Page 89

FAMILIELIV/ØKONOMI

Undgå fakturaer med posten Undgå at betale via fakturaer, da det koster ekstra. Sørg derfor for at tilføje regningerne til din netbank, så du automatisk får regningerne dér. E-faktura er både lettere og billigere at bruge. Her er der penge at spare på hver eneste regning, du ikke får tilsendt med posten.

Se efter kilopris Se altid efter kilopris på dagligvarer i butikkerne og ikke på prisen per produkt. Her er det nemlig let at blive snydt, da de fleste vil gå efter det produkt, som ser ud til at have den billigste pris. Se altid på det, der står med småt på prisskiltene, da der her står, hvad kiloprisen er. Denne pris vil være langt mere retvisende. Ofte er det de større pakker, der er billigst, og så er det let at fryse det resterende ned. Tag madpakke med Tag altid madpakke med i skole eller på arbejde. Lav madpakken aftenen før, så du ikke får ekstra travlt om morgenen. En madpakke behøver absolut ikke at være kedelig! Gør den spændende ved at bruge rester fra aftensmaden og varier med grønt og frugt. På den måde undgår du at småkøbe hver dag for penge, som med tiden ender med at blive et stort beløb.

Lav en indkøbsliste Skriv en indkøbsliste, når du skal handle, og hold dig til den. På den måde køber du kun det, du i virkeligheden har brug for og undgår spontane indkøb. Ved at skrive en indkøbsliste på forhånd har du også mulighed for at benytte, hvad du allerede har i køleskabet, så du undgår at have flere af den samme vare.

Ingen madspild Mad er en dyr post i budgettet, men også en udgift, som vi ikke kan undvære. Undgå at købe for meget mad, som du alligevel ikke får spist, før det bliver for gammelt. Det er nemlig helt unødvendigt at bruge penge på at købe noget, som du alligevel ender med at smide væk.

Vurder om det kan lejes Nogle gange kan det betale sig at leje i stedet for at købe. Der er for eksempel mange penge at spare på at låne bøger på biblioteket i stedet for at købe nye bøger. Vurder derfor, om du faktisk har brug for det, du påtænker at købe, eller om det, du ønsker, kan lejes i stedet. >>

N R. 101 · F E B R UA R/MA R T S 2020 · B Ø R N & F R I T I D ·

89

Profile for Børn & Fritid

Børn og fritid Nr. 101, Februar/Marts.  

Velkommen til Børn & Fritid nr. 101, vores gratis online-magasin. I denne udgivelse kan du læse om vores nyeste tiltag Børn & Fritid Blogger...

Børn og fritid Nr. 101, Februar/Marts.  

Velkommen til Børn & Fritid nr. 101, vores gratis online-magasin. I denne udgivelse kan du læse om vores nyeste tiltag Børn & Fritid Blogger...