Page 1

nr. 92 • September 2009

AB0-blodtyperne runder det skarpe hjørne Stor forskel i antallet af tapninger Ung succes i sommervarmen

side 3-5

side 11

side 14

Fra donoRarm til blodbanklager side 6-9


leder

Fra København til hele Danmark I år har Donor Nyt 40-års jubilæum. I 1969 kom bladet under navnet ”Orientering fra blodbanken” ud til donorerne i Storkøbenhavn og blev fordelt i det øvrige land via blodbankernes venterum, men siden 1997 er Donor Nyt blevet sendt ud til alle danske donorer – både aktive og karantæneramte. Donor Nyts hovedformål er at oplyse donorerne om nye regler og retningslinjer for blodgivning. Ifølge EU-direk­ tiverne om sikkerhed på blod­forsyningsområdet har alle donorer krav på at modtage en række vigtige oplysninger vedrørende deres frivillige hverv. Bladet udsendes også for at værdsætte donorerne for den enestående indsats, de yder 350.000 gange om året her i Danmark, og for at skabe gensidig kontakt mellem Bloddonorerne i Danmark og donorerne. Med mange henvisninger til vores hjemmeside og slippen på bagsiden af bladet får vi også mange nye donorer.

Bladet besvarer også de spørgsmål, som landskontoret får stillet i dagligdagen, for når én donor sender et spørgsmål, er der garanteret også andre, der har tænkt på det samme. Målgruppen er hele den danske befolkning i aldersspændet 17 til 67 år, og vi håber, at der altid er et eller andet interessant for vores læsere i hvert nummer. De fleste donorer udtrykker glæde over at få bladet, men dermed ikke sagt, at der ikke er plads til forbedringer. Forslag til artikler modtages med kyshånd, Donor Nyts adresse er angivet herunder. Det er ikke kun Donor Nyt, der har jubilæum i år. Det er i år 75 år siden, at den første donor blev tappet i Århus, og 100 år siden, at Karl Landsteiner klassificerede AB0systemet, der reelt gjorde blodtransfusion mulig. Så der er meget at fejre! På redaktionens vegne vil jeg ønske god læselyst.

Vi har tidligere gennemført læserundersøgelser, som viste, at et blad, der kun indeholder lægefaglige artikler, ikke ville være så populært. Derfor finder den frivillige redaktion hele tiden nye historier om modtagerne af blod, ligesom donorerne selv finder vej til spalterne. Desuden opsøger redaktionen landets førende forskere for at kunne videreformidle den sidste nye forskning på blodområdet.

Donor Nyt nr. 92 40. årgang September 2009

Udgivet af: Bloddonorerne i Danmark Vesterbrogade 191 1800 Frederiksberg C Tlf.: 7013 7014 Fax: 7013 7010 E-mail: donor-nyt@bloddonor.dk www.bloddonor.dk Ansvarshavende redaktør: Niels Mikkelsen Lægefaglige konsulenter: Karin Magnussen og Ellen Taaning

2

donor nyt • September 2009

Med venlig hilsen

Niels Mikkelsen Ansvarshavende redaktør

Redaktion: Mikkel Dybtved Andersen Sanne Bunch-Nielsen Marie-Louise Frederiksen Andrea Krüger Holm Michael Bach Ipsen Karen Leidesdorff Madsen Karin Magnussen Steffen Nielsen Malou Rode Ane Rønn-Poulsen

Design og tryk: Datagraf Trykt på svanemærket papir Forside: Annette Carlsen Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad er velkomment, men med kildeangivelse. Oplag: 225.000 ISSN nr: 0902-2643 Næste udgivelse: November 2009


Tekst Michael Bach Ipsen Foto Bloddonorerne i danmark

AB0-typerne fylder 100 år I 1909 kortlagde den østrigske læge Karl Landsteiner AB0-blodtyperne. De har stadig afgørende betydning, når blodbankerne skal sikre sig, at en patient får det rigtige blod. I 1930 fik Landsteiner en Nobelpris for sin store opdagelse, men som så mange andre videnskabelige landvindinger begyndte den mere eller mindre tilfældigt.

Karl Landsteiners mål var at undersøge fælles biologiske træk hos forskellige arter og at påvise forskelle mellem individer af samme art. Han vidste allerede, at hudtransplantationer af egen hud havde væsentligt bedre prognoser, end hvis den transplanterede hud kom fra et andet menneske. Det bekræftede Landsteiners teori om forskelle mellem individer af samme art. Sammenblandingen af blod fra forskellige individer var en meget håndgribelig metode til afprøvning af hypotesen, da agglutination (i daglig tale kaldet sammenklumpning) af blodet ville bevise, at det var forskelligt opbygget. For at udelukke at agglutinationerne var immunforsvarets reaktion på bakterier eller vira, måtte Landsteiner sikre sig, at forsøgspersonerne var raske. Derefter kunne han kortlægge et mønster af menneskets blodtyper, der blev starten til det, vi kender i dag. Det skulle vise sig, at forskellen mellem to menneskers blodtyper kunne være lige så forskellige som mellem mennesker og dyr.

