Page 1

Den ultimative guide til skønhed af Dennis Knudsen

Uddrag: Vi bliver ældre og ældre og er samtidig blevet meget mere bevidste om, hvordan vi ser ud, og hvad vi kan gøre for at bremse hudens aldringsprocesser. Der bliver købt dyre rynkecremer og brugt mange, rigtig mange penge på plastikkirurgi.

Nu, hvor jeg nærmer mig de 50 med hastige skridt, kan jeg jo se forandringerne i mit ansigt. Jeg er ikke direkte modstander af plastikkirurgi eller forskønnende og mindre indgreb med botox og restylane. Jeg vil dog gerne kunne undgå det. Så ud over en daglig hudplejerutine og en sund livsstil, bruger jeg hver dag 5-10 minutter på at lave facefitness. Og det gør underværker for huden. Tænk på, hvor meget energi, vi bruger på at træne vores krops muskler, så kroppen ser sund og spændstig ud – og prøv så at bruge den samme energi på at træne dit ansigt. Dit ansigt består af 50 muskler, som alle er med til at holde ansigtet ”i form”. Med enkle og daglige øvelser kan du holde disse muskler i form og derved bevare et mere spændstigt og fast udseende. De følgende øvelser skal i starten udføres foran dit spejl, så du er sikker på at gøre det rigtigt. Når du først har fået øvelse, kan du udføre dem på cyklen, i bussen på vej til arbejde, foran computeren eller om aftenen foran fjernsynet. Alle øvelser skal gentages 10 gange hver dag. God træning!


Denne øvelse træner din munds ringmuskler og gør dine læber fyldigere og mere kødfulde. Pres læberne sammen og lav kyssemund, og hold et maksimalt pres i få sekunder.

Denne øvelse træner kæbemusklen, er med til at forme det nederste af dit ansigt og modvirker dobbelthage. Sænk dine skuldre, så de er afslappede, åbn munden og ræk tungenså langt frem som muligt.


Denne øvelse træner musklerne ved din underlæbe, modvirker hængende kinder og træner hagens form. Bid sammen og forsøg at sænke din underlæbe uden at bevæge resten af munden.

Denne øvelse træner kæbemusklen, styrker hagens form og fjerner eventuelle begyndende dobbelthager. Åbn munden og pres din knyttede næve mod undersiden af hagen. Pres hagen ned mod hånden, og pres så langt ned som muligt.

Den ultimative guide til skønhed  

af Dennis Knudsen