Page 1

Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte Et 1-årigt forsøgsprojekt - Ældre Sagen i Århus - 2007- 2008 Projektleder Vibeke Mejer Jensen www.sociallaegeinstitutionen.dk

Forsøgsprojektet er støttet af Socialministeriet og TrygFonden


Den største sorg i verden her er dog at miste den man har kær

2 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

St.St.Blicher


INDHOLDSFORTEGNELSE Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre – et 1-årigt forsøgsprojekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Frivilligt arbejde med Sorg- og Livsmodsgrupper i Ældre Sagen i Århus Forsøgsprojektet starter i 2007 – støttet af Socialministeriet og TrygFonden Når stærke ældre rammes af sorg Deltagere i Ældre Sagens Sorg- og Livsmodsgrupper Hvad sker der med ældre, når de rammes af sorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 Hvad sker der med ældre, når de mister en livspartner Sorg- og Livsmodsgrupper i Ældre Sagen i Århus 2004-2008 Kvinder i sorg og mænd i sorg Ledelse af Sorg- og Livsmodsgrupper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 Ledelse af sorggrupper for ældre, der lider under manglende socialt overskud Lederstil skaber grobund for selve gruppefællesskabet Sorggruppen danner ramme om et frugtbart fællesskab, der kan pege fremad Forslag til praktiske rammer for en Sorg- og Livsmodsgruppe Visitationssamtaler Gruppedannelser som indfaldsvinkel til sorggruppeaktiviteterne Erfaringer med ældre sorgramtes fravalg af lægeordineret psykologbehandling ”Rummets” grundlæggende betydning for den sorgforløsende samtale Gruppesamtalens betydning Centrale emner i sorggruppesamtalerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 Tabufølelserne skal have plads og opmærksomhed Sorg kan medføre tanker om selvmord Sorg og medicin Den nye livsfase Tekster om sorg - som identifikationsmulighed til sorgbearbejdningen Om at skrive sorgen ud Det er en kæmpe overvindelse for de fleste at komme ud alene Højtider og mærkedage Sorgen holder ikke sommerferie Boligsituation, boligskift Netværks- og trivselsaktiviteter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 Socialt netværks betydning for sorg- og tabsramte ældre En ensom uge kan blive alt for lang Gode, hyggelige, sjove stunder foregår også der, hvor man ikke kommer som par Frokostarrangementer skaber grobund for nye netværk Idekatalog til trivsels- og netværksaktiviteter Deltagerantal til Sorg- og Livsmodsaktiviteter Netværk og gruppedannelser med udgangspunkt i Sorg- og Livsmodsaktiviteterne Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte | 3


Inspiration til frivillige igangsættere af sorggrupper for ældre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Sorggruppelederens forudsætninger Der kan være nogle ”faldgruber” Ledelse af et sorgbearbejdende og udviklingsbefordrende samvær. Vi kan ikke fritage det andet menneske for sorg og smerte Sorggruppearbejde set i det rette lys er livsbekræftende Initiativer til aktiviteter, der kan appellere forskelligt til målgruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Begrebet sorggruppe kan virke skræmmende for nogle Erfaringer med temamøder Koordinator for livsmodsaktiviteter Mænd og sorg Forslag til Sorg- og Livsmodsaktiviteter for enlige mænd Erfaringer fra Sorg- og Livsmodsaktiviteter for mænd Vigtige støttefunktioner for frivillige ledere af Sorg- og Livsmodsgrupper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 En støtte- eller baggrundsgruppes funktioner og opgaver Let adgang til supervision Samarbejde mellem det offentlige og den frivillige forening Deltagerevalueringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Udtalelser fra deltagere i Sorg- og Livsmodsprojektet Spørgsmål til tidligere sorggruppedeltagere PR – og omtale i medier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Litteratur til inspiration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Forsøgsprojektets styregruppe . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Ældre Sagen i Århus Vester Allé 8, 8000 Århus C Tlf: 8613 0926 www.aeldresagen.dk/aarhus midt@aeldresagen-aarhus.dk

4 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

Tekst: Vibeke Mejer Jensen Fotos: Søren Viit Nielsen, Bjarne Gren Layout: Gren|Grafisk August 2008


Sorg og Livsmodsgrupper for ældre - et 1-årigt forsøgsprojekt Frivilligt arbejde med Sorg- og Livsmodsgrupper i Ældre Sagen i Århus

Baggrunden for opstart af Sorg- og Livsmodsgruppen i Ældre Sagens regi var en stor avisomtale i feb. 2004, der bl.a. havde fokus på at støtte op om vore ældre medborgere, når de rammes af sorg, tab og ensomhed. Forskellige eksperter inden for ældreområdet udtalte sig dengang om et udækket behov hos tabsramte og meget ensomme ældre efterladte. En psykolog udtalte sig bl.a. om det manglende obligatoriske tilbud om sorgbearbejdning til sårbare ældre efterladte. Det samme gjorde Ældre Sagen i Århus. I Ældre Sagen i Århus havde man overvejet at starte et tilbud om sorggrupper op, da man længe havde været opmærksom på et udækket behov for støtte til sorgramte ældre efterladte. Et tilbud om samtaler blev sat i værk, trods kun få deltagere. Men efter den første annoncering i Ældre Sagens kursusprogram i efteråret 2004 under overskriften ”Samvær, Samtaler og Sang” kom henvendelserne, og flere kom til i løbet af efteråret 2004. Det er erfaringerne fra det frivillige arbejde med sorggrupper i Ældre Sagens regi fra 2004 og frem til i dag, der ligger til grund for denne rapport. De mange møder med ældre efterladte gennem årene har ført til udviklingen af den særlige model, vi kalder for Sorg- og Livsmodsaktiviteter, som vi fortsat arbejder med i dag, fordi modellen har vist sig at være bæredygtig og særlig velegnet for ældre, hvis livssituation ændres radikalt efter tabet af ægtefælle eller andre alvorlige tab. Mange har således haft stor gavn af sorgbearbejdningen, der på samme tid er netværkskabende for de berørte. Vi kan se, at Sorg- og Livsmods-

aktiviteterne har en forebyggende dimension, der fremmer livskvalitet og livsmod, baner veje og nye livsmuligheder for ensomme ældre.

Forsøgsprojektet starter i 2007 – støttet af Socialministeriet og TrygFonden

Ældre Sagens Sorg- og Livsmodsprojekt har modtaget støtte fra Socialministeriet og TrygFonden ud fra den betragtning, at ældre efterladte, der lider under tab af ægtefælle, er en overset og socialt udsat gruppe. Sorg- og Livsmodsprojektet intensiveres herefter som et 1-årigt forsøgsprojekt, der skal modvirke og afhjælpe, at sorg og tabet af ægtefællen eller andet nærtstående familiemedlem kan få traumatiserende karakter for sårbare ældre efterladte med store risici for forringelser af helbred m.m. Hensigten er at sætte ind med forebyggende sorgbearbejdning i sammenhæng med forskellige netværkskabende aktiviteter, for således at modvirke og forhindre den isolation, invaliderende ensomhed og inaktivitet, som typisk kan være en følge af sorgen over tabet af ægtefælle og dermed tab af livsmening i sorgens første svære faser. Og man ved, at mange i øvrigt selvhjulpne ældre er eksistentielt rystede og ofte alt for alene i denne tilstand, også selv om familien eller andre er hjælpsomt støttende. Sorg- og Livsmodsprojektet sigter imod den forebyggende sorgbearbejdning i fællesskab med andre ældre efterladte. Det er målet at forbedre den efterladtes nye situation og skabe fornyet livsmod, mere livskvalitet i den fremtidige alenetilværelse, efter at den ældre gennem kortere eller længere tid har været tilknyttet projektet. Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte | 5


Da projektet tager sit udgangspunkt i frivilligt arbejde og fremover fortsat skal forankres ved hjælp af frivillige, er det målet med dette et-årige forsøgsprojekt at gennemføre et eksemplarisk forløb fra start til afsluttende fase. Her forventes det, at den ældre er selvfungerende mere eller mindre inden for nye sociale netværk. Forsøgsprojektets erfaringer beskrives efterfølgende i form af en evalueringsrapport, der samtidig kan fungere som inspiration og vejledning for igangsættere og ledere af kommende Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte.

Når stærke ældre rammes af sorg

Projektets målgruppe er ældre efterladte. Dvs. ældre der mister ægtefælle - eller nærtstående familiemedlem. Ældregruppen, som projektet er rettet imod, kan meget let komme “i klemme” og blive ”glemt” eller overset i det offentlige system, fordi denne gruppe stort set har klaret sig selv på alle områder. Mange af de ældre efterladte er således friske og selvhjulpne, typisk har mange af dem ikke nogen berøring med f.eks. lokalcentrene, mange har heller ikke været vant til at bruge foreningslivets mange tilbud. Gruppen har ofte levet tæt forbundne med deres ægtefæller, hvor familie, venner, hus, have, sommerhus, rejser har fyldt og været selve livsindholdet. Denne gruppe af ældre er således ret ressourcestærk og selvfungerende, men når de “stærke ældre” rystes og rammes af sorg og dyb ensomhed ved tabet af livspartneren, kan det i særlig grad have helbredsmæssige konsekvenser for nogle. Sorggruppeprojektet retter sig imidlertid ikke blot imod de såkaldt ressourcestærke ældre, der på eget initiativ opsøger sorggruppen. Disse ældre borgere

6 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

kommer med en viden og et håb om at hente støtte og inspiration hos hinanden i at komme videre i livet. Projektet retter sig lige så meget imod de særligt sårbare, udsatte ensomme ældre for at tage hånd om dem, som netop ikke af sig selv magter at søge hjælp. Nogle af disse ældre kan være psykisk meget medtaget som følge af dødsfaldet og den deraf voldsomme livsændring og livskrise. Disse personer er typisk blevet henvist til Ældre Sagens sorggruppe, f.eks. via egen læge eller via Kommunens sundhedsfaglige personale, f.eks. i forbindelse med visitation, rengøringshjælp, fysioterapeut – også den efterladtes familie har ”skubbet på” og opfordret til at søge kontakt med en Sorg- og Livsmodsgruppe. Erfaringerne med sorggruppetilbudet viser tydeligt, at de svageste ældre efterladte også er de sværeste at få kontakt med.

Deltagere i Ældre Sagens Sorg- og Livsmodsgrupper

Aldersfordelingen blandt brugerne af sorggruppetilbudet i Ældre Sagen har gennem årene været fra 57 til 87 år. Karakteristisk for målgruppen er også, at der med alderdom følger tab på tab. Ægtefælles død kan efterfølges af tab af voksne børn, søskende, familiemedlemmer eller nære venner grundvilkår der naturligvis ribber op i gamle sorger og fremkalder nye, der ligeledes kan medføre tunge belastninger for sårbare ældre. Erfaringen fra sorggruppeprojektet viser, at tabet af ægtefællen forekommer lige chokerende uventet og uforberedt hos mange ældre, hvad enten man er 60 år eller 83 år. Stik imod vore forestillinger om, at der med aldring følger en vis indstilling og en vis forbereden sig på, at den ene falder bort, - at livet og samlivet ikke er en selvfølge, når vi kommer op i årene.


Sorg- og Livsmodsgrupper for ĂŚldre efterladte | 7


Hvad sker der med ældre, når de rammes af sorg Hvad sker der med ældre, når de mister en livspartner

Det er en velunderbygget kendsgerning i dag inden for ældreforskningen, at når friske ældre rammes og rystes af dyb sorg, savn og ensomhed ved livspartnerens død, kan det have alvorlige, traumatiske og hos nogle invaliderende følger. Erfaringerne fra sorggruppeprojektet viser, at mange af de ældre efterladte har fulgt deres ægtefællers undertiden meget langvarige og opslidende sygdomsforløb. De efterladte har udover sorg, savn og ensomhed lidt betydeligt under sygdommens uforudsigelige, voldsomme og vedvarende belastning. Andre af sorggruppeprojektets deltagere har oplevet ægtefælles eller voksne børns helt pludselige død. Chokket over dette helt uventede tab har været næsten uovervindeligt for de berørte. Sorg over tabet af ægtefælle, der sætter definitivt punktum for et livslangt ægteskab og samliv, kan selvsagt vælte ellers stærke og velfungerende ældre omkuld. Efter tabet af ægtefællen kan den nye alenetilværelse indebære en kolossal livsomvæltning, som kan være særdeles vanskelig at tackle for sårbare mennesker i en høj alder. Vi ved, at nogle ældre har en tendens til netop at isolere sig i denne svære tid. Erfaringerne viser også, at mange kæmper afmægtigt med sorgen alene og unødigt længe. Bl.a. fordi omgivelserne kan have svært ved at forstå, hvor vanskelig den nye livssituation kan være for den ældre efterladte.

8 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

Ligeledes er det en kendsgerning, at omstillingen og ensomheden, der således følger med den nye, uvante alene-tilværelse, kan gøre mange ældre ekstra sårbare og udsatte. På sigt kan dette have helbredsmæssige konsekvenser, hvis vi ikke er tilstrækkelig opmærksomme på dette område.

Sorg- og Livsmodsgrupper i Ældre Sagen i Århus 2004-2008

Den første sorggruppe med 5 deltagere fungerede godt et år fra 2004 til 2005. Gruppen valgte fra starten at mødes privat hver mandag, så man mødtes på skift hjemme hos hinanden. Jeg deltog ved samtlige møder. Disse møder i privat regi var måske også baggrunden for, at gruppen hurtigt blev selvfungerende og i dag mere fungerer som en venindekreds og netværksgruppe end en egentlig sorggruppe. Efter et år, hvor der kom en del nye henvendelser til sorggruppen, blev gruppens deltagere enige om, at de ikke ønskede at optage flere i gruppen. De var som nævnt på det tidspunkt i fuld gang med at etablere sig som en privat hygge-, spille- og venskabsgruppe. Dog fortsatte jeg med at besøge gruppen nogle gange. I efteråret 2005 deltes sorggruppen på grund af de mange nye henvendelser i 2 grupper med 5 personer i hver gruppe. De 2 sorggrupper mødtes dog engang imellem til erfaringsudveksling, hygge og samvær, f.eks. til


julekomsammen, temamøde og fællesspisning. Det er også en måde at opbygge og værne om Sorg- og Livsmodsgruppernes netværk. Sorggruppen, der startede i efteråret 2005, har haft tradition for at mødes fast i Ældre Sagens lokaler hver mandag eftermiddag kl. 15 til ca. 17 til kaffe og småkager. Fra og med foråret 2008 mødes gruppen til fællesspisning på Lokalcenter Dalgas med efterfølgende gruppemøde. Den ”nye” sorggruppe fungerede i modsætning til den ”gamle” gruppe som et åbent fleksibelt tilbud til ældre efterladte. Der var løbende optag. Dvs. at nye medlemmer blev integreret i gruppen af de ”erfarne” deltagere, som gerne deler deres viden og “sorg-erfaring” med de nye deltagere. Gruppen er også åben på den måde, at man kun

er med i gruppefællesskabet, så længe man ønsker og har brug for det. Derfor er der typisk nogle, der har været med i kortere eller længere perioder, og andre deltagere har vi ikke længere kontakt med. Fra 2004 og frem til i dag har mere end 60 personer været i kontakt med Ældre Sagens Sorg- og Livsmodsprojekt på den ene eller anden måde. Nogle, især yngre enkemænd, har ikke deltaget i sorggruppen, men har i stedet ønsket 1 eller 2 personligt vejledende samtaler for på egen hånd at komme videre i deres liv. Kontakterne til sorggruppetilbudet har derfor været forskellige alt efter behov. Nogle har udelukkende drejet sig om telefoniske henvendelser og/eller individuelle samtaler. Man har efterspurgt kurser eller højskoletilbud eller andet målrettet efterladte seniorer. Andre er mødt frem til temamøder med forskelligt indhold, arrangeret og præsenteret af Ældre Sagens Sorg- og Livsmodsgrupper med henblik på at få kontakt med ældre efterladte, der på den ene eller anden måde havde brug for inspiration til at komme videre i livet. Den fortsatte tilgang af nye deltagere til Sorg- og Livsmodsgruppen var baggrunden for, at Ældre Sagen i Århus i 2006 søgte Socialministeriet og private fondsmidler om økonomisk støtte til et forsøgsprojekt for sorgramte ældre efterladte. I 2006 modtages der således støtte fra Socialministeriet og i 2007 fra TrygFonden. Hermed kunne arbejdet med Sorg- og Livsmodsgrupperne intensiveres fra og med juli 2007. En styregruppe blev nedsat for at følge forsøgsprojektet tæt.

Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte | 9


Kvinder i sorg og mænd i sorg

Det er alment kendt, at det er kvinderne, der opsøger Sorg- og Livsmodsgrupperne. De enlige mænd møder vi kun få af. Det er kvinderne, der er i overtal, og de nyder godt af de intense sorgbearbejdende samtaler i gruppen, hvor parathed til åbenhed og fortrolighed fremmer erfaringsudveksling og fællesskab. Mænd sørger ikke af den grund mindre end kvinder, men mænd har typisk andre måder at afreagere deres sorg på. Nogle, især yngre mænd, har midt i deres sorg talt om ønsket om at finde en ny partner. I personlige samtaler har nogle f.eks. efterlyst steder, hvor der var gode muligheder for at møde andre enlige.

10 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

Det er en mere og mere udbredt erfaring, at hvis vi skal komme de enlige efterladte mænd i møde, må vi tænke i andre baner. Intimiteten, åbenheden, fortroligheden ved gruppesamtalerne skal nedtones og erstattes med mere udadrettede fællesaktiviteter og oplevelser, fordi mange mænd og kvinder har forskellige sorgreaktioner, og fordi mænd generelt er mindre tilbøjelige til i samtalegrupper at betro sig og sætte ord på svære følelser. ”Sorggruppe-konceptet”, som det her er beskrevet, er derfor bedst for kvinder. Den form for aktivitet, hvor man er i direkte kontakt med de store stærke følelser, imødekommer ikke mange sårbare mænds behov for bearbejdning af sorg og ensomhed.


Ledelse af Sorg- og Livsmodsgrupper Ledelse af sorggrupper for ældre, der lider under manglende socialt overskud

Det er naturligvis op til den enkelte leder og initiativtager af Sorg- og Livsmodsgrupper at beslutte, hvilken form eller lederstil han eller hun vil foretrække at arbejde med. Den form, jeg har valgt at arbejde med, har betydet, at jeg har medvirket ved alle gruppemøder. Jeg har valgt at være “det faste holdepunkt”. Målet har frem for alt været at skabe kontinuitet, vedholdenhed i fremmøde og en omsorgsfuld fast ramme for alle møderne. Det er en central erfaring, jeg har gjort gennem årene. Det er min erfaring, at der er behov for en vedholdende og omsorgsfuld ”tagen hånd om” sårbare tabsramte ældre ofte over en lang periode. Det har betydet, at jeg har været opsøgende og taget kontakt med efterladte, hvis jeg fik kendskab til, at de var i sorg. Nogle ældre mennesker kommer ikke bare ”ud af busken”. De skal måske tilskyndes, overtales og lokkes lidt for at ”vove sig ud blandt fremmede”. Men når det lykkes at få den ældre til at møde frem den første gang, forekommer det som en glædelig overvindelse og overraskelse.

Lederstil skaber grobund for selve gruppefællesskabet

Det er min erfaring, at sorggruppelederen skal fungere som ordstyrer og ansvarlig for den kontinuerlige styring af samtalen og erfaringsudvekslingerne, så samtalerne ikke løber af sporet og fortaber sig i ”small-talk”.

Ind imellem kan det være svært for nogle at holde fokus på ”sidemandens” sorg. Eller det kan være svært for nogle at koncentrere sig om de mere tunge, seriøse samtaleemner, som er vigtige for nogle, men ikke for andre. Lederens ordstyrerrolle er derfor væsentlig. Hun sikrer, at samtalens røde tråd fastholdes og fortsættes. Lederen skal sørge for, at den kendte trygge ramme og atmosfære er til stede, for at sorgbearbejdningen kan have så optimale udviklingsbetingelser som muligt. Som leder er man i forhold til ældre efterladte den ”udfarende kraft” - igangsætteren, den der tager initiativer til gruppeaktiviteter, den der aftaler og koordinerer mødesamvær på tværs af samtalegrupperne. At lede på denne måde, er der en målrettet pointe i. Det er således den gennemgående erfaring fra projektet, at sorgramte ældre, der som nævnt måske har mistet virketrang, livslyst og overskud, i mange tilfælde netop får energien og gå-på-modet tilbageerobret ved hjælp af mange gentagne initiativer og invitationer til fællesoplevelser. Og at det er disse initiativer, der ofte har medført livsbekræftende oplevelser med de andre deltagere, og det kan skabe nysgerrighed og motivation for flere oplevelser. Tilsammen udgør disse aktiviteter de små, vedvarende skub fremad imod en fremtid, der er blevet værd at gå i kast med.

Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte | 11


Sorggruppen danner ramme om et frugtbart fællesskab, der kan pege fremad

En sorggruppe danner ramme om et særligt samvær for tabsramte ældre. Gruppen er først og fremmest et mødested, hvor alle er ligestillede. Alle deler skæbne, da alle har haft en rystende, chokerende oplevelse ved at miste. Den naturlige sorg og den evt. tilhørende traumatiske oplevelse skal bearbejdes og forløses, derfor er det formålet med sorggruppen, at der i en tryg ramme skal kunne tales åbent og ligefremt om sorgens følelser. Ingen følelser er forkerte eller bandlyste. I sorggruppen støtter og opfordrer man hinanden til at sætte ord på modløsheden, forladtheden og tomhedens følelser. Alle deltagerne ved også, at det netop forværrer smerten, når sorg og savn ikke kommer til udtryk - når man tier om det, der gør allermest ondt i forbindelse med tabet. I en sorggruppe sætter man sig for en tid uden for omgivelsernes normer for eller utålmodige forventninger til, hvor meget eller hvor længe ”man kan eller bør sørge over tabet af en ægtefælle eller voksne børn”. Mange efterladte kan ligeledes være tynget af uudtalte krav om, ”at nu må man snart se at komme videre”. Med andre ord: forventning om sorgens snarlige forsvinden. En sorggruppe er for mange et frirum, et helle, hvor man ikke behøver at skjule sig for de andre med de svære og tunge følelser, man ofte ikke kan dele med sine nærmeste omgivelser. Den nære familie kan pga. egen sorg ofte have svært ved at begribe og rumme den ældre efterladtes ”sorg-tilstand”. Mange efterladte taler derfor igen og igen om, at de nærmeste ikke forstår dem i deres meget vanskelige situation.

12 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

Oplevelsen af manglende forståelse eller respekt for sorgens ”endeløshed” forstærker kun den efterladtes ensomhedsfølelse. En sorggruppe kan netop gøre en forskel for mange ældre, som den efterladtes familie, børn eller omgangskreds ikke kan gøre på samme måde. Det er ikke ensbetydende med, at familien ikke gør eller har gjort alt, hvad den kunne, for at hjælpe og støtte det tabsramte familiemedlem. Sorggruppens fordel og potentiale består bl.a. i, at deltagerne, de ”medsørgende”, er følelsesmæssigt ”neutrale personer” over for hinanden. Der kan derfor uventet i gruppen opstå meget konstruktive ”møder” i betydningen gensidige inspirationer og livserfarings-udvekslinger, som den nære familie eller omgangskredsen ikke kan give på samme måde, fordi den følelsesmæssige tilknytning har en anden karakter. Det kan netop afspænde sorgens psykiske belastninger at have sorggruppen som et sådant frirum til at ”afreagere” sorgens følelser i. Man er i dette fællesskab fuldstændig lige om at dele sit livs værste smerte og grundvilkår. Når sorgfølelserne får tid, opmærksomhed og respekt giver det trøst og lindring, og frem for alt giver det plads for nye tanker, håb og muligheder for den enlige ældres fremtidssituation. Det er de erfaringer, vi har gjort i sorggrupperne.


Sorg- og Livsmodsgrupper for ĂŚldre efterladte | 13


Forslag til praktiske rammer for en Sorg- og Livsmodsgruppe

Forud for beslutning om etablering af en Sorg- og Livsmodsgruppe kan nedenstående spørgsmål og forslag til rammer evt. være en inspiration. Hvem i foreningen er interesseret, engageret og tilstrækkelig klædt på til opgaven? Hvor er det mest hensigtsmæssigt, Sorg- og Livsmodsgruppen skal have mødested? På et Lokalcenter, i Ældre Sagens lokaler eller andre steder, evt. med mulighed for at arrangere fællesspisning. Målgruppen er ældre efterladte, som selv ønsker at møde andre ligestillede, og som kan rumme andres sorg og savn. Det må anbefales, at gruppelederen har en individuel visitationssamtale med den ældre. Her kan det besluttes, om sorggruppen er det mest relevante tilbud for den ældre. Hvor mange deltagere skal være med i gruppen? Fra 4 til 8-10 personer. Alle deltagere er som regel ikke til stede hver gang. Tryghed, intimitet, dynamik og rummelighed blandt deltagerne skal være til stede. Hvor længe kan man have tilknytning til gruppen? 2 til 4 mdr. efter behov. Hvor ofte mødes gruppen? 1 til 2 gange om ugen efter behov og gruppens ønsker. Hvilke grupperegler? F.eks. at man skal melde afbud, hvis man er forhindret. Tavshedspligt m.m. Hvor længe mødes gruppen pr. gang? 1 til 2 timer max. Hvornår på dagen kan gruppen mødes? Formiddag eller eftermiddag.

14 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

Hvad skal indholdet være? F.eks. samtalegruppe, sorgbearbejdning, eller fællesspisning/madklub eller motionstur ”walk and talk” eller ... Hvorledes skal den faste rytme være fra mødegang til mødegang? Hvad skal de enkelte mødegange indeholde? Forslag til opstart: en sang, en kort relevant tekst til oplæsning, et digt, et notat, der kan give anledning til reaktion, dialog som optakt til samtalerunde 10 min. Hvor stramt eller spontant skal samtalerunden ledes, dvs. skal der være plads til spontane kommentarer? Hvordan skal man forholde sig til nye deltagere, når andre måske er klar til at forlade gruppen? Hvordan forlader man gruppen? Regler herfor aftales med gruppen.

Visitationssamtaler

Visitationssamtalerne blev først for alvor praktiseret i forbindelse med en større tilstrømning af deltagere til Sorg- og Livsmodsgruppen. Tidligere blev den nye deltager budt velkommen i gruppen umiddelbart efter den første telefonsamtale. Med tiden har visitationssamtalerne vist sig nødvendige. De kan i høj grad medvirke til at forhindre, at de forkerte personer kommer ind i en sorggruppe. I så fald ville det kunne skade ”kemien” og det frugtbare, sorgbearbejdende gruppesammenhold. Hvis man har flere sorggruppeaktiviteter kørende, kan man således visitere og henvise til den ene eller anden gruppesammenhæng efter en vurdering af den enkelte deltagers behov og ønsker. I Ældre Sagen henvises personer således både til mandagsgruppen og til torsdagsgruppen, hvor der ud over fællesspisning er mulighed for torsdagsunderholdning.


Gruppedannelser som indfaldsvinkel til sorggruppeaktiviteterne

I forbindelse med velkomst og introduktion af nye deltagere har vi i Ældre Sagen forsøgt os med andre former for gruppedannelser ud over mandagsmøderne. Forskellige gruppeformer har således tjent forskellige formål i forbindelse med integration af nye deltagere. Vi har gjort dette ud fra den erfaring, at nogle nye deltagere som en opstart har ønsket at mødes i en lille sluttet kreds efter den første individuelle samtale med gruppelederen. Den lille sluttede kreds (der fungerer som en slags ad hoc-gruppe) kan efter skøn og behov sammensættes, så ”kemien passer” imellem den nye og 1 - 2 erfarne deltagere fra mandagsgruppen, som er nået et vist stykke vej i deres egen sorgproces. Herved forsøger vi at vise hensyn over for den blufærdighed og tilbageholdenhed, som en sårbar sorgramt kan være ekstra tynget af over for mange nye ansigter.

Erfaringer med ældre sorgramtes fravalg af lægeordineret psykologbehandling

Det har været en tankevækkende opdagelse i sorggruppeprojektet, at ikke bare en, men flere af deltagerne i gruppen har fortalt om, hvorfor de valgte at afbryde eller opsige deres aftaler med den lægeordinerede psykolog efter bare en til to samtaler. Der er tale om næsten enslydende begrundelser. Jeg har lyttet til deltagernes gensidige erfaringsudvekslinger, der alle peger på den ”endimensionale, ensomme dialog” mellem psykologen og den ældre. ”Jeg holdt op efter 1 til 2 gange, det gav mig ikke noget”. ”Derimod har det givet noget at komme og høre om andres sorg. At opleve, at andre har det på samme

måde. Selv om vi er meget forskellige i gruppen”. Det er ligeledes bemærkelsesværdigt at høre, at psykologens professionelle kommunikationsform og spørgeteknik ”aflæses” og så at sige ”afkodes”, gennemskues og mere eller mindre forkastes af nogle af de ældre. Er baggrunden for modstanden en slags fornemmelse for den skjulte, uudtalte ”sygeliggørelse”, som den sorgramte kan føle sig fastholdt/fastlåst i - er det spørgsmål, man fristes til at stille. Jeg tror, at den ældre mere eller mindre bevidst midt i sin sorg og smerte kæmper imod sin egen angst for at blive ”sindssyg” af sorg, men også imod de antydninger af bekymring, mistænksomhed eller måske ”sygeliggørelse”, som kan ligge uudsagt i reaktioner fra omgivelserne på grund af den ældre efterladtes langvarige medtagethed og ramthed - sammenholdt med de stærkt svingende sindstilstande, som netop er kendetegnende for den naturlige sorgreaktion. ”Så er det ikke kun mig, der føler, at jeg er ved at blive skør”, er en typisk bemærkning, vi ofte hører. ”De andre har det jo præcis ligesom jeg”. Denne oplevelse er et vigtigt omdrejningspunkt i samtalerne omkring sorg. Opdagelsen og følelsen af genkendelighed og ægte samhørighed er en central erkendelse og noget, der virkelig rykker i deltagerne. Det forekommer netop meget betryggende for mange ældre efterladte, at man er ”normal” - man er på sikker grund. Det giver ro og tryghed personligt og i selve gruppen at arbejde videre med denne vished: At være som de andre - alt er som det skal være efter omstændighederne - når man

Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte | 15


16 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ĂŚldre efterladte


i øvrigt indvendig føler sig ”som et forlist, fortabt skib i havsnød på et oprørt hav.” Erfaringen fra Ældre Sagens sorggrupper fortæller også, at vi her har med en generation af ældre at gøre, hvor der i mange tilfælde ikke er tradition og kultur for at opsøge professionel hjælp med henblik på bearbejdning af livskrise i forbindelse med tab og sorg. Dette at gå til psykolog og måske få hjælp og inspiration til personlig udvikling, herunder bearbejdning af sorg og krise hører til den mere moderne livsform og livsstil, selv om der naturligvis findes mange undtagelser også her. Jeg har i mit arbejde med sorggrupperne siden opstarten ladet mig inspirere af erfaringerne med fravalget af psykologhjælp. Naturligvis beretter nogle også om frugtbare, givende samtaler med psykolog og ikke mindst samtaler med egen læge, som nogle har fremhævet som en uvurderlig hjælp, der bragte dem videre. Det skal også nævnes, at samvær og samtaler i sorggruppen suppleret med samtaler hos henholdsvis læge og/eller psykolog kan være værdifulde for nogle.

”Rummets” grundlæggende betydning for den sorgforløsende samtale

De ovenfor nævnte overvejelser har som nævnt skærpet opmærksomheden om gruppesamværets betydning og samtaleformens særlige værdi for sorgramte ældre. Det lønner sig virkelig at være bevidst om at opdyrke og udvikle et rum, hvor der hersker en naturlig, afslappet (hjemlig) atmosfære, der ubetinget bygger på tillid, tryghed, åbenhed og ægte samvær uden forstillelse. Forsvar, parader og pæne manerer

spænder ben for den seriøse sorgbearbejdning. Når dette fremhæves, er det, fordi ældregenerationen, vi her taler om, gennem et helt liv har været vant til at ”skulle være der for de andre”, været vant til at tage mange hensyn til og underlægge sig familiens og de ”andres” behov. Derfor kan det være svært for nogle at give sig selv lov til at sørge og græde og stå ved det, man inderst inde føler. Uden at man behøver at undskylde sig. Sorggruppefællesskabet danner ramme om et rum, hvor man netop ikke behøver at spille den hensynsfulde rolle, man måske skal ”spille” over for børn og/eller nærmeste familie. I det rum kan man være tro imod sig selv, man kan have lov til at have det præcis, som man har det. Hvor man frem for alt ikke skal præstere noget bestemt, f.eks. at skulle være stærk og tapper der, hvor man føler sig allerlængst nede i mørke, tristhed og mismod. Sorgbearbejdningen i Sorg- og Livsmodsgruppen foregår derfor meget bevidst i en uformel og uhøjtidelig dialogform omkring kaffebordet. Hvor den dybe alvorlige snak om svære, tunge emner kan blande sig spontant med hverdagsagtige sjove oplevelser, udvekslinger og humoristiske indfald. I sorggrupperne er der også blevet grinet meget i årenes løb.

