Page 1

Informa on l forĂŚldre med prĂŚmaturt barn

Birgitte Hesselager

Udvikling og forskningsprojekt modul 12


Indholdfortegnelse: Indledning .......................................... 3

Modermælkserstatning ................... 18

Indlæggelse

Afføringsmønster fra dag 1 samt tissebleer ..........................................20

Gulsot ................................................. 4

Forebyggelse af vuggedøden ........... 22

PKU-prøve ......................................... 5

Vacciner ............................................ 24

Hørescreening.................................... 8

Vitamin- og jerntilskud ................... 25

ROP - Retinopathy of Prematurity ... 8

Søskende .......................................... 25

CPAP................................................... 9

Husdyr .............................................. 25

Hud til hud kontakt .......................... 11

Arp .................................................... 27

Amning ............................................. 12

Trøske ............................................... 28

Lejring af det lille barn .....................15

Øjenbetegnelse................................. 31

Badning af små babyer .................... 16

Autostole .......................................... 32

Navlepleje ........................................ 16

Ulykker i hjemmet ........................... 33

Hygiejne ............................................17

Genoplivning .................................... 34

Efter fødselssamtale .........................17

Kontrol på syghuset ......................... 35 Immunforsvaret hos præmature .... 35 Links og debatforum ....................... 36

Udvikling og forskningsprojekt modul 12

2

Birgitte Hesselager


Indledning Tillykke med jeres lille eller små, hvis I er så heldige at have fået flere mirakler! For børn er et mirakel og det er uanset omstændig-hederne, det største I får at opleve, som mor, som far og ikke mindst som forældre. Så kig på den lille eller de små og glæd jer over at I har skabt nyt liv. Jeres situation er anderledes end hvad naturen havde planlagt og tiden på neonatalafdelingen er en tid hvor I lærer en helt ny klinisk verden at kende, men også en tid hvor I som mennesker, individuelt og som par vil blive udfordret og hvor I vil finde kræfter som I ikke anede I havde. Kilde Landsforeningen Præmatures Vilkår www.praematuresvilkar.dk og læs mere her http://viewer.doomags.com/5550

Du var smuk og sød og lille, og hjælpeløs var du, men alle ville forkæle og beskytte dig altid, og verden var din, og livet ku' starte, men du var den sarte.

Du blev født i blod og smerte, og du bragte lykke, som om dit hjerte var lavet af det pureste solskin, det blankeste hav og himlen den klare, så var du der bare.

Kilde: Else Marie Sundgaard Christensen (f. 1952) http://www.fyldepennen.dk/tekster/32771/

Der var ingen, som ku' se det og ingen, som hørte hvordan du råbte på kærlighed og nærvær og varme, af mad fik du nok, og alt sku ku' købes, men intet må røbes.

Birgitte Hesselager

3

Udvikling og forskningsprojekt modul 12


Indlæggelse Gulsot

blodlegemer, som indeholder “fosterhæmoglobinen” og erstatter dem med røde blodlegemer, der indeholder “voksen-hæmoglobin”. Denne proces oversvømmer leveren med bilirubin fra “foster-hæmoglobinen” fra de ødelagte røde blodlegemer.

Gulsot hos nyfødte spædbørn Gulsot hos spædbørn opstår almindeligvis indenfor få dage efter fødslen. Gulsot kan dog også være tilstede allerede under fødslen, hvilket indikerer en mere alvorlig form for gulsot.

Leveren hos en nyfødt er ikke moden, og dens evne til at håndtere og fjerne bilirubin er derfor begrænset. Som et resultat af den umodne lever og den store tilstrømning af bilirubin ophobes bilirubin i blodet – dvs. gulsot er opstået.

At gulsot ofte optræder hos nyfødte, er dog ikke så underligt: Næsten alle spædbørn har forhøjede bilirubinniveauer i de første dage efter fødslen. Over halvdelen af alle nyfødte får gulsot. For næsten alle nyfødte er gulsot således et normalt fænomen og udgør ikke et helbredsmæssigt problem.

Efter ca. 2-3 uger ophører destruktionen af de overflødige røde blodlegemer, leveren modnes, og bilirubin-niveauerne normaliseres – dvs. gulsoten er forsvundet. Gulsot ses i en Blodprøve kaldet billirubin som laboranterne tager typisk på morgen runden, og hvis niveauet er højere end den bør være kommer de i lysbehandling (billisoft)

Årsagen til den almindelige, fysiologiske gulsot er velforstået i nutidens lægevidenskab. Under livet i livmoderen, indeholder fostrets røde blodlegemer en type hæmoglobin, der er forskellig fra den hæmoglobin, der er tilstede efter fødslen.

Kilde: http://dagenssundhed.dk/graviditet

Når et spædbarn fødes, begynder dets krop hurtigt at ødelægge de røde

Udvikling og forskningsprojekt modul 12

4

Birgitte Hesselager


Hvordan foregår det?

PKU-prøve

Blodprøven er nogle få dråber blod opsamlet på trækpapir, som tages ved et ”prik” i huden på ydersiden af barnets ene hæl. Dette medfører sjældent ubehag for barnet. Hvilken betydning har prøven for dit barn? Selvom et barn virker helt rask ved fødslen, kan det i sjældne tilfælde have en medfødt sygdom. Det kan f.eks. dreje sig om en fejl i stofskiftet. Så længe barnet er i livmoderen, er det beskyttet af sin mors stofskifte. Derfor viser den slags sygdomme sig først efter fødslen. Det kan ske snigende – f.eks fordi der ophobes skadelige stofskifteprodukter i blodet. Eller det kan ske pludseligt – f.eks. i form af stofskiftekriser, der kan true barnets liv. Jo længere tid der går uden behandling, jo større er risikoen for barnets liv, eller for at der kommer varige psykiske eller fysiske skader. Derfor er det af stor betydning for barnet at påvise sygdommen og starte behandlingen hurtigst muligt. Hvilke sygdomme drejer det sig konkret om? På Statens Serum Instituts hjemmeside www.ssi.dk/nyfoedte kan I finde en fortegnelse over de sjældne medfødte sygdomme der aktuelt undersøges for. Her kan I også læse nærmere om de enkelte sygdomme. Enkelte eksempler på sygdommene findes også sidst i denne information.

PKU er hælblodprøven som tages 4872 timer efter fødslen. Den tages for at undersøge om jeres barn har en medfødt sygdom, der er vigtig at behandle hurtigst muligt. Blodprøven forudsætter, at I som forældre siger ja til, at den tages. Hvis I siger nej, bliver prøven ikke taget.

