Skip to main content

Bispebjerg Bydelsavis. Marts 2026

Page 1

Bydelsavisen Bispebjerg

Spejlpavillonens skæbne? Af Alex Heick Fungerende formand for Bispebjerg Lokaludvalg Hvad skal der ske med spejlpavillonen? På Bispebjerg Torv står en finurlig bygning med en masse spejle. Det er en spejlpavillon, som oprindeligt blev opstillet på Kongens Nytorv, da København i 2023 var blevet udnævnt til verdens arkitekturhovedstad. Spejlpavillonen hed dengang “Reflections in Common”, og på Kongens Nytorv blev masser af nysgerrige forbipasserende draget til at tage et nærmere kig på den. Den ville med spejleffekter vise, hvordan Kongens Nytorv kunne se ud, hvis der var rigtigt mange træer og buske. Konceptet var designet af gruppen ”Urgent.Agency” og installeret af gruppen ”Standard Practice”. I 2024 genopstod pavillonen ved indgangen til Bispebjerg Kirkegård over for Grundtvigs Kirke. Formålet med spejlpavillonen var her at informere om det kommende anlægsprojekt på torvet, der går igang i løbet af 2026. Når torvet skal omlægges, skal pavillonen væk. Den er ikke en permanent installation, og det har hele tiden være meningen, at der var tale om noget midlertidigt. Den har tjent sit formål om at informere om fremtiden, fordi fremtiden nu skal bygges. Kan den flyttes? Måske. Den var aldrig bygget til at holde så længe, og det vil blive kostbart. En mulighed kunne være i 2027 at flytte den til en ny placering hos den nye Områdefornyelse i Ryparken-Lundehus, - hvis den kan holde så længe, og der kan skaffes midler til at flytte den og tilladelse hertil. Mest sandsynligt ender den nok på genbrugspladsen.

side 1

18.-19. marts 2026 20. årgang nr. 2


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Bispebjerg Bydelsavis. Marts 2026 by Bispebjerg Lokaludvalg - Issuu