Blandede resultater Resultaterne af talrige forsøg viste, at der i nogle tilfælde skete en reaktion mellem blod fra forskellige mennesker, mens der i andre tilfælde ikke skete noget. Når der skete en reaktion, var den lige så voldsom, som hvis der var tale om blod fra helt forskellige arter. Var der derimod ingen reaktion, opfattede den ene persons blod altså den anden persons blod som sit eget. Variationer hos forskellige arter var allerede påvist i 1875, da tyskeren Leonard Landois forsøgte at transfundere

Det er nu hundrede år siden, at Karl Landsteiner klassificerede AB0-blodtyperne.

dyreblod til mennesker – med voldsomme agglutinationer og dødsfald til følge. Andre forskere kunne konstatere voldsom agglutination ved blodtransfusioner fra én ged til en anden. Reaktionerne var dog så kraftige, at man ikke kunne tale om enkelte uforligelige blodtyper, men snarere en lang række tilfældige variationer i blodets opbygning. Senere kunne Landsteiner fastslå, at kun de højest udviklede menneskeaber havde blodtyper, der svarede helt til menneskets. I fåreblod er der for eksempel et antigen, som ligner menneskets antigen A. Det forårsager agglutination med plasma af type 0 eller B, men ikke med A eller AB. Man kan sige, at får har en form for menneskelig blodtype A.

Sukkeret bestemmer Blodtyperne A og B forekommer hos personer, som har to bestemte sukkerstoffer på overfladen af de røde blodlegemer. Blodtyperne er arvelige egenskaber, og A og B er begge kodominante – det vil sige, at hvis begge sukkerstoffer er til stede, har personen type AB. Både A og B er dominerende over 0, det vil sige, at kun hvis ingen af dem er til stede, har personen type 0 (nul).

Opdeling gør forskellen Landsteiners opdagelse fik først rigtig stor betydning i 1909, da han opdelte blodtyperne i A, B og 0 og påviste, at alvorlige komplikationer kun opstod, når donorens og patientens blod ikke havde samme AB0-type. Dette førte til, at man under første verdenskrig udvalgte donorer efter blodtype, når de sårede skulle have blod. Metoden >>

September 2009 • donor nyt

3


Forskning i blod og blodtransfusion har stået på igennem mange år. På Steno Museet i Århus ses disse tre ting. Længst væk står en mælkejunge, som symboliserer transfusion af komælk til mennesker. Det døde folk af. I midten et lam, der illustrerer den periode, hvor man forsøgte sig med transfusion af dyreblod til mennesker. Det døde folk også af. Sidst en foret beholder, hvori menneskeblod kunne opbevares, indtil patienterne skulle have det. Det døde folk ikke altid af.

>>

anvendes stadig. Hvor det tidligere havde været forbundet med stor dødelighed at modtage blod, kunne Landsteiner allerede præsentere pæne tal i 1930, da han fik overrakt Nobelprisen i medicin. I de resultater, han kendte til fra slutningen af 1920’erne, døde mindre end én promille af de patienter, der havde fået blod af forligelig type, og under tre procent af transfusionerne resulterede i mindre komplikationer. Landsteiner var dog klar over, at der også måtte findes mange undertyper. I 1937 var en kvinde i New York døden nær, da hun skulle føde. Hun reagerede kraftigt på blod fra sin mand, selv om de begge havde type 0, og i et senere forsøg var hendes blod uforligeligt med 80 procent af alt fremmed 0-blod. Det skyldtes, at hun var Rhesus D-negativ, og at hun havde dannet antistoffer

4

donor nyt • September 2009

mod fosterets Rhesus D-positive blodlegemer. Denne opdagelse førte til, at Landsteiner i 1940 kunne klassificere Rhesus-blodtyperne.

Bred anvendelse Landsteiner var en ihærdig forsker, som var forsigtig med at drage konklusioner, før hans formodninger kunne underbygges af omfattende forskningsresultater. Han havde stor betydning for transfusionsmedicinen, men andre videnskaber kunne også drage nytte af hans arbejde. Den østrigske munk Gregor Mendel havde tidligere analyseret tusindvis af ærteplanter og kom frem til de arvelove, som senere skulle vise sig at gælde for både blodtyper og en lang række genetisk betingede sygdomme.


Her ses, hvordan røde blodlegemer kan gives fra en person til en anden. Almindeligvis vil man kun give blod af patientens egen blodtype. 0 kan gives til alle, mens AB ikke kan gives til andre end mennesker med blodtypen AB.

fakta: Agglutination Reaktionen mellem plasma og røde blodlegemer af uforligelige blodtyper, hvor de røde blodlegemer klæber sammen i klumper, kaldes agglutination efter det latinske ad og gluten (klister). Denne reaktion er livsfarlig for patienten. Alle typer er vigtige Det er vigtigt, at man ikke afholder sig fra at give blod, fordi man tror, at der ikke er behov for ens sjældne eller almindelige type. Donorerne skal helst afspejle et bredt udsnit af befolkningen, også når det gælder etnisk herkomst, da der hos visse folkeslag kan findes undertyper, som er sjældne i Danmark.

