Page 1

Noam_Chomsky_FINAL.indd 1

04-08-2002, 21:43


Noam_Chomsky_FINAL.indd 2

04-08-2002, 21:43


Noam Chomsky 11. September Oversat af Flemming Chr. Nielsen

Forlaget Bindslev

Noam_Chomsky_FINAL.indd 3

04-08-2002, 21:43


11. September er oversat fra engelsk efter “9-11” Copyright © 2001 by Noam Chomsky First published by Seven Stories Press Dansk udgave © 2002 by Forlaget Bindslev All rights reserved including the rights of reproduction in whole or in part in any form. Omslagsdesign: Jakob Hjort / www.jakobhjort.dk Sat med New Century Schoolbook og trykt hos BookPartner A/S, København Printed in Denmark 2002 ISBN 87-91299-00-4 Forlaget Bindslev Forlagsgruppen Bindslev ApS www.forlagetbindslev.dk

Noam_Chomsky_FINAL.indd 4

04-08-2002, 21:43


Indhold

Forord ...................................................................7 1. Ikke siden krigen i 1812 ......................................9 2. Kan krigen imod terror vindes? ........................23 3. Den ideologiske kampagne ................................29 4. Statens forbrydelser ..........................................39 5. At vælge sin reaktion .........................................60 6. Østens og Vestens kulturer ...............................73 7. En vis selvbeherskelse .......................................95 Tillæg ................................................................119

Noam_Chomsky_FINAL.indd 5

04-08-2002, 21:43


Noam_Chomsky_FINAL.indd 6

04-08-2002, 21:43


Forord

Noam Chomsky har i årevis vakt forargelse og protest med sine kontroversielle meninger om især amerikansk udenrigspolitik. Det politiske establisment ville helst være ham foruden. Han er en sjælden gæst i de førende medier, men samtidig er han internationalt anerkendt sprogforsker. Som debattør kritiserede han USAs krig i Vietnam, og sideløbende udviklede han sin transformationsgrammatik, der skabte en ny æra i lingvistikken. Han fortsatte sin protest mod såkaldt amerikansk imperialisme og statsterrorisme og skrev flere videnskabelige værker om sprogforskning. Hans outsiderposition blev fordømt af det officielle USA, mens hans sprogteorier blev diskuteret og var respekteret blandt fagfæller verden over. Noam Chomsky, som er født i 1928, har siden 1955 været professor ved Massachusetts Institute of Technology. I sin rolle som politisk afviger optræder han især i mindre og alternative medier og hævder at føle sig så misforstået som “en mand, der 7

Noam_Chomsky_FINAL.indd 7

04-08-2002, 21:43


stammer fra en anden planet.” Ifølge Chomsky selv skyldes det ikke, at magthaverne vil afvise hans synspunkter, men at de samme magthavere behændigt ønsker deres sande politiske motiver gemt væk for offentligheden. Hans holdning til terrorangrebet den 11. september bragte ham imidlertid på forsiderne og ind i prime time, og en række interview med amerikanske og europæiske dagblade og tv-stationer fra den første måned efter angrebet er i denne bog samlet til en helhed, der også omfatter uddybende e-mails fra Noam Chomsky. Da han både vurderer angrebets historiske forudsætninger og dets mulige konsekvenser, er den tragiske baggrund samtidig hans anledning til at analysere politiske sammenhænge, som har deres rødder i det 20. århundrede og deres følgevirkninger i det 21. I den danske oversættelse er fjernet enkelte gentagelser, som udspringer af interview-formen. Andre gentagelser er bevaret, fordi de indgår i forskellige argumentationsformer. Et par kortfattede noter oplyser om særlige amerikanske forhold og om terrorangrebets aktuelle følger, som professoren fra Massachusetts ofte er forbløffende tæt på at forudsige. Flemming Chr. Nielsen juli 2002

Noam_Chomsky_FINAL.indd 8

04-08-2002, 21:43


1. Ikke siden krigen i 1812 Baseret på et interview med Il Manifesto (Italien), 19. september 2001

Berlinmurens fald betød ikke tab af menneskeliv, men førte til dybtgående storpolitiske forandringer. Tror De, 11. September vil få en lignende virkning?

