Page 1

Beboer magasinet Nr. 1 MARTS 2012

FRIVILLIGHED

De vil gøre noget for andre 03

Minister: Jeg er kommet hjem

06

Mia har fået nyt køkken

+ DET SKER

Masterplan i Syd BO-VEST 5 år Fra Odsherred til Ankara Før tid i Askerød 1


Leder

Leder Af Vinie Hansen

10

Når afdelingerne arbejder sammen Driftssamarbejde

03

Jeg er kommet hjem Interview med Carsten Hansen

12

De vil gøre noget for andre Frivillighed

06

Mia har fået nyt køkken Råderet

14

Tryghed i fællesskabet: Livet i en afdeling

08

Det sker i bo-vest Korte nyheder

Kære beboer

Vi har atter fået et boligministerium og en minister, som både har hjerte for og viden om de almene boliger.

Du sidder nu med den første udgave af beboermagasinet BO-VEST i hånden, og vi håber, du vil tage godt imod det. Beboermagasinet sendes ud i anledning af BO-VESTs fem års jubilæum og planen er, at det skal følges op af flere udgivelser i de kommende år. Formålet med at danne BO-VEST var at skabe de bedste rammer for vores beboere gennem fremtidssikrede og konkurrencedygtige løsninger inden for boligadministration og drift m.m.. Vi synes, vi er kommet rigtig langt og sammen med den nye direktør, Ulrik Brock Hoffmeyer, som blev ansat i august 2011, er vi i gang med at formulere indsatsen for de kommende år. I denne første udgave bringer vi et interview med den nye boligminister Carsten Hansen, som giver os et fingerpeg om, hvilken retning den boligpolitiske udvikling vil gå i de kommende år.

BeboerMagasinet BO-VEST

Trivsel og engagement er i fokus i artiklen om frivillighed. Mange beboere er enten frivillige eller deltagere i de mange foreninger, aktiviteter og bestyrelser i BO-VEST. Det giver værdi til boligområder, der blomstrer takket være beboernes engagement. Med Beboermagasinet BO-VEST vil vi gerne bruge jubilæet til også at hylde og takke de frivillige beboere. Uden deres indsats ville det ikke være lige så attraktivt at bo i vores boliger. BO-VESTs bestyrelse Vinie Hansen

æ

em

Foto: Sebastian Buur, Niels Juul Jensen, billed-butikken, Martin Kristiansen, Steen Brogaard, Camilla Severin Madsen, photos.com. Design: Rumfang Tryk: Rosenberg Oplag: 12.000

Svan

Udgives af BO-VEST, Malervangen 1, 2600 Glostrup.

Ansvarshavende redaktør: Ulrik Brock Hoffmeyer Redaktør: Camilla Severin Madsen Redaktion: Martin Kristiansen, Annesophie Hansen, Jette Stenholt. Redaktionsudvalg: Vinie Hansen, Hugo Thuge, Lars Bremer.

Han giver bl.a. udtryk for, at der skal flere penge til renoveringsindsatsen, og at der er behov for en øget indsats på klima- og energiområdet. Det er jo sød musik i vores ører, som nu og i de kommende 5-10 år har ansvaret for renoveringer i 22 afdelinger for godt 3 mia.

150 4

Indhold

02

54 rke t tryksag


boligpolitik

Jeg er kommet hjem Der er igen en boligminister og et boligministerium. Carsten Hansen, der er tidligere gruppeformand for Socialdemokraterne, har en baggrund i de almene boliger i Danmark. Det har lært ham meget.

Tekst: Martin Kristiansen foto: Steen brogaard

Boligministeriet er tilbage. Ganske vist i et fællesskab med byer og landdistrikter, men for første gang i 10 år er boligområdet samlet i et ministerium med Carsten Hansen (S) som minister og politisk ansvarlig. At det er et nyt ministerium fremgår da også ganske tydeligt, når man møder op i ministeriets endnu meget tomme og ombygningsprægede lokaler på Gl. Mønt i indre by, der tidligere har huset Trafikstyrelsen. Der er afdækningspapir på gulvet i det meget store lokale, man først træder ind i, og møbler er der ikke mange af. Til gengæld hersker der en pionerånd i det nye Ministerium for By-, Bolig- og Landdistrikter, og måske er det netop derfor, at Carsten Hansen selv kommer ud for at tage imod. På vej hen til sit kontor fortæller ministeren nemlig om pionerånden, og det spændende og udfordrende ved at starte noget nyt op. Faktisk er det ikke nyt for fynboen at skifte scene. Det har han gjort flere gange i tilværelsen indtil nu.

”Jeg er uddannet rørsmed, men faldt på et tidspunkt 10 meter ned fra et stillads. Derfor kunne kroppen ikke holde til at gå på byggepladser, så jeg blev varmemester i en FSB-afdeling i Odense. Det var i Klingstrupvænget ved Rosengårdcentret”, fortæller Carsten Hansen, som byder på the, kaffe, dansk vand og småkager, da vi har sat os ved mødebordet på hans hjørnekontor med udsigt til Berlingske Hus ved Pilestræde. ”Jeg søgte så et job som varmemester, for jeg kendte jo den almene sektor fra mit virke i Socialdemokratiet. Og med min baggrund som foreningsaktiv og politisk aktiv, fik afdelingen en person, der både kunne tale med beboerne og have styr på det faglige”. Væk med småpuljer Carsten Hansen skiftede igen scene, da han i 1998 blev valgt til folketinget for Socialdemokraterne, og igen i 2006, da Helle Thorning-Schmidt gjorde ham til gruppeformand for Socialdemokraterne. Og så blev det altså til endnu et sceneskift som en konsekvens af folketingsval-

