Issuu on Google+

MOMENTUM el ev- og student erbladet

#14 – september/oktober 2013

SAMMENBRUD

i samarbejdet om fremtidens erhvervsuddannelser

NYE KOLLEGIER på dtu får kritik

fra de studerende

Momentum har fundet landets bedste RUSHÅNDBOG


kort nyt

I dette nummer

Uddannelsesminister indrømmer underfinansiering ”Det øgede optag er finansieret krone for krone.” Sådan har uddannelsesminister Morten Østergaard (R) flere gange slået fast, at det øgede optag ikke har medført nedgang i kvaliteten på universiteterne. Men nye tal fra Danske Studerendes Fællesråd viser, at der er skåret 11 procent pr. årsstuderende de sidste to år. Det skriver Jyllands-Posten. Til de nye tal siger ministeren, at de er et udslag af beslutninger fra VK-tiden, men han indrømmer dog samtidig, at SRSF-regeringen ikke har annulleret besparelserne, som derfor er trådt i kraft.

06

GRAVEMASKINEN Først ville regeringen ikke indføre adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Så brød samarbejdet sammen. Så ville de gerne. Forvirret?

08

INTERNATIONALT En gruppe danske elever og studerende har været i Colombia. Og de har et budskab med hjem.

FOTO PHILIP DAVALI

Stigning i mangel på praktikpladser Midt i diskussionen om at tiltrække flere elever til erhvervsuddannelserne, viser det sig nu, at der er endnu en gang er rekordmangel på praktikpladser. Det skriver Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd. Nye tal viser, ifølge erhvervsrådet, at der er ca. 12.600 elever, der mangler praktikplads, hvilket er det højeste antal siden 2008.

04

Kommune udlejer plejehjem som studieboliger Københavns Kommune har besluttet at udleje det nedlagte plejehjem Sølyst i det indre København til 240 midlertidige studieboliger. De midlertidige studieboliger blev en mulighed, da Borgerrepræsentationens partier ikke kunne nå til enighed om genetablering af det gamle plejehjem. Plejehjemsstudieboligerne udlejes igennem KAB-bolig.dk og kommer til at koste ca. 3.500 kr. om måneden.

GRAVEMASKINEN Hvis det er verdens mest generøse SU, hvorfor får man så mere for pengene som tysk elev eller studerende?

Unge dropper tandlæge på grund af pris 20 procent af den danske ungdom går kun til tandlægen hvert andet år eller sjældnere. Det viser en undersøgelse som CEM Institute/ Voxmeter har lavet for Berlingske Nyhedsbureau. Undersøgelsen viser også, at det ikke skyldes tandlægeskræk, men at det er for dyrt at gå til rutinetjek hos tandlægen.

002

9

vores verden Studenterorganisationen på DTU er kritisk over for, at kommunen vil bygge nye studieboliger.

10

kultur Hvordan ser de andre studenterorganisationers rushåndbøger ud? Vi har anmeldt dem.


leder

Vi trækker. Stikket. Vi samarbejder. Med dem der vil. Nu kan vi selvfølgelig ikke hænge hele regeringen op på De Radikales seneste kampagneslogan. Men der er nu ret absurd, at man siger, at man samarbejder, samtidig med at regeringen kortslutter fællesskabet om fremtidens erhvervsuddannelser. Bjarke Lindemann Jepsen MOMENTUM #14 SEPTEMBER/oktober 2013

partsforlis. Og spørgsmålet er, om dette sammenbrud – usynligt som det har været – blot er endnu et eksempel på regeringens modvillighed til at samarbejde med aktører uden for Christiansborg. Det stiller De Radikales slogans med punktummer og stakato lidt i relief.

Vi bliver. Klogere. Hvis vi altså tør. Regeringen siger, vi har verdens mest generøse SU. Men man får stadig mere for pengene som tysk studerende. Hvordan hænger det sammen, og hvad siger De Radikales uddannelsesordfører til det?

Momentum kan afsløre, at regeringen trak sig fra det erhvervsskoleudvalg, den selv havde nedsat til at finde et fælles fodslag om fremtidens erhvervsuddannelser. Udvalget, der foruden repræsentanter fra det offentlige bestod af folk fra LO og Dansk Arbejdsgiverforening, kunne ikke nå til enighed, da undervisningsministerens repræsentanter ikke ville gå med til at indføre adgangskrav på erhvervsuddannelserne. Siden vejrede regeringen stemningen i det politiske sommerlandskab, og pludselig mente både De Radikale og Socialdemokraterne, at adgangskrav var vældig fornuftigt. Tilbage står ruinerne af endnu et tre-

I dette nummer har vi også talt med en gruppe elever og studerende, der har været i Colombia. Og så har vi besøgt DTU, hvor studenterformanden er bekymret over, at kommunen vil bygge nye studieboliger i Lyngby. Vi slutter af med et dobbeltsidet fokus på studiestarten. Vi har nemlig bedt en studiestarter og en kommunikationskonsulent anmelde årets studenterhåndbøger.

