Issuu on Google+

nr. 93 • November 2009

Hver 3. portion blod går til en kræftpatient Idrætsfolk kan godt give blod

side 8-9

Myten om spinat passer ikke

side 10

side 4-5

Donorblod redder ufødt side 6-7


leder

Pas på dig selv! Donorer er sunde og raske mennesker, og vi ved, at mange heldigvis er fysisk aktive. I dette blad fokuserer vi på jeres sundhed. Vi punkterer også den sejlivede myte om, at spinat er godt for kroppens jerndepoter. Det er desværre ikke sandt. Men det gamle råd om at spise varieret og være fysisk aktiv gælder stadig. Vi giver også gode råd om, hvordan du får den bedst mulige oplevelse i blodbanken. Inden tapningen er det vigtigt ikke at være dehydreret, og den letteste vej ud af dehydrering er at drikke vand og undgå for megen kaffe, te og alkohol. Også lige før tapningen er det godt at drikke, og her er det faktisk okay at drikke kaffe. En god væskebalance er en stor hjælp til, at tapningen forløber godt. Når du er klar til at blive tappet, er der også et par ting, du kan være opmærksom på. For at stikket bliver ukompliceret, er det vigtigt, at du hviler din arm og holder den næsten helt strakt. Når tapningen er overstået, skal du holde med et par fingre over tappestedet i to minutter, mens din arm er løftet og næsten strakt. Mens du hviler i omkring 10 minutter, får du noget at drikke, og tappepersonalet dobbelttjekker din identitet.

Pas lidt på armen resten af dagen, så det lille sår ikke springer op. Hvis noget særligt gør sig gældende, og du skal være ekstra påpasselig, skal tappepersonalet nok fortælle dig det. Men donorer skal også nyde livet, og derfor har redaktionen fundet en herlig opskrift på hvid gløgg, som du finder på bagsiden. Mens du nyder denne drik, kan du læse om lille August, der for to år siden fik donorblod, mens han lå inde i sin mors mave. Han har det godt takket være alle de danske bloddonorer. På redaktionens vegne vil jeg ønske dig en glædelig jul og god læselyst.

Med venlig hilsen

Karin Magnussen Overlæge Blodbankerne i RegionH

Influenza A (H1N1) En eventuel kommende massespredning af H1N1-virus i den danske befolkning vil næppe påvirke det danske blodsystem i nævneværdig grad. De danske blodbanklæger har længe forberedt situationen i samarbejde med deres udenlandske kollegaer og vurderer, at der fortsat

Donor Nyt nr. 93 40. årgang November 2009

vil være blod til de patienter, der har behov for det. Det er dog vigtigt at huske på, at man ved blodtapning skal være helt sund og rask. Bliver man syg inden for 48 timer efter en tapning, skal man straks give telefonisk besked til

Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 1800 Frederiksberg C Tlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010 E-mail: donor-nyt@bloddonor.dk www.bloddonor.dk Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen Lægefaglige konsulenter: Karin Magnussen og Ellen Taaning

2

donor nyt • November 2009

Redaktion: Mikkel Dybtved Andersen Sanne Bunch-Nielsen Marie-Louise Frederiksen Michael Bach Ipsen Karen Leidesdorff Madsen Karin Magnussen Steffen Nielsen Malou Rode Ane Rønn-Poulsen

blodbanken, da blodbanken dermed kan sikre, at der ikke kommer smitte til svage patienter via donorblod. Karantænen efter udbrud af H1N1influenza er to uger efter en raskmelding. Vaccination i Danmark mod H1N1-influenza giver ikke karantæne.

Design og tryk: Datagraf Trykt på svanemærket papir Forside: Bloddonorerne i Danmark Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad er velkomment, men med kildeangivelse. Oplag: 225.000 ISSN nr: 0902-2643 Næste udgivelse: Marts 2010


Illustration Annette Carlsen

November 2009 • donor nyt

3


Tekst Mikkel Dybtved Andersen

Kræftpatienter er storforbrugere af blod Alt forbrug af blod i Danmark bliver registreret i Dansk Transfusionsdatabase, så lægerne ved nøjagtigt, hvilke patienttyper, der modtager det danske donorblod.

I løbet af 2008 gav de danske donorer i alt 353.611 portioner blod. Efter en forarbejdning i blodbankerne blev de omdannet til 452.772 portioner røde blodlegemer, plasma og blodplader. Det viser et udtræk fra Dansk Transfusionsdatabase, hvor hver eneste blodportion bliver registreret. Med denne registrering kan blodbanklægerne følge med i, hvad blodet fra de mange frivillige donorer bliver brugt til, og i oktober 2009 kørte ledelsen bag databasen for første gang et landsdækkende udtræk af listen og inddelte de 206 forskellige diagnosegrupper i ni hovedkategorier.

siger han og forklarer, at der allerede på nuværende tidspunkt skjuler sig kræfttilfælde i statistikken: – Vi har en meget stor andel af vores blodforbrug i kategorien ”Diverse”, og her er der uden tvivl givet blod til patienter med kræft, hvor kræften ikke er blevet opdaget på tidspunktet for transfusionen.

