Page 1

nr. 88 • juni 2008

side 6-7

NAT-testning af donorblod

Bloddonorernes jerndepoter

side 8-9 •

side 12-13

io at

nal bl

o

dd on or da

intern

g

Nyt blod og nyt hjerte


io at

nal bl

o

dd on or da

intern

leder

g

Tak til vores trofaste donorer International festdag

Hold jer informerede

Hvert år markeres Den Internationale Bloddonordag den 14. juni over hele verden. Det er dagen, hvor vi fejrer bloddonorsagen og anerkender den store indsats, verdens frivillige og ubetalte donorer yder. Årets tema er en hyldest til de trofaste, loyale donorer, der igennem adskillige år har støttet bloddonorsagen og taget sig tid til at blive tappet, når der var behov for det.

Målet med Den Internationale Bloddonordag er også at sætte fokus på, hvor afgørende den høje forsyningssikkerhed er. Vi har alle et ansvar for, at patienter over hele verden trygt kan modtage donorblod. Vi kan være meget stolte af vores egen situation herhjemme, da vi har en af verdens allermest sikre blodforsyninger.

Trofaste donorer giver sikkert blod Det er mange faktorer, der er afgørende for den høje sikkerhed i vores blodforsyning. En af dem er, at vores donorer er til rådighed, når der er behov for at tappe dem. En anden er, at de er ærlige omkring deres adfærd og oplyser om en eventuel smitterisiko, de kan have været udsat for. Og en tredje at de bliver ved med at være donorer, når de først er kommet ind i systemet – så længe det er muligt. Der er nemlig den store fordel ved faste donorer, at de kun kan have pådraget sig smitte i tidsrummet siden den seneste tapning, hvorimod nye donorer i princippet har hele livet indtil den første tapning til at være blevet smittet.

Men vi må ikke glemme, at det høje sikkerhedsniveau kun bliver opretholdt, hvis vi bliver ved med at værne om det. Derfor er det vigtigt, at donorerne holder sig informerede – blandt andet via Donor Nyt – og spørger i blodbanken, hvis de er i tvivl om karantæneregler eller har andre spørgsmål.

Tak for jeres store indsats Der skal herfra lyde en stor tak til alle vores loyale donorer. I gør en stor og prisværdig indsats for at hjælpe andre mennesker, og det er jeres fortjeneste, at vi til enhver tid kan behandle patienter med sikkert blod i Danmark. Lad os fortsætte de gode takter, så fremtidige generationer også kan være helt trygge, hvis de skulle få brug for blod.

Nye donorer modtages med glæde Der skal ikke herske tvivl om, at vi er meget glade for at få nye donorer. Vi er helt afhængige af, at vi hvert år kan erstatte de cirka 10 procent, der må stoppe af forskellige årsager. Og vi er rigtig glade for, at stadigt flere unge mennesker finder sagen vigtig. Det er dog et faktum, at det er ressourcekrævende at få en ny donor ind i systemet. Der er en række procedurer, blodbankpersonalet skal gennemgå, før en ny donor må blive tappet første gang. Og så er der statistisk set en større risiko for smitteoverførsel i blod fra nye donorer.

Donor Nyt nr. 88 39. årgang juni 2008

Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 1800 Frederiksberg C Tlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010 E-mail: donor-nyt@bloddonor.dk www.bloddonor.dk Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen

2

donor nyt • juni 2008

Rigtig god fest den 14. juni!

Med venlig hilsen

Niels Mikkelsen Præsident Den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer

Redaktion: Mikkel Dybtved Andersen Kristian Broberg Marie-Louise Frederiksen Andrea Krüger Holm Michael Bach Ipsen Karin Magnussen Malou Rode Ane Rønn-Poulsen Lægefaglige konsulenter: Karin Magnussen og Ellen Taaning

Design og tryk: Datagraf Trykt på svanemærket papir Forsidefoto: www.wbdd.org Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad er velkomment, men med kildeangivelse. Oplag: 225.000 ISSN nr: 0902-2643 Næste udgivelse: Oktober 2008


tekst ane rønn-poulsen foto michael bach ipsen

naboerne holder også fest Den Internationale Bloddonordag fejres over hele verden lørdag den 14. juni. I Sverige er der røde løbere og prisuddelinger på programmet, mens de tyske donorer inviteres indenfor hos Forbundsrepublikkens præsident Horst Köhler. De 10 svenske mobile blodbusser får travlt den 14. juni, hvor målsætningen er at teste 500 nye donorer.

I Sverige byder blodbankerne donorerne på lidt ekstra at spise og drikke, når de er blevet tappet, og i Skåne ruller de endda røde løbere ud. Og de 10 mobile blodbusser fra Umeå i nord til Lund i syd har som mål at teste 500 nye donorer lørdag formiddag.

Engageret journalist I Stockholm overrækkes prisen ”Årets Blodgivningsinsats 2008”. Prisen går til journalisten Tommy Schönstedt, der har taget initiativ til en artikelserie om bloddonation i avisen Expressen. I juni og august sidste år trykte avisen 13 spændende artikler og gav læserne mulighed for at tilmelde sig som donorer via en kupon eller elektronisk. Det gav rundt regnet 1.100 nye donorer fordelt i hele landet. Prismodtageren tog sig ikke kun af det journalistiske arbejde, men også af det administrative arbejde med de mange tilmeldinger.