3


Det er næsten som at komme hjem, at jeg er blevet boligminister. Jeg lægger stor vægt på, at vi får talt vores almene boligområder op og ikke ned, som det har været tilfældet i mange år. CARSTEN HANSEN minister for By, Bolig og Landdistrikter

”Vi ser ud til at være på rette spor med den boligso­ciale indsats. De boligsociale medarbejdere løfter hver eneste dag en kæmpe opgave med at lave væresteder, lektiecaféer, sport og følge op med integrationsindsatsen. Det er det, der virker. Jeg synes, vi skal fjerne småpuljer og i stedet fokusere på den langsigtede indsats. Det er den, der virker”. Pragmatisk Med en fortid som varmemester og som medlem af boligudvalget ligger ministerposten meget godt i forlængelse heraf. ”Det er næsten som at komme hjem, at jeg er blevet boligminister. Jeg lægger stor vægt på at vi får talt vores almene boligområder op og ikke ned, som det har været tilfældet i mange år. I de almene boligområder hjælper man hinanden på kryds og tværs. Det er helt unikt for Danmark og findes ikke andre steder i verden. Der findes jo mere end 7.000 almene boligafdelinger i Danmark, men det er kun godt og vel 29 af dem, som er på den der såkaldte ’ghetto-liste’”, siger ministeren, der selv har en almen bolig i København, som han bruger, når han er i København. ”Jeg er pragmatisk, når det gælder løsninger i den almene sektor. Vi skal udvikle vores boliger”, kommer det meget indlevende fra Carsten Hansen, der er et af de få medlemmer af folketinget, som ikke har en akademisk baggrund. Ministerens engagement virker da også meget oprigtigt gennem hele interviewet. Og ifølge Carsten Hansen selv skylder han ligefrem den almene sektor noget.

get i september 2011, hvor S-R-SF overtog ministerbilerne fra V og K. Ny regering, nyt ministerium og en ny mand. På spørgsmålet om, hvordan beboerne i de almene boliger vil kunne mærke dette, bruger Carsten Hansen den tidligere regering som modstykke til sin egen position. ”Siden 2001 man forsøgt at pille ved den socialdemokratiske grundkonstruktion af vores samfund. Man har forsøgt at ’borgerlig-gøre’ Danmark ved at være hårde ved Folkeoplysningen, fagbevægelsen og de almene boligorganisationer. Claus Hjort Frederiksen (V) har jo udtalt, at ’man kan ikke spise en elefant, men man kan tage den bid for bid’. Men jeg ser et stort behov for at vi får diskuteret vores almene boliger, for netop boligen er jo noget af det allermest basale i menneskers liv og tilværelse. Det gælder uanset om man er rig eller fattig”, kommer det fra Carsten Hansen, som også konstaterer, at de almene boligområder danner ramme for en enorm integrationsindsats i Danmark.

4

”Det har været en klar fordel for mig at have været i en stor boligorganisation, hvor man lærer at kunne lave forlig, debattere, forsvare synspunkter, samarbejde og styre ting af. På den måde lærer man at håndtere alle mulige slags mennesker”. Alt er ikke lyserødt Selvom Carsten Hansen har et indgående kendskab til sit ministerområde, ser han det ikke som en nødvendighed, at man som minister på forhånd kender sit stof. ”Som minister skal man mest af alt kunne lave forlig, sætte sig ind i nye problemstillinger og samarbejde. Men det er klart, at det ikke er en ulempe at kende sit område, inden man giver sig i kast med det. Jeg føler mig i hvert fald tryg i boligpolitikken”, kommer det fra en mand, der gennem sit mangeårige virke i Klingstrupvænget i Odense kom til at kende beboerdemokratiet og de mange eksempler på gode kræfter, der hele tiden bliver lagt i boligområderne. Ifølge Carsten Hansen ved han godt, at alting ikke er


lyserødt i boligområderne og i beboerdemokratiet, men han ser det som en fordel, at han kender styrkerne og svaghederne. Alle bør tage del En af de væsentligste aktører i den almene sektor er Landsbyggefonden. Alle lejere indbetaler helt automatisk en lille andel af den månedlige husleje til Landsbyggefonden, som til gengæld bruger pengene på at renovere og fremtidssikre almene boliger og på at skabe boligsociale indsatser i udsatte boligområder. Kort inden dette interview kom i stand fremrykkede Landsbyggefonden milliarder til renoveringer. Det skete efter en aftale med den nye regering. ”Vi skal have gang i væksten og beskæftigelsen i samfundet. Og da der er et stort renoveringsbehov i meget af vores byggeri fra halvtredserne og tresserne, så er den almene sektor et naturligt sted at starte. Dertil kommer jo, at vi skal sørge for at den almene sektor er konkurrencedygtig – der skal være gode køkkener, badeværelser og moderne klima- og energiforhold. Faktisk kommer 40 pct. af Danmarks samlede CO2-udslip fra bygninger og boliger, så der er virkelig noget at hente ved at klima- og energirenovere”, kommer det fra ministeren, der også har bidt mærke i aftalen mellem Boligselskabernes Landsforening (BL) og Dansk Byggeri, der sikrer mange flere lærepladser i de kommende år. Til gengæld vil Carsten Hansen ikke pege på, hvor Landsbyggefonden bedst kan bruge sine penge. ”Det er et samlet hele. Landsbyggefonden skal både støtte renoveringer, boligsociale indsatser og klima- og energirenoveringer. Det nytter ikke kun at energirenovere, hvis køkken og bad ikke lever op til nutidens standard. Vi skal sikre nogle lækre byrum med moderne boliger, der har ordentlige klimaforhold”, lyder svaret, da vi beder ministeren prioritere mellem Landsbyggefondens indsatsområder. I forlængelse heraf fortæller Carsten Hansen, at han har indledt en dialog med BL og Landsbyggefonden for at få et øget fokus på klima- og energirenoveringer. Og det ser Carsten Hansen som en generel samfundsopgave. ”Vi bør alle tage del i at få indfriet Danmarks klimamål – uanset om man er ejer eller lejer. Det bør vi stå sammen om og alle bidrage til”, lyder det fra ministeren, der dog ikke kommer nærmere ind på, hvordan denne fælles opgave skal løses. Nedrivninger En forholdsvis ny udfordring for de almene boligområder er spørgsmålet om nedrivning. Skal ellers gode boliger rives ned, hvis der ikke kan skaffes lejere, eller skal disse boliger moderniseres yderligere, så de bliver attraktive for

