Issuu on Google+

100 mm

135+2 mm

den irske forfatter colm lever som ene-

HHHHH »Romanen er barsk, rørende og vel-

Han kæmper med en skriveblokering og ønsker ikke

skrevet. En hjertegribende lille, stor roman.«

noget socialt liv, især ikke et kærlighedsliv.

boer i et afsidesliggende hus ved havet uden for Dublin.

S yn n øve Sø e

pressen skrev om drengen på stigen:

25,3 mm

135+2 mm

100 mm

Synnøve Søe

B jerget

HHHHH »Synnøve Søe er med denne roman

to drenge til egnen, og den lille familie trænger sig på og

parat til sit folkelige gennembrud. Den er sjov

bryder ind i Colms privatsfære. Samtidig møder han to

210 mm

og tragisk, bevægende og frastødende, håbefuld og desperat, og realistisk på en vidunder-

irske kvinder, der på hver sin måde vækker hans begær.

lig surrealistisk måde.«

Og endelig indtræffer en række voldsomme og dramatiske

Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

begivenheder, som han ikke kan undlade at reagere på.

»Kunstnerisk gennembrud. Drengen på stigen

Alle disse hændelser gør, at Colm bliver tvunget ud af sit

forløser til fulde Synnøve Søe som forfatter.

sneglehus og er nødt til at revurdere sit liv, ikke mindst

En ualmindelig vellykket roman.« Leonora Christina Skov, Weekendavisen

»Man læser – uden overdrivelse – med underkæben hængende og gråd i halsen.« Anette Dina Sørensen, Politiken

omslag: Alette bertelsen / aletteb.dk, foto: getty

sit forhold til kærligheden.

BJERGET, HAVET, HUSET

I mellemtiden flytter den danske kvinde Karen og hendes

havet Kærlighedsroman

huset Lin d h a r d t o g R i ng ho f

Foto: Suste Bonnén

Sissel-Jo Gazan, Femina

SYNNØVE SØE

(f. 1962) er uddan-

net journalist og debuterede som forfatter i 1989 med den kontroversielle og anmelderroste roman Fars. I 2008 modtog hun Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Hendes bøger er oversat til fem sprog, og

Bjerget, havet, huset er hendes ottende roman.


JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 40 OUTPUT: Thu Dec 20 09:29:15 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/147417_Bjerget_havet_huset_133x210_palatino/Materie

Bjerget, havet, huset © 2013 Synnøve Søe og Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Omslag: Alette Bertelsen Bogen er sat med Palatino hos Rosendahls – BookPartnerMedia og trykt hos Livonia Print ISBN 978-87-11-38068-0 1. udgave, 1. oplag Printed in Latvia 2013 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont


JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 40 OUTPUT: Thu Dec 20 09:29:15 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/147417_Bjerget_havet_huset_133x210_palatino/Materie

Synnøve Søe

BJERGET HAV E T HUSET Roman

Lindhardt og Ringhof


JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 64 SESS: 40 OUTPUT: Thu Dec 20 09:29:15 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/147417_Bjerget_havet_huset_133x210_palatino/Materie

6

C

olm var næsten lige så hvid, som Angel var på sin venstre side, da han gik ned til det lille hus ved havet med sit rene tøj og sine pæne sko i en taske. Da han var inden for synsvidde af det lille hus, gik det op for ham, at han havde glemt at tage håndklæder med. Drengene legede foran huset, de spillede dart. De havde hængt skiven op på muren og forsøgte at overtale ham til at prøve. Colm satte tasken på jorden og prøvede et par skud. Han var meget langt fra at ramme den røde plet. En af pilene kom endda langt uden for selve skiven, og drengene lo og drillede ham. »Pas nu bare på, hvis jeg træner rigtig hårdt, vil jeg hurtigt kunne vinde over jer begge to,« sagde han surt til dem over skulderen, da han gik ind i huset med tasken i hånden. Karen var i køkkenet, i færd med at lave middagen klar. Colm kradsede sig på halsen. »Jeg har glemt at tage 64


JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 65 SESS: 40 OUTPUT: Thu Dec 20 09:29:15 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/147417_Bjerget_havet_huset_133x210_palatino/Materie

håndklæder med,« sagde han og så på hende. »Men jeg har husket mit barbergrej.« »Dygtig dreng,« smilede Karen. »Der er masser af rene håndklæder i badeværelset, du bruger bare løs, men skynd dig, vi spiser om en halv time.« »Det skal jeg nok.« Der var stadig lidt malingrester i hans hår, da han kom ind i dagligstuen. »Du ser rigtig nydelig ud i dit bolletøj, hvis jeg må kalde det det?« »Du kan kalde det lige, hvad du vil. Jeg må hellere se at komme ned i landsbyen en af de nærmeste dage for at blive klippet, mit hår vokser utrolig hurtigt.« »Jeg synes godt om det, som det er, og du ser rigtig flot ud til din date. Drenge! Så er der mad!« råbte Karen ud til drengene på gårdspladsen foran huset. De kom straks ind og satte sig til bords. Kyllingen duftede himmelsk. Colm havde fuldstændig glemt, hvor sulten han var. »Vil du have vin til maden?« spurgte Karen. »Jeg vil gerne åbne en flaske, hvis du har lyst.« »Nej tak, vand er fint. Jeg skal jo også køre, ved du. Jeg har drukket gin-tonic tidligere i dag, så jeg må hellere passe lidt på.« »Jeg troede, du ville tage en taxa. Men godt, hvis du har besluttet dig for at give et bedre indtryk ved ikke at være beruset, og forhåbentlig ... vil du så være i stand til at gøre noget ved det hele natten,« smilede hun. 65


JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 66 SESS: 40 OUTPUT: Thu Dec 20 09:29:15 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/147417_Bjerget_havet_huset_133x210_palatino/Materie

Han så på drengene, som spiste løs af kyllingen med stor fornøjelse. »Lad os skifte emne,« sagde han. »Hvordan bærer man sig ad med at spise den her kylling?« »Bare hæld op på tallerkenen, og spis så meget, du har lyst til.« »Tak. Hvad er det her?« Han pegede på en lille glaskrukke. »Det er en dansk specialitet. Du kan ikke spise gammeldags grydekylling uden agurkesalat.« »Hvad var det, du kaldte det?« »A-gur-ke-sa-lat,« sagde Henrik langsomt. »Agurkenslat,« gentog Colm. De fnisede. »Det var næsten rigtigt,« sagde Hans. »Prøv at smage det, det er vildt lækkert.« Colm tog lidt over på sin tallerken og smagte på det. »Ikke så tosset. Slet ikke så tosset. Det smager lidt i retning af pickles. Meget lækkert.« Da de havde spist, hjalp de hinanden med at rydde af bordet. Karen anbragte drengene i badekarret. »De elsker det, de kan sidde der i timevis. Kunne du tænke dig lidt kaffe?« »Jo tak, det ville være dejligt.« *

*

*

Helen tog hans hånd, da de gik gennem Temple Barkvarteret. Han følte sig lidt beklemt ved det, men viste 66


JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 67 SESS: 40 OUTPUT: Thu Dec 20 09:29:15 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/147417_Bjerget_havet_huset_133x210_palatino/Materie

det ikke. De tog elevatoren op på fjerde sal. Colm havde kun drukket vand hele aftenen, også på Lillie’s, men lige nu ville han ønske, at han var fuld. Det ville gøre det, der ventede ham, så meget lettere. Ved hoveddøren vendte Helen sig om mod ham og begyndte at kysse ham. Colm trak sig tilbage. »Hør engang, jeg er så træt efter at have malet mit hus hele dagen, ville du have noget imod, at jeg kører hjem i stedet for?« »Kører hjem, hvorfor?« spurgte Helen forbavset. »Jeg er bare så træt, virkelig dødtræt ... Hvorfor kommer du ikke ud og besøger mig i Howth i stedet for? Det ville være meget rarere.« »Du skuffer mig, Colm, jeg har virkelig set frem til at møde dig i aften.« »Det ved jeg godt, undskyld, men skal vi ikke bare ringes ved i næste uge i stedet og lave en ny aftale om, at du kommer ud og besøger mig? Jeg vil virkelig gerne hjem nu.« Han kyssede hende lidt skamfuld på panden. »Okay så, men du er altså lidt mærkelig,« sagde Helen og åbnede døren til sin lejlighed. Klokken var næsten et, da han kom hjem. Han gik sig en tur. Der var lys i havhuset. Angel gøede hidsigt indenfor. Hoveddøren gik op, og hunden kom løbende hen imod ham. »Hallo?« hørte han Karen råbe. »Hej, Karen, det er bare mig, Colm, du skal ikke være bange.« 67


JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 68 SESS: 40 OUTPUT: Thu Dec 20 09:29:15 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/147417_Bjerget_havet_huset_133x210_palatino/Materie