Middag med præsidenten Hos vores naboer mod syd vil den tyske forbundspræsident Horst Köhler den 14. juni tage imod 70 udvalgte bloddonorer og frivillige fra det tyske Røde Kors. De er inviteret til Rigsdagen i Berlin, hvor de efter mødet med præsidenten får en guidet rundtur i byen. Dagen slutter med middag på den berømte restaurant Opernpalais, hvor deltagerne vil modtage et certifikat og et billede til minde om dagen.

FAKTA: Du kan læse mere om Den Internationale Bloddonordag på www.wbdd.org Selv om man flytter til det sydlige Sverige eller til Nordtyskland, kan man stadig godt give blod i Danmark – det eneste krav er, at man har et dansk cpr-nummer.

Roser til donorerne I Norge vil dagen også få stor medieopmærksomhed. Røde Kors’ Blodprogram plejer at forsyne blodbankerne med roser, som gives til de donorer, der tappes den 14. juni. I år er roserne dog gemt til et andet stort arrangement, nemlig Norsk Røde Kors Blodprograms 75-års jubilæum til efteråret, som også fejres med et stort seminar i Oslo.

juni 2008 • donor nyt

3


TeksT Eva Rødgaard Nielsen og Majken Vestergaard

Unge bloddonorer i Grækenland Virkeligheden kom tæt på deltagerne på ungdomskonferencen, der blev afholdt i det brandplagede Grækenland sidste sommer.

FAKTA: De repræsenterede lande var: Angola, Brasilien, Danmark, Estland, Frankrig, Grækenland, Italien, Letland, Malta, Rumænien, Slovenien og Spanien. I år afholdes den internationale ungdomskonference fra den 28. til den 31. august i Catania på Sicilien. Læs mere om Den Internationale Ungdomskomité på www.fiods.org

4

donor nyt • juni 2008

Trods heftige skovbrande i Grækenland strømmede unge mennesker fra hele verden til den internationale ungdomskonference i byen Loutraki en god times kørsel fra Athen. Deltagerne skulle udveksle erfaringer, tanker og ideer om bloddonation, og det var en interessant omgang, da der ud over repræsentanter fra ti europæiske lande var deltagere fra så eksotiske steder som Angola og Brasilien. Konferencen var arrangeret med kreativitet og stort engagement. Alle deltagere blev mødt i lufthavnen og guidet med tog til Korinth, hvorfra turen gik videre i bus mod konferencecenteret i Loutraki. På landevejen var der for hver 500 meter placeret et vinkende barn klædt i den græske informatør-bluse. Efter indkvarteringen kørte bussen til byens rådhus, hvor de delegerede blev budt velkommen af byens borgmester og underholdt med græsk folkedans, musik og taler.

Hårdt arbejde Der var et meget tæt program med workshops, der skulle give deltagerne fra de forskellige lande mulighed for at tale sammen og udveksle erfaringer. Blandt andet kunne italienerne fortælle, at de en gang om året holder olym-­ piade for deres bloddonorer og informatører. Ikke nok med det, holder de også fri resten af dagen, hvis de har været inde og give blod. Fra dansk side kunne vi berette om et meget velfunge-­ rende sundhedssystem, hvor der altid er blod nok. Vi er


foto Bloddonorerne i Danmark

forvænte herhjemme i den sammenhæng, og de danske deltagere udtrykte forundring over, hvor skidt det står til, så snart man er ude over de danske grænser. Det var en konference, der bød på mere end forventet. Der var over 40 grader i skyggen og en del tørke, som desværre gav grobund for de skovbrande, der var i området. Fra hotellet kunne man på den anden side af bugten se ilden, som lyste rødt og uhyggeligt fra bjergene. De lejede busser til deltagerne blev inddraget til evakueringen af de nærmeste områder, ligesom nogle få af arrangementerne på konferencen måtte aflyses. Mange mennesker i landsbyerne i området havde mistet familiemedlemmer i branden, og forståeligt nok var deltagerne berørte af situationen. Der blev holdt et minuts stilhed under afskedsmiddagen.

Ungdomsorganisationen på plads Arbejdet med at stabilisere Den Internationale Ungdomskomité var også på dagsordenen, og således blev der valgt en ny ledelse med Marion Duclos fra Frankrig som formand. Sekretær blev den afgående formand Leticia Ferreira fra Brasilien, og endelig gik kassererposten til Michail Drougos fra Grækenland. De tre skal stå i spidsen for at videreføre det arbejde, som blev startet på ungdomskonferencen i Litauen tilbage i 2004. Målet er at skabe ungdomskomitéer rundt omkring i alle de lande, som arbejder for ubetalt og anonym blodgivning, og specielt Danmark kan med stor ekspertise deltage i dette arbejde.

Næstformand for Bloddonorerne i Danmark, Mikkel Dybtved Andersen, har hidtil siddet i Den Internationale Ungdomskomité for Danmark, og han er yderst tilfreds med valget af nye ledere: – Det er dejligt at se, at Leticia, som har været en fremragende formand, vælger at fortsætte det store arbejde, så vi har nogle erfarne folk med på vognen. Derudover er det et stærkt valg, at Marion er blevet ny formand, for hun taler alle de tre officielle sprog i vores internationale organisation, så hun er en rigtig god brobygger.

Tilfredshed i den danske lejr Selv om naturens hærgen kom meget tæt på konferencen, var der i den danske delegation stor enighed om, at turen havde været det hele værd. En enkelt måtte dog et smut på sygehuset på grund af væskemangel, men hun fik en rigtig god behandling, og selv om det ikke umiddelbart bragte undtagelsestilstand hos deltagerne, så var det en god påmindelse om, at man skal tage sig af hinanden – og netop derfor er disse arrangementer vigtige. Tilfredsheden med det vellykkede arrangement blev ikke mindre af, at gæstfriheden var helt i top, selv om skovene i området var på vej til at blive til aske.

juni 2008 • donor nyt

5


Tekst Ane Rønn-Poulsen Foto Privat

en selvfølge

at hjælpe andre

Tine på 22 er både informatør for Bloddonorerne i Danmark og for organdonorsagen.