Stor spredning af blodforbruget Ud over de mange forskellige kræfttyper, hvor blod med fordel kan bruges, bliver blodet også brugt til mange andre sygdomme og traumer. Der er registeret et blodforbrug på i alt 3.554 forskellige diagnoser i løbet af 2008.

Kræftpatienter bruger mest Der er ingen tvivl om, at kræftpatienterne er dem, der modtager mest blod. Hele 34 procent af alle de friske blodkomponenter går til denne gruppe patienter, og her har behandlingen to formål. For det første har blodet en stor livreddende effekt for de patienter, der ikke selv er i stand til at producere nok blodceller, men også hos døende patienter gør blodet en forskel: – Modsat de fleste andre lande har vi i Danmark så tilstrækkeligt med blod, at vi også kan give det til patienter, som ikke vil overleve. Blodet giver patienterne en bedre livskvalitet de sidste måneder, og det er også en meningsfuld behandling, siger Niels Mikkelsen, der er generalsekretær hos Bloddonorerne i Danmark. Lederen af Dansk Transfusionsdatabase, overlæge Kjell Titlestad, finder det ikke overraskende, at en så stor del af blodet går til behandling af kræft, og han tror, at andelen vil stige i fremtiden: – I takt med at befolkningen bliver ældre og ældre, vil vi formodentlig skulle behandle endnu flere kræfttilfælde,

4

donor nyt • November 2009

Overraskende nok ligger ”Skader” ret lavt på listen over blodforbruget, og kun godt syv procent af blodet bliver brugt i forbindelse med trafikuheld og andre typer skader, hvor der opstår en kraftig blødning. Kategorien ”Diverse” er temmelig stor, da knap hver fjerde blodudlevering fra blodbanken falder i den kategori. Blodet bliver brugt på cirka 100 diagnosegrupper, der ikke rigtig passer ind i de otte andre hovedkategorier. Blandt andet sygdomme i knogler, muskler, åndedrætsorganer, nervesystemet, øjne, ører og hud kommer med i ”Diverse”-kategorien. I denne gruppe ses også en meget stor undergruppe, der hedder ”Personer i kontakt med læge eller sygehus med henblik på undersøgelse”. I alt 10.237 portioner blod blev udleveret til denne gruppe, der dækker patienter, som endnu ikke har fået stillet en diagnose.

Flere blodprodukter fra plasma Udover de friske blodprodukter, der mere eller mindre går


direkte fra donorarm til patient, bliver størstedelen af plasmaet sendt til yderligere forarbejdning. Plasmaprodukterne indgår ikke i statistikken fra Dansk Transfusionsdatabase, men produkterne har stor betydning for patientbehandlingen. Eksempler på forarbejdede plasmaprodukter er albumin, der modvirker chok og anvendes ved operationer; antitrombin, der indvirker på blodets evne til at størkne; immunglobuliner, der anvendes til behandling samt forebyggelse af infektioner; og visse faktorprodukter, der anvendes til bløderpatienter. Alle dele af blodet bliver således brugt til patientbehandling, og af alt blod tappet i Danmark går langt under én procent til spilde.

Danmark i førertrøjen Den danske registrering af blodforbruget er så grundig, at der ikke findes sammenligningsgrundlag i andre lande. Danmark er med andre ord det eneste land, hvor man i meget små detaljer kan se, hvad alt blodet bliver brugt til. Andre lande følger dog pænt med, og inden længe vil det være muligt at sammenligne det danske blodforbrug med andre landes. Men transfusionsdatabasen er allerede et vigtigt arbejdsredskab i de fortsatte bestræbelser på at nedbringe det danske blodforbrug, som fortsat er det højeste i verden. Blodbanklægerne kan sammenligne forbruget på forskellige hospitalsafdelinger og derved give endnu bedre rådgivning baseret på erfaringer om den bedst mulige anvendelse af det danske donorblod. 2%

Røde blodlegemer 2%

1%

Plasma

Plasma

1%

Kræft

6%

6%

2%

Blod

1%

8%

6%

16%

Diverse

8%

8% Hjerte-kar-sygdomme

34%

Diverse

Sygdomme i fordøjelsessystemet

Mor-barn Skader/traumer Infektioner Nyresygdomme

Infektioner 23%

29%

Nyresygdomme

Sygdomme i blod og bloddannende organer (ikke kræft) Nyresygdomme

Sygdomme i blod 23% og Beregnet på 62.390 portioner plasma bloddannende organer (ikke kræft)

Sygdomme i blod og bloddannende organer (ikke kræft)

Mor-barn

24%

Hjerte-kar-sygdomme

Sygdomme i Infektioner fordøjelsessystemet 29%

13%

12%

Diverse

Kræft

Skader/traumer Hjerte-kar-sygdomme

13%

Sygdomme i fordøjelsessystemet Skader/traumer

11%

Kræft

Plasma

16%

Mor-barn

fakta: Beregnet på 343.321 portioner røde blodlegemer

Beregnet på 62.390 portioner plasma

Blodplader 1%

Total

2%

Blodplader

6%

Kræft

3% 3%

Diverse

2%

1%

6% 7%

Hjerte-kar-sygdomme Sygdomme i fordøjelsessystemet

11%

Skader/traumer 11% 59%

15%

Infektioner

Infektioner

Mor-barn

Mor-barnDe

13% Nyresygdomme

Sygdomme i blod og bloddannende organer (ikke24% kræft)