Birgitte Hesselager

5

Udvikling og forskningsprojekt modul 12


Lider barnet af en af de omtalte sygdomme, får I straks besked og barnet indkaldes til yderligere undersøgelse og behandling. Dette foregår på den lokale børneafdeling ofte i samarbejde med Kennedy Centret og de klinisk genetiske afdelinger på Rigshospitalet og Skejby Sygehus.

analyser som ikke var tilgængelige på fødselstidspunktet. Prøven har også i sjældne tilfælde vist sig at have betydning for sikker identifikation af en person, som senere i sit liv blev offer for en ulykke, naturkatastrofe, kriminalitet o. lign. Der tilstræbes, at der altid er tilstrækkeligt prøvemateriale til de ovennævnte formål. Evt. overskydende prøvemateriale anvendes, ligesom i alle andre laboratorier, der analyserer blodprøver, ved den løbende kvalitetssikring og udvikling af nye analysemetoder. Biobanken fungerer også som en national forskningsressource af stor betydning for sundheds-forskningen. Forskningsmæssig anvendelse forudsætter dog altid godkendelse af en Videnskabsetisk komité og Datatilsynet. Desuden skal biobankens styrekomité godkende anvendelsen. Den enkelte blodprøve er på Statens Serum Institut forsynet med et kodenummer. Uvedkommende kan derfor ikke identificere hvem prøven stammer fra. Oplysninger om barnets navn, fødselsdato, fødselsvægt og svangerskabets varighed, samt moderens navn og cpr-nummer, opbevares adskilt fra selve prøven. I bestemmer over prøven på jeres barns vegne. Såfremt I ikke ønsker at prøven skal kunne anvendes i sundhedsforskningen til videnskabsetisk godkendte formål, kan I meddele dette til

Hvor sikker er undersøgelsen? Da det er en såkaldt screeningsundersøgelse, vil der i sjældne tilfælde, især hos for tidligt fødte, kunne forekomme resultater, der tyder på sygdom uden at dette reelt er tilfældet. Nærmere undersøgelse der straks vil blive foretaget afslører hurtigt dette. På samme måde kan screeningen ikke udelukke alle slags sygdomme. For det første er det ikke teknisk muligt at screene for alle medfødte sygdomme, og for det andet screenes der kun for sygdomme, hvor tidlig påvisning giver bedre behandlingsmuligheder til gavn for barnet. Øvrige oplysninger Hvad sker der med blodprøven efter undersøgelsen er foretaget? Prøven opbevares nedfrosset i den Neonatale Screenings Biobank på Statens Serum Institut i aflåste og sikrede faciliteter. Opbevaring af prøven i en biobank gør det muligt at gentage undersøgelsen, hvis der senere opstår tvivl om diagnosen, eller at supplere med andre

Udvikling og forskningsprojekt modul 12

6

Birgitte Hesselager


Sundhedsstyrelsens vævsanvendelsesregister.

Desuden kan der gives vitaminstilskud og medicin. Et eksempel

Nærmere oplysninger herom findes på www.sundhedsstyrelsen.dk/vaev, hvor I også kan finde pjecen ”Dit væv – dit valg”. Såfremt I slet ikke ønsker, at prøven skal opbevares, skal I skrive til Afsnit for Neonatal Screening, KBI, Statens Serum Institut. Prøven vil da blive destrueret. Se endvidere Statens Serum Instituts hjemmeside www.ssi.dk/nyfoedte for nærmere beskrivelse af anvendelsen af Den Neonatale Screenings Biobank. Eksempler på medfødte sygdomme

er Phenylketonuri (PKU), hvor aminosyren phenylalanin ikke kan omsættes. Et andet eksempel er MCAD, hvor barnet ikke er i stand til at forbrænde fedt, hvilket i forbindelse med utilstrækkelig fødeindtagelse kan give akut lavt blodsukker, der kan medføre kramper og død. Det er derfor vigtigt at vide besked om sygdommen så sådanne tilfælde let kan forebygges ved simpel indgift af sukker.

Hormon sygdomme

Stofskiftesygdommene forekom-mer samlet hos 1 ud af 3.000 nyfødte. Tyder undersøgelsen på at barnet har en af sygdommene, får I straks besked og barnet indkaldes til yderligere undersøgelse og behandling på nærmeste børneafdeling.

Medfødt nedsat stofskifte (hypothyreose) skyldes utilstrækkelig dannelse af et hormon, der regulerer barnets stofskifte. Ubehandlet medfører sygdommen dværgvækst og hjerneskade. Opdages sygdommen tidligt, kan barnet udvikle sig normalt med hormonbehandling i pilleform. Medfødt nedsat stofskifte ses hos ca. 1 ud af 3.400 nyfødte. Stofskiftesygdomme. Dette er en stor gruppe af medfødte sygdomme, som skyldes, at barnet ikke kan omdanne visse stoffer. Sygdommene er svære at opdage, hvis man ikke undersøger for dem, og kan bl.a. føre til organskader, svært hæmmet psykisk udvikling og spædbarnsdød. Almindeligvis består behandlingen af en særlig kost, hvor man begrænser tilførslen af det næringsstof, som barnet ikke kan tåle.

Birgitte Hesselager

Kilde: Informationen er udarbejdet i samråd med Sundhedsstyrelsen 2008.

Kilde Billede: Berlingske.dk

7

Udvikling og forskningsprojekt modul 12


http://www.sst.dk/Indberetning%20og%20statistik/Patientregistrering/Spec_og_fagomraader/Hoerescreening.aspx

Hørescreening

ved termin. Når barnet fødes meget for tidligt, kan denne modning ændres, så karrene ikke vokser normalt.

Det er aftalt mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Amtsrådsforeningen, at der gennemføres en landsdækkende neonatal hørescreening i perioden indtil 1. september 2006.

Hvorfor tilbydes undersøgelsen? Undersøgelsen skal vise om barnet har ROP og i givet tilfælde, hvor alvorlige symptomerne er. Hvis der kun er få for-andringer, forsvinder tilstanden som regel spontant. Hvis barnet har alvorlige forandringer, kan det ubehandlet føre til blindhed. Når sygdommen har nået et vist stadie, ved man at risikoen for blindhed kan nedsættes ved at laserbehandle de angrebne områder. Behandlingen foregår på Rigshospitalet og gennemføres i narkose.

Formålet er på et tidligt tidspunkt at finde de børn, som har medfødt enkeltsidigt eller dobbeltsidigt høretab. Screeningen gennemføres som en to-stadiescreening. Et barn kan efter screening bedømmes som enten rask, det vil sige uden betydende høretab, eller barnet henvises til videre udredning på en audiologisk afdeling.