Gruppesamtalens betydning

Samtalerunden omkring bordet kan foregå ud fra få enkle spørgsmål eller stikord eller en igangsættende lille tekst. I en tryg, tillidsfuld og befordrende atmosfære går samtalerne på omgang. Hver enkelt deltager fortæller om sine sorgoplevelser og hvad der er sket siden sidst. Der bliver lyttet og udvekslet er-

Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte | 17


faringer, læst op af tekster, der tematiserer sorg, smerte, glæde og håb m.m. Alle bidrager med forslag, der kan give trøst og støtte. De intense samtaler, der opstår under runden, bevirker, at sorgens følelser normaliseres og almengøres. Man erfarer, ”at de andre føler den samme smerte, afmagt og ensomhed”. Sorgens til tider voldsomme følelsesudsving vekslende med op- og nedture, ”fremgang og tilbagegang” udveksles i fællesskabet og afdramatiseres samtidig - og netop dette letter og lindrer, dette at blive set, hørt og genkendt af de andre med forståelse. Når samværet fungerer optimalt, hjælper gruppefællesskabet med at bære og bearbejde sorgen som et almenmenneskeligt vilkår. Den gode samtale kan have en opløftende, forandringsskabende betydning. Ideelt set kan den ægte autentiske dialog bevirke, at vi på en måde ikke er de samme, som før vi deltog i samtalen. I bedste fald kan vi tale om samtalen, der oplyser og forvandler det, der måske før føltes alt for tungt, trist, mørkt og uvejsomt. Samtalen kan skabe klarhed, overblik, den kan bane vej, give ny mening eller livsretning der, hvor der måske før var kaos, forvirring og vildrede. Samtalen kan være med til at fremme en proces, hvor den sørgende kan forsone sig med tabet og den nye livssituation. Den fortrolige samtale kan skabe et rum, hvor hver enkelt kan blive set, hørt og genkendt af de andre i følelser af dyb afmagt og håbløshed, men også der, hvor uventet glæde og nye muligheder kan begynde at dukke frem.

18 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

I dette fortrolige samtalerum opstår den tryghed og tillid, der indebærer, at man tør være hudløst ærlig, åbent til stede med sin sårbarhed, usikkerhed og uformåenhed der, hvor det hele forekommer uvirkeligt, uoverkommeligt eller meningsløst. Samtalen kan føre til, at der kan opstå mening i det meningsløse. Når man vælger at udtrykke og sætte ord på sorgens smerte og er åben over for at dele den med andre, der har oplevet den samme smerte, er forudsætningerne til stede for, at sorgen kan bearbejdes. Erfaringsudvekslingerne kan give selvindsigt og indblik i sorgens naturlige forløb. Man kan lære at forstå sine reaktioner som del af naturlige udviklings- og læreprocesser. Skabelsen af det udviklings-befordrende samtalerum har gruppedynamiske fordele, der kan være til gavn for alle i gruppen. Det er erfaringen, at der i den velfungerende sorgog livsmodsgruppe naturligt opstår et hjælper-potentiale. En synergieffekt, en gensidighed, der påvirker og får indflydelse på alle i gruppen i positiv fremadbærende retning. Er man selv kommet videre, har man lyst til at dele sine erfaringer med andre i samme situation. Hermed skabes og opbygges netværksfællesskabet. Samtidig udvikler man evnen ”hjælp til selvhjælp”, og man oplever, at ens erfaringer ikke bare er brugbare, men uundværlige ”støttepiller”, som nytilkomne sorggruppedeltagere kan nyde godt af. Man oplever, at man med sin dyrekøbte sorg og livserfaring kan være noget for andre. Man ser, at andre kommer sig, vokser og rejser sig ud af sorgens livtag.


Centrale emner i sorggruppesamtalerne Til inspiration for evt. kommende sorggruppeledere vil det følgende dreje sig om eksempler på væsentlige problemstillinger, der fylder meget hos ældre efterladte. Disse emner debatteres derfor hyppigt i forskellige versioner og ved forskellige lejligheder, indtil de er udtømte og efterfølgende kan give plads for andre livsemner, der trænger sig på. Det er erfaringen, at gentagelserne af disse emner og erfaringsudvekslingerne netop er sorg-/kriseforløsende og befordrende for den enkelte i hans eller hendes bestræbelser på at finde fodfæste i den nye alene-tilværelse.

Tabufølelserne skal have plads og opmærksomhed

Tabufølelser er f.eks. vrede, raseri, bitterhed, skyld over at skulle leve videre - det burde have været ægtefællen, der skulle have levet i stedet for en selv, skam over at man har det, som man har det, ønsker om, at livet måtte slutte, fordi livsmeningen er forsvundet osv. I det gode konstruktive gruppefællesskab kan der skabes et rum, hvor det er tilladt og legalt at tale ud om det mest ubærlige og næsten uudsigelige. At give sig selv lov til at sætte ord på de allersværeste og nærmest ”forbudte følelser” kan være en stor lettelse for mange. Det er forståeligt, at de pårørende eller de øvrige omgivelser kan blive forskrækkede eller direkte chokerede over, at den sorgramte f.eks. kan give udtryk for ønsker om ikke at ville leve mere efter tabet af ægtefælle eller børn.

Omgivelsernes bange reaktioner kan herefter typisk medføre, at den sorgramtes mest dystre tanker og følelser - som vi ved hører naturligt med til sorgens væsen - ”gemmes væk”. Den sorgramte vil helst skåne den nære familie og omgangskredsen for de pinagtige, ”flove” og forbudte følelser. ”Så hellere holde dem for sig selv”. Men herved forstærkes netop de ”skamfulde, skjulte tabufølelser”, som kan være en stor byrde og belastning for den sorgramte. Sorgens naturlige følelser forbliver derved uforløste. I gruppen har vi jævnligt berørt disse ”forbudte sorgfølelser”. Vi har valgt åbent og ligefremt at dele netop sådanne tanker og følelser med hinanden. Erfaringen i gruppen viser, at åbenheden og rummeligheden er til stor lettelse for den sørgende, fordi man ikke skal tage hensyn og føle, at man skal beskytte sine nærmeste, børn og børnebørn. I gruppefællesskabet derimod skabes der et rum, hvor det tilstræbes, at hver enkelt kan være ærlig og tro imod sig selv. I dette fællesskab behøver man ikke at skjule det mest afgrundsdybe for hinanden, her skal tanker og følelser ikke censureres. Man behøver ikke at holde masken, skal heller ikke være ængstelig for at såre eller skræmme de nærmeste med sorgens vidt forgrenede følelsesudtryk.

Sorg kan medføre tanker om selvmord

Sorg- og Livsmodsgruppen udgør altså den ramme, hvor man kan blive hørt, set og om muligt forstået også vedrørende ønsket om, at livet må

Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte | 19


ophøre - som en af deltagerne udtrykte det: ”Hvad er formålet med at leve videre?” Den pågældende var tydeligt afklaret i sit spørgsmål - og naturligvis uafklaret i forhold til et muligt svar. Men der blev lyttet opmærksomt - gruppen forsøgte nænsomt at give bud på svar på hendes spørgsmål ud fra forskellige synsvinkler. At give plads til at formulere tankerne om f.eks. selvmord som en udvej ud af savnets og ensomhedens smerte-inferno, letter tydeligvis presset ved at få det pinagtige, uacceptable, forbudte ”bragt frem i lyset”. For andre deltagere kan det være en befrielse netop at høre andre i gruppen give udtryk for deres magtesløshed og indre kamp i sorgprocessen. At være vidne til og dermed at kunne identificere sig med de andres måde at tackle sorgens mest fortvivlede savn og smerte - det er det, der har stået i fokus for alle i gruppen. Det er min erfaring, at det har været selve omdrejningspunktet for gruppens fortrolighed og fasttømrethed. Gruppefællesskabet udgør på denne måde et frirum for tanker og følelser, som man måske ellers ville gå og ”brænde inde med”. I samværet opfordrer vi hinanden til anerkendelse, accept og respekt for sorgens sværeste følelser, fordi de hører med til den naturlige, normale sorgproces. Empati, nærvær og opmærksomhed til de voldsomme følelser har en slags ”lynafledende effekt”. Når der gives udtryk for rasende vrede eller bitterhed over, at den savnede forlod en på en så voldsom og uforberedt og uventet måde, eller ønske om at opgive det hele, ”bare ikke at vågne op mere, bare sove ind i døden” - så forvandler følelsen sig på en måde blot ved at blive nævnt.

20 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

”Dødstankerne” mister deres dragende tiltrækningskraft. Når tankerne så senere omtales igen, er de typisk modererede og meget mere nuancerede, således ”at man naturligvis ikke havde tænkt sig at gøre alvor af det”. Og hvad med børnene og børnebørnene! Endnu senere forkastes de tidligere så dystre tanker og ønsker. Det er erfaringen fra sorggrupperne, at den ældre endda meget konstruktivt er i stand til at udveksle også disse mørke og magtesløse erfaringer med andre nytilkomne, der også ofte bringer samme emner på banen.

Sorg og medicin

Sorg og medicin er et emne, der ind imellem optager sorgramte ældre. Erfaringerne fra sorggrupperne gennem årene viser, at en del af deltagerne får antidepressiv medicin forud for kontakten med Sorg- og Livsmodsgrupperne. På møderne har der således været udvekslet erfaringer vedr. fordele og ulemper ved brug af antidepressiv medicin. Ligeledes har flere vedholdende fravalgt antidepressiv medicin, som i nogle tilfælde er blevet dem anbefalet. Efter min mening kan denne modvilje imod antidepressiv medicin sidestilles med modstanden imod at blive diagnosticeret, rubriceret som syg eller ”forkert”, som afstedkommer den samme form for bekymring og ængstelse hos den sorgramte: ”Er jeg mon sindssyg eller rask?” Det er min erfaring, at der også her er tale om en god portion stædighed, en personlig kamp for at komme til hægterne igen efter sorgens hærgen. En vilje, hvor man trods alt ”ikke vil gi` op” eller lade sig overvælde og blive slået omkuld af sorgens kaos, magtesløshed, men


Sorg- og Livsmodsgrupper for ĂŚldre efterladte | 21


hvor man i al sin sårbarhed hudløst selv vil tage kampen op imod sorgens livtag i en. Sådanne samtaler, som spontant er opstået i grupperne, for og imod antidepressiv medicin, har været vigtige at få drøftet blandt ligestillede. Det kan eksemplificere, i hvor høj grad selve identiteten og dømmekraften hos ældre efterladte virkelig rystes især i sorgens tidlige faser. Jeg har ofte valgt ikke at deltage aktivt i disse spontane diskussioner, da jeg ikke har kendskab til disse medicinpræparater. Men det er en kendsgerning, at medicinen påvirker selve sorgbearbejdningen. Nogle har f.eks. talt om, at de har været ude af stand til at græde, men har bemærket en trykken i brystet.

Den nye livsfase

Det tidligere livsgrundlag er fjernet. Sådan oplever mange ældre deres situation efter tabet af ægtefællen. Omstillingen og tilvænningen til den nye tilværelse er en svær og anstrengende tid at komme igennem og forlige sig med. Livsomvæltningen tager tid at overvinde, ligesom det tager tid at indstille sig på at tilegne sig nye færdigheder, nye vaner og livsrytmer. Hjemmets trygge base, hvor man har hørt til og levet et langt liv med ægtefællen, forandrer måske pludselig karakter hos mange efter tabet. Mange taler om, at de ikke mere føler sig hjemme i det hjem, de har delt med deres livspartner. Flere taler således om, at de nærmest flygter hjemmefra. Denne ensomme rodløshed er smertefuld og en meget udbredt oplevelse i den første tid. Udvekslinger af fælleserfaringer om dette emne er derfor til hjælp og støtte.

22 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

At skulle lære at fungere alene, finde sig selv, indrette sig på ny, tage beslutninger alene, klare opgaver inden for områder, som den anden tidligere har været hovedansvarlig for, er den store livsudfordring, som tabsramte ældre forsøger at overvinde. Nogle er ramt hårdere end andre, men vigtigst er det at få dette tilværelsesskift formuleret og bearbejdet. Det giver sig f.eks. udslag i frustrationer og dyb afmagt over utilstrækkelighed og manglende mestring af de problemer, der hele tiden opstår i dagligdagen. Det drejer sig f.eks. om det indviklede papirarbejde fra mange forskellige offentlige instanser, der automatisk følger efter dødsfaldet. Eller det kan være småreparationer af elinstallationer, toilet, fyr, vedligeholdelse af hus og have, sommerhus, maskiner der skal betjenes osv. osv. Altsammen er det besværlige byrder, der især i den første tid forekommer næsten uovervindelige, og som mange sårbare efterladte typisk kæmper med. Det kan stresse og forlænge sorgprocessen for mange.

Tekster om sorg - som identifikationsmulighed til sorgbearbejdningen

Sorg er blevet tematiseret og bearbejdet i grupperne ud fra forskellige små tekster, avisudklip, citater, digte som jeg eller deltagerne selv kommer med. Det har vi haft mange gode erfaringer med. (Se litteraturlisten). Det drejer sig om tekster, som beskriver sorg og sorgens følelser på forskellige måder. Nogle læser egne digte op, skriverier, dagbogsnotater, refleksioner, som de andre så reagerer på og kommenterer. Det er også en måde at reflektere over og bearbejde sorgens følelser på - en måde at få lidt afstand


til det personligt svære og mest smertefulde. Anvendt på denne måde kan de forskellige tekster være sorgforløsende, og de kan give anledning til en efterfølgende samtale, hvor deltagernes egne følelser og oplevelser bliver berørt eller sat i relation til den pågældende tekst. Det er en måde at se og høre, at sorgens følelser har mange forskellige og helt genkendelige udtryk, som bunder i noget dybt fællesmenneskeligt. Selve genkendelsen og identifikationsmuligheden for hver enkelt i hans/hendes sorgbearbejdning, har vi haft mange gode erfaringsudvekslinger med. Ofte er nogle tekster blevet læst igen og igen, fordi de var så ”sigende” autentiske i deres udtryksfuldhed. Teksterne beskrev de flestes sorgfølelser meget præcist og rammende. At sætte ord på den fysiske såvel som psykiske smerte kan lindre og trøste. Men ofte kan det netop være svært at finde ordene, finde de rette udtryk, der dækker. Den undertiden nærmest ”sprogløse” sorgsmerte eller det nærmest ”psykiske kaos, der hæmmer evnen til at tænke klart og koncentrere sig”, som en har udtrykt det, kan sætte sig som fysiske smerter. Det er uforklarligt – det gør bare ondt… Teksterne kan derfor være et godt redskab til brug i denne proces.

Teksterne kunne hjælpe med at sætte perspektiv på den personlige skæbne og tilværelsens grundvilkår. En af deltagerne i gruppen skrev løbende digte under sin sorgbearbejdning. Digte som udtryksform var bekendt for ham. Digtene er siden blevet til digtsamlingen ”Sorgdigte” og har været brugt som oplæsning ved adskillige lejligheder. Sorggruppedeltagerne har bedt om at få dem læst op igen og igen. Chokket over tabet af livspartneren, den personlige ægte skildring af den eksistentielle rystelse, den efterfølgende tomhed og dybe ensomhed er beskrevet så rammende, at alle kan genfinde og se sig selv i de tanker, følelser og oplevelser, som udtrykkes i mange af “Sorgdigtene”. Ligeledes kan fremhæves bogen ”En skygge af kærlighed”, som også er blevet hyppigt anvendt til oplæsning og efterfølgende kommentarer og debat. Generelt har teksterne hjulpet mange med at få sat livsnære rammende ord og billeder på de allersværeste og tungeste følelser.

Ord kan forløse.

Skriftsproget har nogle fordele frem for talesproget. Tidsfaktoren spiller f.eks. en rolle. Langsommeligheden i selve skriveprocessen befordrer eftertænksomheden - man kan stille og roligt for sig selv overveje ordene, som præcist beskriver de følelser, den stemning, man er i. En af de skrivende sorggruppedeltagere har tydeligt brugt skriveprocessen som en slags ”ventil”. Hun fortæller: ”Jeg kunne ligesom ikke lade være,

Teksterne kunne f.eks. ”sætte ord på” eller sprogliggøre følelser, fornemmelser, som måske før kun vanskeligt kunne beskrives, forklares. For nogle af deltagerne kunne teksterne forløse et indeklemt tiltrængt behov for at græde. Efterfølgende kunne det give anledning til, at man bedre kunne forklare oplevelser, hændelser, tab, minder, som måske før bare gjorde ondt.