nye målgrupper? I BO-VEST er spørgsmålet om nedrivninger aktuelt, fordi Askerød står overfor at fjerne 23 boliger. ”Generelt mener jeg ikke, vi skal rive almene boliger ned. Men der, hvor det er nødvendigt for at skabe en sammenhængende by, skal det kunne lade sig gøre. Det skal kunne lade sig gøre at få åbnet boligafdelinger op og få skabt velfungerende byrum. Men det skal tænkes ind i en sammenhængende helhedsplan, hvor man tænker på det boligsociale, arkitektur, byrum og klima- og energirenovering”, siger ministeren for By-, Bolig- og Landdistrikter, inden han kigger på uret. Noget af det første det nye ministerium har fået på plads er en række møderum, og dem er der hektisk aktivitet i. Så det kan godt være ministeriets lokaler virker lidt tomme, men beboerne i de almene boliger har måske fået fuldt hus med det nye ministerium.

+ Carsten Hansen minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen ser et stort behov for at diskutere de almene boliger. Han kalder boligen noget af det mest basale i menneskers liv og tilværelse.

5


RÅDERET

Mia har fået nyt køkken I Blommegården i Albertslund har et ungt par benyttet sig af den kollektive råderet til at få nyt køkken

Hun blev født, mens arbejdet med at sætte det nye køkken op var i gang, så parret er ikke bare glade for, at det var nemt og enkelt at benytte sig af råderetten. De nyder også de nye faciliteter, der gør hverdagen med en nyfødt meget nemmere. For at komme i gang med ”projekt nyt køkken” henvendte Mia og Nick sig til BO-VEST, der kunne henvise til flere forskellige køkkenfirmaer.

Tekst og foto: Martin Kristiansen

Det gamle køkken var slidt, lågerne sad skævt og hang ligefrem og dinglede. Og så var det dækket af en hinde af gammel tobaksrøg. Ja, faktisk var det hele lidt ulækkert. Da Mia og Nick i sommeren 2011 fik brev om, at de havde fået en lejlighed i Blommegården, var de lykkelige. For derved kunne de ikke bare skifte 1-værelseslejligheden i Morbærhaven ud med 3 værelser og 84 kvm i Damgårdsarealet i det nordlige Albertslund. De fik også god plads til den familieforøgelse, der fulgte i efteråret 2011. Stor var derfor ærgrelsen over det slidte køkken. Heldigvis kunne Mias forældre, der også bor i Damgårdsarealet, fortælle det unge par, at der var hjælp at hente – nemlig råderetten. Nemmere hverdag ”Det hele var faktisk meget let”, fortæller Mia, da redaktionen besøger hende i lejligheden, der i dag har fået nyt køkken. ”De var rigtig søde i driftsafdelingen i BO-VEST og hjalp os med tingene hele vejen igennem. Derfor gik det nemt og hurtigt, hvilket var rigtig dejligt, for vi havde jo ligesom en god grund til at få et nyt køkken på plads”, fortæller hun og holder stolt Safira på blot 4 måneder op.

6

”Køkkenfirmaerne kender BO-VESTs system med råderet og har målene på netop denne type køkken, så de lavede tegninger, som de efterfølgende præsenterede for os her hjemme, hvor de samtidig lavede kontrolopmålinger af køkkenet. Vi skulle faktisk bare pege på de greb, låger, spots osv., som vi ville have. Vi betaler kun en smule ekstra i husleje, hvilket svarer til afdrag på et 20-årigt lån”, fortæller den unge HF VUC-studerende Mia, der ved siden af studierne arbejder som frisør. Kæresten Nick arbejder i pakkeriet i Schulstad. Sammen kunne de vise BO-VEST en et tilbud på og en tegning af et nyt køkken. Tilbud og tegning Og netop et tilbud og en tegning er en væsentlig forudsætning for at kunne få tilladelse fra BO-VEST. ”Vi skal kunne se, at beboeren har et tilbud, der hænger sammen økonomisk og overholder de regler, der er for råderetten”, fortæller Morten Ovman fra BO-VESTs driftsafdeling, der også siger, at tegningen er vigtig, da den skal vise, at køkkenet eksempelvis er i overensstemmelse med afdelingernes egne regler for, hvordan et køkken må se ud. ”Jeg vil da også anbefale vores beboere, at de undersøger den ordning for råderetten, som er gældende i deres egen afdeling. Så går tingene hurtigere, for når vi modtager en henvendelse fra en beboer, der ønsker at benytte råderetten, så foretager vi en beregning af tilbuddet og en vurdering af, om reglerne er overholdt”, fortæller Morten Ovman, der under alle omstændigheder slår fast, at man skal henvende sig til BO-VEST, enten på sit ejendomskontor eller hos administrationen, hvis man ønsker at komme i gang med fornyelser af hjemmet.


