Issuu on Google+

ELEVFORENINGEN 63. ÅRGANG

NUMMER 3

OKTOBER 2013


Kære gamle elever………...…..3 Forstanderens klumme………….4 10. klasse på Blåkilde Efterskole 5-7 Stafetten………………………...8 Klassedysten……………………10 At løfte i flok………………..…11 Bagsideordet………………….12


”O at være et æble svulme i rigdom og mag suge begærligt i stilken slippe en sensommerdag” F. Jæger En dejlig efterårssøndag gået på hæld – pludselig er der kun kort tid til efterårsferien kan tage sin begyndelse. Hvor tiden dog flyver af sted – og tiden går godt! Det er en fornøjelse at være på Blåkilde, hvor der er fyldt med liv og unge, der vil lære og opleve, og kolleger, der gladelig og dygtigt deler ud af faglig viden og omsorg for eleverne. Blåkilde er et fantastisk sted at være om det er sommer eller efterår – tid til undervisning, fodboldkampe, trommesoloer, tant og fjas i dagligstuen, studietid på lærerværelset, natvolley, morgenløb til fuglefløjt, hygge i krea, lækker mad i køkkenet, håndboldkamp i Skjern, brevskriveri på værelset, sang og hygge omkring flygelet, fredagsrengøringen, aftenandagter under det gamle maleri – en herlig blanding af LIV! På Blåkilde Efterskole er elevholdet 2013 -14 rigtig godt i gang. Holdet startede 11.august – og har allerede nået meget. Der er ikke mange uger der er ens, og alligevel går eleverne til oplevelserne og opgaverne med energi og åbenhed. Vi kunne nævne:

10.årgangs besøg af tyske elever fra Rostock, der for eksempel indeholdt ægte vikingefest og hjemmebesøg. Og senere genbesøg hos tyskerne. En hel uges svedende formiddage med terminsprøver.  Børnefødselsdag en almindelig torsdag aften med hotdogs, rød sodavand, sanglege og skattejagt. Københavnertur for 9.årgang – hvor temaet var ”Identitet og udvikling” – med Tivoli, Nationalmuseet, DR byen og Christiania blandt andet. Temadag på skolen for alle om alkohol og rusmidler – med gruppearbejde, dans og besøg udefra. Hele skolen om at lave en video til hjemmesiden – tjek den ud . Sidste søndag i september var det Efterskolernes dag – en dag, hvor Blåkilde viste sig fra sin flotteste side, og hvor mange – forhåbentlig kommende – elever og deres familier lagde vejen forbi. Og skulle I kende nogen, der ikke nåede et besøg hos os – så er vi altid klar til at vise rundt og fortælle om skolen. Jo – Blåkilde Efterskole summer af LIV – et dejligt sted at være for både elever og medarbejdere. Med ønsket om et solrigt efterår fra os alle. Inge Cæsar Villumsen


Dansk Industri, Dansk Metal og Kommunernes Landsforening er i en kronik i Berlingske Tidende endnu engang ude med riven efter 10. klasse. De argumenterer for, at 10. klasse skal omformes til et særtilbud for de svageste elever. Det kan undre, når der er massiv dokumentation for, at 10. klasse gør unge uddannelsesparate. EVA (Danmarks statslige evalueringsinstitut) udgav i 2012 evalueringen ”10. klasse på vej mod ungdomsuddannelse”, der viser, at 68 procent af de fagligt svage 10.klasseelever i løbet af skoleåret får større lyst til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. I 9. klasse er det kun 17 procent af samme gruppe, der har mod på uddannelse. Analysen viser også at de elever som tager 10. klasse med, inden de starter på en erhvervsuddannelse, udvikler en større uddannelsesparathed, trives bedre i skolen og er mere motiverede end da de gik i 9. klasse.

der i dag tager 10. klasse bliver hurtigere færdige med deres uddannelse og derfor kan være et år mere på arbejdsmarkedet inden de skal på pension. Men hvis det betyder langt flere skift på ungdomsuddannelserne og at de fagligt svage mister ” Undersøgelser viser, at både karakte- klassemotivationen” ved at være samrer og motivation for uddannelse styr- men med fagligt stærke elever, så er kes betragteligt hos de fagligt svage den samfundsøkonomiske gevinst elever, når de kommer i klasse med sandsynligvis til at overse. Spørgsmåfagligt stærke elever. Det hænger let er også om alt kan gøres op i pensammen med det, vi ser i praksis på ge og om der ikke er perspektiver i et Blåkilde Efterskole. Motivationen lig- 10. skoleår, der kan få afgørende beger til højrebenet, når man er samtydning for livskvaliteten på den lange men med motiverede. bane? Jeg har bedt Simon og Laura fra sidste skoleår om at skrive lidt om, Ved at begrænse antallet af elever i hvad de har fået ud af 10. klasse på 10. klasse til de fagligt svageste vil Blåkilde Efterskole det i teorien betyde, at de stærkeste,


