Issuu on Google+

FLIP IT LIKE A DJ


Kristoffer Egebjerg aka FLIP er i år det danske hovednavn til Sensation Innerspace, som afholdes for fjerde år i træk i Parken. FLIP har i flere år været et anderkendt navn på den danske klubscene, hvor han har remixet for flere store danske kunstnere. Derudover er han jævnlig gæst i P3’s Unga Bunga. Han er allerede i fuld sving med at forberede edits til sit DJ sæt, men vi har været så heldige at få en snak med ham inden det går løs i Parken d. 29 oktober. DJ’s huserer ofte i weekenderne og i nattetimerne. Kan du sætte et par ord på dit liv som fultids-dj – hvad laver du mandag, tirsdag og onsdag formiddag? Mit liv har ændret sig hen over de seneste par år. Jeg flyttede hjem fra London for to år siden, fordi jeg mødte en dansk pige, som jeg flyttede sammen med, og samtidigt fik jeg tilbudt et stort studie ude på Vesterbro. Før det sad jeg fra mandag til fredag på et værelse og kukkelurede i London, og prøvede at lave nogle produktioner. Men nu prøver jeg så vidt muligt at stå nogenlunde tidligt op og komme ud af huset for at atge i studiet. På den måde bliver det mere et arbejde. Derudover koncentrerer jeg mig om at lave mine egne ting. Men ellers er ’kontoret’ altid åben, i den forstand at der kan komme en bookning ind kl. 22 om aftenen, telefonen kan ringe klokken to om natten, fordi én af vennerne har fundet et track, som de gerne vil spille for mig. Ja, så er det ikke nogen hemmelighed at jeg godt kan lide at sove længe. Hvis du ikke havde valgt at dedikere dit liv til mixerpulten, hvad ville du så bedrive din tid med – og hvordan startede din DJ-karriere? Lige så længe jeg kan huske, har jeg altid købt meget musik og interesserede mig meget for musik. Jeg elskede at præsentere og spille musik for mine venner, og så lyttede jeg f.eks. meget til P3, som jeg optog. Sidenhen opdagede jeg at der var pladebutikker, hvor man kunne købe vinyler. I 98’ var jeg inde og høre Fat Boy Slim, og så at han stod bag pulten og dansede - og man kunne se han havde en fest, og spillede det musik han bedst kunne lide. Det var ligesom en åbenbaring for mig –

det er dét jeg skal! Så du har aldrig drømt om at blive brandmand eller politimand? Nej, jeg har altid vidst at det skulle være noget indenfor musikken. Men jeg kunne ikke spille nogle instrumenter, skrive musik eller synge. Så jeg havde ikke nogen plan, andet end det skulle involvere andres musik. Og så har jeg ligesom skabt en overgang, som nu er blevet til min levevej – mit helt eget projekt. Det kan være svært at differentiere jer DJ’s fra hinanden, hvad kendetegner din lyd - hvad er din force inden for området? Jeg har sådan en meget glad og opløftende lyd – en lyd som er varm. Jeg kan godt lide at spille ting der er lidt sexede, men som samtidigt er lidt tunge og lidt hårde. Tit når folk hører mig spille, siger de, at jeg har en typisk FLIP-lyd – og jeg kan godt selv høre det. Men igen, det er en meget glad og opløftende lyd, med undertoner af disco, men som stadigvæk kan være tungt og brage derud af. Jeg er ikke så mørk og dyster i min lyd som mange andre, jeg kan godt lide det sexet og varmt ☺ Ligesom en designer bliver inspireret af tidens tendenser, kan man så som DJ blive inspireret af noget? – og er der noget der hedder trends og tendenser inden for din branche, hvad enten det er måden I mixer på eller måden I hyper publikum? Ja, meget! Jeg bliver inspireret hver uge. Jeg lytter til så meget musik hver dag, og henter inspiration fra alle mulige steder. Min favorit producer kan være alt fra RZA (ham der laver Wu-Tang Clan) til Pharell Williams til Fat Boy Slim til den tyske DJ Butch eller Quincy Jones. Så jeg henter fra mange forskellige steder, og genremæssigt er det alt fra jazz til latinamerikansk. Jeg bruger elementer fra forskellige ting og gør det til mit eget, og derigennem skaber jeg min egen lyd. Du er for nylig blevet præsenteret som hovednavn på Sensation her i Danmark – kan du beskrive den følelse der gik igennem dig, da du fik beskeden? Jeg blev først og fremmest utrolig stolt. Det er det ultimative skulderklap for mig i Danmark. Jeg har arbejdet med noget i så mange år, og det viser sig så rent faktisk at folk sætter pris på det man bruger sin tid på. Og når man, som jeg, er self-employed, så har man brug for at folk viser dig respekt, eller en glæde for det arbejde man laver. Det er altid


