Page 1

donor

O R I E N T E R I N G

T I L

B L O D D O N O R E R N E

NR. 69 DECEMBER 2002

nyt

Får du jern nok i julen? side 4–5

side 10–11

September 2002

Donor Nyt

Statens Serum Institut - på forkant med forskningen


LEDEREN

Tappesteder skal ikke nedlægges De „professionelle“, altså blodbanklægerne og andre medarbejdere i sygehusenes blodbanker, og Bloddonorerne i Danmark er enige om, at det er særdeles vigtigt, at donorerne kan blive tappet så tæt på hjem eller arbejdsplads som overhovedet muligt. For landskomitéen og forretningsudvalget i Bloddonorerne i Danmark har dette synspunkt i adskillige år været ensbetydende med et princip om, at der ikke bør nedlægges tappesteder. Jeg er overbevist om, at vores samarbejdspartner blodbanklægerne i Dansk Selskab for Klinisk Immunologi - er enige i dette princip. I de senere år har mange (muligvis alle) amter været nødsaget til at finde besparelser i sundhedsudgifterne. Naturligvis er kreativiteten hos amternes politikere og embedsmænd stor, og ikke overraskende har nogle amter ligefrem planer om at lukke og/eller at sælge sygehuse. Bloddonorerne i Danmark hverken kan eller skal være medbestemmende i spørgsmål, om sygehuse skal lukkes, eller om deres udbud af behandlingsmuligheder skal indskrænkes. MEN - vi mener absolut, at vi skal være medbestemmende på lokalt plan om eventuelle nedlæggelser af tappesteder.

daglig udfordring, at der skal arbejdes for at få nye bloddonorer. Det er ikke amtskommunerne som sygehusejere, der skal bestemme, om et donorkorps skal leve eller dø. Men erfaringerne viser desværre, at nedlæggelse af et tappested i X-købing i løbet af nogle år fører til, at også flertallet af X-købings donorer og dermed donorkorpset forsvinder. Sålænge situationen ikke er sådan, at der er tilstrækkeligt med donorer tæt ved de stort blodforbrugende sygehuse, har Bloddonorerne - og samfundet som helhed - ikke „råd“ til at miste 500 eller 1.000 donorer i X-købing. Altså må vi høfligt - men bestemt - bede amterne om at lade være med at nedlægge tappesteder. Med venlig hilsen

Børge Stjernholm Landsformand

Af og til tænker jeg, at nogle amtspolitikere tror, at donorblod på samme måde som vand kommer ud af en hane, og at man altid har de donorer og dermed det blod, man har brug for. Sådan har det måske set ud for 30 eller 40 år siden, men det er ikke situationen i dag. Det er en

Læskende dråber Vi kender det alle sammen. Efter en blodtapning skal kroppen have erstattet væsketabet, og det gøres med enten en sodavand, saft, vand eller øl. Mange foretrækker en øl, og en lidt mere speciel af slagsen fik vi kendskab til for nylig. Det er en donorbryg fra det nu hedengangne bryggeri Alliance i Ringsted, som vi tror var forbeholdt bloddonorer, der skulle have slukket tørsten efter endt tapning.

Donor Nyt

Bryggeriet blev grundlagt i 1899 og eksisterede frem til 1967, hvor det blev opkøbt af Thor bryggeriet. Det har dog vist sig sværere end som så at finde ud af mere om donorbryggen fra Ringsted. Sidder du inde med viden om denne donorbryg eller har mødt donorøl andre steder i landet, er du velkommen til at skrive til donor-nyt@bloddonor.dk eller til vores postadresse, som du finder på bagsiden af bladet.

2

December 2002


Morten Krogsgaard overlevede leukæmien, bl.a. fordi han fik 54 poser røde blodlegemer.

Foto: Niels Mikkelsen

Fik 54 poser og et vandrehjem Morten Krogsgaard er en ung fyr på 23 år og netop færdig med højere handelseksamen i Rønne. Han tager glad imod strømmen af gæster til Svaneke Vandrehjem, men lyser særligt op, da han ser en donordråbe på min poloskjorte. - Nej, hvor skægt. Jeg har fået 54 portioner blod - kommer du fra Bloddonorerne? Jo, det gør jeg jo. Og da Morten ligner alt andet end en patient, kan jeg ikke dy mig for at spørge, om Donor Nyts læsere må få hans historie? - Jo da - og hvis donorerne kommer til Bornholm, skal de være mere end velkomne her i Svaneke!

Ridning og blå mærker Morten fortæller videre: - Begge mine forældre er hestesportsinteresserede, og jeg har redet, siden jeg var 6 år. Jeg er født i Åkirkeby, og efter 10. klasse flyttede jeg til Herning for at tage en 6-årig uddannelse som berider. Jeg boede på et loftværelse på rideskolen. Efter et års tid stoppede jeg med uddannelsen. Jeg flyttede i lejlighed, begyndte at gå i skole og for at supplere min SU begyndte jeg at køre gammelt rugbrød til en rideskole i nærheden. En dag opdagede jeg nogle grimme blå mærker, og samtidigt hostede jeg så meget, at jeg kastede op. Jeg gik til lægen, og her fik jeg at vide, at jeg skulle købe noget hostesaft, og så skulle det nok gå over. Jeg købte ikke noget hostesaft. Det stod på en måneds tid, de blå mærker blev større, og jeg begyndte at kaste blod op, så jeg gik til en ny læge, som straks sendte en blodprøve til sygehuset.

men nu slipper jeg med en gang om året. Herudover sender min læge blodprøver til kontrol, og det fungerer fint.

Ikke en finger at sætte på hospitalsvæsenet Jeg har ikke en finger at sætte på hospitalsvæsenet, hverken i Jylland, på Riget eller her på øen. Alle har været utroligt flinke og venlige - og der har aldrig manglet blod, når der var brug for det. Kun er jeg ked af, at jeg ikke selv må give blod efter min leukæmi. Men så må jeg jo hjælpe på anden måde, f.eks. ved at fortælle om behovet for blod i Danmark.

54 poser røde blodlegemer Jeg fik at vide, at der ville gå en fem-seks dage, før jeg ville få endeligt svar. Men to timer efter ankomsten til lægehuset var jeg på vej i en ambulance til Århus, og dagen efter kom jeg i kemobehandling for leukæmi. Jeg var indlagt på Århus Amtssygehus i seks måneder og fik kemoterapi fire gange i syv dage. Efter hver kemoterapi var mine røde blodlegemer og mine blodplader helt i bund, så jeg fik i alt 54 poser røde blodlegemer - og blodplader 42 gange.

