Den digitale bog – fra pixels til papir

Page 1

bogvennen 2014-2015

Den digitale bog fra papir til pixels forening for boghaandvĂŚrk



Bogvennen 2014-2015

Den digitale bog – fra papir til pixels



bogvennen 2014-2015

Den digitale bog fra papir til pixels forening for boghaandvĂŚrk



Indholdsfortegnelse 9

Forord Erland Kolding Nielsen, Christian Kaaber & Pia Jønsson

13

Den digitale litteraturs udtryksformer Pia Jønsson

43

Forestil dig … vejen til e-bogslæseren Christian B. Knudsen

65

Citat Andrew Piper

67

Citat Toke Riis Ebbesen

69

Statistik – Hvor meget fylder e-bogen? Christian Kaaber

73

Den interaktive Frankenstein Elisabeth Walther Birk

87

Citat Umberto Eco

89

Gamle tekster i nye medier – nogle filologiske og pædagogiske perspektiver Karen Skovgaard-Petersen & Finn Gredal Jensen

104

Citat Pia Jønsson

107

Citat Umberto Eco

109

At være eller ikke være – det digitales store udfordring Nete Banke

129

Citat Kulturstyrelsen

130

Citat Vidar Wangsmo



133

Dør den fysiske bog? Og dør folkebibliotekerne? Jens Thorhauge

141

Citat Arno Victor Nielsen

143

Den digitale vision – om folkebibliotekernes rolle i e-bøgernes udbredelse Jeppe Bjerregaard Jessen

165

Citat Kulturstyrelsen

166

Citater fra Facebook Forskellige kilder

168

Ordbøger – fra bog til bits Gyldendals ordbogsredaktion

191

Citat N. Katherine Hayles

193

Det handler om at finde sprækker til læsning i en travl hverdag Pia Jønsson

201

Stoflige streger i digitalt univers Kamila Slocinska

211

Citat Sarah Mygind

213

Fremtidens digitale undervisningsbøger er slet ikke bøger Malte von Sehested

225

Digitale læremidler som forandringsmotor Karin Eckersberg & Thomas Skytte

233

Citat Lone Brinkmann

235

Mulighedsfeltet imellem den analoge og den digitale bog Ayoe Quist Henkel

256

StoryJam skal sætte skub i udviklingen af digital litteratur Pia Jønsson & Thomas Vigild


Forord

8 bogvennen 2014-2015


Forord Fra begyndelsen i 1888 har Forening for Boghaandværk til stadighed haft fokus på alt det nye, der til enhver tid er brudt frem i bogens verden, både når det gælder formgivning og tekniske

9

landvindinger. Foreningens grundlægger, xylograf F. Hendriksen, var så langt fra at være maskinstormer, som det omtrent er muligt at være. Han havde ofte perspektivet rettet mod fortidige

skønhedsidealer, men altid med sigte på sin nutid – og på den tekniske side lå han med sit eget fag, reproduktion (som regel forkortet til repro), altid længere fremme end sine samtidige, nysgerrig og omstillingsparat som han var. Derfor har det i temmelig mange år ligget lige for, at foreningens årbog måtte tematisere den digitale bog. Den digitale bog – fra papir til pixels handler om, hvad der sker med bogen, når den skifter medie. Både den skønlitterære, undervisningsbogen, ordbogen – og den, der er vanskelig at genrebestemme. Hvad den digitale bog er rundet af, og hvordan den ligner eller adskiller sig fra den trykte bog. Om hvordan digitaliseringen ændrer den måde, vi oplever og læser bøger på, lærer og lader os underholde på – og om den digitale bogs kvaliteter og udfordringer. Om bibliotekernes nye rolle med e-bøgernes udbredelse. Om nye måder at udvikle, distribuere og sælge bøger på. Og om nye tiltag, der skal sætte skub i udviklingen af digitale historier. Alt sammen formidlet i ord og billeder af forskere, kunstnere og fagfolk med fingeren på den digitale puls anno 2015. En hjertelig tak skal lyde til de mange bidragydere, der tilsammen leverer et mangfoldigt billede af de muligheder, digitaliseringen giver for alt fra ordbøger til poesi. Udgivelsen blev sat i gang i 2009 med sigte på, at den skulle være Bogvennen 2010. En redaktion, en gennemtænkt plan og en række udmærkede artikler så dagens lys, men af forskellige grunde trak arbejdet ud. Mange gange i de følgende år er der gjort behjertede og kompetente forsøg på at komme videre, men det er først i år lykkedes at få sammensat en ny redaktion, der glæder sig over, at flere af de bidrag, der oprindelig blev udarbejdet tilbage i 2010, faktisk er kommet med. Det har gjort det uomgængeligt for forfatterne at skulle genlæse, opdatere og nyskrive. Redaktionen har i den


Forord

10 bogvennen 2014-2015


henseende mødt masser af velvilje og fornyet skrivelyst. Det takker vi varmt for. Den digitale bog – fra papir til pixels er det første bud på en fremstilling, der samler så mange aspekter af e-publicering i én bog. Redaktionen håber, at rigtig mange vil kunne hente ny viden og øjenåbnende perspektiver blandt bogens bidrag. Bog-

11

vennen er ikke mindst en årbog til medlemmerne af Forening for Boghaandværk, men det er redaktionens håb, at bogen vil nå vidt omkring til interesserede læsere i bogbranchen og omegn

og også vil vinde indpas på en bred vifte af uddannelsesinstitutioner, hvor de mange forskellige unge, der tilsammen danner bogbranchens vækstlag, slår deres folder. For første gang i Bogvennens 125 år lange historie – første tilløb til rækken af årbøger kom i 1889 – udsendes bogen både på papir og digitalt. Et stort skridt for Forening for Boghaandværk. Redaktionen og Forening for Boghaandværk retter ligeledes en hjertelig tak til Bergiafonden, der endnu en gang har gjort det muligt at udgive Bogvennen, samt til uddannelsesleder Henrik Birkvig og grafisk rådgiver Sune Skovsted for råd og dåd på vejen mod bogens tilblivelse. En særlig tak skal rettes til Forening for Boghaandværks mangeårige kasserer og initiativrige altmuligmand Bent Jørgensen, der i sin tid satte arbejdet med bogen i gang og i flere år holdt blusset tændt under projektet.

Pia Jønsson & Christian Kaaber Redaktion

Erland Kolding Nielsen Landsformand, Forening for Boghaandværk

København, oktober, 2015


Den digitale litteraturs udtryksformer

12 bogvennen 2014-2015


Af Pia Jønsson

Den digitale litteraturs udtryksformer Du sidder lige nu med en bog i hånden. Måske er den lavet af pap og papir; måske består den af pixels og er pakket ind i plast og metal.