»Colm?« Hun kom ud på gårdspladsen. »Hvorfor er du allerede hjemme igen? Jeg troede, du ville blive i Dublin i nat.« »Tja, det ved jeg ikke rigtig, men jeg havde lige pludselig ikke lyst til det.« »Kunne du tænke dig et glas rødvin sammen med mig? Jeg skulle lige til at tage et glas selv, jeg kunne ikke falde i søvn, og drengene sover sødt.« »Jo tak, hvorfor ikke.« Dagligstuen var som et hav af levende lys, og der var bagende varmt. Han satte sig ned ved det runde bord. »Hvorfor har du egentlig en sofa, når vi aldrig sidder i den?« spurgte han. »Den er hvid, jeg vil ikke have pletter på den,« sagde hun leende og hældte vin op til dem. »Er det rigtigt?« »Nej, jeg joker bare. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor vi kun sidder i den, når vi ser fjernsyn, men sådan er det nu engang. Men drengene bruger den nu også ret tit, når de sidder med deres GameBoys.« »Hvorfor synes du så, at jeg skal have en sofa? Jeg har ikke fjernsyn og vil heller ikke have et.« »Det er da meget normalt at se fjernsyn ... Man kunne jo også spørge dig, hvorfor du skriver, når det giver dig så mange kvaler?« »For mig er det at skrive en evig kamp. Jeg tænker konstant på det og interesserer mig ikke for andet. Jeg har masser af venner både i Dublin og mange andre ste68


JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 69 SESS: 40 OUTPUT: Thu Dec 20 09:29:15 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/147417_Bjerget_havet_huset_133x210_palatino/Materie

der, men jeg føler mig ikke godt tilpas sammen med dem. Jeg har et stort behov for at være alene. Jeg kan ikke skrive, hvis jeg bliver forstyrret hele tiden. Det er grunden til, at jeg flyttede herud for et år siden. Jeg var nødt til at finde fred og ro, så jeg ikke blev fristet af den måde, livet leves på i byen.« »At drikke og finde sig nogle engangsknald?« »Ja, lige præcis, og føre overfladiske samtaler, som ikke giver inspiration til noget som helst. Det eneste, jeg savner herude, er en hund, men jeg har ikke forstand på at opdrage hunde, og jeg ved heller ikke, om det vil gøre mig glad. Jeg aner ikke, hvorfor jeg pludselig har fået lyst til at få en hund, så det må du ikke spørge mig om.« »Det skal jeg nok lade være med så, men jeg har ikke gjort min sofafjernsynssnak færdig ... Vil du have lidt mere vin? Bare tag, der er mere, hvor det kommer fra.« Colm fyldte sit glas. »Savner du slet ikke at have fjernsyn?« spurgte Karen. »På en måde, jo, men jeg kan jo gå på nettet i stedet, og hvis jeg havde et fjernsyn, ville jeg sikkert se alle programmerne bare for at finde en undskyldning for ikke at skrive.« »Jeg kan ikke rigtig se problemet ... Jeg troede, du var vild med at skrive?« »Tja, men det er som et tveægget sværd. Jeg er nødt til at skrive mine historier, de er nærmest som mine bedste venner, eller man kunne måske kalde dem mine børn, men de giver mig en masse bøvl og besvær. Jeg arbejder altid på fire-fem forskellige historier ad gangen. Når jeg 69


JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 70 SESS: 40 OUTPUT: Thu Dec 20 09:29:15 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/147417_Bjerget_havet_huset_133x210_palatino/Materie

kører træt eller fast i en af dem, skriver jeg videre på en anden. Du som maler har jo dine modeller at tale med og få inspiration fra, jeg har kun min fantasi. Sommetider bliver det enormt kedeligt, og det er altid meget ensomt, men sådan skal det åbenbart være.« »Jeg har altid troet, at det var drømmejobbet at være forfatter, men det lyder ikke sådan.« »Det er det eneste, jeg kan finde ud af. Det eneste, jeg dur til.« »Det er nu ikke sandt, du er helt ferm til at male vægge også,« sagde hun smilende. »Tak.« En ny flaske vin kom på bordet, og Karen serverede en skål sorte oliven og kapers med stilk som tilbehør. »Fortæl mig om, hvordan du levede i Danmark?« »Mit liv i Danmark?« gabte Karen. »Undskyld ... det har været en lang dag.« »Det er helt i orden. Vil du gerne have, at jeg smutter nu?« »Overhovedet ikke. Mit liv i Danmark, tja, jeg kan begynde med at sige, at jeg formentlig var den værste teenager overhovedet i hele kongeriget.« »Virkelig?« »Ja, desværre, spørg mine forældre, de er stadig ikke kommet sig over det. Jeg var den værst tænkelige teenager.« »Hvordan?« »Tja, engang løb jeg væk hjemmefra. Jeg tror, jeg var tretten år. Vi havde en klub i byen, hvor unge mennesker 70


JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 71 SESS: 40 OUTPUT: Thu Dec 20 09:29:15 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/147417_Bjerget_havet_huset_133x210_palatino/Materie

kunne samles om aftenen og lave forskellige ting i nogle værksteder.« »Som for eksempel?« »Det kunne være teater eller et knallertværksted eller noget med at sy og mange andre ting. Hver fredag holdt vi sodavandsdiskotek, vi måtte overhovedet ikke drikke alkohol i klubben. Nå, men på et eller andet tidspunkt, jeg tror, det var om foråret, skulle klubben på en lille udflugt til en ø, der hedder Samsø. Det var mange timers transport med bus og en lillebitte færge. Jeg havde ikke fået lov til at tage med – mine forældre syntes, at jeg var for ung til at være væk en hel weekend. Men det stoppede mig ikke. Jeg tog ikke i skole den fredag, hvor klubben skulle af sted. I stedet pakkede jeg min rygsæk og bevæbnede mig med en stor brødkniv og så begyndte jeg at blaffe lige fra vejen uden for huset. Kort tid efter fik jeg et lift af en arbejdsmand. Jeg sagde til ham, at jeg skulle til Samsø. Han lo længe og inderligt, da han hørte om min plan, men han gav mig dog kørelejlighed i den rigtige retning, og efter flere timer på tommelen nåede jeg endelig frem til færgen. Jeg var så heldig at få et lift med en mand, som skulle om bord på færgen, så jeg betalte ikke noget, hvilket var noget af et held for mig, da jeg var taget af sted uden nogen penge overhovedet.« »I guder, men hvad skulle du med brødkniven?« »Jeg var bange for, at nogle af mændene skulle blive nærgående over for mig, når jeg blaffede. Men heldigvis fik jeg ikke brug for den, for de var alle sammen vældig flinke mod mig. Da jeg kom hen til huset, som klubben 71


JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 72 SESS: 40 OUTPUT: Thu Dec 20 09:29:15 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/147417_Bjerget_havet_huset_133x210_palatino/Materie

havde lejet i weekenden, stod den lokale politibetjent og ventede på mig. Han var meget venlig og sagde, at jeg måtte være træt efter den lange rejse, og at han ville køre mig tilbage til politistationen og ringe til mine forældre og fortælle dem, at jeg var i sikkerhed. Og så klappede han mig på hovedet og sagde, at jeg ikke ville se mere til ham, medmindre mine forældre krævede, at jeg blev sendt hjem. Det var en vidunderlig weekend. Da jeg kom hjem, fik jeg en måneds stuearrest, men det var det hele værd,« sagde Karen og smålo, mens hun spiste en kapers. »Er du ikke bekymret over, hvordan Hans og Henrik bliver som teenagere?« »Jo, det er jeg da, men hvad kan jeg gøre ved det? Vi skal alle finde ud af at blive større og modnes på en eller anden måde. Lavede du ikke nogle tossede ting, da du var i den alder?« »Ikke noget, der handlede om brødknive, kan jeg forsikre dig om, men engang betalte jeg et pund for at se en af mine venner smøre sin tissemand ind i leverpostej og så lade en kattekilling slikke det af. Jeg troede, det ville være en behagelig oplevelse for min ven, men vi havde glemt, at en kats tunge er temmelig ru, så det endte med at gøre ondt – og åh, hvor jeg grinede, det så virkelig komisk ud, da han løb væk fra killingen med leverpostej ud over det hele ...« »Du godeste, hvor er I drenge dog dumme, når det handler om jeres tissemænd ...« »En anden gang havde en eller anden knægt hørt, at 72


JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 73 SESS: 40 OUTPUT: Thu Dec 20 09:29:15 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/147417_Bjerget_havet_huset_133x210_palatino/Materie

hvis man stak sin tissemand ind i en klump lever, ville det føles ligesom at være inde i en kvinde.« »Ad, hvor ulækkert ...« Karen så med væmmelse på Colm. »Nu vidste vi jo ikke noget om, hvordan det var at være sammen med en kvinde, og det var jo noget, vi kunne drøfte nat og dag i én uendelighed. Så sammen med en af mine venner, Tich, tog jeg en tur ned til slagteren og købte en stor kalvelever. Vi var ... lad mig se ... en seks-syv drenge sammen den aften. Det foregik i mit værelse – min mor og far var heldigvis ikke hjemme – og vi måtte være meget forsigtige med ikke at smøre blodet fra leveren ud over det hele. Tænk, hvad min mor ville have sagt, hvis hun havde fundet en masse blod ... Vi havde leveren i en sportstaske – jeg var nødt til at smide den væk ude i skoven bagefter – og så skiftedes vi til at stikke vores tissemand ind i leveren. Det var en sjov oplevelse, så vidt jeg husker.« »Føltes det så ligesom en kvinde?« »Hvad?« »Kalveleveren?« Colm lo. »Nej ikke rigtig, jeg foretrækker den ægte vare.« »Så hvorfor tog du hjem fra din date i aften, jeg mener, når du nu synes så godt om det?« »Jeg havde bare ikke rigtig lyst, men jeg inviterede hende herud i næste uge.« »Hvad hedder hun?« »Helen.« 73


JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 74 SESS: 40 OUTPUT: Thu Dec 20 09:29:15 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/147417_Bjerget_havet_huset_133x210_palatino/Materie

»Nå.« Karen var kommet til at sige et dansk ord. »Hvad siger du?« »Undskyld, jeg mener well.« »Hvad betyder nå?« spurgte Colm nysgerrigt. »Den korte forklaring er well.« »Prøv lige at sige det igen.« »Nå.« »Na?« »Nej, nå. Det er et ord med utrolig mange betydninger på dansk.« »Såsom?« »Det er sørme svært at forklare.« »Prøv.« »Man kan sige det som et spørgsmål: ‘Nå?’ Eller som et vredt udråb: ‘Nå!’ For eksempel for at få nogle unger til at holde op med, hvad de nu laver. Når man har fået nok. Man kan også sige det drillende, for eksempel igen i forbindelse med børn: ‘Nå, nu kommer jeg og fanger jer!’ Ordet bruges også meget i samtaler, ‘Nå, men ...’, for at fortsætte en længere historie eller forklaring, få folk til at hænge på.« »Interessant. Fortæl noget mere.« »Faktisk er der en hel generation, der bliver kaldt for nå-generationen – dem, der er født i 60’erne og 70’erne.« »Nå-generationen?« Colm tog en slurk af sin rødvin. »Ja, generationen efter de vilde forældre, du ved. Make love, not war. Efter pornografiens frigivelse i Danmark, kampen for fri abort, hippier, kollektiver, massedemonstrationer og så videre kom vi – blomsterbørne74


JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 75 SESS: 40 OUTPUT: Thu Dec 20 09:29:15 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/147417_Bjerget_havet_huset_133x210_palatino/Materie

nes børn. Vi bliver opfattet som en inaktiv generation i forhold til vores forældre. Mange af os fik aldrig en uddannelse, og hvis vi gjorde, var det en meget borgerlig uddannelse. I det hele taget lever vi en meget borgerlig tilværelse i forhold til vores forældres frihedsoprør. Politisk har vi heller ikke meget engagement, vi er nærmest tavse og uden holdninger, derfor bliver vi kaldt for någenerationen.« *

*

*

Det var hundekoldt, da han gik hjem klokken fire om morgenen. Hun havde til hans overraskelse omfavnet ham, da han tog af sted. Selvfølgelig kunne man godt give hinanden et knus, når man var venner, men det havde føltes lidt underligt, og han havde reageret ved at stivne i hele kroppen og klappe hende på ryggen, som om hun var hans gamle onkel. Han var ikke så vant til knus. Det ville være rart, hvis Helen kom i næste uge, det ville det bestemt, tænkte han. Han gik indenfor i huset med en underlig følelse af at være lysvågen. Det havde været en virkelig lang dag. Karen havde sagt, at hun ville komme over klokken ti næste formiddag for at male videre på huset og give væggene det andet lag maling. Colm gik i seng, men kunne ikke falde i søvn. Så stod han op igen og satte sig ved skrivebordet. Malingen var tør, men der var stadig et rødt skær, der skinnede igen75


JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 76 SESS: 40 OUTPUT: Thu Dec 20 09:29:15 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/147417_Bjerget_havet_huset_133x210_palatino/Materie

nem. Han håbede, at de kunne nøjes med at male det en gang mere. Han åbnede computeren, tændte stearinlys, rullede en cigaret og drak et glas vand. Pludselig kom det igen, det, der altid plagede ham, men som han som regel kunne holde nede. Vreden. Den hemmelighed, han ikke kunne fortælle til nogen. Ingen. Hvis han skrev om det, ville vreden måske gå væk? »Gå ud og hent et stykke brænde. Du kan selv vælge, hvad for et det skal være. Skynd dig.« Drengen begyndte at gå ud af stuen. »Hey, søn, hvad siger man så?« »Tak, far.« »Ingen årsag, min dreng, hent nu det stykke brænde.« »Ja, far.« Han gik ud til brændestablen, der lå uden for et lille skur. Det brænde, der lå inde i skuret, var tørt. Han vidste, at det skulle være et af de tunge, våde stykker. Det tog ham en evighed at finde et passende stykke, og han trak tiden ud, men til sidst gik det ikke mere. Så gik han tilbage til huset og ind i stuen, hvor han gav sin far brændestykket. Drengen havde prøvet det mange gange før, så han vidste, hvad der ventede. Faren rejste sig langsomt op. »Mhmm, det ser ud som et godt stykke, det her. Ret dig op, knægt!« Han rettede sig op. Hans far tog brændestykket op 76


JOBNAME: 3. KORREKTUR PAGE: 77 SESS: 40 OUTPUT: Thu Dec 20 09:29:15 2012 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/147417_Bjerget_havet_huset_133x210_palatino/Materie

over sit hoved og knaldede det i ryggen på ham. Som altid gik han i knæ, men uden at græde. Så kom slagene overalt på kroppen. Han vidste ikke, hvor længe det stod på, men pludselig var faren færdig. »Gå ud og vask dig!« »Ja, far.« Drengen gik ud til køkkenvasken og kom koldt vand på de blåsorte, hævede buler, dem, han kunne nå. De dunkede også, selv om han stod stille. Lidt efter var faren faldet i søvn i sofaen, kunne drengen jeg høre. Han snorkede. Drengens mor kom ind i køkkenet. »Har du nu været uartig igen?« spurgte hun halvsurt. »Ja, mor, undskyld.« »Der skal muges ud hos hønsene.« »Ja, mor.« »Gå nu med dig.«


100 mm

135+2 mm

den irske forfatter colm lever som ene-

HHHHH »Romanen er barsk, rørende og vel-

Han kæmper med en skriveblokering og ønsker ikke

skrevet. En hjertegribende lille, stor roman.«

noget socialt liv, især ikke et kærlighedsliv.

boer i et afsidesliggende hus ved havet uden for Dublin.

S yn n øve Sø e

pressen skrev om drengen på stigen:

25,3 mm

135+2 mm

100 mm

Synnøve Søe

B jerget

HHHHH »Synnøve Søe er med denne roman

to drenge til egnen, og den lille familie trænger sig på og

parat til sit folkelige gennembrud. Den er sjov

bryder ind i Colms privatsfære. Samtidig møder han to

210 mm

og tragisk, bevægende og frastødende, håbefuld og desperat, og realistisk på en vidunder-

irske kvinder, der på hver sin måde vækker hans begær.

lig surrealistisk måde.«

Og endelig indtræffer en række voldsomme og dramatiske

Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

begivenheder, som han ikke kan undlade at reagere på.

»Kunstnerisk gennembrud. Drengen på stigen

Alle disse hændelser gør, at Colm bliver tvunget ud af sit

forløser til fulde Synnøve Søe som forfatter.

sneglehus og er nødt til at revurdere sit liv, ikke mindst

En ualmindelig vellykket roman.« Leonora Christina Skov, Weekendavisen

»Man læser – uden overdrivelse – med underkæben hængende og gråd i halsen.« Anette Dina Sørensen, Politiken

omslag: Alette bertelsen / aletteb.dk, foto: getty

sit forhold til kærligheden.

BJERGET, HAVET, HUSET

I mellemtiden flytter den danske kvinde Karen og hendes

havet Kærlighedsroman

huset Lin d h a r d t o g R i ng ho f

Foto: Suste Bonnén

Sissel-Jo Gazan, Femina

SYNNØVE SØE

(f. 1962) er uddan-

net journalist og debuterede som forfatter i 1989 med den kontroversielle og anmelderroste roman Fars. I 2008 modtog hun Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Hendes bøger er oversat til fem sprog, og

Bjerget, havet, huset er hendes ottende roman.


Bjerget havet huset af Synnoeve Soe