Om Tine: Tine Voight er 22 år og bor i Odense. Til daglig er hun studerende på Syddansk Universitet, hvor hun læser den engelsksprogede diplomingeniøruddannelse Global Management and Manufacturing. Ved siden af passer hun sit studiejob som kunderådgiver i TDC.

6

donor nyt • juni 2008

Tine Voight har trods sine bare 22 år haft alvorlig sygdom tæt inde på livet. Hendes far har gennemgået to organtransplantationer og derfor været afhængig af både organdonorer og bloddonorer. Nu vil Tine gerne være med til at sætte fokus på donation og på vores ansvar for at hjælpe hinanden. Tine er en helt almindelig ung studerende. Hun bor i Odense og er vokset op i en kernefamilie med far, mor og to mindre søskende på 17 og 13 år. Donor Nyt har sat Tine stævne en formiddag på Rigshospitalet, hvor hun har meldt sig til Bloddonorernes basiskursus for nye informatører.

Tine har selv været bloddonor, siden hun var 18 år, og hun runder snart de 10 tapninger. Det falder hende helt naturligt at hjælpe andre: – Man kan lige så godt give det, man kan, og det at give blod kræver ikke ret meget. Og så synes jeg, at det kunne være spændende at komme ud og møde nye mennesker. Både andre informatører og de nye bloddonorer, man forhåbentlig hverver. Det er vigtigt at sætte fokus på donorsagen i det hele taget, både blod- og organdonorsagen, påpeger Tine.

Uvisheden Det er ikke tilfældigt, at Tine nævner organdonorsagen. Den har hun nemlig haft tæt inde på livet.


Det hele begyndte i starten af 2001, hvor Tines far, Jes, følte sig træt og syg. Han var på det tidspunkt 43 år. Først kunne lægerne ikke finde ud af, hvad der var i vejen. Det var en hård periode, og med Tines egne ord blev ikke bare hendes far, men hele familien syg, fordi de alle var bekymrede og nødt til at tage hensyn.

Diagnosen Diagnosen lød i første omgang på lungebetændelse, men ved et lægetjek blev det konstateret, at Tines far havde vand i både lunger og ben og skulle indlægges akut. På Odense Universitetshospital konstaterede lægerne en uhelbredelig hjertesygdom forårsaget af en virus. Den eneste mulighed for at blive rask var at få transplanteret et nyt hjerte. Tine var på det tidspunkt 16 år. Flere måneders ventetid fulgte, men en nat i april 2001 skete der noget. Natteroen blev afbrudt af Jes Voights telefon, der ringede: Skejby Sygehus havde et hjerte klar til ham. Jes’ bror og svigerinde blev tilkaldt for at sørge for børnene, inden turen gik til Århus, hvor Jes blev opereret næste morgen. Han modtog tre liter donorblod under transplantationen, som heldigvis forløb helt efter bogen.

I dag er Tines far førtidspensionist, men stadig aktiv med huset og haven hjemme i Odense. Og så er han sammen med Tine begyndt at holde foredrag om det at være transplanteret – eller pårørende til en transplanteret. Netop Tines rolle som pårørende til en patient, som har været afhængig af andre menneskers beslutning om at donere noget af sig selv, har fået hende til at gå aktivt ind i arbejdet med at udbrede kendskabet til både organdonor- og bloddonorsagen.

Have a heart and a coke! Tines far lige efter sin hjertetransplantation på Skejby Sygehus. I forbindelse med operationen modtog han tre liter donorblod.

FAKTA: Meld dig som bloddonor på www.bloddonor.dk Tag stilling til organdonation via www.sundhed.dk

Tag stilling og gør en forskel Hendes primære interesse ligger i at få endnu flere unge til at tage stilling til det at være donor. – Den enkelte kan have mange grunde til ikke at ville være donor – det vigtigste er at tage stilling, siger hun. Ifølge Tine er det afgørende at møde de unge, der hvor de er – på gymnasier, universiteter, i idrætsforeninger og så videre. – Det er vigtigt at bruge kampagnemateriale, der henvender sig specifikt til unge, så de får den nødvendige oplysning om både bloddonation og organdonation – vi må kommunikere med dem i øjenhøjde, mener Tine.

Læs mere om informatørerne på side 15 og på www.bloddonor.dk

Donor fra fødslen Livet som transplanteret Et par måneder efter transplantationen var Jes Voight i fuld vigør igen. Han begyndte at løbe og havde endda flere kampe som fodbolddommer. Han vendte også tilbage til en fuldtidsstilling på GASA Odense som salgschef, men de senere år har han dog måttet erkende, at kræfterne ikke længere helt rækker til det høje aktivitetsniveau. Desuden har han det seneste års tid haft problemer med den ene nyre – en følgevirkning af den medicin, han må tage for ikke at afstøde det nye hjerte. I februar i år måtte han derfor igen på operationsbordet på Skejby Sygehus, hvor han gennemgik en succesfuld nyretransplantation.

