Page 1

SHOPP IN GUIDE G

JIMI

Tekst / Jimi & Dolly Foto / Jimi & Dolly

Katrine, www.jimidolly.dk www.jimidolly.dk, blogger dagligt om mode og trends, og hendes blog er fyldt med lækre billeder af kvinder i moderigtige outfits. Hvor hun selv finder sit tøj giver hun her en prøve på. Hendes guide til blogpaper tager læserne med til Vesterbro, Nørrebro og Indre By. Find pen og papir frem - her er nemlig masser af gode tips til en god shoppetur i de københavnske gader.


Vesterbro prag Vesterbrogade 89A 1620 KBH V

kyoto Istedgade 95 1650 KBH V

Kihoskh Sønder Boulevard 53 1720 KBH V

U.S Import Gammel Kongevej 37 1610 KBH V


“Jeg er endnu ikke så befærdet på Vesterbro, og jeg ved, at jeg endnu har meget til gode i de mange sidegader”


Der er en afslappet stemning i Kyoto på Istedgade, med en kaffebar i hjørnet af butikken og et godt miks af drenge tøj og pige mærker fra bl.a. Acne, Ganni, Carin Wester, Gestuz, Libertine Libertine, Opening Ceremony, Wood Wood mf., Kyoto har ligget på Istedgade lige siden den bare var snusket og ikke spor in, og selvom gaden har ændret sig fra dengang, så er Kyoto forblevet den samme – cool og afslappet med en kreativ atmosfære.

“Solbriller til 100 kr. stk.”

Rygtet siger at Blue Movie, som lå på Vesterbrogade 98A, er verdens første pornoshop. Nu er de gamle lokaler omdannet til en vintage butik med internationale dimensioner og den lumre stemning er erstattet med metervis af bøjlestænger med vintagetøj fra flere årtier. Jeg er en sucker for 2nd hand, og jeg er vild med, at gå på skattejagt i de uendelige rækker af 70’er kjoler, denim shorts, psykedelisk strik og læderjakker med historier. Prag har alt hvad hjertet kan begære, hvis man ligesom jeg elsker, at gå på opdagelse efter unikke fund til en overkommelig pris.

“Perfekt til Roskilde - denim shorts i imiteret reptil og med amerikansk flag”

“Stribede strømper fra Ganni og fotobog fra Vice”

“Prag har det fineste logo, som også fås som plakat i butikken til 100 kr. stk.”


Ingen shopping uden pauser! Jeg elsker at hænge ud på Sdr. Boulevard, om sommeren hvor der er chill og god stemning på græsset. Verdens rareste kiosk ligger lige på hjørnet. Her kan man genoplade på økologiske specialiteter, friskbrygget kaffe, udenlandske magasiner, specialøl, ikke specialøl, sodavand og kage! Du kan tage med, eller du kan blive hængende foran kiosken, ved en af de opstillede bænke. Kihoskh er kiosk på den købmandsagtige måde og betjeningen er altid venlig.

Endnu en gammel pornobiks, som er omdannet til tøjbutik. Soulland står bag U.S. Import, og selvom butikken først åbnede i 2010 har butikken haft samme navn de sidste 25 år. Den lille butik har et selektivt udvalg af danske og internationale mærker, som bl.a. Stine Goya, Pendleton Wollen Mills, Ann-Sofie Back, Soulland mf.

“Jeg har en taske fra Pendleton i kikkerten til sommerens festivaller, den blive kun flottere med tiden!”


indre by Kask Hyskenstræde 16 kld. 1207 KBH K

nag store Pilestræde 47 kld. 1112 KBH K

black no. 1 Studiestræde 3 1455 KBH K

bead house Vendergade 9 1362 KBH K

rezet København Rådhusgade 7 st. th. 1466 KBH K


“I Indre By går jeg på opdagelse i kælderbutikker og mørke hjørner. Jeg holder mig væk fra Strøget, medmindre jeg skal en tur forbi en af high street favoritterne”


I januar åbnede Nag dørene til en sprit ny butik i nye lokaler i Pilestræde. Nag har ladet Canada Goose blive på den gamle adresse i Silkegade (Nag Classic) og har åbnet op for nye og mere upscale mærker, som f.eks. Markus Lupfer, Assembly New York, Lagerfeld og forskellige limited collections, blandet med danske designere som bARBARA i gONGINI, Nom de Plume, uncommen creatures mf. er butikken et rendyrket flamboyant cutting-edge high fashion drømmeland for individualister, feinschmeckere og fashionistaes.

“Jeg drømmer om de sorte guldbesatte sko fra Lara Bohnic, de er helt perfekte! Stiletter 4500 kr.”

Damien Hirst “Oires de Parfums”

Kælderbutikken i Hyskenstræde er rendyrket Skandinavisk, hvad angår butikkens tøjmærker og indretning, men udover florlette silkekjoler fra Veronica B. Vallenes, grafiske prints fra Kokoon, knyttede sandaler fra Carin Wester og rå tasker fra Lommé, så byder den hyggelige lille butik også på bøger, magasiner, vinyler, ear-plugs fra Aiaia, grafiske illustrationer af Karen Segall og trægorillaer fra David Weeks. Med kaffe på kanden og hvidvin på køl, byder Kask på hjemlig hygge forenet med storbyliv og fashion.