Ud fra denne viden antog Landsteiner, at blodtyperne i visse tilfælde kunne bruges til at udelukke potentielle fædre i fader­skabssager – en teori, som i 1910 blev bekræftet af andre forskere. Metoden var især udbredt i Nordeuropa, men på grund af arvegangens kompleksitet kunne en potentiel far kun udelukkes i hvert sjette tilfælde. Et faderskab kan i sagens natur aldrig bekræftes ved hjælp af arvelære alene, for barnet kan altid have arvet tilsvarende blodtypemarkører fra en anden potentiel far. Blodtyperne kunne også bruges til at ude­lukke sammenhæng mellem potentielle gerningsmænd og blod fundet på gernings-

stedet, men igen ikke til at knytte dem til det, eftersom andre potentielle gerningsmænd kunne have haft samme blodtype. Siden Landsteiners gennembrydende forskning har man fundet 28 andre blodtyper, som lægerne i visse tilfælde også skal tage højde for. Det er derfor, blodbankerne gerne vil have bloddonorerne til at komme mange gange i blodbanken. For jo flere gange en donor donerer blod, desto flere af de mindre kendte blodtyper får blodbanken testet for, og det er specielt vigtigt for de patienter, hvor lægerne ikke blot kan give blod ud fra AB0- og Rhesussystemerne.

Selv om blodtyper i visse tilfælde bruges til at udelukke en potentiel far i en faderskabssag, er metoden ikke 100 procent sikker, fordi der i helt særlige tilfælde sker mutationer i blodtyperne. I Donor Nyt 87 – se bloddonor.dk – kan man læse mere om blodtyperne og nedarvningen af dem. Nobelprisen Den svenske videnskabsmand og pacifist Alfred Nobel efterlod sin formue til en fond, der skulle honorere særlige bedrifter inden for videnskab, fred og litteratur. Læs mere på nobelprize.org

September 2009 • donor nyt

5


Tekst Lene Skriver Bak, Søndagsavisen Foto Kristian Brasen, Freelance

Hanne van Deurs på den mobile tappebriks i et kontorlokale hos Topdanmark.

Blodets bane Søndagsavisen.dk har fulgt blodet, fra det forlader en donorarm, til det er klar til at redde liv. Tag med på rejsen. Nålen glider langsomt og nærmest uhindret ind i blodåren lige over albueleddet. Sygeplejerske Johny Bredos fingre arbejder roligt og hjemmevant med nålen, donorens arm og blodposerne, mens hun småsnakker med Hanne van Deurs, der ligger på briksen. Det røde blod begynder straks at løbe, og Johny fylder seks små glas, der bruges til blodkontrol. Inden nålen kan sættes i Hannes arm, har hun været til samtale hos lægen, som den mobile blodbank har med. Hun hentes af Johny, der har et plastikchartek med navn og CPR-nummer at gå efter. For at sikre, at blodpose og blodprøver kan genkendes, er alt mærket med stregkoder, som kæder prøverne og posen sammen med Hanne. Med seks fyldte blodprøveglas fortsætter tapningen i posen, der placeres i biomikseren. Lyden fra den lille maskine, der langsomt vipper blodet frem og tilbage under tapningen, trænger igennem Johny og Hannes

6

donor nyt • September 2009

småsnak om rejser og Hannes morgenmadsvaner, men bliver ofte overdøvet af latter fra andre tappelejer i lokalet.

Mobil blodbank i Ballerup Vi befinder os i et mødelokale hos Topdanmark i Ballerup uden for København. Lokalet er blevet invaderet. Borde og stole er fjernet, og det eneste, der minder om et mødelokale, er projektoren under loftet. Lige nu er det ramme for Den Mobile Blodbank. 10 sygeplejersker er på besøg hos virksomheden, og de ansatte smutter ned i arbejdstiden og giver en portion blod. 18 grå brikse, der ligner feltsenge, er stillet op langs tre vægge. Den ene langside har ikke plads til lejerne – der står små reagensglas med gummipropper i røde stativer, klar til at blive fyldt, side om side med tre store plastikkasser med køleelementer i. Her placeres det tappede blod, inden det transporteres til Rigshospitalet midt i København. >>


I forbindelse med blodtapningen bliver der også taget blodprøver, der skal fastslå, om der er smitte i blodet. Dertil kommer en blodtype-kontroltest. Disse fire rør er fra samme donor.

De mange blodprøver taget på dagens mobile tapning køres til Rigshospitalet i kølekasser.

Blodposen, der bliver brugt i blodbanken, består faktisk af fire poser: Én blodet bliver tappet til. Og så en pose til hver af blodets tre bestanddele: Røde blodlegemer, plasma og blodplader. Blodet tredeles i en pressemaskine efter at være centrifugeret, se næste side.

September 2009 • donor nyt

7


Bioanalytiker på Rigshospitalet Mogens Bidstrup sætter det opdelte blod i en pressemaskine, så blodet deles i sine tre bestanddele (røde blodlegemer, plasma og blodplader). Forinden er blodet blevet centrifugeret i maskinen til højre i billedet.