Udgiver Elev- og studenterbladet Momentum er et uddannelsespolitisk nyhedsmagasin, der udkommer otte gange om året. Momentum udgives af Danmarks elev- og studenterorganisationer.

Redaktion Anne Engedal Bjarke Lindemann Jepsen (ansv.) Philip Davali

Bidragsydere Emmelie Sakina Hytting Laura Nørlov Nyby Martin Schäfer Monika Skadborg Camilla Wolff Nygaard

Art director Matilde Digmann

Korrektur Lea Laursen Pasgaard

Coverfoto WorldSkills International

Annoncer De Studerendes Mediebureau Fiolstræde 10, 1171 København K

Skole- og studieåret er først lige gået i gang, og på Momentums redaktion har vi ikke tænkt os at trække stikket. Tværtimod. Så hvis du har mod på mere Momentum-journalistik, når du har læst bladet, så tjek lige bladetmomentum.dk. Der er mere, end du tror.

www.srku.dk/annoncer-messe Telefon: +45 3532 3838

Oplag 5.250

Kontakt os momentumDK@gmail.com bladetmomentum.dk

003


gravemaskinen

Regeringens SU-argument hænger ikke sammen De Radiake anerkender, at det er det er mere økonomisk fordelagtigt at være studerende i Berlin end i København. Men samtidig fastholder Uffe Elbæk (R), at vi har verdens mest generøse SU. Martin Schäfer

FOTO Magnus Fröderberg/nordisk råd

Når en tysk studerende på Humboldt Universitetet i Berlin tager bussen til universitetet, handler ind på Kurfürstendamm og bor i Kreuzberg, gør han det væsentligt billigere end fx en dansk studerende på Københavns Universitet, der bor på Enghave Plads og handler ind på Nørrebro. Som Momentum kunne vise i apriludgaven, er det nemlig meget billigere at både bo og leve som studerende i Berlin end i f.eks. København. De mest basale omkostninger, såsom husleje, transport og indkøb, er nemlig lavere i den tyske hovedstad end i den danske. Det lave omkostningsniveau betyder, at man trods en lavere tysk studiestøtte faktisk kan tale om, at de elever og studerende i Berlin er bedre økonomisk stillede end deres københavnske medelever og studerende. Et af de bærende argumenter i de senere års debat om uddannelse har været, at Danmark har en meget høj SU sammenlignet med udlandet. Det var også det vigtigste argument, da SRSF-regeringen

i foråret sparede to mia. kr. på SU’en. Men både stats- og uddannelsesministeren forsikrede samtidig, at Danmark fortsat ville have verdens mest generøse SU-system. Og det er altså en påstand, som kan problematiseres. Som professor i statskundskab Per H. Jensen beskrev det i Momentum i foråret, er man nødt til at undersøge andre dele af vores nabosamfund end bare uddannelsesstøtten for at kunne diskutere, hvem der i virkeligheden er Europas Rich Kids.

Lavere leveomkostninger Hvis man kigger på tallene, vil det vise sig, at elever og studerende i den tyske hovedstad har en meget nemmere økonomisk hverdag, end man går og tror. Også lettere end elever og studerende i Danmark. Ganske vist er SU’en højere herhjemme, men i Tyskland betaler man ikke skat af SU’en, og man må tjene ca. 61.000 kr. årligt uden at betale skat. Men SU’ens størrelse skal også ses i sammenhæng med de udgifter, den en-

004

FOTO Uddannelsesordfører Uffe Elbæk (R) mener ikke, at man kan sammenligne København og Berlin som studiebyer. kelte studerende har. Ser man f.eks. på priserne på almindelige fødevarer som mælk, brød og pålæg, koster det ca. 30 procent mindre i Berlin end i København. På transportområdet er der rigtig mange penge at spare ved at være studerende syd for grænsen. Et ungdomskort koster som bekendt 578 kr. om måneden herhjemme. En tysk studerende må slippe bare 215 kr. månedligt for et tilsvarende transportkort mellem bopæl og uddannelsessted. En dansk studerende bruger altså over 4.000 kr. mere om året på transport end en tysk. Også på huslejen, der er den helt store post på en dansk studerendes budget, er tyskerne langt bedre stillet. En leje-


citat Det er billigere at bo i Berlin end i København. Men det er også billigere at bo og leve i Hobro end i hovedstaden, så man kan slet ikke stille det sådan op. Uffe Elbæk bolig udenfor centrum koster i København gennemsnitligt 4.626 kr., mens den i Berlin koster under 3.000 kr. I centrum står det meget værre til, idet københavnere betaler næsten dobbelt så meget som deres tyske modparter.

