december_25_issuu

eMagasinet

Glædelig Jul

DECEMBER 2025

Natalie Fischer og PASKONGEN IMNIR • Mød Frederikke og AUSTRI Når PONYMOR overtager DATTERENS STÆVNEHEST • Portræt af en 50 ÅRS JUBILAR Dyrlægens Vinkel – RØNTGENUNDERSØGELSE ved hestekøb – OG MEGET MERE...

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Bangsi 2 dragten Til alt slags vejr!

2

karlslundriding.com

/KarlslundRidingEquipment

@karlslundriding

eMAGASINET ISLANDSK HEST

LUN VINTER, VARME HESTE Det kan hurtigt ændre sig, men foreløbig har vi en lun vinter – og heste, der hurtigt får det varmt, når de skal præstere noget.

Så kommer alle spørgsmålene. Skal hesten klippes og hvor meget, hvis den for eksempel går i løsdrift? Er det bedst at helklippe og give dækken på? Skal de have mordax og snesåler på osv. osv.

Det findes der ingen éntydige svar på, det afhænger blandt andet af vejrguderne. Så dem får du ikke i eMagasinet Islandsk Hest.

Udgiver BJ Media Tinggårdsvej 4, Valore 4130 Viby Sjælland tlf.: +45 2789 5471 info@islandskhest.com www.islandskhest.com Forsidefoto: Sara Sidse Elisabeth Fisker Nielsen Layout: Mette Reichstein Ejlersen Annoncer: +45 2789 5471 Redaktion: info@islandskhest.com +45 2789 5471 Eftertryk er kun tilladt med redaktionens samtykke og med tydelig kildeangivelse.

Der tages forbehold for trykfejl og mangler.

BJ Media kan ikke holdes ansvarlig for fejl og mangler.

Men du får til gengæld en masse andet dejligt og nyttigt læsestof.

Blandt meget andet i artiklen om lokalklubben Geysir, der har fejret 50-års jubilæum og dermed er den ældste eksisterende sjællandske lokalklub.

Dyrlægens vinkel forklarer, hvordan du skal forstå konklusionerne i røntgen-undersøgelse ved hestekøb.

Du får også en skøn artikel om Natalie Fischer, der som teenager mødte hesten Imnir, som hun forelskede sig i ved første blik. Han var bare fem år, så Natalie red ham selv til, og i dag er han en sand paskonge.

Du kan også læse den meget interessante forskningsbaserede artikel om, hvor meget vores islandske heste egentlig må bære. Det er der nemlig lavet nogle helt nye og spændende undersøgelser om i 2025.

I det nye magasin finder du desuden en artikel med Frederikke Stougaard, der i år repræsenterede Danmark i T.1 og 4.1 ved VM i Schweiz på hingsten Austri.

Et succesfuldt makkerskab, der nu er slut efter en svær beslutning om at sælge den dygtige firgænger.

Stævneheste kan du også læse om i artiklen om to seje ponymødre. De har nemlig overtaget tøjlerne på deres døtres top stævneheste, som velfortjent er trukket fra at være konkurrenceheste på eliteplan. Hvilket dog ikke betyder, at de forsvinder fra stævnebanerne.

Endelig kan du læse om Landsmót på Hólar næste sommer. Forberedelserne er nemlig allerede i fuld gang. Arrangementsudvalgene har været aktive og mødes regelmæssigt med repræsentanter fra Hólar Universitet, lokale virksomheder og LH for at sikre, at alt er klar, når hesteentusiaster fra hele Island og udlandet samles i Skagafjörður i sommeren 2026.

Vintertræningen kan du få inspiration til af Tania Højvang, der giver gåde råd til træningen – både af dig selv og din heste. Jeanette Holst Gohn kommer ligeledes med gode råd til, hvordan træningen ændrer sig i vintermånederne. Samt hvad du kan gøre for at holde hestene motiverede.

Glædelig jul, godt nytår og god læselyst!

Britt Søby 3

4

eMAGASINET ISLANDSK HEST

44

28

6

14 20

36

INDHOLD eM AG A S I N E T I S L A N D S K H E S T

6

Dyrlægens Vinkel – Røntgenundersøgelse ved hestekøb

14

Frederikke og Austri – Nu er makkerskabet slut

20

Lokalklubben Geysir – 50 års jubilæum

25

En smartere måde at overvåge hestens sundhed på

26

Hvor meget kan vores islandske heste egentlig bære?

28

Natalie Fischer og paskongen Imnir

33

NYHED – anmeldelse af ny ride-heldragt

35

Vintertræning med Tania Højvang Jensen

36

Når ponymor overtager datterens stævnehest

43

Vintertræning med Jeanette Holst Gohn

44

Klar til Landsmót på Hólar næste sommer

5

eMAGASINET ISLANDSK HEST

6

Foto: IstockPhoto

eMAGASINET ISLANDSK HEST

DYRLÆGENS

VINKEL

RØNTGENUNDERSØGELSE VED HESTEKØB

N ÅR D U STÅR OV ERFOR AT KØ BE E N H E S T, E R R Ø N T G E N U N D E R S Ø G E L S E N OFTE EN CEN TRAL D EL AF H A N D E L S U N D E R S Ø G E L S E N . M E N H VO R D A N S KA L DU EG EN TL I G FORSTÅ K ON K L U S I O N E R N E ? O G H VA D BL I VE R D E R U N D E R S Ø G T ?

I D EN N E ARTI K EL G UI D ER J E G D I G G E N N E M , H VA D D E R S KE R , N Å R VI RØN TG EN FOTOG RAFE R E R E N H E S T I F O R BI N D E L S E M E D KØ B.

A F DYR L Æ GE PE TE R H J U L E R

FORSTÅ RØNTGENKONKLUSIONERNE

Når vi laver en røntgenundersøgelse, foretager vi en risikovurdering baseret på de fund, vi gør. Det afgørende er, at vi altid sætter fundene i relation til hestens ønskede brug. Det gør en stor forskel, om hesten skal gå konkurrence på højt niveau eller om det er en skovturshest.

Det er vigtigt at forstå, at røntgenkonklusionerne ikke direkte hænger sammen med den kliniske undersøgelse. Vores risikovurdering på røntgen er udelukkende baseret på røntgenforandringerne sat i relation til den ønskede brug af hesten.

RISIKOVURDERINGENS KATEGORIER

I bedste fald kan røntgenfundene indebære en normal risiko – altså den risiko, der altid er for, at heste kommer galt afsted. De af jer, der har haft heste i mange år, ved, at heste konsekvent og ofte kommer galt afsted. Det er simpelthen den risiko, der følger med at have en hest.

Dernæst findes der fund, som indebærer en let forøget risiko for at påvirke brugen af hesten. Her er vi i kategorien af fund, der normalt ikke vil byde på problemer, men som alligevel må tages i betragtning for en teoretisk risiko-forøgelse. Herefter kommer den forhøjede risiko, hvor vi har set problemet så ofte, at vi ved, det kan give lejlighedsvise udfordringer. Og så er der den betydelige risiko, hvor fundet er så alvorligt, at hesten næppe vil kunne fungere som ridehest på det ønskede niveau.

I sjældne tilfælde finder vi fund, hvor det ikke er muligt at risikovurdere, fordi vi mangler erfaring og statistik. Endelig kan der være situationer, hvor røntgenundersøgelsen alene ikke er nok, og vi anbefaler supplerende undersøgelser som MR-scanning, CT-scanning eller scintigrafi (knoglescanning, red.)

NÅR KLINISK OG RØNTGENKONKLUSION IKKE STEMMER OVERENS

Et ofte stillede spørgsmål er: Hvad gør man, hvis der er normal risiko i den kliniske undersøgelse, men betydelig risiko på røntgen – eller omvendt?

Det er faktisk ikke sjældent, at vi undersøger en hest, der klinisk er i orden, men hvor røntgenundersøgelsen viser bekymrende fund. Lad os tage et eksempel: Vi finder en mus på røntgen. Rent klinisk kan hesten stå med tørre lemmer, være rengående og ikke reagere på bøjeprøve. Men vi ved rent statistisk, at sådan en mus lejlighedsvist kan komme til at betyde noget fremadrettet?

Situationen kan også være en anden: En hest med en masse fund, der hver især måske ikke medfører en væsentlig risiko-forøgelse?

Som udgangspunkt må den enkelte dyrlæge trække på egne erfaringer og den statistik, der nu engang foreligger. I mange tilfælde vil man i rådgivningen af køber være lidt forsigtig, eller med andre ord, lidt pessimistisk, når man skal vurdere betydningen af sådan en mus. Når der er mange fund, så forsøger jeg som regel at vurdere den samlede risikoforøgelse.

7

Avant minilæsser

Markedets største redskabssortiment - +300 stk ALT i udstyr til hestestalden - naturligvis også som

elektriske modeller!

Minilæssere fra 116.000,- / 1.050,- pr. måned

De seks mest populære redskaber: Ridebaneplaner

Kr. 15.000,-

Skubbekost

Kr. 6.500,-

Hestepæresuger

Kr. 39.500,-

Frontkultivator

Kr. 10.000,-

Hestepæreopsamler

Kr. 5.000,-

Hækkeklipper med knuser

Kr. 70.000,-

Find din nærmeste Avant forhandler Jylland/Fyn:

Århusvej 12, 8670 Låsby

8695 7522

Sjælland & Øerne

Kærup Industrivej 11, 4100 Ringsted

8695 7522

8

WWW.AVANT.DK

eMAGASINET ISLANDSK HEST

DYRLÆGENS

VINKEL

Standardoptagelsen: Hvilke billeder indeholder den?

