Page 1

NYHEDSARTIKEL

Fremtidens lærere flygter fra folkeskolen Når man står med en bestået lærereksamen i hånden, hvad er så mere oplagt end at søge job på en folkeskole? Tilsyneladende mange ting. Spørger man fremtidens lærere selv, har over halvdelen af dem nemlig andre planer, når de er færdige på seminariebænkene. Af Camilla Holmgaard

Manglende ressourcer, for faste rammer, krævende forældre, ingen prestige. Årsagerne, til at de lærerstuderende fravælger folkeskolen, er mange. En rundspørge blandt landets lærerstuderende viser, at størstedelen ønsker sig job på de frie grundskoler og efterskolerne, mens kun 48 procent ser frem til et arbejdsliv bag folkeskolens katedre. En andel, der ikke helt stemmer overens med det faktum, at omkring 84 % af lærerstillingerne iflg. UNI•C i dag skal findes på de kommunale folkeskoler. ”Den udvikling må jeg bestemt betegne som bekymrende”, siger Niels de Voss fra Danmarks Lærerforening. Han støttes op af formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Line Hjarsø: ”Jeg synes, det er en bekymrende tendens, for det betyder jo, at vi kommer til at mangle yderligere lærere i fremtiden”, forklarer hun. ”Folkeskolen får i forvejen på sigt brug for flere uddannede lærere pga. af et generationsskift”, uddyber Niels de Voss: ”Vi har i øjeblikket en pukkel af 57-58-årige lærer, hvoraf en stor del formentlig går på efterløn som 62-årige”. Folkeskoledrømmen kommer med alderen Aalborg Seminarium ligger helt i bund, når det kommer til de studerendes indstilling over for folkeskolen. Jesper Vinther er studiechef i Aal-

Foto: Maja Illum Peter Holme, lærerstuderende ved Læreruddannelsen på Fyn, ses her foran den grønne tavle på sin første praktikdag på Paarup Skole – Peter har dog ingen ambitioner om selv at blive folkeskolelærer.

borg, men er ikke videre bekymret over udviklingen: ”Der er en tendens til, at de studerende bliver yngre og yngre”, forklarer han: ”Hvis du er for ung, når du er færdiguddannet som lærer, kan det f.eks. virke skræmmende at skulle ud og sidde til forældresamtale med et problembarn og dets forældre”. Han tror derfor, at mange af de yngre studerende senere vil ændre syn på folkeskolen. Hvad der til gengæld tiltrækker mange af de purunge lærere er efterskolerne. Niels de Voss fortæller, at det at arbejde på en efterskole er en helt speciel livsstil, som særligt de yngre lærere tiltrækkes af. De fleste ender dog før eller siden på en folkeskole. ”Vi har den erfaring, at fire ud af fem, der består læreruddannelsen, på et tidspunkt kommer til at arbejde på en”, siger han. ”Vi får verbale slag i medierne” ”Folkeskolens image er ikke, hvad det har været”, konstaterer Niels de Voss, der mener, det skyl-


des, at den i mange år er blevet kritiseret i medierne – især af politikerne. Line Hjarsø er enig i, at al kritikken ikke kan undgå at påvirke de lærerstuderende, som jo er optaget af, hvad der foregår inden for deres fagområde: ”Det er lidt pudsigt, at når lærerne i folkeskolen kritiseres for deres arbejde, så glemmer man ofte, at lærerne på f.eks. privatskoler typisk har samme uddannelse bag sig”, bemærker hun og fortsætter: ”Vi får jo hele tiden verbale slag i medierne”. Line Hjarsø oplever sjældent helt neutrale reaktioner på sit valg af studie. Enten mødes hun med respekt, fordi jobbet som lærer anses som hårdt. Ellers mødes hun med uforståenhed, fordi jobbet anses som værende for hårdt. ”Den anden dag talte jeg med en taxachauffør, der slet ikke forstod, hvorfor jeg ville være skolelærer”, fortæller hun: ”’Man kan jo ikke gøre noget rigtigt, når man er lærer’, som han sagde”. Jesper Vinther har også oplevet situationer, hvor andre gør sig kloge på, hvad det vil sige at være lærer. Han mener, det bunder i, at alle tror, de er specialister i folkeskolen, fordi de selv har gået der. ”Hvis du skal ud at flyve, fortæller du jo ikke piloten, hvordan han skal gøre sit arbejde”, siger han: ”Hvis du skal føde, blander du dig ikke i, hvordan jordmoderen gør”.