Regeringen løber fra ansvaret Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) fastslog ved regeringsdannelsen i

2011, at den nye regering var en ”uddannelsesregering”, der ville hjælpe de studerende. Halvvejs inde i regeringsperioden er hjælpen til de studerende dog udeblevet. I stedet har regeringen forringet SU’en. I debatten har et af regeringens stærkeste argumenter netop været, at danske elever og studerende i forvejen var de bedst stillede i Europa. Konfronteret med Momentums afdækning af, om f.eks. de københavnske elever og studerende er de bedst stillede i virkeligheden, forsøger de radikales uddannelsesordfører Uffe Elbæk at forklare: ”Det er jo ikke nogen overraskelse, at København er en dyr by at bo i. Det kan vi ikke gøre noget ved, det er bare et faktum. Og det er heller ikke nyt, at det er billigere at bo i Berlin end i Køben-

havn. Men det er også billigere at bo og leve i Hobro end i hovedstaden, så man kan slet ikke stille det sådan op”. Uffe Elbæk vil ikke kommentere på, om regeringen planlægger at forbedre de studerendes vilkår, men fremhæver, at regeringen gør noget for uddannelsessystemet. ”Vi bruger rigtig mange penge på uddannelse og på SU. Faktisk har Danmark aldrig brugt flere penge på uddannelse, end vi gør under den her regering. Det er fordi, vi er en uddannelsesregering. Det er jeg stolt af, for de unges uddannelse er rigtig vigtigt, både for den studerende personligt og for vores samfund. Det betyder nemlig, at vi kan få veluddannet arbejdskraft og god økonomi,” siger han.

FØRSTE MÅNED

0 KRONER

NORMALPRIS 149,* Tilbuddet gælder fra 2. september til

og med 3. november. Indmeldelse 299,-

DØGNÅBENT!

www.freshfitness.dk 005


gravemaskinen studieliv

Sammenbrud i samarbejdet om fremtidens erhvervsuddannelser Arbejdet i erhvervsskoleudvalget brød sammen, da Undervisningsministeriet ikke ville støtte forslaget om adgangskrav på erhvervsuddannelserne. Nu har regeringen skiftet holdning, men genindkalder ikke udvalget. Emmelie Sakina Hytting FOTO Danmarks dygtigste lærlinge var i sommer med til VM i håndværk, kaldet WorldSkills. Vil reformen af erhvervsuddannelserne fortsat skabe VM-potentiale?

FOTO WorldSkills International

“Kigger man groft på ansøgertendensen, vil vi ikke have nogen ansøgere om ti år. Der er ikke nogen, der gider at tage en erhvervsuddannelse, og det er et massivt problem for Produktionsdanmark,” siger Ejner Holst.

Brug for politisk mod

Imens regeringen jublede over et rekordstort optag, var det mest skuffelse, der herskede hos erhvervsuddannelserne. I hvert fald hvis man spørger centrale medlemmer i erhvervsuddannelsesudvalget, som regeringen nedsatte i 2012. Udvalget har nemlig opgivet at lave en række anbefalinger til et reformudspil af landets erhvervsuddannelser. Eller som der med embedsmandssprog stod i det afsluttende notat: “Udvalget har besluttet at afslutte arbejdet uden af rapportering for anden fase.” Ifølge LO og Dansk Arbejdsgiverforening kunne uddannelsesminister Christine Antorinis (S) repræsentanter i udvalget ikke tilslutte sig ønsket om, at elever minimum skal bestå folkeskolens afgangseksamen for at blive optaget på en erhvervsuddannelse.

Arbejdet genoptages ikke Men over sommeren skiftede regeringen mening. 11. august udtalte statsminister

Helle Thorning-Schmidt (S), at regeringen nu er åben over for adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Det har dog ikke fået undervisningsministeriet til at genindkalde udvalget. Det bekræfter LO-sekretær og udvalgsmedlem Ejner Holst. ”Det er min overbevisning, at Socialdemokraterne kan mærke opbakningen til forslaget om adgangskrav, og det glæder mig. Men udvalget bliver ikke genstartet. Det er nok også forsimplet at sige, at forslaget var den eneste grund til, at vi stoppede. Men jeg har en stærk forventning om, at regeringen vender udspillet med parterne (LO og arbejdsgiverne, red.), inden det sidste punktum sættes,” siger han. Ejner Holst mener, at fremtidens erhvervsuddannelser er en presserende sag, som kan have fatale konsekvenser for økonomien, hvis der ikke kommer et seriøst udspil fra regeringen.