Når du bestiller en røntgenundersøgelse, kan du vælge en standardoptagelse. Den inkluderer:

Vi kigger også efter cyster i hov eller kronben – disse er typisk væskefyldte rum i knoglen, opstået ved trauma eller som et udviklingsmæssigt problem.

• Begge forbens tæer forfra-bagud og fra siden, ofte fordelt på tre optagelser.

• Begge bagbens tæer fra siden.

• Begge bagbenshaser i tre vinkler (skråt bagfra, fra siden og skråt forfra).

• Begge bagknæ fra siden.

HOVSENESBENENE: EN TILKØBSUNDERSØGELSE

Du kan supplere undersøgelsen med yderligere billeder – for eksempel særlige billeder af hoven, hovsenebens-billeder (oxspring eller skyline), supplerende undersøgelser af hasen eller knæene, billeder af halsen og ryggens torntappe.

Der er en god grund til, at vi for eksempel ikke tager billeder af forknæene som standard: For de fleste islandske heste er der ikke problemer med forknæene. Men hvis jeg ved undersøgelsen konstaterer øget væske i forknæene, kan det være relevant at tage ekstra billeder.

UNDERSØGELSE AF HOVENE

Når vi røntgenfotograferer hovene, tager vi billeder fra siden og bagfra. Vi undersøger om: • Hovbenet ser normalt ud • Der er mus i forbindelse med randtoppen (den allerøverste del af hovbenet op mod hovleddet).

• Hovbenet sidder normalt i hovkapslen – heste, der har været forfangne, vil ofte have en større eller mindre grad af hovbens-drejning, hvor hovbenets spids peger mere nedad. Hovbenssænkning ses også på disse billeder.

• Der er nydannelser eller tegn på slidgigt i hovleddet.

• Der er forbenede dragtbruske. Dragtbruskene er bruskstykker, der sidder ud til siden og bagtil i hoven. De udvider sig og trækker sig sammen, når hesten belaster hoven, hvilket er afgørende for hovens fleksibilitet. Forkalkninger i disse bruske kan betyde nedsat fleksibilitet og forskellige brugsmæssige problemer.

Hovsenebens-undersøgelsen er ikke en del af standardoptagelsen, men noget man tilkøber. Vi sætter hestens forhov op i en kileblok og tager billeder forfra-bagud. Man kan supplere med et skyline-billede, hvor vi tager billeder af hovsene-benet skråt bagfra, oppefra og ned.

Hovsene-benet sidder på bagsiden af hovbenet og kronbenet. Det fungerer som en stødpude eller glideklods, hvor den dybe bøjesene bevæger sig rundt om på vej til tilhæftningsstedet på undersiden af hovbenet. Når vi løfter hovbenet op i kileblokken, ser vi hovsenebenet i silhuet – det er bådformet som en robåd. Her kigger vi på: • Synoviale invaginationer – indkrængninger fra ledkapslen i bunden af knoglen. Næsten alle heste har disse i større eller mindre grad. Jo større og mere uregelmæssige de er, jo større sandsynlighed er der for, at hovsene-benet har været udsat for skader.

• Symmetri – hvis fundene ser ens ud på begge for ben, er der god chance for, at det bare er sådan, hesten er.

• Nydannelser omkring hovsene-benet – både foroven, forneden og i siderne, hvor ledbånd holder hovsene-benet på plads.

• Cyster inde i selve hovsene-benet – tegn på kronisk inflammation og irritation.

Typisk ser vi flere forandringer i hovsene-benet, jo ældre hestene er. Vi ser gennemgående meget få forandringer ved små hesteracer eller ponyer, og forholdsvis store forandringer ved store heste med lave dragter og flade hove.

KODERNE: AFGØRENDE FOR BEVÆGELSE

Kode-leddene er utrolig vigtige, fordi en stor del af fleksibiliteten i hestens ben stammer fra bevægelse i kodeleddet – både bøjning og stræk. Derfor er det 9

SUPER BOOTS •

New take on weighted boots for Icelandic horses

•

Featuring an integrated fetlock protector in soft rubber

•

The protector is point-mounted using a dual-pin system (clips)

•

Available in: 145g, 160g 180g, 200g, 220g, and 240g

Chase the feeling 10

eMAGASINET ISLANDSK HEST

også et af de led, der allerhyppigst rammes af ledmus (osteochondrose).

Vi kigger efter led-mus både fortil og bagtil i kodeleddet. De dorsale mus (fortil) kan sidde på kodebensranden, midt imellem eller allerøverst i kodeleddet nær pipeknoglen. Forskning viser, at disse mus kan medføre betydelig beskadigelse af led-brusken på pipeknoglen, så selv mindre mus skal tages alvorligt.

Den sagittalkam, der styrer kodeleddet og sikrer, at det kun bevæger sig i ét plan, kan også være sæde for mus og osteochondrotiske forandringer.

De basale mus (bagtil) sidder ofte uden for selve kodeleddet, på kodebenet i de små ligamenter, som holder kodesenbenene fast til kodebenet. De har ofte ikke den store betydning, bortset fra hos pasheste, hvor belastningen af koder og støtteapparat er så meget større.

Både dorsale og basale mus kan fjernes ved artroskopi, og når de bliver fjernet, er der som regel ikke problemer bagefter.

Vi holder også øje med slidgigtforandringer omkring ledkapsler og ledbånd, samt cyster i kodebenet og pibeknoglen. Når vi tager billeder af koden, undersøger vi også kodesenbenene, der sidder bagtil og danner en fordybning, hvorigennem bøjesenerne løber. Her kan der være nydannelser i forbindelse med irritationstilstande.

HASEN: HVOR ALDEREN SPILLER IND

Ved hasen er alderen på hesten afgørende for vurderingen. "Alderssvarende slitage" er et udtryk,

der finder anvendelse her. Jo ældre hesten er, jo snævrere er ledspalterne på glideleddene som regel.

Man kan ikke bare dømme en gammel hest ude, fordi den har snævere ledspalter – man skal være forsigtig med at risikovurdere for hårdt på en 16-årig hest.

Vi kigger efter: • Osteochondrose og ledmus – oftest centralt i led det på føringskammen mellem de to ledruller, men også på den indvendige og udvendige lederulle. Meget ofte har disse mus faktisk ikke store konsekvenser, men de kan løsrive sig og give betydelig irritation. Hvis vi finder unge heste med ledmus og samtidig øget væske i leddet (galde), er det tegn på irritation. Man ønsker som regel at fjerne disse mus, og når det er gjort, normaliseres risikoen.

• Glideleddene – de små knogler kan have nydannelser, både internt i strukturen og omkring led det. Det kan være tegn på slitage af ledbrusken.

Når slidgigten er omkring knoglerne i glideleddene på bagbenene, kalder vi det spat. Man skal forstå, at spat klinisk set kræver både røntgenforandringer og halthed, men radiologiske tegn på spat påvirker risikovurderingen betydeligt.

• Bagsiden af hasen – hvor den dybe bøjesene løber bagom hasen. Forandringer her kan være tegn på friktion i senens bevægelse, hvilket kan give halthed.

• Adams spat – en irritation i senetilhæftningen allerøverst på pibeknoglen lige under det nederste glidelede, hvor der opstår en knoglenydannelse.

11

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Selv den mest grundige undersøg Der vil altid være en vis risiko sådan, det er med disse fanta

Disse kan være meget store eller små, og vi vurderer deres betydning ud fra deres udseende og eventuelle forandringer i det nederste glideled. I reglen er dette fund dog uden betydning for brugen af hesten.

KNÆENE: LEDMUS ER HYPPIGSTE FUND

Ved standardoptagelserne tager vi billeder af begge bagknæ fra siden. Her kan vi se: • Ledmus og osteochondroser • Forandringer på spidsen af knæskallen • Tegn på cystedannelser på de bagerste ledruller Det hyppigste fund er ledmus på den udvendige lederulle, og en sjælden gang imellem finder vi en cyste.

Hvis vi ser noget suspekt på sidebillederne, supplerer vi med et billede bagfra for at få knæleddet set i en anden vinkel. Vi kigger også på underbensplateauet for tegn på forandringer i korsbåndenes fasthæftning og i forbindelse med eventuelle meniskskader.

Rigtig mange heste har forandringer på facetleddene mellem femte og sjette halsvirvel og mellem sjette og syvende halsvirvel uden synlige problemer.

Det kan være svært at lave en præcis risikovurdering.

Forsnævring af rygmarvskanalen – især ved undersøgelse af unge heste kan vi se steder, hvor rygmarven kan blive klemt. Dette kan medføre wobblersyndrom med ændring i bagbensbevægelsen og delvist tab af kontrol med bagbenene.

TORNTAPPENE OG RYGGEN: DEN SUBJEKTIVE VURDERING

Når vi ser på torntappene, vurderer vi afstanden mellem dem. Tætsiddende torntappe er en subjektiv vurdering, der afhænger af hestens type – jo kortere ryg, jo mindre kan mellemrummene være.

Hals og ryg er to områder, hvor røntgenundersøgelse og fund ikke altid hænger særlig godt sammen med, hvordan hesten fungerer. En hest kan have forfærdelige røntgenbilleder og fungere helt vildt fint i ridning.