Hvem skal undersøges og hvor ofte? Alle børn født før gestationsalder 32. uge, eller hvor fødselsvægten er under 1500 g tilbydes undersøgelse. Barnet undersøges første gang, når det er mindst 5 uger gammelt. Undersøgelsen foregår på afdelingen for præmature, så længe de er indlagt, herefter på nærmeste Øjenafdeling. Barnet undersøges hver anden uge indtil den oprindelige termin. Hvis der findes tegn på forandringer, foregår undersøgelsen hyppigere. Alle børn der har været screenet for ROP forandringer, tilbydes kontrol på Øjenafdelingen, for at sikre at synsudviklingen er normal. Kontrollen

Kilde: Sundhedsstyrelsen -

ROP - Retinopathy of Prematurity

Hvad er ROP? Navnet kommer fra det engelske ”Retinopathy of Prematurity”, og sygdommen ROP indebærer en forandring af blodkarrene i øjetsnethinde hos for tidligt fødte børn. Nethinden og dens blodkar er noget af det sidste, der modnes hos et normalt foster, og er først helt modnet

Udvikling og forskningsprojekt modul 12

8

Birgitte Hesselager


Som supplement til øjenundersøgelsen vælger man af og til at fotografere barnets nethinder. Man fotograferer både for at se om der kommer forandringer i forhold til tidligere, og for bedre at kunne følge udviklingen fra undersøgelse til undersøgelse, hvis der er forandringer. Ved fotograferingen isættes en øjenspærre og der påføres gel på øjet for at få skarpe billeder.

tilbydes ved ca. 6 måneders alderen, ca. 3 års alderen og ca. 5½ års alderen. Hvordan foregår undersøgelsen? Cirka en halv time inden undersøgelsen dryppes barnet med øjendråber. Dråberne lokalbedøver, og udvider pupillerne. Pupiludvidelsen varer 4 -6 timer, og barnet kan være lidt lysfølsomt og irritabelt i det tidsrum. Undersøgelsen foregår i et næsten mørkt rum, hvor barnet ligger på en puslepude på et bord eller i en vugge. Begge forældre må selvfølgelig være med, og kan eventuelt støtte barnet efter anvisning. Øjenlægen anvender en hovedbåret lyskilde og en forstørrelseslinse, som nethinden bedømmes igennem. Af og til er det nødvendigt, at holde øjnene åbne med en øjenspærre, for at kunne se nethinden ordentligt. Oftest vil der være en sygeplejerske tilstede, til at støtte barnets hoved, så lægen kan få så godt og hurtigt indblik som muligt. Hvis barnet er meget uroligt tilbydes sukkervand efter lægens anvisning. Barnet kan have lidt rødme og hævelse omkring øjnene efter undersøgelsen, men selve undersøgelsen, er ufarlig. Undersøgelsen varer typisk 15 minutter, forudgået af ventetiden efter øjendrypning.

Kilde og yderligere information: Ålborg Sygehus

CPAP Hvad er CPAP? Ordet CPAP er en forkortelse af Continuos Possitive Airway Pressure – vedvarende positiv lufttryksbehandling. CPAP er en behandlingsmetode, der understøtter barnets egen vejrtrækning. Hvordan virker CPAP? Dit barn får en næsestuds på, som skal sidde med to små bløde rør oppe i begge barnets næsebor. Næsestudsen blæser opvarmet, fugtet atmosfærisk luft og eventuelt ilt ned i lungerne. Dit barn ånder ud mod en luftmodstand, som bevirker, at det trækker vejret dybt ned i lungerne og det slim, som sidder der, løsnes. Dit

Fotografisk undersøgelse af dit barn.

Birgitte Hesselager

9

Udvikling og forskningsprojekt modul 12


barn får derved lettere ved at hoste slimen op.

ud med de mange slanger og det meget apparatur, er det vigtigt at bibeholde den aktive forældrerolle og den tætte kontakt til dit barn. Dit barn har samme behov for pleje, tryghed og nærhed som hjemme, og som kun forældrene kan give.

Når dit barn er i CPAP, har det en hue på, som holder næsestudsen på plads. Dit barn vil ofte have brug for at få lagt en sonde gennem det ene næsebor og ned i maven, da noget af den luft, som blæses ind i næsen, vil havne i dit barns mave.

Du må gerne tage dit barn op og sidde med det. Personalet vil gerne hjælpe jer, så I kommer tilat sidde godt.

Dit barn kan få lidt rødme og hævelse omkring øjnene på grund af den luft, der blæser forbi næsestudsen. Dette er ganske ufarligt.

Du må også gerne selv pusle dit barn, og være med til at give det mad. Dit barn kan ammes og få flaske, mens det er i CPAP-behandling, men på grund af slim, luft i maven og påvirket almentilstand kan dit barn have svært ved at spise som det plejer. Dette kan afhjælpes ved at give hyppige små måltider eller give/supplere måltidet på sonden.

Et barn, der ligger i CPAP, trækker selv vejret - der er således ikke tale om en respirator. Når dit barn ligger i CPAP, vil det blive overvåget med et apparat (saturationsmåler), der kan måle barnets puls og iltindhold i blodet.

Hvor længe varer behandlingen med CPAP? Behandlingens varighed er individuel fra barn til barn, men varer typisk 2-5 dage. Når dit barn begynder at få det bedre, vil det blive udtrappet af CPAPbehandlingen. Kilde: www.hospitalsenhedmidt.dk Revideret 17-012011

Personalet vil være omkring jer til at observere dit barn, give medicin og aflæse apparaturet. Forældredeltagelse Selvom det kan se lidt skræmmende

Udvikling og forskningsprojekt modul 12

10

Birgitte Hesselager


Hud til hud kontakt Hud-mod-hud kontakt (kangarooing) betragtes som en vigtig metode til at forbedre intensiv pleje hos for tidligt fødte spædbørn. Der er erfaring med, at det i starten kan være både svært og skræmmende at være omkring barnet som forældre, fordi I ofte kæmper med angst, usikkerhed og bekymringer. Men I skal huske at I som forældre er de bedste omsorgsgivere for jeres barn. Jeres tilknytning til barnet samt deltagelsen i plejen er vigtigt for behandlingen af jeres barn og dermed og forstærkende i forhold til jeres tilknytning til hinanden. Så lige så snart jeres lille barn er klar, anbefales det at I ligger hud-mod-hud, dvs. barnet ligger nøgent på jeres nøgne brystkasse.

• • •

• • • • •

I vores afdeling har vi babyslynger som er et godt hjælpemiddel til at få barnet tæt på jer og samtidig være istand til at komme lidt rundt på afdelingen, hvis det har overskud til dette.

Der er lavet mange undersøgelser på, at børn bliver mere stabile, amning etableres bedre og børnene bliver udskrevet tidligere. Så hvordan ses det så at Kangaroo pleje er godt for de præmature børn? •

• •

roligt som vil hjælpe hjernens udvikling og vækst Forbedrer mor-barn tilknytning Forbedre amme succesen og amningens varighed øges. Babyer vokser hurtigere og udskrives hurtigere fra sygehuset Reducerer moderens stress/ depression Tilknytningen til barnet optimeres Immunforsvaret hos barnet styrkes At mor får hurtigere gang i mælkeproduktionen. Barnet får en øget tryghed

Kilde: Kangaroo Mother Care http://www.kangaroomothercare.com/premature-babies.aspx

Hjælper med at regulere babyens puls og vejrtrækning bedre iltning Reducerer apnø og bradykardi (perioder med uregelmæssig vejrtrækning og puls, der kan opstå i for tidligt fødte børn) Bedre temperaturstabilitet Barnet sover dybere og mere

Birgitte Hesselager

11

Udvikling og forskningsprojekt modul 12


Amning

Ifølge Charpak et al 2005 har Hmh signifikante fordele:

"Mælkevejen” beskriver det præmature barns vej til amning.

barnet har en mere stabil temperatur barnet får en bedre vægtøgning, moderen producerer mere mælk der er øget mulighed for vellykket amning. Der en tendens til, at Hmh giver fordele på andre planer: Fysiologisk: mere stabil puls, respiration og saturation , bedre cerebral oxygenering og iltomsætning og positiv indvirkning på fordøjelsesenzymer. Psykosocialt: bedre mor-barnbinding, moderen kommer sig hurtigere psykisk efter den præmature fødsel, og familien bliver mere sensitiv overfor barnet. Præmature børn, der bor hele døgnet på deres forældres bryst har en højere IQ ved 1-årsalderen end præmature børn, der tilbringer al tiden i kuvøse. Intermitterende Hmh har også positiv betydning for barnet Fortsæt Hmh til barnet selv siger fra omkring terminen eller i de sidste uger før.