006

Formanden for  erhvervsskolelederne, Peter Amstrup er ikke overrasket over, at udvalget stoppede arbejdet. Han mener dog, at det er mærkværdigt, at regeringen har skiftet holdning kun en måned efter forhandlingerne brød sammen. “Udfaldet er meget beklageligt. Ikke nok med, at der er store problemstillinger i erhvervsuddannelsernes struktur, så er hele ungdomssystemet i krise, da gymnasierne ikke vejleder de unge til at tænke deres fremtidige studie som erhvervsorienteret. Den kommende reform skal nytænke hele systemet,” siger han. Peter Amstrup håber derfor, at regeringen vil tage radikale tiltag i brug for at løse problemerne på erhvervsskolerne. “Systemet ikke har formået at udvikle sig sammen med samfundet. Udspillet skal være nytænkende og det kræver politisk mod. Jeg har store forhåbninger om, at ministeren tør at tænke i nye baner og ikke i lappeløsninger,” siger formanden. Momentum har uden held forsøgt at få en kommentar fra udvalgsformand Lars Mortensen fra Undervisningsministeriet. Ministeriet henviser blot til udvalgets afsluttende notat.


Lederudspil skuffer elever Danske Erhvervsskoler skal ikke forvente, at eleverne bakker op om deres nye reformudspil. Basisår og adgangskrav er noget pjat, mener formand for elevorganisationen. Emmelie Sakina Hytting I kølvandet på polemikken om adgangskrav fremlagde erhvervsskolelederne deres eget udspil til reform af erhvervsskolerne. Udspillet skal tiltrække flere unge med et forbedret ungdomsmiljø og en uddannelsesgaranti. Konkret vil man gerne indføre et såkaldt basisår, studieretninger og et professionsforløb, der skal skabe grundlag for et såkaldt ungdomsmiljø ved oprettede klasser. I Erhvervsskolernes Elev-Organisation

jubler man ikke over ledernes forslag. «Vi er meget imod basisåret, da det forlænger uddannelsen. Hvis intentionen med basisåret er at skabe et ungdomsmiljø, ville man kunne få samme resultat ved at lave campusområder,» siger formanden for erhvervsskoleeleverne, Morten Ryom.

«Adgangskrav er noget pjat. Jeg er enig i, at folk skal kunne regne og læse inden de tager en erhvervsuddannelse, men politikerne har valgt at strukturere folkeskolen, som de har, og derfor må vi løfte byrden. De studerende får alt mellem hænderne, også Pythagoras. Det er ikke vigtigt at kunne regne, så længe man kan regne den ud,” forklarer elevformanden.

Et andet tiltag er adgangskrav på erhvervsuddannelserne. Heller ikke her er Morten Ryom begejstret.

Erhvervsskolelederens udspil

FOTO WorldSkills International

� Ny struktur: basisår, studieretning og professionsforløb.

� På basisåret går man i klasser for at optim-

ere ungdomsmiljøet og introducere eleverne for forskellige brancher.

� Studieretningen har både almene fag og

studieretningsfag. Forløbet varer 10-40 uger afhængigt af branchen.

� Professionsforløbet skal være en vekslen mellem praktik og skoleforløb.

� Uddannelsesgarantien omfatter et prak-

tikforløb eller et praktikcenterforløb, hvor skolen selv laver praktikpladser sammensat af skoleforløb og forløb i virksomheder.

� Adgangskrav: Elever, der består folkesko-

lens afgangsprøve kan blive optaget på basisåret. Har man ikke det påkrævede snit, er det op til skolen at vurdere det enkelte tilfælde.

� EUX: EUX skal tilbydes på alle erhvervsuddannelser.

FOTO 17 danskere var af sted til WorldSkills og to kom hjem med medaljer. Murer Mathias Nielsen vandt sølv og vognmaler Mathias Thisted vandt bronze.

007


internationalt

Alt har en studenterpolitisk vinkel I Colombia ser de studerende kampen mod værnepligt som en central del af det studenterpolitiske arbejde. Momentum har mødt tre danskere, der har besøgt de colombianske studerende. Bjarke Lindemann Jepsen mens resten af landets elever og studerende pustede ud oven på eksamenerne, drog syv fra det danske netværk Colombian Students Watch til Colombia. De tog af sted for at undersøge de studenterpolitiske forhold i det borgerkrigsramte land. Momentum har taget en snak med Karl, Frederik og Veronika fra delegationen. De er nemlig kommet hjem med en ganske konkret opfordring til de danske elever og studerende.

Fred gennem uddannelse Selvom stenkast og kanonslag er hverdag for de studenterpolitisk engagerede i Colombia, er det dog ikke det, som danske elever og studerende skal lære af. Ifølge Karl Kristiansen er det derimod grænserne for, hvad der er studenterpolitisk, der skal rykkes i en dansk optik. ”De colombianske studerende har alle de samme sager, som vi sidder med hjemme i Danmark, f.eks. brugerbetaling, pladsproblemer og optagelseskrav. Men de kæmper også aktivt mod værnepligten, der forhindrer elever i at fortsætte deres uddannelse, fordi de tvinges ud i borgerkrigen mellem den colombianske stat og FARC (marxistisk militant oprørsstyrke, FOTO Laura Nørlov Nyby red.), fortæller Karl Kristiansen. Han bakkes op af Frederik Bach. Han forklarer, at studenterbevægelsen i Colombia netop derfor kæmper for at blive en del af fredsforhandlingerne. ”Vi mødte rigtig mange aktive studerende, som slet ikke kunne skelne imellem politisk og studenterpolitisk arbejde. For dem er uddannelse en så vigtig og stor del af samfundet, at det også bliver løsningen på alle de andre konflikter – eksempelvis borgerkrigen,” siger han.

