Page 85

hørt sampling og kender alt for godt til brug og genbrug. “Intet kommer af intet”, siger vi, men vi tænker alligevel, at visse kunstnere har skabt deres værker ex nihilo. Også inden for musikkens verden.

Jeg skriver dette som blogger, Martin Hjorth Frederiksen - Börneblogger, hvilket på mange måder er en gratis fornøjelse. Det koster ikke noget at skrive, og det koster ikke noget at læse. Og vigtigere endnu: Jeg vover ikke pelsen, som man ville gøre, hvis man kaldte sig anmelder. Herfra kan vi tage den et skridt videre, før jeg kommer tilbage til autenticitetsbegrebet: Anmelderne vover ikke halvt så meget som kunstnerne, der deler deres kunst med os. Hermed ikke et ondt ord om anmelderstaben som helhed: Jeg har stor respekt for mange anmeldere, og de er ikke (som mange mennesker foranlediges til at tro) nogle gribbe, der blot leder efter afsendere, de kan kaste sig over. Det må også bemærkes, at man selvfølgelig ikke automatisk skaber ‘kunst’, blot fordi man sender en single, EP, LP eller hvad det nu måtte være. Og lad os for Guds skyld ikke her diskutere hvordan kunst ellers kan og bør og skal og må defineres! Vi skal videre i programmet, før jeg keder læserne for meget. Definitionsforsøg og disclaimers kan vi lege med en anden god gang.

Ydermere har vi tanken om intentionalitet. Her får det nærmest et ekstra lag. For den skabende kunstner er ligesom os bevidst om tanken om autenticitet og bevidst om den potentielle modtagers bevidsthed. Betyder denne bevidsthed, at vi hermed umuliggør autenticiteten? I så fald kan den kun eksistere for de mest naive af os, og da ingen af os ydermere kan forblive helt naive efter at have tænkt tanken om at være naiv, kommer vi endnu længere ud. Nej, lad os hellere slå fast at autenticitet ikke udelukkende ligger i underbevidstheden. Før jeg kommer videre til musikken, har jeg en lille bemærkning, der presser sig på. Jeg har nemlig svært ved ikke at tænke på et citat af Søren Ulrik Thomsen fra Weekendavisen d. 25. februar i år. Heri udtaler han ydmygt, at “ethvert digt er en ansøgning om at få adgang til virkeligheden.” Han udtaler vel at mærke dette som digter. Lad os herefter tænke på et centralt mantra for Per Kirkeby: “Man må hinsides intentionerne.” Vi har at gøre med en tilstedeværelse af såvel intentioner som forventninger (ikke to sider af samme sag). Men vi søger både adgang til underbevidstheden og virkeligheden. Disse er ikke én og samme ting, men de er begge en central del af hinanden og holder hinanden oppe. De to ovenstående citater har deres udgangspunkt i digtning og billedkunst, så spørgsmålet er, hvorledes vi kan overføre dette til musikkens verden. Ja, om vi kan. Lad os ikke komplicere tingene: Selvfølgelig kan vi drage paralleller. Der er naturligvis forskelle medialiteterne imellem, men vi bør ikke kreere yderligere forskelle, når der er smukke, fælles udgangspunkter.

Autenticitet. Det lyder godt. Næsten for godt. Hvis vi prøver at vende den om, siger vi så, at alt ”det andet” er uægte ved at plædere, at noget fremstår autentisk? Eller gradbøjer vi ægthed/falskhed? Det er en svær balancegang, og som med alt andet tilnærmelsesvis sort/hvidt er det også farligt. Hvilket også gør det potentielt mere interessant og dermed mere diskussionsvenligt. Jeg vil ikke gøre et forsøg på at definere det autentiske. Det kan man ikke. Jeg vil heller ikke sige mig for fin til at bruge det i en vurdering. Det har jeg formentlig gjort en hel del. Om vi så taler på skrift, i samtale eller hvad. Er det en floskel? I høj grad. Har vi brug for begrebet? Ja! I endnu højere grad. Men hermed ikke sagt at vi skal bruge det ved enhver given lejlighed. Det bringer mig tilbage til tanken om, at det særligt i dag bruges som den ultimative kompliment. Og hvorfor nu det? Umiddelbart er der flere grunde. Vi bombarderes med mere og mere at tage stilling til. Vores adgang til nye indtryk er selvfølgelig i nogen grad frivillig, medens den i andre tilfælde er en del af en gennemæstetiseret hverdag (for mere dybdegående læsning om æstetiseringstendenser kan jeg i høj grad anbefale at dykke ned i litteratur af Henrik Kaare Nielsen fra Aarhus Universitet). Dertil kommer vores bevidsthed om ægthed. Vi har set collage, lag på lag, vi har set palimpsestkunst, vi har

“Ethvert digt er en ansøgning om at få adgang til virkeligheden.”

Må man derfor ikke have intentioner med sin kunst? Må en sang ikke have en forudbestemt mening? Eller er det et autenticitetstab? Kan vores mesterlige Bob Dylan ikke både skabe kunst og have en politisk agenda? Meget gerne. Man behøver ikke drage ud i naturen med en guitar eller pensel i søgen efter svampe og en umiddelbar sandhed. Det ville næsten være en falliterklæring, og et så åbenlyst forsøg på at komme i kontakt med underbevidstheden vil virke forceret. Nej, det handler om en erkendelse. Selvfølgelig kan det hele ikke blive abstrakt, men langt hen ad vejen kan jeg blive dybt rørt af abstrakt ekspression-

85

blogpaper #1  

Første udgave af det nye mode- og livsstilsmagasin. Se mere på blogpaper.dk

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you