rart at få et klap på skulderen. Sensation er i den forbindelse det ultimative skulderklap for mig her i Danmark. Jeg kan ikke forestille mig en større scene eller et større publikum, og jeg er sindssyg stolt over at blive udvalgt. Det er ikke alle der får chancen for at spille foran 30.000 mennesker i Parken - kan du beskrive den proces du har gennemgået for at nå hertil. Man sender vel ikke bare et mixtape afsted og håber på det bedste? Ha ha… Nej, der har jo været andre danske DJ’s der har spillet til Sensation, og de er jo alle sammen gode venner, forbilleder eller en form for storebrødre - både Rune RK, Keld Tolstrup og Morten Breum. Men stilmæssigt ligger jeg mig måske ikke så meget op af dem, og man kan sige at Sensation har præsenteret deres lyd. Men da Noir sidste år blev valgt til at repræsentere Danmark, så tænkte jeg, at det var en lille døråbning for mig. Mest af alt fordi vi stilmæssigt ikke er så langt fra hinanden. Vi er måske ikke så let tilgængelige, og vi har ikke haft de store kommercielle hits – Noir har haft klubhits, men han var ikke så kendt i den brede danske befolkning. Efter Noir fik jeg så at vide fra de danske arrangører, at jeg lå i pipelinen til næste år, og at de synes det var interessant, det jeg havde gang i. For et halvt år siden åbnede de mere op, da det var begyndt at gå rigtig godt med Noir. De ringede og spurgte om jeg havde lyst til at ta’ med til Amsterdam for at se det nye Sensation show, og så vidste jeg ligesom godt hvad det betød. Jeg skulle dog lige godkendes fra Holland, hvilket betød at jeg sendte to mixes ned til dem, så de kunne høre hvad jeg lavede. Og så fik jeg jo også mulighed for lige at møde dem og sige pænt goddag. Du fortæller flere steder at din bookning til Sensation er ligesom at blive udtaget til landsholdet – hvis du skulle vælge en spiller på det danske landshold, hvem er du så og hvorfor? - og vi ved godt du ikke er den store sportsfan ☺ Ha ha.. Ja, det er jeg bestemt ikke - Jeg kan faktisk ikke lige nævne nogle navne ☺. Livet som DJ har jo på et tidspunkt pga. af alderen et naturligt stop med mindre man hedder Dan Rachlin - hvad er dine fremtidsplaner/drømme? Ha ha.. Ja, han holder den kørende! Min drøm har altid, fra dag ét, at komme til udlandet. Det var også


“Jeg kan godt lide at spille ting der er lidt sexede, men som samtidigt er lidt tunge og lidt hårde”

derfor jeg rejste i sin tid – for hvis bjerget ikke kommer til Mohammed, så må Mohammed komme til bjerget. Jeg var træt af at spille i Danmark, og havde på det tidspunkt allerede levet af det i 4 år. Så jeg tænkte at der skulle ske noget nyt, og derfor tog jeg til Paris og så videre til London. Det har altid været min drøm at komme til udlandet, og det er det selvfølgelig stadig. Dengang jeg startede med at spille kunne man være kendt for kun at være DJ – det var i de 90’ere , hvor navne som Pete Tong, Paul Oakenfold og Carl Cox lagde deres fundament. Det har forandret sig nu, i den forstand at du skal være producer for at få de store spændene jobs. Og det har ligesom taget mig nogle år at komme i gang med den proces, men det går langsomt fremad, så mit mål er stadig 100 % udlandet. Min lyd henvender sig måske også mest til udlandet. Det er måske også grunden til at folk ikke har været så meget fokus på mig herhjemme, som på eks. Morten Breum og Rune RK, der begge har lavet dansksproget musik. Med hensyn til fremtiden, så vil jeg sige, at DJ-faget stadigvæk er et relativt nyt fag, og man bliver ikke bare fuldtids-dj over en nat – slet ikke i Danmark. Hvis du f.eks. ser Keld Tolstrup, så kan det godt være at han helbredsmæssigt ikke var på toppen, men rent musikalsk var han et halvt år foran alle andre. Så det der med at man pensionerer sig som 40årig, det passer ikke længere. Derudover har jeg også andre kvaliteter. Mange af de størst hits, i DK, der er kommet de seneste par år, har jeg været med til at spotte. Der er mange danske kunstnere, der sender mig deres musik, og beder om råd. Det handler om at have et ’pladeselskabsgen’ - det var jo også det Keld havde – det der med at ’låne’ sit øre ud. Det gør vi oftest bedre en mange pladeselskabsfolk, fordi mange DJ’s har været ude og opleve hvordan tingene virker – og hvilken musik gæsterne vil høre på diskotekerne. Derfor er der også flere DJ’s, som har haft store hits, fordi de ved hvad der virker. Så man kan rent faktisk leve af sit ’øre’ for musikken i mange år. Hvis du skulle lave en collaboration med en anden DJ eller kunstner, hvem skulle det så være? Har du et forbillede inden for DJ-verdenen? Hmm… Hvis vi tager en kunstner, helt ude i det blå, så kunne det jo være sjovt at lave noget med Stevie Wonder – men hey, I’m not worthy! Jeg ville ikke vide, hvor jeg skulle starte.. ha ha. Og hvis de ringede så ville jeg slet ikke vide, hvad jeg skulle gøre med dem, for jeg er ikke noget musikalsk geni,


dj_flip