Vi kan lære noget De colombianske elever og studerende risikerer livet, når de laver studenterpolitik. Dødstrusler, fængslinger og overvågning er en blot en del af hverdagen,

foto Dem, der har privilegiet at lære, er forpligtede til at handle, står der på dette vægmaleri på det pædagogiske universitet i Bogota, Colombia. forklarer de tre. Og de hårdere vilkår sprænger også rammerne for, hvad man definerer som elev- og studenterpolitiske områder.”Problemerne er åbenlyse. Derfor stiller ingen spørgsmålstegn ved deres engagement i sager, som er fuldkommen urealistiske at tage op i Danmark. Her bliver vi ofte kritiseret, så snart vi taler for meget om den del af uddannelsespolitikken, der hører til inde på Christiansborg, fordi den er for storpolitisk,” forklarer Veronika Schultz. Hun bakkes op af Karl Kristiansen. ”Det, vi kan lære af de colombianske studerende, er, at alt har et elev- og studenterpolitisk fokus, hvis bare elever og studerende har holdninger til problemet,” forklarer han.

008

Colombian Students Watch � CSW er et netværk af aktive fra elev- og

studenterbevægelsen, der laver konkret solidaritetsarbejde med colombianske studerende.

� Læs mere på:

colombianstudentswatch.org.


FOTO philip davali

vores verden

Studerende kritiserer nye studieboliger Lyngby-Taarbæk Kommune har lagt ambitiøse planer om at bygge nye studieboliger. Men Polyteknisk Forening er bekymret for dyrt prestigebyggeri og kritisk over for udsigten til et nyt internationalt kollegium. Monika Skadborg og Camilla Wolff Nygaard FOTO Polyteknisk Kollegieselskab

Som i alle andre studiebyer er der rift om studieboligerne tæt på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby. Derfor var det med stor jubel, at Lyngby-Taarbæk Kommune i maj kunne offentliggøre en storstilet plan om at etablere op imod 1.500 nye forsker- og studieboliger. Planen er baseret på et samarbejde mellem kommunen, DTU, en række store virksomheder og almene boligselskaber, og den omfatter blandt andet et nyt internationalt kollegium og en udvidelse af et eksisterende kollegium. Men Polyteknisk Forening, der er studenterorganisationen på DTU, har ikke tilsluttet sig jubelkoret. Her er man skeptisk over for planens konkrete indhold, forklarer foreningsformand Kim Ettrup. ”Det er selvfølgelig positivt, at kommunen viser, at den tager boligmangelen seriøst og gerne vil forbedre de studerendes situation. Men havde den valgt at inddrage de studerende mere, var den kommet frem til langt bedre løsninger,” forklarer hun.

Prisen og fællesskabet i centrum Ifølge Kim Ettrup har den utilstrækkelige inddragelse skabt blinde vinkler i udtænkningen af fremtidens studieboliger. ”De studerende på DTU vil ikke have dyre prestigebyggerier, men jævne kollegier med fælleskøkkener og betalelige huslejer. På det eksisterende Kampsax Kollegium kan

foto Jævne kollegier med betalelige huslejer skal være normen for fremtidens kollegier, mener Polyteknisk Forening. Her Kampsax Kollegiet fra 1970. huslejen betales for omtrent halvdelen af en SU. Det står i skarp kontrast til det prisleje, som kommunens planer foreslår,” forklarer foreningsformanden med henvisning til, at et kollegieværelse ifølge planen vil komme til at koste 3.500 kr. om måneden eksklusiv varme. Planen om at opføre et internationalt kollegium får også kritik. Både politikere og universiteter bør ifølge Polyteknisk Forening have større fokus på at integrere internationale studerende frem for at bygge profilerede internationale kollegier. ”Den seneste studiemiljøundersøgelse viser, at de internationale studerende er de mest ensomme på DTU. Mon det så er en god idé med et rent internationalt kollegium, hvor de bliver isolerede? Det ville alt i alt være meget bedre, hvis nationaliteterne var blandede på alle kollegier,” forklarer Kim Ettrup. Ifølge kommunens egne planer skal de første af de nye kollegie- og studieboliger i Lyngby stå færdig omkring 2016.