Fakta om undersøgelsen 

47,88 % af landets lærerstuderende har folkeskolen som førsteprioritet, når det kommer til ønske om arbejdsplads.

De lærerstuderende mener, at der er mest prestige i at arbejde som lærer på en privatskole og mindst i at arbejde på en folkeskole.

Størstedelen af de lærerstuderende vil ikke afvise, at de på et tidspunkt vil arbejde på en folkeskole.

520 lærerstuderende fra syv forskellige læreruddannelser har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.

På Holbæk Seminarium har 64,5 % af de studerende en arbejdsplads på en folkeskole som førsteprioritet (rekord).

På Aalborg Seminarium har 40,5 % af de studerende en arbejdsplads på en folkeskole som førsteprioritet (bundrekord).


VOXPOP

Hvorfor vil de lærerstuderende ikke ind på folkeskolerne? ”De dygtigste og mest målrettede søger væk fra folkeskolen” Peter Rodam Holm, lærerstuderende på andet år ved Læreruddannelsen på Fyn

Foto: Camilla Holmgaard Hvor vil du gerne finde arbejde, når du er færdiguddannet? – Jeg vil først og fremmest gerne arbejde på en efterskole, men der har jeg selvfølgelig ikke tænkt mig at arbejde hele livet. Jeg tror aldrig, jeg ender på en almindelig folkeskole, så vil jeg hellere på en privatskole eller friskole, for der har man friere tøjler og flere ressourcer. Forstår du dem, der søger job på en folkeskole? – Nej. Det er nok også mest dem, der bare startede på læreruddannelsen fordi – ja, det kunne de jo lige så godt, der ender i folkeskolen. De dygtigste og mest målrettede vælger ofte folkeskolen fra. Især det med målrettethed, tror jeg er vigtigt, for det betyder, at man er her, fordi man ved, hvad man vil”.

”Folkeskolen tiltaler mig overhovedet ikke” Agnete Lyck, lærerstuderende på andet år ved Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS

Foto: Privat Hvor vil du gerne finde arbejde, når du er færdiguddannet? – Jeg regner med, at jeg skal arbejde på en efterskole, som det første; men jeg vil også gerne arbejde på en institution af en art, hvor der bor unge mennesker, der har det svært. Når jeg så har prøvet begge dele, vil jeg gerne være skoleleder eller forstander. Jeg vil selvfølgelig ikke afvise folkeskolen helt, men den tiltaler mig overhovedet ikke. Man kommer ikke så tæt på sine elever, som man gør på en efterskole, hvor man også har en form for "far og mor"-rolle, som jeg godt kan lide. Forstår du dem, der søger job på en folkeskole? Jeg er rimelig enig [med Peter, red.]. Dog vil jeg sige, at det selvfølgelig ikke er 100 % sådan, at alle de dygtige vil noget andet, men jeg tror, det er korrekt i mange tilfælde.


”At arbejde på en folkeskole er et spørgsmål om interesse – ikke om intelligens” Kasper Nyholm, lærerstuderende på første år ved Læreruddannelsen i Aalborg

Foto: Privat Hvor vil du gerne finde arbejde, når du er færdiguddannet? – Det ville passe mig fint at arbejde på enten en kommunal folkeskole eller en privatskole – det er ikke af den store betydning for mig, hvilken type det er. Det er dog ikke min drøm at blive der resten af livet, da jeg er af den mening, at man skal kunne forstå eleverne. Derfor skal jeg heller ikke undervise en 9. klasse, når jeg engang når en alder, hvor jeg i deres øjne er en ”gammel galning”, som ikke har forstand på "nutidens" ungdom. Er det rigtigt, at det er de dygtigste og mest målrettede, der fravælger folkeskolen? – Jeg vil vove at påstå, at det intet har med intelligens at gøre, om man vælger at blive lærer på en folkeskole. Det handler i højere grad om at turde. Det er et spørgsmål om interesse – ikke om intelligens.