Beregnet på 47.061 portioner blodplader (hver portion består af blodplader fra i alt fire donorer)

34%

Blod er et levende biologisk produkt, der består af røde blodlegemer, hvide blodlegemer samt blodplader, der flyder rundt i en væske kaldet plasma. Blodet Total udgør omkring 7 procent af et Kræft menneskes vægt, og heraf udgør Diverse de røde og hvide blodlegemer Hjerte-karsygdomme cirka 45 procent af blodSygdomme i fordøjelsessystemet mængden. Plasma udgør de resterende 55 procent. Skader

Beregnet på 452.772 portioner blod

hvide blodlegemer bliver sorteret fra blodprodukterne Nyresygdomme og bliver dermed ikke brugt Sygdomme i blod og til patientbehandling. bloddannende organer (ikke kræft) Læs mere om Dansk Transfusionsdatabase på dtdb.dk

November 2009 • donor nyt

5


Foto Bloddonorerne i Danmark og privat TeksT OG FOTO Mikkel Dybtved Andersen

Blod i mors mave Et rutinetjek i forbindelse med en forkortet livmoderhals blev startskuddet til et par måneders bekymring hos en lille familie på Nørrebro i København.

Det er efterår, og lille August render rundt i lejligheden kun et stenkast fra Rigshospitalet i København. Ud over at være en smule agtpågivende over for den fremmede mand i stuen, så laver August, hvad toårige er bedst til, nemlig at kigge lidt på Bamse og Kylling i fjernsynet, spise en kiks og hænge op ad mors og fars ben – alt sammen naturligvis på skift. Han ænser slet ikke, at vinteren er på vej, og at han snart fylder to år.

Rutinetjek forvandlet til mareridt Historien om August begynder for to år siden. Det er den 18. december 2007, og Augusts mor, Doreen Bbaale på 23 år, er gravid i 31. uge. Dermed har hun omkring to måneder tilbage, inden hun skal føde, da hun bliver indlagt på Hvidovre Hospital på grund af en forkortet livmoderhals og tegn på, at en fødsel er nært forestående. Doreen er lidt bange og nervøs over graviditeten: – Jeg kunne ikke længere mærke så meget liv, fortæller hun og fortsætter: – Tidligere kunne jeg føle masser af liv, specielt om aftenen, men det begyndte at aftage, og det gjorde mig virkelig bekymret. Doreen bliver helt rutinemæssigt scannet, og scanningen viser, at livmoderhalsen er ved at finde sit normale leje, så Doreen må faktisk gerne tage hjem igen. Sygeplejersken vælger også at scanne August – bare for en sikkerheds skyld. – Jeg kunne se lille August på skærmen og smilede – men smilet stivnede brat, erindrer Doreen om episoden, hvor sygeplejersken udbryder: – Det er altså ikke sjovt, for der er noget helt galt her! Sygeplejersken vurderer umiddelbart, at Augusts hjerte er forstørret, og at han har et højt tryk inde i kraniet. Det kan være et tegn på, at blodet er alt for tyndt i forhold til normalen. Lægerne bliver tilkaldt.

August er ved at dø Lægerne vurderer, at der er tale om kraftig blodmangel, og det sætter mange tanker i gang hos Doreen: – Jeg mistede al kontrol, og jeg blev virkelig bange. Hun og kæresten Rune Holt får at vide, at de skal overflyttes til barselsgangen på Rigshospitalet, hvor de bliver modtaget af en sygeplejerske. Resten af dagen bliver Augusts hjerterytme og puls målt automatisk, og natten falder på.

August er i dag en rask gut på snart to år.

6


Håbet brister Fredag morgen får lægerne igen bekymrede miner, da det viser sig, at August nu igen har mistet en masse blod. Der er ingen vej tilbage, og denne fredag, den 21. december 2007, kommer August til verden ved kejsersnit ni uger for tidligt. Den lille velskabte fyr vejer kun 1.645 gram, men til gengæld har han takket være blodtransfusionen en hæmoglobinværdi på 5,6 mmol/L, hvilket dog stadig er i den lave ende. Efter fødslen bliver den lille familie overflyttet til neonatalafdelingen, der tager sig af de for tidligt fødte børn. Også her må August have et par ekstra portioner blod, for at hæmoglobinværdien kan komme ordentligt i vejret. Det viser sig, at Augusts blødning skyldtes huller i moderkagen. Dermed passerede Augusts blod over i Doreen. arks en af Danm e August, dt fø ny n de Doreen med gere. blodmodta

yngste

)

(Privatfoto

Blod giver liv Næste morgen bliver Doreen sendt til scanning igen, og der er tydeligt bevis for en massiv blodmangel hos August. Hæmoglobinværdien er helt nede på livstruende 1,8 mmol/L, hvor den normalt skal være på over 7 mmol/L. Lægerne vil forsøge at give August donorblod via en kanyle ind i navlestrengen. På den måde kan Augusts hæmoglobinværdi komme i vejret, uden at han behøver at blive født lige med det samme: – Jeg følte mig lidt som en forsøgskanin, da blodtransfusion på denne måde ikke rigtigt er beskrevet nogen steder, smiler Doreen. Den alternative blodtransfusion finder sted senere på dagen, og ved hjælp af en tynd nål ind igennem Doreens maveskind og videre ind i navlestrengen får August tilført en god portion blod. Lægerne vidste dog ikke helt på forhånd, hvordan det ville gå, og de havde derfor gjort klar til kejsersnit, hvis det hele skulle gå galt. Den særprægede blodtransfusion går fint, og straks efter viser målinger, at August nu har det blod, han har behov for. I to dage er alt, som det skal være.