Blod som perler på en snor. Det kræver fire portioner blod at lave en enkelt portion blodplader. Slutresultatet er en gullig væske.

>> Biomikseren under Hannes briks bipper. Hun har afleveret 450 milliliter blod og er færdig for i dag. Johny svejser slangen fra Hannes arm til posen over og befrier Hanne for nålen. Et stykke vat placeres på den lille prik, hvor nålen sad før, og Hanne får besked på at holde armen opad lidt. – Skån armen en times tid. Du skal ikke løfte noget tungt eller hvile på albuen, formaner Johny, inden hun forlader Hanne, der nu sidder og drikker lidt æblejuice. En af Johnys kolleger kommer smilende forbi. Hun beder Hanne sige sit navn og CPR-nummer, så hun kan være sikker på, at stregkoderne på posen og prøverne stemmer. Hanne får en seddel, inden hun går. På den står tappedatoen, hvor mange gange hun har givet blod og et telefonnummer, hun kan ringe til, hvis hun får det dårligt eller kommer i tanke om spørgsmål. Mens Hanne, der var en af de 147 donorer, der gav blod i Ballerup, går ud af døren, lægger Johny blodposen på køl og placerer de seks blodprøveglas i de røde stativer langs den ene væg. Hun sorterer dem efter plastikproppens farve og nummeret på tapningen. Blodprøverne skal fire forskellige steder hen, mens blodposen bliver sendt til Rigshospitalet, hvor blodet deles i komponenter.

8

donor nyt • September 2009

Hannes blod på sygehus Den umiskendelige duft af hospital rammer, når man træder ind. Det er ikke til at sige, om der faktisk lugter af hospital, eller om det bare er visheden om, at man befinder sig på Rigshospitalet, der påvirker ens hjerne. De 12 hvide kitler går nærmest lydløst rundt i de smalle gange, som forbinder de forskellige rum, der udgør Fraktioneringen, en afdeling af blodbanken, hvor blodet deles. De smiler meget, men når de taler sammen, er det lavt og giver en mumlende baggrundslyd. Blodet fra regionens blodbanker kommer ind i store plastikkasser med køleelementer i bunden. Alle poser flyttes ind i afdelingens største rum, hvor der står 19 centrifuger. Poserne centrifugeres, så blodet fraktioneres og kan opdeles.

Blodet centrifugeres og deles Centrifugerne har samme lyd som en spindende vaskemaskine. To kvinder og en mand i hvide kitler og praktiske flade sko fylder og tømmer centrifugerne, der kan rumme seks poser blod ad gangen. Når blodet er centrifugeret, placeres posen på en såkaldt separator (pressemaskine), der leder blodets forskellige bestanddele ud i de forskellige poser. Høje bip fra en stregkodescanner ledsager placeringen. Blodet følges elektronisk hele vejen.


Inden blodet kan frigives til patienterne, ligger det i karantæne, indtil alle prøverne viser, at der ikke er smitte i blodet.

Centrifugeringen har ændret blodets udseende. Det er tredelt, og farveforskellen er tydelig. En portion blod leveres af donor i en pose. Bag denne sidder tre identiske poser, der er tomme, når donor forlader blodbanken. En bioanalytiker placerer varsomt poserne på separatoren og sikrer sig, at alle slanger ligger, som de skal. Efter turen i separatoren er tre poser fyldte. De forskellige bestanddele er skilt ad, og slangerne svejses over.

Frisk frosset plasma kan holde sig i to år, hvis det er frosset ned til minus 30 grader.

hylder og vipper frem og tilbage i en søvndyssende rytme. Temperaturen og den vuggende bevægelse holder blodpladerne i live i op til syv dage. Plasmaet føres direkte på køl. I 50 minutter ligger plasmaposerne i minus 40 grader, inden de flyttes til store stålskabe, hvor luftkøling holder de 56 poser i skabet på minus 30 grader. Her, midt i umenneskelig kulde og en voldsomt sugende lyd fra køleanlægget, kan plasmaet holde sig i to år.

Forskellig behandling af komponenterne De røde blodlegemer, der var nederst i tredelingen, rystes for at blande massen i posen, som derefter hænges side om side på et stativ med den sidste tomme pose nederst. De røde blodlegemer filtreres gennem et lille firkantet filter mellem de to poser.

Det opdelte blod er nu klar på lager til at hjælpe patienter, der af den ene eller anden grund har brug for blod. I et senere nummer af Donor Nyt vil vi fortælle, hvad det opdelte blod bliver brugt til.

Den nederste pose er fyldt – de røde blodlegemer er filtreret, så der ikke er hvide blodlegemer imellem. Poserne flyttes til karantænelageret, hvor de opbevares ved 4 grader. De røde blodlegemer kan holde sig i 35 døgn. Længere henne ad gangen svejses poserne med blodplader sammen fire og fire. De hænger på en lang række, og langsomt fyldes den nederste pose. I et andet rum står særlige varmeskabe, hvori der konstant er 22 grader. Her ligger blodpladerne på små

September 2009 • donor nyt

9


spørgsmål og svar FAKTA Du kan finde flere spørgsmål og svar på vores hjemmeside bloddonor.dk under ”Kan jeg give blod?”