13

Men det er vel en bog, uanset hvad? Den trykte bog er et enestående litterært udtryksmedie for børn og voksne, der inviterer til fordybelse, indlevelse og refleksion.

Den er et fysisk objekt, man kan mærke, løfte, bladre – bide – eller rive i. Designet specielt til den enkelte udgivelse. Velkendt og langtidsholdbar. Alt i alt en unik ramme for litteraturoplevelser. Den digitale bog på sin side er immateriel, interaktiv og tværæstetisk. Den fylder ingenting. Og den åbner for nye måder at formidle litteratur på, nye måder at involvere læseren på, nye anvendelser af kunstneriske virkemidler. Spørgsmålet er, om 1

den digitale bog kan videreføre den trykte bogs særlige boghed , dens særlige oplevelsesæstetiske og litterære karakteristika. I dette kapitel præsenteres nogle af den digitale litterære bogs formidlingsmæssige kvaliteter og udfordringer. Som direkte kopi eller beriget udgave af papirbogen, som interaktivt multimodalt værk, for børn og voksne. Hvad var en bog? ›trykte eller beskrevne blade af papir indbundet eller på anden måde sammenhæftet i rækkefølge så de danner en helhed, ofte en sammenhængende tekst, beregnet på at blive læst‹ Fra app’en Den Danske Ordbog, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, opdateret marts 2015

1

Udtrykket ›boghed‹ er hentet fra leder af Center for Børnelitteratur, Nina Christensen i artiklen ›I BEVÆGELSE – Billedbøger og billedbogsforskning‹, Tidskrift för litteraturvetenskap, 2, 2014, hvor det er oversat fra den amerikanske litteratur­og bogforsker N. Katherine Hayles ›bookishness‹; det særegne ved bogmediet.


bogvennen 2014-2015

14

›En bog er typisk en samling af flere end 48 papirsider påtrykt én eller flere tekster og/eller billeder eller andet kognitivt stimulerende materiale. Siderne i bogen er beskyttet af et omslag (for- og bagside), og som helhed repræsenterer bogen en bestemt, traditionel måde at organisere indhold på…‹ Wikipedia, senest ændret september 2014

Indtil for ikke så mange år siden var det ingen sag at forklare, hvad en bog var. Den analoge, trykte, fysiske bog, papirbogen – nu også kaldet p-bogen – har domineret som litterært udtryksmedie i århundreder med sine særegne æstetiske kvaliteter og enkle brugsegenskaber. Måske er det derfor, den har overlevet så længe. Spørgsmålet er, om det er muligt at overføre denne særlige boghed til den digitale litterære bog, hvor mediet er adskilt fra indholdet, eller om vi mister en afgørende del af bogens DNA i transformationen fra ét medie til et andet. It’s a book »What do you have there?« »It’s a book.« »How do you scroll down?« »I don’t. I turn the page. It’s a book« »Do you blog with it?« »No, it’s a book.«

Den digitale litteraturs udtryksformer

Lane Smith, 2010

Ovenstående ordveksling stammer fra billedbogen It’s a Book

2

af den amerikanske børnebogsforfatter og illustrator Lane Smith. De to hovedpersoner, æslet og aben (donkey og monkey), sidder overfor hinanden og hygger sig; æslet med sin laptop, aben med en papirbog. Det teknofile æsel spørger interesseret til abens bog. Spørgsmålene røber, at æslet aldrig har 2 Smith, Lane. It’s a Book, Roaring Brook Press, 2010. Lane Smith har skabt den næsten samme historie målrettet helt små børn, It’s a Little Book, hvor æslet og aben bærer ble, Roaring Brook Press, 2011.


set en sådan før: »How do you scroll down?«, »Do you blog with it?«, »Can it text?«, »Tweet?«. Da bogen intet kan af det, æslet spørger til, svarer aben tålmodigt nej til det hele. Men da æslet får abens bog mellem klovene, bliver det ikke desto mindre fuldstændig opslugt og læser i timevis, selvom det til en start bemærker, at der er ›Too many letters‹ og forsøger at omskrive:

15

›»Arrrrrrrrr,« nodded Long John Silver, »we’re in agreement then?« He unsheated his broad cutlass laughing a maniacal laugh, »Ha! Ha! Ha!«‹ til sms-sprog:

›LJS: rrr! K? lol!‹.

Illustration © 2010 Lane Smith. It’s a Book af Lane Smith (Roaring Brook Press, 2010). Æslet og aben hygger sig med hver sit device.


bogvennen 2014-2015

It’s a Book demonstrerer på smukkeste vis den trykte bogs på én gang helt enkle og unikke beskaffenhed. Abens bog kan ›kun‹ bruges til at læse i. Fortællingen er det essentielle, ikke hvordan man interagerer med den, eller hvilke andre features den har, og historien formidles lineært i ord og billeder uden brug af animationer, lyd, spil, ordforklaringer eller ekstramateriale.

16

Alligevel bliver æslet suget ind i Skatteøens univers, glemmer alt omkring sig og bruger ikke synderlig megen fysisk energi, ud over den, der skal til for at vende siderne. Der er ingen fristel-

ser eller forstyrrelser fra bagvedliggende sociale medier, ingen umiddelbart tillokkende svinkeærinder. I den trykte fiktion, romanen, dramaet eller digtet, løber teksten typisk hen over siderne i et lineært forløb, omhyggeligt tilrettelagt af forfatteren, oftest beregnet på at blive læst i sin helhed fra start til slut. Det er selve narrativet, der er i fokus. I billedbogen kan tekst og illustrationer hver især stå alene, være indbyrdes afhængige eller supplere og perspektivere hinanden, men det dramatiske forløb og doseringen af virkemidler ligger

Den digitale litteraturs udtryksformer

fast; trykt på bogens sider, indrammet af bogens indbinding.

Illustration © 2010 Lane Smith. It’s a Book af Lane Smith (Roaring Brook Press, 2010). Æslet opslugt af bogen, mens tiden går.


Når æslet – eller vi andre – holder en bog op foran os i læsestilling, dannes et lukket rum, et oplevelsesrum, mellem os og værket. Læsestillingen signalerer; ›Jeg er et andet sted og vil ikke forstyrres‹. Når vi læser højt for et mindre barn, sker det samme; barnet kryber uvilkårligt ind i det bekvemme rum mellem den voksnes krop, arme og bogen. Det er her, det sker.