Tine går ind for, at man skal stå i organdonorregistret fra fødslen, så man aktivt skal sige nej, hvis man ikke ønsker at være organdonor. – Folk har forskellige indstillinger til ting, og man skal til enhver tid respektere et nej, påpeger hun. – Men det er meget afgørende for den enkeltes valg, at man bliver ordentligt oplyst og informeret. Det er vigtigt at vide, hvad der sker, når man melder sig som donor, og hvordan det hjælper de patienter, der modtager ens blod eller organer – og ikke mindst deres pårørende. Det vil jeg meget gerne være med til at sætte fokus på, slutter hun.

juni 2008 • donor nyt

7


donor info Tekst og Foto Ane Rønn-Poulsen

Store forventninger til ny test Overlæge i Rigshospitalets Blodbank Henrik Ullum er begejstret for den nye NAT-testning af donorblod. Men et besøg i blodbanken må aldrig erstatte test hos egen læge, advarer han.

Når en bloddonor bliver tappet i blodbanken, bliver blodet testet for at sikre, at der ikke er smitte i blodet. Man tester for HIV og to typer leverbetændelse, som kaldes hepatitis B og hepatitis C. I dag bruger blodbankerne test, hvor smitten findes ved at finde antistoffer for HIV og hepatitis C, mens hepatitis B bliver fundet på baggrund af et protein i blodet.

Vinduesperioden snyder test For alle typer test gælder dog, at der går et stykke tid, fra en person er blevet smittet, til sygdommen kan findes i blodet. Dette tidsrum kaldes ”vinduesperioden”. Kroppen danner nemlig først antistoffer et stykke tid efter, at man er blevet smittet med en virus. Med de nuværende testmetoder er der en vinduesperiode for HIV på godt tre uger, mens den er cirka 45 og 70 dage for hepatitis B og C. Henrik Ullum påpeger dog, at disse intervaller kan variere og være væsentligt længere i nogle tilfælde. I meget sjældne tilfælde kan vinduesperioden være skyld i, at blodbanken ikke opdager en virus i

8

donor nyt • juni 2008

en portion blod. Idet donoren endnu ikke har dannet antistoffer, kan virus ikke måles i blodet, og den kan derfor i værste fald overføres til den patient, der modtager blodet. Det sker heldigvis ekstremt sjældent, da donorer generelt er rigtig gode til at svare ærligt på spørgeskemaerne i blodbanken.

Indførelse af NAT-test Alligevel har Folketinget besluttet at indføre en ny og endnu mere sikker testmetode, den såkaldte NAT-test. Hvor man i dag afslører virus ved at påvise antistoffer i blodet, tester man ved NAT-testen blodet for det arvemateriale (DNA og RNA), som virus producerer. Henrik Ullum forklarer processen: – Man opformerer arvematerialet fra virussen, så man fra at have nogle få kopier af det får rigtig mange, og med mange kopier er det lettere at finde materialet i den nye test. Vi finder nu selve virussen i stedet for at finde et biprodukt fra virussen. Da der er en forstærkningsproces indbygget, er testen meget mere følsom end de tidligere metoder, og NAT-testen er derfor meget sikker.

Da virus kommer hurtigere ud i blodet end antistofferne, bliver vinduesperioden væsentligt kortere med den nye NAT-test, og ifølge Henrik Ullum får patienterne nu den bedste sikkerhed mod HIV, hepatitis B og hepatitis C fra donorblod: – Fra at have været et af de få vestlige lande, der ikke udførte NAT-test, får vi nu en af de allerbedste testmetoder, der overhovedet findes. Vi får nedsat en i forvejen lav risiko med skønsmæssigt en faktor 10, forklarer den tilfredse overlæge.

Falsk positiv I nogle få tilfælde kan det forekomme, at der sker en forkert reaktion ved test af en portion donorblod for virus – selv om der ikke er virus i blodet. En sådan reaktion kaldes ”falsk positiv”. Hvis donor er så uheldig, at testen gentagne gange reagerer falsk positivt, får donor to års karantæne. Men det er vigtigt at pointere, at der er tale om et teknisk problem, og at en falsk positiv donor ikke er smittet, understreger Henrik Ullum. – Ingen testsystemer er perfekte, og tidligere oplevede vi jævnligt, at folk blev testet falsk positive, forklarer


Overlæge i Rigshospitalets Blodbank Henrik Ullum glæder sig til at indføre den mere sikre NAT-test, men advarer samtidig mod, at en donor bruger blodbanken som test efter en risikoadfærd.

han. Med NAT-testen, som er meget fintfølende, kan man straks med sikkerhed afgøre, om et positivt testresultat er ”sandt positivt” eller ”falsk positivt”.

Blodbanken er IKKE et testcenter De nye testmetoders korte vinduesperioder kunne måske friste nogen til gå i blodbanken for at blive testet efter en risikoadfærd. Men Henrik Ullum advarer på det kraftigste imod dette misbrug: – Det er meget uhensigtsmæssigt, hvis nogle opfatter blodbanken som en mulighed for at blive testet for sygdomme. Hvis vores bedre testning medfører, at mange flere personer, der har været udsat for risiko, donerer blod, risikerer vi, at vi ikke opnår en gevinst i form af højere sikkerhed. Dermed sættes alles sikkerhed over styr. Henrik Ullum opfordrer til, at donor ved mistanke om smitte eller sygdom beder om en pause fra at blive tappet og går til sin egen læge eller bruger nogle af de andre muligheder for at blive testet – for eksempel klinikker

FAKTA: NAT Forkortelsen NAT står for Nukleinsyre-AmplifikationsTest. Falsk positiv Læs mere om falsk positiv på www.bloddonor.dk

for hud- og kønssygdomme eller infektionsmedicinske afdelinger, hvor man kan blive testet anonymt.