Eksport af blod Jeg har bemærket, at nyhedsudsendelserne flere gange har handlet om mangel på blod i udlandet. Helt specifikt tænker jeg på det store jordskælv i Italien samt aflyste operationer i Sverige. Når vi nu har rigeligt med blod i Danmark, hvorfor sender vi så ikke noget ud over grænserne for at hjælpe til, når tingene virkelig brænder på? Venlig hilsen Anna-Sofia .............. Kære Anna-Sofia Jeg kan bekræfte, at vi i Danmark normalt har tilstrækkeligt blod, og at vi stadig har verdensrekorden i antallet af tapninger per indbygger. Vi skal dog hvert eneste år skaffe nye donorer, da cirka 11 procent af donorkorpset hvert år falder fra på grund af alder, sygdom og flytninger. Når der er store blodkriser i udlandet, ville det måske være nærliggende, at danske bloddonorer trådte til med en hjælpende arm. Det sker da også, at vi i ny og næ sender blod til vores nordiske nabolande, når de virkelig mangler reserver til store blodkrævende operationer.

DNA-database Vi hører tit, at politikerne taler om at skabe et landsdækkende DNA-register for lettere at kunne fange kriminelle medborgere. Kunne man ikke lade blodbankerne tage disse prøver? Det ville jo med ét slag give 230.000 personer, som med sikkerhed kunne sige, at de ikke havde gjort noget kriminelt. Hilsen Børge

Men udgangspunktet i den danske blodforsyningslov er, at der tappes efter det danske behov for røde blodlegemer. Hvis der er andre dele af blodet (især plasma), som ikke kan bruges på de danske hospitaler, må det anvendes i udlandet. Ved jordskælvet i Italien blev der ikke sendt blod fra Danmark, da Italien selv har en udmærket blodforsyning, således at reserverne hurtigt blev fyldt op igen. Der ville også være en række problemer forbundet med en sådan ”eksport”, idet ingen må tjene penge på dansk blod, men omvendt skal blodbanken, der leverer blodet, have dækket sine omkostninger. Der kunne også være computerproblemer forbundet med eksport til udlandet, da de danske EDB-systemer ikke nødvendigvis spiller sammen med de systemer, der er i udlandet. Endelig kan der være nogle karantænemæssige problemer, da reglerne er forskellige fra land til land, og hvem skal så vurdere, om blodet er sikkert nok til patientbehandling? Men jo, du har da ret i, at det nogle gange kunne være rart, hvis det var lidt lettere at hjælpe patienter i udlandet med sikkert dansk blod. Vi har i stedet valgt at hjælpe andre lande med at opbygge frivillige donorkorps, således at de selv får tilstrækkeligt med donorer. Mange hilsner fra Mikkel Dybtved Andersen Kommunikationsmedarbejder

Kære Børge Det er en interessant tanke, du har gjort dig, men ikke noget, Bloddonorerne i Danmark kan støtte. Donorer giver blod for at hjælpe andre mennesker og skal ikke af den grund indgå i et nationalt register over mulige gerningsmænd – eller modsat, som du skriver, kunne bruges til at frikende sig selv i forbrydelser. Registrene over de danske bloddonorer er noget, vi holder meget tæt ind til kroppen. Mange virksomheder er interesserede i at vide, hvem de kan anse for sunde og raske, men vi frigiver aldrig donorernes navne. Vi har anonym blodgivning i Danmark, og det princip har vi pligt til at fastholde. Venlig hilsen Niels Mikkelsen Generalsekretær

10 donor nyt • September 2009


Tekst Steffen Nielsen Foto GivBlod

Livsvigtig reserve Der er ikke mangel på blod i Danmark, men alligevel skriver medierne jævnligt, at der mangler blod. Den misforståelse kan være frustrerende, hvis man som donor kun bliver kaldt til tapning én gang om året. Mange donorer undrer sig over, at de ikke bliver tappet oftere, selv om de jævnligt i medierne hører om mangel på blod. Sagen er dog den, at der meget sjældent mangler blod i Danmark, da der altid er en stor reserve af donorer, der med kort varsel kan træde til, hvis der skulle opstå en krisesituation. Hvis der for eksempel på samme dag er flere trafikuheld eller knivstikkerier, som typisk kræver mange blodtransfusioner, er det vigtigt med denne reserve af donorer, der lynhurtigt kan fylde blodbanken op igen.

Halvanden gang per donor Faktisk er det overordnede mål, at man som donor bliver tappet i gennemsnit 1,5 gange om året – netop for at have en betydelig reserve klar, men også for at alle bloddonorer bliver ved med at føle en tilknytning til blodbanken. Landsgennemsnittet lå sidste år på 1,54, men der er forholdsvis stor forskel på, hvor meget donorerne bliver tappet i de forskellige blodbanker. Et af de steder, hvor donorerne ikke bliver tappet ret ofte, er i Ringkøbing (tappefrekvensen i 2008 var 1,1). Men på trods af de mange hjælpsomme vestjyder er der stadig plads til flere: – Vi vil meget gerne have flere donorer, da der altid er nogle af de ældre donorer, der afslutter deres donorkarriere, og mange af vores unge donorer flytter til storbyerne i en periode for at studere, fortæller Lisbeth Buus, praktisk leder i donorkorpset i Ringkøbing.

