Bag sløret/Hardback/04
06/10/04
9:38
Side 25
beSLUTTET, at de vestlige regeringer i FREMtiden vil øge deres ULANDS-bistand med 5 promille om året. Denne form for “da-da-DUM”-betoninger havde jeg selv som praktikant lært at undgå på et kursus i Danmarks Radio. Dengang forstod jeg ikke kursusledernes modvilje mod vores unge, tempofyldte og energiske oplæsning, men de modne kræfter – Jens Christian Schmidt og Georg Metz, som lærerne hed – fastholdt, at de mekaniske og næsten rytmiske betoninger ikke bundede i indholdet, men tværtimod var med til at fjerne fokus fra tekstens budskab. Og vi blev tvunget til at studere teksten for at diskutere, hvorfor det netop skulle være TYSKLAND, BESLUTTET, FREMTIDEN og ULANDSBISTAND, der skulle fremhæves. Siden har jeg altid lyttet til Radioavisen med stor fornøjelse, for de professionelle oplæsere taler kun med få og beherskede betoninger, der diskret understreger vigtige nøgleord og ikke andet! Og jeg har nydt visheden om, at jeg er blevet klogere af andres erfaring – trods min umiddelbare irritation over at blive rettet. Og nu blev Rushy redet på min kæphest – den forkerte vej. Det var næsten ubærligt. Men samtidig gav det mig en oplagt chance for at komme i snak med hende. Der var efterhånden gået en måneds tid, hvor det stort set kun var blevet til venlige hilsener – og forlegenhed, når Madsen igen-igen brølede op om, at jeg også skulle med ud at spise, når han – uden held – inviterede Rushy med. For at blive i det gamle mønster fra 8. klasse i folkeskolen så skrev jeg et lille brev til Rushy. Flere gange i løbet af skriveriet (som hele tiden blev afbrudt af noget så forstyrrende som telefoner, møder og gæster ... det, de kaldte for “arbejde”) måtte jeg lige checke stavemåden på hendes navn. Derfor valfartede jeg til trappeafsatsen på 1. sal, for dér – på opslagstavlen – hang stadigvæk hendes invitation til kollegerne i anledning af hendes 30-års fødselsdag midt i maj. Underskrevet R-u-s-h-y. Med næsten hørbar hjertebanken blev brevet lagt i hendes dueslag i stueetagen. Ved frokosten rendte jeg tilfældigt på hende ved buffeten – så tilfældigt det nu kan blive, når andenportionen var timet og tilrettelagt til hendes ankomst. Og jeg fik en bunke flashbacks fra de pur-
JENS – DET
UMULIGE MØDE
25