Danmark er i top Selv om der under debatten om indførelse af NAT-testen har været meget postyr om sikkerheden i den danske blodforsyning, maner Henrik Ullum til besindighed: – Det har hele tiden været sikkert at modtage blod i Danmark. Vi har en meget lav smitterisiko blandt vores bloddonorer, og det er afgørende for den høje sikkerhed. Med indførelsen af NAT-testningen anvender vi de allerbedste teknologiske testmetoder, der findes – så fra at Danmark har været et rigtig sikkert sted at modtage blod, bliver det nu et ekstremt sikkert sted at modtage blod. NAT-testen forventes indført over hele landet i løbet af 2008 og 2009.

Man kan blive testet: • hos ens egen praktiserende læge • hos enhver anden praktiserende læge Man kan blive testet anonymt: • på klinikker for hudog kønssygdomme (Venerea-klinikker) • på specielle HIV-screeningsklinikker på hospitalerne Derudover kan man få anonym telefonisk rådgivning om HIV hos Sikker6.info på tlf. 33 91 11 19 eller via www.sikker6.info. Her kan du blandt andet få oplysninger om, hvilke sygehuse der tilbyder HIV-test og rådgivning. Kilde: www.netdoktor.dk

juni 2008 • donor nyt

9


Sygeplejersker og frivillige havde travlt med at informere og tage blodprøver på de mange fremmødte.

tv2 zulu er årets bloddonor Årets Bloddonor 2008 er nu fundet blandt mange oplagte kandidater. Vinderen er en lille afrikansk stammekriger!

Stammekrigeren er nok bedre kendt som symbol på TV2 Zulu. Tv-stationen blev indstillet til Årets Bloddonor 2008 af GivBlod, som blandt andet er PR-koordinerende for Region Hovedstadens syv donorkorps. GivBlod har haft et fantastisk samarbejde med TV2 Zulu i forbindelse med arrangementet ”Giv blod til Zulu og ta’ billetten”. Arrangementet foregik i Rådhushallen på Københavns Rådhus i februar, og omkring 450 mennesker mødte op for at melde sig som bloddonorer – og oven i hatten få to billetter til Zulu Awards. Af de 450 fremmødte fik mere end 200 taget blodprøver af de hårdtarbejdende sygeplejersker.

10

donor nyt • juni 2008

PR-medarbejder Merle Romose fra GivBlod begrunder indstillingen af TV2 Zulu: – Jeg synes, det var fantastisk, at de tænkte på os, da de gerne ville uddele billetter til Zulu Awards og samtidig støtte en god sag. Vi fik enormt mange tilmeldinger på dagen og ikke mindst en masse PR op til og på dagen. Det er sådan nogle tiltag, vi har brug for, for at få vores sag gjort til hverdagskost for danskerne. Vi skal have nogle ressourcestærke spillere med. Zulu har et stærkt brand og en ung målgruppe. Den officielle kåring af TV2 Zulu som Årets Bloddonor 2008 finder sted på Rådhuspladsen lørdag den 14. juni på Den Internationale Bloddonordag.


Tekst Andrea Krüger Holm foto BLODDONORERNE I DANMARK

Feriekrise – eller agurketid? Flere gange om året fortæller medierne: Blodbankerne mangler blod i ferieperioderne – det kan koste menneskeliv! Men er det virkelig så slemt? Og hvad gør blodbankerne for at undgå blodmangel?

Flere gange om året, for eksempel ved påske-, sommer- og juleferie, falder antallet af tapninger i landets blodbanker. I helligdagene holder blodbankerne lukket og tapper slet ikke, mens der blot er nedsat aktivitet i sommerperioden. Dels er der færre mennesker på arbejde i blodbanken, og dels vælger færre donorer at lade sig tappe. Men selv om det er ferietid, er der stadig brug for blod. I ferietiden er der færre planlagte behandlinger, men der sker desværre stadig ulykker, ligesom de kronisk syge patienter har brug for blod hele året. Men kan man som bloddonor nu ikke holde ferie med god samvittighed?

FAKTA Et eksempel: Region Midtjyllands Blodbank Øst er en samlet betegnelse for blodbankerne i Århus, Grenå, Randers, Silkeborg, Odder og Skanderborg. Her er den normale lagerbeholdning på godt 1.300 portioner røde blodlegemer.

Planlægning betyder alt Det er blodbankernes ansvar at sørge for, at der er blod nok hele året rundt – dermed også i ferieperioderne. Derfor lægger de hvert år en plan for deres tappeaktiviteter, så de til enhver tid kan opfylde behovet for blod. Før hver ferie sørger blodbankerne derfor for at fylde lagrene op, så de har noget at tage af, når der er brug for det. I perioderne op til en ferie foretages der således flere tapninger end normalt. Der er altså ingen grund til, at man som bloddonor skal have dårlig samvittighed over at holde ferie – men det er godt, hvis man kan afse tid til at komme i blodbanken og blive tappet, inden man tager af sted.

Faste donorer er i høj kurs Da blod har begrænset holdbarhed, er det nødvendigt at bygge lagrene op over længere tid og at supplere dem i løbet af ferieperioden. I disse perioder har blodbankerne særligt brug for de faste donorer. Fordelen er, at de er vant til at blive tappet, og det er derfor muligt at få flere donorer ’igennem systemet’. Nye donorer bliver ikke tappet første gang, de er i blodbanken – de får taget en blodprøve og udfylder et spørgeskema.