MIA i køkkenet

Mia satte pris på, at det var nemt at benytte sig af råderetten. Datteren, Safira, blev nemlig født, mens det nye køkken blev sat op.

+ Sådan benytter du råderetten 1) Kontakt BO-VEST før du starter Du skal altid kontakte os, inden du starter. BO-VEST giver råd og vejledning i, hvordan du kommer i gang, om økonomien i dit projekt og hvilket firma du kan bruge. 2) Besøg butikkerne Flere butikker, eksempelvis køkkenfirmaer, har før arbejdet sammen med BO-VEST. De kender sikkert din køkkentype og kan derfor nemt hjælpe dig med de tegninger, du skal bruge i BO-VEST, for at få dit projekt godkendt. Husk – det kan være forskelligt fra afdeling til afdeling, hvilke firmaer, du må bruge ifm. råderetten.

NYT KØKKEN

De nye faciliteter i køkkenet gør hverdagen nemmere for Mia og Nick.

3) Tegning og tilbud Tegninger og tilbud skal godkendes i BO-VESTs driftsafdeling, før du og/eller håndværkere går i gang med arbejdet i dit hjem. Det er også BO-VESTs driftsafdeling, der beregner økonomien i dit projekt og finder ud af, hvor meget du skal betale i merhusleje. Afskrivningstiden vil typisk være 10, 15 eller 20 år. 4) Arbejdet udføres Du aftaler selv med firmaet, hvornår arbejdet i dit hjem skal foregå. Arbejdet tager typisk mellem en uge og fire uger, og der vil være perioder, hvor du ikke kan benytte dit bad eller køkken. Hvis der er tale om individuel råderet, og du flytter fra boligen, inden projektet er helt afskrevet, får du restbeløbet udbetalt. God fornøjelse!

+ Individuel råderet Individuel råderet giver lejere ret til at lave rimelige og hensigtsmæssige forbedringer i boligen. BO-VEST skal godkende forbedringer, inden de iværksættes. Lejeren får en godtgørelse for de udgifter, der er afholdt, dog højst ca. 110.000 kr. (2009). Kompensationen, der nedskrives over mindst 10 år og højst 20 år, udbetales ved fraflytning.

Kollektiv råderet Kollektiv råderet betyder, at en boligafdeling kan beslutte, at en bestemt forbedring af boligerne kun laves hos de lejere, der ønsker det. BO-VEST sørger for at forbedringerne bliver lavet og opkræver de nødvendige lejeforhøjelser. Forbedringer finansieres ofte over 20-årige lån.

7


Det sker

Renovering af Askerød afsluttet et år før tid Midt i december blev et omfattende renoveringsarbejde i Askerød afsluttet. Det skete et år før tid. Renoveringen i Askerød skulle efter planen være afsluttet ved udgangen af 2012. Men allerede den 15. december kunne samarbejdsparterne markere, at renoveringsprojektet var afsluttet. Det var et helt år før tid.

BO-VEST fyldte fem år BO-VEST blev dannet, da Albertslund Boligselskab, Tranemosegård og Vridsløselille Andelsboligforening ville styrke servicen til beboerne. Det er nu fem år siden. BO-VEST er fyldt halvrundt. Det er nemlig fem år siden, medarbejderne i de tre organisationer VA, AB og Tranemosegård havde første fælles arbejdsdag. Den officielle fødselsdato for BO-VEST var 1. januar 2012. Med oprettelsen af BO-VEST blev et af Danmarks 10 største boligadministrationsselskaber skabt. Med 10.000 boliger på Københavns Vestegn, fordelt på kommunerne Albertslund, Brøndby, Greve og Ishøj, var det ambitionen at skabe en stærk, robust og slagkraftig enhed, der kunne sikre fleksible kvalitetsløsninger til beboerne. ”Vi synes, det er lykkedes at skabe et velfungerende boligsamarbejde, og vi skal fortsætte med at udvikle endnu bedre og mere effektive produkter til glæde for beboerne uden de store stigninger af administrationsbidraget”, fortæller BOVESTs bestyrelsesformand, Vinie Hansen. Beslutningen om at skabe BO-VEST blev truffet i foråret 2006, hvor bestyrelserne i AB, VA og Tranemosegård besluttede sig for at gå sammen.

8

Arbejdet har betydet totalrenovering af badeværelser, renovering af tagterrasser og facader, etablering af nye indgangspartier og renovering af Stamhuset. Også udearealerne er blevet shinet op. Det eneste, der nu mangler, er plantninger, som er udskudt til foråret. Samtidig med afleveringsforretningen blev arbejdet med den nye helhedsplan for Askerød sat i gang. Den omfatter sammenlægning af etværelsesboliger til 16 to-værelsesboliger, som nu er indrettes på en måde, så de også kan bebos af personer med bevægelseshandicaps. To hele bygninger rives ned, og der skabes bredere passager mellem de omkringliggende parkeringsarealer og de indre gader. På den måde skal boligområdet blive mere åbent. Entreprenørarbejdet i forbindelse med begge helhedsplaner er udført af Pihl A/S. Arbejdet med den nye helhedsplan er efter planen afsluttet i oktober 2012. Helhedsplanerne i Askerød bliver støttet økonomisk af Landsbyggefonden.


