Page 1

[MOMENTUM] #7 - Oktober 2012

En redningsplan for erhvervsuddannelserne Eksperternes dom: Skaf nu de praktikpladser!

Jagten pĂĽ universiteternes egenkapital

Christian S. Nissen

De studerende skal stille krav og tĂŚnke strategisk www.bladetmomentum.dk

#7


HURRA!

Nu kommer praktikpladserne »Når vi siger, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse, så vil vi følge op og finde en løsning på praktikpladsproblemet.« Citatet stammer fra statsminister Helle Thorning-Schmidts tale på Folketingets åbningsdag. Dagen markeres altid med stort ståhej, løfterige taler og royalt besøg. Traditionen tro udstak landets statsminister regeringens hovedpunkter for det kommende års arbejde. Og her var umiddelbart glædeligt nyt til de ca. 11.000 elever på landets erhvervsskoler, der står uden en praktikplads – og dermed uden mulighed for at forfølge deres drømme og bidrage til samfundet. Thorning-Schmidt proklamerede, at regeringen vil følge op og finde en løsning på praktikpladsproblemet. Det lyder jo lovende, at landets statsminister på dagen for Folketingets åbning lover at finde en løsning. Men. Der er altid et men. I samme uge, som Thorning-Schmidt lovede at løse praktikpladsproblemet, offentliggjorde regeringens erhvervsuddannelsesudvalg deres forslag til, hvordan problemet skal løses. Her kan det kun undre, at løsningsforslagene på ingen måde lægger op til at inddrage virksomhederne – de virksomheder, der skal tilbyde praktikpladser, så eleverne og lærlinge kan færdiggøre deres uddannelser. De selvsamme virksomheder som om få år vil skrige efter højt kvalificeret og omstillingsparat faglært arbejdskraft. Har virksomhederne ikke tænkt sig at bidrage – og er politikerne ikke klar til at tvinge dem – kan regeringens løsning på praktikpladsproblemet næppe rumme meget andet end en udvidelse af skolepraktikordningen. En nødvendig løsning, men jo aldrig på højde med en læreplads i en virksomhed fra virkeligheden. Så derfor en opfordring til vores politikere og virksomhederne: Kom nu ind i kampen!

Udgiver [Momentum] er et uafhængigt blad som udgives af Foreningen til skabelse af Elev- og Studenterbevægelsens blad, der blandt sine medlemmer tæller Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og studenterrådene ved en række danske universiteter.

Ansvarshavende redaktør Rasmus Kerrn-Jespersen

Redaktion Mathias Koch Stræde - Indholdsredaktør Philip Hedayat Davali - Billedredaktør Svend Dyrholm - Indholdsredaktør

Skribenter Line Vind Lerstrup Mathias Koch Stræde Mia Jo Otkjær Rasmus Kerrn-Jespersen

Foto & illustrationer Claus Raasted Philip Hedayat Davali

Layout Claus Raasted

Coverfoto Christian S. Nissen (Fotograf: Phillip Davali)

Oplag 3.500 stk.

Rasmus Kerrn-Jespersen

Kontakt [Momentum] Studenterhuset Købmagergade 52 1150 København K momentumDK@gmail.com

1 | Forside 2 | Leder 3 | Kort Nyt 4 | En redningsplan for erhversuddannelserne 5 | Skal alle gymnasieelever have studievejledning? 6 | Tidslinje: Overskudsskandalen 8 | Interview: Christian S. Nissen 10 | 2 millioner til kampen mod gæld 11 | Anmeldelse: Fredag Klokken Fem 2

[MOMENTUM]


Kort nyt FRA DEN (U)VIRKELIGE VERDEN

Aarhus taber terræn på topliste over universiteter Set over de sidste fire år har Aarhus Universitet sikret sig en bundplacering på den internationale liste over topuniversiteter, som laves af firmaet QS Intelligence Unit.

AU’s karakteristiske gule bygninger, her set fra uniparken

Årets placering er dog alligevel stadig blandt de hundrede øverste, hvor aarhusianerne nu placerer sig på en 89. plads. Sidste år blev det til en 79. plads. Rekorden for Aarhus er ifølge listen en 63. plads. Københavns Universitet ligger derimod solidt på en plads over sidste år, hvor det nu hedder en placering i midten på en 51. plads. Listen fra QS Intelligence Unit er ifølge The Economist én ud af tre rangeringer, som man bør kigge efter. I samme uge blev en anden af de dominerende ranglister, Times Higher Education World University Ranking, offentliggjort. Her er billedet et ganske andet: Aarhus Universitet er steget fra en placering som nummer 135 i 2011 til nummer 116 i 2012. Københavns Universitet er nummer 130 på denne liste.

[Momentum] går online! Studiegæld:

650.000 kr.