Vandrehjemmet? Jo, på grund af omstændighederne har jeg måttet sadle om. Og i stedet har mine forældre og jeg købt vandrehjemmet her, og med min sparsomme uddannelse i markedsføring, økonomi og bogføring skal det nok gå. Det er dejligt at have et ansvar, når man er 23, og livsmod - det har jeg nok af! Mortens assistent Nicklas, som er kommet ind i receptionen, griner højt. - Jo, han kom hjem fra studenterfest kl. fire i nat - så han lever sandelig livet her på Bornholm.

Efter den omgang sendte lægerne mig hjem til Bornholm, og en måned efter startede jeg på HHX i Rønne. I starten gik jeg til kontrol en gang om måneden på Rigshospitalet,

Af Niels Mikkelsen

Donor Nyt December 2002

3


Jernrig jul Kan man spise sig til mere jern? Og så midt i julen? Det kan man godt! Vi har kigget nøjere på den traditionelle julemiddag, og vi vil her komme med forslag til en middag med et højt indhold af jern og en middag med lidt jern. Har du mod på selv at finde på en jernrig middag, vil vi til sidst give et par gode råd til, hvad man skal være opmærksom på. Juleaften med meget jern (én person) 150 g andebryst med fyld af svesker og æbler 75 g rå rødkålssalat (rødkål, gulerod, appelsin og 1 spsk. citronsaft) 200 g kartofler, hvide/brune 1 dl brun sovs 2 glas rødvin 100 g konfekt (marcipan, nougat, nødder og 1 mandarin) 1 glas gløgg Andesteg er mørkt kød og har derfor et højt indhold af jern, men også svesker er meget jernholdige. Æbler og den rå rødkålssalat med bl.a. citrusfrugter indeholder Cvitamin, som hjælper kroppen med at optage jernet. Rå grøntsager indeholder mere C-vitamin end kogte, da Cvitaminet delvist bliver ødelagt ved opvarmning. Derfor har vi valgt at servere rødkålen rå i en salat. Hvide og brunede kartofler samt brun sovs hører med til den traditionelle julemiddag, og kartofler indeholder også C-vitamin. Til maden er det en god idé at drikke rødvin, da der er jern i rødvin - og så smager det jo dejligt til and. Senere på aftenen er det tid til de søde sager, og her kan det anbefales at spise konfekt af bl.a. marcipan og nødder, der sammen med en mandarin igen hjælper på jernoptagelsen pga. C-vitaminindholdet. En god afrunding kunne være et glas gløgg, hvor jernet findes i både rødvin, mandler og rosiner.

Hvor meget jern? Ifølge de officielle anbefalinger skal mænd spise svarende til 10 mg og kvinder 12-18 mg jern om dagen for at opretholde hæmoglobinværdien i blodet og depoter i bl.a. lever, milt og knoglemarv. Gennemsnitligt menes det, at kroppen optager ca. 10% af den samlede mængde indtaget jern. En jernrig juleaften som den foreslåede indeholder 17,9 mg jern og dækker altså behovet for en hel dag på bare én aften.

Hele portionen indeholder ca. 7.780 kJ. Energien kommer fra (energiprocenter): Protein 12% Fedt 34% Kulhydrat 29% Alkohol 24%

Fedt og alt det andet

Donor Nyt

For dem, der interesserer sig for det ernæringsmæssige aspekt, er her en oversigt:

4

December 2002

Fedtenergiprocenten tilrådes at være på max. 30%, og det anbefales ikke at få for meget energi fra alkohol. Også den samlede energimængde i kJ ligger i overkanten af det anbefalede - men det er jo kun jul én gang om året!


Juleaften med lidt jern (én person) 150 g flæskesteg 100 g kogt rødkål 200 g kartofler, hvide/brune 1 dl brun sovs 1 juleøl 100 g ris a l’amande med kirsebærsovs 50 g chokolade 50 g vingummi og lakrids 300 g te eller kaffe (svarende til ca. 2 kopper) Kød indeholder altid jern. Dog er der mere jern i andekød end i svinekød. En god huskeregel er, at mørkt kød altid indeholder mere jern end lyst kød. Som nævnt bliver Cvitamin delvist ødelagt af opvarmning. Derfor får man ikke lige så stor gavn af vitaminet i den kogte rødkål som i den rå. Men så får man heldigvis lidt fra kartoflerne. Til stegen drikkes der en juleøl, der ikke indeholder noget jern. Desserten er ris a l’amande. Nok er der jern i mandlerne, men da kalk - som findes i mælken - hæmmer jernoptagelsen, får man ikke fuld nytte af jernet. Senere på aftenen, efter dansen om juletræet, kommer kaffen, chokoladen og slikket på bordet. Selvom der er store mængder jern i chokolade (især i den mørke), er det svært at optage det, da chokolade indeholder såkaldte polyphenoler, som nedsætter jernoptagelsen. Det samme gør sig gældende for både te og kaffe.

Energien kommer fra: Protein Fedt Kulhydrat Alkohol

11% 44% 38% 7%

Fedtenergiprocenten i denne middag er endnu højere end i andestegen, men til gengæld fås mindre af energien fra alkohol.

Kort fortalt Der er mange muligheder for at få mere jern gennem kosten: • Spis kød - gerne rødt kød. Kroppen kan bedst optage det jern, der er i kød, og denne type jern optages næsten uafhængigt af, hvad man spiser sammen med kødet. • Der findes jern i grøntsager og kornprodukter, men om man optager dette jern er meget afhængigt af, hvad man spiser det sammen med. • C-vitamin (citrusfrugter, peberfrugter, kiwi, hyben m.m.) hjælper kroppen med at optage jern fra grøntsager og kornprodukter. • Kalk (mælk og mælkeprodukter, bl.a.) hæmmer generelt optagelsen af jern, og derfor bør man for eksempel holde igen med mælk til maden. • Kaffe, te og kakao hæmmer optagelsen af jern fra grøntsager og kornprodukter og bør derfor ikke indtages umiddelbart før og efter et måltid.

Hvor lidt jern? I denne portion er der kun 6,6 mg jern. Vælger man julemiddagen med lidt jern, får man ikke dækket sit dagsbehov som i den jernrige julemiddag, men det drejer sig jo også kun om ét måltid, og man kan derfor godt nå at få dækket sit behov ved de andre måltider i løbet af dagen.