17

Afskærmningen mod omverdenen hjælper os til at fordybe os i narrativets univers, blive grebet og berørte, og til at holde virkeligheden udenfor på afstand. Meget foregår i vores hove-

der med at omsætte tegn til mening og med at udfylde fortællingens huller ved hjælp af egen fantasi og forestillinger. Og i samtalen, hvis bogen bliver læst højt. Eneste nødvendige bevægelser er øjnenes og den næsten ubevidste bladren. Som æslet oplever det, da det bliver opslugt af bogen og læser i timevis. E-bogen – den remedierede bog En e-bog er en elektronisk bog, beregnet på at blive læst på en digital enhed, for eksempel en tablet computer eller en smart– phone, der er nem og bekvem at have med sig, fordi den er let og kan indeholde masser af bøger samtidig. Den mest enkle e-bog er en pdf-fil, der blot er et direkte aftryk af den trykte bog næsten uden nogen funktionalitet. Meget anvendt i dag er ePubformatet, der blandt andet giver mulighed for at ombryde teksten i forhold til skærmens størrelse. App-formatet bliver også brugt til formidlingen af digitale bøger, og her varierer udformning og interaktionsmuligheder fra udgivelse til udgivelse. E-bogen er væsensforskellig fra den trykte bog ved at bestå af pixels og ikke af papir. En e-bog er således ikke et fysisk objekt og er, i modsætning til den trykte bog, adskilt fra selve læsemediet. Det er den digitale enhed, der udgør den egentlige indbinding, så værket har samme format, tykkelse og vægt, uanset det drejer sig om Krig og Fred, Tarme med charme eller Hjortens Flugt. Og det er den digitale enhed, vi mærker under læsningen, ikke selve værket. Perceptionen, sansningen, af selve e-bogen, adskiller sig derfor markant fra den, vi kan have af papirbogen: Det litterære værk er urørligt, umærkeligt og vægtløst, men det fylder selvfølgelig kilo- eller megabytes på læseenheden, hvis man henter e-bogen til offline brug. Ofte benyttes begrebet e-bøger i dag om værker, der er næsten 1:1 gengivelser, re-medieringer, af tilsvarende trykte tit-


bogvennen 2014-2015

42 Forestil dig … vejen til e-bogslæseren

Figur 1 Kindle 2 fra Amazon. På skærmen kan anes teksten fra en legendarisk e-bog – Hitchhikers Guide to the Galaxy. foto: Jon »ShakataGaNai« Davis.


Af Christian B. Knudsen

Forestil dig … vejen til e-bogslæseren Den dukkede første gang op i en science fiction-film i 1966. Et halvt århundrede senere er den på vej til at blive allemandseje, men processen har været lang og besværlig.

43

Denne artikel omhandler e-bogen forstået som det ›device‹, den elektroniske ›dims‹ værket læses på. En udbredt udformning af e-bogslæseren er en flad plade, normalt lidt mindre end A5,

og mindre end 1 cm tyk. Apparatet er domineret af en skærm, typisk 9×12 cm. Et varierende antal knapper, fra to til et fuldt tastatur, fuldender billedet. Et udbredt eksempel er vist i figur 1. Hvor det ikke er muligt at skille form og indhold ad, er det heller ikke muligt at give en komplet oversigt over samtlige e-bogslæsere, der har nået markedet gennem tiden. På det såkaldte Consumer Electronic Show i Las Vegas i januar 2010 blev der præsenteret mere end 20 nye e-bogslæsere. Flere er kommet til siden, men væksten er stagneret. Markedet var på daværende tidspunkt reelt mættet med mange forskellige modeller, og en ambition om at omtale alle er urealistisk. De dominerende og skelsættende modeller omtales i det følgende, ligesom et mindre antal, der måske ikke har nået forbrugerne, men repræsenterer interessante koncepter, berøres. Fra science fiction til virkelighed Første gang et bredere publikum ser et apparat, der kan bruges til at læse tekster på, er i science fiction-serien Star Trek, hvis første afsnit, ›The Man Trap‹, blev sendt 8. september 1966 på amerikansk tv. En fænrik tager noter på et apparat, der tilsyneladende primært består af en skærm, på hvilken man kan skrive. Apparatet er større end de fleste nutidige e-bogslæsere, og dets skærm bærer præg af, at budgettet til special effects ikke var stort. Bortset fra det, ligner den til forveksling moderne e-bogslæsere. Ideen kom dog ikke fra Star Trek. Et par år tidligere havde RAND Corporation beskrevet et lignende koncept. Den såkaldte RAND tablet var ikke designet med henblik på læsning, men snarere som værktøj til at kommunikere med computere og for at studere menneskers interaktion med mere avancerede grænseflader. Det fortælles ikke, hvad apparatet i Star Trek kaldes, og egentlig er det ikke meget andet end et glorificeret clipboard,


bogvennen 2014-2015

som bruges, når hovedpersonen skal kvittere for et eller andet. I den officielle, trykte litteratur rettet mod fans, lærer vi, at apparatet kaldes en PADD (Personal Access Display Device). Efterfølgende serier, først og fremmest The Next Generation fra 1987-1994, viser i mange afsnit et lignende apparat, der tydeligvis bliver brugt til at fremskaffe information. I et enkelt afsnit

44

ses en ung mand arbejde med flere kilder på en gang, mens han læser lektier. I en senere serie er der ingen tvivl om, at denne PADD også bliver brugt til læsning af skønlitteratur. Voyagers

tredje sæson fra 1997 har en scene, hvor rumskibets chefingeniør bliver grebet i at læse, hvad der bedst kan beskrives som en lægeroman, på en PADD. Men hvor science fiction på tv givetvis har været med til at popularisere konceptet om e-bogslæseren, er det de virkelige devices, der er interessante. Efter RANDs bud på en tablet-pc i 1964 kommer det næste seriøse bud på en e-bogslæser i 1977, hvor Xerox Palo Alto Research Center udvikler konceptet om en ›Dynabook‹: »Imagine having your own self-contained knowledge manipulator in a portable package the size and shape of an ordinary notebook. Suppose it had enough power to outrace your senses of sight and hearing, enough capacity to store for later retrieval thousands of page-equivalents of reference materials, poems, letters, recipes, records, drawings, animations, musical scores, waveforms, dynamic simulations, and anything else you would like to

Forestil dig … vejen til e-bogslæseren

remember and change.«

Figur 2 En model af ›Dynabook‹.


Revolutionerende flad notesbog Det er basalt set en bærbar computer i en udformning svarende til en notesbog – flad og uden kabler. Billedet viser da også en mock-up, der til forveksling ligner den e-bogslæser, Amazon lancerede under navnet Kindle i november 2007. Softwaren, der gjorde det muligt at bruge denne bog, var på plads, og i bogen The

45

New Media Reader (MIT Press, 2003) beskriver forskerne Kay og Goldberg, hvordan en 12-årig pige kunne opbygge sit eget tegneprogram. Resten af teknologien til at bygge Dynabooken eksi-

sterede ikke, i hvert fald ikke i den form, man ønskede det. Fundamentalt set er en e-bogslæser blot en bærbar computer. Se i bakspejlet er det derfor oplagt at spørge: Hvorfor læser man ikke bare sine e-bøger på computeren?

