Page 37

FAMILIELIV/BØRN & SPORT

Børn behøver ikke benhård træning for at være sunde. Men de har brug for at bevæge sig og dyrke en sport for deres eget selvværd og velvære. Af B o n nie J ens en

Styrk dit barns fritidsinteresser

S

ports- og fritidsinteresser er sundt på flere måder. Ifølge de officielle anbefalinger skal vores børn være fysiske aktive 30-60 minutter om dagen for deres helbreds skyld, men de sociale netværk de samtidigt knytter, spiller også en stor rolle. Drengebørn er som oftest vilde og leger voldsomme lege, hvor de bevæger sig meget og får dermed rørt sig og brugt en masse energi i løbet af en almindelig skoledag. Anderledes er det med pigerne, de interesserer sig ofte for stillesiddende lege, og får derfor ikke rørt sig i samme omfang i løbet af en almindelig dag. Derfor bør en eller flere sportsgrene være en naturlig og fornøjelig del af ethvert barns liv. Alle børn er fulde af energi og gå på mod, og det styrker deres selvværd at have en fritidsinteresse de er glad for. Hvis vores børn ikke bevæger sig, og generelt udviser manglende interesse for at være fysisk aktive, så må vi som forældre opfordre dem til at prøve sig frem inden for sportens verden. De fleste børn kan sagtens finde en sportsgren der passer til deres temperament og ønsker. Men en gang imellem er det os som forældre, der skal ud i de lokale sportsklubber og undersøge udbuddet,

for herefter at præsentere dem for børnene. Det vigtigste er, at dine børn udpeger en aktivitet, som de synes er sjov. Så kan du herefter opfordre dem til at dyrke interessen et par gange om ugen, og gerne i selskab med klassekammerater eller venner fra nærmiljøet, så de opfordrer hinanden til at fortsætte, selv i perioder hvor de føler sig trætte og uoplagte.

Hvordan motiverer vi børnene? Børn er skabt til at bevæge sig, og kan sagtens klare en masse fysisk aktivitet i løbet af en dag. Men som for voksne, er det vigtigt at have en god forståelse for sikkerhed og teknik. Man kommer langt med almindelig sund fornuft. At klatre i bjerge er ikke det bedste valg af træning for 4-5-årige, selvom de måske selv synes at det er. Her er det vigtigt, at vi forældre er med til at vælge hvilke sportsgrene vores børn skal introduceres for, og hjælpe dem til at forstå hvilke risici, fordele og udfordringer, der er forbundet med den ønske- >>

N R. 95 · F E B R UA R/MA R T S 2019 · B Ø R N & F R I T I D ·

37

Profile for Børn & Fritid

Børn & Fritid nr. 95  

Børn & Fritid nr. 95