Min taske Med sved på panden og med tre tasker over skuldrene bevægede jeg mig langsomt ind af den lille bagindgang. Skolen så ud som den plejede, og duftene var genkendelige og bragte med det samme minder, som kun en velkendt duft kan det. Et væld af nye valg skulle tages. 10. klasse er et år fyldt med muligheder, og spørgsmålet var, hvor jeg ville satse mine timer. En af mine satsninger var fordybelsesfaget drama og filosofi. En sammensmeltning af to meget personlighedsudviklende fag, som på Blåkilde blev kombineret med to fantastiske lærere. Faget gav mig allerede fra første time fundamentet til en helt anden livsanskuelse. Her kunne jeg mærke, hvordan jeg begyndte at fylde min taske. Udover, at jeg efterhånden anskuede mig selv mere præcist, blev jeg efterhånden bedre til at se andres personlige facetter også. Omdrejningspunktet var spørgsmålene, ikke svarene. På en gade i Tiruvannamalai stiller man også sig selv mange spørgsmål. Hvorfor skal man på officielle papirer påhæfte ens kaste i et officielt kasteløst land? Hvordan kan det være rimeligt, at en kvinde for en dagløn kun kan få en halvliters coca-cola?

Oplevelserne med projektet ’Ind i En Anden Verden’ blev pakket ned i min taske. 10. klasse gjorde mig nysgerrig - på de små og store ting. Jeg tog fra skolen med tasken fyldt.! Tasken af erfaring, gav mig ikke sved på panden. Den fik mig til at flyve! Hver eneste dag fremover vil jeg kigge i denne taske, her ligger min erfaring om mig selv, som blev grundlagt på Blåkilde i 10. klasse.

Simon Søgård


Må jeg tænde dit lys? Et lys mister intet ved at tænde et an- af efterskolelivet. Jeg havde persondet. Sådan lyder et citat af James Kel- ligt udviklet mig rigtig meget på mit efler. Når vores lys brænder alene, kan terskoleår, og jeg var gået fra at være vi ane hinanden i mørket som skyg-

genert til at turde lukke op. Men det

ger, men vi kommer aldrig tæt på, for var som om, at efterhånden som jeg vi kan ikke være sikre på, hvem det

blev mere åben og lukkede flere og

egentlig er – tør vi tage chancen? Vi

flere ind i mit liv, blev jeg mere usikker

farer vild i mørket, for vores lys er ikke på mig selv. Jeg havde tidspunkter, kraftigt nok alene. Når vores lys hjæl- hvor jeg tvivlede på, hvor jeg hørte til per med at tænde andre og brænder

og ikke mindst, hvem jeg egentlig i

side om side med dem, bliver vi lyst

bund og grund var.

op, og vi kan se hinanden. Vi kan se

Alle havde altid rådet mig til at tage på

hinanden i øjnene, fornemme de

gymnasiet efter 9. klasse. ”Laura, du

mindste detaljer i ansigtet, og fornem- har jo ikke brug for 10. klasse, det er me livet i øjnene. Når vi tænder et an- jo spild af tid.”. Da jeg så i foråret det lys med vores eget, mister vi intet, meddelte, at jeg ikke ville på gymnasimen vi får meget igen. Vi får mulighe- et efter 9. klasse rystede folk på hoveden for at se hinanden i øjnene, for-

det af mig, og spurgte om jeg var sik-

nemme hinanden, hjælpe hinanden

ker - og ja, jeg var helt sikker. Jeg var

og ikke mindst lære os selv at kende. ikke klar til at tage på gymnasiet – ikSammen lærer vi at finde vej i mørket. ke fordi jeg ikke fagligt kunne følge med, det skulle jeg nok kunne klare, Da jeg startede på Blåkilde Efterskole men fordi jeg ikke vidste, hvad jeg i 10. klasse, var det med en helt klar

ville. Jeg følte mig ikke klar, og jeg føl-

forventning om, hvad der ventede

te ikke, jeg havde fået det ud af ef-

mig. Jeg havde året forinden gået på

terskolelivet, som jeg kunne.