Figur 3 Apple Powerbook fra 1991 foto: danamania/Wikipedia.

Det var netop et af salgsargumenterne i 1991, da Apple introducerede den såkaldte Powerbook. Apple forsøgte faktisk at positionere denne nye computer som en elektronisk bog og planlagde at tilbyde et mindre bibliotek af værker. Maskinen var på mange måder revolutionerende; blandt andet flimrede skærmen ikke, og kontrasten var meget høj – 95:1 – hvilket skal sammenlignes med de 120:1, papir kan præstere. Både pris og vægt var mindre end de daværende konkurrenters. Sammenlignet med de papirbøger, den skulle konkurrere med, var 2.300 dollars i anskaffelse dog meget. En batterilevetid på mellem to og fire timer fremmede heller ikke sagen. Personlige computere sætter skub i udviklingen Gennem 1980’erne viste det sig fortsat umuligt at realisere drømmen om Dynabook. LCD-skærme begyndte at gøre sig gældende, men ikke i en størrelse – og da slet ikke til en pris – der


Forestil dig ‌ vejen til e-bogslÌseren

66 bogvennen 2014-2015


»Bogen, som vi kender den i dens trykte form, er udviklet til perfektion, men ud fra de teknologiske præmisser, der var tilstede, da bogen blev opfundet i løbet af 1500- tallet. Men, på

67

samme måde som saksen og kniven, så har ny teknologi muliggjort en række nye måder at klippe og skære på, som gør, at der faktisk findes mange forskellige sakse og knive, og at

begge dele har udviklet sig radikalt i løbet af tiden. Man kan tale om, at de nuværende sakse, knive og bøger udgør stabile kulturelle former, som løser et problem i samspil med den tilgængelige teknologi. Således har bogen, udfra de muligheder, der var for trykning, materialetilgængelighed og distribution, gjort det muligt at udbrede litteraturen til masserne, og ikke kun til en lille skare af skriftkloge. Men nogle gange bliver en teknologi afløst af en mere overlegen teknologi, og så sker der før eller senere en udvikling af den kulturelle form. Det skete for eksempel, da man i bronzealderen fandt ud af at erstatte stendaggerter med bronzeknive. Det muliggjorde for eksempel sværdet og langspyddet (og dermed de græske krige og erobringer, fx), men også bygningen af komplekse bygningsstrukturer, såsom egentlige huse. Nye materialer, som jern, stål og diamanter har medført tilsvarende kvantespring i måden, vi skærer på. iPadden og ebogen udgør en tilsvarende teknologisk overgangsteknologi, som vil forandre de måder, vi har for at producere og bruge litteratur på. Derfor skal vi naturligvis ikke holde os tilbage fra at eksperimentere med måder, hvorpå vi kan formidle skriftlighed på ved hjælp af den nye teknologi..« Toke Riis Ebbesen, lektor, SDU Design og direktør for forlaget Replikant Bloggen DIGITAL UDVIKLING – bogkultur og design i en digital verden, 26/6-2013


At vĂŚre eller ikke at vĂŚre

108 bogvennen 2014-2015


Af Nete Banke

At være eller ikke at være I kraft af sin overflade og sin væren til stede i tid og rum har den fysiske bog langt bedre forudsætninger for at etablere en relation til sin køber og læser end den tilsvarende digitale. Relationen er

109

afgørende for, hvilken værdi bogen tillægges hos den enkelte. Det er jo noget af en påstand i en digital tidsalder, hvor vi bruger rigtig meget af vores tid på digitale platforme. Men ikke desto

mindre er der noget, som tyder på, at det er sandt.

Noget om digitale bøgers udfordringer Påstanden udspringer dels af mine erfaringer gennem mit arbejde med design og kommunikation, dels af en analyse, jeg 1

foretog om emnet i min masterafhandling i design på KADK.

Det forekommer mig, at valget med at flytte kommunikation og formidling fra trykte til digitale platforme ofte bliver gjort uden forudgående analyse, tit blot ud fra ønsket om ’at være med, hvor det sker’ på de digitale platforme - og nok så meget ud fra ønsket om at spare penge. Noget tyder imidlertid på, at der foregår et vist perceptionstab, når man gør det, og at produktet i sidste ende risikerer ikke at nå sit mål, og dermed ikke at have en værdi, der står i forhold til de ressourcer, der er investeret. Måske er det en af grundene til, at der stadig trykkes bøger, og til, at vi endnu ikke lever i det papirløse samfund. Hvis digitale bøger skal finde deres niche og mediets potentiale udnyttes optimalt, er det nødvendigt at se på, hvilke udfordringer der skal håndteres, og hvilke fordele det konkurrerende produkt – den analoge bog – har i sin fysiske form. Jeg har i det følgende forsøgt at indkredse nogle områder, som er centrale for problemstillingen. KROP OG ERKENDELSE Vi lever gennem vores krop i denne verden. Kroppen transporterer stimuli og indtryk via sindrige systemer til vores hjerne. Disse bliver her viderebearbejdet og udmønter sig til sidst i

1

Let’s get physical – En undersøgelse i 10 spor af trykte mediers formidling af indhold, betydning og værdi, 2015.


binder med at leve livet – og ikke mindst med at blive klogere. Kroppen er altså vores direkte redskab til at forstå verden – til erkendelse – og faktisk oprindeligt endda vores eneste redskab til overlevelse.

110

bogvennen 2014-2015

handling, forståelse, erindring, følelser, begær og alt det, vi for-

Den kropslige vej til erkendelse er udfordret, når vi taler om

digitale produkter – og ikke mindst digitale bøger. Det manglende fysiske aspekt, som udelukkende begrænser sig til selve den læseplatform, man benytter sig af, og som ikke forandrer sig afhængigt af, hvad vi læser, og hvor tyk bogen er, begrænser vores oplevelse af værket. Dette har en del uheldige konsekvenser, som jeg senere vil komme ind på.

At være eller ikke at være

Uden de kropslige sanseindtryk fra en fysisk bog er det sværere at opnå den emotionelle kontakt, som er med til at gøre bogen meningsfuld og værdifuld for læseren.