I løbet af efteråret har vi arbejdet på at lancere en ny hjemmeside – og nu er den klar. Den nye hjemmeside præsenterer bladets artikler og åbner for at kommenterer artiklerne eller dele dem på Facebook.

Politiken.dk skriver, at den nuværende rekord i SU-gæld er 650.000 kr. Avisen oplyser endvidere, at voldsom SU-gæld ikke er noget sjældent syn. Faktisk har 18.017 danskere en gæld på mere end 200.000 kroner – og af dem er der 8.104, hvis gæld har sneget sig helt op over 250.000.

Så gå ind på www.bladetmomentum.dk og bland dig i debatten. Mvh. Redaktionen

Danmark: ikke blandt de bedst

uddannede befolkninger En ny undersøgelse fra OECD, Education at a Glance 2012, offentliggør en liste over de ti bedst uddannede befolkninger. Danmark er ikke med på listen. Fra nummer ti til et er rækkefølgen for uddannelsesniveauet følgende: Irland, Australien, Finland, Storbritannien, Sydkorea, New Zealand, USA, Japan, Israel og Canada.

Gældsproblemet er således massivt. Oplysningen om SU-gældens omfang kommer frem i samme uge, som Danske Studerendes Fællesråd og Forbrugerrådet netop er blevet bevilget 2 millioner kroner over fire år til at starte en gældsrådgivning for unge.

I Danmark har knap 30 procent af landets borgere en videregående uddannelse. Skal vi bevæge os op i top ti, kræver det noget af en stigning – det samme tal er 37 procent for Irland, der ligger på listens 10. plads. Listens absolutte duks, Canada, præsterer imponerende: Her har 51 procent af landets befolkning en videregående uddannelse.

KORT NYT [MOMENTUM]

3


En redningsplan for erhvervsuddannelserne Eksperternes dom er klar: Skaf nu de praktikpladser af Rasmus Kerrn-Jespersen

Når man spørger eksperter, hvad de største problemer på erhvervsuddannelserne er, peger de fleste på to ting: frafald og manglende praktikpladser. Men hvor store er problemerne egentlig – og hvordan kan vi løse dem? To eksperter giver deres bud på de bedste løsninger. Henning Jørgensen, professor på Aalborg Universitet med speciale i arbejdsmarkedet: hvor stort er praktikpladsproblemet? »Det er et kæmpe problem. Ca. 11.000 unge kan lige nu ikke få en praktikplads. På sigt er det også et kæmpe problem for arbejdsmarkedet, da det vil betyde en mangel på faglært arbejdskraft – sammenholder man det med demografiudviklingen, er der en alvorlig udfordring.« Hvad er den bedste løsning i forhold til at skabe praktikpladser? »At stille krav til virksomhederne. Kvoter. Hård regulering er det sikreste. Frivillighedens vej går ikke – virksomhederne tilbyder ikke de praktikpladser, der er behov for. Så hvis man virkelig vil sikre praktikpladser politisk, er der ikke andre veje end hård regulering. For virksomhederne handler det jo også om at løse fremtidens arbejdskraftsforsyningsproblemer – på den måde er det faktisk hjælp til selvhjælp. Et let sted at starte er at lave klausuler om oprettelse af praktikpladser i kontrakter til offentligt byggeri.« Finansiering skal findes inden for den nuværende økonomiske ramme. Kan det lade sig gøre? Nej. Det ender med teknikaliteter. Der er ingen tigerspring frem, når det ikke må koste penge. Det kommer til at koste penge. Det er jo et prioriteringsspørgsmål.

4

[MOMENTUM] ERHVERSSKOLER

Jeg mener, at investeringer i uddannelse og praktikpladser er de bedste samfundet overhovedet kan gøre.« Peter Koudahl, lektor på Aalborg Universitet, Institut for Læring og Filosofi, hvorfor er frafaldet på erhvervsuddannelserne så stort? »Der er to forklaringer på det store frafald på erhvervsuddannelserne: Den første er, at det med Ungepakke 2 blev besluttet, at alle unge mellem 15 og 17 skal være i gang med en uddannelse eller en anden aktivitet, som fører til uddannelse. Det betyder konkret, at unge, der ikke er i gang med en uddannelse, bliver mødt med det her krav – og rent rutinemæssigt bliver de stoppet ind på et grundforløb på den lokale erhvervsskole. Dette medfører, at en del unge ikke rigtig når selv at vælge uddannelse og derfor heller ikke er særligt motiverede. Det tvinger os til at overveje, om en stor del af frafaldet måske slet ikke er frafald, men omvalg. Det andet problem er alle dem, der har valgt at tage en erhvervsuddannelse og er meget motiverede. En stor andel af dem bliver forhindret i at gøre uddannelsen færdig, fordi der ikke er en praktikplads til dem – rigtig mange af dem dropper ud, fordi skolepraktikken har meget lav status blandt eleverne.« Hvad er den bedste løsning til at minimere frafaldet? »Spørgsmålet er, hvad erhvervsskolernes opgave er? Skal de levere højt kvalificeret og omstillingsparat arbejdskraft på europæisk topplan, eller skal de medvirke til, at 95 procent af en ungdomsårgang får en uddannelse? Et konkret forslag kan umiddelbart være udvikling af praktikpladscentre, som skal være virkelighedsnære, adskilt fra skolerne og fungere som arbejdspladspraktikken gør. Samtidig mener jeg, at arbejdsmarkedets parter burde tage mere ansvar.