Nye studieboliger i Lyngby � � � �

Nyt internationalt kollegium med 400 boliger. 300-400 nye studieboliger nær Lyngby Storcenter. Kampsax Kollegiet med 500 nuværende værelser udvides med 150-200 boliger. 300 andre 1-4-værelsesboliger omdannes til studieboliger.

009


kultur

Anmeldelser: Årets studiestartshåndbøger Momentum har anmeldt årets studenterhåndbøger. Se hvor mange af de eftertragtede M’er, din rusbog har fået. Bjarke Lindemann Jepsen For mange af landets studenterorganisationer er det at udgive rushåndbøger en indbygget del af identiteten. Men hvor gode er de egentlig til det? Det har Momentum spurgt studiestarter Maibritt Jensen og kommunikationskonsulent Mads Svaneklink om.

De før lt s pla teds!

Polyteknisk Boghandel

Stu

– DIN BOGHANDEL MIDT PÅ DTU

HUSK!

Rusbogen 2013

Du får

10%

studierabat på bøger – også romaner m.v.

Du Du Dukan kan kanfå få fåen en eneksklusiv eksklusiv eksklusiv studiekonto studiekonto studiekonto Studiekontoen Studiekontoen Studiekontoen er ertil er tildig til dig dig som som som studerer studerer studerer og og og er erer medlem medlem medlemaf af af IDA. IDA. IDA. Du DuDu får fårfår en enen masse masse masse fordele, fordele, fordele, som som som du du du ikke ikke ikke får får får nogen nogen nogen andre andre andre steder. steder. steder.

HOS OS FINDER DU

Du DuDu får fårfår selvfølgelig selvfølgelig selvfølgelig også også også din din din helt helt helt egen egen egen personlige personlige personligerådgiver, rådgiver, rådgiver, der derder forstår forstår forstår dit ditdit liv livliv som som som studerende studerende studerende og og og som som som kan kan kan rådgive rådgive rådgivedig dig dig bedst bedst bedst muligt muligt muligt om om om økonomien. økonomien. økonomien. Brug Brug Brug din dindin fordel! fordel! fordel! Klik Klik Klik ind indind på påpå studiekonto.dk/ida, studiekonto.dk/ida, studiekonto.dk/ida, eller eller eller ring ring ring på på på 3378 3378 33781950. 1950. 1950. Lån Lån Lån &&Spar Spar & Spar er eren er enen bundsolid bundsolid bundsolid bank bank bank ––og –og og hvis hvis hvis du du du bestemmer bestemmer bestemmer dig digdig for forfor at atskifte at skifte skifte til tilos, til os,os, så såså klarer klarer klarer vivivi alt alt alt det det det praktiske praktiske praktiskefor for fordig. dig. dig.

– og meget andet

! HUSK

er du r s find e Hos o e lærebøg in er alle d blot de d – ikke e at skaffe er lett

2,5% 2,5%i irente rentepå på påde de deførste første første50.000 50.000kr. kr. ––derefter derefter0,25% 0,25% 0,25% Kassekredit Kassekreditpå på påop op optil til til50.000 50.000 50.000kr. kr. Kun Kun5% 5%i irente rente rente Rabat Rabati imere mereend end end3.200 3.200 3.200forretninger forretninger med medIDA IDAMasterCard MasterCard MasterCard StudieBudget StudieBudget StudieBudget–––din din dinegen egen egenbudgetkonto budgetkonto budgetkonto StudieOpsparing StudieOpsparing StudieOpsparing –––0,5% 0,5% 0,5%på påHELE HELE opsparingen opsparingen Hæv Hævmed medVisa/Dankort Visa/Dankort Visa/Dankortiiialle alleauto­ auto­ mater materi iDanmark Danmark Danmarkuden uden udengebyr gebyr gebyr

Undgå semesterstartskøen, forudbestil online:

WWW.POLYTEKNISK.DK

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9­11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Bygning 101 – lige ved siden af biblioteket

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9­11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30 Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9­11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30

Valutaveksling Valutaveksling Valutaveksling helt helt heltgratis gratis gratis Fåen enbedre bedre bedrestudiekonto! studiekonto! studiekonto! Få Ring Ringpå på3378 33781950 1950 1950eller eller ellergå gå gåpå på på Ring studiekonto.dk/ida studiekonto.dk/ida studiekonto.dk/ida

