Page 1


En legende vender tilbage til Danmark Efter 2 forrygende sommerkoncerter i 2012 med Leonard Cohen i Aalborg og København, er det nu Odenses tur til at få besøg af den charmerende og legendariske singer-songwriter, når han gæster Kongens Have i Odense 17. august. Leonard Cohen har igennem 6 årtier produceret sin kritikerroste musik, og han holder stadig standarden og er velsagtens en af de største singer-songwriters nogensinde. Med hans seneste album ”Old Ideas” har han nået hidtil uanede højder, da albummet debuterede som # 1 verden over og dermed blev det højest placerede album på hitlisterne i Cohens karriere. Anmeldere verden over roste det længe ventede album til skyerne. Det var også ren stjerneregn fra hele det danske anmelderkorps, da han gæstede København og Aalborg, hvor både BT, Ekstra Bladet og Jyllands-Posten kvitterede med imponerende 6 stjerner for hans sublime danske live-optrædener. Med WB Yeats, Irving Layton og Walt Whitman som inspiration skød Cohen sin musikalske karriere i gang i 60’erne, og har lige siden været et inspirerende talent og en stor bidragyder til branchen. Hans sangtekster om begær, kærlighed, religion, død og afsondrethed har påvirket fans og musikere over hele verden.

Køb billetter


Med et utal coverversioner af hans originale sange har Leonard Cohen tryllebundet musikere som U2, REM, Nick Cave og den afdøde Johnny Cash… og mange flere! Hans album ”Songs of Leonard Cohen” (1967), ”The Future” (1993) og ”Ten New Songs” (2001) kan med rette betragtes som klassikere sammen med hans smukke sange ”Hallelujah” og ”Suzanne”.

Hans litterære geni og unikke musikalske talent er mindst lige så legendarisk som manden selv. Til glæde for alle sine fans returnerer uforlignelige Leonard Cohen nu til Kongens Have i Odense med endnu en af sine følelsesladede, gribende og legendariske koncerter til dato.

Hallelujah

Sangen Hallelujah fra albummet Various Positions (1984), er et af Cohens allerstørste hits. Sangen fik sit gennembrud med John Cales coverversion fra 1991. Sangen har en 6/8 rytme, hvilket giver mindelser om vals og gospel rytmer. Til avisen The Guardian har Cohen fortalt, at han skrev 80 udkast til Hallelujah inden han landede på den endelige version. Sangeteksten indeholder blandt andet bibelske referencer, f.eks. til fortællingen om Samson og Delilah. Der eksisterer mere end 200 cover versioner af sangen Hallelujah på forskellige sprog. Tryk på billedet for John Cales coverversion.


Leonard Norman Cohen (født 21. september 1934) er en canadisk digter, forfatter, sangskriver og sanger. Cohen blev født i en jødisk familie af højere middelstand, der boede i den jødiske bydel i Montreal kaldet Westmount. Han er efterkommer af immigranter fra Litauen og Polen. Leonard Cohen har to børn, Adam født i 1972 og Lorca født i 1974. Leonard Cohen er i dag bosat i Los Angeles i USA. Han har to universitetsgrader i litteratur fra to universiteter fra McGill (1951-1955) og Columbia (1956-1957).

Hans første digtsamling udkom i 1956. Cohen fik stor succes med romanerne ’The Favourite Game’ (1963) og ’Beautiful Losers’ (1966), inden han i 1967 begyndte som sanger og sangskriver. Cohen debuterede i 1967 i med albummet ”Songs of Leonard Cohen”.

Coverversioner

Der er indspillet over 2000 covers af Cohens sange og han er blevet en del af både det prestigefyldte Canadian Music Hall of Fame, Canadian Songwriters Hall of Fame og the Order of Canada, det største canadiske hædersbevis.

Da han allerede havde haft succes som skønlitterær forfatter af intellektuelt pift, regnede de fleste med, at hans tid som ’popsanger’ ville begrænse sig til det enkelte forsøg. Men i 1969 fulgte albummet ’Songs From A Room’ og i 1971 ’Songs of Love and Hate’.


Efter tre plader på fire år kom der mere uregelmæssighed ind i Leonard Cohens produktion. Succesen for hans plader var også dalende frem til 1988 med undtagelse af hans partnerskab med producer Phil Spector i 1977 og pladen ’Death of A Ladies Man’. I 1988 udgav han albummet ’I’m Your Man’. Efter ’The Future’ i 1992 valgte han at gå i kloster en årrække som buddhistmunk for så at vende tilbage igen i 2001 med ”Ten New Songs”.

I en lang årrække arbejdede Leonard Cohen sammen med Jennifer Warnes, som især i koncertsammenhæng var en slags coach og vokal kapelmester, og som i 1987 udgav et hyldestalbum, ’Famous Blue Raincoat’, udelukkende med sange af Leonard Cohen. I USA fik hun større succes, end han havde haft, mens albummet ikke opnåede samme succes i Europa.

I 2004 samledes Anders Dohn, (som havde oversat) Nikolaj Nørlund (som producerede) og en række danske kunstnere (bl.a. Jens Unmack, Under Byen og Povl Dissing) om at lave et album med Leonard Cohen-sange på dansk. ”På danske læber” udkom i juni 2004 og nåede en førsteplads på den danske albumhitliste. Samme år udkom Cohens albummet ”Dear Heather”.

Den 31. januar 2012 udkom Cohens seneste album ”Old Ideas”.


Henvisninger

Officiel hjemmeside Facebook-side Leonard Cohen Files

Omfattende site om Leonard Cohen og hans musik

YouTube – Leonard Cohen

Køb billetter til Leonard Cohen


Cohen  

Leonard Cohen

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you