Parterne har indflydelse på alle niveauer, når det gælder regulering og lovgivning vedrørende erhvervsuddannelserne. Modydelsen er, at de sørger for, at systemet fungerer - og deres bidrag er det nødvendige antal praktikpladser. Hvis ikke de kan levere, mister de efter min opfattelse deres legitimitet i partsstyret. Man må heller ikke glemme, at manglen på praktikpladser ikke kun rammer den enkelte unge her og nu – på sigt kommer virksomhederne for alvor til at mangle faglært arbejdskraft.« Kommissionens forslag må ikke koste noget. Kan det lade sig gøre? »Det, tror jeg, er svært. Skolerne er selvejende institutioner, der kan gå fallit. Hvis de investerer rigtig meget i skolepraktik det ene år og året efter mangler elever, vil det ramme dem hårdt økonomisk.« Ved redaktionens afslutning havde regeringens erhvervsuddannelsesudvalg netop offentliggjort 11 forslag til, hvordan man kan styrke erhvervsuddannelserne. Listen med forslag tæller bl.a. etablering af praktikpladscentre, styrket indsats for praktikpladsopsøgende arbejde og adgang til trin 2 med skolepraktik. Udvalgets forslag rummer derimod ingen krav eller opfordringer til virksomhederne om at tage et større ansvar for løsningen af praktikpladsproblemet.

Det tvinger os til at overveje, om en stor del af frafaldet måske slet ikke er frafald, men omvalg. - Peter Koudal


Skal alle gymnasieelever have studievejledning? Danske Gymnasieelevers Sammenslutning vil sikre minimum én obligatorisk tur forbi studievejledningen til hver gymnasieelev. Gymnasieskolernes Rektorforening er enig i, at mere studievejledning kan være en god idé, men mener ikke, at vejledning for alle nødvendigvis er den bedste løsning. Af Mia Jo Otkjær 61 procent af studenterne fra sidste år har slet ikke haft personlig kontakt til en studievejleder i gymnasietiden, viser en undersøgelse fra UVM. Men det har alvorlige og negative konsekvenser, mener Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS). Mange falder fra, flere og flere må tage suppleringskurser, og hver tiende student begynder på en erhvervsuddannelse efter gymnasiet. ”Hvis vi skal hurtigere igennem, vælge den rigtige videregående uddannelse første gang og derudover have styr på, hvilke adgangskrav uddannelserne har, er man nødt til at sikre en god og kvalificeret studievejledning til alle gymnasieelever,” siger Malene Nyborg Madsen, der er formand for DGS.

Til gengæld kan tvivl omkring adgangskrav og lignende faktuelle spørgsmål med fordel løses over e-mail. For at søge vejledning er det dog nødvendigt, at man ved, hvordan og hvornår man kan få fat i sin studievejleder. ”Da jeg lavede min ph.d.-afhandling, oplevede jeg, at der til de fælles informationsmøder altid var nogen, der valgte det fra. Og hvis man så ikke har været til de fælles introduktioner, ved man måske ikke, hvilke muligheder man har,” siger Karen A. Paaske. At gøre vejledningen obligatorisk er dog ikke løsningen, mener hun. Det er imod vejledningens grundidé, da vejledning bør være noget, man går til frivilligt. Rektorforeningen: ansvaret

Lad

skolerne

Derfor har elevernes interesseorganisation nu lanceret en stor kampagne, der skal få politikerne til at afsætte midler til at sikre alle elever minimum én obligatorisk individuel vejledningssamtale i løbet af deres gymnasietid.

Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, mener heller ikke, at en individuel samtale skal være obligatorisk for alle.

Ekspert: samtaler

”Det vil være ”overkill” at bede alle elever om at gå til studievejledningen, for nogle ved altså udmærket godt, hvad de skal efter gymnasiet, og hvad det kræver,” siger han.

Vigtigt

med

individuelle

Og det er vigtigt med individuel vejledning til alle, der har brug for det, fortæller Karen A. Paaske fra VIA University College, der har skrevet ph.d. om fremtidens studievejledning. ”Individuelle samtaler er vigtige, når de unge er uafklarede omkring de mere eksistentielle spørgsmål. For der er det svært at hjælpe over e-mail,” siger hun.