Hud-mod-hud kontakt(Hmh) er vigtigt for det præmature barn, det kompenserer for den tabte intrauterine tid og det stimulerer barnet på en måde, som barnet kan modtage.

Snuser til brystet: De mest immature og de mest syge børn, orker måske ikke at slikke, smage eller tage fat første gang de bliver lagt ved

Udvikling og forskningsprojekt modul 12

12

Birgitte Hesselager


brystet, men alligevel får de noget ud af at blive lagt til. Barnet snuser til brystet.

Moderen kan presse lidt mælk ud, så det kommer i kontakt med barnets læber. Hvis barnet er uinteresseret må man vente til en anden gang. Hvis barnet er vågent og modent til det, vil det gå videre på ”Mælkevejen” (Häggkvist 1998).

Når barnet får ro til at samle sig, kan det meget tidligt tage fat og lave enkelte suttebevægelser, hvis barnet er stabilt kan dette ske fra omkring 28 uger (Nyqvist 1999). Barnet på billedet er 27+2. Sutter og synker: Barnet lægges til brystet, når det er vågent. Moderen bør støtte barnets hoved og nakke med sin hånd, da barnets muskulatur er svag og barnets evne til at lave vakuum er begrænset.

Slikker og smager mælken: Tidlig oral oplevelse influerer på senere oralmotorisk udvikling med henblik på amning. At gabe over moderens bryst og få lidt mælk i munden tillader optimal oral stimulation. Når barnet har vist interesse vil det ofte forsøge at tage fat ved brystet. Søger, finder og hyggesutter: Det præmature barns tegn på at søge kan være svage, det kan være barnet gaber lidt, bevæger læberne, rækker tunge, fører hånden til munden eller drejer hovedet (Nyqvist 1996).

Birgitte Hesselager

Dier få ml før sonde: Barnet skal være vågen og opmærksom, når det lægges til. Præmature børn melder sig ofte ikke kraftigt, måske bare med let søvn.

13

Udvikling og forskningsprojekt modul 12


De fleste børn har brug for at blive reduceret i sondemad for at føle sult, og få lyst til at spise mere ved brystet. Dier mere end sonde

Når moderen eller faderen har barnet hud-mod-hud, vil de lettere kunne opfange barnets signaler om, at det er parat til at sutte. Hvis barnet ligger i vuggen, kan de beskedne signaler nemt overses, og barnet falder i søvn igen uden at nogen ser dets behov (Häggkvist). Hvor meget barnet kan præstere, kan skifte fra amning til amning, og fra dag til dag, men langsomt og sikkert vil det gå fremad. Forældrene har brug for meget støtte i denne periode, det er nemt at blive utålmodig. Ifølge en svensk undersøgelse var de præmature børn i gennemsnit 33 uger, når de kunne sutte 5 ml (Nyqvist 1999).

Barnet belønnes for sin indsats ved brystet ved ikke at blive (over)fyldt med mad. Fri amning en del af døgnet udvides gradvist.

Moderen bør fortsætte udmalkningen til barnet tømmer brystet, så mælkeproduktionen ikke falder. Fuld amning Barnet ”selv-regulerer”. Barnet kan fortsat have svage signaler på sult og har brug for at blive ”holdt til ilden”. Det er acceptabelt at barnet tager langsomt på eller endda taber sig lidt i de første dage.

Dier halve måltider før sonde

Udvikling og forskningsprojekt modul 12

14

Birgitte Hesselager


Lejring af det lille barn

barnets motoriske udvikling, da fosterstilling er med til at udvikle det bøjemønster, som er nødvendigt for senere motorisk udvikling.

Hvis man lægger det for tidligt fødte barn på et fladt underlag, vil man ofte se at barnet ligger med arme og ben strakt ud fra kroppen. Ikke fordi det er barnets forestrukne position, men barnet har simpethen ikke muskelstyrke til at samle kroppen sammen, når barnet lejres, skal man medtænke den udvikling, det ville have fulgt i livmoderen, hvor barnet ville have ligget sammenkrøllet, da der ikke er så meget plads.

Når man lægger sit barn tilrette i kuvøsen eller vuggen, er tommelfingerreglen, at man skal tænke på, hvordan barnet ville have ligget, hvis det stadig var i livmoderen. Det betyder blandt andet, at alle led skal være bøjede – både arme, ben, ryg, nakke, hofte og fodled. Uanset om barnet ligger på maven, ryg eller siden, er det en god ide at hæve hovedenden en smule. Det forbedrer både barnets vejrtræknng og fordøjelse. Mavelejring: Hovedet til højre eller venstre side; armene bøjede med den ene hånd op til munden. Læg eventuelt et foldet smalt tyndt klæde eller lignende under brystet, dette hjælper også på en mave som driller.

Barnet lejres bedst ved at ligge i fosterstilling med støtte de rigtige steder. Denne stilling er med til at give barnet tryghed, men er også vigtig for

Birgitte Hesselager

Kilde: www.praematuresvilkar.dk

15

Udvikling og forskningsprojekt modul 12


Badning af små babyer

en ekstra varm ble som bruges til at svøbe om barnet, mens det vejes.

Det præmature/sårbare barn bades først når temperaturreguleringen er stabil. Max 2-3 gange om ugen.

Vandet skal være albue-varmt uden olie eller anden tilsætning. Der skal være rigeligt vand så hele barnets krop kan dækkes. Barnet nedsænkes omsluttet af en ble.

Det er forældrene som bader deres barn m. Guidning fra et sunhedspersonale

Er barnets hud meget tør, kan olie tilsættes vandet, inden barnet tages op.

Varmelampen over puslepladsen tændes i god tid inden barnet afklædes.

Barnet svøbes og tørres.

Alt samles og gøres klar. Der laves en rede på puslepladsen. Barnet lejres behageligt. Hovedet kan evt. lejres i ring (laves af tubegaze og ekstra bløde engangsvaskeklude), eller barnet kan evt. lejres på siden. Håndteringen er varsom og med rolige bevægelser jvf. NIDCAP

Navlepleje Der er evidens for at navlen skal behandles tørt, og den skal tilstræbes at være utildækket. Ved forurening skal den vaskes med vand og sæbe.

