Page 82

FAMILIELIV/SUNDHED

Den lette løsning:

Slank med små skridt De fleste småbørns-mødre har fået et par ekstra kilo på kroppen, de drømmer om at slippe af med. Men tanken om træning og at tabe sig med skrappe diæter, tager måske motivationen. Men vælg en lettere og lige så effektiv løsning: Du kan gå dig i form og samtidigt med et snuptag fjerne en del kalorier fra din dagligdag. Af Dea L arsen

No pain, no gain” Det sveddryppende slogan kan skræmme de mere magelige væk fra motion. Men du behøver ikke at svede i et fitnesscenter eller spurte seks kilometer for at blive slankere og sundere. Gå en tur i rask tempo i stedet. Det er et rigtig godt alternativ. For gang er noget, vi alle mestrer og som ikke kræver medlemskab eller faste mødetider. At gå en tur er for de fleste en helt naturlig ting, men de færreste forbinder det med rigtig træning, og det er synd. Gang giver nemlig en forbavsende god fedtforbrænding, hvis du bare sætter tempoet lidt op efterhånden som du kommer i form, så tæller gåturen godt med.

Du har tiden Travlhed og træthed er tit en undskyldning for ikke at få tabt de kilo, der sneg sig ind på dig under graviditeten. Men dårlige undskyldninger dur ikke her. For gang er en nem form for motion at få til at passe ind i selv et stramt program med små og større børn, du kan nemlig gå når som helst og hvor som helst. En gåtur kan også være en del af dine dagligdags gøremål, eller en aktivitet du kan lave sammen med familien, mødregruppen eller veninderne. I kan enten starte eller slutte seancen i mødregruppen med at trille en fælles tur med barnevognene, og du og manden kan lave en aftale om, at familien går en eftermiddagstur sammen. På den måde undgår du

8 2 · B Ø R N & F R I T I D · F E B R UA R/MA R T S 2020 · N R. 101

også en udmattende ulvetime med trætte børn indendøre. Skal du i supermarkedet eller ud i et andet ærinde, så lad være med at starte bilen, bare 50-100 skridt ekstra giver noget i det samlede regnskab. Det eneste, du behøver at investere i for at gå dig slankere, er et par gode støddæmpende sko og et sæt regntøj, så vejr og vabler ikke bremser dig.

Kalorier rasler af Gå mindst én gang om dagen, det vil efterhånden give dig en grundform. Efter relativ kort tid med regelmæssig gang, vil noget af fedtet forsvinde – og dine ben og arme bliver oven i købet fastere. Jo længere du kan gå, desto hurtigere får du has på form og figur. Men er du ikke vant til at gå så langt, er det bedre at starte langsomt op med små ture, end at du lægger for hårdt ud og herefter giver op. I begyndelsen kan du nøjes med at gå en tur i den lokale park eller bare rundt i kvarteret, senere kan du bygge på med en længere tur rundt i byen, på vandrestier og i skove. Så let sparer du kalorier Hvis du gerne vil have topmave og talje til at skrumpe, er det de små ting i dine spisevaner der kan gøre en stor forskel.

Profile for Børn & Fritid

Børn og fritid Nr. 101, Februar/Marts.  

Velkommen til Børn & Fritid nr. 101, vores gratis online-magasin. I denne udgivelse kan du læse om vores nyeste tiltag Børn & Fritid Blogger...

Børn og fritid Nr. 101, Februar/Marts.  

Velkommen til Børn & Fritid nr. 101, vores gratis online-magasin. I denne udgivelse kan du læse om vores nyeste tiltag Børn & Fritid Blogger...