Page 1


Mit navn modtages ikke med ligegyldighed Alex Brask Thomsen

v30_Brask(tryk).indd 2

08/08/08 10:20:43


Henrik Nørgaard

BRASK Manden der ville købe Nørrebrogade

Jyllands-Postens Forlag

v30_Brask(tryk).indd 3

08/08/08 10:20:43


Indhold prolog Farvel til et eventyr – en ufuldendt begyndelse 7 indledning »Til jord skal du blive« 9 1 Sorgløshed i Nazityskland 15 2 Letsindighed koster 23 3 Flugten til Paris 33 4 »Af jord er du kommet« – familiebaggrunden 39 5 Barndommens gade 52 6 En beskytter i skolegården 59 7 I farvehandlerlære hos far 65 8 En god kemi med penge – A. Brask Thomsen A/S 71 9 Fra kemikalier til bankbøger – Kjøbenhavns Kreditbank 79 10 Udlandsdansker i Montreux 90 11 Brask tilbage igen – Finansbanken 96 12 Bankmand blandt pirater – Radio Mercur og dcr 113 13 Brask køber Henriques & Løvengreen 124 14 Appelsinen i Finansbankens turban – prins Peter som ærespræsident 135 15 De flittige penges bank – Brask og markedsføringen af Finansbanken 143 16 En matador som formand – Brask og kulturen i Finansbanken 165 17 Brasks tilbud til Amagerbanken 187 18 Den hemmelige bagmandsrapport 196 19 Køber søges – salget af Finansbanken 214 20 Overgaard Gods 243 21 250 millioner for Nørrebrogade – Brasks vej til at blive husket 260 epilog Alex Brask Thomsen – set med andre øjne 279 Kildeoversigt 296 Kronologisk oversigt 298 Stamtræ for Alex Brask Thomsen 30o Navneregister 302 Emneregister 305

v30_Brask(tryk).indd 5

08/08/08 10:20:44


PROLOG

Farvel til et eventyr – en ufuldendt begyndelse »Mit livs farvelade« Alex Brask Thomsens forslag til titel på selvbiografi »Det var en stille, smuk sommeraften, da jeg for allersidste gang forlod Finansbankens hovedsæde på Vesterbrogade i København. Jeg havde brugt de sidste uger på at rydde op, og jeg behøvede kun en plastikpose til nogle få papirer, som jeg tog med mig. Mine to børn, Birte og Anker, der begge havde arbejdet flere år i banken, var sammen med mig. Da vi var kommet lidt hen ad gaden, standsede de op og kiggede sig tilbage. De spurgte mig, om jeg ikke lige skulle have et sidste glimt af banken. Men det følte jeg ikke trang til. Mentalt havde jeg allerede for længe siden taget afsked med Finansbanken. Helt præcist den dag, da Jyske Banks direktører, bestyrelsesformanden og jeg i Zürich havde skrevet under på, at jeg solgte Finansbanken til Jyske Bank. Ja, måske endda endnu før. Måske i virkeligheden allerede den dag, da jeg ringede til bankdirektør Poul Norup i Silkeborg og spurgte, om han kunne tænke sig at købe min bank. Jeg fornemmede hurtigt i telefonen, at Norup i høj grad var interesseret og henrykt ved tanken om dels at gøre sin egen bank mere end dobbelt så stor, og dels slippe af med den eneste bank, der var mere energisk og hurtigere voksende end Jyske Bank. Efter et halvt minuts samtale vidste jeg, at han ville købe Finansbanken og til den pris, som jeg forlangte, nemlig 147 millioner kr. Hertil kom, at jeg kort forinden havde solgt min svejtsiske bank, Finanz- und Investment Bank, til Finansbanken i København for 50 millioner kr. De næsten 200 millioner kr. var nu overført til mine konti og de fleste placeret i papirer af forskellig art, så de kunne give et godt afkast. Sam-