Han mener dog alligevel, at alle gymnasieelever skal spørges, om de har styr på deres fremtid. Men den forpligtelse synes han, skolerne skal tage på sig. Han foreslår, at de fastholdelsesvejledere, der allerede er på skolerne, skal have korte samtaler med alle eleverne i 3.g og sikre sig, at da ved, hvad de vil efter sommerferien, og hvilke adgangskrav det indebærer.

”Mit forslag er, at skolen skal have forpligtelsen til at sikre sig, at den enkelte elev ved, hvad han eller hun vil. Er eleven uafklaret om sin fremtid, kan fastholdelsesvejlederen fortælle om mulighederne for vejledning hos Studievalg,” foreslår Jens Boe Nielsen.

Formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, mener heller ikke, at en individuel samtale skal være obligatorisk for alle. Jens Boe Nielsen mener, at det er en naturlig opgave for gymnasierne at tage på sig. ”Jeg synes bestemt, det er en opgave, gymnasierne bør tage på sig. Vi skal sikre os, at vi udvikler de unge fra ”elev” til ”student”. Altså vi skal hente dem der, hvor de er, og vi afleverer dem der, hvor de skal være i fremtiden,” siger han. Malene Nyborg Madsen er skeptisk over for at lade det være op til skolerne at sikre eleverne vejledning. ‘’Indtil nu har Studievalg og skolerne jo netop ikke magtet at sikre alle elever god studievejledning. Hvis opgaven var blevet løftet, havde vi ikke stillet dette forslag. Det er en nødløsning på et problem, som er meget alvorligt, og som vi er nødt til at reagere på.’’

GYMNASIET [MOMENTUM]

5


MARTS 12. JUNI

2012

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering offentliggør rapporter fra tilsynsmøder med alle universiteter. I rapporterne er der for hvert universitet skrevet:

‘Kæmpeoverskud i fyringsår på Københavns Universitet’, lyder en af overskrifterne i dette magasin i begyndelsen af året. Her bliver det beskrevet, hvordan over hundrede geografi- og geologistuderende blokerer et institut på universitetet i protest mod nedskæringer.

»Hvis universitetets økonomi i øvrigt er stabil, anses det ikke for positivt at spare op i større omfang. En øget opsparing forudsætter, at universitet har formuleret et særligt investeringsbehov, som er beskrevet i en investeringsplan.«

Imens viser regnskaberne for hele universitetet i 2011 et overskud på 335 millioner kroner.

Her begrunder universiteterne deres overskud og stigende egenkapital med usikkerhed for deres fremtidige økonomi, ønsket om at spare op til fremtidige byggeplaner og højere uddannelsesaktivitet end forudset.

24. APRIL Universiteterne har i 2011 et overskud på 784 millioner kroner, regner dagbladet Information sig frem til. Og de har opsparet en egenkapital på 6 milliarder kroner. Det medfører hård kritik fra en professor i økonomistyring og en professor i kritisk revision. De kalder opsparingerne ‘alt for meget’ og mener, at det er et demokratisk problem. Formand for Rektorkollegiet i Danske Universiteter og rektor på Syddansk Universitet Jens Oddershede siger til Information, at én af årsagerne, til at universiteterne har sparet op, er, at de årligt får fastlagt deres økonomi i forbindelse med finansloven. Det gør dem usikre, og han efterlyser længerevarende aftaler, som kan sikre, at universiteterne er trygge ved at bruge deres penge.

6

[MOMENTUM] UNIVERSITETET

»Universiteter og Internationalisering har generelt fokus på, om universiteterne flere år i træk har et mindre forbrug, idet styrelsen bemærker, at det forventes, at universiteterne anvender de bevillinger, de får tildelt inden for finansåret.«

25. APRIL Københavns Universitet udsender en pressemeddelelse, hvori de kalder artiklen i Information for ‘vildledende’. Jørgen Honoré, der er direktør for universitetet, siger, at de opsparede midler er afsat til fremtiden - specielt til byggeri. Og han henviser til, at der er usikkerhed om universiteternes finansiering, når det handler om universiteternes midler fra globaliseringspuljen, som udløber i 2013. Han er dog enig i, at egenkapitalen skal nedbringes på KU, ‘når der er mere klarhed over den fremtidige økonomi for universiteterne’.