Donorerne undrer sig Det lave antal tapninger gør, at donorerne i det vestjyske nogle gange føler, at de ikke bliver brugt:

– Når det er fremme i medierne, at der mangler blod, kommer donorerne og spørger os, hvorfor de så ikke bare bliver kaldt ind til tapning, fortæller Lisbeth Buus og fortsætter: – Manglen på blod harmonerer jo ikke med, at vores donorer ikke engang bliver tappet en gang om året.

Få tapninger er bedst På Odense Universitetshospital, hvor tappefrekvensen er lidt højere end landsgennemsnittet, vil man også meget gerne have flere donorer, så hele donorkorpset kan tappes sjældnere: – Det optimale er jo, at vi tapper så lidt som overhovedet muligt, siger overlæge Jørgen Georgsen og tilføjer, at blodbanken i Odense også gerne vil ramme et gennemsnit på 1,5. Jørgen Georgsen fortæller videre, at donorkorpset gør en stor indsats for at skaffe flere donorer. En indsats, som i Odense har betydet fremgang i antallet af hjælpsomme blodgivere – alene i 2008 blev der hvervet godt 1.800 nye donorer. – De donorer, som føler, at de ikke får lov at bidrage nok, skal huske, at det vigtigste ikke er, hvor mange gange man som donor bliver tappet. Det afgørende er, at man står til rådighed, når der er brug for blodet, og husker at holde sig orienteret om de gældende karantæneregler, som blandt andet findes på vores hjemmeside bloddonor.dk, siger generalsekretæren for Bloddonorerne i Danmark, Niels Mikkelsen.

I København er der altid brug for mange nye donorer. Her ses nogle af de nyeste til et hvervearrangement på Handelshøjskolen i København.

September 2009 • donor nyt

11


Tekst Mikkel Dybtved Andersen Foto Erik mohr

Blodet er min redning Blødninger med behov for efterfølgende blodtransfusion er hverdag for Alice Mohr, der lider af den arvelige, uhelbredelige, men heldigvis sjældne sygdom Mb. Osler. Donorblod er med til at holde hende i live. – De dage, hvor jeg har det godt, glemmer jeg min sygdom. Det vil jeg helst, for jeg lever ikke for sygdommen, men med sygdommen. Jeg er livsnyder og vil ikke gå glip af noget. Ordene kommer fra 64-årige Alice Mohr fra Brønshøj. Hun er en af omtrent 800 danskere, der lever med den sjældne sygdom Mb. Osler – eller bare Osler i daglig tale. Allerede som 7-årig begyndte hun at få voldsomme næseblødninger, men først da hun var 25 år, fik hun stillet en diagnose. Kun 45 år gammel var hun tvunget til at opgive frisørfaget og sin salon, og siden har hun været på pension. Alice Mohr modtog 42 portioner blod sidste år og har i år allerede modtaget omkring 30 portioner. Af den grund er hun meget taknemmelig over de danske donorer: – Tidligere kunne jeg leve med en lav blodprocent, men uden blod får jeg en meget lav blodprocent, mister min energi og bliver slap, så i dag er det blodet, der holder mig i live, siger Alice Mohr og fortsætter: – Men så snart jeg har fået blod, bliver jeg “fit for fight” igen. Osler kendes især ved spontane og ofte ubehagelige blødninger fra næseslimhinderne. Alice Mohr og mange andre Osler-patienter gennemgår derfor talrige laserbehandlinger samt blod- og hudtransplantationer for at lindre de værste gener.

12 donor nyt • September 2009

– Jeg er en af de hårdt angrebne, og jeg kan aldrig føle mig sikker på, hvornår blødningerne kommer, og hvor slemt det bliver. Det medfører et psykisk pres, fordi man mest af alt har lyst til at isolere sig og ikke vise sig på offentlige steder, fortæller Alice Mohr.

Arvelig sygdom Osler er en sjælden arvelig sygdom. Har en af forældrene sygdommen, er der 50 procents risiko for, at børnene også får den. Personer med Osler får små udposninger på de mindre blodkar. Disse træder tydeligt frem som røde pletter – typisk på fingerspidserne, i ansigtshuden, på læberne samt i mund- og næseslimhinder. Næsten alle Osler-patienter har næseblod, men udposningerne kan også forekomme i mave-tarmkanalen samt i hjerne, lunger og lever. En af de få danske specialister i Mb. Osler er overlæge ph.d. Anette Drøhse Kjeldsen fra Odense Universitetshospital: – Vi ser ofte, at blødningerne bliver værre med alderen. Er der tale om kraftige blødninger, kan hyppige blod­transfusioner blive nødvendige, hvilket gør det svært at leve et normalt liv, siger Anette Drøhse Kjeldsen. – Vi kan relativt nemt behandle let til moderat næseblødning med laser, men desværre er denne behandling ikke effektiv hos patienter med meget skrøbelige næseslimhinder. Her er vores behandlingsmuligheder mere