Rækkehusene står for tur i Masterplanen

Med et energistyringssystem får BO-VEST et værdifuldt overblik over energiforbruget, som giver besparelser på både miljøet og bundlinjen. MinEnergi hedder databasen, som giver overblik over energiforbrug og budgettering. Med systemet får driftsafdelingen i BO-VEST mulighed for at følge udviklingen i energiforbruget – fra den enkelte måler til en hel afdeling. Og det betaler sig. Flere tilfælde har allerede understreget effekten af overblikket på både miljøet og økonomien. Mens miljøet i flere sager er blevet skånet for unødigt ressourceforbrug og CO2 udslip, viser beregninger, at sagerne også giver pæne besparelser på bundlinjen. Med tiden er det ikke urealistisk at overblikket kan give både energimæssige og økonomiske besparelser på mellem 5 og 10 pct. Med et årligt forbrug på mere end 80 mio. kroner, bliver det til rigtig mange penge. 23 ud af 36 afdelinger er på nuværende tidspunkt tilmeldt systemet. Også administrationen på Malervangen er med.

I Albertslund er det helt store renoveringsprojekt i gang. Nu er Masterplanen nået til rækkehusene. Masterplan Syd danner rammen om renoveringen af boliger i Albertslund Syd. Bydelen, der er under renovering, består af etagehuse, rækkehuse og gårdhuse.

Energistyringssystem sparer energi og kroner

Etagehusene har allerede været gennem en stor renovering.Og næste etape for renoveringen er rækkehusene. Der er fundet bygherrerådgiver, og lige nu bliver der arbejdet på at finde en entreprenør, som skal klare opgaven. 550 rækkehuse indgår i renoveringen. Det forventes, at denne etape af renoveringen starter i slutningen af 2012. Når renovering i rækkehusene er færdig, står gårdhusene for skud. Lige nu er der gang i en masse forarbejde. Skema A, som handler om byggeprogrammet og økonomien, er blevet godkendt af beboere, kommunalbestyrelsen og Landsbygge-fonden. Og så er der en projektkonkurrence i gang, hvor fem teknikerteams deltager. Det er bare nogle af de ting, som skal gennemføres, inden renoveringen af gårdhusene starter. En renovering, som bliver startet op umiddelbart efter renoveringen i rækkehusene bliver afsluttet.

Fra Odsherred til Ankara og hjem igen

Gennem det sidste år har projektet ’Integration gennem uddannelse og refleksion’ taget en gruppe unge til både Odsherred og Ankara. Inkluderende integration var temaet for projektet. BO-VEST har nu afsluttet et projekt, der forsøger at finde nye veje til en inkluderende integration. Projektet, ’Integration gennem uddannelse og refleksion’, har forsøgt at give en gruppe unge med anden etnisk baggrund end dansk redskaber til at forstå og navigere i kulturnuancer for at gøre det lettere for de unge at indgå i det danske samfund. To højskoleophold har været omdrejningspunkt for projektet. Det første var i Odsherred, mens det andet var i Ankara, Tyrkiet.

De unge er blevet klædt på til at fungere som frivillige i fællesaktiviteter i boligområdet og som rollemodeller i lokalsamfundet, og projektet har bidraget til at udvikle den sociale kapital i boligområdet. Projektet er blevet til i et samarbejde med det boligsociale projekt, Greve Nord, og med støtte fra Egmontfonden, Integrationsministeriet og J.C. Petersens og hustru Fanny Petersens legat. Den 17. januar blev projektet præsenteret på et seminar for samarbejdspartnere og andre interesserede. Her blev det diskuteret, hvordan den viden, som er høstet af projektet, kan forankres i det boligsociale arbejde i kommuner og boligorganisationer. Seminaret blev til i samarbejde med Boligsocialnet.

9


DRIFTSSAMARBEJDE

SAMARBEJDE

Afdelingerne i Vest arbejder sammen om driften. Den fælles driftsleder, Jimmie Eibye, har en ambition om at vise, hvor godt det kan fungere.

Flere afdelinger griber muligheden for at slå sig sammen om driften. Driftssamarbejdet kan give beboerne både bedre service og sparede huslejekroner. I Vest er det blevet en succes.

en del af Teamet

Fra venstre: Jesper Bengtsson, Jimmi Eibye og Willy Jørgensen.

sammen Når afdelingerne arbejder

Tekst og foto: Camilla Severin madsen

10


+ Driftssamarbejde på flere niveauer Flere andre boligområder i BO-VEST har ligesom Vest valgt at slå sig sammen om dele af driften. Det gælder Askerød og Grønningen, Damgårdsarealet, Albertslund Syd og Albertslund Nord. Omfanget af samarbejdet varierer, og kan bestå af en delt driftsleder, et delt ejendomskontor, splitansættelser og delte medarbejderfaciliteter – kombineret så det skaber den mest optimale løsning for den enkelte afdeling.

