Page 89

SKØNHED/OPERATIONER

Man kan også kombinere FØR

Hvis brystet hænger lidt, kan et dråbeformet implantat være tilstrækkeligt til at opnå en harmonisk brystform, hvorimod hvis brystet hænger meget, kan det være nødvendigt at kombinere et implantat med et brystløft. Endelig kan kombination af implantat og fedttransplantation være bedste løsning, hvis der f.eks. er behov for korrektion for asymmetri. Der findes mange implantatfabrikater på markedet, og det er vigtigt, hvis man overvejer brystimplantation, at få videnskabeligt dokumenteret information om fordele og ulemper ved de implantater, man bliver tilbudt. Jeg selv anvender kun brystimplantater fra Mentor, blandt andet fordi disse har en livsvarig produktgaranti og sikkerheden er veldokumenteret i mange, store videnskabelige undersøgelser.

EFTER

Brystløft

Her er indsat implantater á 325 ml i højre bryst og 300 ml i venstre bryst. Ved at lægge forskellig ml ind, korrigerer man samtidigt den naturlige forskel alle kvinders bryster har.

Hvis kvinden har mistet fylde så brystet hænger, kan man i nogle tilfælde skabe et smukt resultat, ved blot at lave et brystløft i stedet for brystforstørrelse. Ved brystløft korrigeres placeringen af brystvorten til en mere harmonisk placering, hudoverskud fjernes og kirtelvævet samles og designes til en mere naturlig form. Ved brystløft får man sædvanligvis et ar omkring brystvorten og i en linie fra brystvorte til folden under brystet. Kun ved behov for fjernelse af meget hud er der behov for et supplerende ar under brystet. Arrene vil blive helt lyse i løbet af et år.

Brystimplantation FAK TA Trine Foged Henriksen, overlæge i plastikkirurgi, PhD på Capio CFR i Hellerup, har tidligere været overlæge på Rigshospitalets plastikkirurgisk afdeling, og har mange års erfaring med både kosmetiske brystoperationer, korrektion efter tidligere operationer og rekonstruktion efter brystkræft. I 1999 stiftede hun Dansk Plastikkirurgisk Mammaregister, som er verdens første vidensbank, hvor man systematisk har indsamlet viden om kvinders helbred og livsstil før og efter plastikkirurgiske brystoperationer, samt viden om diverse brystimplantater på markedet. Fotograf: Karin Kjær

Hovedparten af de kvinder, der henvender sig med henblik på brystimplantation er +30 år, og ønsker naturligt bryst efter en eller to graviditeter og amninger. Nogle kvinder siger ved konsultationen, at de er i tvivl om de vil have implantater, fordi de ikke vil se kunstige ud. Imidlertid findes der mange forskellige brystimplantater på markedet. Kunstigt eller naturligt udseende handler om, at vælge de rigtige implantater ud fra kvindens proportioner. Et brystimplantat består af en silikonegel omgivet af en tyk, elastisk skal af silikone med en glat eller ru overflade. Indholdet kan bestå af mere eller mindre tyktflydende silikonegel og implantaterne kan være runde eller dråbeformede. Når man vurderer hvilke implantater der er bedst egnede, er det ud fra kvindens anatomi, hvor meget fedt- og kirtelvæv, der er i brystet, hendes hudkvalitet og evt. hudoverskud på brystet, og selvfølgelig også kvindens ønske om udseende efterfølgende. Hvis man efter graviditet har mistet fylde, men brysterne ikke hænger, kan man opnå et naturligt flot resultat både med et rundt eller dråbeformet implantat. Oftest lægges implantaterne ind under den store brystmuskel via et ar i folden under brystet. Tidligere anbefalede man at brystimplantater skulle skiftes hvert 10. år, men nu er anbefalingen internationalt, at man ikke får udskiftet implantater alene pga. implantatalder.

N R. 95 · F E B R UA R/MA R T S 2019 · B Ø R N & F R I T I D ·

89

Profile for Børn & Fritid

Børn & Fritid nr. 95  

Børn & Fritid nr. 95