“Sandaler med knuder fra Carin Wester”

Punk, heavy metal og Goth er kodeordene i Black No. 1. Bag den dystre facade åbner sig en verden af nittebælter, PVC, plyssede benvarmere og plateau sko med spænder. Jeg er hverken Goth eller Punk, men jeg er all-in på creepers og jeg har for nylig anskaffet mig et par på eBay. Hos Black No.1 er udvalget stort i både creepers og Dr. Martens, og bagerst i butikken har ejeren lavet en 2nd hand afdeling med cool camo jakker, t-shirts med forvaskede tryk og dejlige 90’er vibes.

“Creeps!”


Den lille kælderbutik på Vendergade er et skatkammer i ordets bogstaveligste forstand. At besøge Beadhouse er som at træde ind i Aladdins hule. Fra gulv til loft er væggene beklædt med kaskader af perler, smykker, nitter og dimser. Jeg er kommet i butikken jævnligt igennem flere år og ELSKER, at gå på opdagelse i montre og stativer med indiske ringe, brocher med dinosaurer, øreclips fra 80’erne og perler til et gørdet-selv projekt.

“Ledringe i sterling sølv til 30-40 kr. stk.”

“Nike Air Max i lyseblå med hvide glimmer snuder er på ønskelisten!”

“Perler på række”

Min kærlighed til sko er stor! Fra stiletter til sneaks, så rangerer fodtøj højt på min liste. Rezet åbnede dørende første gang på Ibiza og har nu taget den gode stemning med til København, hvor den nye sneaker shop åbnede i april. Det er kærligheden til sko, som driver værket og den håndbyggede butik byder på et stort udvalg præsenteret til dig i afslappende omgivelser. På skohylderne er der linet op med bl.a. Adidas Gazelle, Vans, Nike Air Max og Pro Keds og på bøjlestængerne hænger mærker som Alis, Stüssy, Adidas Originals og Le Fix. Rezet København er mest til drenge, men der er også sko til pigerne.


nørrebro LYST Jægersborggade 56 2200 KBH N

CMYK KLD. Jægersborggade 51 kld 2200 KBH N

SKT. hans gade’s antik Skt. Hans Gade 12 2200 KBH N


“Jeg elsker Nørrebro, og har svært ved at forstille mig at bo andre steder i København. Hvad angår shopping, så står den mest på 2nd hand på Nørrebrogade, antikviteter i Ravnsborggade og kaffepause i Jægersborggade”


PlakatRøret, TegneTrykPulten, KikKassen og PrintFabrikken er nogle af de installationer man finder i den lille kælderbutik i Jægersborggade. CMYK kld sælger ikke tøj, men den skal med fordi det er Nørrebro og fordi butikken er original og af en helt speciel art. CMYK kld startede som et malerværksted i 2005 og har sidenhen udviklet sig til en micro-masseproducerende print fabrik. Butikken samarbejder med omk. 100 danske illustratorer, tegnere og kunstnere, hvor mange af dem kun sælger deres værker i CMYK kld. Hver anden måned er der en ny udstillingen i UdstillingsArealet (den foreste del af butikken), som viser original tegninger af skiftende kunstnere, hvilket gør at der næsten altid er noget nyt at kigge på når jeg kigger forbi butikken.

“PrintFabrikken er butikkens kerne. Her kan du selv udvælge et af de mange grafiske værker i den lille trillebør og få det printet i A4 størrelse i butikken. Priserne ligger på 85 kr. pr. print og rammerne starter på 35 kr.”

“KortHuset er en stander med postkort med fine illustrationer til billige penge”

Skt. Hans Gade, er en gade hvor jeg færdes næsten dagligt. Og hver gang jeg går forbi Skt. Hans Gade’s Antik, så er der noget som glitrer i solen og fanger mit øje. Jeg har købt sko der glimter, tasker med guld og skjorter i silke. Det er svært at forlade butikken uden at tage en af skattene med hjem, og det lykkes mig altid at finde noget som er absolut uundværligt. Omme i butikkens baglokale finder man tøjsektionen, hvor der dagligt bliver fyldt op med fine pelse, kjoler, jakker, bluser, sko og tasker fra gamle skuespillerinders garderober.


“I det tilstødende lokale finder man butikkens sko og tøj afdeling”

Når snuden går hjemad efter en lang dag med shopping, så er det helt okay, at sætte sig ved et af langbordene på Lyst, på hjørnet af Stefansgade og Jægersborggade, og gå aftenen i møde til den sidste aftensol med en kold øl. Islandske Dóra Takefusa (Jolene) åbnede i august 2010 Lyst sammen med en ven og caféen bærer tydeligt præg af en afslappet islandsk stemning, blandet med lidt sort humor.

“Der er mintgrønt på væggen, udstoppede fisk i vinduet og vævede tæpper i pangfarver at varme sig med”

“Hvad har du lyst til? Der alt fra lækre hjemmebagte kager, hindbærbrus og parisertoast på menuen hos Lyst”

jimidolly  

SHOPPING GUIDE www.jimidolly.dk Katrine, www.jimidolly.dk, blogger dagligt om mode og trends, og hendes blog er fyldt med lækre billeder af...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you