v30_Brask(tryk).indd 7

08/08/08 10:20:44


8

P RO LO G · FA RV E L T I L E T E V E N T Y R

men med, hvad jeg tidligere havde lagt til side, betød det, at jeg havde en formue på over 500 millioner kr. Skabt fra bunden af. Jeg var nu 62 år, mit helbred var fint, min veninde var gravid, og vi glædede os til at få et barn sammen. Men stor sorg havde også ramt mig kort forinden. Min bedste ven, prins Peter, ærespræsident for Finansbanken og min læremester med hensyn til, hvorledes man styrer et stort erhvervsforetagende, og hvordan man tilrettelægger en strategi for fremtiden, var død. For anden gang i mit liv ville jeg nu leve en tilværelse som næstenpensionist. Lettet for hverdagens pligter og ræs. Første gang var 24 år tidligere, da jeg som 36-årig havde solgt min første bank, Kreditbanken, og disponerede over en formue på fem millioner kr. Men dengang blev jeg allerede efter to års forløb træt af friheden og måtte i gang igen. Jeg var for ung til at være inaktiv. Men da vi spadserede forbi Tivoli og ud til Hotel Scandinavia, sagde vi ikke ret meget til hinanden. Birte og Anker var vist lidt beklemte, men jeg var glad og lettet og glædede mig til at gå på jagt efter et nyt sted at bo. Jeg var også lidt stolt. I 1958 havde jeg åbnet Finansbanken. Dengang var der 241 banker, der var større. På 22 år var det lykkedes at få banken til at vokse fra 500 kr. i indlån den første dag til over tre milliarder kr. og hundredetusindvis af kunder fra 100 lande verden over. Det tog mig 22 år at nå så vidt. Danmarks største bank, Den Danske Bank, havde været 97 år om at nå lige så langt, havde en medarbejder mindet mig om, da vi sagde farvel til hinanden tidligere på dagen. ’De skulle skrive en bog om, hvordan det i grunden kunne lade sig gøre,’ sagde han. Efter at have tænkt over det i 10 år har jeg nu gjort det. Både bankeventyret og mange andre forhold er kommet på en vis afstand. Jeg har haft et rigt og afvekslende liv. På det finansielle plan var Finansbanken mit største eventyr. Men det kommer jeg tilbage til. Jeg vil nu begynde med barndommen, for der blev spiren lagt til det, der senere voksede sig så stort.« Alex Brask Thomsen, indledning i udkast til selvbiografi

v30_Brask(tryk).indd 8

08/08/08 10:20:44


INDLEDNING

»Til jord skal du blive« »Jeg har skrevet ned, hvad der skal ske, når jeg er død. Begravelsen skal foregå fra Stefanskirken, og så kører vi op til Bispebjerg Kirkegård og ind til venstre, hvor kisten skal sænkes ned. Der ligger i forvejen mine forældre, mine søstre og min datter. Gravstenen kommer fra Overgaard.« Alex Brask Thomsen, Billed-Bladet nr. 3, 1993 Varmen sitrede, og luften var stille, da den unge kvinde tavst stirrede ned i et mørkt hul i den grønne plæne. Omkring hende stod sortklædte mennesker med knugede ansigter. De fulgte hendes langsomme bevægelse med armen hen over den kølige åbning i jorden. Hun holdt eftertænksomt sin hånd med tre roser over hullet. I et langt øjeblik sendte kvinden en sidste tavs hilsen til et menneske, der ikke længere kunne svare hende. Så slap hun roserne og lod dem dale ned på en kiste, der snart var dækket af et lag røde og hvide roser. Kvinden var Vibeke Brask Thomsen, den døde var hendes far. Sammen med hende var hans to ældste børn, hans samlever, den øvrige familie, venner og bekendte samlet på en smuk sommerdag, den 14. juli 2005, som også var datoen for farvehandler Anders Thomsens fødsel godt 100 år tidligere. Alex Brask Thomsen havde valgt sin egen fars fødselsdag som dagen for sin begravelse.