Spiser man en varieret kost, er der stor sandsynlighed for, at man får dækket sit jernbehov. Men som kvinde eller donor skader det ikke at være ekstra opmærksom på sin kost. Glædelig jernrig jul!

Endnu mere fedt For dem, der stadig interesserer sig for det energimæssige aspekt, ser fordelingen således ud: Portionen indeholder ca. 6.860 kJ.

Artiklens forfattere er studerende på professionsbacheloruddannelsen i ernæring og sundhed på Suhr’s Seminarium.

Af Lotte Boesgaard og Pernille Langelund

Donor Nyt December 2002

5


Informatørerne var i år med på Skanderborg Festivalen. Der blev delt smil og hvervekort ud og på to dage kom der 414 nye bloddonorer.

En beretning fra sommervarmen! Jeg er informatør. Det blev jeg sidste vinter, hvor jeg læste om det i Donor Nyt. At være informatør betyder, at jeg tager ud på festivaler, skoler eller arbejdspladser og fortæller om det at give blod og at være bloddonor. Så ud over at gøre et stykke frivilligt arbejde, møder jeg også en masse nye og spændende mennesker. Kort efter at jeg meldte mig som informatør, kontaktede jeg Bloddonorernes landskontor, fordi jeg havde set, at der blev afholdt kursus for nye informatører på Skejby Sygehus. Det viste sig at skulle blive en hyggelig dag, hvor ny viden blev krydret med socialt samvær. Et stykke tid efter kurset blev jeg kontaktet af afdelingssygeplejersken på Skejby, som gerne ville have mig med på Peter Sabroe Seminariet i Århus for at hverve nogle nye donorer. Tid og sted var allerede aftalt, så jeg skulle bare møde frisk op og gå i krig. Jeg må indrømme, at det var med lidt kriller i maven, jeg begav mig af sted - jeg havde jo ikke prøvet situationen før. Men det skulle vise sig at blive rigtigt sjovt, og på de fire timer vi var der, blev resultatet godt 40 nye donorer i Århus.

jeg kunne gense nogle af de andre informatører, som jeg mødte i Skejby, samt hygge og fest om aftenen.

414 tilmeldinger Inden jeg tog hjem, meldte jeg mig til Langelands Festivalen som informatør. På Langeland var vi fire informatører og fem-seks folk fra det lokale korps i Rudkøbing. Vi havde en hel del at leve op til, da man sidste år skaffede 400 nye donorer. Den rekord er nu slået, da vi fik 602 nye bloddonorer, plus at vi fik delt mange tilmeldingskort ud til interesserede. Vi informatører havde et rigtigt godt samarbejde med de lokale fra Rudkøbing - selvom det kan være lidt svært at komme fra Århus og så svare på spørgsmål handlende om blodbankerne på Fyn. Senere på sommeren kom tiden så, hvor vi skulle på Skanderborg Festivalen. Her havde vi lånt Bloddonorernes campingvogn fra Skejby og havde den som udgangspunkt på festivalen. Vi var der kun to dage, men alligevel fik vi 414 nye tilmeldinger, så det resultat kan vi vist godt være stolte af. Hvad der kommer af arrangementer i løbet af vinteren, ved jeg endnu ikke, men jeg regner med at skulle ud på et par uddannelsesinstitutioner og måske et par arbejdspladser.

Lærerige dage Nu er det jo vigtigt ikke blot at hvile på laurbærbladene, men hele tiden at få opdateret sin viden. Så midt i eksamensperioder og bagende hede, blev jeg hidkaldt til et nyt kursus på landskontoret i København for at gennemgå den nye bog „Dit Blod - En bog om blod og bloddonation“. Det blev endnu en lærerig dag - men samtidig en dag, hvor

Husk at informatørerne altid kan bookes til arrangementer i de områder, hvor der er mangel på donorer, og at vi altid møder friske og smilende op. Ring til Bloddonorernes landkontor på 7013 7014, hvis du er interesseret. Hvis du har lyst til at være ung informatør, er du ligeledes velkommen til at ringe til landskontoret eller sende en mail til malou@bloddonor.dk

Donor Nyt

Af stud. med. Mikkel Dybtved Andersen, ung informatør, samt bestyrelsesmedlem for Bloddonorerne i Århus.

6

December 2002


A: B: C: D:

1. „B“ er det korrekte svar! Røde blodlegemer lever cirka fire måneder i blodbanerne og blodplader cirka ti dage, mens de forskellige typer af hvide blodlegemer har en levetid fra timer helt op til år. 2. „C“ er det korrekte svar! Hjertet pumper først blodet til lungerne, hvorved blodet optager det ilt, som resten af kroppen behøver. Blodet returnerer dernæst til hjertet, som pumper det iltrige blod ud til resten af kroppen. 3. „B“ er det korrekte svar! Der er cirka 5 liter blod i en almindelig voksen krop. 4. „D“ er det korrekte svar! Når man har leukæmi, producerer knoglemarven for mange hvide blodlegemer. Derved kan de hvide blodlegemer forstyrre og blokere for de andre blodcellers funktion og produktion. 5. „B“ er det korrekte svar! Til gengæld er du en universal bloddonor, dvs. dit blod kan bruges af mennesker med blodtyperne 0, AB, A og B. 6. „A“ er det korrekte svar! I leveren foregår der så mange kemiske processer, som udvikler varme, at leverens celler ville blive overophedet, hvis ikke blodcirkulationen transporterede varmen ud til huden. 7. „C“ er det korrekte svar! Ved en almindelig blodtapning er anbefalingen, at der tappes højst hver tredje måned. Under særlige forhold kan der tappes oftere. Hvis du vil vide mere om blodet og bloddonation, har Bloddonorerne i Danmark udgivet bogen Dit Blod. Den kan lånes på biblioteket eller købes ved forudbetaling til Bloddonorerne i Danmark for 50 kr. (inkl. moms og porto). Indsend en check (se adresse bag på bladet) eller indbetal på giro 910 9625. Husk tydelig navn og adresse.