Omvendt kan den have meget små forandringer og slet ikke fungere.

Et særligt problem er vurdering af, om der er kontakt mellem torntappe. Dette er meget svært at vurdere, fordi røntgenbilleder er todimensionelle – vi har højde og bredde, men ikke dybde. Hvis to torntappe ser ud til at røre ved hinanden på et sidebillede, kan de i virkeligheden være drejet lidt i forhold til midterplanet og faktisk have god afstand set ovenfra. Dette forklarer den dårlige sammenhæng mellem fund af tætsiddende torntappe og hestens faktiske funktion.

De mest almindelige fund i halsen er:

Vi kigger også på:

Forandringer på bagsiden af kraniet – hvor det store elastiske bånd hæfter fast. Der kommer næsten altid nogle knogleforandringer. Vi graduerer dem fra 1 til 5 alt efter udbredelse, længde, højde og regelmæssighed. Grad 1-2 har ikke betydning, men grad 4-5 kræver forbehold.

• Sklerosering (fortætning af knoglevævet) – opstår når knoglen forsøger at styrke sig selv efter beskadigelse • Nydannelser – typisk helt for oven, hvor der løber en sene, der forener toppen af torntappene • Opløsning af knoglevæv – ofte sker sklerosering og opløsning samtidig • Frakturer – typisk i skulderregionen efter fald på ryggen. Dette ligner en skov af knækkede graner og er ofte et lejlighedsfund, som kan være svært at sætte i relation til risiko.

HALSEN: HVOR RØNTGEN IKKE ALTID FORTÆLLER HELE HISTORIEN

Facetleddene – disse led forhindrer halsvirvelsøjlen i at kunne vride sig 360 grader. Hvis hesten har fået et trauma på halsen, opstår der typisk knoglenydannelser.

Det kan give bevægelsesbegrænsninger, smerter og 12

mindre smidighed. Fordi halsnerverne udspringer fra rygmarvsikanalen i dette område, kan der opstå halthed og neurologiske symptomer.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

gelse kan ikke give 100% garanti. o ved at have heste – det er bare astiske, men også sårbare dyr.

AFSLUTTENDE RÅD

Røntgenundersøgelsen er et vigtigt redskab ved hestekøb, men husk, at den skal ses i sammenhæng med den kliniske undersøgelse og hestens ønskede brug. Vær ikke bange for at stille spørgsmål til din dyrlæge – det er bedre at få afklaret tvivlsspørgsmål med det samme end at stå med en hest, hvis problemer først opdages senere.

Start med at finde konklusionen på undersøgelsen og hav denne i baghovedet, mens du læser ned igennem undersøgelsesresultatet. Hvis konklusionen er normal risiko, så kan der være nok så mange anmærkninger, det betyder jo ikke noget.

Og husk: Selv den mest grundige undersøgelse kan ikke give 100% garanti. Der vil altid være en vis risiko ved at have heste – det er bare sådan, det er med disse fantastiske, men også sårbare dyr.

PETER HJULER

Hestedyrlæge gennem mere end 30 år og stifter af Horsedoc Hestehospital ved Århus.

Peter er videreuddannet indenfor hestesygdomme på London Universitet og specialiseret i haltheder og halthedsdiagnostik ved Liverpool Universitet med titlen Cert. AVP. Medlem ad DDD, BEVA og AAEP som er faglige sammenslutninger af hestedyrlæger i henholdsvis Danmark, Storbritanien og USA

SKAL DU SÆLGE ELLER KØBE HEST I DET NYE ÅR? Denne artikel om handelsrøntgen og vurdering ved dyrlæge Peter Hjuler er kun et enkelt kapitel af et online kursus.

ET KURSUS SOM DU LIGE NU, KAN FÅ ADGANG TIL FOR KR. 0,Bliv skarp på at købe eller sælge hest og undgå alle de værste fælder.

Hestehandel A-Z Trin for trin gennemgang a den kliniske handelsundersøgelse, røntgenvurderinger og meget mere.

Kurset indeholder: • Før handelsundersøgelsen • Den kliniske handelsundersøgelse • Handelsrøntgen og vurderinger • Tillægsydelser og bonusviden

KLIK HER og kom i gang med det samme for kr. 0,- www.equication.dk 13

eMAGASINET ISLANDSK HEST

FREDERIKKE 14

eMAGASINET ISLANDSK HEST

AUSTRI 15

eMAGASINET ISLANDSK HEST

AUSTRI VAR DET MODSATTE AF DET, JEG LEDTE EFTER I S O M M E R S R E P R Æ S E N T E RED E FRED ERIK K E STOUGÅRD D AN MARK I T 1 O G 4 .1 T IL V M I S CHW E IZ PÅ FAMIL IEN S H IN GST AUSTRI FRÁ ÚL FSSTÖÐ UM. DE T VAR AN DE N GAN G , AT EQUIPAGEN VAR UD TAGET TIL D ET DAN S K E L AN DS HO L D TIL VM. N U ER MAK K ERSK ABET MED DE N FAN TA STISK E FIRGÆ N GER SL UT.

A F STI NE M U NK K E PP

I efteråret ringede Rasmus Møller Jensen til Frederikke og spurgte, om hun var klar til at sælge Austri.

Julie Christiansen havde en elev, en tysk ungrytter, som gerne ville købe ham. Hendes første indskydelse var “nej”, men efter lidt betænkningstid og et par søvnløse nætter, kunne hun godt se, at det var det rigtige at gøre, da det var det helt perfekte match.

- Det er vel det, man kan kalde bagsiden af medaljen, fortæller Frederikke. Jeg ville gerne have penge til at kunne købe min næste konkurrencehest for, så selv om han var min ven, var det nu, hvis jeg skulle have en god pris for ham. Han er trods alt blevet 16 år. Men det er virkelig hårdt, og jeg tror aldrig, at jeg vænner mig til at sige farvel til en hest, som jeg har brugt så meget tid sammen med. Jeg har brugt en time dagligt på at træne ham, men i de sidste 23 timer i døgnet tænkte jeg på, hvordan jeg skulle træne den næste dag. Jeg er desuden en rytter, som går all in på ét stort projekt ad gangen. Derfor har jeg heller ikke haft en ung upcoming klar til at overtage efter Austri. Det har bare været for svært for mig at indse, at jeg ikke skulle have ham længere.

Rejsen begyndte for makkerparret i 2019, da Frederikke på det tidspunkt var på jagt efter en ny stævnehest. Det var et fællesprojekt i familien, da det skulle være en hingst, som kunne indgå i deres avl og bruges som stævnehest til Frederikke. Hun tog 16

til Island med den vision, at de skulle have en ung, stor 5-gænger.

- Jeg prøvede mange heste og endte med at falde for Austri, som var det helt modsatte: En ældre firgænger på 138 cm. Jeg var ret nervøs for, hvad min mor ville sige, da hun skulle se ham i lufthavnen for første gang, for det var mest hendes hest. Det var også lidt et sats. Han havde gået til nogle fine resultater i T1 på Island, men jeg vidste ikke, at han også ville fungere godt i 4-gang.

- Det var et heldigt tidspunkt, jeg fik ham hjem på.

Der var corona og det betød, at der ikke skete noget som helst i forhold til stævner. Jeg havde derfor god tid til, at jeg kunne nørde og lære ham at kende. I 2021 var vi klar til at starte stævner, og vi klarede os godt til DM. Og siden da har han bare overrasket. Det er gået over al forventning, og han har givet så mange gode oplevelser.

I 2022 blev Frederikke og Austri dobbelte nordiske mestre, da de vandt 4.1 og 4-gangskombinationen.

I 2023 var de med til deres første VM i T1 og 4.1, så red de Nordisk mesterskab igen i 2024, og så blev det altså til endnu et VM i 2025.

- Han har den perfekte middel vilje, og han er virkelig flink. Det er også derfor, at han fungerer godt sammen med sin nye ejer, Nina, som er ungrytter. Han har et lidt anderledes gangartsmønster

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Fotograf Gitte Bag

Jeg har brugt en time dagligt på at træne ham, men i de sidste 23 timer i døgnet tænkte jeg på, hvordan jeg skulle træne den næste dag.

17

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Støvfri

HORSE Lugtfri

Drøj i brug

Egnet til biogas

Opdag det NYE bioaktiv strøelse fra Nordic Willow Horse Kom mød os til Store Hestedag & Drassage World Cup 2025 Læs mere på NordicWillowHorse.dk

18

Foto: Istock

Følg os på instgram @NORDIC_WILLOW_HORSE

eMAGASINET ISLANDSK HEST

og store bevægelser, som også kan gøre det udfordrende. Det tog noget tid for ham, før han fik balancen til at bære det. Han ville gerne blive lidt stiv i den hurtige tølt. Der har været mange små ting, der skulle ændres på, for at kunne få det til at fungere for os sammen. Derfor var det så heldigt, at jeg ikke skulle skynde mig i starten, og der var tid til en masse grundarbejde.

Frederikkes proces med at finde en ny afløser er startet. Hun har allerede været i Island to gange i år for at lede efter den næste talentfulde stævnehest.

- Jeg er åben over for alt denne gang, men det skal helst være en hingst, slutter Frederikke.

FREDERIKKES FIF TIL VINTERTRÆNINGEN: Gør træningen varieret. Jeg rider rigtig mange ture i løbet af vinteren.