En excentrikers planlagte begravelse Umiddelbart var der tale om en begravelse som så mange andre, og dog. Alex Brask Thomsen blev lagt i jorden på Bispebjerg Kirkegård i Københavns nordvestkvarter på ikke helt almindelig vis. Alex Brask Thomsen var død midt om vinteren i sin store, lyse villa i Schweiz med udsigt til det snedækkede Mont Blanc. Da han døde, havde hans yngste datter, Vibeke, og hans samlever, Karen, været ved hans side, og det var dem,

v30_Brask(tryk).indd 9

08/08/08 10:20:44


10

INDLEDNING · »TIL JORD SKAL DU BLIVE«

som sammen med familien tog afsked på familiegravstedet. Begravelsen havde han for længe siden planlagt i detaljer. Gravstenen med hans eget navn og fødselsdato havde været klar i flere år – kun datoen for hans død skulle tilføjes. Excentrikeren havde ønsket, at cirklen i hans liv skulle sluttes på en helt særlig måde. Den 8. januar 2005 trak Alex Brask Thomsen sit sidste åndedrag. Derefter blev hans legeme balsameret for at kunne klare ventetiden indtil farens fødselsdag et halvt år senere. Kisten med den balsamerede rigmand blev opbevaret i et kølerum hos en bedemand i Lausanne i Schweiz, indtil den i et lejet privatfly blev fløjet til det Danmark, hvor han ikke havde boet i næsten 50 år. Her skulle den tunge egetræskiste begynde en særpræget rundtur over tre dage tilbage til udgangspunktet for hans liv 85 år tidligere. Et liv, som gjorde ham til en af de rigeste danskere. Kisten landede den 11. juli i lufthavnen i Tirstrup og blev kørt i rustvogn til Overgaard Gods ved Mariager Fjord, som var blevet familiens tilholdssted i Danmark. Det enorme landbrug var på en måde symbolsk for hans søgen efter sine rødder, eftersom hans bedsteforældre alle havde tilknytning til landbruget. Efter en mindehøjtidelighed i den slotslignende hovedbygning gik turen til København, hvor vigtige steder i hans liv skulle mindes før selve begravelsen i Stefanskirken på Nørrebrogade den 14. juli. Ruten førte forbi adresserne for de to banker, han havde drevet med sikkert blik for fortjeneste. Videre forbi et af Danmarks mest kendte klenodier, forlystelseshaven Tivoli, som han havde tilbudt at købe aktier i for at undgå, at den skulle komme på udenlandske hænder. Dernæst rullede optoget ud ad barndommens gade, Nørrebrogade, som han engang havde tilbudt Københavns Kommune en kvart milliard kroner for – hvis den blev omdøbt til Alex Brask Thomsens Gade. Alex Brask Thomsen tjente som en dansk Joakim von And sin første 25-øre ved at sælge blomster for sin farfar på torvet. Han blev dog ikke gartner som farfaren, og han sagde også »nej tak« til at blive farvehandler på Nørrebrogade som sin far. I stedet blev han kemikaliehandler, bankejer, radiopirat, valutaspekulant, godsejer og mangemilliardær med bopæl i Schweiz, Cannes og Monaco og familieferiested på Overgaard Gods i Danmark.

v30_Brask(tryk).indd 10

08/08/08 10:20:44


INDLEDNING · »TIL JORD SKAL DU BLIVE«

11

Alex Brask Thomsen – eller Brask, som han ofte blev kaldt – blev i sine senere år kendt i den danske offentlighed som stenrig særling med hageskæg og flettet hårpisk. Han fremviste stolt sin velstand og indrømmede sin udtalte nærighed. Fra sit selvvalgte eksil i udlandet gjorde han hyppigt opmærksom på sig selv i danske medier med opsigtsvækkende forslag og udtalelser. Som person var han både beundret og hadet, misundt og foragtet. Pressen kaldte ham blandt meget andet »den mest ustraffede pengeudlåner«. Selv hævdede han at have drevet den bedst kontrollerede bank i landet, da banktilsyn og bagmandspoliti gentagne gange havde gået den efter i sømmene uden at finde ulovlige aktiviteter. Han blev betegnet som »hoved-bagmanden« i en dengang meget omtalt rapport om økonomisk bagmandsvirksomhed på kanten af lovgivningen uden at blive tiltalt for de omtalte aktiviteter. Navnet Alex Brask Thomsen er stadig kendt af de fleste. Men personen bag den særprægede overflade er ikke kendt af ret mange. Hans liv kalder på nysgerrighed og undren. Hvordan kunne det lade sig gøre? Hvad fik malervareekspedienten til at springe over disken for at sætte sig selv i spidsen for opbygningen af en hastigt voksende bankvirksomhed, hvor han satte sig for at give bank til de etablerede banker?