Om at skrive sorgen ud

Det er kendt, at nogle sorgramte har gavn og glæde af at skrive og dermed bruge skriftssproget til at udtrykke sorg og savn. Dvs. sorgen bearbejdes ved ”at blive skrevet ud”.

Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte | 23


24 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ĂŚldre efterladte


man har lov til at skrive sin fortvivlelse ud. Det er en trang, jeg må have det ud af mit sind, ud af mig selv. Man græder hele tiden, det er nærmest en forløsende gråd. Og det med gentagelserne, det er lige meget, - om man gentager sig selv. Skriften ”svarer” mig på en måde. Jeg kan jo se ned på det, hvor svært jeg har haft det med det. Det skete sidst på aftenen. Det fyldte hver gang en side, - det var nok! Så havde jeg ligesom fået afløb for det. Man kan føle, at man ikke belemrer eller plager andre med sin sorg. I skriften gør man det alene, der har man friheden”. En anden ”skrivende” fortæller: ”Det beroliger at se tanker, følelser på skrift. Man kommer af med sin uro, det dulmer smerten ved at blive udtrykt på skrift. Det er en måde at få ro og overblik over sin sorg-uro på. Hvis man er vant til at udtrykke sine følelser og oplevelser på skrift, så vil man i forbindelse med en dybtgribende sorgoplevelse finde det naturligt - ja magtpåliggende at gribe pennen og lade ordene følge det stormfulde opgør mellem gråd og besindighed. Og det at skrive derom kan billedlig talt gyde olie over de oprørte vande”. Hvis man gemmer det nedskrevne, tillader det også, at man med mellemrum kan genlæse det og få et indtryk af, hvornår sorgen begynder at dæmpes. Skriveprocessen som en mulighed for personlig sorgbearbejdning er flere gange blevet fremhævet i grupperne. Nogle af de nedskrevne tanker er adskillige gange blevet brugt som en slags oplæg til gruppesamtalen. Skriveprocessen har for en af deltagerne, som nævnt, resulteret i en samling ”Sorgdigte”, som netop er ved at blive udgivet med støtte fra Veluxfonden (se littteraturliste). ”Sorgdigtenes” brugsværdi for ældre sorgramte kan således anbefales af ledere af Sorg og Livs-

modsgrupper. Digtene afspejler klart den psykiske tilstand, ældre sorgramte befinder sig i. De fleste deltagere har således haft gavn af at kunne identificere sig med de beskrevne tanker og følelser i ”Sorgdigtene”.

Det er en kæmpe overvindelse for de fleste at komme ud alene

Som nævnt er det for mange en kæmpe overvindelse at skulle ud og fungere alene. “Par-identiteten” kan være svær at gøre op med eller give slip på for mange i den ældre generation. Det er svært for mange at komme til familiefesterne og på besøg hos vennerne, hvor der overvejende er par til stede. De fleste kan tale med om at føle sig utilpas, utryg, forkert i selskab, hvor man tidligere har været indbudt som par. Ofte kan sådanne oplevelser forstærke sorgen og savnet af den mistede livspartner. Og man kan f.eks. “gå og grue for en kommende stor familiesammenkomst”. Som efterladt er man gået fra at være en ”par-enhed” til ”kun at være en ½”. Mange forbinder desværre ”denne halvering” med noget mindreværdigt eller måske ligefrem skamfuldt. Det er en typisk oplevelse/fornemmelse, som mange ældre har, især i den første tid. Flere oplever, at man ikke længere har samme status i selskabelig sammenhæng, og det kan slå meget hårdt. Derfor er det en kendsgerning, fortæller nogle, at de tidligere parvenner måske forsvinder. Behovet for at trække sig tilbage for at undgå disse “selskabssammenhænge” er også en typisk reaktion, det kan være vigtigt at få sat ord på. Det er vigtigt at få drøftet de pinefulde fornemmelser med andre fra gruppen, så man heller ikke her føler sig alene om sådanne oplevelser.

Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte | 25


Det at skulle gå ud alene, evt. rejse alene, - vende hjem igen - alene - kan være en uoverstigelig barriere og en kraftanstrengelse for mange. Så hellere undlade at gå ud alene. Mange i den ældre generation har været meget afhængige af deres ægtefælle, dvs. man har været vant til at gøre alting sammen. Mange fortæller, at de altid har været vant til at følges ad, aldrig foretaget sig noget uden den anden. Det er dette dybe samhørighedsbånd, der er bristet ved tabet af livspartneren. Den selvforstærkende isolation ligger derfor lige for. Også selv om nærmeste pårørende og omgangskreds støtter op om den efterladte. Nogle ældre har i deres ægteskab ikke haft brug for eller ikke været vant til at engagere sig i fritidseller foreningsaktiviteter. Derfor er det erfaringen fra sorgprojektet, at det kan være opløftende og fremadrettet for den enkelte at lære at undersøge, opsøge og bruge aktivitetstilbud for ældre og netop at udveksle erfaringer med andre ligestillede på dette område. Derfor har sorgprojektet fra starten haft fokus på at gøre forskellige udadrettede ting i fællesskab. Den enkelte har dermed prøvet at gøre ting, som han/ hun ikke før har været vant til at gøre alene. De mange fælles aktiviteter og oplevelser, grupperne har haft gennem tiden, har dermed fungeret som inspiration for den enkelte deltager og været en måde at bane vej for den nye alene-tilværelse.

Højtider og mærkedage

Højtider, helligdage, fødselsdage og mærkedage i det hele taget kan være ganske svære dage at “komme hen til og at komme igennem”, og de frem-

26 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

kalder mange smertefulde minder for mange ældre efterladte. I sorggruppen har vi talt og lyttet meget til disse særlige dage og tidspunkter, fordi de indebærer grænseoverskridende oplevelser, det for mange er vigtigt at få udtrykt og bearbejdet. At lytte til, hvordan de andre mindes deres kære, hvordan de overvinder de svære mærkedage - der alligevel ikke var så smertefulde, som man havde frygtet - er vigtige erfaringer, deltagerne har delt med hinanden. I forbindelse med samtaler om besøg på kirkegården har det været vigtigt at tale om, at vi mennesker reagerer meget forskelligt. Nogle har brug for mange besøg, andre magter derimod ikke at mindes deres døde i denne sammenhæng. Nogle hænger billeder op og tænder lys, mens andre slet ikke føler for at gøre sådanne ting. Frem for alt hjælper det at tale med andre om disse emner.

Sorgen holder ikke sommerferie

Sommerferien eller andre ferier kan være en svær tid for nogle ældre efterladte at stå overfor. Det er især svært, når de efterladte skal opleve den første sommerferie uden ægtefælle eller børn/ svigerbørn. Sommertiden kan være ensbetydende med “et stort, langt og nærmest skræmmende tomrum”. Det er vigtigt at få bearbejdet oplevelser og erfaringer også på dette område. Ferietid i ensomhed i det fælles sommerhus er måske ikke længere tillokkende, tværtimod er det fyldt med tomhed, savn, længsel og fælles minder. Selvfølgelig har nogle deltagere sommerferieaftaler med familier og venner, mens andre er lettere paniske over den lange sommertid, hvor alt er lukket, også fritids- og foreningsaktiviteter, alle holder ferie.


De efterladtes travle børn og børnebørn trænger til ferie med deres egne familier. Sorg- og Livsmodsprojektet forsøgte at tage højde for denne kendsgerning, som ofte blev berørt før sommerferien. Derfor blev der således arrangeret flere sommertræf, udflugter med spisning eller kaffebord nogle gange hos deltagerne i private omgivelser. Planlægning af sommeraktiviteter og træf af forskellig art for efterladte kan derfor anbefales til kommende ledere af Sorg- og Livsmodsgrupper.

Boligsituation, boligskift

Mange enker eller enkemænd sidder alene tilbage i store villaer. Dette kan i høj grad være en belastning, der yderligere tynger og stresser den efterladte. Det store tomme hus, hvor man pludselig kan føle sig hjemløs og endnu mere ensom og forladt, har givet anledning til mange samtaler.

Flere efterladte beretter om, hvordan de føler sig pinefuldt overladt til mange uoverskuelige overvejelser og ofte tunge beslutninger om enten at blive boende alene i det store hus eller at flytte til noget mindre, mere overkommeligt, mere bekvemt. Begge dele forekommer lige svært at skulle tage stilling til alene. Ligeledes beslutningen om at skille sig af med familiens sommerhus. Omorganiseringen i forbindelse med det nye livskapitel, evt. flytning eller flytten om, pakke ned og pakke væk, sortere hvad skal gemmes/ bevares eller kasseres - alle disse opgaver, som naturligt følger efter dødsfald, fylder særlig meget og stresser nogle sårbare ældre. En 84-årig deltager skriver i en mail: ”Jeg har været lige ved at tro, at mine psykiske og fysiske kræfter ikke kunne slå til i denne her flytteproces. Det er godt nok en streng livsmodsøvelse! Men liggende kortere hvil og meditativ koncentration har styrket viljen (men ikke fjernet svimmelheden), og nu er jeg vist ved at være ovre det værste. De tomme rum jeg kom til ligner næsten et hjem nu.” Den pågældende ældre, der valgte at flytte fra sit hus, måtte yderligere udsættes for det pres, det kom til at betyde for ham, at hans hus pga. boligkrise ikke blev solgt, så han stadig efter 11 mdr. sidder med 2 huslejer. Mange har haft stor gavn af at dele usikkerhed, bekymringer på boligområdet med andre i Sorgog Livsmodsgruppen, som har haft tilsvarende erfaringer, og som kunne give forskellige bud på løsningsforslag, der kunne afhjælpe den værste forvirring og usikkerhed.

Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte | 27


Netværks- og trivselsaktiviteter Socialt netværks betydning for sorg- og tabsramte ældre

Sideløbende med sorgbearbejdningen i gruppen sættes der fokus på det aktivitets- og netværksskabende for gruppedeltagerne. For at modvirke isolation, ensomhed og psykosomatiske lidelser ved tilbagefald efter et sorgbearbejdningsforløb skal den tilkæmpede nyvundne alene-tilværelses kvaliteter fastholdes og vedligeholdes gennem bl.a. trivsels- og netværksaktiviteterne. Sorg- og Livsmodsprojektet trækker dermed på den viden, der bl.a. findes inden for ældreforskningen, som dokumenterer sammenhængen imellem socialt netværk og sundhed. Dvs. der fokuseres på netværkets betydning som forebyggelse og sundhedsfremme. Iflg. undersøgelserne hedder det ganske enkelt, at gode sociale netværk påvirker helbredet i positiv retning. Dødeligheden for de socialt isolerede var f.eks. dobbelt så høj for mænd og næsten tre gange så høj for kvinder, sammenlignet med personer med de stærkeste sociale netværk. Endvidere hedder det, at socialt aktive ældre ikke så ofte udvikler demens som socialt passive ældre. Forekomst og prognose af en række andre sygdomme kædes ligeledes sammen med graden af deltagelse i sociale netværk. Trivsel, sundhed og livskvalitet hos bl.a. ældre skal således styrkes ved at fremme sociale netværk, er konklusionerne. (s.4 Liv 3, 2004: Tema: “Sociale netværk og sundhed”, Århus Amt, Sundhedsfremme og Forebyggelse) 28 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

En ensom uge kan blive alt for lang

Når man er sorgfuld og ensom, kan en uge imellem gruppemøderne føles alt for lang. Derfor har Sorg- og Livsmodsgrupperne gennem flere år kombineret mandagsmøderne med andre aktivitetstilbud i løbet af ugen ud fra deltagernes ønsker og behov. Det har vi valgt at gøre netop ud fra den erfaring, at der med sorgen over tabet af livspartneren ofte følger en manglende livslyst, hvor livsmodet i en kortere eller længere periode svigter. Mange givet udtryk for manglende overskud og tilbøjelighed til at isolere sig. Den måske tidligere udadvendte og opsøgende ældre kan ved sorg og tab være ramt af massiv initiativløshed. Og det er her, der er særlig brug for omsorg og støtte under denne radikale forandringsproces. Erfaringen fra sorggruppen fortæller i mange tilfælde, at hvis man er helt hudløs af sorg, kan ugen imellem gruppemøderne og det særlige fællesskab, vi har fået opbygget der, være uendelig lang og tom. Her kunne det være nærliggende at tilføje, at der er rig mulighed for at fylde sin alenetilværelse ud med gode og sunde aktiviteter. Man ”kan bare” opsøge og engagere sig i de mange forskellige fritidstilbud, der findes overalt i byen for seniorer. Man kan vælge frit ”fra hylderne” og komme af sted! Så let er det bare ikke.


Sorg- og Livsmodsgrupper for ĂŚldre efterladte | 29


Når man er langt nede, tager man sig ikke bare lige sammen og opsøger det, man måske har allermest brug for. Man gør snarere det modsatte. Uden egentlig at ville det. “For man orker ikke ret meget.” Og man vil heller ikke belemre nogen med sin tilstand - sin ked-af-det-hed.

Frokostarrangementer skaber grobund for nye netværk

Kendsgerningen er, at mange sorgramte ældre ikke tager initiativ til at gå ud alene for at opsøge og deltage i de mange aktivitetstilbud, der findes måske ”lige uden for døren”.

Frokostarrangementer af forskellig slags har derfor været den hyppigste aktivitet i Sorg- og Livsmodsgrupperne. De fleste ældre efterladte, jeg har været i kontakt med gennem årene, har fortalt om, hvordan måltiderne har mistet betydning og værdi for dem. Den ældre har måske tidligere nydt at tilberede et hyggeligt måltid til ægtefællen og sig selv. Enkelte har fortalt, at de nærmest mistede overblikket i forhold til madindkøb efter ægtefællens død. Sorg medfører ofte tab af appetit. Derfor taber mange ældre sig i forbindelse med sorg, har vi erfaret, for nogles vedkommende ofte adskillige kilo. Måltidet bliver for mange noget, der hurtigt skal overstås, det kan f.eks. blive til en overlevelseshandling, noget ulystbetonet, glædesløst. Mange sorggruppedeltagere har næsten enslydende fortalt om, at det at sidde og spise alene efter ægtefællens død i høj grad forstærker netop ensomheden og tomhedsfølelsen.

Gode, hyggelige, sjove stunder foregår også der, hvor man ikke kommer som par

Det er som tidligere nævnt alles erfaring i sorggrupperne, at det er overordentlig svært især i den første tid efter tabet af ægtefællen at komme ud af døren alene og være opsøgende, når man er bundfortvivlet - men det kan hjælpe, når nogle fra sorggruppen f.eks. venter og forventer, at man dukker op til en aftalt aktivitet. Med livsmods- og trivselsaktiviteterne har vi forsøgt at modvirke og erstatte ensomhed med samvær, fællesskab og gode livsbekræftende oplevelser, der kan skabe glæde og opmuntring midt i sorgens mørke og mismod. Erfaringen viser, at ældre har brug for kontinuiteten i den hjælp, der understøtter de nye livsmuligheder som enlig. Dvs. at deltagerne som nævnt støttes i at afprøve forskellige aktiviteter alene eller sammen med gruppen. Disse aktiviteter og fællesoplevelser kan være meningsfyldte og opløftende for den enkelte ældre på længere sigt og baner dermed vejen for det nye livskapitel i hans/hendes alene-tilværelse. Hun/han oplever og erfarer derved på egen krop, at hygge og samvær ikke er forbeholdt par. 30 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

Fællesskabet omkring måltidet kan bruges til at understøtte selve sorgbearbejdningen i gruppen og peger samtidig fremad imod indgåelse i nye sociale netværk.

Planlægning af spise-sammen-aktiviteter for ældre efterladte kan derfor anbefales. Et godt måltid mad glider lettere ned, når det foregår i et hyggeligt selskab med kendte ansigter. Det er erfaringen gennem årene, at fællesspisning for deltagere i Sorg- og Livsmodsgrupper er en ubetinget succes. En velorganiseret tryg ramme motiverer de efterladte til at møde frem til hygge, samvær og fællesspisning. Også eller måske især for de ældre,


som pga. gangbesvær har været afskåret fra vandre- eller motionsture. Frokostmøderne er altid forskellige, og det er aldrig de samme deltagere, der kommer hver gang. Måske møder der kun 3 frem, der alle har glædet sig til sammenkomsten med de andre. Andre gange har vi været 6 til 8 eller flere fremmødte. Det er en anden form for samvær og nærvær, der udspiller sig i disse sammenhænge, hvad enten det er foregået i privat regi hjemme hos nogle deltagere eller i ”offentlig sammenhæng”, dvs. som oftest på Lokalcenter Dalgas, Ældre Sagens Café Nicolai og andre steder. Andre aktiviteter, som har styrket gruppetilhørsforholdet, har været privatbesøg hos nogle af deltagerne, udflugter til sommerhuse, deltagelse i foredrag, koncerter m.m. Kvaliteten af disse møder har en meget tydelig afsmittende effekt i forhold til åbenhed og fortrolighed i selve sorggruppen, fordi netop hygge og opløftende samvær ved frokost- og kaffeborde tit og ofte forenes med de mere alvorlige personlige erfaringsudvekslinger.