Navlen observeres for begyndende tegn på infektion. Det er en naturlig og helende proces at navlen koloniseres, dvs. at den lugter lidt og der afgives serøst sekret.

Ansigt vaskes først, herefter tages bleen af og halen vaskes. Hænder sprittes inden næste step. Skal barnet vejes, så 0-stil vægten med

Udvikling og forskningsprojekt modul 12

16

Birgitte Hesselager


Hygiejne

Efter fødselssamtale

God håndhygiejne er en selvfølge for personalet, men det er vigtigt at vi informerer og signalerer hygiejnens vigtighed tydeligt til forældrene.

1. budskab er: Værdien af en efterfødselssamtale er uvurderlig! Derfor - tal din fødsel igennem! Gerne med en jordemoder og inden du kommer hjem fra barselsafsnittet. 2. budskab er: det er aldrig for sent! Hvis din fødsel efterfølgende nager dig, så kontakt dit fødested. Du vil altid kunne komme ind og få talt fødslen igennem senere. Hellere det, end at ignorere dine følelser.

Ha’ altid håndsprit stående ved kuvøsen, vuggen, puslepladsen eller andet. Sprit hænderne både før og under proceduren. Brug handsker ved urene procedurer.

3. budskab er: Tag dig selv alvorligt! Selve fødslen står ikke til at ændre, men dét at du bliver lyttet til, får lov at sætte ord på din oplevelse, kommer af med din vrede og frustration og måske får korrigeret tidspunkter og får forklaret handlinger og beslutninger, kan være med til at din fødsel bliver håndterbar og fordøjelig. På den måde kan du møde op til næste fødsel, med et åbent sind og ikke med angst og uro.

Tænk kuvøsen, vuggen, eller puslepladsens som delt i 2 områder; rent område øverst ved hovedet og mindre rent nederst i fodenden.

Kilde: Jordmødrene på Næstved Centralsygehus

Brug rigeligt med vaskeklude, brug dem kun én gang, kasser den og tag en ny. Kilde: Evidens for navleplejen. http://www.ugeskriftet.dk/LF/UFL/2003/38/pdf/VP41659.pdf

Rigshospitalets neonatale bade instrukser. http://ekstern.infonet.regionsyddanmark.dk/files/bookframes309.htmSamt

Birgitte Hesselager

17

Udvikling og forskningsprojekt modul 12


Modermælkserstatning:

udvikling mellem børn, der er ammet og børn, der har faet erstatning.

Skulle de ske for dig, skal du tænke på, at du ikke er en dårligere mor, fordi du kun ammer i kort tid eller slet ikke. En god mor er en, der kan træffe gode valg for sig selv og familien. Hvis problemer med amningen bliver for store og overskygger alt andet i hverdagen, kan det være bedst at droppe det. Såfremt du ønsker at stoppe med at amme, kan du tale med din sundhedsplejerske eller læge om, hvordan du bedst gør det. Du kan enten trappe langsomt ned eller få receptpligtig medicin, der stopper mælkeproduktionen.

Det frarådes at give gedemælk, risdrik, sojamælk eller andre mælke-erstatninger til børn. Hvis barnet er disponeret for allergi. Det anbefales, at børn, der er disponeret for allergi, udelukkende ernæres med modermælk, til de er mindst 4-6 måneder gamle, hvorefter de kan begynde at få skemad som alle andre børn. Efter 4-månedersalderen ernæres allergi-disponerede børn fuldstandig som andre spædbørn. Hvis barnet er arveligt disponeret for allergi, og du ikke kan eller ikke ønsker at amme fuldt de første 4 måneder, er det bedst at give barnet en særlig modermælkserstatning, som er højt hydrolyseret. Højt hydrolyserede modermælkserstatninger har en dokumenteret effekt, når det gælder forebyggelse af komælksallergi. Tal med din læge eller sundhedsplejersken, hvis du ønsker eller har brug for at give jeres allergidisponerede barn modermælkserstatning. Der er ikke dokumentation for, at diat til moderen– fx en kost uden komælk – skulle forebygge allergi hos barnet. Der er heller ikke dokumentation for, at særlig kost eller diæt til børn over 4 måneder skulle have en forebyggende effekt på allergi hos dem senere i livet. Der gives kun

Modermælkserstatning er fremstillet af komælk, som er ændret, så det ligner modermælk mest muligt. Det er

ikke muligt at lave modermælkserstatning, der indeholder anti-stoffer, men barnet kan ernæres fuldt og helt med modermælkserstatning. Der er ingen større forskelle i vækst og

Udvikling og forskningsprojekt modul 12

18

Birgitte Hesselager


tilskud til højt hydrolyseret modermælkserstatning, hvis barnet har fået diagnosticeret allergi over for komælk, og ikke til forebyggelse af allergi.

af sin vægt. Dvs. at et barn på 3.600 g har brug for ca. 600 g færdigblandet modermælks-erstatning i døgnet. Hvis barnet spiser 6 måltider, svarer det til ca. 100 g eller 100 ml. modermælkserstatning pr. måltid. Men pres aldrig barnet til at spise op, men giv barnet mere mad, hvis det er sultent. Opvarmet modermælkserstatning skal bruges straks og må ikke genopvarmes.

I BARNETS FØRSTE 2 LEVEMÅNEDER ER DET BEDST AT TILBEREDE ÈN FLASKE AD GANGEN. Du kan koge vandet på forhånd og opbevare det i køleskabet. Før pulveret blandes i, kan du opvarme vandet til den temperatur, der står på dåsen. Derved undgår du at skulle have vandet helt op at koge. Du kan også vælge at anvende færdigblandinger om natten. Det går hurtigere og er nemmere at håndtere. Når barnet er over 2 maneder, kan flasker tilberedes til et døgn ad gangen, med mindre barnet er for tidligt født eller har sygdomme i immunsystemet.

Kilde: Sundhedstyrelsens Sunde børn 2012 http://www.sst.dk/publ/Publ2012/BOFO/Boern/SundeBoern15udg.pdf

FLASKERNE TILBEREDES FRA GANG TIL GANG, SÅ LÆNGE BARNET UDELUKKENDE FÅR FLASKE. Efter tilberedningen skal flaskerne lukkes til, og straks sættes i køleskab, til de skal bruges. Temperaturen i køleskabet skal være 5° C eller derunder (kontrolleres bedst med et køleskabstermometer). Modermælkserstatning kan opvarmes i mikrobølgeovn eller i vandbad. Gennemsnitligt har barnet i løbet af et døgn brug for mælk svarende til ca. 1⁄6

Birgitte Hesselager

19

Udvikling og forskningsprojekt modul 12


Afføringsmønster fra dag 1 samt tissebleer:

Dag 3-4

Dag 1-2

Urin: Barnet tisser første gang inden for 24 timer efter fødslen. Herefter tisser barnet 2 eller flere gange i døgnet. Afføring: Barnet har 1 eller flere afføringer i døgnet. Barnets tarm indeholder affaldsstoffer, allerede når det bliver født. De første dage er afføringen sort/brun/mørk grøn, se farven til højre. Den er tyktflydende og klistret. Den første afføring kaldes mekonium. Spørgsmål og svar? Er det i orden, at barnet ikke har afføring hver dag i den første uge?Hvis et barn ikke har afføring en eller to dage i den første uge, kan det betyde, at barnet har brug for at blive ammet hyppigere eller sutte mere effektivt. Enkelte børn får dog, hvad de har brug for, selvom de en enkelt dag ikke har afføring.