7. Sundhedsmyndighederne tillader, at man højst tappes: A: B: C: D:

Fra Fra Fra Fra

leveren til huden hjertet til indvoldene tarmene til huden tarmene til hjertet

6. Under normale omstændigheder transporterer blodet især overskydende varme fra: A: B: C: D:

Kun blodtype AB Kun blodtype 0 Enhver blodtype Kun blodtyperne A og B

5. Hvis du har blodtype 0, kan du uden risiko modtage transfusioner af hvilke blodtyper? A: B: C: D:

For For For For

få røde blodlegemer mange røde blodlegemer få hvide blodlegemer mange hvide blodlegemer

4. Blodsygdommen, som kaldes leukæmi, bevirker at kroppen producerer: A: B: C: D:

2 liter 5 liter 8 liter 12 liter

3. Hvor meget blod er der i gennemsnit i en voksens krop? A: B: C: D:

Hjertet, lungerne, kroppen, hjertet Hjertet, kroppen, lungerne, kroppen Hjertet, lungerne, hjertet, kroppen Kroppen, lungerne, hjertet, lungerne

2. I hvilken rækkefølge cirkulerer blodet igennem følgende vigtige dele af dit kredsløb? A: B: C: D:

Hvem kan du modtage blod fra, hvis du har blodtype 0? Et svært spørgsmål eller måske ved du det allerede? Her er syv spørgsmål, som sætter din viden om blodet på prøve.

Hver anden uge Én gang om måneden Hver tredje måned To gange om året Ti dage? Fire måneder? Ti måneder? To år?

1. De levende celler, som udgør en stor del af dit blod, har en begrænset levetid. Cirka hvor længe lever et rødt blodlegeme i dit blodsystem?

Test din viden om blod!

7 Donor Nyt

December 2002

Svar


DONOR INFO

Blodtypernes AB0 Mennesker har forskellige typer blod, på samme måde som vi har forskellig øjen- og hårfarve. De forskellige blodtyper er karakteriseret ved, at de hver for sig har et særligt antigen i overfladen af de røde blodlegemer. Man bestemmer derfor en blodtype ved at påvise de antigener, der karakteriserer blodtypen. Antigenerne påvises ved reaktion med deres tilsvarende antistof. A antigener påvises således ved deres reaktion med anti-A. Undersøgelsen kaldes for en blodtypebestemmelse. Hos mennesket findes der ikke mindre end ca. 300 forskellige blodtypeantigener, der er fordelt på 26 forskellige blodtypesystemer.

Hos mennesket findes der ikke mindre end ca. 300 forskellige blodtypeantigener, der er fordelt på 26 forskellige blodtypesystemer. Et blodtypesystem er en samling af sammenhørende blodtypeantigener. Blodtypeantigenerne kan kombineres på så mange måder, at det er næsten umuligt at finde to ubeslægtede personer med samme blodtype inden for alle blodtypesystemerne.

Blodtypesystemerne Af alle blodtypesystemerne er det især blodtypesystemerne AB0 - kaldet A B nul - og Rhesus, der har betydning ved blodtransfusion. Ved en blodtype forstår man derfor almindeligvis en angivelse af AB0- og Rhesus typen, som f.eks. 0 Rhesus positiv eller A Rhesus negativ, eventuelt forkortet yderligere til 0 RhD pos og A RhD neg.

Donor Nyt

AB0 blodtypesystemet

8

AB0 blodtypesystemets antigener er en del af overfladen af alle kroppens celler. AB0 typesystemet er karakteriseret af to AB0 antigener, som kaldes for A antigen og B antigen. Type 0 har hverken A eller B antigener, mens type AB har både A og B antigener. AB0 antigenerne er arvelige egenskaber bestemt af generne A, B og 0. A genet danner

December 2002

A antigener, og B genet danner B antigener, mens 0 genet ikke giver anledning til dannelse af antigen. De to AB0 gener, f.eks. A og 0, man arver fra sine forældre, sidder på hvert sit kromosom og udgør det, man kalder AB0 genotypen. Ved fænotypen forstår man det, som generne frembringer. Det kan være lyst hår, brune øjne eller en AB0 blodtype. I eksemplet med genotypen A0 bliver fænotypen A, fordi A genet danner A antigener, medens 0 genet ikke danner antigen. Når man kun har A antigener, er fænotypen A, og AB0 blodtypen er derfor A. Til AB0 blodtypesystemets antigener A og B findes der de tilsvarende antistoffer anti-A og anti-B. Anti-A og anti-B dannes, fordi vi bliver påvirket af fremmede A og B antigener fra colibakterier. Colibakterier er bakterier, som findes bl.a. i tarmen hos alle mennesker, uden at de giver anledning til sygdom. De er der ikke ved fødslen, men først i tre måneders alderen. Når man bliver smittet med colibakterier i løbet af de første måneder af sin levetid, møder man antigenerne A og B. Hvis man selv har antigenerne i forvejen, er de ikke fremmede for en, og man bliver ikke immuniseret til dannelse af AB0 antistof. Hvis man derimod ikke har dem i forvejen, så vil immunappa-


Er du en „kedelig" type? Jo mere almindelig en blodtype man har, jo mere har blodbankerne brug for blodet. Så i blodbankerne er ingen typer kedelige!

Vi bliver påvirket af fremmede A og B antigener fra colibakterier.

Gen fra far

Gen fra mor

Genotype

0

0

00

A 0 A

A A 0

B 0 B

Antigener

Fænotype

Forekomst

Antistoffer

ingen

0

41%

anti-A og anti-B

AA OA AO

A

A

44%

anti-B

B B O

BB OB BO

B

B

11%

anti-A

B

A

BA A og B

AB

4%

ingen

A

B

AB

ratet blive påvirket af det fremmede antigen, og man vil danne antistof imod det. Hvis man f.eks. ikke har A antigen, så vil man blive immuniseret af det fremmede A antigen og danne anti-A og på tilsvarende måde med B antigen og dannelse af anti-B. Man kan også sige, at man altid danner AB0 antistof mod det/de AB0 antigener, som man ikke selv har (se skemaet). Når man altid har AB0 antistof mod de AB0 antigener, man mangler, medfører det, at hvis man blander blod fra to personer med forskellig AB0 type, så vil der altid i blandingen være AB0 antistof fra den ene person rettet mod AB0 antigener fra den anden. Hvis f.eks. den ene person er type 0 og den anden af type A, så vil 0 blodet indeholde anti-A, som vil reagere med A antigenerne i A blodet. Man siger, at de to slags blod er uforligelige.

anvendes. Man kan give 0 blod til alle AB0 typer, A blod til type A og AB samt B blod til type B og AB. Giver man røde blodlegemer med antigener, der kan reagere med antistoffer i patientens blod, så får man en såkaldt hæmolytisk transfusionskomplikation. Den skyldes reaktionen mellem de transfunderede røde blodlegemer og patientens blodtypeantistof. Denne reaktion frigør stoffer i blodet, som får blodtrykket til at falde og de røde blodlegemer til at gå i stykker (hæmolyse). Alvorlige hæmolytiske komplikationer kan medføre døden. I praksis vil man almindeligvis kun give blod af patientens egen AB0 type, hvis man vil undgå en transfusionskomplikation, fordi der altid er lidt plasma tilbage i blandingen af røde blodlegemer og væske bestående af saltvand og resterende plasma. Man kan dog i mangelsituationer give røde blodlegemer, som angivet i figuren herover til højre.