Alice Mohr er indstillet på at nyde livet 100 procent på trods af de mange gener, der følger med hendes sygdom: – Jeg lever med – og ikke for – sygdommen, siger hun.

fakta: Mb. Osler er en sjælden arvelig sygdom, som rammer begge køn og giver anledning til små udposninger på de mindre blodkar. I alt er omkring 800 danskere ramt af Mb. Osler. Cirka en tredjedel har svære symptomer, der giver anledning til gentagne hospitalsbesøg og indlæggelser. beskedne, siger hun videre. Hun tilføjer, at der også er rimelige behandlingsmuligheder for de patienter, hvor lungerne er angrebet. De mange blodtransfusioner kan også give andre problemer for modtagerne. For eksempel har Alice Mohr modtaget så meget blod, at det er svært for lægerne at finde forligeligt blod til hende, hvorfor hun nogle gange må vente i flere dage. Årsagen er, at hun har dannet mange antistoffer, som der skal tages højde for ved valg af bloddonor: – Nogle gange får jeg dog blodet alligevel, men så skal jeg samtidig spise en del Prednisolon, forklarer Alice Mohr og uddyber, at medicinen modvirker en reaktion mellem hendes blod og donorblodet.

– Behandling af arvematerialet har lange udsigter – måske mere end ti år fra nu. Det er mere sandsynligt, at vi bliver bedre til at forstå, hvad der sker med blodkarrene. Det kan muligvis resultere i en behandlingsform i fremtiden, siger Anette Drøhse Kjeldsen. Alice Mohr har indstillet sig på at leve sit liv med Osler. Blandt andet er hun aktiv i Patientforeningen for Osler-patienter i Danmark, som hun var med til at stifte i 2004.

Den typiske behandling af Mb. Osler patienter sker med jerntilskud, laserbehandling af næsens slimhinde og eventuel operation, hvor hud flyttes fra låret til næsen. Mange patienter får også blod i relativt store mængder. Læs mere på osler.dk

– Jo, jeg har været langt nede og har ofte været til psykolog. Men jeg vil ikke bøje mig. Jeg vil leve livet, siger Alice Mohr og henstiller til, at alle melder sig som bloddonorer: – Jeg spørger alle, om de er bloddonorer, da der virkelig er brug for disse hjælpsomme mennesker.

Lange udsigter til medicin Desværre er der lange udsigter til egentlig medicinsk behandling mod Osler. Lægevidenskaben har blotlagt de forandringer, der sker i arvematerialet, og nu fokuserer forskningen primært på at beskrive de mutationer, som medfører de generende udposninger og blødninger.

Billedet er et modelfoto og viser typiske blødninger ved munden hos en Osler-patient.

September 2009 • donor nyt

13


ungt blod

En god gerning er en mærkesag for spejderne, og tilmeldingerne strømmede ind på Landslejren Blå Sommer i Sønderjylland.

Sådan ser 1.396 bloddonortilmeldinger og 83 organdonationskort ud, og der er ikke noget at sige til, at informatørerne er glade. Den sidste informatør, der var med på Skanderborg Festival, er ikke med på billedet, for han havde for travlt med at hverve endnu flere donorer.

Trip-trap-træsko. Hvis der ikke lige er et bord i nærheden, er en andens ryg et glimrende underlag at skrive en donortilmeling på. Her går det løs til DGI Landsstævne i Holbæk.

Informatører sætter ny rekord De unge informatører har endnu engang været ude i den danske sommer for at skaffe nye donorer til blodbankerne. Og det har været intet mindre end en enorm succes. Hele 2.054 tilmeldingskort blev udfyldt på Skanderborg Festival, Blå Sommer i Kliplev, Landsskuet i Herning samt DGI Landsstævne i Holbæk. Bloddonorernes deltagelse i de fire arrangementer var organiseret af de unge informa­tører, der er frivillige hjælpere i alderen 18 til 30 år. Ud over nye donorer fik de otte informatører på Skanderborg Festival også indsamlet 83 tilmeldinger til Organdonorregisteret.

tilbage med så mange nye tilmeldinger er helt utrolig flot, siger generalsekretær i Bloddonorerne i Danmark, Niels Mikkelsen.

Foruden de mange tilmeldinger er der delt flere tusinde tilmeldingskort ud, og de kommende måneder vil vise, om der kommer donorer ud af dem: – Jeg synes, det er fantastisk, at unge mennesker vælger at bruge deres ferie på den gode sag, og at de kommer

Bloddonorerne i Danmark kan altid bruge unge mennesker, der vil hjælpe med at skaffe nye donorer. Det er muligt at melde sig som ung informatør hos Malou Rode på malou@bloddonor.dk

14 donor nyt • September 2009

De fire nævnte steder er de største hvervearrangementer i bloddonorregi i løbet af sommeren, men frivillige bloddonorer har været at finde mange andre steder i landet.


landet rundt

25.000 Bloddonor-meninger København Donorsamarbejdet i hovedstadsregionen, GivBlod, har netop færdiggjort en stor undersøgelse. Her har man via e-mail spurgt 40.000 af hovedstadsregionens bloddonorer om deres mening i forhold til donorrelaterede emner. Hele 24.465 bloddonorer har medvirket i undersøgelsen. Det giver ­en svarprocent på 60, hvilket er utrolig højt i forhold til andre undersøgelser. Blodbankchef Morten Bagge Hansen takker bloddonorerne for deres medvirken. Region Hovedstadens Blodbanker vil nu se nærmere på eventuelle forbedrings­muligheder.