Selvbiografien der ikke blev færdig Da Alex Brask Thomsen i 1991 skrev indledningen til det, der efter planen skulle blive hans selvbiografi, var hans hensigt at fortælle hele historien om sit liv. Hans yngste datter, Vibeke, var 10 år og kendte stort set intet til sin fars livsværk, Finansbanken, som han havde solgt umiddelbart før hendes fødsel. Selvbiografien blev aldrig færdig. Gennem mange år havde Alex Brask Thomsen samlet materiale om sit liv ved at gemme al omtale af sine erhvervsaktiviteter fra danske aviser. Formålet var først og fremmest at samle dokumentation og at sikre sig – fra det schweiziske domicil via tilsendte avisudklip – at han kunne følge med i, hvordan den danske presse omtalte hans virksomheder. Men et andet formål med scrapbøgerne blev mere og mere centralt – nemlig at have noget at støtte hukommelsen til, når selvbiografien en dag skulle skrives. Allerede i midten af 1960’erne udtalte han offentligt, at han skrev på sin selvbiografi. I hans efterladte papirer var der flere forbere-

v30_Brask(tryk).indd 11

08/08/08 10:20:44


12

INDLEDNING · »TIL JORD SKAL DU BLIVE«

delser til selvbiografien i form af stikord og notater om centrale personer og begivenheder. Efter mere end 25 år i bankverdenen var det blevet til bunkevis af scrapbøger fyldt med udklip. Og Brask fortsatte i sin pensionisttilværelse med at klippe artikler ud. Dels artikler om sig selv og tiden med bankvirksomhed, dels artikler om tidligere og nuværende forretningsforbindelser. Han begyndte at systematisere udklippene og skrev videre på den selvbiografi, som med et omfattende notesystem henviste til de efterhånden mere end 70 fyldte scrapbøger og papkasser med nye udklip og notater. Hans gode ven og kompagnon Henning Vedsted Jakobsen læste udkastet igennem og gav kommentarer. Det førte til rettelser og tilføjelser, og et nyt udkast blev skrevet. Brask var stadig ikke tilfreds. Han bad sine børn og andre om at hjælpe sig, men hele tiden kom han i tanke om ting, der absolut måtte med, og nye ting, der skulle ændres. Der findes flere udkast, som aldrig fandt nåde for hans kritiske blik. Der blev lavet forslag til en forside, og erindringerne (fortalt til Erik Pouplier) blev endda omtalt i et bogkatalog under titlen »Med Brask og Bram« og med forventet udgivelsesdato i 1991. Men bogen udkom ikke. Det blev mere og mere tydeligt, at han ikke var klar til at afslutte sin selvbiografi. Tiden gik, og alderen begyndte at sætte sine spor hos den ellers fysisk aktive og veltrimmede mand. Da jeg i september 2000 besøgte Alex Brask Thomsen i Schweiz under min research til en bog om piratradioen Radio Mercur, var det tydeligt, at hans ellers så skarpe hukommelse ikke længere var helt klar. Direkte adspurgt om han overvejede at skrive sine erindringer, svarede han, at det var han skam i fuld gang med. Han var 78 og stod fortsat på ski og gik lange ture med sin hund, Crack, i parken og bakkerne omkring sit hjem. Men energien rakte ikke til at fuldføre erindringerne. Måske fordi det alligevel var for svært at gøre status og vælge ud, hvad der i sidste ende skulle med. Selvbiografien blev aldrig til mere end de udkast med håndskrevne kommentarer, som forblev i Alex Brask Thomsens private arkiv blandt scrapbøgerne og kasserne med udklip i hans store kontor i kælderen. Efter hans død i 2005 besluttede hans børn, at de ville realisere farens ønske om, at hans biografi langt om længe skulle færdiggøres, og at de ville betro mig opgaven.