Tidslinje: Jagten på egenkapitalen af Mathias Koch Stræde

3. OKTOBER Jens Oddershede, rektor på Syddansk Universitet, har i går været til møde med Rektorkollegiet, hvor han er formand. “Det er helt klart min opfattelse, at flere universiteter, hvis vi får finansloven som foreslået, og vi får denne treårige garanti – så vil universiteterne starte på at bruge af deres egenkapital.” “Og jeg ved faktisk fra et møde i Rektorkollegiet i går, at flere universiteter er i gang med at gøre det. Så jeg tror, at vi vil se, at rigtig mange universiteter vil begynde at bruge af egenkapital - det vil sige foretage yderligere investeringer i uddannelse og forskning som en konsekvens af den treårige budgetstabilitet.” Han nævner blandt andet sit eget universitet, Syddansk Universitet, hvor de vil afsætte en pulje på 100 millioner kroner fra opsparingen til at styrke indsatsen for forskning inden for energi, velfærd og immigration. Derudover vil RUC og KU ifølge Jens Oddershede igangsætte projekter, hvor de vil bruge af egenkapitalen, hvor de vil tære på egenkapitalen.

29. AUGUST 27. AUGUST Regeringen fremlægger sit forslag til finanslov. Her foreslår regeringen som noget helt nyt at give universiteterne en treårig sikkerhed for deres basisbevillinger. Tidligere har bevillingerne kun været kendt fra år til år, hvor de blev forhandlet ved hver finanslov. Både Danske Universiteter og Danske Studerendes Fællesråd er begejstrede for forslaget.

Statsrevisorerne anmoder Rigsrevisionen om at undersøge ‘universiteternes stigende egenkapital og årsagerne hertil’. Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget, som blandt andet har til opgave at undersøge, om borgernes penge er brugt på ‘en effektiv måde’. Og en af de ting, som Statsrevisorerne beder Rigsrevisionen om at undersøge, er, om den stigende egenkapital er sket på bekostning af undervisningen hos universiteterne. Og i forlængelse heraf om den stigende egenkapital kan bruges på undervisning og forskning i stedet. Inden da har Rigsrevisionen kort omtalt universiteternes egenkapital i en beretning om undervisningen på universiteterne. Her regner Rigsrevisionen sig frem til, at universiteterne har en samlet egenkapital på 5,1 milliarder i 2011. Og i samme år har universiteterne et overskud på 786 millioner kroner. Universiteterne forklarer til Rigsrevisionen, at de ønsker at polstre sig mod fremtidige besparelser på finansloven, hvor universiteternes bevilling hvert år forhandles. usikre, og han efterlyser længerevarende aftaler, som kan sikre, at universiteterne er trygge ved at bruge deres penge.


Christian S. Nissen: De studerende skal stille krav og tænke strategisk Christian S. Nissen begyndte sit arbejdsliv som formand for Studenterrådet ved Københavns Universitet. Siden har han været administrator på Nationalmuseet og chef for Rigshospitalet og Danmarks Radio. I dag er han formand for bestyrelsen på RUC. Vi tog en snak om studenterpolitik med manden, der har siddet for bordenden i nogle af Danmarks allerstørste offentlige virksomheder. af Rasmus Kerrn-Jespersen Studenterrådet – startskuddet til et liv for bordenden »Jeg var næsten lige startet på studiet, da der blev indkaldt til studentermøde. Jeg var den første årgang, der læste samfundsfag på Københavns Universitet, så foreningen var helt ny. Det var mit første møde, og jeg havde egentligt ikke tænkt mig, at jeg skulle vælges til noget. Jeg blev valgt til formand – nok kun fordi jeg havde rejst mig op og sagt noget på mødet. Så var jeg ligesom i gang med studenterrådsarbejde, og det ene tog det andet.«

Har aldrig søgt et job – og fået det.

I november 1968 modtog studenterrådet en indbydelse til årsfest på universitetet. Christian endte med at sende rektor et brev og takke nej til invitationen af frygt for at blive gjort til grin.

Da Christian Nissen nærmede sig de 40 år, begyndte hans kone at drille ham med, at han endnu ikke havde fået sit første chefjob.

Du skriver i brevet, at du ikke kunne deltage i årsfesten, da den ikke ville gavne demokratiseringen af universitetet. Hvad mente du egentlig med det?

»Mens jeg var ansat i Finansministeriet, nærmede jeg mig de der 39-40 år, som mange anser for at være dødsstødet. Altså hvis man ikke er blevet chef inden, man er 40, så kan man glemme det. Det kom min kone – der selv blev chef som 32-årig – hjem og sagde til mig. Der kunne jeg virkelig mærke det kolde pust i nakken.«

»Det var ikke sådan, at jeg havde en sag, jeg virkelig ville kæmpe for. I arbejdet lå jo varetagelsen af en række interesser, så jeg blev hurtigt hvirvlet ind i en lang række problemstillinger. Men det er fuldstændig rigtigt; det var ikke sådan, at jeg havde én sag, jeg brændte meget for.«

»Brevets ordlyd er én ting, den reelle baggrund var en anden. Den reelle baggrund var, at vi fik nys om, at der ville komme en aktion, hvor en studerende uden for studenterrådet, Finn Ejnar Madsen, ville besætte talerstolen og kritisere arrangementet. En aktion, der sidenhen er blevet meget berømt. At sidde der i pænt mørkt tøj, mens en studerende står på talerstolen og kritiserer arrangementets demokratiske beskaffenhed, det ville være uheldigt. Derfor blev vi væk.«

Du får det til at lyde som en tilfældighed?