11. Septembers forfærdende grusomhed er noget ganske nyt i international sammenhæng, ikke i omfang og karakter, men når det gælder målet. For første gang siden krigen mod Storbritannien i 1812 angribes og trues USAs nationale territorium. Mange kommentatorer har sammenlignet med Pearl Harbor, men det er en misforståelse. 7. december 1941 blev militærbaser i to amerikanske kolonier angrebet – men ikke det nationale territorium, som aldrig blev udsat for nogen trussel. USA foretrak at kalde Hawaii “et territorium,” men reelt var Hawaii en koloni. Igennem århundreder knuste USA den oprindelige befolkning (millioner af mennesker), erobrede halvdelen af Mexico (faktisk en 9

Noam_Chomsky_FINAL.indd 9

04-08-2002, 21:43


oprindelig befolknings jord, men det er en anden sag), intervenerede med vold i den omgivende region, erobrede Hawaii og Filippinerne (og dræbte hundredetusinder af filippinere) og har især i det seneste halve århundrede udvidet sit magtområde til at omfatte en betydelig del af verden. Ofrenes antal er kolossalt. For første gang er våbnene nu rettet den anden vej, hvilket udgør en dramatisk forskel. I endnu mere dramatisk forstand gælder det samme Europa, som har lidt under morderisk destruktion, men i kraft af interne krige. Med ekstrem brutalitet erobrede europæiske magter samtidig en stor del af verden. Med yderst sjældne undtagelser er de europæiske magter aldrig angrebet af deres egne ofre. Storbritannien blev ikke angrebet af Indien, Belgien ikke af Congo, Italien ikke af Etiopien og Frankrig ikke af Algeriet (der heller aldrig af Frankrig blev opfattet som “en koloni”). Derfor er det ikke overraskende, at Europa kunne lade sig ryste over 11. Septembers terroristiske forbrydelser. Hvad forbrydelsen ganske præcist indvarsler, ved ingen. Men det er indlysende, at der er tale om noget enestående nyt.

Det er mit indtryk, at disse angreb ikke vil give os et nyt politisk scenarie, men at de snarere

10

Noam_Chomsky_FINAL.indd 10

04-08-2002, 21:43


bekræfter eksistensen af et problem internt i “imperiet.” Problemet angår politisk autoritet og magt. Hvad er Deres opfattelse?

De formentlige gerningsmænd udgør deres egen kategori, men indlysende nok drager de næring fra et forråd af bitterhed og vrede over den amerikanske politik i regionen, som rækker langt videre end de tidligere europæiske magthaveres. Givetvis indgår et tema som “politisk autoritet og magt.” I kølvandet på angrebene undersøgte The Wall Street Journal holdningen hos regionens “velhavende muslimer”: bankfolk, eksperter og forretningsmænd med tilknytning til USA. De gav udtryk for deres forfærdelse og vrede over amerikansk støtte til autoritære stater og over de hindringer, som Washington i kraft af sin politik om “understøttelse af tyranniske regimer” lægger i vejen for uafhængig udvikling og politisk demokrati. Deres egentlige bekymring var dog en anden: Washingtons politik i forhold til Irak og i forhold til den israelske militære okkupation. Blandt de forarmede og undertrykte er de tilsvarende følelser langt mere bitre, og de begejstres ikke ved at se regionens rigdomme flyde til Vesten, til små vestligt orienterede eliter og til de korrupte og brutale regimer, der opretholdes af vestlig magt. Så

11

Noam_Chomsky_FINAL.indd 11

04-08-2002, 21:43


der er bestemt et problem i forhold til autoritet og magt. USAs umiddelbare reaktion var at beskæftige sig med disse problemer ved at forstærke dem. Den reaktion er naturligvis ikke uundgåelig. Meget afhænger af sådanne overvejelsers udfald.

Har USA svært ved at styre globaliseringsprocessen – og ikke kun i forhold til landets nationale sikkerhed eller efterretningssystemerne?

Selv om USA naturligvis spiller en væsentlig rolle, styrer landet ikke den fælles globaliseringsproces. Disse programmer har vakt enorm modstand, særlig i Syden, hvor voldsomme protester ofte kunne undertrykkes eller ignoreres. I de seneste år er protesterne også nået til de rige lande og har derfor givet anledning til stor bekymring hos de magtfulde, der nu og ikke uden grund føler sig i defensiven. Der er yderst vigtige årsager til den verdensomspændende opposition mod den særlige form for investorstyret “globalisering,” men her er det ikke stedet at komme ind på disse årsager.

“Intelligente bomber” i Irak, “humanitær intervention” i Kosovo. I disse sammenhænge har 12

Noam_Chomsky_FINAL.indd 12

04-08-2002, 21:43


USA aldrig brugt ordet “krig.” Nu taler man om krig mod en navnløs fjende. Hvorfor?