Find ud af, hvad hesten synes er sjovt. Hvis det er galop i skoven for løse tøjler, så gør det.

Jeg giver ikke de ældre heste for lange pauser. Jeg kan godt lide at holde dem ved lige.

Jeg ser ofte, at det er rytteren mere end hesten, som mister motivationen for at ride i løbet af vinteren. Det er vigtigt for rytterens motivation at have noget at træne frem mod. Det kan være, at man melder sig til ekstra meget undervisning, eller at man rider sammen med andre.

19

eMAGASINET ISLANDSK HEST

KØBENHAVN

GEVNINGE

PORTRÆT AF EN 50 ÅRS JUBILAR

LOKALKLUBBEN GEYSIR L O K AL K L UB B E N GE Y SIR PÅ MID TSJÆ L L AN D BL EV STIFTET T IL B AGE I 1 9 7 5 , O G K L UBBEN S MED L EMMER H AR N ETOP FEJRET DE R E S 5 0 - ÅR S J UBIL Æ UM SOM L OK AL K L UB UN D ER DAN S K I SL AN D SH ESTEFORBUN D .

A F M OGE NS M A R K E R

Geysir er den ældste eksisterende sjællandske lokal-klub. Kort tid før Geysir blev stiftet, så Lokalklubben Jarpur dagens lys i Hillerød – men Jarpur eksisterer desværre ikke længere.

Tilbage ved Geysirs stiftelse havde klubben baneanlæg på et areal, der blev udlejet af Ledreborg Gods.Mange kender det stadig som Ida-Sletten.

Nu holder Geysir til på deres flotte baneanlæg i Gevninge, hvor de har fået stillet et stort areal til rådighed af Lejre Kommune.

Det er her, vi møder klubbens formand, Kirsten Nevers, sammen med en gruppe af klubbens aktive ryttere.

Kirsten Nevers fortæller, at Geysir er en mellemstor lokalklub med cirka 170 medlemmer, som er bosiddende over det meste af Sjælland.

20

Selve dagen for festligholdelsen startede med en fællesridetur med udgangspunkt fra Avlmosegården.

Her deltog cirka 30 ryttere på turen rundt i Ledreborg Skov med en indlagt pause, hvor der blev skålet i champagne og sunget fællessang til glæde for både ryttere, heste og skovens øvrige besøgende.

Tilbage på Avlmosegård blev der serveret hotdogs og lagkager med det islandske flag til de gæve ryttere.

Efterfølgende var der stor fest på den lokale restaurant Fasaneriet - med deltagelse af over 50 gæster - med mere fællessang og diverse festlige indslag, levende musik og dans til ud på natten.

Generelt er der fokus på aktiviteterne i Lokalklubben Geysir. Hyggen er altid i højsædet, men Geysir er meget mere end hygge.

Geysir ønsker at være en klub for bredden. Der skal både være plads til de ambitiøse stævneryttere, til avlerne og til skovtursrytterne – og til alle aldersklasser.

Ligeledes skal der være plads for de garvede islænderryttere såvel som de nye i islænderverdenen.

Geysir arrangerer både DRL og WRL stævner, der arrangeres undervisning med forskellige undervisere fra ind- og udland. Klubben afholder også stævnetræning og det årlige prestigefyldte Geysir-Master.

I jubilæumsåret har der været et særligt fokus på aktiviteterne for Geysirs medlemmer.

Der arrangeres en årlig Formandstur i Ledreborg, med efterfølgende frokost på Restaurant Fasaneriet.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Fra venstre ses Flemming Ougaard, Hanne Eliasen, Kirsten Nevers, Karen Nevers, Pernille Harvard og Hanne Dueholm på Geysirbanen i Gevninge.

Formand Kirsten Nevers med solen i øjnene.

En stor flok Geysir-folk dukkede op til hest uden for kirken, da Barbara Højlunds forældre blev gift tilbage i ‘82. Billede udlånt af Barbara Højlund.

21

CHEVAL LIBERTÉ eMAGASINET ISLANDSK HEST

FRA HESTEFOLK TIL HESTEFLOK NYHED

CHEVAL LIBERTÉ ISLANDIC 5-6 islændere.

CHEVAL LIBERTÉ TOURING Med højt sadelrum. Kan også fås med frontudgang.

CHEVAL LIBERTÉ MAXI 2 Diagonal skillerum.

WWW.CLIB.DK • INFO@CLIB.DK • TLF. 70 27 16 16

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Præmieoverrækkelse på Ledreborg Slotsplads efter et Alridstævne i firserne.

Billede udlånt af Barbara Højlund.

Gennem tiden har der været afholdt ridelejre for børn, ligesom Geysir har haft en aktiv junior-afdeling og også været en aktiv klub inden for Alrid. Klubben råder over en springbane med 18 faste forhindringer – udover dressur- og ovalbane.

Geysir har tradition for at lave voksenridelejr. Kirsten Nevers fortæller, at før i tiden tog man til Møn på ridelejr, hvor deltagerne red i fællesskab over nogle dage hele vejen derned. En tur på godt og vel 100 km fra Lejre! Efterfølgende blev man kørt hjem… De seneste år har deltagerne dog kørt begge veje med deres heste i trailerne.

Klubben forsøger fortsat at arrangere voksenridelejr.

I år var der booket en spejderlejr i lokalområdet til formålet, men på grund af manglende opbakning blev det i stedet til en ”Lotteri-Ridetur”, hvor der undervejs blev afholdt lotteri med præmier medbragt i sadeltaskerne. Kreativiteten er stor!

De fremmødte medlemmer på Geysir-banen fortæller livligt om fortiden som Geysir-medlem, hvor der blev arrangeret kvadrilleridning, ponygames, orienteringsridt, balanceøvelser, fastelavnsridt, julerideture og bryghustur til Herslev Bryghus. Det virker lidt som om, at det dengang var det meget lettere at komme rundt. Man red fra sted til sted og mødtes undervejs, og det hele kunne arrangeres uden brug af mobiltelefoner.

Geysir er med i Hedelandsudvalget, som står for Dansk Islandshesteforenings baneanlæg i Hedeland ved Roskilde. Klubbens medlemmer har fri adgang til at ride og træne på Hedelands baner. Når Hedeland lukker ned for vinteren kan klubbens medlemmer benytte deres adgang til Geysir-banen.

Lokalklubben Geysir værner om deres forhold til lokalområdet. De lokale erhvervsdrivende er gode til at sponsorere Geysirs stævner. Således er det ikke unormalt at vinde en klipning hos den lokale frisør eller en pizza fra det lokale pizzeria til et stævne. Til gengæld støtter Geysir op og opfordrer deres medlemmer til at handle lokalt, ligesom klubben selv afholder sociale arrangementer lokalt. Klubben deltager også i ”Aktivitetsdage i Gevninge”, hvor de stiller op med trækture til landsbyens børn.

De frivillige kræfter er bærende for arbejdet i Geysir, såvel som i vores øvrige lokalklubber, og der er hele tiden brug for flere frivillige kræfter. Hvis for eksempel ungdomsarbejdet skal genoptages i Geysir, så er der masser af muligheder. Der mangler blot nogle forældre, der vil være med til at tage teten og arbejde for et lokalt islandsheste-miljø for deres børn og unge mennesker.

Mulighederne er mangfoldige, og heldigvis er der stærke og kreative kræfter bag Sjællands ældste fungerende lokalklub Geysir.

eMagasinet Islandsk Hest ønsker stort tillykke med jubilæet.

23

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Skræddersy din forsikring – så den passer til dig og din hest

Ingen ønsker at betale for dækninger de ikke har brug for. Hos Dansk Hesteforsikring tilbyder vi kun én sygeforsikring, hvor du kan tilvælge de dækninger som passer til dine behov.

Mere enkelt kan det ikke være!

Læs mere på www.dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os på tlf. 63 57 11 22.

24

26

eMAGASINET ISLANDSK HEST

M I C R O C H I PS :

EN SMARTERE MÅDE AT OVERVÅGE HESTENS SUNDHED PÅ At måle en hests kropstemperatur har længe været en af de mest sikre metoder til at opdage tidlige tegn på sygdom, især luftvejssygdomme. Traditionelt har dette betydet rektal temperaturmåling – en metode der, selvom den er præcis, er tidskrævende, arbejdskrævende og ikke uden risiko for den, der udfører opgaven, især når det gælder ungheste.

Ny forskning peger på, at teknologien kan tilbyde et sikrere og mere effektivt alternativ. De fleste af vores heste bærer jo allerede microchips til identifikation, men nogle af disse chips kan også registrere kropstemperatur. Et forskerhold ledet af Juliette Auclair‑ Ronzaud ved Institut français du cheval et de l’équitation (IFCE) undersøgte, om strategisk placerede læsere kunne opsamle disse temperaturdata automatisk.

Forskerne indstøbte mikrochipaflæsere i beton ved vandtrug og overvågede 43 føl og åringer over to på hinanden følgende vintre. Hver gang hestene kom for at drikke vand, opsamlede aflæserne data fra de temperaturfølsomme mikrochips, der var implanteret i nakken. I alt blev der indsamlet over 100.000 målinger, og

chipdataene blev sammenlignet med traditionelle rektale målinger for at sikre nøjagtighed.