Så brevet var ren strategi?

Har din erfaring fra studenterrådsarbejdet spillet nogen rolle for din karriere?

»Jeg havde allerede i min gymnasietid været organisationsmand. Formand for elevforeningen på Slagelse Gymnasium, så det lå lidt i kortene. Selvfølgelig er det en beslutning at rive 1,5 år ud at sit liv til at lave studenterpolitik. Det forlænger studiet. Det er vel, hvad man kan kalde en kalkuleret omkostning.«

»Det at skrive brevet var taktisk eller strategisk. Vi ville ikke bringe os i den situation, at vi alt for tydeligt var en del af establishment, for det var anklagerne mod os. Ved at skrive brevet distancerede vi os lidt – så var vi ikke lige så udsatte, som hvis vi havde siddet i salen og fulgt hans optrin.«

»Ja! Den har haft betydning på to måder. For det første gav tiden i studenterrådet mig et stort netværk, jeg lærte en masse mennesker at kende. Det andet er den træning, man får i organisationsarbejde – det er guld værd. Jeg fik en masse øvelse i at lægge strategi og forhandle, det var alle tiders træning.«

Så du blev aktiv i studenterrådet ved et tilfælde?

8

Et frækt brev til rektor

[MOMENTUM] VETERANER

»Jeg har søgt mange chefstillinger. I den der periode frem til Nationalmuseet søgte jeg masser af chefstillinger. Jeg kunne mærke den kolde vind i nakken. Jeg har aldrig fået dem. Jeg har aldrig fået en stilling, jeg har søgt på eget initiativ. På den måde har mit arbejdsliv, min arbejdskarriere faktisk været meget tilfældig.«


Christian S. Nissens originale brev til studenterrådet. Læs det på www.bladetmomentum.dk

Finn Ejnar Madsen på talerstolen

Har du brugt din erfaring konkret? »Ja. Erfaring med organisationsarbejde er jo sådan noget, man ikke kan læse sig til. Det er heller ikke noget, man er født med. Det er noget, man lærer gennem mange, mange års træning og nederlag og fiaskoer. Når man et par gange har rendt panden mod muren, så er man klar over, at man må ændre sin strategi.«

Hvad gør du i praksis for at undgå afstemninger? »Ligesom en ordentlig advokat aldrig spørger vidnerne i en retssag om noget, han ikke kender svaret på, tager jeg nødigt til et bestyrelsesmøde uden en rimelig klar fornemmelse af, hvordan et kompliceret dagsordenspunkt kan landes til alles tilfredshed.«

Tilbage til begyndelsen Efter et liv som chef for nogle af Danmarks allerstørste offentlige institutioner har Christian nu skruet lidt ned for blusset. Han er dog langt fra holdt op med at arbejde og er blandt andet formand for bestyrelsen på RUC. Hvordan er det at være tilbage på universitetet – nu på den anden side af bordet?

Hvilket råd vil du give til nuværende eller kommende studenterpolitikere? »Jeg synes, de bør tænke mere strategisk. Altså at besvare spørgsmålet ”hvad er det egentlig, vi vil opnå”? Måske burde de fokusere mindre på formelle positioner og mere på, hvad man egentlig vil bruge indflydelsen til.« Det bliver du nødt til at uddybe

»Jeg tror, det er en styrke, at jeg har siddet på begge sider af bordet. I den forstand at jeg har set mange sager fra flere forskellige sider.«

»Jo... jeg har altid, også da jeg var universitetslektor, været skeptisk over for medarbejderdemokrati på universiteterne, men jeg har altid ment, at studenterne bør havde en reel indflydelse. For de er jo kunder i butikken. De bruger fem til seks år af deres liv på at få en uddannelse. Derfor burde de f.eks. have været mere kritiske over for den relative nedprioritering, der i de senere år er sket af universiteternes uddannelsesopgave.«

Hvordan kommer din erfaring til udtryk i bestyrelsesarbejdet? »I en bestyrelse er det jo som med demokrati. Flertallet – de 51 procent – kan kanøfle de 49, men jeg har lært, at man ikke med succes kan gennemføre beslutninger på den måde. Indflydelse får man ved at flytte sig selv og andre på en måde, så man får alle med. I de fire år, jeg har været formand for bestyrelsen, har vi aldrig måtte stemme om noget.«