Urin: Barnet tisser mindst 3 gange i døgnet. Når mælken løber til, tisser barnet oftere, og bleerne føles tungere end i de første dage. Afføring: Barnet har afføring mindst 2 gange i døgnet. Farven på afføringen skifter og bliver mere grøn. Den kaldes overgangsafføring. Tegn på, at mælken er løbet til Der drypper mælk fra brystet ved synet, lyden eller tanken om barnet. Der drypper mælk fra det andet bryst under amningen. Barnet kommer med tydelige synkelyde, når det har suttet lidt ved brystet. Barnet har 5-6 tunge bleer og mindst 4 afføringer pr. døgn. Barnets afføring har skiftet farve til gul og har en grynet konsistens.

Tal med personalet på fødestedet eller sundhedsplejersken.

Udvikling og forskningsprojekt modul 12

20

Birgitte Hesselager


Dag 5-6

Dag 7-30

Urin: Barnet har nu mindst 5 tunge bleer i døgnet, se nedenfor.

Urin: Barnet har nu mindst 6 tunge bleer i døgnet.

Afføring: Barnet har mindst 4 afføringer i døgnet. Farven på afføringen er skiftet til gulgrøn.

Afføring: Hyppigheden kan falde en anelse. Barnet har nu mindst 3 afføringer i døgnet (større end en 5 krone). Afføringen er gul og har en syrlig duft. Den er løs/blød i konsistensen og kan være lidt grynet.

Spørgsmål og svar ? Hvad er ‘en tung ble’? Når barnet tisser i bleen, bliver den tung. Er I i tvivl om, hvordan bleen skal føles, når barnet har tisset, kan I lave en ‘ble-test’: Hæld 3 spiseskefulde (knap ½ dl) vand i en tør ble og mærk tyngden. Sådan føles en tung ble, når barnet er 5-6 dage gammelt. At veje bleen i hånden kan være den eneste måde at sikre sig, at barnet tisser nok, for bleen opsuger urinen og føles helt tør på overfladen. Jo ældre barnet bliver, jo tungere skal bleen føles.

Birgitte Hesselager

Spørgsmål og svar? Er der forskel på afføringsmønsteret hos børn, der ammes, og børn, der får modermælkserstatning? I den første uge er der ingen forskel mht. afføringens farve og hyppighed, eller hvor meget børnene tisser. Herefter er det almindeligt, at børn, der får modermælkserstatning, har færre og mindre løse/bløde afføringer. Det skyldes, at modermælkserstatning er sværere at fordøje end modermælk. Et barn, der udelukkende får modermælk, bliver ikke forstoppet. Hvis et barn, der får modermælkserstatning, ikke har afføring hver dag efter første leveuge, er det vigtigt at tale med sundhedsplejersken eller lægen om

21

Udvikling og forskningsprojekt modul 12


det, da barnet kan være forstoppet.

Forebyggelse af vuggedøden. ENKLE RÅD: 1. Læg altid spædbarnet til at sove på ryggen

Orange pletter i bleen kan skyldes salte i urinen, såkaldte urater. De ses oftest kun en enkelt gang eller to i de første dage efter fødslen. Urater i bleen er et helt almindeligt fænomen de første 3 dage efter fødslen. Men de kan også være tegn på, at barnet ikke får mælk nok – specielt, hvis uraterne kommer efter de første 3 dage eller viser sig gentagne gange. Tal med personalet på fødestedet, sundhedsplejersken eller lægen, hvis I er i tvivl. Røde pletter i bleen hos den nyfødte pige kan skyldes en lille blødning fra skeden på grund af hormonpåvirkning fra moderen. Hvidt udfl åd fra skeden er også almindeligt. Tal med sundhedsplejersken eller den praktiserende læge, hvis det fortsætter ud over barnets første leveuge Nogle spædbørn får gul afføring før dag 7. Det er et godt tegn og betyder bare, at barnet sutter effektivt og får rigeligt med mælk. © Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, 200 1. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Fagredaktion: Annette Poulsen, sundhedsplejerske, MSP,¨

Udvikling og forskningsprojekt modul 12

Hvis barnet sover på maven eller på siden er der stærkt øget risiko for vuggedød. Når dit barn selv kan vende sig og også gør det i søvne, må barnet gerne sove videre på maven. Kun hvis du selv er vågen, kan dit spædbarn sove på maven på dit bryst. Nogle få børn med medfødte sygdomme skal sove på maven. Det vil børnelægen give besked om. 2. Undgå rygning Børn, der er udsat for tobaksrøg både i livmoderen og efter fødslen, har en væsentlig større risiko for vuggedød.Undgå derfor rygning i graviditeten og inden døre efter barnets fødsel. Så nedsætter du risikoen for vuggedød. 3. Undgå, at barnet får det for varmt, når det sover Et barn, som har det for varmt, når det sover, har større risiko for vuggedød. Dit barn må derfor ikke være svedigt, når det sover. Du kan bedst mærke, om barnet er for varmt omme i nakken eller foran på barnets bryst. Sørg for, at der er køligt, dvs. 18-20 grader, hvor barnet sover. Hvis I har et åbent vindue for at holde temperaturen

22

Birgitte Hesselager


under 20 grader, sørg da for, at barnet ikke ligger i træk. Lad være med at pakke dit barn tæt ind i dyner og tæpper, når det sover. Klæd altid barnet af, når I kommer inden døre – også selvom det sover. Det er alt for varmt for barnet at sove med overtøj inden døre. Er dit barn sygt og har feber, skal det kun have ganske let tøj på og kun sove med et lagen oversig, så det kan komme af med varmen. 4. Forebyg vuggedød – og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Det sikreste sted at sove for et spædbarn er i sin egen seng i samme rum som forældrene. Madrassen skal være relativ fast og gå helt ud til kanten af sengen. Barnet skal sove under en let babydyne, der passer til sengen, og som barnet kan sparke af sig. Barnet skal ikke have hovedpude, så kan barnet lettere bevæge hovedet under søvn. Undgå desuden løse tæpper, legetøj og andet, som barnet kan vikle sig ind i under søvnen. Læg gerne dit barn tættest på fodenden af barnets seng. Sove sammen med spædbarnet? Hvis I vælger at lade jeres spædbarn sove i jeres seng, så lad det sove mellem den ene af jer og barnets egen seng. Vær sikker på, at barnet ikke kan falde ned mellem de to senge. Barnet skal sove under sin egen lette