Værdi og følelse For efterhånden mange år siden begyndte man at gøre sig tanker om, at værdi ikke udelukkende kunne forklares med tilgået arbejdstid og ressourcer. Der var mere på spil, og dette ›mere‹ var knapt så målbart, fordi det bundede i en individuel personlig oplevelse. En bog, som har stor værdi for ét individ, kan være

111

fuldstændig værdiløs for et andet. Forklaringen på dette ligger i emotionelle og individuelle præferencer. Inden for de sidste cirka 15 år er der inden for forskel-

lige videnskabelige grene – som sociologi, antropologi, filosofi og neurovidenskab – opstået stor interesse for vores følelsers rolle i forbindelse med forståelse og erkendelse, men også i for2

bindelse med, hvordan vi værdisætter ting og oplevelser. Den videnskabelige interesse flyttes fra tingen i sig selv, til hvordan produktet/objektet opleves og virker på brugeren/subjektet. Det er i denne oplevelse, at følelser – eller emotioner – bliver vakt, og i relationen mellem subjekt og objekt, at individuel værdi skabes.

Der er altså tæt sammenhæng mellem den følelsesmæssige relation, vi har til et produkt, og den værdi, vi tillægger det. om de 10 spor For at illustrere ovenstående påstande, teser og pointer vil jeg nu følge 10 spor udviklet i arbejdet med min afhandling og ved hjælp af disse forsøge at indkredse, hvilke kræfter der er på spil, når vi bevæger os fra trykte til digitale platforme, og hvorfor det er så svært direkte at erstatte trykte udgivelser med digitale – ikke mindst når det foregår i en én-til-én transformation. spor 1 | om Læsefunktionalitet Der findes en del undersøgelser – fænomenologiske, neurologiske og psykologiske – som omhandler læsekvalitet: Hvordan man læser, navigerer i og husker læst tekst – analogt og digitalt. Disse undersøgelser viser, at det er langt nemmere – for både

2

Dette nye videnskabelige fokus bliver også populært kaldt ›The Emotional Turn‹.


bogvennen 2014-2015

unge og ældre – at komme ned i den dybe koncentrerede læsning, når man læser på papir. Man husker det læste bedre og har lettere ved at finde rundt i og leve sig ind i teksten. Noget af forklaringen på dette er, at det digitale univers er opbygget til viderebringelse af hurtige og fragmentariske overbliksinformationer, og det er derfor med netop den mentale til-

112

gang, at vi går til læsningen digitalt. Læsningens kvalitet bliver mere fragmenteret og intuitiv og forhindrer os i at kortlægge vejen i vores hjerne på den måde, som det ellers sker natur-

ligt, når vi læser analogt. Denne viden skal der tages højde for i udformningen af digitale udgivelser. En væsentlig brik til forståelse af, hvorfor det er sådan, bunder i papirets materialitet. Den menneskelige hjerne oplever en given tekst som en slags helhed mellem ordene og bogens fysiske udformning – et landskab, hvor betydningen er forankret i tekstens fysiske struktur. Vi skaber et mentalt kort over terrænet: Som om vi var på vandretur, skaber vi bjerge, stier og spor, som gør det muligt for os at genkende stederne og finde frem og 3

tilbage i teksten.

»Forskningen viser,« siger forskningsleder Anne Mangen fra Stavanger Universitet, »at den haptiske (berøringsmæssige (red.)) og taktile feedback, som en e-reader tilbyder, ikke bibringer den samme støtte til at danne den mentale rekonstruktion 4

af en historie som analog læsning gør.«

Denne viden udfordrer naturligvis den digitale bog, som rent formelt bliver et dårligere produkt, idet dens primære funktion – at viderebringe en fortælling til læseren – er blevet forringet. Undervisningsministeriets hjemmeside har et meget interessant og tankevækkende opslag, som beskriver for den studerende, hvordan man skal læse digitalt for at få noget ud af læsningen .›Du får ikke hjælp til at orientere dig i teksten fra

At være eller ikke at være

dine sanser‹ – hjernen foretrækker papir.

3 4

Jabr, Ferris. (11. april 2013) The Reading Brain in the Digital Age. The Science of Paper versus Screens. Scientific American. http://www.theguardian.com/books/2014/aug/19/readers-absorb-lesskindles-paper-study-plot-ereader-digitisation. (Tilgået 20. maj 2015)


113

Spor 2 | OM TAKTILITET og det haptiske Der er noget væsentligt på spil ved vores umiddelbare sansning af verden omkring os, som har indflydelse på, hvordan vi indtager og bearbejder den information, vi bliver præsenteret for. At have materiel tilstedeværelse – at have vægt, fylde, overflade og dimensioner – er et aspekt, som helt grundlæggende er med til at definere mange af de forskelle, man kan identificere mellem trykte og digitale bøger. Ernst A. Rasmussen, tidligere håndbogbinder ved Det Kongelige Bibliotek, beskriver forskellen på den fysiske og digitale bog således: »Indbindingen er bogens korpus eller torso … Alt løber igennem – fra hoved til fødder. Hjerte, lunger, lever, rygrad. Det digitale har det problem, at det er ukonkret. E-bogen er nok det mest demokratiske vi har – men den er glædesløs. Vi glædes over smukke ting. Som at se kunst, en smuk kvinde eller smukt tøj. Vi er biologiske væsner, som har brug for punkter. E-bogen mangler disse punkter. Den mangler det kulturelle lag. Mundvandet, der løber, får os til at spise maden, og mundvandet må gerne løbe … Man fodrer sit intellekt via følesansen … man opfatter gennem berøringssansen.«


Den fysiske bog har rygrad og korpus. (Håndindbunden fagbog fra H. Ahrenkiel Bogbinderi. Foto: Svend Erik Andersen. Udlånt af Forening for Boghaandværk)

114

bogvennen 2014-2015

Den fysiske bog har en krop parallelt med den menneskelige krop. Bogen er et levende objekt, som vi kan have en relation til.

Spor 3 | om Krop og hjerne De seneste 25 års hjerneforskning peger på, at hjerneprocesser ikke nødvendigvis er under bevidsthedens kontrol, og at følelser spiller en central rolle, når vi vælger. Disse valg er kun sjældent 100 % rationelt funderet, da de tager afsæt i sanseindtryk og efterfølgende integreres af emotioner på baggrund af bevidste 5

og ikke bevidste processer …

Emotioner inddeles inden for hjernevidenskab i to komponenter: Dels de følelsesmæssige ubevidste tilstande, som kan måles som fysiologiske ændringer i f.eks. blodtryk og hjerteslag. Dels de bevidste, der er en del af den individuelle oplevelse. Det At være eller ikke at være

er disse bevidste følelser, vi snakker om, når vi taler om glæde, frygt, skam, skyld osv. Disse følelser er tæt forbundet med det at være menneske og er centrale at få aktiverede hos læseren, når vi skal fortælle vores historie – enten som forfattere, som designere eller som forlag.