Rusbogen 2013

» lærebøger » skønlitteratur » papirvarer og lommeregnere

NY NY NYStudiekonto Studiekonto Studiekonto –––ganske ganske ganskekort kort

Håndbog for nystartende på DTU

Til Tildin din Til studiekonto din studiekonto studiekonto kan kankan du duvælge du vælge vælge en enen kassekredit kassekredit kassekredit på påpå op op op tiltiltil 50.000 50.000 50.000 kr. kr. kr. Debitorrenten Debitorrenten Debitorrenten er er5,09 er 5,09 5,09 %, %,det %, detdet svarer svarer svarer tiltilÅOP til ÅOP ÅOP på påpå 5,09 5,09 5,09 %. %. %. (ÅOP (ÅOP (ÅOP er erer beregnet beregnet beregnet på påsamlet på samlet samlet kreditbeløb kreditbeløb kreditbeløb 50.000 50.000 50.000 kr., kr.,kr., 100% 100% 100% udnyttelse udnyttelse udnyttelse og og og løbetid løbetid løbetid på på5på 5år). år). 5 år). Du Duskal Du skal skal blot blot blot samle samle samle hele hele hele din din din privatøkonomi privatøkonomi privatøkonomi hos hos hos os os os og ogvære og være være medlem medlem medlem afafIDA. af IDA. IDA. Du DuDu får fårfår Studiekontoen Studiekontoen Studiekontoen på påpå baggrund baggrund baggrund afafaf en en en almindelig almindelig almindelig kreditvurdering. kreditvurdering. kreditvurdering. Alle Alle Alle rentesatser rentesatser rentesatser er erer variable variable variable og og og gældende gældende gældende pr. pr.21. 21. pr.januar 21. januar januar 2013. 2013. 2013.

AU: Mor

CBS: Rush

Studiestarteren: Studenterrådets studenterhåndbog er lidt som en kærlig og en smule overbeskyttende mor på bogform. Den er super rar at have, især som førstegangsudflytter. Man kan højst sandsynligt ikke snyde sig til jyde med parløren i afsnittet ”Sådan bliver du rigtig aarhusianer, ikk’å,” men det er et forfriskende indslag i de nødvendige informationer. Det kunne have været ret fedt, hvis der havde været mere af den slags.

Studiestarteren: Alt i CBS Students’ Really Useful Semester Handbook virker super gennemtænkt. Bogen kommer elegant rundt om den store infobyrde, og dét med særlig omsorg for de internationale. Man bliver betænksomt mindet om, at man skal tilmelde sig SU, og at man kan få et billigt tjek på Tandlægehøjskolen. Det er godt, at organisationerne bliver præsenteret med små appetizers, så man hurtigt kan vurdere, om man vil læse videre.”

Studiestarteren: Ved første øjekast virker 188 sider som utroligt meget. Hvis man derimod betragter bogen som et opslagsværk til hele første år, synes jeg, at den er meget vellykket og logisk opbygget. Jeg kan rigtigt godt lide, at bogen har lige dele fokus på Lyngby og Ballerup. Hvis der hersker et hierarki, mærker man det ikke. Kapitlet om studiestarten og især eventkalenderen, der sikrer, at man ikke går glip af et eneste socialt arrangement, er særlig godt.

MMMMMM

MMMmmM

MMMmmM

Kommunikationskonsulenten: Introen til den jyske hovedstad er et gennemgående tema. Som gammel aarhusianer får man en dejlig, varm følelse over alt det, byen kan tilbyde. Desværre tager dette fokus plads fra introen til selve universitetet og alle de forunderlige verdener, der gemmer sig bag. Havde der været tale om en intro til byen Aarhus for unge, skulle den have absolut topkarakter. Men Studenterrådets bog må nøjes med fire M’er som studenterhåndbog.

Kommunikationskonsulenten: Det eneste danske universitet med et engelsk navn har en rus(h)bog, der går hele vejen. Man har haft modet til at inddele de studerende i ret karikerede stereotyper, der anvendes i præsentationen af de tilbud og societies, som universitetet rummer. Det er modigt, men fungerer forbløffende godt. Problemet er, at der er for lidt af den. Man må bare have mere af de glinsende billeder, nice-toknows og den casual-klædte rektor.”

Kommunikationskonsulenten: Polyteknisk Forening begaver deres nye studerende med en hele 188 siders yderst informativ rusbog. Man kunne unde de håbefulde ingeniørstuderende en elektronisk version med søgefunktion, for overblikket forsvinder dybt inde i den halve regnskov, man bladrer i. Rusbogen er en intro til den særlige DTU-verden, og rusbogen emmer helt vildt af forstadslivet som ingeniørstuderende, der langtfra er uden aktiviteter og tilbud.