Birgitte Hesselager

babydyne i den ene side af jeres seng. Der skal være lige så meget fri plads til barnet, som hvis det lå i sin egen seng. Større søskende og husdyr skal ikke sove i samme seng som spædbarnet og forældrene. Mindre børn og husdyr sover ofte uroligt og kan derfor tage meget plads op i sengen. FOREBYG SKÆV HOVEDFACON OG FLADT BAGHOVED Spædbørn kan få skæv hovedfacon og fladt baghoved, hvis de også ligger meget på ryggen, når de er vågne. Det kan forebygges: Lad barnet ligge mest muligt på maven, når det er vågent og ikke er på din arm. Det styrker også barnets motoriske udvikling. Rul barnet rundt på maven og lad det ligge så længe, det er muligt, hver gang det har fået skiftet ble. Vær opmærksom på, at barnets hoved ikke altid vender til samme side, når barnet sover på ryggen. Sørg for at pusle, lege og tale med barnet fra både højre og venstre side. 6. Forebyg vuggedød – og undgå skæv hovedfacon og fladt baghoved Bær barnet på både din højre og venstre arm og få barnet til at dreje hovedet begge veje – husk det også, når barnet skal bøvse. www.sundhedsstyrelsen.dk

23

Udvikling og forskningsprojekt modul 12


Vacciner: Vaccine

DiTeKiPolHib

Kilde: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=121284 Sidst redigeret 9. maj 2011

Alder ved vaccination

Interval

Anbefalet

Min.

Maks.

3 mdr.

Mellem 1. og 2. injektion

2 mdr.

1 md.

Intet

5 mdr.

Mellem 2. og 3. injektion

7 mdr.

6 mdr.

Intet

3 mdr.

Mellem 1. og 2. injektion

2 mdr.

1 md.

Intet

5 mdr.

Mellem 2. og 3. injektion

7 mdr.

2 mdr.

Intet

Mellem 1. og 2. injektion

Ca. 2½ år

1 md.

Intet

Fra sidste grundvaccinati on

4 år

4 år

Intet

Fra sidste revaccination

Hvert 10. år

10 år

Intet

Mellem 1. og 2. injektion

2 mdr.

1 md.

Mellem 2. og 3. injektion

4 mdr.

12 mdr.

Pneumokok

12 mdr.

15 mdr. MFR 4 år

DiTeKiPol (revaccination)

5 år

DiTe (revaccination)

HPV

12 år

Udvikling og forskningsprojekt modul 12

24

Alle tre doser tilstræb es givet inden for ét år

Birgitte Hesselager


Vitamin- og jerntilskud

søskende vil i perioder føle jalousi. I kan støtte barnet ved at give det mulighed for at udtrykke sine følelser. Sig, at det er i orden at være vred på den lille engang i mellem, undgå at skælde ud, og fortæl det store barn, at det er dejligt at have et stort barn, som kan lege osv.Tilbyd den store kontakt og opmærksomhed. Far kan måske passe den lille, så mor også får tid til den store – og omvendt. Inddrag det store barn i det lille barns pasning. Barnet kommer igennem jalousien, når det opdager, at det lille barn ikke kun er en rival, og at forældrenes kærlighed ikke er halveret.

Præmature børn født før 37 svangerskabsuge - uanset fødselsvægt. ACD-vitamin fra dag 7 til 3 måneder gammel Multi-tabs ACD- dråber til børn, 1ml pr. dag (Ferrosan) D-vitamin fra 3 måneder til 2 år gammel D-vitamindråber til børn, 5 dråber pr. dag (Apovit eller Medic Team) Jerntilskud fra 4 uge til 12 måneder gammel, uanset kost Glycifer dråber, 5 dråber pr. dag (Nocomed) - eller Jerndråber Medic Tem, 8 dråber pr. dag (Medic Team)

Kilde: Sundhedstyrelsens Sunde børn 2012 http://www.sst.dk/publ/Publ2012/BOFO/Boern/SundeBoern15udg.pdf

Husdyr

Dette er i overensstemmelse med Sundheds-styrelsens retningslinier.

Lad hunden snuse til tøj fra den nyfødte og moren inden mødet med den lille ny

Søskende Hvis barnet har større søskende, ligger der en særlig opgave i at støtte børnenes relation, så den kan vokse sig god og stærk. Et søskendeforhold skal bygges langsomt op.Det er vigtigt at forstå det ældre barns følelser og reaktioner. Det store barns tilværelse bliver totalt forandret, når det skal til at dele mors og fars opmærk-somhed med et lille nyt barn. De fleste større

Birgitte Hesselager

Det er en god idé at lade hunden snuse til babys tøj hjemme – inden baby

25

Udvikling og forskningsprojekt modul 12


kommer hjem fra hospitalet. På den måde får hunden ikke et chok, når baby kommer ind ad døren. Så kender den nemlig allerede lugten! •

Dyrefondet.dk står bag artiklen neden for. Her giver hundekonsulent Erik Døj gode råd. Flere interessante artikler kan læses på Dyrefondets hjemmeside www.dyrefondet.dk

Gode råd om hunde og små børn - af hundekonsulent Erik Døj: •

Det er vigtigt at optræde så naturligt som muligt i alle situationer med barnet og hunden. Jag aldrig hunden væk fra barnet. Vejled den i stedet på en bestemt, men venlig måde. Hvis hunden har været “enebarn”, må man ikke ignorere den, fordi der er kommet en lille ny i huset, men lad den snuse til barnet, så den føler, det er et medlem af familien, den skal lære at kende. Er hunden jaloux og gemmer sig, så lad være med at trække den hen til barnet. Den skal have lov til at ignorere den lille. Hunden skal også have lov til at gøre de ting, den plejer at gøre. F.eks. at komme op i sengen. Også når barnet er der. Har man et godt forhold til sin hund, sker der ikke noget ved at lade den være sammen med

Udvikling og forskningsprojekt modul 12

barnet – under opsyn. Hvorimod en hvalp eller en unghund godt kan være lidt voldsom. Det værste, man kan gøre, er at skrige op i stedet for at tale i den tone, hunden er vant til. Bliver hunden usikker over for det nye familiemedlem, skal man ikke overdrive og tage sig ekstra af den. Og ikke ynke den, for det vil den bare benytte sig af. Det er klart, at man må rette hunden, hvis den tager barnets legetøj. Venligt, men bestemt. Når barnet græder, så betragt det som en hjælp, at hunden gø’r. Og fortæl den, at det er godt, den passer på. Det vigtigste er, at hunden ikke betragter barnet som en rival, der skal bekæmpes, men som et nyt familiemedlem, der har brug for beskyttelse og overbærenhed, fordi det er så lille og hjælpeløst. En opgave enhver voksen hund vil forstå at værdsætte.