Kilde: Bogen Dit blod Donor Nyt

Når man giver blodtransfusion med røde blodlegemer, giver man i dag ikke fuldblod, men kun de røde blodlegemer tilsat saltvand. Det meste plasma med indhold af antistof og dermed også af AB0 antistof er blevet fjernet. Når man giver transfusion med røde blodlegemer uden plasma, er der derfor lidt flere kombinationer af AB0 typer, der kan

Skemaet viser sammenhængen mellem de AB0 gener, man har arvet fra sine forældre, AB0 genotypen, forekomsten af AB0 antigener ved de forskellige AB0 typer, AB0 fænotypen eller AB0 blodtypen, forekomsten af AB0 typer i den danske befolkningen og forekomsten af AB0 blodtypesystemets antistoffer anti-A og anti-B ved de fire forskellige AB0 blodtyper.

December 2002

9


Donor Nyt

Statens Serum Institut - 100 års kamp mod sygdom

10

Difteri, polio, tyfus, tuberkulose, kolera, kopper og pest. Sygdomme som for godt 100 år siden var frygtede og krævede ofre i tusindtal. I dag er disse sygdomme tæmmet og udryddet i Danmark, takket være Statens Serum Institut, som i år fejrer 100 års jubilæum.

Gennem en række nedfældningsprocesser udskiller man de proteiner og antistoffer, som man skal bruge til at fremstille de forskellige plasmaprodukter. Produkterne er bla. flydende intravenøst immunglobulin, albumin og Faktor VIII og Faktor IX, som anvendes til behandling af blødere.

Siden 1902 har Serum Instituttet arbejdet med at bekæmpe infektionssygdomme og er i dag et af verdens førende indenfor feltet. Udover at varetage forskning og produktion af serum, samt at opretholde et beredskab, hvis Danmark skulle blive ramt af en sygdomsepidemi, oparbejder Serum Instituttet også plasma fra danske bloddonorer.

Albumin redder liv

Plasma udgør ca. 55% af blodet og er den væske, som blodcellerne ligger i. 90% af væsken er saltvand, og de resterende 10% udgøres af fedtstoffer, hormoner, vitaminer, affaldsprodukter, sukkerstoffer, antistoffer og mange forskellige proteiner. Hvert år modtager Serum Instituttet godt 80 tons plasma fra blodbankerne, som man oparbejder på Instituttets fraktioneringsafdeling. Selve processen er kompliceret, men kan bedst sammenlignes med produktionen på et mejeri eller et raffinaderi.

December 2002

På trods af den kedelige baggrund er krig ofte med til at øge den teknologiske udvikling. Under 2. verdenskrig gik amerikanerne i gang med at fremstille et bloderstatningsmiddel baseret på plasma, der kunne gives til sårede soldater i felten. Kravene var, at det skulle kunne gives intravenøst, uden at man skulle forudbestemme blodtypen, være sterilt og holdbart og kunne gives i en fart. Manden som fik opgaven, hed Dr. Edwin J. Cohn fra Harvard Universitet. Han løste opgaven ved at bruge en opløsning af stoffet albumin, som i forvejen findes i blodet. Albumin havde de ønskede egenskaber og var årsag til, at tusinder af sårede soldaters liv blev reddet. Cohn fremstillede albumin ved at adskille plasmaet i flere forskellige dele (fraktioner), og dermed isolere albuminen. Han tog ikke patent på denne metode, men publicerede Af Troels Nipper Nielsen, Kilde: Chef for Forsknings- og udviklingsafdelingen, Gunnar Houen, og chef for Fraktioneringsafdelingen, Birgitte Espersen - begge på SSI.


den til almen anvendelse i 1946. Med nogle få modifikationer er det den samme metode, man benytter i dag. Albumin er et af de plasmabaserede produkter, som Serum Instituttet fremstiller, og som hver dag er med til at redde patienter, der har mistet store mængder blod, eller som lider af albuminmangel, der ofte ses i forbindelse med leversygdomme eller fejlernæring.

Plasma i kampen mod infektioner Et andet af Serum Instituttets kerneprodukter er flydende intravenøst immunglobulin (IVIG). IVIG er ligesom albumin et plasmabaseret lægemiddel. Det indeholder mange antistoffer og bruges til at bekæmpe infektioner eller til at forebygge infektionssygdomme hos personer med antistofmangel. Samtidig kan IVIG bruges til at behandle autoimmune sygdomme. Autoimmune sygdomme er en fællesbetegnelse for en række lidelser, hvor kroppens immunforsvar angriber kroppens egne celler - for eksempel sklerose eller leddegigt. IVIG har i de seneste år suppleret de gængse behandlingsmetoder og lægemidler til at forebygge og behandle infektioner. En indsprøjtning med IVIG medfører, at patientens immunforsvar bliver bedre hjulpet til at modstå bakterier og virus - og dermed en bedre livskvalitet hos personen. Det har betydet, at forbruget af plasma over det meste af verden er steget, og i fremtiden vil stige yderligere, da der fremover vil blive brugt mere IVIG i patientbehandlingen. Plasma bliver derfor en vigtigere og vigtigere grundbestanddel i kampen mod infektionssygdomme. Samtidig bliver der stillet større og større krav til kvaliteten og renheden af IVIG. Serum Instituttet fremstiller et af de reneste produkter på markedet, samtidig med at det er så effektivt som muligt.

Forskning og udvikling Men også på andre områder spiller plasma en vigtig rolle for Serum Instituttets kamp mod sygdomme. Ud over at stå for produktionen af plasmabaserede lægemidler til den danske patientbehandling, er Serum Instituttet også en vigtig forskningsinstitution, hvor resultaterne bliver set på med stor national og international interesse. Ud over at producere albumin og IVIG, har Serum Instituttet nye og meget spændende forskningsprojekter i gang.

