Page 48

FESTDAGE/IDEER

Hvor skal fødselsdagen holdes? Hoppeborg, tryllekunstner, biografture. Kunstfærdige kagemænd og farverige slikposer i præmie til skattejagten. Der er masser af spændende muligheder, når man skal holde børnefødselsdag. Her er nogle forslag, du måske ikke selv har tænkt på? Af Hen ri ette Ros enth al Mu ld

Børnefødselsdag med musik i "Sangstjerne for en dag“ er superhittet, hvor alle kommer ind i et professionelt lydstudie og indspiller ligesom stjernerne. Først indspiller alle kor og dernæst deles børnene op i hold, som indspiller versene. Man laver også en sej musikvideo med fede lyseffekter, røg- og vindmaskine. Til slut får I en CD med til evigt minde. I „Live Scenen“ får alle mikrofoner og kan synge med på de nyeste hits, solo eller i hold. I „Fri dans“ giver I den gas på dansegulvet, I kan f.eks. lege stopdans. I „Paparazzi Escape Room“ skal I snige jer som en ninja. Brydes laserlyset taber holdet points. I loungen kan I f.eks. hygge, dele gaver ud, spille dart, spille bordfodbold og spise kage. Adressen er Mårkærvej 13F, 2630 Taastrup.

Fødselsdag med kultur I Børnemuseets hyggelige rammer

I vikingernes fodspor

På Zoologisk Museum

Hold en unik fødselsdagsfest, hvor børnene kan have det sjovt med forskellige kreative aktiviteter. Alle børn får det, de har lavet med sig hjem. En Børnefødselsdag på Børnemuseet foregår som udgangspunktet i to timer, og følger et program man aftaler ved bookingen. F. eks. starter en typisk fødselsdag med at selskabet mødes i temarummet “Bageriet” og får lidt at spise og drikke, hvorefter en vært fra Børnemuseet vil guide børnene igennem den kreative aktivitet/de kreative aktiviteter, der har været aftalt. Det kan f. eks. være sæbemageri, så alle børnene skal blande deres egen sæbemasse med farve og duft, som hældes op i flotte forme. Eller det kan være at man går i værkstedet og dekorerer en flot sparebøsse eller trækiste. Herefter har børnene mulighed for at undersøge museets temarum, mens der gøres klar til f. eks. at pynte cupcakes (hvilket de fleste børn elsker). Når selskabet har pyntet cupcakes, skal de selvfølgelig indtages, og det er også en god lejlighed til at åbne gaver imens. Til sidst pakkes sæberne ind i cellofan, og børnene kan tage den flotte gave med sig hjem. Adressen er Svanholmsvej 3A, 1905 Frederiksberg C

Hold børnefødselsdag på Trelleborg – en dag med historiske lege, vikingemad, sjove aktiviteter og masser af gode oplevelser. Vikingeborgen Trelleborg tilbyder unikke rammer for en spændende børnefødselsdag på ægte vikingemanér med masser af gode oplevelser. Dagen vil blive sammensat ud fra aldersgruppen og om fødselsdagsbarnet er en dreng eller en pige. Museet udarbejder et oplæg til programmet ud fra ønsker og behov. Børnene mødes på Trelleborg. Efter velkomsten får børnene vikingetøj på. Den første time prøver børnene bueskydning, tinstøbning, laver læderpunge eller leger vikingelege. Derefter samles alle ved bålet og bager fladbrød, der spises med pølser eller sødt fyld. Så er det tid til at drage ud på den spændende Jagt på Trelleborgs skatte. Adressen er Trelleborg Allé 4, Hejninge, 4200 Slagelse.

I selskab med en af museets værter kommer I på en ekspedition Jorden rundt – fra nord til syd – over indlandsisen, hvor isbjørnene hersker, og gennem den mørke jungle, der vrimler med fascinerende insekter. Undervejs kan I røre ved pels, kranier og andre spændende genstande fra museets samling. Rejsen går også tilbage i tiden, hvor I møder ur-havets fossiler og forhistoriske kæmper. I kommer igennem konservatorens værksted, hvor fugle, fisk og pattedyr gøres klar til samlingerne, og ender i Børneværkstedet, hvor alle laver deres helt egen zoologiske souvenir.

4 8 · B Ø R N & F R I T I D · F E B R UA R/MA R T S 2019 · N R 95

Kilde: Zoologisk Museum

Profile for Børn & Fritid

Børn & Fritid nr. 95  

Børn & Fritid nr. 95