”Jeg er for ung til lærerværelset” Niels Gorm Andreasen, lærerstuderende på andet år ved Læreruddannelsen Zahle

Foto: Privat Hvor vil du gerne finde arbejde, når du er færdiguddannet? – Hvis alt går efter planen, er jeg færdiguddannet som 25-årig, og det er altså lidt for ungt til at sidde på et lærerværelse og kukkelure. Jeg planlægger et forsøg på at få startet nogle skoler op i ulandene. Det ville være en fed måde at starte sin karriere på. Der er jo ikke rigtig mulighed for at rykke sig hierarkisk i skolesystemet herhjemme, og jeg gider ikke bare ende med at sidde på lærerværelset til jeg skal pensioneres. Jeg har også overvejet at finde arbejde på en efterskole. Jeg kan godt lide hele konceptet omkring en efterskole. Det er spændende at se de unges udvikling, som der jo er meget fokus på. Jeg har faktisk også overvejet at læse videre. Men nu må vi se – jeg skal i hvert fald ikke ud på en folkeskole foreløbigt.


CASE

Folkeskolen er klassens populære pige i Holbæk På Holbæk Seminarium er de lærerstuderende begejstrede for folkeskolen, mens man i resten af landet ikke engang vil røre den med en pegepind. På landsplan foretrækker under halvdelen af fremtidens lærerstabel at finde et job på en folkeskole, når de er færdiguddannede. Tallet i Holbæk er på næsten 65 procent. Hvad er det, de kan i Holbæk, som de andre læreruddannelser ikke formår? Af Camilla Holmgaard

Prestige er ifølge de lærerstuderende selv ikke noget, man opnår meget af, hvis man vælger at gøre karriere inden for folkeskolen. Alligevel skræmmes de studerende fra Holbæk Seminarium ikke væk – to tredjedele af de lærerstuderende drømmer her om at komme ud og få kridt under neglene på en folkeskole, når de er færdiguddannede. De studerende ved Holbæk Seminarium er således langt mere positive over for folkeskolen, end det er tilfældet for deres medstuderende i resten af landet. Her er det i gennemsnit under halvdelen af de kommende lærere, der har en folkeskole øverst på ønskelisten over fremtidens arbejdspladser. Mange vil hellere arbejde på privatskoler eller efterskoler. Underviserne kender folkeskolen Praktikvejlederen ved Holbæk Seminarium, Finn Sørensen, har flere forskellige teorier om, hvorfor de studerende i Holbæk har en så positiv indstilling til folkeskolen: ”En væsentlig faktor kan være, at mange af vores undervisere faktisk har baggrund i folkeskolen”, forklarer han. Mange af underviserne har taget en almindelig læreruddannelse, før de senere har taget en kandidat. Men sådan er det ikke alle steder. ”Mange af mine seminarielærere har aldrig været ude i en folkeskole og kigge, hvordan det foregår derude”, forklarer Peter Holme, studerende ved Læreruddannelsen på Fyn: ”De fleste

er universitetsuddannede, og det kan man også tydeligt mærke på undervisningen”. Iflg. Peter formår mange af hans universitetsuddannede undervisere kun at lære de studerende teori, som er svær at overføre til det arbejde, der venter dem på skolerne i fremtiden. Modenhed og praktik er vigtige faktorer Finn Sørensen peger på endnu en ting, der måske kan spille ind: Holbæk Seminarium skiller sig nemlig lidt ud fra andre uddannelser ved at have en relativ stor andel af meritstuderende, hvilket hæver aldersgennemsnittet: ”For at få merit må man have enten erhvervserfaring eller en anden uddannelse med sig i rygsækken, så det er klart, de som regel er lidt ældre end de almindelige studerende”, forklarer han og henviser til, at de lidt ældre lærere f.eks. sjældent søger job på efterskoler. Jesper Vinther er studiechef på Aalborg Seminarium, som er den læreruddannelse, der har færrest studerende, der ønsker en karriere i folkeskolen. Han tillægger netop graden af modenhed særlig vægt i forhold til de unges syn på folkeskolen. Han forklarer, at den generelle tendens er, at de studerende bliver yngre og yngre. Han mener, det kan det være svært for en studerende at se sig selv på en folkeskole, hvor samarbejdet med forældrene spiller en stor rolle, hvis vedkommende er al for ung.

Fremtidens lærere flygter fra folkeskolen  

Camilla Holmgaard om "Fremtidens lærere flygter fra folkeskolen"

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you