Nyt våben i kampen mod kræft Angiogenesehæmmere indgår i et af de nyeste forskningsprojekter på Serum Instituttet. Angiogenese er de processer, der danner nye blodkar. Når man f.eks. får et sår på hånden, starter der en række processer, hvor bla. nye blodkar bliver dannet. Dette spiller en vigtig rolle i sygdomme som kræft, leddegigt, psoriasis, sukkersyge og hjerte-kar sygdomme. Man er endnu ikke i stand til at kontrollere disse processer, men Serum Instituttet er en af de forskningsinstitutioner, der er med til at lede vejen, for at man på et tidspunkt kan styre, hvor i kroppen der skal dannes blodkar, og hvor der ikke skal. Hvis kroppen kan lokkes til at danne nye blodkar i stedet for de syge, kan man undgå at foretage en kompliceret bypass-operation. Den anden vej rundt kan man som et alternativ til kemoterapi benytte angiogenesehæmmere til at kvæle kræftsvulster, så der ikke bliver dannet blodkar, og svulsten derved ikke får tilført ilt og næringsstoffer. Serum Instituttet har påvist angiogenesehæmmere i blod og plasma, og i de kommende år bliver det et af de store forskningsmæssige indsatsområder effektivt at udvinde angiogenesehæmmere af blod og plasma. Endnu et forskningsprojekt er Gc globulin projektet. I forbindelse med selvmordsforsøg med smertestillende medicin som paracetamol eller ved svære fysiske læsioner efter ulykker falder niveauet af Gc globulin i blodet, hvilket medfører stor risiko for blodpropper med døden til følge. Der findes i øjeblikket ikke nogen mulighed for at behandle disse patienter. Serum Instituttet har som første og eneste virksomhed i verden udviklet en metode til at udvinde Gc globulin af plasma, så det i fremtiden bliver muligt at behandle patienter, der er kommet svært til skade, eller som har forsøgt selvmord med smertestillende medicin.

80 tons plasma om året Den produktion af plasmabaserede lægemidler, som Statens Serum Institut varetager, er afhængig af de 80 tons plasma, man hvert år modtager fra blodbankerne. Derfor spiller de godt 235.000 danske bloddonorer en central rolle, når tusindvis af patienter skal behandles ved sygdomme eller ulykker. Donor Nyt

Et af dem angår Mannan-bindende lektin (MBL). MBL er et proteinstof, som normalt findes i blodet, men hos ca. fire procent af befolkningen forekommer der en medfødt mangel på dette protein. Det har stor betydning for spædbørn og småbørn, der ved mangel på MBL rammes af tilbagevendende infektionssygdomme, som mellemørebe-

tændelse eller meningitis. Seruminstituttet har udviklet en metode til at udvinde MBL af plasma, og har som de første i verden lavet et produkt, der kan normalisere indholdet af MBL i patienternes blod. Produktet er ikke frigivet endnu, men bliver i øjeblikket testet klinisk på patienter og forventes registreret i 2006.

December 2002

11


SPØRGSMÅL

Blodudskiftning Jeg vil gerne vide, hvor lang tid der går før, at blodet i kroppen er skiftet fuldstændigt ud? Der dannes jo hele tiden nye blodlegemer som erstatning for dem, der går tabt? Med venlig hilsen Bjarke

Fysisk ydeevne? Da jeg var i blodbanken for at blive tappet, kom jeg til at tænke på, hvor meget man egentlig må røre sig efter at have givet blod? Har det nogen betydning for kroppens ydeevne, om man er blevet tappet? Mange hilsener LP

Når man bliver tappet, taber man ca. otte pct. af blodet, hvilket også vil sige otte pct. af det iltbærende stof hæmoglobin. Det er en meget lille nedsættelse, og det har overhovedet ikke nogen betydning for normal fysisk aktivitet. Man skal dog ikke udsætte sig selv for ekstrem fysisk belastning i tre til fire uger efter tapning. Det er ikke, fordi der sker noget ved det, det har kun betydning for ens præstation.

Blodet består af røde og hvide blodlegemer samt blodplader, der flyder rundt i den væske, der hedder plasma. Cellerne lever ikke lige længe, og blodet udskiftes derfor ikke i en ensartet takt. De røde blodlegemer lever længst, nemlig i 120 dage. Hvert eneste døgn dannes der ca. 200 milliarder nye røde blodlegemer. Det svarer til 2,3 millioner pr. sekund. De hvide blodlegemer er kun i blodet en kort del af deres levetid, som kan variere fra timer til år. De bruger blodårerne som en transportvej til vævene, hvor de har deres opgaver. Allerede ti timer efter dannelsen trænger de gennem blodkarrenes vægge ud i bindevævet. Blodpladerne, som spiller en central rolle for blodets størkning, lever i ca. ti dage i blodet. Med venlig hilsen Jan Jørgensen Overlæge Blodbanken, Skejby Sygehus

Med venlig hilsen Jan Jørgensen Overlæge Blodbanken, Skejby Sygehus

Host! I denne tid, hvor vi alle venter på julen, har mange sikkert haft fornøjelsen af en omgang influenza eller været forkølet. Hostet har de sikkert også - i hvert fald har jeg. Derfor fik jeg noget hostesaft af lægen. Hostesaften hedder Kodein Stærk 8 mg/ml. Hvornår må jeg komme på besøg i blodbanken igen?

Donor Nyt

Hilsen Bente R.

12

Kræft Min kone har tidligere været bloddonor. Imidlertid fik hun for nogle år siden konstateret kræft i den ene æggestok men er i dag 100% helbredt. Mit spørgsmål er derfor, om hun kan få lov til at blive bloddonor igen? Med venlig hilsen H. Klausen

Du skal vente en uge efter sidste dosis.

Har man haft en kræftlidelse, bliver man permanent udelukket fra at give blod. Dog er der følgende undtagelser: Kvindelige donorer, der har haft abnorme celler i livmoderhalsen, kan tappes et år efter ophør af kontrol på hospitalsafdeling eller hos speciallæge. En donor, som er blevet behandlet for basalcellecarcinom (en særlig form for hudkræft), kan tappes et år efter afsluttet behandling.

Med venlig hilsen Jan Jørgensen Overlæge Blodbanken, Skejby Sygehus

Med venlig hilsen Jan Jørgensen Overlæge Blodbanken, Skejby Sygehus

December 2002


Dansk blod er en kvalitetsgave!