Blodmangel? Det kan ske, at blodbankerne trods omhyggelig planlægning løber tør for blod. I de tilfælde er det muligt at få blod fra andre blodbanker. Takket være vores donorers store indsats og på grund af god planlægning koster ferietiden heldigvis ikke menneskeliv på grund af blodmangel. I hvert fald ikke så længe vi i Danmark har så mange gode, faste donorer, der er villige til at lade sig tappe regelmæssigt, og som oven i købet husker blodbanken i forbindelse med ferierne.

For at forebygge en mangelsituation bestræber blodbankerne sig på, at der i ugerne op til sommerferien indkaldes et forøget antal bloddonorer. Fra slutningen af maj til midt i juni øges antallet af tapninger, så lageret kommer op på omkring 1.650 portioner røde blodlegemer, hvilket svarer til en stigning på ca. 25%. Tilsvarende øges antallet af tapninger også op mod årets øvrige ferier. Det sker for at sikre, at hospitalerne kan få de forsyninger af donorblod, de har behov for – selv i en periode, hvor mange bloddonorer holder ferie og derfor kan være vanskelige at få til tapning. Dette kan kun lade sig gøre, fordi bloddonorerne udviser stor forståelse og velvilje. Kilde: Afdelingssygeplejerske Hanne Haahr og overlæge Niels Grunnet, Blodbanken, Skejby Sygehus.

juni 2008 • donor nyt

11


TeksT Karin Magnussen Overlæge Blodbanken, Region Hovedstaden

Ferritin er et protein, der lagrer jern. På figuren ses jernet som det mørke i midten.

Succes med jerntilskud Lav blodprocent som følge af jernmangel er et problem for mange bloddonorer. Ny forskning viser, at man med en forholdsvis enkel indsats kan afhjælpe problemet markant.

Kort fortalt tager proceduren udgangspunkt i undersøgelser af både hæmoglobinkoncentration og kroppens jerndepot, kaldet ferritin. Det kan nemlig godt lade sig gøre at have en hæmoglobinkoncentration, der tillader tapning, og samtidig have et meget lavt jern­depot i kroppen – ligesom det modsatte også kan være tilfældet.

Jernmangel er et almindeligt problem i befolkningen, og især hos bloddonorer kan det føre til lav hæmoglobinkoncentration – også kendt som blodprocent. Dette er et problem for bloddonorerne og også for blodbankerne, da man ikke må tappe donorer med lav hæmoglobin­ koncentration. I Danmark følger vi de europæiske retningslinjer, og de lavest accepterede værdier er på henholdsvis 7,8 mmol/liter for kvinder og 8,4 mmol/liter for mænd. En del mennesker har normalt en lavere hæmoglobin­koncentration end dette.

Målinger af begge faktorer sikrer, at man inden eventuel behandling udskiller de donorer, der ikke vil have glæde af et jerntilskud. Det kan gøre sig gældende i sjældne tilfælde, hvis donor er syg, men oftest drejer det sig om donorer, som naturligt har en lav hæmoglobin­ koncentration uden at mangle jern. Disse personer er helt raske – de kan bare ikke være bloddonorer, da deres hæmoglobinkoncentration ligger under den lavest accepterede værdi. Et jerntilskud vil ikke ændre noget for dem. Proceduren sikrer altså, at hjælpen kun sættes ind over for de donorer, der har gavn af et jerntilskud.

Vi tilstræber glade donorer

Jerntabletter skal hjælpe

Mange donorer er frustrerede over at blive afvist i blodbanken på grund af for lav hæmoglobinkoncentration, ligesom det kan få donorerne til helt at blive væk, særligt hvis de oplever problemet gentagne gange.

Ved en tapning mister en bloddonor lidt mere end 200 mg jern, hvilket svarer til et jerndepot på 30 mikrogram/liter. Bloddonorer skal derfor gerne have et jerndepot, som er større end dette. Hvis jerndepotet måles til at være mindre end 60 mikrogram/liter, bliver donor tilbudt jerntabletter.

På Herlev Hospital indførte man i 2005 en procedure til undersøgelse af donors jerndepot (ferritin), og på baggrund heraf tilbydes jerntilskud for at forebygge lav hæmoglobinkoncentration. Det overordnede formål med undersøgelsen var at undersøge effekten af proceduren på hæmoglobin- og jernkoncentrationen hos donorerne. Derudover skulle undersøgelsen vise, hvordan behandlingen fungerer for både donorer og blodbankpersonale.

12

Behandlingsproceduren

donor nyt • juni 2008

De 879 donorer, som deltog i undersøgelsen, havde alle en lav hæmoglobinkoncentration – enten lige på eller under den accepterede grænse for bloddonorer. De fik alle 50 jerntabletter til indtagelse i tiden efter den første tapning, og hvis jerndepotet var under 60 mikrogram/liter, blev de tilbudt 20 tabletter efter de følgende tapninger. Derudover fik donorerne både mundtlig og skriftlig information om jernholdig kost og om, hvilke fødevarer der hæmmer jernoptaget.


FAKTA:

Lovende resultater Forsøget med at benytte den udarbejdede procedure viste sig at have en god effekt. Jerntabletterne resulterede i en betydelig stigning i hæmoglobinkoncentrationen for både de deltagende kvinder og mænd, hvilket var en væsentlig årsag til, at det lykkedes at bibeholde størstedelen af donorerne frem for at måtte afvise dem. I juli 2007, to år efter at undersøgelsen blev påbegyndt, var 79 procent af kvinderne og 85 procent af mændene stadig aktive donorer. Deltagerne fordelte sig som vist i skemaet forneden.