5 Kringelbach, Morten L. Fra sans til samling – Følelsernes rationalitet. Kritik 174, 2005


Digitale bøger er ens, uafhængigt af bogen vi læser – nemlig i form af den digitale læseplatform, vi benytter os af. På grund af manglen på fysisk variation har digitale bøger sværere ved at få historien fortalt, sværere ved at få læserens følelser aktiverede og dermed også sværere ved at give læseren en dyb og varig

Spor 4 | om fornuft og følelse

115

relation til bogen.

Vejen fra ubevidst stimuli til sansning; og senere bevidst registrering i hjernen samt efterfølgende følelsesmæssig reaktion. Den reaktion, som er essensen og målet for det meste kommunikation. Figuren viser, hvordan kroppen er et middel til at opnå dette.


bogvennen 2014-2015

224 Digitale læremidler som forandringsmotor

Praxis har udviklet en digital webBog med interaktive elementer og funktioner, der understøtter faglig læsning, og hvor læreren har mulighed for at lave tilføjelser i form af kommentarer og opgaver. WebBogen er et af tre læremiddelkoncepter i læringsuniverset praxisOnline, som retter sig mod grundfag på eud og eux.


Af Karin Eckersberg og Thomas Skytte

Digitale læremidler som forandringsmotor Udviklingen af læremidler tager traditionelt udgangspunkt i en eksisterende skolepraksis, men med vores nye digitale lærings-

225

univers, praxisOnline, var det anderledes. Her valgte vi i stedet at lade de didaktiske visioner i erhvervsskolereformen være udgangspunktet, og konceptet blev dermed et middel til at føre

reformens ideer ud i virkeligheden.

DIGITALE LÆREMIDLER ›Læremidler er medier og teknologier, der bliver anvendt som midler med læring som mål.‹ (Læremiddel.dk’s definition). I praxisOnline er læremidlerne udelukkende digitale og består af webBøger, interaktive læringsforløb og mobilapp.

Når fag eller uddannelser reformeres, får lærere, ledere, vejledere, meningsdannere og ikke mindst forlagene travlt med at fortolke de formelle udspil. I praksis indgår læremidlet naturligt som et tredje ben i taburetten mellem bekendtgørelsen og lærerteamets forståelse af den. Ofte er læremidlet det artefakt, som lærerteamet bygger deres fælles forståelse hen over. Læremidlet har derved konstituerende indvirkning på fagsyn, metode og pædagogiske virkemidler. Sådan har det traditionelt været med lærebogen i papirudgave som omdrejningspunktet. Og sådan, mener vi, at det også vil være fremover blot i endnu større udstrækning, når vi får alvor tager fat på at udnytte de digitale potentialer i læringsrummet. Flere veje til læring Digitale læremidler kan noget andet end trykte læremidler. Med digitalisering forøges læremidlets virkemidler voldsomt. Lige fra automatisk og øjeblikkelig feedback til udnyttelse af flere veje til læring med film, simulering, 3D-figurer, lyd m.m. Alt det har vi alle sammen arbejdet meget med de senere år. Det multimodale tilfører afgjort rigtig meget til elevens læring, men vi mener ikke, at det har været den revolution for læremidler, som vi havde håbet på. Efter vores opfattelse skal der et lag mere på. Vi mener, at læremidlerne skal støtte struktur, organisering og


bogvennen 2014-2015

226

stilladsering af læring og undervisning – altså både det, der sker i klasseværelset, og det, der sker på lærerværelset i forberedelsesfasen. Efter vores opfattelse skal et moderne, digitalt læremiddel være et rum for læring og undervisning, der ikke bare støtter de faglige mål, men også de overordnede didaktiske mål i nye reformer. Læremidlerne skal også være en forandringsmotor for skolerne og give mulighed for, at lærerne kan udvikle undervisningen. Og derfor har vi denne gang arbejdet målrettet og lige meget med alle vinkler i den didaktiske trekant: indhold,

læring og undervisning. praxisOnline – et digitalt læringsunivers med tre ben I webBogen findes fagets kernestof. Det er en digital grundbog med interaktive elementer og funktioner, der understøtter faglig læsning. Læreren har mulighed for at lave tilføjelser i form af kommentarer og opgaver, som kan differentiere det enkelte værk over for den enkelte elev. iPraxis er interaktive undervisningsforløb med tematiserede aktiviteter og opgaver. Her er der fuld redigeringsmulighed for læreren, dvs. at læreren kan tilføje stof eller tage noget ud. En statusbar viser elevens fremdrift, og alle digitale spor, fx opgaver, der er afleveret og quizzer, der er besvaret, vil være dokumenteret for lærer og elev. mobilMission er en mobilapp. Her får eleverne små opgaver, der inviterer til eksperimenter, læring og bevægelse. Eleverne spiller mod hinanden i faglige missioner. App’en er udviklet med afsæt i gamification for ad dén vej at motivere eleven til

Digitale læremidler som forandringsmotor

det faglige stof.

I Praxis’ nye læremiddelkoncept, praxisOnline, indgår tre delkoncepter, der naturligt binder læringen sammen: webBøger med kernestof, iPraxisforløb med fleksible og interaktive læringsforløb samt mobilMission, der kombinerer bevægelse og læring på en sjov og motiverende måde.


Inspiration fra sociale medier Digitaliseringen har som bekendt gjort kommunikation og deling nemt. Sommetider er det bare så enkelt, at vi ikke kan lade være med at benytte os af det. Vi holder op med at sende postkort, fordi det er meget lettere at dele sine oplevelser på Face-

227

book. Vi bruger YouTube i stedet for de traditionelle kogebøger og så videre. Digitaliseringen ændrer vores vaner. Når nye tjenester giver os åbenlyse fordele, så slipper vi gerne de gamle. Vi må bare konstatere, at med de sociale medier er der tale om nogle

dynamikker, der åbenlyst fremmer kommunikation og deling. Det har mildest talt været svært at få rigtig gang i videndeling på mange skoler, trods flere års ambitioner og gode hensigter. På det teoretiske plan synes alle, at videndeling er en god idé, men balancen mellem indsats og gevinst har ikke været rigtig. Pointen er, at digitaliseringen gør det muligt, men hvis det i praksis skal ske, så kræver det, at lærerne får værktøjer, der åbenlyst og intuitivt understøtter effektiv videndeling og samarbejde. praxisOnline giver en platform for ligeværdigt samarbejde og også for produktion. Det sidste mener vi tilsvarende vil ændre læring og undervisning afgørende. I fremtiden bliver det i langt højere grad eleverne, der skaber noget, mens læreren er guide, en didaktisk tilrettelægger, der stilladserer læreprocessen. Når altså læremidlerne understøtter det.