En gruppe bioanalytikerstuderende fra Roskilde offentliggjorde i efteråret en undersøgelse af behandlingen af donorblod i ni europæiske lande – heriblandt Danmark.

I Danmark filtrerer man kun blodet for hvide blodlegemer, når der er brug for det.

Undersøgelsen viste, at Danmark selvfølgelig lever op til de krav, der er til behandling af donorblod, men samtidig viste den, at alle lande på nær Danmark og Sverige tester for syfilis. Desuden er Danmark og Sverige de eneste lande i undersøgelsen, der ikke i alle tilfælde filtrerer de hvide blodlegemer fra, inden blodet bliver brugt til patientbehandling. Er dette ensbetydende med, at det danske blod er dårligere end i resten af Europa?

35 millioner kroner

Meget lille risiko

I 1983 beregnede man, at det kostede ca. 35 mill. kr. at undgå ét tilfælde af syfilis overført fra donor til patient. Derudover kan syfilis behandles meget enkelt med penicillin. Dette gør samlet set, at man har valgt at anvende de 35 mill. kr. på andre områder, f.eks. test for leverbetændelse.

Henning Sørensen, chef for Rigshospitalets blodbank, forklarer, hvorfor man kun i nogle tilfælde filtrerer blodet i Danmark: - Der er en lang række sammenhænge, hvor det er nødvendigt at filtrere, især når det handler om mennesker med et svagt immunforsvar. På Rigshospitalet filtrerer vi omkring 40 procent af blodet til blandt andet knoglemarvs- og nyretransplantationer, men der er mange tilfælde, hvor det ikke er nødvendigt. Og som det danske sygehusvæsen er trængt i øjeblikket, så er pengene bedre brugt andre steder. Henning Sørensen fortsætter:

Når de øvrige lande tester deres donorblod for syfilis, hænger det i nogle lande sammen med, at de eksporterer en del af deres blod til USA, hvor det er et krav, at blodet er testet. I Danmark tester man som udgangspunkt blodet for leverbetændelse og for HIV. Blod fra danske donorer er af meget fin kvalitet, fordi vi har et godt og trofast donorkorps, og fordi donorerne kender til risikoadfærd og skriver under på, at de ikke har haft det. Dansk blod er bestemt af den allerbedste kvalitet! Donor Nyt

- Når vi har besluttet ikke automatisk at filtrere alt blod for hvide blodlegemer, er det, fordi vi vurderer, at risikoen for almindelige patienter er så forsvindende lille, at det vil være spild af penge.

Dansk blod bliver ikke testet for syfilis, og det har man ikke gjort siden 1983. Hyppigheden af syfilis i Danmark er meget lav. Samlet var der 50 nye tilfælde i 2001, og med de nuværende donorkriterier bliver der stort set aldrig konstateret syfilis blandt bloddonorerne. I Danmark kender vi kun til et tilfælde af transfusionsoverført syfilis, og det var helt tilbage i 1928.

Af Troels Nipper Nielsen December 2002

13


LANDET RUNDT

Foto: Niels Jensen

Fra bank til bank Af Carl Henrik Paulsen

Næstved: Der er ikke tale om blodpenge, når Diskontobanken i Næstveds medarbejdere rækker armen frem til donorsagen. Bankens donorkorps tæller 67 medarbejdere - ca. hver fjerde - og det er ganske vist en noget bedre repræsentation end i befolkningen som helhed, men der bliver ikke gjort særlig ‘stads’ af bloddonorerne. - Faktisk anede vi ikke, at vi var så mange, fortæller Morten Olsen, der er 26 år og har været bloddonor i 3 år. - Men ellers er det jo ikke rigtig noget at snakke om... Det mener de fleste ansatte i banken heller ikke. Og det er faktisk lidt det samme med den berømte nål. - Det er virkelig ikke noget at snakke om, siger Ilse Nielsen. - Det gør da mere ondt at blive ramt af en håndbold! Selv blev hun donor i 1991. - Jeg tror, det er mere populært at sige, at man er bange for nåle, end at man bare ikke kan tage sig sammen til at melde sig, siger hun.

Når man spørger bankens donorer, hvorfor de har meldt sig, er svarene mange: Det er en tradition i familien, vi vil gerne gøre en god gerning, vi får lige tjekket helbredet eller det kunne være, man selv fik brug for blod engang, er nogle af de mange svar. Anne Knudsen har to børn, der begge er den direkte årsag til, at hun i dag er bloddonor. - Min datter fik som 2-årig smitsom meningitis og blev dødssyg. Hun fik blodtransfusion og er i dag 21 år, sund og rask, fortæller Anne. - Og for fire år siden blev min søn alvorligt kvæstet i en ulykke. Han lå i respirator i en uge og fik mange portioner blod. Også han er i dag fuldstændig rask og et lysende eksempel på, at blod kan redde liv, tilføjer hun.

De unge vil gerne give blod Hillerød: Frederiksborg Amts bloddonorkampagne rettet mod de 18- og 28-årige har betydet, at antallet af nye bloddonorer er steget med 40%. Det viser målinger fra perioden juli-oktober i henholdsvis 2001 og 2002. I den periode i år har i alt 232 meldt sig som nye bloddonorer mod 135 sidste år. - Vi er meget tilfredse med det foreløbige resultat, siger overlæge for Blodbankerne i Frederiksborg Amt, Karin Magnussen. Hun forventer desuden, at de fortsat vil kunne mærke en effekt af kampagnen i de kommende måneder. - For at nå vores mål, der er at blive selvforsynende, mangler vi fortsat mindst 800 bloddonorer. Lige nu får vi hver uge leveret 40 portioner blod fra blodbanken i Slagelse, og der er relativt store udgifter forbundet med at købe blod fra andre amter, siger Karin Magnussen. Sidste år betalte amtet over en million kroner for blod indkøbt i blodbanker uden for amtet.

Donor Nyt

For at sikre en fortsat tilstrømning af nye, unge bloddonorer vil de 18- og 28-årige fremover automatisk få tilsendt en pjece fra blodbankerne. Ud af de 232 nye bloddonorer har også cirka 30 meldt sig til direkte på blodbankernes hjemmeside, www.fa-blodbank.dk.

14

- De unge synes, at det er meget lettere at tilmelde sig direkte på nettet frem for at skulle sende et brev, fortæller Mette Holck, lægesekretær i Blodbanken i

December 2002

Hillerød. Frederiksborg Amt har i alt fire blodbanker placeret ved sygehusene i Hillerød, Helsingør, Hørsholm og Frederikssund.