en anden efterskole, og jeg var tændt


Jeg var stadig usikker på mig selv ,

Nu sidder mit lys i en stage. Det

da jeg startede på Blåkjilde. Heldigvis brænder stærkere end nogensinde fik jeg venner og lærere som tog sig

før, for der var nogle som vovede at

tid, bankede mig lidt oven i hovedet,

dele deres ild med mig. De vidste, at

når det var nødvendigt og ellers bare de ikke mistede noget ved at tænde lyttede, når jeg havde behov for det.

mit lys, og vi brændte sammen et helt

Lige så stille kom jeg til at tro på mig

år. Mit lys brænder videre i stagen,

selv. Tro på, at jeg godt kunne, og at

hvor man kan komme det nær, og jeg

jeg er god nok, som jeg nu en gang

kan hjælpe andre med at tænde de-

er. Blåkilde har helt sikkert haft en

res. Sammen delte vi oplevelser, som

positiv indflydelse og har været med

er blevet til gode minder, og når vin-

til at skabe de værdier, som jeg nu

den truede med at blæse flammen

finder vigtigst. Jeg ville lyve for jer,

ud, fandt vi sammen og skærmede

hvis jeg sagde, at der ikke falder en

for vinden. Vi fandt sammen ud af, at

lille tåre, når jeg tænker tilbage på mit Guds lys brænder stærkest, og når vi 10. klasses år på Blåkilde.

har brug for det, vil han lyse på vores vej. Laura Weile

Arkivbillede fra turen til Indien 2013


Stafetten ”Falleri fallera falleralala falleralala….” Sådan sang vi altid, når vi endelig var hjemme på skolen og kørte ned ad grusvejen efter diverse sportsstævner og andre arrangementer. Gad vide om man stadig gør det? Da jeg sidst trillede ned af Blåkildevej tog jeg mig selv i at nynne sangen for mig selv – kønt må det have lydt. Dette er blot et af ufatteligt mange gode minder fra min tid på Blåkilde Ungdomsskole, som det hed dengang i de herrens år 2006/2007 og 2007/2008. Jeg ender altid i det nostalgiske hjørne, når jeg tænker tilbage på Blåkildetiden, hvor stemmen var en anelse lysere, håret meget længere og selv ikke en sur morgentur eller toiletrengøring kunne tage livsmodet fra mig. Fællesskabet på skolen er en af de mange ting, som den dag i dag stadig står lysende klart på min nethinde. Fællesskabet på Blåkilde havde mange forskellige, men alle fantastiske ansigter. Lige fra skitur til Sälen, musical på skolen, 2 x DM i volleyball + DM i badminton til Football Manager-hygge på drengegangen en hel lørdag kun iført underbukser. Blåkilde var heldigvis også en skole, hvor vi fik lov at lære noget. Fagligheden var i top og jeg blev på de to år bogligt stærkere, og med inputs fra altid glade rengørings-Lene og de smilende køkkentanter lærte jeg både at håndtere en toiletbørste og skære agurk til 100 mennesker. I løbet af 10. klasse fik Troelsen overbevist mig om, at naturvidenskaben var den eneste rigtige retning for mig, hvilket jeg er hende meget taknemmeligt for, selvom jeg vist egentligt aldrig har fået sagt tak. Så hermed, tak Else Maria! Efter Blåkildetiden og det store tomrum, som vi alle nok oplever i månederne efter, startede jeg på gymnasiet i Herning, hvor jeg gennem de næste tre år blev tæsket igennem alt fra Platon og Pontoppidan til planetbevægelser. En gymnasietid, som jeg husker tilbage på med glæde, og som heldigvis viste sig at være en fuldgod erstatning for Blåkilde. Det efterfølgende år fik jeg den ære at blive