Pludseligt vejrtrækningsstop I begyndelsen af det nye år bliver August overflyttet til Hvidovre Hospital, hvor han igen får et par blodportioner, hvilket er meget normalt for for tidligt fødte børn. Inden længe har den lille purk det dog så godt, at han og forældrene kan blive udskrevet. Den 13. februar er familien til et rutinetjek på sygehuset, hvor August blandt andet skal have dryppet øjne: – Mens vi var på sygehuset, holdt han pludselig op med at trække vejret, siger Rune og forklarer, at den store genoplivningsindsats blev sat i gang. – Han lå i respirator i en uge, hvorefter der gik yderligere 14 dage, før vi endelig kunne komme hjem igen, fortæller Doreen. Denne gang var det ikke blodmangel, der nær havde slået August ihjel, men derimod en influenzavirus.

Krudtuglen vokser op Oven på sin turbulente start på livet har August dog ikke mistet modet. Hurtigt begynder han at tage på, og efter et halvt år kravler han rundt på gulvet i lejligheden. I dag, knap to år senere, har August det stadig fint, og han passer sin daglige tjans i vuggestuen ligesom alle andre børn på hans alder. Doreen, der i dag læser til sygeplejerske, og Rune, der læser medicin, synes dog ikke, at August skal have en lillebror eller -søster lige med det samme: – Nej, nu tror jeg nok lige, vi skal være færdige med at læse først, og jeg ved heller ikke, om jeg tør få flere børn, smiler Doreen.

November 2009 • donor nyt

7


Donor info Tekst Mikkel Dybtved Andersen og Karin Magnussen Foto Mikkel Dybtved Andersen

Idrætsfolk kan godt give blod Alle ved, at blodet bringer ilt rundt i kroppen, så derfor er det nærliggende at tro, at en bloddonation er med til at forringe idrætspræstationer. Men det er en skrøne, og selv topatleter kan uden problemer gå en tur i blodbanken.

Bloddonorerne i Danmark modtager og besvarer hver dag mange spørgsmål fra donorerne. Et ofte stillet spørgsmål er, hvordan en bloddonation påvirker kroppen, hvis man er aktiv idrætsudøver. Det gængse svar har været, at det hverken er sundt eller usundt at give blod, men at man kort før et stort stævne eller en idrætspræstation skal være tilbageholdende med at give blod. Det svar er stadig korrekt – det nye er, at man ikke behøver en tappepause på et par uger, inden man skal udfolde sig, men kan nøjes med få dage.

Ingen effekt efter fire dage Donor Nyt satte muskelforsker og professor Bengt Saltin stævne for at høre, hvordan en bloddonation på en halv liter vil påvirke kroppens evne til at lave en toppræstation: – Efter tre til fire dage har en bloddonation ingen indvirkning på kroppens evne til at præstere, siger han kort og fortsætter: – Heller ikke, hvis donoren dyrker sport på eliteniveau! Professoren forklarer, at kroppen har en fantastisk evne til at tilpasse sig nye forhold. Når en donor har afleveret en halv liter blod, vil det samlede blodvolumen være genoprettet efter nogle timer. Blodet indeholder herefter færre røde blodlegemer, og de mistede er først gendannet efter cirka fire uger. Da der er færre røde blodlegemer i blodet, flyder det lettere, og derfor har

8

donor nyt • November 2009


Bengt Saltin er professor på Center for Muskelforskning på Rigshospitalet og har blandt meget andet forsket i, hvorfor kenyanske løbere er så gode, i træning i højder og i metabolisk fitness.

hjertet mulighed for at øge den samlede minutvolumen – altså den mængde blod, hjertet pumper ud per minut. Det er en regulering, kroppen laver helt automatisk, uden at donoren kan mærke det.

Blod og doping Hvis ikke bloddonation har nogen effekt på idrætsfolks præstationer, hvorfor har bloddoping så en effekt? Her forklarer Bengt Saltin, at de tilførte ekstra blodceller øger kroppens evne til at føre ilt ud til cellerne i kroppen, og dermed kan musklerne præstere bedre – men det er en stakket frist, da virkningen fortager i løbet af få uger. Dopingsyndere skal derfor hele tiden have blod for at kunne bibeholde et højt præstationsniveau. Det er derfor, de såkaldte blodpas kan afsløre dopede idrætsudøvere, da en stigning af hæmatokritværdien i forhold til normalen vil blive afsløret. Meget interessant viser det sig, at ikke alene røde blodlegemer virker præstationsfremmende, men at også plasma kan have en gavnlig effekt. Efter 2-300 milliliter plasma præsterer atleterne bedre på grund af højere minutvolumen.