De er et team. Når ejendomsfunktionærerne Jesper Bengtsson og Willy Jørgensen møder på arbejde mandag morgen sætter de sig ikke i hver deres ende af Albertslund Vest, som de gjorde for to år siden. De sætter sig sammen. Sammen med den fælles driftsleder, Jimmi Eibye, holder de til i det fælles ejendomskontor, som stadig fremstår nymalet. De arbejder hverken kun for AB Vest eller 6 Vest, de arbejder sammen. ”Fleksibilitet er den helt store styrke” Albertslund Vest kalder de sig. De to afdelinger i Vest er bare to af de afdelinger, der har set muligheder i at slå sig sammen om driften. De har indgået driftssamarbejde. Afdelingsbestyrelserne for de to afdelinger har besluttet både at lade ejendomsfunktionærerne arbejde sammen, dele ejendomskontor, gå sammen om medarbejderfaciliteter og dele en driftsleder. Samarbejdet i Vest er på den måde det mest omfattende driftssamarbejde i BO-VEST. Ejendomsfunktionærerne er stadig ansat i hver deres afdeling, men de supplerer hinanden i hverdagen på tværs af afdelingerne ved for eksempel sygdom. For de ansatte i Vest betyder det, at det er blevet sjovere at gå på arbejde. For beboerne betyder det større robusthed i servicen fra driften. De har i driften organiseret sig sådan, at de ti medarbejdere har hver deres ansvarsområder, men kan tage sig af hinandens områder. Det giver meget hurtigere svartider for beboerne. ”Den store fleksibilitet er den helt store styrke”, siger Jesper Bengtsson. 40 pct. rabat på VVS Driftssamarbejdet har også ført til besparelser, der kan mærkes på den enkelte beboers husleje. ”De økonomiske fordele er naturligvis også en bonus ved driftssamarbejdet”, siger Jesper Bengtsson.

Men det, der har overrasket Jesper Bengtsson mest, er de store fordele, der er, når afdelingerne gør indkøb sammen. ”Vi har sparet over 40 pct. på VVS-regninger”, udbryder han med entusiasme i stemmen. Han fortæller også, at der er pæne besparelser på både licenser og internet. Vil vise, hvor godt det kan fungere VA-afdelingen Toften er også en del af samarbejdet omkring den delte driftsleder og det administrative kontorsamarbejde i Vest. ”Men det giver ikke mening for Toften også at deles om medarbejdere, og rykke ejendomskontoret til Vest”, fortæller driftsleder Jimmi Eibye. Derfor har Toften sin egen ejendomsfunktionær siddende i Toften. ”Toften ligger på den anden side af Roskildevej, så den fysiske afstand kombineret med beboersammensætningen gør, at det ikke ville give mening for beboerne at være så langt fra den daglige kontaktperson”, forklarer han. Og netop dét er en væsentlig pointe, mener Jimmi Eibye: Beboerne skal kunne mærke et udbytte af samarbejdet. ”Driftssamarbejdet skal kun etableres, hvis beboerne kan få noget ud af det i hverdagen. Både på serviceplan og økonomisk”, mener han. Medarbejderne i Vest mener selv, at samarbejdet er blevet en succes. De fortæller, at beboerdemokratiets engagement og vilje til at kvalitetssikre servicen og sikre beboerne lave omkostninger til driften, er en rigtig vigtig faktor for, at det er gået sådan. Men ambitionen fra den fælles driftsleder, har da også været klar fra start: ”Vi har en ambition om at vise, hvor godt driftssamarbejdet kan fungere”.

Han peger på, at den delte driftsleder naturligvis sparer en driftslederlønning. Og splitansættelsen af en faglært medarbejder, der har kompetencer, som rækker ud over de øvrige medarbejderes, har også givet besparelser på opgaver, der tidligere skulle hentes tilbud på udefra.

11


Frivillighed

De vil gøre noget for andre Frivillighed spænder vidt og får boligområder til at blomstre. Det mener BO-VESTs bestyrelse, der zoomer ind på frivillighed med ny politik. I Cafe 13 i Brøndby Strand dækker frivilligheden over alt fra biografture til beboerdemokrati. Tekst og foto: Camilla Severin madsen og Martin Kristiansen

Den, der har evnen, har pligten. Det mener 18-årige Mustafa Demir, der en gang om ugen bruger en eftermiddag i Cafe 13 som frivillig i Mandagsklubben. Det er også her Beboermagasinet BO-VEST møder Mustafa Demir og Anette Hestlund. Mustafa er en af de frivillige, der giver boligområdet et løft, mens Anette er daglig leder af NetværksKontoret, det boligsociale projekt i Brøndby Strand. Hun er altså med til at skabe nogle af rammerne for det frivillige arbejde. ”Jeg har altid været typen, der gerne ville hjælpe andre. Hvis man har muligheden for at hjælpe, skal man selvfølgelig også gøre det”, kommer det fra Mustafa, der til daglig går på hhx på CHP West og er aktiv frivillig gennem Ungdommens Røde Kors. Mandagsklubben er et projekt for frivillige, som skaber nogle trygge sociale rammer for børn og unge, der så bruger en eftermiddag på sport, lektier eller ture i biografen. ”Jeg bliver en slags kontaktperson for de unge”, fortæller Mustafa og fortsætter, ”de unge bruger mig som problemløser, men også bare som en person, de kan læne sig op ad og snakke med”. Selvom det er vigtigt for Mustafa, at han yder noget for andre mennesker, ved han godt, at han også får noget

12

den anden vej. Det kan nemlig være forbundet med personlig udvikling at arbejde som frivillig. ”Jeg udvikler mig ved at arbejde med mange forskellige mennesker. Jeg håndterer problemer, konflikter og får derved en personlig gevinst ved at være frivillig”. Vil gøre en forskel Selvom der kan være en form for personlig gevinst, er det ikke det, der får de frivillige på banen. ”De frivillige bliver frivillige, fordi de vil gøre noget for andre. Som Mustafa. At der så følger et netværk, oplevelser og måske et måltid mad med, er en bonus”, fortæller Anette Hestlund, der deler det frivillige arbejde op i tre områder: foreninger, aktiviteter og beboerdemokrati. Det er så op til Anette og hendes kolleger på NetværksKontoret at fungere som tovholdere. ”Det er vores mål at få tingene forankret, så vi ikke behøver være inde over. Vi vil gerne overlade tingene til de frivillige, så vi kan bevæge os over på andre projekter,” fortæller Anette, der hverver frivillige gennem netværk og i øvrigt gerne trækker på eksempelvis Ungdommens Røde Kors, for at sætte aktiviteter i gang.