Stafetten er en side, hvor tidligere Blåkillinger fortæller om sig selv og den tid, der er gået siden opholdet på Blåkilde

genfødt som blåkilling. Jeg blev til min store begejstring ansat på Blåkilde som årsvikar, hvor jeg underviste i historie, tysk, idræt, håndbold og fodbold og samtidig havde en masse fantastiske aften- og weekendvagter. Det var utroligt dejligt at være ”hjemme” igen og opdage at skolens ånd stadigt levede i bedste velgående. Samtidig var det en fornøjelse at komme ind på den anden side af døren til lærerværelset og få et indblik i, hvor stort et arbejde og engagement hele lærerflokken ligger i skolens hverdag. Sommerferien efter endnu et sørgeligt farvel brugte jeg i USA med min kæreste Malene, hvor vi rejste rundt på vestkysten i 6 uger og oplevede både storby og vanvittig natur. I August sidste år tog jeg hul på endnu et nyt kapitel, da jeg flyttede til Århus med Malene og startede på medicinstudiet, hvor jeg nu er på 3. semester og glæder mig som et lille barn til at blive ”rigtig” læge og redde verden! Fritiden i Århus bruger jeg på fodbold, DKG og i KFUM og KFUK, hvor det er en fornøjelse at møde en masse gamle BU’ere fra både ældre og yngre årgange. I skoleåret 2013/14 har min far og mor sendt den sidste af 4 søskende til Blåkilde, og gennem hende prøver jeg så vidt muligt at følge med i hverdagen på skolen og derigennem fornemme glæden og fællesskabet som altid vil stå klart for mig, som nogle af de mange fantastiske ting ved Blåkilde Efterskole. Esben Nees, elev på Blåkilde Ungdomsskole 2006/2007 og 2007/2008


Endelig kom dagen— børnefødselsdag på Blå kilde Efterskole. Alle bø rnene havde en god afte n. Fik lagkage og røde ki nder.

d fra u r e g g sprin r og lander a f e s ø T højde e j ø h n tår støm— e d n e v vand t i en ri s e m å arks Danm ”fos” Skjern e førend


En af de første dage på Blåkilde skulle der være klassedyst. Romersk stridsvogns løb, og dyst i at gå på kæmpe stylter, det vil sige sådan et ”A” af rafter. (Se side 2) Efter at vi havde fået af vide, hvad vi skulle gik alle i gang med højt humør og kampgejsten var i top. Da alle havde bygget et ”A” de var tilfredse med, gik vi i gang. Vi startede ud med stridsvogns løb, hvilket ikke var en hel ufarlig sport. Der var flere styrt, og et par stykker blev løbet ned. Der var også en der blev slået ned, af en anden klasses ”A”. Anden dyst gik ud på at man skulle binde snore i toppen af sit ”A” og så var der en der skulle stå på ”A”, imens der var fire andre der skulle trække i snorene, så ”A” kunne komme frem af. Det var en meget sjov dag, og alle gav alt hvad de havde for at vinde. Og selvfølgelig var det pigerne der gjorde det bedst! Skrevet af Anna B.M. 9.1 og Anne L.V. 9.2


I faget Medborgerskab har vi arbejdet med begrebet ”at løfte i flok”. For at illustrere begrebet blev en elev bedt om at løfte Peter Dahl. Det var hårdt arbejde. Efterfølgende blev alle bedt om at løfte i flok. Alle elever trak lidt i snoren og Peter fik en uforglemmelig lufttur. Luftturen kan ses på Blåkilde Efterskoles face-book side. Filmen er på 1 minut. 20 timer efter den var lagt på facebook var den ude på 16.000 sites og tæt på 300 ”likes” Blandt mange har en ung mand fra Syd Korea kommenteret på filmen. Vi ved ikke helt hvad han skriver...


BAGSIDEORDET

LYS- og LIVSORD Foran i min Bibel skrev præsten: ”Læs det, som der står Tro det, som der står Gør, som der står så får du, hvad der står.” Det er godt nok en velment og positiv opfordring fra præsten, men ikke så ligetil en sag. I Bibelen er der meget, der ikke er så nemt at forstå. En dag standsede Grundtvig op i sin bibellæsning og sagde ”Jesus, hvor er du henne? ”, og så spørger han ”Hvad var det, Jesus selv mig sagde, da han hænder på mig lagde? Hvad er det, han selv har sagt, da med ham jeg gik i pagt?” Med ordet ”pagt” går lyset op for Grundtvig. Han tænker på sin dåb som Guds ord lige præcis til ham. Det er Bibelens livsord – ord om Jesus, hans liv og gerning for os nu og altid. Foruden livsord er der mange lysord i Bibelen – ord til oplysning, som kan være sagt ind i en bestemt historisk sammenhæng og som måske ikke er af betydning for os. Når vi læser i Bibelen, så må vi tænke på om det, der står, er livsord eller lysord - om vi hører ordet med lyset, livet og glæden. C. J. Gräs


Elevblad oktober 2013