Page 5

Velkommen

Kære læsere

SOMMERFERIEN NÆRMER SIG FOR MANGE AF OS. DEJLIGT, MEN I NOGLE FAMILIER ER DET EN UDFORDRING, AT BLIVE ENIGE OM HVORDAN DEN SKAL SKRUES SAMMEN, OG HVEM DER SKAL BESTEMME, HVOR TUREN SKAL GÅ HEN.

Vil I juble med mig? For det gør jeg. Over foråret og alt hvad det bringer med sig af lys, udeliv, og de spæde lysegrønne blade på træerne. Nu har jeg boet i mit dejlige hus i to år, og jeg må erkende, at havelivet fylder meget i mine tanker – det er gået i blodet på mig, ganske enkelt. Haven giver mig daglig glæde, og nogle gange også en smule ømhed i rygstykkerne, for med alle de hyggelige timer i haven følger også en del tungere havearbejde. Heldigvis deler jeg min begejstring for havelivet med mine kolleger, så de var nemme, at overtale til, at vi skulle have (he, he) nogle skønne havesider i dette nummer af Børn & Fritid. Vi kigger også nærmere på, hvor man kan tage på festival til sommer. Festivaller som er velegnede til børnefamilier og har faciliteterne til at det er hyggeligt, for både små og store, at drage ud i musik- og festivallivet. Sommerferien nærmer sig for mange af os. Dejligt, men i nogle familier er det en udfordring, at blive enige om hvordan den skal skrues sammen, og hvem der skal bestemme, hvor turen skal gå hen. Vi har allieret os med en familievejleder, for at få opklaret, hvordan vi kan tage de fornødne hensyn til hinanden, så sommerferien bliver en succes. Når jeg elsker at gå på arbejde hver evigt eneste dag – og det gør jeg – er det fordi, at alle de emner vi skriver om, er nogle, som vi drøfter ivrigt her på redaktionen, og som kommer alle børnefamilier ved, og det er da livsgivende i sig selv. Og ærlig talt, er der jo nok at bekymre sig om, hvis man kigger sig omkring i den store verden, og lige netop derfor sætter jeg uendelig meget pris på mit arbejdsliv, og som tidligere nævnt, mit hus og have, men før alt kommer min familie. I dette nummer af Børn & Fritid kan du også læse om vigtigheden af at lære gennem leg, udfordringerne med astma og allergi, finde inspiration i de mange lækre opskrifter og meget mere. Tilbage er bare at ønske god læselyst…Q

Susanna Larsen

Børn & Fritid Naverland 2 2600 Glostrup Tlf: 7022 1148 mail@boernogfritid.dk www.bornogfritid.dk

Abonnement: abonnement@boernogfritid.dk Annoncer: annoncer@boernogfritid.dk Udgiver: TB-Media ApS Ansvarshavende redaktør: Susanna Larsen susanna@boernogfritid.dk

Redaktionschef: Bonnie Jensen bonnie@boernogfritid.dk redaktion@boernogfritid.dk Grafisk design: Rask Grafisk Design Forsidefoto venligst udlånt af Skoringen

Skribenter: Bonnie Jensen Henriette Rosenthal Muld Susanna Larsen Dea Larsen Lone Carmel Karin Trolle

Kontrolleret oplag: Oplag 2. halvår 2015: 44.117 Tilmeldt Dansk Oplagskontrol

Læsertal iflg. Gallup: 1 halvår 2016: 66.000

Børn og Fritid påtager sig intet ansvar for materialer, tekster eller billeder, der er indsendt uopfordret til redaktionen, eller fra en annoncør, der ikke har oplyst os om kreditering af fotografer og journalister. Redaktionen påtager sig intet ansvar for fejl i de oplyste priser og fakta, ligesom vi heller ikke påtager os ansvar for eventuelle fejl i artikler, anvisninger, kilder eller andet. Materiale, der har været bragt i magasinet Børn & Fritid, må ikke benyttes uden forudgående accept fra redaktionen. De trykte produkt- og portrætartikler i magasinet Børn & Fritid, er betalte eller sponsorerede profilannoncer.

NR. 84 · APRIL/MA J 2017 · BØRN & FRITID ·

5

Profile for Børn & Fritid

Børn & Fritid nr. 84  

Børn & Fritid nr. 84