”De frivillige vil gerne kunne sige, at de hjælper andre gennem Røde Kors. Det er klart, for det er selvfølgelig godt på cv’et”, siger Anette, som samtidig fremhæver, at man ikke må tro, de frivillige er fastansatte. ”Opgaverne skal passe til den enkeltes engagement, og så skal man ikke tage initiativet fra de frivillige. De er med, fordi de ønsker at gøre en forskel. Det skal de have lov til”. Definitionen er bred

Mustafa & Anette

Mustafa bruger en eftermiddag om ugen på at være frivillig i Mandagsklubben, mens Anette skaber rammerne for det frivillige arbejde.

Det frivillige arbejde i Cafe 13 er et eksempel på, hvordan boligområderne kan blomstre. Der foregår rigtig meget frivilligt arbejde i boligområderne, og det arbejde skal både synliggøres og anerkendes, mener BO-VESTs bestyrelse, som derfor nu vil lave en politik på området. Der er oprettet et frivillighedsudvalg, som er ved at sammensætte politikken. ”Det frivillige arbejde er altafgørende for, at en boligafdeling fungerer godt og har et fællesskab, hvor beboere tager ansvar og involverer sig”, mener BO-VESTs bestyrelsesformand, Vinie Hansen. For hende er definitionen på det frivillige arbejde bred - det er alt det ulønnede arbejde, som bliver udført i boligområdet. Det er medlemmerne af afdelingsbestyrelser, det er deltagerne i udvalg og klubber, det er de beboere, der passer både café og genbrugsplads, og det er de beboere, der giver en hånd med til arrangementer.

Jeg udvikler mig ved at arbejde med mange forskellige mennesker. Jeg håndterer problemer, konflikter og får derved en personlig gevinst ved at være frivillig. Mustafa

Veje til oplevelser, udvikling og glæde Der ligger en enorm værdi i alt dette arbejde, og det skal vi både vise og bygge videre på, mener Vinie Hansen. ”Derfor skal der udarbejdes en bred definitionsramme for det frivillige arbejde”, siger hun og fortsætter. ”og så skal politikken beskrive, hvordan nye beboere både rekrutteres og motiveres til at blive aktive”. Hun peger desuden på, at det også er væsentligt for bestyrelsen at få formuleret en vision for det frivillige arbejde. Vinie Hansen håber, at arbejdet med frivillighedspolitikken vil skærpe beboernes bevidsthed og interesse for det frivillige arbejde. Hun håber, at flere på sigt vil finde frivillige veje til oplevelser, udvikling og glæde – ligesom Mandagsklubben gør. ”Forhåbentlig vil politikken blive en synliggørelse, der kan betyde, at flere vil føle sig anerkendt for deres arbejde, og at flere beboere vil involvere sig, fordi det skaber værdi både for dem selv og boligområdet”.

13


Livet i en afdeling

Tekst: Martin Kristiansen foto: Niels juul jensen

Tryghed i fællesskabet Omsorg, samarbejde og et tæt forhold er nogle af nøgleordene blandt bestyrelsesmedlemmer og beboere i Læhegnet/Nørreland, Tranevænget og Etagehusene.

Omsorg er nøgleordet i den mindste boligafdeling i BOVEST. Med blot 21 boliger fylder Læhegnet/Nørreland ikke meget i Albertslund, det gør til gengæld beboernes lyst til at tage sig godt af hinanden. ”Vi sætter en stor ære i det sociale ansvar”, fortæller afdelingsformand Jette Olsen, da vi besøger hende og resten af bestyrelsen. For de kender hinanden i afdelingen, hvor stort set alle beboere deltager i alle møder og arrangementer. ”Ved vores 50 års jubilæum i 2010 var der fuldt fremmøde. Samtlige beboere i afdelingen var til stede, og ved andre arrangementer er det 75 til 90 pct., der deltager. Så vi kender selvfølgelig hinanden ganske godt”, siger

14

Jette Olsen og fortæller, at folk møder op til arbejdsdage, nytårsfester og ture til Malmø m.m. ”Der ligger en tryghed i fællesskabet. Og vi har det godt sammen, så fællesskabet er ikke kun af økonomisk og arbejdsmæssig karakter, men i høj grad også af social karakter”. Blomster til indflyttere I en afdeling med blot 21 boliger, er der ikke råd til de store armbevægelser. Derfor har afdelingen da heller ingen fast ansatte medarbejdere. Beboerne sørger selv for at passe og vedligeholde fællesarealer, inde som ude – og så værner de om deres bolig, som var det deres egen. ”Vi har arbejdsdag 2-3 gange om året. Alle, der kan kravle eller gå, kommer denne dag, for selvom vi selvfølgelig skal have noget fra hånden, så er det også en meget social dag”, fortæller afdelingsformanden, der fortsætter ”på vores seneste arbejdsdag ordnede vi udendørsarealer, rensede tagrender, malede og klippede buske. Dem, der orker det, tager sig af det fysiske arbejde, andre laver mad og endelig er der nogle få af de lidt ældre, der bare nyder dagen”, fortæller Jette, som under interviewet er flankeret af det meste af bestyrelsen i Læhegnet/Nørreland. Efter interviewet har bestyrelsen møde, og Jette Olsen har derfor inviteret alle interesserede fra bestyrelsen til også at deltage i interviewet. Og derfor er langt de fleste da også dukket op for at fortælle om livet i BO-VESTs mindste afdeling.


