Issuu on Google+


De første kampe


D

en 1. februar klokken 7 om morgenen, mens det stadig v ar mørkt, satte kolonner af prøjsiske og østrigske soldater , heste, ar tilleri- og transpor tvogne

sig i bevægelse for at kr ydse Ejderen. Kampene kunne begynde. M en dagen var dog relativt stille. De danske forpostkæder, som stod tæt på E jderen, havde ordre til at trække sig tilbage mod D annevirkestillingen. Det kom til skududv ekslinger, og en håndfuld danske soldater blev taget til fange. N ogle få blev lettere såret. Ved Eckernförde Fjord fandt en kanonade sted mellem et prøjsisk feltbatteri og to danske krigsskibe, den pansr ede skonnert Esbern Snare og skruekorvetten Tho . Men hurtigt dampede de danske skibe bor t – man skulle ikke ny de noget af at gentage katastrofen ved Eckernförde i 1849, hvor linjeskibet Christian VIII blev skudt i brand og eksploderede. Den næste dag kom det til anderledes store kampe. Den prøjsiske chef for det 1. armékorps, prins Friedrich Karl, rykkede med sine 10.000 mand fr em mod Kokkendorf-stillingen, en fremskudt dansk skansestilling syd for Dannevirke. Prøjserne forventede, at danskerne ville tage kampen op her. Men den danske overkommando havde opgivet at bruge den endnu ufærdige stilling. Prinsen besluttede så at r ykke længere frem for at teste styrken af forsvaret ved Mysunde, hvor danskerne havde en stilling, som bestod af et par skanser på den sydlige bred af fjo den Slien. Mysunde var en landsby, som lå på en lille halvø, der strakte sig ud i Slien, og fra denne halvø var der en bro over fjo den. Det ville være et oplagt sted for prøjserne at krydse over. Lykkedes det, kunne man angribe den danske ho vedstyrke i ryggen og simpelthen omringe og tilintetgøre den. Prins Friedrich Karl håbede at kunne storme de danske skanser v ed Mysunde med sine overlegne styrker, der havde næsten 70 feltkanoner med sig. I de danske stillinger, som var udstyret med 20 kanoner, var der blot omkring 2.000 mand. Til danskernes held lå der en tyk tåge o ver landskabet, da kampene startede ved

www.gyldendal.dk * www.facebook.com/forlagetgyldendal * www.twitter.com/gyldendal kronologi

· de første kampe

53


titiden om formiddagen. D e prøjsiske artillerister havde svært ved at sigte præcist med det resultat, at de fleste granater fløj hen ver skanserne. Til gengæld slog de ned i landsbyen bag stillingen, og snar t stod den i brand. D e danske artillerister havde selvfølgelig heller ikke noget godt udsyn, og mange af der es skud gik ligeledes hen over de prøjsiske tropper. Tågen betød, at fle e prøjsiske kompagnier var i stand til at snige sig tæt frem til skanserne, og i ly af jordbunker fra ufærdige danske skyttegrave kun 30 meter fra de danske forsvarsværker kunne de skyde direkte ind i skanserne. Ved en kanon dræbtes fi e artillerister på få minutter. I fle e timer brølede kanonaden. Dusinvis af soldater lemlæstedes, men det afholdt ikke Friedrich Karl fra at prøve en storm mod stillingerne. En prøjsisk adjudant og nysgerrige civile betragtede angrebet fra en bakke. „Tågen var lettet noget,“ skrev adjudanten. „Vi så infanteriet gå raskt frem mod skanserne. Vi syntes at kunne hør e signalhorn og hurraråb. Med den største spænding fulgte vi deres bevægelser. Pludselig tav det prøjsiske artilleri. Men fra de danske skanser lynede det fra fle e steder. Infanterimasserne bevægede sig tilbage. S å gik det igen frem. Vi så det endnu en gang lyne fra det danske skyts.“ De danske artillerister spyede kardæskskud – en slags spande fyldte med jernkugler – ned over angriberne, og geværskytterne sendte salver frem mod angriberne. Den skuffede prins riedrich Karl måtte er kende, at det danske forsv ar ved Mysunde var for stærkt til at blive rendt over ende uden et mer e effektivt indledende artilleriangreb. Hen på eftermiddagen lod han blæse til r etræte. Hver side mistede rundt regnet 200 mand dræbte og sårede. De uprøvede soldater havde lært, at krig ikke var nogen leg. Allerede dagen efter – den 3. februar – gik det løs igen. Denne gang fandt kampe sted i centrum af Dannevirkestillingen ved landsbyerne Jagel, Over Selk og ved bakken Kongshøj. Her var det østrigerne, der fik de es ilddåb. Det var deres mål at r ydde terrænet foran centrum og vinde herredømmet over det. De nåede deres mål – og mere til. Østrigerne kastede danskerne længere tilbage efter seje, blodige kampe, der rasede det meste af dagen. I nogle af landsbyerne var det kommet til kampe fra gård

54

kronologi · de første kampe


til gård, og småbyerne stod rygende og nedskudte tilbage. De østrigske tropper, der var talmæssigt overlegne og blev kommander et bedre end de danske, fik efterhå den momentum og blev opslugt af en kamprus, som gjorde, at de fortsatte med at presse frem, indtil en større kamp blev udkæmpet om et af egnens højeste punkter, Kongshøj. Det var et strategisk vigtigt punkt tæt på de danske skanserækker, hvorfra man havde udsigt over terrænet. For østrigerne betød indtagelsen af Kongshøj, at de havde udsyn ind i de danske skanser, og at de med højen hav de et fremstødspunkt samt et ideelt sted til en ar tilleristilling. Dagen endte med en østrigsk sejr. Danskerne var nu med undtagelse af Mysundestillingen presset helt tilbage i deres stillinger. Så selv om den danske hær havde vist udmærket kampevne, havde den allerede på krigens tredje dag modstanderen inde på livet. Dagens kampe havde også kostet dyr t i menneskeliv, fordi østrigerne og danskerne begge svor til kamptaktikker, som bestod i at gå frem i tætte formationer, og i at engagere sig i makabre bajonetkampe. Hver side mistede omkring 400 faldne og sårede, dobbelt så store tabstal som ved Mysunde.

kronologi · de første kampe

55


Øverst. Forgæves forsøger prøjserne at storme ved Mysunde. På det store billede ses det prøjsiske artilleri i forgrunden. På grund af tågen sigtede de fleste prøjsiske kanoner for højt. I stedet skød de landsbyen Mysunde, der lå bag ved stillingerne, i brand.


Den 4. februar angreb østrigerne terrænet foran Dannevirkes centrum. De indtog landsbyerne Jagel og Selk efter voldsomme kampe. Det lykkedes dem også at erobre den strategisk vigtige Kongshøj. Maleriet viser østrigernes angreb mod højen. I baggrunden skimtes vigende danske soldater. (Siegesmund L’Allemand, Heeresgeschichtliches Museum, Wien).

58

kronologi · de første kampe


Øverst. Østrigerne i stormangreb den 4. februar. Nederst. En stivfrossen østrigsk soldat tæt på de danske stillinger. Dusinvis af døde og sårede østrigere lå foran stillingerne, da mørket sænkede sig. Mange blev først samlet op dagen efter, og de fleste af de sårede var da døde af kulde. (Vilhelm Rosenstand, Sønderborg Slot).

60

kronologi · de første kampe


En gruppe østrigske soldater med deres letgenkendelige, nærmest festlige hovedbeklædning.

kronologi · de første kampe

61


1864 i billeder af Tom Buk-Swienty