Ingen forskel på høj og lav hæmoglobinværdi Når flere røde blodlegemer kan være med til at bringe ilt rundt i kroppen, er det

også nærliggende at tro, at en høj normal hæmoglobinværdi i blodet kan give bedre resultater på træningsbanen, men det er ikke tilfældet: – En person med en hæmoglobinværdi på 8,0 mmol/L kan være lige så god som ham med en værdi på 10,0 mmol/L, siger Bengt Saltin. Her er forklaringen, at hos en person med en lavere hæmoglobinværdi vil hjertet pumpe mere blod gennem kroppen end hos den anden – altså har personen et højere minutvolumen. Vælger den ene så at bruge blod som doping, vil vedkommende præstere bedre end den anden i et par dage, men Bengt Saltin advarer: – Det giver kun en marginal forbedring. Men i den absolutte top er det også marginalerne, der tæller, og dermed kan man måske rykke lidt rundt på de ti bedste i verden ved at bruge bloddoping.

Nye røde blodlegemer yder bedre Daglig motion er godt for helbredet, og ifølge Bengt Saltin kan det måske være en fordel at kombinere bloddonation og motion: – Det kan tænkes, at nye blodlegemer er bedre til at transportere ilt rundt i kroppen end gamle celler, og derfor kan vi ikke afvise, at en bloddonation fire uger inden en præstation kan give en bedre tid, siger han, men understreger samtidig, at der ikke er lavet regulær forskning på netop det område.

fakta: Minutvolumen: Er et udtryk for den mængde blod, som hjertet pumper ud i kroppen per minut, og beregnes: Minutvolumen = slagvolumen x puls = ca. 5 liter per minut i hvilende tilstand. Slagvolumen: Den mængde blod, som hjertet pumper ud per slag. Hæmatokritværdi: Den procentdel, som de røde blodlegemer udgør af den samlede blodmængde. Hos raske, unge mennesker udgør de røde blodlegemer normalt ca. 40-45%. I kvinders blod er andelen af røde blodlegemer normalt lidt lavere. Hæmoglobin: De røde blodlegemer indeholder et protein, som kaldes hæmoglobin, og som ’binder’ ilten til sig i lungerne, inden ilten bringes rundt i kroppen. Hæmoglobinværdien (tidligere kaldet blodprocent) viser indholdet af hæmoglobin i blodet målt i mmol/L (millimol pr. liter).

November 2009 • donor nyt

9


Tekst Michael Bach Ipsen

Spinat Skudt ned som jernkilde Der er sikkert mange, der spiser spinat i den tro, at det er en god jernkilde. Alle kender jo tegneseriehelten Skipper Skræk, der indtog en dåse spinat, når han skulle være klar til at slå fra sig, men optagelsen af jern fra spinat er desværre ganske ringe.

I 1870 målte den tyske videnskabsmand Dr. von Wolf jernindholdet i spinat til at være meget højt, og der skulle gå næsten 70 år, før en af hans efterfølgere kunne konstatere, at Wolf havde jokket i spinaten. En kommafejl i det oprindelige måleresultat var skyld i, at man i en menneskealder havde troet, at jernindholdet i spinat var 10 gange så stort, som det faktisk er. Skipper Skræk var kun otte år gammel, da fejlen blev opdaget. Jernindholdet i spinat er faktisk rimelig højt, men organismen kan kun optage omkring én procent af det jern, der er i spinaten. Det skyldes, at der i spinaten er oxalsyre og phytinsyre, som begge hæmmer optagelsen af jern. Kroppen kan neutralisere oxalsyre, hvis man spiser calcium, men det hjælper ikke på jernoptagelsen, da store mængder calcium også hæmmer jernoptagelsen. I Sverige har man derfor tidligere helt frarådet at drikke mælk til hovedmåltidet, men calcium i moderate mængder har næppe nogen betydning for jernoptagelsen. For bedre at kunne optage jern fra blandt andet spinat kan det indtages sammen med kød, fjerkræ eller fisk. Muskelproteinerne fremmer nemlig optagelsen af almindeligt jern fra andre fødevarer. Prøv for eksempel lakselasagne – laksen indeholder jern, og spinat giver et godt vitamintilskud.

Lakselasagne med spinat 4 personer Tilberedningstid: ca. 1 time

Ingredienser: • 350-400 g fersk laks • 500 g hakket spinat • 250 g mozzarellaost • 3 tomater • 50 g smør • 35-40 g hvedemel • vand/mælk • evt. hvidvin • lasagneplader, gerne fuldkorn • reven muskatnød efter smag • salt og peber

Fremgangsmåde: Smørret smeltes i en kasserolle og bages op med mel til en sammenhængende smørbolle. Kogende eller meget varmt vand tilsættes i små portioner under kraftig omrøring. Lad sovsen koge i mindst fem minutter. Hvis den klumper, kan den med fordel sigtes over i en gryde. Husk at rengøre skeen for melklumper. Tilsæt mere vand eller mælk, hvis sovsen er for tyk. Bemærk, at stuvningen bliver tyndere, hvis spinaten er frossen. Smag til med hvidvin, muskatnød, salt og peber og tilsæt spinat. I et smurt ovnfast fad lægges skiftevis lasagneplader og spinatstuvning, små stykker laks, strimlet mozzarellaost og tomatskiver. På øverste lag lægges kun spinatstuvning og et tykt lag mozzarellaost. Lasagnen bages midt i ovnen ved 200-220 grader i ca. 30 minutter, indtil låget er gyldenbrunt.