”Vi har hvert år et julekursus, der er fælles for bestyrelsen og de ansatte i Tranevænget”, fortæller Stig Rasmussen, der er formand i afdelingen. Og kurset er meget populært. ”Alle gør en dyd ud af at være til stede, og det viser, at vi har et forhold til vores ansatte, der er baseret på gensidig tillid. sammenhold

På de årlige arbejdsdage i Læhegnet/Nørreland er alle med.

Men bestyrelsen i Tranevænget har da også gode forhold til hinanden, beboerne og Tranemosegårds bestyrelse, fortæller Stig Rasmussen. ”Det er præget af professionalisme og tillid”. I Tranevænget har man en række faste traditioner for beboerne. Og så er der kommet nye aktiviteter til i de seneste år. ”Vi har jo helt traditionelt fastelavn, loppemarked, juletræstænding og pensionistskovtur. Men så har vi, i samarbejde med Tranehaven og Moserne, udvidet med motionsklub med over hundrede medlemmer. Dertil kommer en kostklub, der får besøg af en diætist fra kommunen”, kommer det fra afdelingsformanden, der uddyber samarbejdet med de to førnævnte og meget nærliggende afdelinger, Moserne og Tranehaven.

En af dem er Maja Kaae, der fremhæver den modtagelse, man får som indflytter i afdelingen. ”Jeg kommer fra et ejer-miljø, hvor der slet ikke var den samme omsorg for hinanden. Her kommer bestyrelsen med blomster, når man flytter ind, og man får en lille velkomstfolder, der fortæller alt praktisk om afdelingen. Man føler sig meget velkommen her”, fortæller Maja, som flyttede ind i Læhegnet/Nørreland i januar 2000. Som gårdhusene I det hele taget er den lille afdeling lidt speciel. Engagementet er stort, gennemsnitsalderen højere end i andre af BO-VESTs afdelinger, og så var det i slutningen af 1950’erne meningen, at de mange gårdhuse i det sydlige Albertslund skulle have været bygget på samme måde – altså i mursten – som de 21 rækkehuse ved Roskildevejen. ”Det var meningen, at gårdhusene i det sydlige Albertslund skulle have været bygget på samme måde som disse huse”, fortæller Jette Olsen, der slutter af med at fortælle om bestyrelsens arbejde. ”Der er et stort engagement, hvor alle møder op og bidrager til at løse afdelingens udfordringer. Samarbejde I Tranevænget i Brøndbyvester er nøgleordet samarbejde. Det gælder i forholdene mellem beboere, bestyrelsesmedlemmer og ansatte.

”Vi skal måske ikke ligefrem have et fælles driftssamarbejde med fælles driftsleder, men fælles indkøb kunne bestemt være en ide. Lige nu snakker vi om i fællesskab at købe en lift, til når vi skal rense tagrender. Og så har vi da en del fælles møder, hvor vi diskuterer, hvori samarbejdsmulighederne ligger. Det er meget spændende, og vores samarbejde med naboafdelingernes bestyrelser er tæt og godt”, fortæller Stig Rasmussen. Tæt forhold I AB-afdelingen Etagehusene i Albertslund er forholdet mellem bestyrelsesmedlemmerne tæt. Det er det nødt til at være, da der blot sidder fire mennesker i bestyrelsen. Ifølge Jan Nilsson, afdelingsformand i AB Etagehusene, er bestyrelsen meget engageret i sine omgivelser. ”Vi går meget op i vores arbejde i bestyrelsen. Uanset om det drejer sig om regnskaber, byggesag, det boligsociale arbejde i ABC eller bare det at deltage i så mange møder som muligt, så forsøger vi at prioritere det over alt andet”, fortæller Jan Nilsson, der lægger vejen forbi BO-VESTs administration på Malervangen i Glostrup for at fortælle om livet i afdelingen, der ligger ved kanalen i Albertslund. Jan Nilsson er især begejstret for det arbejde, ABC (Albertslund Boligsociale Center) gør for de ældre beboere i afdelingen. ”Der bliver skabt nogle rammer for vores lidt ældre beboere, som har mange gode tilbud om fysiske og sociale aktiviteter. Det sætter vi stor pris på”, fortæller Jan Nilsson, som også roser de gårdudvalg, der gennem sit arbejde får skabt nogle gode rammer for naboskabet i afdelingen. ”Det betyder rigtig meget for vores beboere”, afslutter han.

15


Forår i BO-VESTs afdelinger

GRØNNINGEN øverst GILLESAGER/LINDEAGER øverst til højre KIRSEBÆRGÅRDEN herover TOFTEN til højre i midten AB SYD til højre

Beboermagsinet  

Beboermagasinet sendes ud i anledning af BO-VESTs fem års jubilæum og planen er, at det skal følges op af flere udgivelser i de kommende år.

Advertisement