v30_Brask(tryk).indd 12

08/08/08 10:20:44


INDLEDNING · »TIL JORD SKAL DU BLIVE«

13

Denne bog bygger først og fremmest på Alex Brask Thomsens egne erindringer og notater samt hans omfattende udklipsarkiv fra starten i bankverdenen og frem til hans død. Dernæst på interviews med personer, der havde et særligt kendskab til ham som menneske og erhvervsmand: Hans børn, hans barndomsven, nære medarbejdere og personer fra bankbranchen med kendskab til hans betydning for bankog erhvervsliv. Enkelte kilder har ønsket at udtale sig anonymt. Hans tidligere hustru, Bente, og hans samlever, Karen Matthiesen, har valgt ikke at udtale sig til bogen. Enhver historie om et liv er vævet sammen med historien om et samfund. Alex Brask Thomsens livsbane er også historien om den udvikling, Danmark gennemgik i det 20. århundrede: Fra trægt landbrugssamfund over en kraftig industrialisering og to verdenskrige, økonomisk krise i 1930’erne samt efterkrigstidens opblomstring af velfærdssamfundet frem til den økonomiske krise i 1970’erne, som satte tommelskruer på den nationale økonomi, før outsideren i dansk bankvirksomhed overrumplede alle ved at sælge sin bank og trække sig tilbage som mangemillionær. Alex Brask Thomsen spillede sine kort optimalt, og hvor flere andre måtte forlade spillebordet med tab, kunne han til sidst rejse sig med fulde lommer. Et vigtigt omdrejningspunkt i Brasks tilværelse var Finansbanken. Han opfattede den som sit livsværk, selvom den kun hænger direkte sammen med en fjerdedel af hans liv. Omtalen af banken har derfor en central plads i bogen. Da Finansbankens historie indtil nu kun er fortalt i løsrevne sammenhænge, skildres her en af dansk bankhistories mere særprægede virksomheder også for første gang i samlet form. Bagerst i bogen findes en oversigt over anvendte kilder, en kronologisk oversigt over Alex Brask Thomsens liv – og hans stamtræ. Bogen kunne ikke være blevet virkeliggjort i denne form uden den imødekommende indstilling fra Alex Brask Thomsens nærmeste familie – børnene Anker, Birte og Vibeke og hans samlever, Karen, der har givet mig adgang til at gennemgå de efterladte notater og scrapbøger i hans private arkiv. De har alle hjulpet mig med at fremskaffe materiale. Alex Brask Thomsens livslange ven, Henning Vedsted Jakobsen, som desværre døde, før manuskriptet blev færdigt, var en stor hjælp under-

v30_Brask(tryk).indd 13

08/08/08 10:20:44


14

INDLEDNING · »TIL JORD SKAL DU BLIVE«

vejs. Mange andre – både venner og modstandere af Brask – har været hjælpsomme og bidraget på forskellig vis med deres syn på ham som menneske og finansmand, med kommentarer til teksten, med adgang til arkivmateriale, med illustrationer og meget mere. Tak til alle, der har medvirket til, at det endelig kan lade sig gøre at præsentere beretningen om farvehandleren og finansmanden Alex Brask Thomsen. Med mindre andet er angivet er alle citater med Brask fra hans erindringer. Alle citater med folkene bag Radio Mercur – inklusive Brask – i kapitel 12 er fra min egen bog om radiostationen – »Pirater i æteren«. Enkelte litteraturhenvisninger forekommer i noteform, og noterne er da placeret efter hvert kapitel. Alle bogens fotografier stammer fra Brask Thomsen-familiens private arkiver – med mindre andet er angivet i forbindelse med billedteksterne. Henrik Nørgaard, august 2008

v30_Brask(tryk).indd 14

08/08/08 10:20:44

Brask af Henrik Noergaard  

Mit navn modtages ikke med ligegyldighed Alex Brask Thomsen Manden der ville købe Nørrebrogade Henrik Nørgaard Jyllands-Postens Forlag Kilde...

Advertisement