Resultaterne viste naturlige daglige udsving i hestens kropstemperatur, med de laveste målinger før daggry og højeste værdier senere på dagen. Interessant nok havde hingsteføl gennemsnitligt lidt højere temperaturer end hopperne, men forskellen kunne ikke forklares med opstaldningsforhold eller aktivitetsniveau. Ingen af føllene blev identificeret som syge under forsøget, hvilket understreger, at systemet overvågede normale, sunde forhold.

Denne ikke‑invasive metode har flere fordele. Den reducerer behovet for gentagen håndtering, mindsker stress for både heste og mennesker og giver et væld af kontinuerlige data, der kan hjælpe med at opdage subtile ændringer i helbredstilstanden tidligere end traditionelle metoder. Selvom der er behov for yderligere studier for at vurdere teknikkens effektivitet til at opdage sygdom, er potentialet tydeligt: mikrochippen kan blive mere end blot et ID‑mærke – den kan udvikle sig til et værdifuldt redskab i moderne hestehold.

Kilde: Auclair‑Ronzaud J, Benoist S, Dubois C, Frejaville M, Jousset T, Jaffrézic F, Wimel L, Chavatte‑Palmer P. No‑Contact Microchip Monitoring of Body Temperature in Yearling Horses. Journal of Equine Veterinary Science. 2020;102892. https://doi.org/10.1016/j.jevs.2019.102892 25

eMAGASINET ISLANDSK HEST

RYTTE R

BREDERE BRYSTKASSE

H VO R M E G E T VÆ G T KA N VO R E S I S L A N D S KE H E S TE EGENT LIG B Æ RE D E T T E E M N E I 2 0 2 5 . BÅ D E I F O R H 0 L D T I L , H VA D VO R ES HES T E K A N B Æ M E N N U O G S Å I F O R H O L D T I L S A M M E N H ÆNGEN MELLEM H

Hvor meget vægt kan vores islandske heste egentlig bære? Der er lavet rigtig mange helt nye undersøgelser om dette emne i 2025. Både i forhold til, hvad vores heste kan bære under forskellig belastning i forhold til gang-arter, men nu også i forhold til sammenhængen mellem hestens bygning og dens evne til at bære rytter.

Vores islandske heste er jo kendt for deres styrke, udholdenhed og alsidighed – egenskaber, der gør den til en populær turhest her, men også mange andre steder i Europa. Men hvor meget vægt kan den egentlig bære, og hvilke fysiologiske træk spiller ind? Et nyt studie fra Acta Veterinaria Scandinavica giver os et mere nuanceret billede af hestens fysiologiske respons på vægtbelastning og viser, hvilke eksteriørtræk der kan være forbundet med bedre kapacitet.

STUDIET I KORTE TRÆK

Forskerne undersøgte 16 voksne islandsheste, der alle blev brugt til tur-ridning. Hestene blev udsat for

26

en gradvist stigende vægtbelastning, svarende til 20%, 25%, 30% og 35% af deres kropsvægt, mens de blev redet i tölt med en hastighed på ca. 5,7 m/ sek. Efter hver belastning blev der taget blodprøver for at måle blandt andet mælkesyre (laktat), som er en indikator for muskeltræthed.

Derudover blev der analyseret muskelenzymer (CK og AST) både i hvile og 24 timer efter testen.

Hestene blev samtidig vurderet på kropsmål og rygkonformation, og forskerne inddelte dem i grupper med enten smal eller bred ryg.

RESULTATERNE – OVERRASKENDE LAV FYSIOLOGISK BELASTNING

Et interessant fund var, at fire af hestene aldrig nåede en laktatkoncentration på 4 mmol/L – selv ved den højeste belastning på 35% af kropsvægten.

Det tyder på, at den fysiologiske belastning generelt var relativt lav, selv under forhold, der kan virke krævende.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

RV Æ G T

E - BEDRE KAPACITET

E? D E R E R LAVET RIGTIG MANG E H ELT N Y E UN D ERSØG EL S E R O M ÆR E UND E R F ORS KELLIG BEL ASTN I N G I FORH OL D TI L G AN G A RT E R , HES T ENS B YGN IN G OG DEN S EV N E TI L AT B ÆRE RY TTER.

Studiet viste også klare sammenhænge mellem visse kropsmål og hestens evne til at bære vægt: • Bredere brystkasse var positivt korreleret med bedre kapacitet.

• “Uphill”-bygning – altså når manken er højere end krydset – var forbundet med bedre resultater.

• Lige ryglinje og mindre hase-omfang viste sig også at være fordelagtige.

• Om hesten havde smal eller bred ryg i sig selv, havde derimod ingen betydning.

HVAD BETYDER DET FOR DIG SOM RYTTER?

For erfarne ejere og ryttere af islandsheste giver studiet et vigtigt indblik: Det er ikke kun hestens træning og kondition, men også dens eksteriør, der spiller en rolle for, hvor godt den kan håndtere vægt.

En hest med bred brystkasse, en mere “uphill” bygning og en lige ryglinje kan have lettere ved at bære en tungere rytter uden at blive fysiologisk belastet i samme grad som en hest med andre proportioner.

27

Det betyder ikke, at man skal begynde at ride med overdreven vægt, men det understreger, at hestens bygning kan være en nyttig indikator, når man vurderer dens egnethed til tur-ridning med forskellige ryttere.

KONKLUSION

Studiet bekræfter det, mange ryttere allerede har erfaret: Vores heste ER robuste og kan håndtere betydelig vægt, men dens kropsbygning spiller en afgørende rolle. For dig som erfaren hesteejer kan det være værd at se nærmere på brystbredde, ryglinje og manke/kryds-forhold, når du vurderer din hests kapacitet.

Kilde: Physiological response to weight carrying and associations with conformation traits in Icelandic horses used for tour riding. Published: 19 June 2025 (2025). Denise Söderroos, Guðrún Jóhanna Stefánsdóttir, Sveinn Ragnarsson, Víkingur Gunnarsson & Anna Jansson.

27

eMAGASINET ISLANDSK HEST

FRA K ÆRL I G H ED V E D F Ø R S T E BL I K T I L

PASKONGE A F SHA ILA S I GSGA A R D

Det hele startede i påsken 2014. Natalie Fischer var blot en teenager, da hun sammen med familien skulle ud at se på heste. Planen var egentlig at kigge på flere forskellige, men da de besøgte nogle bekendte, stod Ímnir der.

“Vi tog ham ud på ridebanen, og så løb han bare efter mig. Jeg var solgt,” fortæller Natalie. Ímnir var fem år, uerfaren og kun vant til det mest basale – at blive trukket med, få ordnet man og hale, og blive vaccineret. Men Natalie så noget særligt i ham. Hun tilred ham selv, og han blev hurtigt en hest, hun kunne stole på.

“Jeg stoler 100% på ham. Selv når det er nervepirrende at gå ind i startboksen, ved jeg, at han aldrig ville gøre noget galt,” siger hun. Ímnir er ikke bare en konkurrencehest. Han har en stor personlighed. Natalie beskriver ham som “kongen” – en hest med masser af personlighed, som får lov til meget.

“Han er nok lidt uopdragen. Om morgenen kan han finde på at gå selv over og tage en godbid, når vi åbner boksen. Men han løber aldrig nogen steder – han er bare altid glad og gør én i godt humør,” fortæller hun med et smil.

For Natalie er det netop denne personlighed, der gør ham til noget særligt. Han er en ven, en makker og en konstant kilde til glæde.

PAS-MAGI OG UDFORDRINGER

Natalie og Ímnir begyndte deres rejse på pasbanen i 2019, hvor de vandt DM i 100 m i deres første forsøg. Siden tog karrieren fart, og i 2021 som seniorrytter blev beslutningen taget: Ímnir skulle være ren pashest.

“Det er jo et adrenalinkick. Du har kun få sekunder, og hvis der er ubalance, er det hele tabt. Men når det lykkes, så glemmer man næsten at trække vejret. Man er så fokuseret, og bagefter er man bare helt lykkelig,” siger Natalie.

28

eMAGASINET ISLANDSK HEST

29

Foto: Photohestur

eMAGASINET ISLANDSK HEST

ANNONCE / ANDET??

30

Side 43.

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Jeg træner faktisk ikke så meget pas.

Det handler mere om styrketræning, kondition og at holde hesten sund og glad.

Lange ture i skoven, grundridning og basisøvelser – det er fundamentet.

Selve passen kommer ovenpå.

Hun understreger dog, at hun ikke ser sig selv som ekspert. “Jeg træner faktisk ikke så meget pas. Det handler mere om styrketræning, kondition og at holde hesten sund og glad. Lange ture i skoven, grundridning og basisøvelser – det er fundamentet. Selve passen kommer ovenpå.”

Hun fremhæver også betydningen af et godt trænerteam.

“Et godt trænerteam er guld værd. Jeg har fået enormt meget hjælp af Stald Sepi og det har givet mig tryghed og struktur. Jeg har også en startboks hjemme i baghaven, så jeg kan træne og vide, hvad jeg skal gøre til stævner. Det har hjulpet mig meget.”

Pasridning kræver ikke kun fysisk træning, men også mental styrke.

“Det handler om at have en plan og holde fast i den.

Hvis hesten er urolig i startboksen, skal man vide, hvad man gør. Og så skal man selv være rolig – det smitter af på hesten,” siger Natalie.

Hun giver Ímnir en lang vinterpause efter sæsonen, hvor han får lov til at slappe af og bare være hest.

“Han får et par måneder helt fri. Jeg tror, det er vigtigt, at han får lov til at restituere og savne arbejdet lidt. Og jeg savner også at ride ham,” fortæller hun.