I praxisOnline går eleven ind på sin digitale boghylde og finder de webBøger og interaktive undervisningsforløb i iPraxisforløb, som eleven har licens-adgang til.

Lærerens rolle Vi ved jo, at den største enkeltfaktor, der influerer på undervisningen, er læreren. Det er læreren, der iscenesætter læringsaktiviteterne og sætter rammerne for læringsmiljøet. Det er


Mulighedsfeltet imellem den analoge og den digitale bog

234 bogvennen 2014-2015


Af Ayoe Quist Henkel

235

Mulighedsfeltet imellem den analoge og den digitale bog Den grafiske roman Tavs er udkommet som både papirbog og som børnelitterær app. Den er dermed et eksempel på, hvordan en fortælling kan realiseres i to forskellige medier, hvilket er omdrejningspunktet for nærværende artikel. Desuden tegnes nogle perspektiver for, hvad den digitale bog kan og vil.

I 2012 udkom den grafiske roman Tavs af Camilla Hübbe og Rasmus Meisler, og året efter udkom den som en digital bog i app-format nu også med en musiker, Stefan Pasborg, på kunstnerlisten (Høst & Søn 2013). Den er med andre ord et konkret eksempel på en remediering og på det mulighedsfelt, der opstår i spændingsfeltet imellem den analoge og den digitale bog. Fortællingen om Tavs handler om en dreng på tretten år, hvis liv tager en drastisk drejning, da hans tvillingebror, Teo, dør, og familien vælger at flytte til Tokyo. Historien handler om Tavs’ ensomhed og afsavn, frygten for ikke at slå til og falde til. Men Tavs er ikke helt alene, Teo følger ham som en skygge over alt på rejsen ind i en fantastisk og farefuld verden og søger at lokke ham over på dødens side. Tavs er naturligvis ikke hans rigtige navn, men på et tidligt tidspunkt i fortællingen skriver han en seddel til sine ikke særligt empatiske forældre: »FRA NU AF ER JEG TAVS«. Navnløsheden og tavsheden bidrager til at understrege det eksistentielle vakuum, han befinder sig i. Hvordan fortællingen om Tavs bliver realiseret og hermed remedieret i henholdsvis den analoge og den digitale bog vil være omdrejningspunktet her. Remediering – udveksling af genrer, former og indhold mellem medier Begrebet remediering er for alvor blevet indkredset og eksemplificeret af medieteoretikerne Jay David Bolter og Richard Grusin i deres klassiske bog Remediation. Understanding New Media fra 2000. Heri beskriver de, hvordan remediering er et komplekst forhold af rivalisering og samarbejde mellem medieformer og genrer, at nye og gamle medier låner fra og udvikler hinanden, og at remedieringer i princippet aldrig ender. Remediering, forstået som repræsentation af et medium


bogvennen 2014-2015

236

i et andet, er et definerende karakteristika i nye digitale medier, ifølge de to forfattere (Bolter og Grusin 2000:45). I en nyere artikel skriver Bolter: »Remediation describes all various relationships of cooperation and competition, rivalry and homage, and can involve form as well as content« (Bolter 2014:427). I Tavs foregår remedieringen overordnet imellem de to genrer den grafiske roman og den børnelitterære app, som begge i forvejen er ganske åbne formater, der netop allerede repræsenterer flere genrer og medier i sig. For den grafiske romans vedkommende

remedierer den romaner, film, billedkunst og ikke mindst tegneserien. Heroverfor er det (børne)litterære app-format så nyt og ustabilt, at egne genre- og mediespecifikke egenskaber endnu ikke fremtræder som klare kategorier. Den (børne)litterære app afprøver og eksperimenterer med forskellige kunstformer som fx litteratur, billedkunst, musik og film og disses forskellige sanseappeller og med interaktion og spilæstetiske

Mulighedsfeltet imellem den analoge og den digitale bog

elementer i en montagelignende struktur.


Et nedslag i remedieringen af Tavs Et eksempel på, hvordan de to forskellige romaner om Tavs indgår i remedieringens gensidige udveksling, udgør dobbeltopslaget s. 48-49 i den analoge bog gengivet her nedenfor sammenlignet med den samme sekvens i den digitale version. På

237

dette tidspunkt i fortællingen er Tavs blevet fanget i et fuglebur af den monstrøse kæmpe, Tengu, der drømmer om at spise ham på et stykke sushi. På opslaget bliver nogle af den grafiske romans potentialer tydelige. Denne form for billedfortællinger

har mulighed for en avanceret kombination af synsvinkler i både tekst og billeder: I Tavs er der i verbalteksten en eksplicit fortæller i første person, der fortæller fra sit subjektive udgangspunkt, mens illustrationerne overvejende viser hovedpersonen i tredje person, set udefra. På opslaget nedenfor iscenesætter billederne imidlertid en mere avanceret synsvinkel, eftersom den første ramme har en subjektiv synsvinkel, hvor læseren låner Tavs’ øjne og dermed har hans point of view – i fugle-

Side 48-49 i Tavs som analog roman.


bogvennen 2014-2015

238

perspektiv – hvor hans blik går fra fugleburet og ned ›i dybet‹, hvor skyggen af fugleburets rammer er synlige. På det næste billede ser læseren derimod Tavs i et nærbillede i tredjeperson og set udefra. Hvor læseren i det første billede dermed sammen med Tavs og igennem hans blik oplever hans angst og tilfangetagenhed, bliver vedkommende i det næste konfronteret med hans ansigtsudtryk og aflæser dermed hans følelser og reaktion. Synsvinkelhåndteringen er på denne måde ganske kompleks og understøtter læserens indlevelse i protagonisten og måske

også hans oplevelse af, at den fiktive virkelighed er absurd. Dette understøttes desuden af, at én af de genrer, ud over bl.a. manga og gyser, som Tavs interagerer med, er den fantastiske fortælling, som kan have den karakteristiske todorovske tøven

1

i forhold til virkelighedsoplevelsen, hvilket medfører fortolkningsmæssig flertydighed. Noget andet, der er særligt for den grafiske roman, er den leg med og betydningsbærende funktion, som rammerne har. I eksemplet ovenfor er der på det første opslag ikke markerede rammer, hvilket der derimod er på det næste. Det interessante ved de delvise rammer her er, at de første tre vertikale »stolper« ikke blot er rammer, men tillige gengivelser af fugleburets tremmer, som er blevet foregrebet med skyggen i den første ramme. Denne komposition fortsætter derefter og skaber to nye høje vertikale billeder. I de billeder følges bevægelsen af Tavs’