Idekatalog til trivsels- og netværksaktiviteter

Ideerne kan være velegnede som supplement og fremadrettet aktivitet for ældre deltagere i Sorg- og Livsmodsgruppen. Højskolelignende temadiskussioner efter ønsker og behov (f.eks. sorgens følelser, sorgens ansigter, sorg i kunst og litteratur, livsfilosofi: at finde glæde i tekster, sang og musik). Livsglæde og bevægelse i fællesskab. Motionsture, stavgang, naturoplevelser i forskelligt tempo. Spise-sammen-arrangementer på et centralt lokalcenter.

Introduktion til mulighederne for at benytte udvalgte lokalcentres træningscenter. Fællesture f.eks. til Ældre Sagens forskellige arrangementer og frivillighedsaktiviteter. Besøg på daghøjskoler, seniorhøjskoler og andre højskoler og på Århus Kommunes feriecenter, Saxild Strand. Ud fra ønsker og behov besøg i sognegårde, som har mange ældreaktiviteter. Erfaringen viser, at nogle af deltagerne typisk bliver mere og mere interesseret i aktiviteter, der ligger uden for sorggruppe-sammenhængen. Når behovet for sorgbearbejdning i intense gruppesamtaler ikke længere er så påtrængende, kan nogle vælge kun at deltage en gang imellem i de forskellige planlagte livsmods- og trivselsaktiviteter. Deltagernes øvrige aktiviteter udenfor Sorg- og Livsmodsgruppen fremgår af interview-undersøgelse nedenfor.

Deltagerantal til Sorg- og Livsmodsaktiviteter

Deltagerantallet kan skifte afhængig af, hvilken aktivitet der er tale om. I en Sorg- og Livsmodsgruppe, hvor der er tilbud om flere forskellige aktiviteter, kan der f.eks. være 11 – 12 eller måske flere personer tilknyttet. Men pga. afbud bliver gennemsnitsfremmødet som oftest ca. 5 til 7 deltagere på de enkelte møder. På et mandagsmøde, hvor der foregår samtaler med henblik på sorgbearbejdning, kan det ske, at der en enkelt gang kun møder 4 op, hvilket giver muligheder for ekstra intense samtaler i gruppen. Er man forhindret i fremmøde i mandagsgruppen, er der således mulighed for at møde frem til vandretur, stavgang om tirsdagen eller individuelle samtaler og fællesspisning i torsdagsgruppen. Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte | 31


Netværk og gruppedannelser med udgangspunkt i Sorg- og Livsmodsaktiviteterne

Behovet for sorgbearbejdning i grupper kan variere fra deltager til deltager. Nogle deltagere har været med i lang tid, og for dem fungerer gruppen i høj grad som en netværksgruppe. Andre ældre efterladte har benyttet gruppen i en kortere periode, f.eks. nogle måneder. Nogle har efterfølgende fundet sammen med hinanden efter deltagelse i en kortere periode i Sorgog Livsmodsgruppen. Andre er med i selvfungerende venskabs- og netværks-grupper med udspring i Sorg- og Livsmodsprojektet. En netværksgruppe opstod f.eks. spontant efter temamødet ”Enlig og Aktiv”. 4 kvinder kom tilfældigvis til at sidde ved samme bord. Under kaffepausen kom de til at tale godt

32 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

sammen og besluttede sig for at ses igen til en frokost i Cafeen i Ældre Sagen. Siden har gruppen mødtes ca. hver 4. uge. I slutningen af januar 2008 var der inviteret til udvekslingstræf med kaffe og smørrebrød imellem 2 fra sorggruppen og de 4 kvinder fra temamødet. Andre netværksaktiviteter udspringer f.eks. af spise-sammen-gruppen. Det er vores erfaring, at det bestemt ikke er alle ældre efterladte, der har brug for at deltage i en Sorg- og Livsmodsgruppe. Men at indgå i sociale netværk kan være en måde at komme videre i tilværelsen som enlig. Et Sorg- og Livsmodsprojekt kan og vil altså danne base for forskellige netværksaktiviteter, efter deltagernes forskellige behov - man kan tale om en slags knopskydning.


Inspiration til frivillige igangsættere af sorggrupper for ældre Sorggruppelederens forudsætninger

Man behøver ikke at have en længere uddannelse for at kunne hjælpe og støtte mennesker i sorg og livskriser. Ethvert menneske kan i princippet være en medsørger. Men det stiller nogle vigtige betingelser såvel fagligt som personligt. Man skal være forberedt på, at ældre efterladte kan være meget smertefuldt ramt af sorg, savn og ensomhed. Det kan være en fordel, men ikke en betingelse, at man selv har oplevet dyb sorg efter tab af ægtefælle eller måske børn. Man skal have gennemarbejdet egen sorg, så man frit kan ”øse” så at sige af denne vigtige livserfaring. Opgaven kræver et vist overskud og frem for alt personlig livserfaring og dermed evnen til at mestre egen sorg og tab. Desuden er det en forudsætning at have indsigt i nogle grundlæggende psykologiske mekanismer. Sorggruppelederen bør også være forberedt på, som allerede nævnt, at mange ældre ofte medicineres, da egen læge har skønnet, at der kan være risiko for depression som følge af sorg, chok og livskrise efter dødsfald. Det kræver desuden indsigt i ledelse af sorggrupper, således at progression, dynamik og samtalekultur understøttes og fastholdes i gruppen. Lederen af Sorg- og Livsmodsgrupper skal være godt rustet til også at tackle vanskelige opgaver, svære samtaler, hvor det f.eks. kan dreje sig om at

skulle afvise en ældre efterladt, fordi Sorg- og Livsmodstilbudet ikke ville kunne hjælpe den pågældende person. En person kan have så vanskelige personlige problemer, at det vil være for stor en belastning for sorggruppens frugtbare fællesskab og samarbejde. Som frivillig leder skal man være helt afklaret på, om man virkelig føler sig klædt på til en opgave af denne karakter. Det er vigtigt, at man er godt forberedt og ved, hvad man går ind til. Det vigtigste er indstillingen og paratheden til at ville beskæftige sig med netop denne type opgaver. Man skal udvise såvel faglig som personlig interesse og engagement for at arbejde med sorg som et almenmenneskeligt grundvilkår. Det er således nødvendigt på forhånd at have godt kendskab til sorg og livskrisers naturlige udviklingsforløb.

Der kan være nogle ”faldgruber”

”Faldgruber” er her brugt som et billede på særlige situationer i forhold til mennesker i krise, som det lønner sig for lederen at være bevidst om og forberedt på. Forskellen imellem “at gøre og at være” er f.eks. vigtig at være opmærksom på. Jeg har ind imellem haft brug for at reflektere over dette med at styre “den gode vilje” og tilskyndelsen til at ville “gøre noget” for at afhjælpe situationen, lindre smerten, der hvor der reelt ikke er noget ”at gøre”. Det, man kan gøre, er at være til stede sammen med den sørgende, der hvor man er - oprigtigt og medlevende. Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte | 33


Som hjælper skal man være afgrænset og afklaret omkring ”hjælpersyndromet”.

er det, der medvirker allermest til hos den enkelte at komme igennem sorgen og videre i livet.

Indstillingen til den sorgramte udfordrer hjælpertrangen, “hjælpergenet”. Vi kan være tilbøjelige til at ville trøste, lindre, dæmpe afmagtssmerten, efterlyse mening, forklaring eller tolkning i det, der netop opleves allermest meningsløst og håbløst for den sorgramte.

Sorggruppelederen kan således handle meget bevidst og målrettet for netop at fremme selve genkendeligheden i erfaringsudvekslingerne. Målet er at kunne skabe tillidsfulde rum for de stærke følelsers bearbejdning.

Omsorg, nærvær, empati skal fylde mere her end selve trangen til at ville finde forståelse, forklaring, fortolkning. Det er i dette nærvær, vi som hjælpere skal kunne rumme det meningsløse, det håbløse, det uforklarlige, det kaotiske og det uretfærdige. Den sorggruppe-ansvarlige skal være indstillet på at kunne udholde og være nærværende i dette rum sammen med sørgende. Den sørgende skal mærke, at man som hjælper ”tør” være der urokkelig som en ”grundstøtte” hos ham eller hende midt i krisens mest rystende og uvejsomme mørke. Jvf. mange sørgendes følelser og oplevelser af, at omgivelserne ”vender ryggen til”, ”skifter fortov” eller hastigt skifter emne, hvis man tilfældigt mødes med naboer eller bekendte. Det er også vigtigt at forstå, hvad der danner grobund for udbrændthed i denne sammenhæng. Som hjælper skal man kunne hjælpe sig selv eller vide, hvor der er hjælp at hente for en selv.

Ledelse af et sorgbearbejdende og udviklingsbefordrende samvær

Det er som nævnt flere steder en betydelig erfaring fra sorgprojektet, at selve samværet, den fælles erfaringsudveksling blandt ligestillede, der har oplevet sorgens smerte og dybe livskrise på egen krop, 34 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

Derfor har åbnende eller indledende spørgsmål typisk været: Genkender I andre noget der minder om det, A beskriver? Har I andre oplevet noget, der minder om det, B fortæller, hvordan forløbet var for hende? Lederen kan som “ordstyrer” med få åbnende spørgsmål opfordre de andre deltagere til at komme til udtryk og dele deres tilsvarende oplevelser med de øvrige. Herved kan sorggruppelederen med få enkle midler bringe deltagernes fortællinger og oplevelser i fokus og dermed skabe samhørighed, genkendelighed i noget fællesmenneskeligt, når sorgens mange forskelligartede følelser skal berøres. At kunne skelne og være afgrænset er således vigtige kompetencer, når man skal hjælpe mennesker i svære livskriser. At have den rette medmenneskelige indstilling er f.eks. ikke at overtage ansvaret for den andens liv og umiddelbare vanskelige livssituation. F.eks. kan man overveje forskellen på begreberne medlidenhed og begrebet med-lidenhed. At synes det er ”synd for” fru Jensen, at hun har det svært. At have ”medlidenhed” med fru Jensen er i grunden ikke det, hun har brug for, det hjælper hende ikke grundlæggende. At være med-lidende med fru Jensen er en anden indstilling at have til hende. Man forholder sig til


hende på en anden måde, hvor hun bevarer ansvaret for sit eget liv og for sin egen skæbne. Vi skal ikke overtage ansvaret for hendes skæbne, ikke trøste hende på en måde, så hun slipper af med sin smerte, sorg og ensomhed. Hendes smerte er ikke min smerte, men jeg kan som hjælper føle og fornemme hendes smerte, ensomhed og dybe afmagt, fordi den korresponderer med de eksistentielle vilkår, som vi alle er underlagt.

Vi kan ikke fritage det andet menneske for sorg og smerte Men vi kan være lyttende, nærværende til stede der, hvor smerte, sorg og ensomhed kan opleves mest ubærlig og uovervindelig. Det er således overordentlig vigtigt at være bevidst om egne reaktioner på mennesker i dyb sorg og krise. Dvs. nødvendigt med selvindsigt og dermed kendskab til egne smertefulde forhold og kendskab til egne grænser.

Man skal kunne sige fra, hvis opgaven bliver så vanskelig, at den ligger umiddelbart uden for ens egen formåen. Man skal vide, hvor man kan hente øjeblikkelig støtte og hjælp og kunne bede om hjælpen, hvis den er påkrævet. En god portion selverkendelse er et godt fundament i forhold til bearbejdning/mestring af egen sorg. Man skal kunne være til stede og rumme tabufølelserne. Dvs. være indstillet på at være åben og fordomsfri over for at tale om de mest belastende følelser, som nære pårørende kan være skræmte og tilbageholdende over for at drøfte med den efterladte (jvf. afsnit om Tabufølelser).

Desuden skal man kunne vurdere, hvornår belastede, traumatiserede efterladte skal henvises til og behandles af professionelle.

Sorggruppearbejde set i det rette lys er livsbekræftende

Det kan være en berigelse at være tæt på mennesker, der ”rejser sig” igen efter at have været tynget og dybt nedbøjet af sorg og savn. Det skal understreges, at det ofte er en stor livsbekræftende oplevelse at være vidne til den forandringsproces, der lidt efter lidt finder sted hos en tidligere svært sorgramt ældre. Tårer kan blive afløst af grin, højt humør, livslyst og gå-på-mod. Processen går ofte frem og tilbage. Den ældre lærer, at tilbagefald og nedture er naturlige, og alle i gruppen er vidne til, at det trods alt går støt fremad. Samhørigheden i gruppen forstærkes af, at man deler skæbne, også sorgens frem- og tilbagebevægelser. At se fornyet håb og livsmod pible frem, at se den ældre åbne sig mere og mere for omverdenen, få livsmod og engagement tilbage, det gør selve arbejdet med Sorg- og Livsmodsgrupper dybt meningsfuldt. Ligeledes er det opløftende og meget inspirerende at opleve, når en erfaren deltager med stor selvindsigt og overskud videregiver sin dyrtkøbte sorg- og livserfaring til en nyankommen deltager.

Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte | 35


Initiativer til aktiviteter, der kan appellere forskelligt til målgruppen Begrebet sorggruppe kan virke skræmmende for nogle

Det er en udbredt erfaring ikke blot fra dette projekt, men også fra andre initiativer, der retter sig imod målgruppen, at det kan være overordentlig vanskeligt at få skabt en tillidsfyldt kontakt til mange af de sårbare og svært sorgramte ældre. Det er en opgave med flere løsningsmuligheder. Derfor kan det være relevant, hvis man som forening påtænker Sorg- og Livsmods-tilbud til de berørte, at gøre sig nogle vigtige overvejelser over forskellige tiltag, som evt. kunne skabe kontakt til de mere sårbare ældre efterladte, som ikke finder betegnelsen ”Sorggruppe” relevant, måske tværtimod skræmmende. Det er ikke ligetil, erfaringen viser, at der skal ”mange kneb til” for at få skabt kontakt med sårbare efterladte. Død og sorg er uundgåelig i menneskelivet, samtidig er det tydeligvis eksistentielle emner, der er vanskelige at håndtere, og for mange mennesker er det som nævnt et tabubelagt område, man helst skubber fra sig. Tab af en elsket person og det at være knust af sorg og ”helt ude af sig selv” er en situation, der for nogle helst skal forties, skjules og gemmes væk. Også fra sorggruppeprojektet ved vi, at der hersker stor berøringsangst, blufærdighed og tilbageholdenhed i forhold til at berøre sådanne mere intime livsemner, for ikke at tale om at tage kontakt til en sorggruppe. Således har vi haft flere henvendelser til sorgprojektet, hvor vi senere måtte konstatere, at de pågældende personer alligevel ”fortrød” og ikke mødte frem til det aftalte samtalemøde. Det var, når det kom til stykket, alligevel for svært for den pågældende at tage mod til sig.

36 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

I vores forsøg på at tage højde for den realitet, at begrebet Sorg- og Livsmodsgruppe for nogle kan have en negativ klang, måske frastødende undertone eller signalværdi, forsøgte vi at eksperimentere med andre måder at kommunikere budskabet ud på, der måske kunne appellere anderledes og måske mere positivt til målgruppen.

Erfaringer med temamøder

Et temamøde om Sorg- og Livsmodsgrupperne i jan. 2007 gav stof til eftertanke ind i denne sammenhæng. Mødets titel var: ”Den største sorg i verden her er dog at miste den man har kær”. På dette temamøde var formålet direkte at fortælle om Ældre Sagens gode tilbud om samtaler, samvær og deltagelse i forskellige trivselsaktiviteter for ældre efterladte. Det var naturligvis også målet at rekruttere flere sorgramte til et tilbud, som allerede mange på det tidspunkt havde haft gavn og glæde af. På mødet skulle tidligere og nuværende sorggruppedeltagere fortælle om, hvad det positivt havde betydet for dem hver især at dele sorg, savn og ensomhed med andre i samme situation. Mødet var annonceret bredt i relevante medier. Indholdsmæssigt var det en succes. Desværre mødte kun ganske få op til mødet. Budskabet nåede ikke frem, blev på en måde ”ikke opfanget” eller modtaget af temamødets egentlige målgruppe, konkluderede vi. Vi måtte prøve os frem med andre ”tiltrækkende” formuleringer, andre kontaktforsøg. I forbindelse med sorggruppeprojektets officielle opstart i juli 2007 blev der planlagt et nyt temamøde


Sorg- og Livsmodsgrupper for ĂŚldre efterladte | 37


med henblik på dels at informere om sorggruppetilbudet, dels at rekruttere deltagere til opstart af flere sorggrupper. Belært af erfaringerne tidligere på året blev ideen til det nye temamøde tænkt anderledes. Fokus skulle flyttes væk fra sorg, savn og ensomhedssignaler og associationer.