MMMMMM

MMMmmM

MMMmmM

94867_cover_rusbog 2013_cs5_r2.indd 190

IDA_130422_Studie_148x210.indd IDA_130422_Studie_148x210.indd IDA_130422_Studie_148x210.indd 11 1

04/05/13 04/05/13 04/05/13 22.21 22.21 22.21

010

DTU: Biblen

23.-25. au 26. au 27.-30. au 2. septem 6. septem 13. septem 24.-25. septem 30. septem 4. okto 10. okto 10. & 11. okto 15. okto 12.-20. okto 1. novem 7. novem 15. novem 1. decem 6. decem 9. decem 23. decem 6. jan 25. jan 24.-2. feb


Studiestarteren Maibritt Jensen er 22 år. Hun skal efter sabbatår og et andet studie på KU prøve kræfter med studielivet på RUC. Hun har ikke tidligere læst en rusbog, så hun har – ifølge hende selv – ingen idé om, hvordan sådan én plejer at se ud. Her har du hendes helt egen og uspolerede mening. Kommunikationskonsulenten Mads Svaneklink er partner i firmaet Svanegaard, hvor han rådgiver i strategisk kommunikation og ledelse. Han har læst på AAU, CBS og lidt på KU, været ansat på ITU og resten af universiteterne har han flittigt besøgt, da han var formand for Danske Studerendes Fællesråd.

Do bøg wnloa d anm ern e, læ e l d skr el s blad iv din serne og etm e om gen p ent å um .dk

De før lt s pla teds!

KU: Lyst

RUC: Regnbuesurfer

AAU: Sammenskud

Studiestarteren: Studenterhåndbogen fra Studenterrådet er udseendemæssigt virkelig flot. Det er lidt ligesom at sidde med en lille avis i hænderne. Det er nok de færreste, der rent faktisk sætter sig ned med te og terning og spiller boligjagt-spillet, men jeg synes alligevel, at det virker godt og afvekslende. Også A-Z-delen er meget udførlig og gennemtænkt, hvilket gør, at man højst sandsynligt beholder bogen længere end bare i introugerne.

Studiestarteren: I Studenterrådets studenterhåndbog bliver intet taget som en selvfølgelighed. Især uddannelsesstrukturen og undervisningsformer bliver beskrevet grundigt, og man bliver talt til i øjenhøjde. En ting, der halter lidt, er layoutet. Jeg forstår idéen med at de forskellige kapitler har forskellige farver, men jeg synes ikke, at farverne bliver brugt nok, hvilket til tider gør det svært at skille kapitler og reklamer fra hinanden.

Studiestarteren: Hele fem forskellige personer er klar til at byde velkommen i Studentersamfundets Rushåndbog. Det er lidt overdrevet, men når man først er kommet forbi dette, kommer der en masse gode og nyttige informationer, især til den nyligt tilflyttede aalborgenser. Byen, rusperioden og mulighederne for at dyrke sport i Aalborg er beskrevet rigtig godt. Jeg vil dog føle mig en smule tilsidesat, hvis jeg skulle starte på AAU i Esbjerg og København.

MMM mmM

MMMmMm

MMMMmm

Kommunikationskonsulenten: Som ny, frisk studerende er der ganske meget at lære, når man starter på Københavns Universitet. De talrige introduktioner giver et bredt fokus. Men bogen går meget længere. Den giver dig lyst! Lyst til at blive som den gale forsker, til at gå i Studenterhuset og til at få fikset cyklen i en hestestald på Frederiksberg. Design, temaer og bogens lethed får denne anmelder til at ringe med den helt store klokke.

Kommunikationskonsulenten: På RUC har de opdaget, at verden ikke altid er sort eller hvid. Så når man bladrer igennem Studenterhåndbogen, føles det som at surfe på en regnbue. Fortællingen om RUC er fortællingen en vision for læring og viden, der har skabt en ganske særlig kultur. Dermed bliver bogen en intro til denne kultur. Og det er på det niveau, at RUC’s håndbog lykkes. Man kunne drømme om og håbe på de mange andre aspekter af studielivet.

Kommunikationskonsulenten: De mange nye studerende på Aalborg Universitet bliver forkælet med et lækkert design, der får dem igennem de mange, mange velkomster til studielivet. Alle større valg, man bør træffe igennem studietiden, er til stede, hvilket næsten bliver for meget af det gode. Med tre byer burde man overveje tre bøger. Der er ikke den store mening i, at studerende i Esbjerg og København får intro til Jomfru Ane Gade.

MMM mmm

MMMmmm

MMMmmm

011


vind 10.000,-

Sms CT til 1245

– og Bliv Rig på kARRieRemuligHedeR

Bliv gratis studiemedlem i CA. vi har specialiseret os i at hjælpe studerende, der vil arbejde med økonomi, kommunikation, HR, ledelse og lign. i erhvervslivet. Bl.a. gennem en masse gratis kurser & workshops, karriererådgivning, virksomhedspræsentationer m.m.

Tilmeld dig vores inspirationsmail, Career Toolbox, og deltag i lodtrækningen om 10.000 kr.* – sms CT til 1245 eller klik ind på studiemedlem.dk

.dk w w w.ca 90 4 5 Tlf. 3 314

Momentum_aug13

*Koster alm. sms-takst. Præmien udbetales som et gavekort. Ved deltagelse giver du samtidig CA lov til at kontakte dig med studie- og karriererelevant information. Konkurrencen slutter 31/10 2013.


Momentum #14, september/oktober 2013