Tilbehør: Salat og groft brød.

fakta: Især i kød og fjerkræ findes der jern, som er let for kroppen at optage. Det kaldes hæm-jern. Med 80% af verdensproduktionen er Danmark den største producent af spinatfrø.

10 donor nyt • November 2009


spørgsmål og svar FAKTA Du kan finde flere spørgsmål og svar på bloddonor.dk under ”Kan jeg give blod?”

Bloddonorer og medicin Jeg spiser en række forskellige typer medicin for blandt andet hovedpine og allergi, og jeg er tit i tvivl, om jeg må blive tappet i blodbanken. Er der en let måde at finde ud af, om man må blive tappet efter at have spist en bestemt type medicin? Med venlig hilsen Hans

Kære Hans Du er ikke ene om at være i tvivl, om du må blive tappet efter at have fået medicin. Her på Bloddonorernes landskontor modtager vi i snit fem spørgsmål om dagen om dette emne. Som udgangspunkt vil jeg sige, at du til enhver tid skal føle dig sund og rask for at kunne komme i blodbanken

– men der er også visse typer medicin, du gerne må tage før dit besøg i blodbanken. På medicin.dk kan du få vejledning om, hvilke typer medicin du må få. Skriv medicinens navn i søgefeltet og læs rapporten, der fremkommer om medicinen. Under punktet ”Bloddonor” kan du se, hvilken karantæne din medicin giver. Husk blot at være opmærksom på, at denne hjemmeside kun giver et vejledende svar, og at du altid skal huske at sige det i blodbanken, hvis du tager medicin. Forhør dig eventuelt i blodbanken på forhånd – så undgår du at gå forgæves. Med venlig hilsen Mikkel Dybtved Andersen Kommunikationsmedarbejder

Donorblod og sikkerhed I det sidste nummer af Donor Nyt fortalte I om, hvad der sker med blodet efter en tapning, og det ledte mig til mit spørgsmål: Hvornår og hvordan i processen kontrollerer I, om blodet er brugbart og frit for smitsomme sygdomme, og hvor langt fremme i forløbet kan I følge blodet fra donor til patient? Mange hilsner fra Tasja Kære Tasja Første skridt i forbindelse med vurdering af blodet er spørgeskemaet, som du udfylder inden tapning og samtalen i den forbindelse. Vurderer blodbanken, at du eller patienten har den mindste risiko, bliver du ikke tappet. Men er alt i orden, kommer du ind på tappelejet og afgiver din portion blod. Blodet bliver testet for de smitsomme sygdomme HIV og hepatitis B og C. Hæmoglobinværdien og blodtypen bliver også kontrolleret hver eneste gang. Der er ingen patienter, der får blodet, før alle prøver viser, at der ikke er noget galt med blodet.

Hvis der bliver fundet smitte med nogen af de nævnte sygdomme, bliver donor underrettet for at komme til samtale i blodbanken. Det er dog vigtigt at huske, at det er forbudt at bruge blodbanken som testcenter, hvis man formoder, at man har fået en smitsom sygdom. Her skal en praktiserende læge eller en specialklinik teste dig. Skulle det helt usædvanlige ske, at en portion blod bliver frigivet til patientbehandling, og man bagefter finder ud af, at der var smitte i blodet, så bliver patient og naturligvis også donor informeret. Det sker utroligt sjældent, at der er smitte i donorblod, og det er flot med over 350.000 tapninger i Danmark om året. Blodbanken ved altid, hvilken donor blodet kommer fra. Men disse data vil hverken blive frigivet til donor eller patient. Blodgivning er en helt anonym gave. Med venlig hilsen Karin Magnussen Overlæge

November 2009 • donor nyt

11


Tekst Mikkel Dybtved Andersen Foto Bloddonorerne i danmark

Unge fra 22 nationer samlet i køge Køge Vandrerhjem var rammen, da 84 unge mennesker fra hele verden kom for at se, hvordan den danske blodforsyning er skruet sammen.

Hvert år trommer Den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer verdens ungdom sammen til internationalt ungdomsforum. I år afholdes to af slagsen – et afrikansk forum i Tunesien og et europæisk forum i Danmark. Forummet i Tunesien løber af stablen i disse dage, hvor Donor Nyt bliver sendt til alle danske donorer, mens det europæiske forum blev afholdt på Køge Vandrerhjem i august måned.

Unge fra hele verden til europæisk forum Da verdensdelene har forskellige problemer med blodforsyningerne, var forummet i Køge forbeholdt europæere. Men faktisk var hele verden repræsenteret, da Kuwait, Brasilien og Marokko også havde sendt unge delegerede til mødet, hvor aldersgrænsen var sat til 30 år: – Det er ikke meningen, at vi ”gamle“ skal blande os i, hvad de unge føler og synes, så derfor er vi meget strikse med aldersgrænserne, siger generalsekretær i Bloddonorerne i Danmark, Niels Mikkelsen. Selv om han har passeret den magiske 30-års grænse, fik han lov til at deltage i sin egenskab af præsident for Den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer. På grund af risikoen for H1N1-virus deltog en læge over 30 år også i konferencen.