USA anvendte først ordet “korstog,” men det blev hurtigt påvist, at hvis man skulle gøre sig håb om at medinddrage sine muslimske allierede, var det af indlysende grunde en alvorlig fejltagelse. Retorikken ændredes derfor til “krig.” Golfkrigen i 1991 blev kaldt for “en krig.” Bombardementet af Serbien blev kaldt for “en humanitær intervention,” men udtrykket var på ingen måde en nydannelse. I det 19. århundrede var “humanitær intervention” en fast formular i europæisk imperialisme, og det nyeste videnskabelige standardværk omtaler tre eksempler fra tiden op mod Anden Verdenskrig: Japans invasion af Manchuriet, Mussolinis invasion af Etiopien og Hitlers overtagelse af Sudeterlandet. Forfatteren mener naturligvis ikke, at udtrykket er velegnet, men snarere, at forbrydelserne blev maskeret som “humanitære.” Hvorvidt Kosovo-interventionen faktisk var “humanitær” og måske historiens første eksempel er et spørgsmål om kendsgerninger. Alene af den grund, at enhver magtanvendelse retfærdiggøres af den slags formuleringer, er en nok så lidenskabelig erklæring ikke nok. Det er ganske usædvanligt at se,

13

Noam_Chomsky_FINAL.indd 13

04-08-2002, 21:43


hvor svage argumenter man har påberåbt sig for at retfærdiggøre en humanitær hensigt i Kosovo. Argumenterne eksisterer næsten ikke, og regeringens officielle argumentation er helt anderledes. I det aktuelle tilfælde kan selv påskuddet om “en humanitær intervention” ikke bruges på normal vis. Så vi står tilbage med ordet “krig.” Det bedste udtryk ville være “forbrydelse” – måske “forbrydelse mod menneskeheden,” som The Independents korrespondent i Mellemøsten Robert Fisk har fremhævet. Men der findes love, som straffer forbrydelser. Når man har identificeret gerningsmændene, holder man dem ansvarlige. Det er den fremgangsmåde, Vatikanet og mange andre har foreslået anvendt i Mellemøsten. Men fremgangsmåden kræver solide beviser og åbner for farlige spørgsmål. Blot for at nævne det mest indlysende, hvem var så gerningsmændene til den internationale terrorismes forbrydelser, der for femten år siden blev fordømt af Den internationale Domstol?1 Derfor er en vag terminologi som “krig” at foretrække. At tale om “krig mod terrorisme” er ganske enkelt ekstra propaganda, medmindre “krigen” virkelig er rettet mod terrorisme. Men det kan der ikke være tale om, for de vestlige magter ville aldrig kunne underkaste sig deres egen officielle definition af 1

Eksemplet præciseres i kapitel 2.

14

Noam_Chomsky_FINAL.indd 14

04-08-2002, 21:43


begrebet terrorisme, som den f. eks. er formuleret i gældende amerikansk ret2 eller i forsvarets håndbøger. Det ville straks afsløre, at USA og dets allierede er førende terroriststater. Jeg kan måske citere politologen Michael Stohl: “Vi må erkende, at ifølge de konventionelle regler – og det må understreges, at der kun er tale om konventionelle regler – beskrives en stormagts anvendelse og truslen om anvendelse af magt sædvanligvis som diplomatisk pres og ikke som en form for terrorisme,” og det skønt de konventionelle regler generelt omfatter “truslen og ofte brugen af vold i forbindelser, der ville blive karakteriseret som terroristiske formål, hvis det ikke netop var stormagter, der anvendte den selvsamme taktik” – helt i overensstemmelse med udtrykkets bogstavelige mening. Hvis (men utænkeligt!) de vestlige intellektuelle samfund var rede til at acceptere den bogstavelige mening, ville krigen mod terrorisme antage en 2 Noam Chomsky citerer her United States Code Congressional and Administrative News, 98th Congress, Second Session, 1984, Oct. 19, volume 2; par. 3077, 98 STAT. 2707 (West Publishing Co., 1984): “En terroristisk handling er en aktivitet, som (A) omfatter en voldelig handling eller en handling, der udgør en fare for menneskeliv, og som er en overtrædelse af USAs eller nogen anden stats straffelov, eller som ville være en overtrædelse af straffeloven, hvis den blev begået under USAs eller nogen anden stats domsmyndighed, og som (B) synes at have til hensigt (1) at true eller tvinge en civil befolkning, (2) ved trusler eller tvang at påvirke en regerings politik eller (3) ved attentater eller bortførelser at få konsekvenser for en regerings handlemåde.”

15

Noam_Chomsky_FINAL.indd 15

04-08-2002, 21:43


ganske anden form og følge de retningslinier, hvis detaljer er formuleret i den litteratur, som ikke optræder i den officielle kanon. Det citat, jeg netop har gengivet, findes i et oversigtsværk med titlen Western State Terrorism, redigeret af Alex George og udgivet for ti år siden, men man kan ikke referere det i USA. Bogen illustrerer Stohls pointe i alle detaljer. Og der findes masser af veldokumenterede eksempler fra de mest pålidelige kilder – f. eks. officielle regeringsdokumenter – som heller ikke kan refereres i USA, og det selv om forbuddet ikke håndhæves slet så strengt hverken i andre engelsktalende lande eller andetsteds.

NATO forholdt sig tavs, indtil man fandt ud af, om angrebet havde interne eller eksterne kilder. Hvordan fortolker De denne tavshed?