Temamøde: Enlig og Aktiv Temamødet handler om det at være aktiv som enlig. På mødet vil en række personer fortælle om deres engagement i forskellige frivillige aktiviteter. Fælles for dem er, at de er blevet alene. På mødet vil de frivillige hver især fortælle om, hvad det har betydet for dem at være optaget af forskellige aktiviteter, der kan være til gavn og glæde for andre ældre borgere. Kom og hør om hvordan det er en berigende og udfordrende oplevelse at være aktiv/frivillig.

Temamødets titel: Enlig og aktiv skulle appellere mere direkte til deltagernes selvopfattelse ikke som nedtrykte, tabsramte eller ”hjælpeløse” sørgende. Titlen sigtede derimod mere til potentielle frivillige, hvis egenskab og kvalifikation var, at de netop var enlige. Med overskriften på dette temamøde forsøgte vi at tale mere til de enliges fremadrettede handlekraftige status og identitet med nye muligheder og potentielle gode oplevelser, der lå og ventede. Samtidig fortalte inviterede gæster om deres frivillige arbejde, og deltagere fra Sorg- og Livsmodsgrupperne fortalte ligeledes meget personligt om, hvordan de selv var kommet videre i livet som enlige bl.a. ved hjælp af nye netværk gennem frivilligt arbejde.

38 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

Mødet blev igen en succes, men denne gang blev målet i høj grad nået. 26 enlige deltog interesseret i dette møde. At være en hjælpende hånd på den ene eller anden måde, at bidrage til at gøre en forskel for andre samtidig med, at man deltager i fællesskaber og nye netværk, kan for mange være en vigtig måde, man som enlig kommer videre med et nyt livskapitel. Formålet med mødet var at inspirere eventuelt kommende frivillige til at engagere sig i en opgave lille såvel som stor. Det følgende er spørgsmålene til de frivillige, der var inviteret til temamødet for at fortælle om deres arbejde. Spørgsmålene var kun tænkt som inspiration. Hvorfor blev du frivillig, der hvor du nu er? Hvad var baggrunden for, at du gik ind i det arbejde? Hvad laver du, hvad går dine forskellige arbejdsopgaver ud på? Var du aktiv som frivillig, før du blev alene? Det at være involveret i frivilligt arbejde, hvad har det især betydet for dig, efter at du mistede din ægtefælle eller en nær pårørende? Har du kendskab til om der er brug for frivillige, der hvor du arbejder? Hvad har man i det hele taget ud af at være frivillig? Frem for alt er det mit håb, at du vil medvirke til at give andre en god oplevelse af det at være frivillig aktiv. Jeg regner med, at der bliver serveret kaffe og ostemadder. Vi skal også synge et par gode sange.

Koordinator for livsmodsaktiviteter

Hvis man f.eks. ikke har de tilstrækkelige ressourcer eller mod på selve ledelsen af Sorg- og Livsmodsgrupper for efterladte, kan det anbefales at iværksætte organisering af særligt tilrettelagte aktiviteter for ældre efterladte.


Som nævnt er det erfaringen fra dette projekt, at mange sårbare ældre efterladte i høj grad har brug for støtte og opbakning til at lære at etablere nye sociale netværk også sammen med andre enlige. Det er erfaringen, at deltagelse i gode livsbekræftende oplevelser, samvær med ligestillede, også kan have en form for sorgbearbejdende betydning for mange enlige, som savner opløftende selskab med andre, men som har svært ved selv at være opsøgende over for disse sammenhænge. Det kan derfor anbefales, at en organisation eller forening, der tilbyder aktiviteter for seniorer, gør en særlig indsats for, at ældre efterladte ikke skal føle sig ensomme og uvelkomne i foreningens fællesskabsaktiviteter. Erfaringen fra dette projekt synliggør også, at enlige er særlig sårbare over for sammenspiste og selvtilstrækkelige grupperinger eller aktiviteter. Mange ensomme ældre efterladte magter ikke at tage initiativ, være udadvendte og socialt opsøgende. For at forebygge dette kunne man i foreningen f.eks. udpege en eller flere kontaktpersoner, der kunne være særlig ansvarlige for at tage imod ældre efterladte, som enten selv opsøger foreningen/organisationen eller som evt. henvises af læge, psykolog, pårørende eller andre. Den/de ansvarlige personer sørger for at integrere den enlige i den pågældende aktivitets fællesskab. Sørger for i en kortere periode at være særlig opmærksom på at tage vel imod den enlige ældre, hver gang hun/han møder op. Den enlige guides på en måde ind i aktiviteten eller guides måske fra en aktivitet til den næste. Målsætningen er her hjælp til selvhjælp og at medvirke til at skabe fremtidshåb og fornyet livsmod hos ensomme ældre efterladte, at forebygge isolation og være med til at afhjælpe den barriere, det er for mange ældre at skulle vænne sig til at gå ud alene, især i den første tid efter tabet af ægtefællen.

Mænd og sorg

For at afhjælpe og forebygge den isolation og ensomhed, som mange mænd kan være fastlåst i efter tabet af deres ægtefæller, og for netop at tage højde for mange mænds anderledes måde at tackle sorg og tab, har det været relevant at forsøge at afprøve en aktivitet, der kunne hjælpe med at skabe kontakt med andre ligestillede mænd. Det er målet med kontakten, at den på sigt kunne udvikle sig til fællesskab og kammeratskab, der så senere kunne danne udgangspunkt for samtaler også omkring sorg, savn og ensomhed. Udgangspunktet kan i første række være fælles oplevelser, man har deltaget i, og som kan åbne op for diskussion og senere forhåbentlig dannelse af netværk. Hygge og fællesskabet kan være den gevinst, der muligvis kan bryde den isolation, mange efterladte mænd lider under. Der kan eksperimenteres med forskellige former for aktiviteter, som kan appellere bredt til især enlige mænd, men evt. også blandede grupper af enlige. Aktiviteterne afhænger naturligvis af de frivilliges engagement og interesse.

Forslag til Sorg- og Livsmodsaktiviteter for enlige mænd Fast aktivitetsdag torsdag. Fast program for dette “torsdags-koncept”. Evt. fast mødetid og -sted. Der bydes evt. på en kop velkomstkaffe. En udflugt/oplevelsestur er planlagt. Man går eller kører med bus.

Eks. på udflugter: Besøge Antikmuseet m. rundvisning. Besøge Møntmestergården og/eller Apotekerens hus m. rundvisning i Den Gamle By.

Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte | 39


Besøge Statsbiblioteket og få en rundvisning af overbibliotekaren. Besøge Rådhuset og få en rundvisning af en tidligere medarbejder. Besøge Besættelsesmuseet og/eller Vikingemuseet under Nordea Bank Store Torv. Besøge Politigården, Brandstationen eller Falckstationen og få en rundvisning af en tidligere medarbejder. Besøg på stor virksomhed på Havnen v/tidligere medarbejder. Oplevelses- og motionsnaturtur. “Spis dig glad” Efter oplevelsesturen vender man tilbage til Ældre Sagen og deltager i fælles frokostspisning, hygge og en snak ved bordene. Har man mere lyst og overskud, kan man tage til Torsdagsunderholdning i Ældre Sagen. Der er også mulighed for beslutning om fællesspisning ude på spændende billige madsteder i byen, på lokalcentre eller Musikhusets Kantine, Stakladen m.v. Man kan evt. aftale at mødes på “oplevelsesturen”. Vedr. betaling: deltagerne betaler for egen frokost dvs. 25 kr., hvis det er i Ældre Sagens regi - det andet skal være gratis. Man kan også mødes til morgenkaffe i Café Nicolai. Stikordene for denne type trivselsaktivitet for enlige mænd er: - Det kan være godt at komme hjemmefra. Samvær, hygge, fælles oplevelser at tale om, fællesspisning, mere aktivitet, bevægelse, mindre snak om de svære ting. Det kan måske komme “hen ad vejen”. - Muligheder for snak mand og mand imellem. - Frivillige mænd fra Ældre Sagen kunne evt. på skift deltage i arrangementerne som “sjælesørgere”/ samtalepartnere ved bordene. 40 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

Erfaringer fra Sorg- og Livsmodsaktiviteter for mænd Erfaringerne fra forsøg med Sorg- og Livsmodsaktiviteter for enlige mænd gav foreløbig ikke det forventede resultat, hvilket vi var forberedte på. Aktiviteten var annonceret som ”Bytur for mænd” i månedsoversigtskalenderen i JyllandsPosten og Århus Stiftstidende. Desuden blev tilbudet nærmere omtalt i den lokale avis ”Århus Onsdag” under overskriften ”Mad og kultur for enlige mænd”. Desuden har der været opslag om aktiviteten på udvalgte lokalcentre, en sundhedsklinik samt i seniorboligerne på Langenæs. Det har altså foreløbig ikke været muligt at få skabt kontakt til denne aktivitets målgruppe.

Forsøget har imidlertid givet anledning til at afprøve andre muligheder for at få kontakt med de enlige mænd. Frivillige interesserede mænd i Ældre Sagen har efterfølgende holdt et møde for at tage udfordringen op ved at komme med forslag til aktiviteter, der kunne tiltrække de enlige mænd. Pt. arbejder gruppen på planlægningen af et nyt ”mandetræf”, ud fra erfaringer og forslag fra en kommunal medarbejder, der har erfaring med målgruppen. Et betydeligt tættere samarbejde med Kommunens frontpersonale omkring selve kontakten til målgruppen vurderes som en nødvendighed. Annonceringen skal på baggrund af denne erfaring være langt mere intensiv, dvs. at tilbudet f.eks. kan lægges frem på samtlige sundhedsklinikker i byen, annonceres bredt i lokalcentrenes blade til borgerne i lokalområderne og slås op på utraditionelle steder, hvor enlige mænd typisk holder til.


Sorg- og Livsmodsgrupper for ĂŚldre efterladte | 41


Vigtige støttefunktioner for frivillige ledere af Sorg- og Livsmodsgrupper En støtte- eller baggrundsgruppes funktioner og opgaver

Ved beslutningen om etablering og opstart af Sorg- og Livsmodsgrupper under ledelse af frivillige i foreningsregi, er det af central betydning, at den pågældende forening eller organisation helt tydeligt bakker op om denne nye aktivitet. Det er simpelthen nødvendigt af hensyn til de frivillige, der skal løfte denne opgave. Det må anbefales, at foreninger eller frivillige organisationer opretter en ”støtte- eller baggrundsgruppe”, hvis medlemmer netop har enten faglig eller stor personlig interesse for området, og som kan bakke de frivillige ledere af Sorg- og Livsmodsgrupper op. Det er vigtigt at være opmærksom på, at opgaven har en særlig karakter, fordi vi har med grupper af sårbare ældre at gøre. I modsætning til de aktiviteter i foreningerne, der som oftest tiltrækker de ressourcestærke og selvhjulpne ældre. Det er også erfaringen fra dette projekt i Ældre Sagen i Århus, at selve tilbudet, der annonceres bredt, også vil tiltrække mennesker, der har andre personlige problemer end tab af ægtefælle eller voksne børn. Støttegruppen vil f.eks. her kunne være en vigtig hjælp og aflastning for sorggruppelederen. Det kunne dreje sig om en til flere samtaler med en særlig udsat, sårbar ældre, som evt. kunne hjælpes til andre mere relevante tilbud for den ældre. Mennesker kan sørge og virkelig være i nød på mange forskellige måder. Tabet af f.eks. netværk

42 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

og sociale færdigheder kan for nogle betyde dyb afmagt og ensomhed. Projektet har således været i kontakt med mennesker, hvis største problem og sorg var ensomhed, savnet og manglen på nærvær, fællesskab og fortrolighed i samvær med andre. Disse personer, som man kan sige i princippet ligger uden for tilbudets målgruppe, har krav på at blive afvist fra Sorg- og Livsmodsgruppen på en fair måde. ”Taget ved hånden” og vejledt til en sammenhæng, en aktivitet, som matcher bedre til borgerens særlige behov. Det er et eksempel på en svær opgave, en vanskelig samtale, hvor en person muligvis skal afvises med sit ønske om deltagelse i en bestemt sammenhæng. Det er nogle gange det rigtige at gøre det beklagelige. Sorg- og Livsmodsprojektet har således appelleret til nogle enkelte personer i form af et håb om at kunne få hjælp til at ændre deres måske fastlåste og afmægtige livssituation. Det er vigtigt for den frivillige leder at være opmærksom på, at vanskelige situationer og/eller samtaler med særligt udsatte ældre med tunge personlige problemer kan være en anstrengende udfordring, fordi man som frivillig hjælper i sådanne situationer kan føle sig afmægtig. En fra støttegruppen kan evt. overtage den videre visitation af den ældre.


Som nævnt kan det anbefales at udveksle sådanne erfaringer og uforudsete henvendelser med et eller flere medlemmer fra støtte- eller baggrundsgruppen, som vil kunne være til rådighed med sparring, støtte og vejledning, så sorggruppelederen ikke alene skal tumle med tanker om, hvorvidt han eller hun gjorde eller sagde det rigtige og bedste.

En støtte- og baggrundsgruppe kan hjælpe med til at sikre, at igangsætteren bevarer gejsten, og at lysten til at fortsætte arbejdet med Sorg og Livsmodsgruppen forbliver intakt. Styregruppen for dette forsøgsprojekt har i høj grad bidraget med faglig kvalificeret såvel som personlig sparring.

I selve opstartsfasen, hvor et projekt som dette skal sættes på skinner, har det været overordentlig vigtigt med støttepersoners vedholdende og uvurderlige opbakning. Det er bestemt ikke sikkert, at en frivillig igangsætter, der måske brænder for opgaven og tilmed har den gode vilje, også er ”en ørn” til de mere praktiske administrative opgaver. Her er baggrundsgruppens støttende funktion afgørende. De administrative opgaver kan f.eks. dreje sig om kendskab til projektmidler og støtteordninger - private såvel som offentlige. Udarbejdelse af projektbeskrivelser og udfyldelse af ansøgningsskemaer. Selve styringen af økonomiske midler til projektet kræver i de fleste tilfælde hjælp og støtte fra en til flere personer i en baggrundsgruppe. Støttepersonerne skal have viden og særlig interesse for opgaven og således være til rådighed i baggrunden, når rutiner skal afprøves og holdbare rammer for et beskrevet Sorg- og Livsmodstilbud skal etableres. I en opstartsfase er det særlig betryggende at have en slags sikkerhedsnet i støtte- eller baggrundsgruppen. Nogle behjælpelige mennesker der også kan afdæmpe eller afværge noget, der evt. går i hårdknude for den frivillige leder. Energidrænende negative situationer kan således stoppes og bearbejdes hurtigt ved hjælp af støttegruppens gode, kvalificerede sparring.

Let adgang til supervision

Hurtig adgang til supervision kan ligeledes være en væsentlig støtte for den frivillige leder. Det kan ikke undgås, at man som leder af Sorg- og Livsmodsgrupper bliver påvirket på den ene eller anden måde af at være vidne til den smerte og lidelse, som mange sårbare ældre er udsat for. Med jævne mellemrum skal den frivillige leder således have mulighed for at få gennembearbejdet tanker, følelser og oplevelser, som udspringer af Sorg- og Livsmodsarbejdet med en supervisor. Man må ikke som leder tumle med tunge, tilbagevendende tanker og grublerier, som direkte kan tilbageføres til det frivillige arbejde i Sorg- og Livsmodsgruppen. Let adgang til supervision giver samtidig mulighed for faglig og personlig inspiration, der i høj grad er med til at kvalificere den frivillige leders arbejde med sorgramte ældre efterladte. I Ældre Sagen i Århus er det således Århus Kommune, der finansierer den professionelle supervision, der måtte være behov for, fordi Ældre Sagens Sorg- og Livsmodsgrupper indgår i et kommunalt netværk med andre foreninger, der tilbyder Sorgog Livsmodsgrupper.

Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte | 43


Samarbejde mellem det offentlige og den frivillige forening

Et frugtbart samarbejde imellem det sundhedsfaglige personale og den frivillige kan på sigt i høj grad vise sig at være forebyggende og sundhedsfremmende. Samarbejdet kan være den vigtige støttefunktion, der gør det muligt at skabe kontakt med udsatte ældre efterladte. Et eksempel på et vellykket samarbejde skal her fremhæves: Jeg blev inviteret til et besøg på Saxild Strand, der er Århus Kommunes rekreationstilbud til byens ældre borgere. Formålet var at fortælle om Sorg- og Livsmodsgrupper til kursisterne på Saxild Strand. Fire fra Ældre Sagens Sorg- og Livsmodsgruppe medvirkede desuden til, at der opstod en fin dialog med erfaringsudvekslinger imellem os og deltagerne fra Saxild Strand. Personalet havde sørget for at hjælpe en ældre efterladt, der var dybt berørt af ægtefælles død kort tid forinden, til at få kontakt med os fra Sorg- og Livsmodsgruppen. Det var hensigten, at den sorgramte efter opholdet på Saxild Strand skulle kontakte os for at komme med ind i sorggruppefællesskabet i og med, at hun nu havde mødt os og fået tryghed og tillid til os. Vi udvekslede telefonnumre, og jeg afventede at høre fra hende. Det skete imidlertid ikke. Derfor kontaktede jeg den pågældende på telefon. Hun var meget glad for, at jeg havde taget dette initiativ. Vi aftalte, at hun skulle komme til en personlig samtale. På mødestedet ventede jeg på hende, da hun steg ud af bussen. For som hun sagde under samtalen: Jeg havde ikke selv henvendt mig igen selv om det var en aftale imellem hende og os fra sorggruppen.

44 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

Eksemplet fortæller lidt om, hvor svært det kan være for ældre sorgramte at tage mod til sig og opsøge hjælp. Andre personer, der har kendskab til den ældre efterladtes særlige behov, kan således være vigtige nøglepersoner, der kan få afgørende betydning for den ældres fremtidige sundhed og livskvalitet. Mødet og samarbejdet med personalet fra Saxild Strand har i dag betydet, at den pågældende er blevet en del af Sorg- og Livsmodsgruppens fællesskab. En tydelig forandring er allerede sket. Hun har flere gange givet udtryk for, hvor glad hun er for at være en del af gruppen i dag. Da hun netop ikke har så meget familie og omgangskreds, var hun således tidligere henvist til al for megen ensomhed og tomhed efter ægtefællens død.


Sorg- og Livsmodsgrupper for ĂŚldre efterladte | 45


Deltagerevalueringer Udtalelser fra deltagere i Sorg- og Livsmodsprojektet

Deltagerne har fået udleveret nedenstående spørgsmål. Deres skriftlige svar er sammenfattet nedenfor. Deltagernes besvarelser af spørgsmålene er uafhængigt af hinanden næsten enslydende. De giver alle udtryk for, at de er kommet videre i deres liv. Og de understreger gentagne gange, at det er mødet, samværet med ligestillede, der har haft den største og afgørende positive betydning for dem. Det at møde sand forståelse, accept og støtte fra mennesker i samme situation har for de fleste været et vendepunkt i deres sorgforløb. Gruppefællesskabets opbakning, trygheden, åbenheden og tilliden fremhæves af samtlige deltagere som det, der gav håb og fornyet livsmod. Nogle af deltagerne fortæller om, hvordan deres hverdag går, nogle skriver, de er blevet mere aktive, mens andre har gang i mange fritidsinteresser. En deltager skriver f.eks. som svar til de indledende spørgsmål: ”...havde ekstremt brug for omsorg og forståelse, men var for psykisk nedslidt og oprevet til hverken at håbe eller forvente nogen farbar udvej.” En anden deltager svarer på samme spørgsmål: ”... jeg skulle ud, da min mand døde …tale med andre, der havde det ligesom mig”. På spørgsmålet: “Hvordan er du selv kommet videre?” lyder svaret fra en deltager ”... jeg prøver at ville men det er svært”. En anden deltager svarer: ”Er blevet mere glad efterhånden og fundet ud af at leve videre med det at være alene…” Deltagerne er typisk også ivrige efter at give deres gode oplevelser og erfaringer videre til nye sørgende. 46 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

“Hvad er dit bedste råd til andre i samme situation som dig?” Et svar lyder: ”Sorgen tager tid - lad den få den tid. Find andre som også har en sorg, og det allervigtigste tal meget om den! Og græd den ud, så meget det lader sig gøre, en dag vil der være længere imellem grædeturene. Lær dig selv at acceptere, at nu er livet forandret, at et ”Nyt liv” er på vej og at det forhåbentlig giver glæde, mod samt styrke til at komme videre. Forstå, at for nogen går det hurtigt med denne proces og for andre går det langsomt, men at det til sidst og med tilbageblik er bedre og til at udholde, selv om savnet aldrig forsvinder”. En anden deltager svarer på samme spørgsmål: ”Søg råd og hjælp, hvor den findes, men vær selv mest mulig aktiv i sorgarbejdet, selv om det gør ondt. Det er en proces, som den sorgramte skal og må igennem, og det lønner sig at holde ud”.

Spørgsmål til tidligere og nuværende sorggruppedeltagere: Målet med spørgsmålene og dine besvarelser er også, at du kan være med til evt. at give andre mod på at være med i en Sorg- og Livsmodsgruppe, hvor det vigtigste er fællesskabet med andre, der også har mistet. I fællesskabet genkender og genoplever man hos hinanden det, der i sorgen er allermest smertefuldt. Man opdager måske, at man frem for alt ikke er alene med sorgen over tabet. I fællesskabet har man mulighed for at støtte og opmuntre hinanden - være gode rollemodeller, vejvisere, rådgivere. Vække livsmodet hos hinanden.


Hvad fik dig til at kontakte en sorggruppe? Hvad havde du brug for - hvad forventede/håbede du? Hvordan har det været for dig at være med? Fællesskabet med de andre i gruppen, der ligesom dig har oplevet dyb sorg, savn og ensomhed, hvad har det fællesskab betydet for dig? Har du fået støtte og inspiration til at komme lidt videre med sorgen i dit liv? På hvilken måde har du fået støtte og opbakning til din sorgproces? Hvordan er du selv kommet videre? Har du fået mere mod på og lyst til at deltage i en eller flere fritidsaktiviteter?

Eller har du fået mere lyst til at genoptage dine tidligere fritidsaktiviteter? Er du blevet mere aktiv i din hverdag? Hvad deltager du i i løbet af ugen? Sammenlign med hvordan din uge så ud tidligere. Vil du skrive et par ord om det? Ud fra dine egne erfaringer/oplevelser, - hvad mener du er til størst hjælp for mennesker, der er i sorg? Hvad kan omgivelserne bedst bidrage med? Hvad er dit bedste råd til andre i samme situation som dig? Spørgsmål til helbred. Er der sket en forandring med dit helbred fysisk/ psykisk, efter at du har mistet?

Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte | 47


PR - og omtale i medier

Pjecer, Ældre Sagens kursusprogram, opslag vedr. temamøder, div. følgebreve til potentielle kommunale samarbejdspartnere m.m. Artikel målrettet relevante fagblade m.m. Materiale kan rekvireres hos: Ældre Sagen i Århus Vester Allé 8, 8000 Århus C www.aeldresagen.dk/aarhus midt@aeldresagen-aarhus.dk tlf: 8613 0926 Eksempel på følgebrev (se side 50) Artikel i Århus Stiftstidende 25. aug. 2007 (se side 51) Artikel i Århus Stiftstidende 25. aug. 2007 (se side 52) Artikel i ”Aktiv” Ældre Sagen Nr. 6 Nov. 2007 (se side 55) Artikel i ”Aktiv” Ældre Sagen Nr. 7 Juni 2008 (se side 56) Artikel i ”Hjemmet” (se side 58) DR-Dokumentar udsendelse optaget i marts og april forventes sendt i efteråret 2008

48 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte


Litteratur til inspiration: ”Rørt, ramt og rystet” Supervision og den sårede hjælper, S. Bang, Nordisk Forlag 2002 ”Sørgetid” En bog om at miste, Bente Chemnitz, Forum 2003 ”En skygge af kærlighed” Tanker i sorgen, Lars Bjørklund, Unitas forlag 2006 ”I sorgen” Lars Bjørklund, Unitas forlag 2007 ”Med stjerner i håret” Eva Bostrup, Forlaget Ådalen 2006 ”Sorgdigte” Knud- Erik Engelstoft, Forlaget Ådalen 2008 ”Roserne vokser i dale” Temaer i sjælesorg, R. Nielsen og M. Kaasgaard, Unitas forlag 2000 ”Sorg – livets trofaste følgesvend” I. E. Lauridsen, Frydenlund 1994 ”Når håbets grene bliver livets træ” Om sorgens ansigter og dens bearbejdelse, N. og S. Sønderbo, Unitas forlag 1990 ”Giv dig tid til at sørge” Livsgnister, Forlaget Buster 2000 ”Vejen ud af krisen”- en håndbog i psykisk førstehjælp, Dansk Røde Kors 2001 ”Den nødvendige smerte” Om tab, sorg og adskillelsesangst, M. Davidsen-Nielsen og N. Leick ”Kære Anne Stine – breve til en engel” Dagbogsnotater og digte af H. Lauge Petersen efter tabet af hans datter. Psykolog Nyt: Efterladte risikerer PTSD Nr 17, 2007 ”Liv” Århus Amt, Om Sundhedsfremme og forebyggelse: Tema: ”Sociale netværk og sundhed” 2004 , 3 ”Når livet bliver for langt” En film om selvmord blandt ældre. 2006 Selvmordstruede ældre efterladte er et udbredt og alment kendt begreb, der har været omtalt i offentligheden ved flere lejligheder. Derfor kan det anbefales, at alle kommende ledere af Sorg- og Livsmodsgrupper har set denne film.

Forsøgsprojektets styregruppe

Styregruppen har bestået af de social-humanitære ledere i Ældre Sagen i Århus: Per Hoff, Esther Bros, Hanne Tofte, Inga Hansen, Inger Nabe-Nielsen, Birte Vixø samt Ældre Sagens formand Tove Jørvang og Tina Gerling Thomsen (Foreningsbutikken i Århus Kommune) Hermed en stor tak til alle for meget kompetent, støttende, inspirerende vejledning og opbakning til Sorg- og Livsmodsprojektets fortsatte udvikling i Ældre Sagen i Århus. Henvisning til kilde (Dansk Psykolog Nyt nr. 17, 2007) Nyere psykologiske undersøgelser peger netop på, at tab, sorg og den radikale ændring af tilværelsen, - der næsten kan sammenlignes med en “indre naturkatastrofe”, - er så stor en overvindelse og belastning, at nogle sårbare ældre efterladte kan være i stor risiko for at udvikle Post Traumatisk Stress. Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) er således langt mere udbredt blandt efterladte ægtefæller end hidtil antaget. Det tyder de foreløbige forskningsresultater på, som Aarhus Universitet er i gang med inden for dette område. Endvidere hedder det i følge tidligere undersøgelser, at de ramte ældre blandt andet er mere syge, er oftere indlagt, bruger mere medicin og dør tidligere. Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte | 49


Pjece vedlagt til Områdechefen

Sorg- og Livsmodsaktiviteter for ældre efterladte har givet positive tilbagemeldinger At være med i fællesskabet i en Sorg- og Livsmodsgruppe har vist sig at være til stor hjælp og støtte for de mange ældre efterladte, vi er i kontakt med. Ældre Sagens mange gode erfaringer gennem mere end 3 år med Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte har vakt interesse hos mange, herunder Socialministeriet og TrygFonden, som har støttet projektet. Det er alment kendt, at mange ældre, når de mister deres ægtefælle, rammes og rystes af dyb sorg, savn og ensomhed, der kan få mere alvorlige helbredsmæssige konsekvenser for ellers friske og selvhjulpne ældre, hvis vi ikke er tilstrækkelig opmærksomme på dette område Efter tabet af ægtefællen kan den nye, uvante alene-tilværelse for mange ældre indebære en kolossal livsomvæltning, som kan være vanskelig og smertefuld at tackle. Måske har nogle ældre en tendens til netop at isolere sig på grund af sorg, savn og ensomhed. I Sorg- og Livsmodsprojektet kender vi disse problemstillinger særdeles godt, som mange ældre kæmper med ofte meget alene og unødigt længe. Vi ved også, at fællesskab med andre i samme situation kan gøre en forskel, give et væsentligt skub og frem for alt give fornyet livsmod og tro på fremtiden. Målet med denne henvendelse til alle medarbejdere, der på den ene eller anden måde kommer i kontakt med ældre borgere, der er blevet alene, er forebyggelse, sundhedsfremme og livskvalitet til ældre, der lider under sorg, savn og ensomhed. Vi håber hermed, at kendskabet til dette tilbud vil blive udbredt og være til støtte, gavn og glæde for endnu flere ældre efterladte. For yderligere information omkring Sorg og Livsmodsgrupper kan jeg henvise til et større interview med en af deltagerne i Århus Kommunes Informationsavis 3. Halvleg, der udkom i marts 2007, samt til en stor avisartikel i Århus Stiftstidende den 25. august 2007. Hvis det har jeres interesse, vil jeg gerne komme og fortælle om ovennævnte erfaringer. Ligeledes står jeg til rådighed for en personlig samtale med personer, der evt. ønsker at vide mere om Ældre Sagens tilbud til sorgramte ældre. Venlig hilsen Vibeke Mejer Jensen Ansvarlig for Sorg- og Livsmodsgrupper under Ældre Sagen i Århus

50 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte


Svært at overvinde sorgen Ældre Sagen i Århus får statsstøtte til sorgprojekt, der kan danne skole i hele Danmark.

Vibeke Mejer (tv) leder af et sorg-tilbud snakker med Eva Andersen. Ældre Sagen. Foto: Flemming Krogh Af Michael Dalsager - mida@stiften.dk - Århus Stiftstidende 25/08-2007

Hjælpen er så nær - og alligevel så fjern.

Nr. 1 - Marts 2007

For det kan være et livsværk at overvinde sorgen efter den tabte partner. Sådan lyder erfaringerne fra Ældre Sagen i Århus, der i et par år på frivillig basis har tilbudt sorggrupper til ældre efterladte. - Flere fortæller, at de ikke havde lyst eller kunne tage sig sammen til at komme. Men som de siger: “Jeg tvang mig til at komme”, fortæller projektleder Vibeke Mejer Jensen. Det frivillige arbejde kommer nu ind i mere faste rammer. Ældre Sagen har søgt og fået en pose penge bevilget fra Socialministeriet, der gør det muligt at koncentrere indsatsen endnu mere det kommende år. Erfaringerne munder måske ud i lignende tilbud flere steder i landet.

Chok og sorg

Et kendetegn for de fremmødte er, at de er i dyb sorg, nogle decideret i chok. - I sorggruppen bliver de forstået og oplever, at de ikke er totalt alene. Det er jo, hvad de føler - en forfærdelig ensomhed og forladthed, som de kæmper med oven i sorgen, fortæller Vibeke Mejer Jensen. Mange efterladte oplever også, at venskaber falder fra, når et par bliver til én. Og at børnene bliver utålmodige og irriterede efter en tid. Et andet mål med projektet er, at de efterladte får nye kontakter og venner gennem sociale aktiviteter. Faktisk kan Vibeke Mejer Jensen berette om to kvinder, der er endt som hinandens hjerteveninder.

De stærke ældre

Når det er sagt, sidder der - ifølge Ældre Sagen - fortsat mange tilbage med en ubearbejdet sorg. Til dato har kun 25 benyttet sig af det frivillige sorgtilbud - og flest har været kvinder. Et andet kendetegn er, at det er de ressourcestærke ældre efterladte, der søger hjælpen. - Og hvad så med alle dem, der ikke magter at henvende sig selv. Vi ved, at de sidder derude og er dybt fortvivlede og ensomme, siger Vibeke Mejer Jensen. Fremadrettet vil Ældre Sagen forsøge sig med målrettede sorgtilbud til mænd.

Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte | 51


Som at skilles i to dele Knud-Erik Engelstoft mistede sin hustru efter 49 års ægteskab. Nu flytter han fra “de forbandede stille rum”.