“Studerende skal være som kunder.” - Christian S. Nissen

»Det skal sådan være min gammelmandsudgangsreplik.«


2 millioner til kampen mod gæld Danske Studerendes Fællesråd starter en gældsrådgivning for unge. Rådgivningen laves i samarbejde med Forbrugerrådet, og projektet har fået en bevilling på 2 mio. kr. over fire år. Af Line Vind Lerstrup På nuværende tidspunkt er knap 50.000 unge registreret i RKI som dårlige betalere. Projektets mål er at tilbyde nogle af disse mennesker gældsrådgivning, der kan hjælpe dem ud af problemerne. [Momentum] spørger Annette Mathiasen fra Forbrugerrådet, hvorfor så mange unge ender i gældsproblemer? ”Gælden opstår på forskellige måder. For eksempel for Peter, der stopper på sit studie pga. psykiske problemer – han får kontanthjælp og har svært ved at finde arbejde. Peter er lige flyttet hjemmefra og synes, det er uoverskueligt at styre sin økonomi. Han ved ikke, hvornår regningerne dumper ind ad brevsprækken og tager nogle kviklån og smslån med en høj ÅOP. Hurtigt ender det i en negativ spiral med arbejdsløshed og forskellige lån, der ikke er specielt store, men som følger ham i årevis.”

”Et andet eksempel er Maria, der køber lejlighed sammen med kæresten. De er begge på SU og har et barn. Så går de fra hinanden, og Maria sidder tilbage med høj husleje, barn og uden mulighed for at sælge. For at få det til at hænge sammen tager hun forskellige små lån med en høj ÅOP, og gældsspiralen er begyndt. Et tredje eksempel er Stian, der supplerer SU’en med lån til en bil og diverse små lån for at kunne feste, købe tøj, rejse og være en del at et socialt fællesskab. Det går fint nogle år, men forbruget løber løbsk, og problemerne opstår efter uddannelsen, hvis han ikke finder et arbejde.” [Momentum]: De fleste rygere ved godt, at det er usundt at ryge. Alligevel kommer der den ene oplysningskampagne efter den anden med information om sundhedsfaren ved rygning. Er det ikke det samme med gæld, eller mangler folk virkelig information?

Annette Mathiasen er projektleder for forbrugerrådets fire gældsrådgivningscentre og telefonrådgivning.

”Hvis man er fanget i en forbrugsspiral, skal man selvfølgelig selv være motiveret for at komme ud, men mange har ikke lært at håndtere deres egen økonomi, før de flytter hjemmefra. Så ja, en stor gruppe unge mangler information. I mange EU-lande er der regler om, hvor høj ÅOP’en må være, men i Danmark er det utrolig nemt at tage dyre lån. Den del af problemet er politisk, der er brug for strammere regler.” [Momentum]: Den nye gældsrådgivning for unge starter snart op. Hvordan vil I nå ud til dem, der har brug for rådgivning? ”Gældsproblemer er et tabuiseret emne, som vi forsøger at synliggøre. På den måde prøver vi at nå de unge, som har problemer. I den nye gældsrådgivning er det unge, der kommunikerer med unge, så forhåbentlig virker det mere tilgængeligt”.

Erhvervsuddannelserne særligt gældsramt Især eleverne på erhvervsuddannelserne og i endnu højere grad de elever, der afbryder en ungdomsuddannelse, har en høj misligholdelsesandel. Hver tredje erhvervsskoleelev med SU-lån misligholdt deres SU-gæld i 2009. Og det samme gælder for to ud af tre af de SU-låntagere, der har en afbrudt ungdomsuddannelse. På de videregående uddannelser er det markant færre, der misligholder deres lån, selv om både andelen af de studerende, der tager SU-lån og deres gennemsnitlige lån er større. SUstyrelsens tal peger på, at to grupper studerende synes at have særlig risiko for at ende med en SU-gæld, der er så stor at de får højere risiko for at ende med at misligholde den.

Fra rapporten: Når gæld bliver et problem (UngdommensAnalyseEnhed) Eksempel: To lån med forskellige startomkostninger og gebyrer (ÅOP udregnet via www.laaneberegner.dk)

Låneksempler Lån # 1 Lån #2

Beløb 5.000 kr. 5.000 kr.

Rente 10% / år 10% / år

10 [MOMENTUM] STUDERENDE & ØKONOMI

Løbetid 1 år 1 år

Startomk. 1,5% + 750 kr. 2%

Gebyrer 300 kr. 800 kr.

ÅOP 63,4 51,7

Betaling i alt 6.459 kr. 6.221 kr.

ÅOP betyder “Årlige Omkostninger i Procent”. Det er en måde, at sammenligne priser på lån, der har forskellige oprettelsesgebyrer og renter. Lånets størrelse og løbetid skal være ens for, at man kan sammenligne.”