Der er hjælp at hente Jernmangel – altså lavt ferritin-niveau – kan være ubehageligt for donorerne, da det kan nedsætte deres udholdenhed og også bidrage til en sygdom, der giver uro i benene. Og lav hæmoglobinkoncentration gør, at man bliver træt og uoplagt. Disse gener har afholdt mange donorer fra at komme tilbage i blodbanken, men undersøgelsen på Herlev Hospital har vist, at en forholdsvis enkel indsats med jerntilskud samt mundtlig og skriftlig vejledning hjælper. Det giver donorerne en større tilfredshed og fører i sidste ende til, at flere fra den udsatte gruppe fortsætter som donorer uden problemer – selv om de oprindeligt slet ikke kunne blive tappet.

Undersøgelsens udformning Undersøgelsen er foretaget i perioden fra juli 2005 til marts 2006 ud fra studier af 879 bloddonorer (701 kvinder og 178 mænd), der alle havde en hæmoglobinkoncentration på eller under den accepterede grænse for bloddonorer. De 879 donorer, der opfyldte kriterierne for at deltage i undersøgelsen, udgjorde cirka 6% af blodbankens samlede antal donorer i forsøgsperioden.

Jernholdig kost Man kan selv gøre noget for at holde sine jerndepoter fyldte og dermed hjælpe til at opretholde en normal blodprocent. De bedste jernkilder er indmad, kød, skaldyr og fisk, langtidshævet groft brød, grønne grøntsager, tørrede frugter og bælgfrugter. C-vitamin er med til at fremme optagelsen af jern, da jern bindes til C-vitamin og dermed bliver lettere at optage fra tarmen.

Hæmoglobinkoncentration kaldes i daglig tale blodprocent. Blodprocenten illustrerer blodets indhold af de røde blodlegemers farvestof hæmoglobin. De røde blodlegemer er ansvarlige for at transportere ilt rundt i kroppen, og det er derfor vigtigt, at man har en høj koncentration at tage af, når man bliver tappet.

Jernhæmmende kost Der er imidlertid også nogle stoffer, der hæmmer optagelsen af jern i kroppen – her skal man især være varsom med te, kaffe, hvidt brød og rødvin, der indeholder store mængder af stoffer, der binder jern, så det ikke kan optages fra tarmen. Se desuden vores pjece ”Jern i kosten” på www.bloddonor.dk

Ferritin er et specielt protein, der lagrer jern.

Hæmokromatose er en sygdom, hvor man mangler den naturlige hæmning i optagelsen af jern. Et jerntilskud til disse personer kan gøre dem syge, og det er derfor Status i juli 2007, to år efter forsøgets påbegyndelse: vigtigt at undersøge Aktive Ikke fremmødte Donorer udelukket Donorer udelukket Donorer udelukket pga. donorerne, inden de får donorer donorer pga. hæmoglobin pga. sygdom andre omstændigheder jerntabletter med hjem 79% 15% 4% 1% 1% Kvinder fra blodbanken.

Mænd

85%

7%

4%

3%

1%

juni 2008 • donor nyt

13


landet rundt

første opgave for vores Nye protektor Næstved HKH Kronprins Frederik har afløst sin far, HKH Prins Henrik, som protektor for Bloddonorerne i Danmark. Prins Henrik har været protektor for bloddonorsagen siden 2001 og haft stor betydning for arbejdet med at sætte fokus på sagen.

Herefter indviede den nye protektor transfusionscentret og fik overrakt Pelikanvasen, der er designet af glaskunstneren Pernille Bülow.

Foto: Finn John Carlsson

Den officielle overdragelse af protektionen skete i februar ved indvielsen af Danmarks første regionale transfusionscenter i Næstved. Bloddonorerne bød velkommen til Kronprins Frederik, som udtrykte sin store respekt for de mennesker, som frivilligt og ubetalt møder op i blodbanken for at få et stik i armen – og dermed yder et uerstatteligt bidrag til behandlingen af danske patienter.

Landsformand Valdemar Riis Søndergaard overrækker Bloddonorernes nye Pelikanvase, som ellers kun gives til bloddonorer, der har givet blod 100 gange.

Storstilet donorfangst i Randers Randers Handelsskolen Minerva i Randers har tradition for at yde en bemærkelsesværdig indsats for at skaffe nye bloddonorer. I år var ingen undtagelse, da skolen i slutningen af januar var vært for et stort arrangement, som skulle skaffe nye donorer blandt skolens elever. Trækplasteret ved årets arrangement var racerkøreren Jason Watt. Han fortalte med stor entusiasme om sit liv og om at fighte sig gennem sygdom – og om hvordan man kan hjælpe ved at give blod. På grund af medicin kan han ikke længere selv være bloddonor, men han fik sammen med initiativtagerne på skolen 217 nye donorer til at melde sig. Heraf var de 69 under 18 år, så de vil blive kontaktet, når de fylder 18.

Jason Watt fortalte om sit liv og om, hvor vigtigt det er at hjælpe andre ved at være bloddonor.

14

donor nyt • juni 2008

Ud over foredraget af Jason Watt var der workshops på programmet, og dagen efter kunne eleverne klassevis få lejlighed til at stille spørgsmål og få taget deres blodtryk. To klasser kunne ikke være med til arrangementet, da de var ude af huset på dagen. Fra disse klasser har hele 48 efterfølgende meldt sig som donorer.


ungt blod Tekst og foto Ane Rønn-Poulsen

‹‹ Hvad sker der med blodet efter tapningen? ‹ Kursusdeltagerne prøvede kræfter med at informere om donorsagen og at hverve nye donorer ’i praksis’.