Knud-Erik Engelstoft og Malu var et halvt år fra guldbrylluppet, da hun bukkede under for kræften. Heldigvis fandt han en sorggruppe og en trodsig vilje til at hjælpe ham videre: - Jeg skal begynde mit liv med et nyt kapitel. Og så er det jo spændende, hvad der sker med det, siger han. Foto: Helene Bagger

Af Michael Dalsager - mida@stiften.dk - Århus Stiftstidende 25/08-2007 Knud-Eriks Malu døde på sin fødselsdag. 72 år gammel. Det var starten på et andet liv for Knud-Erik. Da ægtefællen en dag - uden varsel - drattede om i hjemmet i Beder, startede det stopur, som ingen har lyst til at kende tiden på. Det var kræft i rygmarven, og ægteparret vidste, at det ville tage livet af hende. - Vi vidste ikke, hvor lang tid det ville tage. Vores lille håb lå i, at det måske kunne vare år, husker 83-årige KnudErik Engelstoft. 14 seje måneder tog det. - Jeg var jo forberedt. Jeg så, hvordan hun sygnede hen, siger han. Tomrummet efter tabet var den pensionerede praktiserende læge ikke forberedt på. - Det er efter et langt liv sammen. Vi var gift i 49 og et halvt år, og vi troede, at vi skulle fejre guldbryllup. Det er svært at forklare, hvordan man oplever det. Det er som om, at man selv skilles i to dele. Man føler næsten, at man mister sin identitet. Og hvad skal man så? forklarer han lavmælt.

Et stort spørgsmål

Knud-Erik sidder for enden af spisebordet i stuen. På en grå formiddag er her kun lyden af køkkenuret, der tikker, og køleskabet, der summer. På en skænk bag ham står en række billeder af børn og børnebørn. De bor spredt i landet og sågar i Canada. Tilbage stod et stort spørgsmål for Knud-Erik: Hvordan skal jeg klare mig? - Så får man jo lidt hjælp fra det sociale system. De gør lidt rent hver 14. dag, og så kan jeg hente mad på Eskegården (lokalcenter, red.). Men det laver jo ikke om på ens sorg, siger han. Tilbage var også et hul i sjælen. - Det er svært at komme til at snakke med nogle, der rigtigt forstår, at man har en sorg. Det er der ikke noget at sige til, for man skal næsten prøve det, siger han. Tilfældigt faldt han over et tilbud om frivillig sorggruppe hos Ældre Sagen. Og så ringede han til lederen Vibeke Mejer Jensen. 52 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte


- Det var noget spontant. Jeg var i dyb sorg, og sorggruppe havde jeg aldrig tænkt over før. “Du prøver at ringe og høre, hvad hun er for en”, husker han med et grin. I sorggruppen og samtalerne fandt han forståelsen. - Man bliver klar over, at man taler samme sprog. At man er i samme situation, siger han.

Sorgdigte

Knud-Erik har også udtrykt sin sorg gennem 20 sorgdigte. - Det viste sig, at min sorg næsten udtrykte sig selv gennem nogle sorgdigte. Det letter... lidt, siger han. Igennem sit lange liv er det blevet til 300-400 digte i alt, der er skrevet til skufferne. Han kan slet ikke lade være. - De kommer bare sprøjtende ud af hovedet, som han siger det. De andre i sorggruppen har fået et hæfte med sorgdigtene. Knud-Erik henter et eksemplar og giver sig til at læse højt af digtet “Stakket livsmod”. - “...små forknyttede møder midt på køkkengulvet i et kraftløst kram uden ord...”, lyder den sidste sætning, han når at fuldende. - Nej, det gik ikke, siger han med en stille gråd og samler sig: - Nå, men sådan er det faktisk. Det gør måske ikke noget, at jeg tuder, for så kan I se, at det ikke bare lige er noget, der går over. Det bliver ved med at rive i én. Det er så dyb en følelse, den dybeste følelse, du kan opleve. Efter et langt liv, som man stort set synes, er lykkedes.

Forbandet stilhed

To års dagen for tabet rundede han for en måned siden. - Sorgen er bearbejdet - så godt som det nu kan lade sig gøre. Tilbage står alt det praktiske, ensomheden, forladtheden, stilheden... i de forbandede stille rum, siger Knud-Erik og slår ud med hånden i en viftende bevægelse. Som skal stilheden forsvinde... - Det går faktisk én mere på end selve sorgen. Jeg ved ikke, om du kan forestille dig det. At gå en uge her uden at se en kæft - ud over, når du skal hente din mad ved lugen derovre. Når man ellers har været et aktivt menneske. Stilheden bliver - i stedet er det ham, der forsvinder.

Til himmels

- Jeg skal til himmels, som han siger det. Ikke i guddommelig forstand. Ganske jordbundet gør han klar til at flytte. Den lokale EDC-mægler har sat et skilt i jorden uden for det lille røde rækkehus. - Jeg har fået en lejlighed på 11. etage i Langenæshus, siger han. At komme tættere på byen og dens tilbud er endnu et skridt videre. Knud-Erik Engelstoft følger en kunstlinje på daghøjskole, hvor der er undervisning og foredrag et par gange om ugen. Den pensionerede læge afslører, at han faktisk aldrig har været specielt udadvendt og social. Og midt i sorgen har lysten været endnu længere væk. Gang på gang minder han sig selv om det. At han er tvunget til det. At søge det nye liv. I digtet “Ene” (herover) beskriver han det som “en trodsig vilje”. - Den skal man have med. Så dør stilheden, og så er der alligevel små håb, der kommer frem. Man vil jo trods alt leve livet. Jeg skal begynde mit liv med et nyt kapitel. Og så er det jo spændende, hvad der sker med det, siger han. Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte | 53


54 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ĂŚldre efterladte


I sorggruppen kommer glæden på listefødder

ÆLDRE SAGEN NR. 6 • 2007

Mange ældre falder ned i en depression efter ægtefællens død. I Århus arbejder Ældre Sagen med et sorggruppe-projekt, der kan blive model for resten af landet.

Tekst Inger Abildgård, journalist

F

or mange ældre er det en dybt traumatisk oplevelse at miste en ægtefælle efter mange års samliv. Nogle mister livsgnisten unødigt længe. Det er baggrunden for et projekt, som Ældre Sagen i Århus har fået 100.000 kr. fra Socialministeriet og 150.000 kr. fra TrygFonden til at udvikle. Her mødes en gruppe efterladte to gange om ugen til møder, hvor de ledes igennem en helende proces, som gerne skulle ende med, at de får lyssynet tilbage. ”Udover selve bearbejdningen af sorgen er formålet at hjælpe de efterladte

til at skabe sig et nyt netværk,” siger Vibeke Mejer Jensen, der er projektleder. Hun er cand. mag. i dansk og psykologi og har desuden uddannet sig som diakon. De seneste år har hun på frivillig basis ledet en sorggruppe i Ældre Sagens regi. Det er dette arbejde, der nu kommer ind i fastere rammer, takket være bevillingerne. Det er meningen, at det et-årige forsøgsprojekt skal munde ud i en evalueringsrapport, der også kan fungere som vejledning og inspiration for igangsættere af Sorg- og Livsmodsgrupper. Og det er et arbejde, som spreder lys. De fem kvinder fra Vibeke Mejer Jensens første sorggruppe har bevæget sig fra mol til dur. De mødes stadig og har stor glæde af hinanden.

Svært at gå ud alene

Den nuværende sorggruppe har nu en halv snes medlemmer. Om mandagen foregår den dybtgående samtale, mens torsdagsmødet er mere uformelt og kombineres med frokost i Ældre Sagens hus. De, der har lyst til mere, kan gå til eftermiddagsforedrag samme sted. Desuden aftaler man at følges ad til andre relevante arrangementer i løbet af ugen.

”Det er meget vigtigt at tilkoble nogle trivselsaktiviteter i form af vandreture, foredrag, koncerter m.m. For sorgramte ældre er det en af de største blokeringer at skulle gå ud alene,” fortæller Vibeke Mejer Jensen. Hun er ikke i tvivl om, at ældre efterladte er et stort og overset problem. Mange magter nemlig ikke selv at henvende sig de steder, hvor de kunne få hjælp. I stedet sidder de alene hjemme, og sorgen kan udvikler sig til en regulær depression. Vibeke Mejer Jensen har selv holdt oplæg for kommunens frontpersonale. Og en nylavet pjece er netop uddelt til byens praktiserende læger. Håbet er, at man ad den vej kan få kontakt med de mindre ressourcestærke enker og enkemænd. ”Men der skal mange kneb til, for at få de sørgende til at melde sig,” siger hun. Det er hendes erfaring, at ordet ’sorggruppe’ støder mange fra målgruppen væk. Derfor inviterede Ældre Sagen i Århus for nylig til et arrangement, hvor temaet i stedet for var ”enlig og aktiv”. Her kunne deltagerne møde en række enlige, der er aktive i frivilligt arbejde. Og det trak mange deltagere til.

Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte | 55


ÆLDRE SAGEN NR. 2 • 2008

Mange går alene med deres smerte efter en ægtefælles død. Et forsøg med sorg- og livsmodsgrupper i Århus kan blive en model for hele landet.

Ud af sorgen Tekst Inger Abildgård, journalist Foto Jens Bach

”D

et var rædselsfuldt. Jeg tabte 25 pund. Og et halvt år efter faldt jeg pludselig om og måtte indlægges. Det viste sig, at jeg havde et alt for højt blodtryk. Lægerne mente, at det var fremprovokeret af sorgen.” Grete Willumsen mistede sin mand 1. november sidste år efter 22 års samliv, en tid, hun beskriver som ”vidunderlig”. Den lille smilende kvinde er ved at genfinde sit gamle muntre, udadvendte jeg og kan i dag endda se humoristisk på de 25 tabte pund. ”Det var måske meget godt, for jeg var ved at blive småfed,” siger hun. Hun mener selv, det har hjulpet hende meget at være med i den sorg-og livsmodsgruppe for ældre efterladte, som Ældre Sagen i Århus har taget initiativ til. ”Det hjælper at opleve, at det ikke bare er én selv, der har det ondt”, siger hun. Takket være en bevilling fra Velfærdsministeriet og TrygFonden har Ældre Sagen kunnet igangsætte et et-årigt forsøg med professionel støtte til ældre efterladte. Pengene er først og fremmest gået til at lønne en projektleder. Det er cand.mag. og diakon Vibeke Mejer Jensen, som i flere år har engageret sig i arbejdet med sorggrupper og som har udviklet forsøgets idegrundlag. Målet er at Århus-modellen skal kunne bruges over hele landet.

Sorgen forløses I forsøgsperioden har hun haft kontakt med ca. 20 mennesker mellem 60 og 87 år. Alle selvhjulpne og ressourcestærke ældre, for hvem tabet af ægtefællen alligevel var så livsrystende, at de havde svært ved at rejse sig ved egen hjælp. ”De efterladte kommer helt tynget til jorden og med tårerne løbende ned ad kinderne, dybt rystede, chokerede og krakelerede af chok. Og samtidig 56 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte

Det værste er tavsheden

For mennesker, der har mistet en ægtefælle, er tavshed og tabu det værste, de kan blive mødt med. Den sorgramte har brug for at tale om det, der er sket. Når mange mennesker af misforstået hensyn undgår at tale om dødsfaldet, hensætter de blot den efterladte i en endnu større ensomhed. Måske ved man ikke, hvad man skal sige. Men så sig det: Jeg ved ikke, hvordan jeg skal udtrykke det, men du skal vide, at jeg altid er her, hvis du har brug for at tale med nogen eller gå med en tur i byen. De efterladte har brug for andre end familien, for ofte ønsker de ikke at belaste de nærmeste for meget. Derfor er det vigtigt, at andre mennesker træder til, viser nærvær og medfølelse. (Vibeke Mejer Jensens råd til den efterladtes omgangskreds)


Samarbejde om støtte

En række frivillige og kirkelige organisationer samt Århus kommune har indledt et samarbejde om støtte til ældre og handicappede borgere i sorg. Foreløbig er resultatet blevet en pjece med titlen Livsmod i sorgen.

skamfulde og undskyldende. Men i gruppen sammen med ligesindede sker der en forunderlig og umærkelig proces, hvor de rejser sig ligeså stille igen,” fortæller Vibeke Mejer Jensen. Hun opfatter sig selv som katalysator i processen. Den der sætter nogle bevægelser i gang og får de ældre til at åbne sig, så de kan dele deres erfaringer og oplevelser med hinanden. ”Det er sorgforløsende, for det fjerner deres følelse af, at de er de eneste, der sidder med den dybe smerte. Det giver en fællesskabsfølelse, som er det fundament vi arbejder videre med.” Nyt mod på livet Bearbejdningen af sorgen er kun den ene del af livet i gruppen. Livsmodet skal også bygges op igen. Det sker bl.a. ved at motivere deltagerne til at gå ud sammen. ”Vi ved, at de sidder derhjemme og ikke kan tage sig sammen til at komme ud. Det er noget, alle taler om: Det allersværeste er at gå i byen alene, når man i mange år har været vant til at følges med en anden,” siger Vibeke Mejer Jensen. Gruppens medlemmer mødes f.eks. om torsdagen til Ældre Sagens spisdig-glad arrangement og den efterfølgende underholdning. Man aftaler også at mødes til koncerter, foredrag m.m. Trivselsaktiviteter kalder Vibeke Mejer Jensen det. Der skal være hygge og tryghed forbundet med at komme væk hjemmefra. Samtidig opbygger man nye sociale netværk og får nye venner.

Pjecen er finansieret af kommunen og trykt i 20.000 eksemplarer. Her præsenteres en række organisationer, herunder Ældre Sagen, samt deres tilbud til mennesker, der er ramt af sygdom og sorg. Det kan være selvhjælpsgrupper, forskellige former for netværk m.m.

Smerte uden ord ”Jeg mener, at det eneste man ikke må gøre, er at putte sig. Jeg er selv et udadvendt menneske og taler åbent om det hele,” erklærer Grete Willumsen. På sin vis er hun undtagelsen, der bekræfter reglen. Mange mennesker går alene med deres sorg og ønsker ikke at belemre andre med deres smerte. Heller ikke deres børn. Selv om Ældre Sagens initiativ har været omtalt vidt og bredt, er der kun få sorgramte, som selv henvender sig. Det skyldes dels den førnævnte blufærdighed, dels at de typisk mister livslyst og initiativ. Faktisk kan en ægtefælles død virke ligeså traumatisk som overfald og naturkatastrofer. Mange rammes af posttraumatisk stresslidelse. Det viser de foreløbige resultater af en undersøgelse, som psykolog og ph.d studerende Maja O´Connor er i gang med ved Århus Universitet. ”Derfor er den store udfordring at få kontakt med de efterladte. Der er brug for et offensivt oplysningsarbejde rettet mod hjemmehjælpere og læger,” mener Vibeke Mejer Jensen

Vejledning til andre Projektperioden er ved at være afsluttet, og hun er nu i gang med at færdiggøre en rapport om forsøget. Den skal samtidig fungere som en vejledning for frivillige, der gerne vil igangsætte noget tilsvarende andre steder i landet. Sandsynligvis kommer vejledningen også i pjeceform.

Grete Willumsen er ved at genfinde sit gode humør. Som ung var hun sangerinde i Kay Abrahamsens operette-kompagni.

Ældre Sagen i Århus vil meget gerne arbejde videre med sorg- og livsmodsgrupperne. Ifølge formanden Tove Jørvang vil man sandsynligvis søge om penge til at kunne fortsætte aktiviteten. Hvis det ikke lykkes, ser hun forskellige andre muligheder. ”Måske kan sorggruppernes delvis finansieres gennem vores eget oplysningsforbund. Noget kan måske varetages af frivillige, som får undervisning af Vibeke,” siger hun. Et nyt initiativ er planlagt i denne forsommer. Det retter sig mod ældre enlige mænd. Forskning har nemlig vist, at de er langt mere påvirket af en ægtefælles død end kvinder er. Aktiviteten kommer til at bestå af rundvisninger til byens seværdigheder efterfulgt af fælles spisning. Det vil dog ikke blive annonceret som et arrangement for ”ældre mænd i sorg.” Erfaringen fra et tidligere arrangement viser nemlig, at alene ordet sorg holder mange mennesker borte.

Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte | 57


58 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ĂŚldre efterladte


Sorg- og Livsmodsgrupper for ĂŚldre efterladte | 59


Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte Projektleder Vibeke Mejer Jensen August 2008

Ældre Sagen i Århus Vester Allé 8, 8000 Århus C 60 | Sorg- og Livsmodsgrupper for ældre efterladte www.aeldresagen.dk/aarhus

Forsøgsprojektet er støttet af Socialministeriet og TrygFonden


Sorg- og Livsmodsgrupper 2008  

Sorg og Livsmodsgrupper for ældre – et 1-årigt forsoegsprojekt ved Vibeke Mejer Jensen

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you