Fredag Klokken Fem: Højkulturel fredagsbar i arkitektonisk perle Den nye fredagsbar er et rigtig godt forsøg på at lave et kulturelt arrangement, der tiltrækker kulturelt og politisk interesserede unge. Spørgsmålet er blot, om programmets indhold er for bredt og dermed mister sin appel til de målrettede unge. Af Rasmus Kerrn-Jespersen For unge kulturinteresserede københavnere har et nyt kvalitetstilbud netop set dagens lys. I september havde Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant, premiere på deres nye kulturfredagsbar, Fredag Klokken Fem. Eventen er arrangeret i samarbejdet med Clement Kjersgaards magasin, Ræson, og finder sted 9 fredage i løbet af efteråret og vinteren frem til årsskiftet. På premieredagen havde værterne Villads Andersen og Lasse Marker disket op med så forskellige gæster som Thomas Ravn-Pedersen fra Verdens Bedste Nyheder, forfatter Simon Fruelund, tidl. Farum-borgmester Peter Brixtofte og Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen. Et program med en temamæssig spændvidde så enorm, at man bliver nødt til at overveje, om breddesatsningen er rigtig? Vil man som litteraturinteresseret sætte sin fredag aften af til at høre et interview med Simon Fruelund, hvis det betyder, at man samtidig er tvangsindlagt til at høre skamløse Brixtofte fortælle om, hvordan han – næsten egenhændigt – har gjort Farum (nu Furesø) til Danmarks bedste kommune – eller Poul Madsen nedsable Thomas Ravn-Pedersens forsøg på at sætte fokus på den positive udvikling i Afrika?

At programmet emmer af kvalitet er indiskutabelt. I løbet af de 9 fredage vil så prominente gæster som kulturminister Uffe Elbæk, bestyrelsesformand Flemming Østergaard, erhvervsleder Stine Bosse og radiochef Mikael Bertelsen gæste scenen med den idylliske Københavns Kanal i baggrunden. Spørgsmålet er blot, hvorvidt beslutningen om at præsentere så bredt et program er den rigtige. Lader man dommen over programmet være op til publikum, synes arrangementet umiddelbart at være en succes; med godt 100 gæster hver af de første tre fredage synes succeskriteriet for et arrangement af en sådan kaliber klart at være indfriet. Min oplevelse på premieredagen var da også udpræget positiv. Da den indledende vært, Villads Andersen, først havde fået varmet stemmebåndet op, formåede han både at få salen til at le ad morsomheder og spidse ører, når pointerne var af mere alvorlig karakter – og med to ekshibitionister som Poul Madsen og Peter Brixtofte på scenen behøvede arrangørerne aldrig for alvor at bekymre sig om hverken pinlig tavshed eller underholdningsværdi.

Spørgsmålet er, om breddesatsningen i længden vil bidrage til, at den politiske nørd lægger øre til en forfatters tanker om en ny digtsamling eller til, at en litteraturelsker modtager nye og fremmede inputs fra erhvervslivets top. Sker dette, vil initiativet ikke blot have underholdt den kulturelle og politiske elite en række fredage eftermiddage, men ligeså have bidraget til at udvide menneskers horisont – og er det ikke netop dét, kulturen skal kunne? Udfordre og provokere. Arrangementet kan anbefales. Tag et par venner med; arrangementet lægger op til, at man diskuterer indtrykkene over en kold øl i pausen.

“Min oplevelse på premieredagen var da også udpræget positiv.” - Rasmus Kerrn-Jespersen ANMELDELSE [MOMENTUM] 11


MacBook Air Alle burde have en bærbar, der er så avanceret. Og nu har alle muligheden. Studiepriser fra kr. 7.613,-

bat a r e i d u St le på App ter produk

B&O BeoLit 12

Libratone LIVE

WD My Passport

En enestående kvalitet – uanset hvor du befinder dig.

Én lydkilde, ingen kabler, suveræn lydoplevelse.

Elegant og kompakt ekstern harddisk, ideel til at have filer med overalt.

kr. 5.499,-

Fra kr. 4.999,-

Fra kr. 1.099,-

Få mass er

af forde le

Meld dig in d i dag på hu i mac.dk /me dlem

Større smil

Mere for mindre

Personlig service Relevant information Bedre vilkår

Rabat på din fødselsdag Facebook auktioner Medlemstilbud

Flere venner Hjælp dine venner Henvisningsgaver Konkurrencer

70215353 / humac.dk / shop.humac.dk

12

København: Vesterbrogade 12 / Gl. Mønt 12 / Magasin (Kgs. Nytorv) Frederiksberg: Åboulevard 15 Lyngby: Lyngby Hovedgade 19A Hillerød: SlotsArkaderne 231 Aarhus: Fredens Torv 2 [MOMENTUM] Odense: Vestergade 94 Aalborg: Lille Nygade 8 Vejle: Bryggen (Søndertorv 2)

Dybere indsigt Skræddersyede kurser Nyhedsbreve Unikke tips

7  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you