De unge er samlet til en forelæsning, men programmet bød også på gruppearbejde og lærerige lege.

12 donor nyt • November 2009

Et ægte verdensmarked Hvert ungdomsforum begynder torsdag aften, hvor alle delegationer udstiller alverdens sager fra hvert land. Da der var 22 deltagerlande i år, blev det store møderum på vandrerhjemmet meget fyldt med både hvervematerialer, tingeltangel, spændende og fremmedartede kager og alt muligt andet interessant, der på hver sin måde kunne vise noget specielt om hvert af landene. Det er også den første aften, at de værste diplomatiske kriser skal afværges. I internationalt bloddonorregi er det nemlig forbudt at tale politik og religion, da begge dele er noget, der for alvor kan sætte forskellige sindelag i kog.

Et tæt program Fra fredag morgen til søndag middag var det faglige program meget nøje tilrettelagt, og der var ikke levnet megen tid til afslapning. Deltagerne diskuterede blandt andet vigtigheden af at opbygge nye donororganisationer i de lande, hvor de ikke allerede findes – og også hvordan unge mennesker kan være med til at gøre de eksisterende organisationer stærkere. Men også emner som integration af etniske minoriteter i blodforsyningerne, hvordan man bedst rekrutterer og

Hvert ungdomsforum begynder med en fremvisning af hvervematerialer og specialiteter fra hjemlandene, her fra Grækenland.


fastholder donorer, samt hvordan det er muligt at fastholde frivillige, der fylder 30 år, fyldte godt i programmet.

Ungt blod til verden Den måske vigtigste workshop varede hele lørdag eftermiddag, og her skulle der brainstorming og skarp udvælgelse til. Denne workshop handlede om Den Internationale Bloddonordag den 14. juni 2010, hvor temaet er ”Ungt blod til verden”. De 22 lande skulle blive enige om en event, der kan bruges over hele verden, som ikke koster ”noget af betydning”, og som samtidig kan skaffe noget medieomtale. Det er ikke let for så mange lande at blive enige, og det var helt tydeligt, at hvad ”noget af betydning” er i ét land, slet ikke er det samme i et andet land. Deltagerne blev dog efter fem timers forhandlinger enige om, at en ”rød revolution” skulle være nøgleordet for den næste Internationale Bloddonordag. En ”rød revolution” kan dog betyde mange ting, og lige i øjeblikket er Den Inter-

nationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer i gang med at forhandle om det reelle indhold med Røde Kors, WHO og Blodbanklægernes Internationale Sammenslutning. En ting er dog sikkert: Der kommer mange unge mennesker klædt i rødt på gaden over hele verden, når vi når den 14. juni 2010.

Stor dansk støtte At afholde et ungdomsforum med deltagere fra 22 lande kan ikke lade sig gøre uden en stor støtte fra baglandet: – Mange af de danske donorkorps har ydet en helt enorm støtte. Det har blandt andet bevirket, at Bloddonorerne i Danmark har kunnet give tilskud til knap 50 af deltagerne, og det gør mig stolt at tænke på, siger Niels Mikkelsen. Han tilføjer, at pengene er givet godt ud, da et Europa, der er selvforsynende med sikkert blod, er uhyre vigtigt – også for den danske blodforsyning. I hver ballon er der et ønske fra forumdeltagerne. Blandt ønskerne var: Sikkert blod til Afrika og bedre samarbejde mellem unge bloddonorer.

fakta: • Der var 84 deltagere fra 22 lande til årets ungdomsforum. • Den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer har 60 medlemslande, der alle arbejder for ubetalt, anonym og frivillig bloddonation. • Det er unge under 30 år, der står for organiseringen og programmerne på de årlige fora. • Det er forbudt at tale om religion eller politik på de internationale møder. Læs mere om Den Internationale Sammenslutning af Bloddonororganisationer og ungdomsfora på fiods.org Er du mellem 17 og 30 år, kan du melde dig som informatør og hjælpe til med at få endnu flere danske frivillige bloddonorer. Læs mere på bloddonor.dk under fanen Ungbloddonor.

November 2009 • donor nyt

13


Tekst NIELS MIKKELSEN Foto Rigshospitalet

Bloddonorer har nu en ekstra mulighed for at hjælpe patienterne – og det er naturligvis helt frivilligt.

Bloddonorerne hjælper endnu flere patienter Det Danske Bloddonor Studie er et nyt spændende projekt, som skal virke til gavn for danske patienter i bekæmpelsen af sygdomme. Som deltagere i Studiet kan bloddonorerne være med til at fremme den generelle sundhed, da de kan medvirke som kontrolgruppe i større studier om sundhed og ved sammenligning af syge befolkningsgrupper med raske mennesker.