Jeg tror ikke, det var grunden til, at NATO tøvede. Der er ingen tvivl om, at angrebet var “eksternt.” Jeg vil tro, at NATOs grunde til at tøve er netop de grunde, som europæiske regeringsledere ganske officielt har udtrykt. Ligesom alle andre med kendskab til regionen erkendte de, at et massivt angreb på en muslimsk befolkning ville være svaret på alle bin Ladens og hans 16

Noam_Chomsky_FINAL.indd 16

04-08-2002, 21:43


sammensvornes bønner og ville føre USA og dets allierede ind i “en diabolsk fælde,” som den franske udenrigsminister har udtrykt det.

Kan De sige noget om den manglende årvågenhed og om de amerikanske efterretningstjenesters rolle?

Angrebet kom som et enormt og overvældende chok for de vestlige efterretningstjenester, indbefattet USAs. CIA spillede en væsentlig rolle, men det var i 1980erne, hvor man allierede sig med den pakistanske og andre efterretningstjenester (den saudi-arabiske, den britiske osv.) for at rekruttere, træne og bevæbne de mest ekstreme muslimske fundamentalister, der lod sig opdrive, med det mål at udkæmpe “en hellig krig” mod den sovjetiske invasion af Afghanistan. Den bedste kilde til emnet er bogen Unholy Wars: Afghanistan, America and International Terrorism fra 1999, som er skrevet af den erfarne mellemøstkorrespondent John Cooley. Nu forsøger man ganske forudsigeligt at fortrænge dokumenterne og lader som om, USA var en uskyldig tilskuer, og det er en anelse overraskende, at selv seriøse dagblade (for nu ikke at nævne de andre) i fuld alvor og for at 17

Noam_Chomsky_FINAL.indd 17

04-08-2002, 21:43


“demonstrere” den ønskværdige konklusion citerer CIA-kilder – helt i modstrid med elementære journalistiske regler. Da krigen var forbi, rettede “afghanerne” (mange af dem var som bin Laden ikke fra Afghanistan) deres opmærksomhed et andet sted hen, f. eks. mod Tjetjenien og Bosnien, hvor de kan have modtaget i hvert fald stiltiende amerikansk støtte. Ikke overraskende blev de budt velkommen af de lokale regeringer. I Bosnien fik mange frivillige muslimer tildelt borgerskab som tak for deres militære indsats (The New York Times, 2. oktober 2001). Og de rettede blikket mod det vestlige Kina, hvor kinesiske muslimer udkæmper en befrielseskamp mod den kinesiske dominans. Nogle af de kinesiske muslimer blev øjensynligt af Kina så tidligt som i 1978 sendt til Afghanistan for at slutte sig til et guerilla-oprør mod regeringen. Efter den sovjetiske invasion i 1979, der skulle understøtte den regering, Sovjetunionen stod bag, sluttede de sig til de CIA-organiserede styrker – og blev indsat på omtrent samme måde, som USA indsatte en regering i Sydvietnam, som man dernæst invaderede for at “forsvare” det land, man angreb. Og tilsvarende i de sydlige Filippiner, Nordafrika osv. og i kamp for de samme mål, sådan som de opfatter dem. De rettede også opmærksomheden mod deres hovedfjender som Saudi-Arabien, Ægypten og andre arabiske stater og i 18

Noam_Chomsky_FINAL.indd 18

04-08-2002, 21:43


1990erne mod USA (der efter bin Ladens opfattelse har invaderet Saudi-Arabien, omtrent som Sovjetunionen invaderede Afghanistan).

Hvilke konsekvenser forudser De for Seattlebevægelsen?3 Mener De, den vil lide skade, eller er det muligt, at den vil opnå ekstra styrke?

Sådanne terroristiske grusomheder er givetvis et tilbageskridt for de verdensomspændende protestbevægelser mod den fælles globalisering, for grusomhederne er en gave til de mest brutale og undertrykkende elementer i alle lejre, og de er sikre på at blive udnyttet – det er de allerede blevet – til at accelerere den dagsorden, der består i militarisering, disciplinering, omstødelse af socialdemokratiske programmer, overflytning af velstanden til snævre områder og underminering af ethvert meningsfyldt demokrati. Men det vil ikke ske uden modstand, og bortset fra en kort tidshorisont tvivler jeg på, om det vil lykkes.

3 WTOs (Verdenshandelsorganisationens) topmøde i Seattle i november 1999 førte til voldsomme demonstrationer, som blev udgangspunkt for den såkaldte Seattle-bevægelse.

19

Noam_Chomsky_FINAL.indd 19

04-08-2002, 21:43

11 september af Noam Chomsky  
11 september af Noam Chomsky  

Forlaget Bindslev Oversat af Flemming Chr. Nielsen

Advertisement