Hobro festede Hobro: 450 donorer og pårørende hyggede sig i Hobro Idrætscenter. En meget oplagt formand, Birger Rasmussen, kunne byde velkommen til donorfesten. Den nye leder af centerets cafeteria, Heidi Christiansen, havde sammensat alletiders menu. Daglig leder af idrætscenteret, Franz Jensen, havde som sædvanlig fint styr på det hele. Bernhards Trio spillede og sang, Kim Sjøgreen var helt fantastisk, og det var underholdning, der faldt i alles smag. Formanden og kassereren for donorkorpset overrakte rødvin til Leif Pedersen, Svend Nielsen og Hugo Rasmussen i anledning af, at de er blevet tappet 75 gange. Poul Erik Jensen fik en flaske Dr. Nielsen som markering af 100 ganges tapning, og Erik Gildsig fik rødvin som tak for udført arbejde i repræsentantskabet. På billedet ses fra venstre: Donorkorpsets formand Birger Rasmussen, Leif Pedersen, Svend Nielsen, Erik Gildsig, Hugo Rasmussen, Poul Erik Jensen og donorkorpsets kasserer Jytte Frederiksen.

Stor aktivitet på Fyn Fyn: Kampagnen for at skaffe 5000 nye donorer til Fyn betød flere forskellige arrangementer over sommeren. Dyrskuet i Odense fik besøg af Bloddonorerne, som i anledningen havde allieret sig med Organdonorerne. Det blev et frugtbart samarbejde, som betød, at man agiterede for hinandens formål. Bloddonorerne på Fyn har også været aktive på andre fronter. Frede Madsen, formand for Bloddonorerne i Odense, fortæller: - Vi har været med til Eventyrløbet i Odense, og på Midtfyns- og Langelandsfestival. Her fik vi mange unge i tale, og de både lyttede og stillede spørgsmål. Blandt andet om det gjorde ondt, men vi kunne berolige dem med, at det ikke er meget værre end et myggestik. Det er specielt de yngre genererationer i alderen 18 til 35 år man er ude efter, men selvom man er tæt på grænsen til de 60 år, er der god grund til at møde op, hvis man ellers er sund og rask.

Foto: Kresten Scheel

Frede Madsen (til højre) gjorde sammen med de andre frivillige en stor indsats for at skaffe flere donorer på dyrskuet i Odense.


Postbesørget blad nr. 12404 (0900 KHC)

Donorerne læser Donor Nyt! - Stor læserundersøgelse i hus I slutningen af september sendte Donor Nyt et spørgeskema ud til 1000 tilfældigt udvalgte læsere. Formålet var at finde ud af, hvad donorerne synes om bladet, om de mener at de får information nok, og om de stadig gerne vil modtage bladet. Der kom 505 skemaer retur - og meget, meget nyttige oplysninger om, hvad vores læsere forventer af Donor Nyt. Vi spurgte, om donorerne læser bladet. Her viste det sig, at tre ud af fire donorer ofte eller altid læser Donor Nyt. Faktisk er det under fem procent, der aldrig læser Donor Nyt. Vi spurgte også, om læserne fortsat gerne vil modtage bladet. Her svarede 85%, at de også fremover gerne vil modtage Donor Nyt. Vi spurgte om kvaliteten af Donor Nyts artikler. Her svarede størstedelen af de adspurgte, at de var tilfredse. Kun tre læsere, svarende til 0,6%, fandt, at Donor Nyts artikler er dårlige, og ingen syntes at de er meget dårlige. Hvad vil læserne så gerne informeres om i Donor Nyt? Her er det er tydeligt, at interessen for, hvad blodet bruges til, er meget stor. På samme måde forholder det sig med hensyn til forskning i blod og blodprodukter. Læserne vil også gerne høre mere om personer, der har haft glæde af

blodet. Disse ønsker vil vi selvfølgelig efterkomme på redaktionen, når emnerne til bladet udvælges. Blandt andet vil vi bestræbe os på at bringe flere nyheder om udenlandske forskningsresultater, der har med blod og blodprodukter at gøre. Undersøgelsen viste, at langt de fleste læsere er glade for Donor Nyts layout. Det fremgik samtidig, at jo ældre man er, jo mere tilfreds er man med layoutet. Sideløbende med læserundersøgelsen har Donor Nyts redaktion evalueret bladets grafiske linje. Det betyder, at Donor Nyts layout bliver justeret i løbet af det kommende år, så bladet kan følge med tiden. Vi er glade for, at en så stor en del af læserne fortsat ønsker at modtage bladet, hvilket blot giver os ekstra blod på tanden for at levere så godt et blad som muligt. Alle, der har deltaget i undersøgelsen, skal have endnu en tak for deres tid og den hjælpsomhed, de har udvist overfor Donor Nyt. Læserundersøgelsen vil blive gentaget om ca. to år, så redaktionen løbende kan holde sig ajour med, hvad læserne forventer af Donor Nyt.

Redaktionen ønsker god jul og godt nytår!

DONORTILMELDING

DN 69/2002

Stilling/Navn Gade Postnr.

Donor Nyt nr. 69 33. årgang December 2002 Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 1800 Frederiksberg C Tlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010 E-mail: donor-nyt@bloddonor.dk www.bloddonor.dk

By

Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen

Personnr./Fødselsdato

Telefonnr.

Arbejdssted

Telefonnr. / lokalnr.

Har du tidligere givet blod?

Ja

Nej

Hvor Evt. blodtype

Evt. bemærkninger

www.bloddonor.dk

Af Troels Nipper Nielsen

Redaktion: Kristian Broberg Thorkild Hansen Vivian Hesselberg Lundfold Karin Magnussen Troels Nipper Nielsen Malou Rode Lægefaglige konsulenter: Jan Jørgensen Ellen Taaning Design: Datagraf Auning AS Tryk: Graphx Trykt på svanemærket papir Forsidefoto: Scanpix

Ønsker at blive tappet i (stednavn)

Dato

Underskrift

Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad er velkomment, men med kildeangivelse. Oplag: 155.000 ISSN nr: 0902-2643 Næste udgivelse: Marts 2003

Donor Nyt 69  

Statens Serum Institut - på forkant med forskningen Får du jern nok i julen? ORIENTERING T I L BLODDONORERNE NR. 69 DECEMBER 2002 side 10–11...