FREMTIDSPLANER

Siden 2021 har Natalie arbejdet fuldtid med heste.

Hun driver sit eget sted på Fyn og arbejder samtidig hos Stald Sepi. Dagen er lang – fra tidlig morgen til sen aften – men hun elsker det. “Der er mange, der siger, at jeg har lange dage. Og ja, det har jeg. Men jeg synes, det er fedt. Jeg elsker det,” siger hun.

Hun har typisk seks heste i træning og tre egne, hvor Ímnir er den faste stjerne. Fremtiden er åben, men hun håber på endnu en god sæson med fokus på 100 m pas.

“100 m er helt klart mit største mål. Det er den klasse, jeg synes er sjovest,” siger hun. Spring ud i det - et råd til dig, der gerne vil prøve at ride pas.

Natalie ser sig selv som stadig ung i pasverdenen, og hun deler sine erfaringer som inspiration – ikke som facit. “Hvis man har en tanke om, at det kunne være sjovt, så skal man bare prøve. Spring ud i det.

Der er tre pas-klasser, og hvis man ikke har mod på den ene, kan man prøve en anden,” siger hun. Hun anbefaler 100 m som en god start. “100 m er overskuelig. Man kan nå at tænke lidt over, hvor lang tid det tager at lægge hesten i pas, og hvor hurtigt den egentlig løber. Det er en god måde at prøve det af.”

31

FOREBYGGELSE AF MAVESÅR – det kan du selv gøre!

eMAGASINET ISLANDSK HEST

GROVFODER – TILDELING PÅ STALD OG FOLD

1

Tilstrækkelig fiberforsyning: Heste har brug for fibre i passende mængder – minimum 1,5 % og gerne 2 % af kropsvægten pr. dag (i tørstof). Fibrene sikrer en sund tyggefunktion, stimulerer spytproduktionen og danner en fibermåtte, som beskytter den hvide del af mavesækken.

2

Hyppige foderintervaller: Heste bør ikke stå mere end 4–5 timer uden noget at tygge på. Intervallerne kan dog være lidt længere om natten, hvor hesten typisk sover og slapper af.

3

Håndtering af overvægt: Heste med tendens til overvægt kan få erstattet op til 30 % af grovfoderet (hø eller wrap) med halm eller frøgræs. Det bevarer foderets samlede volumen, men reducerer kalorieindtaget.

4

Supplering ved sparsomt græs: I perioder med begrænset græsvækst bør der suppleres med grovfoder i mindre mængder på folden for at sikre tilstrækkelig tyggeaktivitet og fiberindtag.

5

Før ridning: Hvis hesten ikke har haft adgang til grovfoder eller græs inden ridning, bør den tildeles et mindre måltid grovfoder eller snittet lucerne før arbejdet.

FODERTILDELING I KRYBBEN

6

Begrænsning af stivelse: Heste bør ikke tildeles krybbefoder med mere end 1 g stivelse pr. kg kropsvægt pr. måltid – og helst ned til 0,3 g pr. kg, hvis hesten har haft mavesår.

7

Undgå unødige kalorier: Hvis hesten ikke har brug for ekstra energi, bør du undlade krybbefoder med sukker og stivelse. I sådanne tilfælde kan det være tilstrækkeligt med grovfoder suppleret med vitaminer, mineraler og eventuelt ekstra protein.

ALMEN TRIVSEL OG OBSERVATIONER

8

Social struktur og fodermiljø: Sørg for at hesteflokkens sammensætning fungerer, så der er ro og hierarkiet ikke skaber stress. Der skal være tilstrækkeligt mange foderstationer med god afstand, så alle heste – også de lavest rangerede – kan komme til at spise i fred.

9

Miljø og basale behov: Hestene skal have adgang til ly, læ og frisk vand døgnet rundt – også på folden om vinteren. Dårligt vejr kan reducere foderindtagelsen og øge risikoen for mavesår, så et godt miljø er afgørende for sundhed og trivsel.

10

Observation af smerte og sundhed: Ved mistanke om halthed, rygproblemer eller anden form for smerte bør du kontakte dyrlægen. Kronisk smerte er en hyppig årsag til mavesår i den røde del af mavesækken.

11

Ro og rutiner: Heste trives bedst i et roligt miljø med faste rutiner i stalden.

12

Tandeftersyn: Sørg for regelmæssigt tandeftersyn. Nedsat tyggefunktion og smerter i munden øger risikoen for mavesår – både i den hvide og røde del af mavesækken.

Kilde: Nanna Luthersson, udarbejdet for Brogaarden, Anbefalinger vedr. mavesår, 2025.

32

WWW.BROGAARDEN.EU

eMAGASINET ISLANDSK HEST

FEM HESTESKO TIL

KARLSLUNDS NYE RIDE-HELDRAGT KA RL SL UN D H AR UD V I K L ET EN N Y VE R S I O N A F D E R E S R I D E H E L D R A G T, O G D E N HOLDER, H VAD D E L OV ER. D EN HA R E N G O D PA S F O R M O G KA N S N I L D T KL A R E BÅ D E STAL D ARB EJ D E OG EN D E J L I G R I D E T U R I D E N VÅ D E D A N S KE VI N T E R .

A NMEL DE L SE A F M OGE NS M A R K E R

Den nye dragt hedder Bangsi 2. Den er sort med gode reflekser og har Karlslunds flotte logo og de velkendte røde detaljer.

Bangsi 2 har holdt mig både varm og tør under mine rideture – den har tapede sømme, og den kan modstå et vandsøjletryk på 10.000 millimeter og har åndbarhed på 8000 mvp. Dermed tåler den sammenligning med de dyrere heldragter på markedet

Unisex model XS til XL

1895,-

Bangsi 2 er udviklet til ryttere, og den hjælper dig til at få et godt greb i sadlen med silikonegrib, som dækker hele sædet med diskret mønster af tøltende islændere. Så den er rigtig god at ride i.

Hvis den bliver for varm at have på, kan man nemt trække den af over skuldrene, uden at den falder ned på grund af de indvendige seler. Hætten er aftagelig, så den ikke behøver at hænge og slaske på ryggen under ridning.

Der er de nødvendige lommer i dragten til både telefon, nøgler og godbidder – tre udvendige og en indvendig. Der er snefang i de justerbare ærmer, og benene er ligeledes justerbare og med lynlås, så det er nemt at tage den på. Bæltet i livet er også en god detalje.

Et lille minus ved dragten er yderstoffet, som jeg oplever noget stift og knitrende i forhold til andre dragter, jeg har prøvet.

Bangsi 2 ride-heldragten er en unisex model og findes i størrelserne fra XS til XL. Den sælges direkte af Karlslund, samt af forhandlere over hele landet til en meget konkurrencedygtig vejledende udsalgspris på kun 1895,- kr. Du kan finde størrelsesskema og din lokale forhandler på Karslunds hjemmeside.

Fem hestesko til Karlslunds Bangsi 2 rideheldragt.

33

eMAGASINET ISLANDSK HEST

SAMMEN OM TRYGHED Vores hverdag er svær at sætte pris på: Når det handler om vores heste, er det noget uvurderligt, der er på spil.

Derfor tilbyder vi med vores hesteforsikring tryghed til dig på flere måder: Når uheldet rammer, er vi klar til at hjælpe dig gennem en ellers svær situation. Som gensidigt selskab er KDHs primære formål at hjælpe hesteejeren bedst muligt.

Vi tilpasser forsikringen efter dine behov – og har en særlig islænderforsikring med lavere præmie og selvrisiko til de hårdføre islandske heste.

Kontakt os og lad os finde ud af, hvad vi kan gøre for dig.

34

www.kdh.dk tlf. 33 15 39 70 kontakt@kdh.dk

eMAGASINET ISLANDSK HEST

VINTERTRÆNING M E D TA N I A H Ø J VA N G J E N S E N

1

3

Ændrer du din træning i vintermånederne – både for dig selv og for dine heste?

Hvilken rolle spiller naturture, mentaltræning eller pauser i din vinterplan?

Ja, min træning ændres egentlig lidt hele tiden. Selvom vores stævnesæson er længere end før, er den stadig relativt kort i forhold til spring og dressurhestenes som egentlig kører "sæson" hele året.

Mental træning er jo helt vildt vigtig og en indre dialog der foregår hos mig meget af tiden. Her i efterårs- og vinterperioderne bliver næste års mål sat og bearbejdet og jo tættere på konkurrencerne vi kommer, jo større rolle spiller visualiseringen for mig.

Jeg elsker at træne i efteråret og vintermånederne, og elsker at forberede næste sæson. I de mørke måneder, hvor der ikke er så mange stævner, har jeg tid til fordybelse og forbedringer. Jeg bruger vintermånederne på at forbedre min og hestenes teknik, samt styrke og kondition, men også smidighed og arbejdsglæde er vigtigt for både mig og hestene nu hvor det både kan være mørkt og koldt.