Frivillige med masser af engagement Den sidste lørdag i marts var 22 entusiastiske unge mellem 18 og 30 år samlet på Rigshospitalet. De havde meldt sig til Bloddonorernes basiskursus, som skal ruste dem til deres fremtid som informatører for bloddonorsagen. De kom med morgentoget fra alle egne af landet. Fælles var interessen for bloddonorsagen og en stor portion engagement i det frivillige arbejde. På Rigshospitalet ventede en interessant dag med en masse information, indtryk og diskussion – og ikke mindst mødet med de andre unge.

Indblik bag kulisserne Dagen begyndte med en rundvisning i tappelokalerne og Rigshospitalets blodbank, der er landets største. Selve blodbanken er normalt ’lukket land’ for donorerne, men i anledning af kurset havde vi fået lov til at kigge indenfor. Det er blandt andet her, de tappede blodportioner bliver centrifugeret og derefter opdelt i henholdsvis røde blodlegemer, plasma og blodplader.

Hvad skal man vide som informatør? Rundvisningen gav et godt indtryk af, hvad der sker med blodet efter tapningen – og viste, hvordan blodet gavner en hel masse patienter. Derudover fik de nye informatører en masse at vide om Bloddonorerne i Danmark og de lokale korps. De fik gennemgået karan­tænereglerne og lærte, hvordan de skal oplyse om bloddonorsagen og hverve nye donorer. Det er den type opgaver, de kommer ud for, når de fremover skal ud og møde danskerne på markeder,

festivaler, til motionsløb eller på uddannelsesinstitutioner.

Learning by doing Det er en kendt sag, at man lærer en færdighed bedst ved at prøve den i praksis. Derfor skulle de nye informatører da også igennem en ’donor-hverve-leg’, hvor nogle fik til opgave at være informatører på en festival, og andre skulle agere forskellige typer festivaldeltagere. Efter hvert ’møde’ evalueredes situationen, og de forskellige tilfælde blev diskuteret.

De unge er vigtige ambassadører Bloddonorerne i Danmark prioriterer det frivillige arbejde meget højt. Al erfaring viser, at unge er de bedste ambassadører til at hverve andre unge. Bloddonorsagen nyder stor interesse og velvilje i befolkningen, men det er alligevel fortsat vigtigt at have de unge til at sætte fokus på sagen. Nye kræfter er afgørende for, at vi også i de kommende mange år kan have en af de allerbedste blodforsyninger i verden.

FAKTA: Hvad er en informatør? En informatør er et ungt menneske på mellem 18 og 30 år, der har lyst til at gøre en frivillig arbejdsindsats for at informere om bloddonorsagen og at hverve nye bloddonorer. Bloddonorerne i Danmark har nu ca. 250 informatører. Vi kan altid bruge flere frivillige! Skulle du have fået blod på tanden og lyst til at vide mere om de frivillige informatører, så besøg www.bloddonor.dk

Kurset på Rigshospitalet viste med al tydelighed, at der heldigvis er masser af engagerede unge, der har lyst til at yde en frivillig indsats – og til at få en masse gode oplevelser og socialt samvær igen.

juni 2008 • donor nyt

15


Bloddonorerne fejres over hele verden Den Internationale Bloddonordag markeres hvert år den 14. juni.

GivBlod og Bloddonorerne i Region Hovedstaden indtager Rådhuspladsen på Den Internationale Bloddonordag den 14. juni. Det gjorde de også sidste år, som det ses her.

Den Internationale Bloddonordag er dagen, hvor man hylder alle verdens bloddonorer. Dagen markeres både i Danmark og i en lang række andre lande med fantasifulde, sjove og oplysende arrangementer lige fra motionsløb og marcher til musik og mulighed for blodtypebestemmelse. De lokale donorkorps yder hvert eneste år en formidabel indsats for at gøre dagen så festlig som muligt. Temaet for 2008 er at hylde de trofaste donorer – altså dem, der igen og igen kommer i blodbanken for at blive tappet. De er med til at trække det seje læs og sørge for, at verdens blodforsyning er så sikker som overhovedet muligt. Statistikken

viser nemlig, at jo flere trofaste donorer, der tappes, jo mindre er risikoen for smitteoverførsel. I Danmark har de mange trofaste donorer betydet en meget høj forsyningssikkerhed, således at der altid er det nødvendige blod til alle danske patienter. Herhjemme vil bloddonorsagen være synlig i gadebilledet på denne dag over hele landet – på rådhuspladser, togstationer og i bybilledet. Dagens væsentligste formål er at fejre de trofaste donorer, men derudover er det også hensigten at skabe opmærksomhed om bloddonorsagen og at skaffe nye donorer. Vi glæder os til at fejre vores fælles sag med manér!

donortilmelding

dn 88/2008

www.bloddonor.dk

er du sund og rask, mellem 18 og 60 år og vejer over 50 kilo, kan du blive bloddonor. Brug denne kupon, send en sms med teksten BLOD til 1299, eller Meld dig til på www.bloddonor.dk

Navn Gade Postnr.

By

E-mail Fødselsdato Dato

Telefonnr. Underskrift

Vesterbrogade 191 • 1800 Frederiksberg C

✂ Sendes ufrankeret Bloddonorerne betaler portoen

Bloddonorerne i Danmark +++ 6046 +++ 1931 Frederiksberg C

Donor Nyt 88  

r d A g Nyt blod og nyt hjerte • side 6-7 NAT-testning af donorblod • side 8-9 Bloddonorernes jerndepoter • side 12-13 nr. 88 • juni 2008

Advertisement