Danmarks største biobank De danske blodbanker har regelmæssig kontakt til 230.000 aktive bloddonorer, som alle er vant til at give blod og informationer i skemaform om deres helbred. Med det nye initiativ vil bloddonorerne udover at give blod til behandling af patienter også kunne bidrage aktivt til sundhedsvidenskabelig forskning i Danmark. Dermed udbygges donorgaven til at være af almennyttig karakter til gavn for folkesundheden. Det Danske Bloddonor Studie er en biobank bestående af både plasma og blodceller. Plasmaet indsamles til en biobank og bliver tilgængeligt for forskning et år efter bloddonationen.

materiale fra de afgivne blodprøver. Deltagelse er helt frivillig, og donorerne skal selv melde sig til Studiet efter at have modtaget den nødvendige information. Mulige studiedeltagere bliver kontaktet under en tapning, og hvis de vil være med, kan de nå at give tilsagn herom, før de forlader blodbanken. Deltagerne i Studiet vil også blive bedt om generelle helbredsoplysninger, som vil blive behandlet i anonymiseret form. Tilmeldingsforløbet er afprøvet i en af Hovedstadens blodbanker, og donorerne virkede tilfredse med forløbet. Et landsdækkende Studie vil blive oprettet så hurtigt som muligt, men da oprettelsen af Studiet indebærer yderligere omkostninger, er der søgt om tilskud – i første omgang til oprettelse af Studiet i Region Hovedstaden og Region Midtjylland.

Bloddonorerne er med i Studiets bestyrelse Bestyrelsen for Det Danske Bloddonor Studie skal indgå aftaler for Studiet og søge midler til driften samt sikre, at personlige oplysninger ikke kommer videre.

Det er helt frivilligt at deltage Til Studiet gemmes blodprøver fra (raske) bloddonorer, som bliver bedt om, at Studiet kan anvende overskydende

14 donor nyt • November 2009

Bloddonorernes landsformand og generalsekretær er med i bestyrelsen sammen med overlæger fra blodbankerne.


landet rundt

Midtjysk indtog i Kongens København I anledning af det internationale ungdomsforum, der er omtalt på side 12 og 13 i dette nummer af Donor Nyt, havde Region Midtjylland med støtte fra producenten, HMK Group, valgt at køre deres mobile tappeenhed til København. Således indtog tappeenheden Højbro Plads, hvor interesserede københavnere og forumdeltagere kunne besigtige enheden, der har skabt stor tilfredshed blandt donorerne i Region Midtjylland. I baggrunden ses Absalon og Christiansborg.

Kulturen slog Rigets døre op Blodbanken på Rigshospitalet slog dørene op den 9. oktober, i forbindelse med den årlige Kulturnat. Det blev en forrygende aften, hvor personalet viste over 200 personer rundt i blodbanklaboratorierne. Dertil kom, at der blev udført over 200 blodtypebestemmelser, 11 nye donorer var til forundersøgelse, og en del andre blev skrevet op til forundersøgelser på andre dage. Stemningen var i top, og også DR P4 kom forbi for at se blodbanken bag facaden. Her laver radioen interview med Lis Paulsen, der er ledende bioanalytiker på Rigshospitalet.

Til Skive Løbet med ny strategi I mange år har Bloddonorerne været til stede ved det årlige Skive Løb, som i år blev afholdt den 12. september. Tidligere var det donorhvervning, der var i centrum – men i år skulle donorerne med ud at løbe. Således stillede donorerne op med et donorhold, der talte 180 personer, som løb et sted mellem 2,7 kilometer og en halvmaraton på omkring 21 kilometer. Ud over frisk luft og god motion fik Bloddonorerne i Skive også en stak tilmeldingskort med hjem til blodbanken.

November 2009 • donor nyt

15


ID Nr.: 42227

Hvid gløgg TeksT OG Foto Michael Bach Ipsen

Julen nærmer sig med hastige skridt, og den varme gløgg er ikke til at komme uden om. Som et forfriskende indslag kan du prøve en jernholdig hvid gløgg med C-vitamin til at hjælpe jernoptagelsen på vej.

6 portioner (12-15 vol. % alkohol) 1-2 dl grønne rosiner 8 hakkede tørrede abrikoser 1 dl lys rom 1 dl calvados 3 usprøjtede appelsiner ½ liter klar æblejuice 6 stænger hel kanel 15 hele nelliker 30 hele kardemommekerner 15 skiver frisk ingefær 50 g flækkede, smuttede mandler 1 flaske hvidvin Lad rosiner og abrikoser trække i rom og calvados. Skær appelsinerne i skiver og kog dem en halv time i æblejuicen sammen med krydderier og ingefær. Lad blandingen afkøle og si krydderier, appelsin og ingefær fra. Tilsæt mandler, hvidvin og blandingen af rosiner, abrikoser og spiritus. Varm gløggen op under låg til drikkeklar temperatur. Undgå at bringe den i kog! Velbekomme og glædelig jul!

dn 93/2009

donortilmelding Navn Gade Postnr.

By

E-mail CPR-nr. Dato

Telefonnr. Underskrift

Sendes ufrankeret Bloddonorerne betaler portoen

Vesterbrogade 191 • 1800 Frederiksberg C

* Normal SMS-takst, Noteme.dk

er du sund og rask, mellem 17 og 60 år og vejer mindst 50 kilo, kan du blive bloddonor. Brug denne kupon, send en sms med teksten BLOD til 1299*, eller Meld dig til på bloddonor.dk

Bloddonorerne i Danmark + + + 11387 + + + 0893 Sjælland USF B


Donor Nyt 93