Læs mere om undersøgelsens resultater på givblod.dk

Et af de helt gennemgående træk i undersøgelsen er, at donorerne er utrolig positive: – Jeg har faktisk aldrig været ude for dårlig behandling, og personalet er altid venligt og imødekommende. Jeg

er blevet tappet 87 gange, skriver en donor i undersøgelsen. Tilliden til personalets faglighed er også helt i top.

Frugt eller kage Bloddonorerne blev også spurgt, om de er tilfredse med forplejningen i blodbanken. Næsten 100 procent betegner forplejningen som god eller virkelig god. De københavnske donorer foretrækker i øvrigt, at der bliver serveret frugt, juice og vand i blodbanken, mens vin, slik og kage ikke er så populært. Den sidste ting, der skal fremhæves, er, at langt de fleste donorer giver blod af et godt hjerte og ikke tænker på gaver: – Gaver har ikke min interesse. Jeg giver blod, fordi det giver mening, og fordi det er nemt, fortæller en af undersøgelsens deltagere.

Blodig hæder til Steno Museet Århus Bloddonorernes Hæderspris 2009 går til Steno Museet for deres særudstilling om blod og bloddonation i forbindelse med 75-års jubilæet for Bloddonorerne i Århus. Udstillingen hedder BLOD – i kroppen – i banken – i historien. Bloddonorerne i Århus indstillede museet til Bloddonorernes Hæderspris 2009, fordi museet har haft øje for det væsentlige i hele donorsagen, nemlig hvervning af nye donorer, så der hele tiden er blod nok til de danske patienter. Bloddonorernes Landskomité skønner, at Steno Museets store fokus på bloddonorsagen og chancen for at få bloddonation omtalt i museets allerede eksisterende udstilling er af en sådan værdi for donorsagen, at museet skal have denne hæder. I forbindelse med udstillingen har museet også henvendt sig til Bloddonorerne i Danmark for at få hvervekort og plakater tilsendt, så interesserede museumsgæster kan melde sig som bloddonorer. Ud over hvervekort har Bloddonorerne i Danmark sendt diverse effekter, som nu indgår i udstillingen. Bloddonorernes Hæderspris gives på vegne af landets 230.000 bloddonorer til en virksomhed, organisation eller person, der i det forgangne år har ydet en særlig indsats for donorsagen. Steno Museet har åbent alle dage på nær mandag. Læs mere om særudstillingen, der varer frem til 23. december i år, på stenomuseet.dk

Denne bil var med i en alvorlig trafikulykke i februar 2009, men står nu på Steno Museet i Århus. På væggen bagved hænger 100 blodposer, der skal symbolisere de store mængder blod, som ulykker som denne kræver.

September 2009 • donor nyt

15


ID Nr.: 42227

Det kræver sin mand Er unge mænd sløve eller blot nogle kyllinger? Det kan man spekulere over i en stille stund, men faktum er ­ i hvert fald, at der er langt færre unge mænd end kvinder, der melder sig som bloddonorer. I hovedstadsområdet er problemet med manglen på unge mænd nu så stort, at der bliver taget helt nye og utraditionelle kommunikationsformer i brug. Hjemmesiderne YouTube og Facebook samt ringetoner til mobilen skal være med til at fange interessen. Som i anden kommunikation målrettet unge mænd er det specielt interessen for at score, der er det gennemgående tema, men også konkurrencementaliteten kan blive afprøvet på Facebook.

dn 92/2009

På klubblod.dk kan man se en video, der ganske smart fortæller, hvad der kan ske, hvis man ikke giver blod. Unge mænd risikerer simpelthen, at deres kammerat stikker af med hende, man mødte i byen i lørdags. Hjemmesiden er også stedet, hvor potentielle donorer kan finde ringetoner og links, så de kan komme med i bloddonorklubben.

donortilmelding Navn Gade Postnr.

By

E-mail CPR-nr. Dato

Telefonnr. Underskrift

Sendes ufrankeret Bloddonorerne betaler portoen

Vesterbrogade 191 • 1800 Frederiksberg C

* Normal SMS-takst, Noteme.dk

er du sund og rask, mellem 17 og 60 år og vejer mindst 50 kilo, kan du blive bloddonor. Brug denne kupon, send en sms med teksten BLOD til 1299*, eller Meld dig til på bloddonor.dk

Bloddonorerne i Danmark + + + 11387 + + + 0893 Sjælland USF B

Donor Nyt 92  

AB0-blodtyperne runder det skarpe hjørne • side 3-5 Stor forskel i antallet af tapninger • side 11 Ung succes i sommervarmen • side 14 nr. 9...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you