Ture ud i naturen bruger jeg også til at holde hestene motiveret og glade og er en god måde at gøre dem stærkere på og få mere kondi og tempo på, uden at belaste dem for meget på bøjet spor. Pause har jeg ikke sådan planlagt fast, jeg er en "føle" rytter som gør det bedste jeg kan, for at mærke efter. Virker mine heste til at have brug for en pause enten fysisk eller mentalt får de det :-)

2 Hvad gør du for at holde hestene motiverede og glade, når vejret og forholdene ikke altid er ideelle?

Jeg træner meget varieret, både i ridehus og i naturen. Fra ryggen og nedefra. Alt fra longe, leg til cykling til koncentreret træning i ridehus og skovture. Jeg passer det lidt ind med vejret, så hvis det er blæsende og regnfuldt, træner jeg måske i ridehus den dag og ude næste dag når vejret er godt.

Men det er også vigtigt at huske på at vores sport primært er en udendørs sport, hvorfor det også er vigtigt at træne ude når vejret er dårligt, så man ved hvordan både ens hest og ’en selv reagerer i dårligt vejr og på anderledes underlag.

Jeg motiveres selv ved at få undervisning og mine heste motiveres primært af forståelig træning, begejstring fra min side og belønning på de rigtige tidspunkter.

4 Har du et personligt vinterritual eller en tradition, som hjælper dig og hestene gennem den mørke tid med energi og glæde?

Nej egentlig ikke rigtigt, jeg elsker at træne også når det er mørkt og koldt, og så er det mega hyggeligt at komme ind bagefter og få en varm kop kaffe eller thé :-) 5 Vil du dele nogle gode tips til vintertræningen?

Brug tiden på at få hestens og dit tekniske niveau op, løft jeres niveau op på næste plan og nyd rejsen. Læg en plan, men vær’ omstillingsparat. Sæt store mål og en masse delmål, men ingen timelimit.

Hestetræning kan optimeres, men aldrig forceres!

35

eMAGASINET ISLANDSK HEST

N Å R PO N Y M O R OV ERTAG E R D AT T E R E N S S T Æ VN E H E S T

VI SES I FINALERNE AF H E L L E SK R A M DE FR I E S

Situationen er klassisk. Datter får dygtig stævnehest, som hun bliver ældre og dygtigere sammen med. På et tidspunkt når hesten en alder, hvor den fortjener at stoppe med at konkurrere på eliteplan, og datteren får ny, yngre stævnehest. Men hvad så med den gamle stævnehest, der jo også er blevet ens bedste ven. Skal den sendes videre til en ny talentfuld juniorrytter?

For Meyvant frá Feti og Veigur frá Eystri-Hól blev svaret nej. De er begge blevet i familien.

fra eliteplan. For cirka et år siden blev det så mor Helles tur til at ride den konkurrence-erfarne vallak.

-Hele sidste sommer gik meget af min tid med at passe min syge far/pigernes morfar. Jeg havde besluttet, at når min far engang gik bort, og jeg fik mere tid, ville jeg købe en hest til mig selv, fortæller Helle Bøgeblad Larsen, der i årevis har været groom for sine døtre og fulgt med til stævne i ind- og udland.

-Da jeg så skulle til at have hest, havde Veigur et problem med sit ene forben og skulle stå stille i to Nu er det 58-årige Mette Reichstein, der har overmåneder. Efter det skulle han skridte i fire måneder, taget tøjlerne på Meyvant fra datteren, eliterytter og det gjorde mor så, fortæller Helle – og tilføjer: Molly Ejlersen, der i 2023 var -Det var en rigtig god måde på landsholdet med den lille at lære Veigur at kende på.

T2-stjernehest.Tøjler som mor Og da vi samtidig ikke er så Vi rider en masse Mette slipper, når hun suser gode til at sælge vores heste, skovture, og jeg elsker en rundt på ovalbanen i finalen i valgte jeg, at Veigur skulle T.4, hvor hun blev Dyrdilmyris være min ”nye” hest. Og nu hurtig galop. På sigt vil jeg klubmester 2025 – og fik kvalier så godt gående. gerne ride stævner, men fikation til at ride T.2.

Har du ikke været nervøs for der skal lige trænes lidt På ryggen af Veigur, der fylder at ride en topstævnehest, der mere inden.

20 næste år, sidder 55-årige jo tit har ret meget nerve?

Helle Bøgeblad Larsen og styrer slagets gang på den store -Nej, Veigur er virkelig den vallak, som datteren, eliterytter Frederikke Bøgeblad sødeste og kærligste hest og kunne aldrig drømme Larsen, blandt meget andet har været på landsholdet om at løbe med mig. Vi rider en masse skovture, med ved VM i Holland i 2017. og jeg elsker en hurtig galop. På sigt vil jeg gerne ride stævner, men der skal lige trænes lidt mere inFørst blev Veigur overtaget af lillesøster Roberta, der den. Ikke Veigur – han kan det jo sagtens, men mor red stævner på den i et par år, indtil hun fik sin nye her skal også lige følge med, konstaterer Helle og hest Hnjükur, da det var blevet tid til at trække Veigur griner.

36

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Mødre, døtre og dygtige heste.

Fra venstre: Molly, Meyvant, Mette, Roberta, Veigur, Helle og Frederikke.

37

eMAGASINET ISLANDSK HEST

DEN TOTALE LØSNING TIL WELLNESS, REHAB OG GENOPTRÆNING

HORSE-TRAINER SUN

HORSE-TRAINER WALK

HORSE-TRAINER RELAX

WIEGAARDEN.DK . SB . 138305

HORSE-TRAINER SPA

Norman Nielsen, tlf. +45 40 44 94 00 e-mail: ht@horse-trainer.dk www.horse-trainerproducts.com 38

eMAGASINET ISLANDSK HEST

Mette Reichstein har redet Meyvant, der fylder 20 næste år, cirka halvandet år, efter han havde været datteren Mollys stævnehest cirka tre år.

-Molly var startet i 2.g. og havde brug for en ridepause. Hun havde travlt med gymnasiet og syntes, det var svært at finde timerne til at træne på det niveau, hun red. Det er naturligvis en prioritering, men hun ville også gerne det sociale, festerne osv., forklarer Mette – og fortsætter: -Vi talte det igennem og var enige om, at Meyvant hverken skulle sælges eller lånes ud. Mette holder en pause – og tilføjer så: -Meyvant kommer aldrig til salg, han er vores for-ever.

Så her stod skovtursrytter Mette med en fantastisk hest, der lige havde gået Icehorse.

-Meyvant stod knivskarpt med masser af energi, og jeg stod knap så skarpt – kun med stævneerfaring fra jorden som ponymor og som en ikke særligt modig rytter.

Mette Reichstein tog en rask - og ret modig- beslutning.

-Jeg tog en uge til Island, hvor vi red sammen med 70 løse heste. Hjemmefra lykkedes det mig at bilde min hjerne ind, at der aldrig sker nogen noget på Island. På den tur fik jeg redet mig modet til at tage hjem og ride på Meyvant.

-Nu er jeg helt trygt ved ham. Første gang jeg red sammen med fem andre, kunne jeg mærke ”der sker ikke noget” – han er med mig og hos mig. Og nu hænger vi sammen.

Mette har fået taget hul på stævnerne – og er blevet bidt af det. -Jeg vidste ikke, det var SÅ sjovt at ride stævner, men det er virkelig sjovt. Jeg var helt høj, da jeg red æresrunde efter at Meyvant og jeg var blevet klubmestre. Det er virkelig et kick!

Mette har fået meget hjælp af Molly, der selv er i gang med sin nye unghest, Rasmus. -Og så får jeg også nogle gange hjælp af Sasha Sommer.

39

eMAGASINET ISLANDSK HEST

HORSEPRO FIBER • •

• •

•

Baseret på letfordøjelige fiberråvarer og tilsat urter Anvendes som et ekstra måltid og et alternativ til korn eller roepiller Lavt indhold af sukker og stivelse Stimulerer de gode bakterier i tarmen og støtter hestens fordøjelse Anvendes til alle typer af heste – kan med fordel bruges til vægtøgning

TIP

Kan udfodres både tørt og opblødt som en lun mash.

Opblødes på få minutter.

Ekstra støtte i det våde og kolde vejr?

40

eMAGASINET ISLANDSK HEST

-Jeg tog en uge til Island, hvor vi red sammen med 70 løse heste. Hjemmefra lykkedes det mig at bilde min hjerne ind, at der aldrig sker nogen noget på Island. På den tur fik jeg redet mig modet til at tage hjem og ride på Meyvant.

Inden Helle og Veigur begiver sig ud på stævnebanerne næste år har hun sine to dygtige piger til at hjælpe sig. Begge piger har i flere år fået undervisning af Julie Christiansen, som også har fundet de to nye heste til dem. Og Roberta har de seneste fire måneder arbejdet hos Julie i Tyskland, hvor hun havde sin nye stævnehest med.

-Pigerne får online-undervisning. Det har jeg ikke prøvet endnu, men hvis Julie Christiansen på et tidspunkt kommer til Danmark, vil jeg gerne have undervisning af hende.

Helle glæder sig til at komme ud at prøve kræfter i B-klasserne og forhåbentlig få A-point.

-Grundlaget er der jo hos Veigur. Pigerne guider mig, også når vi rider samtidig i skoven eller på banen, lyder det fra Helle, der selv har redet springheste fra barnsben.

Hvad er jeres ambitioner?

-Først og fremmest er jeg glad for, at vi har beholdt Veigur. Min ambition er at blive en bedre rytter – og så vil jeg gerne ud at ride nogle stævner. Veigur er en stor hest, så der er meget at samle – og det går stærkt i en T.1.finale. Men det kunne være sjovt at prøve – og jeg vil da gerne ride 4.1, som nok er det, han er bedst i.