Mulighedsfeltet imellem den analoge og den digitale bog

tårer, og dermed skabes sekventialitet og tidslighed, ligesom de giver mulighed for at zoome ind på tøjkatten, der på metafiktiv vis blinker ud til læseren. Selve blinket foregår imellem rammerne, dvs. i closure (Christiansen 2001: 54, McCloud 2

1993:60-93) . Kattens blik og blink ud på læseren medfører en aktiv læserposition. Kattens blik står desuden i en interessant relation til verbaltekstens cliffhanger i den sidste linje: »Så sker der noget mærkeligt«. Er det det faktum, at tøjkatten pludselig 1 Tzvetan Todorov beskriver i Den fantastiske litteratur: en indføring, hvordan tøven er karakteristisk for den fantastiske fortælling som genre. Han skriver: »Det fantastiske, det er den tøven, som et menneske, der kun kender naturlovene, fornemmer, stillet over for en tilsyneladende overnaturlig hændelse« (Todorov 2007:27). Denne tøven kan opstå både hos hovedpersonen og hos læseren og medfører åbenhed i fortolkningen. 2 Closure er tegneserietegner og teoretikeren Scott McClouds begreb om, hvordan læseren på et abstrakt perceptionsniveau skaber sammenhæng imellem de enkelte rammer. Han skriver, at closure er »the phenomenon of observing the parts but perceiving the whole« (McCloud 1993: 63).


får menneskelige egenskaber og græder, eller er det det faktum, at den på det næste opslag har taget tøjkattedragten af (!) og er blevet en ægte kat, der er det »mærkelige«, står hen i det uvisse. Under alle omstændigheder bidrager denne mærkelighed også til den todorovske tøven i fortællingen.

239

På dette enkelte opslag bliver det tydeligt, at billeders komposition og at billedsidens komposition, mise-en-page, med udnyttelse af rammer og sidestilling af billeder har stor betydning i læsningen af denne grafiske roman. I overgangene mel-

lem billederne – med eller uden markering af rammer – opstår der closure, hvor læseren selv må forsøge at skabe kausal eller temporal forbindelse mellem billederne, dvs. skabe sine egne ›mellembilleder‹. Billederne inviterer til nænsom læsning, fx er to af romanens ledemotiver i form af katten og dødningehoveder gengivet på det første billede, og i det hele taget skaber billederne rumlighed og tidslighed, og de bevæger sig i et spændingsforhold mellem fordybelse og narrativt flow. Den samme sekvens realiseres anderledes i den digitale bog, som er gengivet med nogle screen-dumps nedenfor, selvom de selvsagt ikke gengiver lyduniverset og animationerne.

Screen-dump fra Tavs som digital roman.

Denne sekvens begynder med billedet af den grædende Tavs (se illustration) og dermed ikke fuglebursbilledet. Tavs’ tårer er animerede, og særlig bemærkelsesværdigt er lydsiden, som er præget af et klokkespil, en basmelodistump og nogle trommelyde, der fortsætter over i den næste sekvens og dermed skaber kontinuitet mellem de forskellige sekvenser. Den største forandring qua remedieringen forekommer imidlertid i den efterfølgende


Redaktion

272 bogvennen 2014-2015


Redaktionen bag Bogvennen 2014-2015 Pia Jønsson (f. 1958) Cand. mag. i Film- & medievidenskab og Litteraturvidenskab. Driver kommunikationsbureauet METAFOR. Arbejder i krydsfeltet visuel æstetik, tekst og oplevelse og med bogen som

273

udtryksform. Både den fysiske man kan bladre i, lave dedikationer, æselører og spilde kaffe i, låne og låne ud eller gemme i reolen, og den man henter som en fil, læser eller lytter til, interagerer og påvirker fortællestrukturen i, og som indføjer sig i

den digitale enhed. Pia har skrevet Rum til at arbejde (2009) og Nordic Bookbinding (2013), og hun er medforfatter og redaktør på Børnebilledbogen – indblik og udsyn (2009). Medlem af Komitéen for Årets Bedste Bogarbejde. Se www. metafor.dk. CHRISTIAN KAABER (f. 1960) Mag.art. i Litteraturhistorie. Ledende medarbejder hos Vangsgaards (antikvariat, boghandel og forlag). Formand for Komitéen for Årets Bedste Bogarbejde og medlem af bestyrelsen for bl.a. Den Danske Antikvarboghandlerforening og Dansk BibliofilKlub. Medforfatter og -redaktør på Børnebilledbogen – indblik og udsyn (2009) og Danske bogsamlere i det 20. århundrede (2012) samt bidragyder til Dansk bogkunst. Højdepunkter gennem seks århundreder (2013). Grafisk tilrettelæggelse TRINE RASK (f. 1974) Skrift- og grafisk designer. Master i typedesign fra Type&Media, KABK, Haag. Driver egen tegnestue med fokus på bogstaver. Ord, alfabeter, fonte og typografisk arbejde. Udgiver sine skrifter bl.a. via Village, New york. Alle skrifter i denne udgave af Bogvennen er en del af skriftfamilien Rum. Har udgivet et par bøger om skriftdesign på forlaget Grafisk Litteratur og underviser i faget på Mediehøjskolen, København. Laver workshops, holder foredrag og fungerer som konsulent. Underviser i håndskrivning på Rådmandsgade Skole, København. Se www.trinerask.dk


Kolofon

274 bogvennen 2014-2015


Bogvennen 2014-2015 Redaktion Pia Jønsson Christian Kaaber

275

Grafisk tilrettelæggelse Trine Rask Udgivet med støtte fra Bergiafonden Tryk Nofoprint, Helsingør Bogbinder Centrum Grafisk Færdiggørelse Skrift Rum Sans & Rum Serif tegnet af Trine Rask Papir indhold: 130 g Artic Mat omslag: 300 g Munken Polar © Forening for Boghaandværk 2015 www.boghaandvaerk.dk Sekretariatet /Det Kongelige Bibliotek Diamantinformationen att.: Mads Brunsgaard Søren Kierkegaards Plads 1 1219 København K Redaktionen har bestræbt sig på at kontakte alle retmæssige indehavere af copyright. Såfremt redaktionen har krænket ophavsretten, er det sket utilsigtet og uden forsæt. isbn 978-87-7442-054-5 issn 0006-5749 Forening for Boghaandværk takker Bergiafonden for støtten til udgivelse af Bogvennen 2014-2015 Bogvennen 2014-2015 er også udgivet som e-bog. Scan QR-koden og besøg www.boghaandvaerk.dk