Mette er også klar til flere stævner på lille Meyvant.

-Jeg bliver altid så tindrende nervøs, når Molly rider stævner. Det er sjovt at mærke, at nu har hun det på samme måde, når rollerne er byttet om, og jeg skal på banen.

-Pigerne vil os det bedste, indskyder Helle – og tilføjer:

-Mine to kommer til at stå nervøse og spændte og følge hvert et skridt, når jeg kommer på banen. Og de vil sikkert stå og sige: ”åh nej, nu gør hun sådan” - og ”åh nej, la’ nu være med det osv.” Men når jeg er færdig, er det første det vil spørge om: Havde du det sjovt?

Mette er helt enig. Det skal først og fremmest være sjovt.

Det har det været for de to seje ponymødre i alle de år, de har været afsted til stævner med deres døtre og kørt, heppet, striglet, jublet, trøstet, grint og grædt.

-Det er et specielt liv. Vi har haft de bedste ture til blandt andet Jylland, hvor jeg har lært pigerne at kende på en anderledes måde, når vi har drukket kaffe og hørt Nick og Jay og talt om alt muligt – fra kærester til politik og skrålet med på gamle, danske sange. Hyggen og alt det sociale er en stor del af stævneridningen.

Mette supplerer: -Det er nemlig fedt at kunne dele det med pigerne. Og at se dem heppe på hinanden og hjælpe hinanden.

Men nu er det ponymødrenes tur til også at shine på ovalbanerne. De går ydmygt til opgaven. Ydmyge og taknemmelige over at have så talentfulde og erfarne heste at ride på – og så dygtige døtre til at hjælpe og heppe.

Men dog ikke mere ydmyge end at de – med glimt i øjet og de bedste intentioner – jublende udbryder: -Vi ses i finalerne!

41

Fra det første klap til det sidste kram eMAGASINET ISLANDSK HEST

Hos Agria er vi der for dig og din hest gennem hele livet og tilbyder rådgivning baseret på over 130 års erfaring.

Hør mere på 70101065 eller besøg agria.dk.

Agria. Et mere ubekymret liv med dyr.

agria.dk 42

eMAGASINET ISLANDSK HEST

VINTERTRÆNING MED JEANETTE HOLST GOHN

1

4

Ændrer du din træning i vintermånederne – både for dig selv og for dine heste?

Har du et personligt vinterritual eller en tradition, som hjælper dig og hestene gennem den mørke tid med energi og glæde?

Ja, det gør jeg. Jeg træner langt mere hestene fra jorden og har fokus på, hvad hver hest har brug for, ifm. hvad de skal bruges til fremadrettet. Vintermånederne bruges til at lære hesten nyt samt på at skabe yderligere styrke.

2 Hvad gør du for at holde hestene motiverede og glade, når vejret og forholdene ikke altid er ideelle?

Jeg varierer altid min træning, og jeg er heldig, at jeg både har skridtbånd og vibrationsbånd indendørs samt en lille ridehal. Jeg er i år begyndt at træne hestene med klikkertræning på palle og på vippe som noget nyt. Dette giver mulighed for at træne på staldgangen. Jeg oplever, at klikkertræning motiverer hestene rigtig meget.

3 Hvilken rolle spiller naturture, mentaltræning eller pauser i din vinterplan?

Disse roller spiller en stor del. Hestene får pause i december og typisk en del af januar eller februar.

Oftest træner jeg indendørs i hverdagene og nyder at ride ture i skoven i weekenderne. Hestene udfordrer jeg også mentalt ved at træne agility med dem på en bane, jeg bygger til dem og arbejder dem igennem på.

Masser af lys alle steder og dækken på samt at sørge for mudderfrie områder foran løsdriftsstaldene. Jeg sørger for, at vi har rigtig meget lys tændt på vores udendørsområde i de mørke timer.

Mine heste går alle ude 24/7 året rundt, men om vinteren går de med dækken på, således at de trods vejret ser nogenlunde ud og hurtigt kan shines up med en børste eller to. Jeg sørger også for at lave mig en træningsplan måned for måned, som motiverer mig og hestene i træningen, så vi sikrer, at vi arbejder den rigtige vej og når i mål – og så giver jeg både mig selv og hestene pauser løbende, når vejret driller og puster til motivationen. Det er helt ok – ingen heste tager skade af pauser, og det, at jeg tager valget om at give dem fri, for at jeg selv kan lade op, gør, at jeg ikke står tilbage med nogen dårlig samvittighed, som dræner en mentalt.

5 Vil du dele nogle gode tips til vintertræningen?

Lav en plan – følg den, og overtræn ikke. Find din egen måde i træningen til at skabe motivation og tillid mellem dig og din hest, og nyd at kunne gå mere i dybden med træningen i vintertiden.

43

eMAGASINET ISLANDSK HEST

LANDSM 44

Foto: Kirstine Bach

eMAGASINET ISLANDSK HEST

MÓT 2026 45

eMAGASINET ISLANDSK HEST

KLAR TIL LANDSMÓT PÅ HÓLAR NÆSTE SOMMER F O R B E R E DE L S E R N E TIL L AN D SMÓT H ESTAMAN N A 2026 PÅ HÓ L AR E R I F UL D GAN G. ARRAN GEMEN TSUD VAL GEN E H AR V Æ R E T AK T IV E O G M Ø DE S REGEL MÆ SSIGT MED REP RÆ SEN TAN TER F R A HÓ L AR UN IV E R S IT E T, L OK AL E VIRK SOMH ED ER OG L H FOR AT SIK RE, AT ALT E R K L AR , N ÅR HESTEEN TUSIASTER FRA H EL E ISL AN D OG UDL AN DE T S AM L E S I SK AGAFJÖRÐ UR N Æ STE SOMMER.

Indtil nu er der udført meget arbejde på konkurrencebanerne og faciliteterne for at sikre superbe forhold for heste, ryttere og gæster. Med udgangspunkt i den stærke tradition fra tidligere arrangementer, herunder det succesfulde Landsmót på Hólar i 2016, bliver området igen omhyggeligt forberedt til at modtage tusindvis af besøgende.

Samarbejdet mellem Hólar Universitet, Skagafjörður kommune, lokale virksomheder og rideklubben Skagfirðingur har været fremragende, og alle arbejder sammen for at skabe en uforglemmelig uge.

LANDSMÓT PÅ HÓLAR – MERE END BLOT KONKURRENCE

Hólar i Hjaltadalur er en unik placering for Landsmót.

Kendt som det historiske centrum for islandsk hesteavl og uddannelse, huser stedet hesteafdelingen ved Hólar Universitet, hvilket gør det til et perfekt sted for arrangementet. Området byder ikke kun på fremragende konkurrencebaner, men også på en naturskøn og kulturel ramme, der beriger oplevelsen.

Skagafjörður er rig på både natur og kultur. Regionen har meget at tilbyde dem, der ønsker at udforske ud over Landsmót. Uanset om det er udendørs aktiviteter, kulturelle oplevelser eller blot at nyde landskabet, er der noget for enhver smag.

FREM MOD 2026

Med forberedelserne i fuld gang er scenen sat for, at Landsmót 2026 endnu engang bliver et højdepunkt 46

i den islandske hesteverden. Arrangementet kombinerer konkurrence, avlsvurderinger og kulturel fejring og samler mennesker, der deler passionen for den islandske hest.

Island byder sine gæster varmt velkommen, og Landsmót er dedikeret til at sikre, at alle besøgende føler sig hjemme. Derfor tilbydes der fremragende service til at hjælpe gæster med at finde passende indkvartering. Har du brug for hjælp eller vejledning, kan du blot sende en e-mail til accommodation @landsmot.is. Teamet står klar til at hjælpe dig med at finde det perfekte sted at bo: venligt, engageret og pålideligt.

VIL DU MED TIL LANDSMÓT 2026?

Billetter til Landsmót 2026 er allerede tilgængelige på landsmot.is, med et early bird-tilbud, der løber hele året. Information om indkvartering og rejse i området findes også på hjemmesiden. Hvis du ønsker at være frivillig, kan du nemt sende en e-mail til landsmot@landsmot.is.

BILLETTER:

landsmot.is INDKVARTERING:

accommodation@landsmot.is FRIVILLIG:

landsmot@landsmot.is

eMAGASINET ISLANDSK HEST

47

TIL HEST

PRODUKTN

MOSI TØJLER

LÆKRE BLØDE TØJLER MED GUMMI-GRIP Tøjlerne har integrerede stoppere under det bløde gummilag, som gør dem særligt behagelige at holde på. Den har en blød og fleksibel struktur som ligger behageligt i hånden og giver et sikkert greb – også i regnvejr.

Tøjlerne er med karabinhager, som gør det nemt at sætte tøjlen på biddet, og er forstærket med Nylon indvendigt, hvilket sikrer ekstra holdbarhed og forhindrer uønsket stræk. karlslundriding.com

NYHED

48

eMAGASINET ISLANDSK HEST

RYTTER

NYHEDER

HORSEPRO EASY DAILY BALANCE HorsePro Easy Daily Balance – lav daglig udfodringsmængde – velegnet til easykeepers hvor økonomi og bæredygtighed er i fokus. Produktet er lucerne- og sojafri.

550 g til 350 kg i vedligehold/let arbejde.

Kr. 195,-/20 kg. horsepro.dk

49

FYSIOTERAPI TIL HEST OG RYTTER