Du kan også læse Dyrefondets pjece: “Børn og hunde”. Pjecen kan rekvireres på telefon 39 56 30 00 eller pr. e-mail: post@dyrefondet.dk Kilde: www.dyrefondet.dk

26

Birgitte Hesselager


Arp Hvad er arp? Arp er betegnelsen for en tilstand, hvor spædbørn får et lag af fedtede, gulbrune skæl i hovedbunden. Arp skyldes en overproduktion af fedt og består af afstødte hudceller. Arp er gullig - brun og lugter ofte lidt fad. Det ses i hovedbunden, ofte lige på den bløde plet på issen og i øjenbrynene. Tilstanden er forbigående og ufarlig. Hvorfor får man arp? Årsagen til arp er ukendt, men muligvis drejer det sig om et fysiologisk, det vil sige et naturligt forekommende fænomen, hvor døde hudceller og hudfedt på grund af overproduktion ophobes i stedet for som normalt at blive afstødt. Hvad er faresignalerne? Arp ses som fedtede gul-brune skæl, der kan danne et helt tykt lag i hårbunden på spædbørn og kan opfattes som en mild form for skæleksem. Mange børn udvikler arp i hårbunden i løbet af de første leveuger. Hvad kan man selv gøre? Følgende råd vil i de fleste tilfælde kunne hjælpe på tilstanden, men som regel skal der flere behandlinger til.

velbefindende. Smør babyens hovedbund ind i madolie til natten og red håret igennem næste morgen med en tættekam. Når håret er redt godt igennem, og skællene er væk, kan man vaske babyens hår med en mild babyshampoo. Hjælper disse råd ikke, eller har babyen skæleksem i ansigtet eller på kroppen, bør man gå til sin praktiserende læge. Hvordan stiller lægen diagnosen? Lægen stiller diagnosen ved at kigge på barnet. I sjældnere tilfælde kan hudlidelsen have bredt sig til ansigtet eller videre til kroppen, hvor der kan komme eksem i bleregionen, i lysken og i armhulerne. Hvordan behandler man arp? Lægen vil sandsynligvis anbefale ovenstående råd eller noget, der ligner. Er babyen svært angrebet og har udbredte eksemforandringer, kan lægen vælge at behandle med en creme med lavt indhold af hævelsesdæmpende hormon eventuelt i kombination med svampe-dræbende skælshampoo. Sværere tilfælde henvises som regel til en hudlæge

Det gælder om at løsne kagen af skæl og fjerne den, det øger babyens

Birgitte Hesselager

27

Udvikling og forskningsprojekt modul 12


Svampen Candida lever i mundhulen hos næsten halvdelen af befolkningen. Svampen bliver først et problem, når der af en eller anden grund sker en ændring i kemien i mundhulen, der favoriserer Candida på bekostning af de andre mikroorganismer i munden. Årsag til ændringerne er blandt andet behandling med antibiotika eller svækket immunforsvar pga. sygdom eller stress, fx efter en fødsel.

Trøske Trøske hos børn

Typiske årsager til trøske hos børn

Spædbørn får ofte trøske. Det er en forholdsvis uskyldig infektion, og nogle børn vil ikke lade sig mærke af den, mens andre børn kan have ondt, og det kan svie i de inficerede områder.

Børn bliver ofte smittet af moderen ved fødslen, hvis moderen har en svampeinfektion i skeden. Børn kan dog også blive smittede siden hen. Trøske i munden:

Årsager til trøske

Trøske kan også være et udtryk for, at barnet endnu ikke har opbygget en balanceret mundflora.

Lettere trøskeinfektioner forsvinder af sig selv i løbet af få dage. Større trøskeinfektion skal selvfølgelig behandles.

Trøske kan opstå, hvis barnets modstandskraft er svækket på grund af anden sygdom, eller hvis barnet har fået antibiotika.

Trøske er en svampeinfektion, som skyldes gærsvampen Candida albicans, der angriber slimhinden i munden. Den findes naturligt i både mund, tarm og skede. Spædbørn får ofte trøske. Det er en forholdsvis uskyldig infektion, og nogle børn vil ikke lade sig mærke af den, mens andre børn kan have ondt, og det kan svie i de inficerede områder. Trøske er egentlig betegnelsen for en forbigående Candida-infektion i mundhulen hos spædbørn.

Udvikling og forskningsprojekt modul 12

Smitten kan brede sig til moderens brystvorter via amningen og til barnets numse via barnets tarmkanal, så det er vigtigt at få behandlet infektionen med det samme. Her viser infektionen sig som hvide belægninger på tungen, i ganen, på den indvendige side af kinderne og den kan brede sig helt ud på den udvendige side af læberne. Trøske i

28

Birgitte Hesselager


Hvad kan man selv gøre?

munden kan betyde, at barnet har svært ved at sutte eller spise.

Lettere trøskeinfektioner forsvinder af sig selv i løbet af få dage, og der er ikke grund til at gøre mere. Hvis der er tale om en større trøskeinfektion, skal barnet selvfølgelig behandles, og du kan starte med at prøve følgende:

Svampeinfektion på brystvorterne: Infektionen viser sig som rødme af brystvorten, og brystvorterne er ømme - både under og efter amningen. Moderen oplever smerten som en stærk brændende, kløende og sviende smerte, som stråler fra brystvorten ind i brystet, både mens barnet sutter og mellem amningerne. Vær opmærksom på, det ikke altid kan ses, at brystvorterne er angrebet af trøsken.

Sørg for en god mundhygiejne hos barnet. Det gør du ved at rense munden flere gange om dagen fx i forbindelse med hvert måltid. Du renser munden med almindelig danskvand, da bruset/kulsyren i danskvand har en rensende virkning. Brug en vatpind, eller hjørnet af en stofble/engangsvaskeklud, som du dypper i danskvandet. Prøv så at skrabe belægningerne af med dette. Du skal sørge for at være omhyggelig, så du kommer omkring alle de steder i munden, hvor belægningerne kan ses.

Svampeinfektion i bleområdet: Her viser svampeinfektionen sig som røde sammenhængende plamager omkring endetarmsåbningen og på kønsorganerne. Udslættet er hævet, og der kan være væskende blærer. I nogle tilfælde viser svampeinfektionen sig udelukkende i bleområdet.

God håndhygiejne er vigtig, både når du renser munden, og ved behandling af svampeudslæt i bleområdet. Du skal vaske hænderne før og efter behandlingen. Hvis du bruger suttebrik ved amningen, eller barnet bruger sutteflaske eller narresut, skal du også være omhyggelig med rengøring og kogning af disse. Barnet skal have en ren sut dagligt, og du skal undgå selv at putte den i munden. Køb evt. nye sutter, når svampebehandlingen er påbegyndt.

Mælkebelægninger eller trøske? Symptomer på trøske: Spædbørn har ofte hvide belægninger på tungen pga. mælkerester. Mælkerester farver også tungen hvid, men de kan skylles eller skrabes væk. Trøskebelægningerne derimod sidder mere fast og er lidt ophævede. De kan ikke fjernes på denne måde. Det er ikke altid nemt at afgøre, om barnet har trøske, så spørg gerne sundhedsplejersken eller lægen.

Birgitte Hesselager

Medicinsk behandling

29

Udvikling og forskningsprojekt modul 12


Trøske.

Hvis trøsken ikke forsvinder ved ovenstående behandling eller, hvis der er tilbagefald, skal du kontakte din læge. Lægen kan give et mere effektivt svampemiddel, som kun kan fås på recept. Barnet kan få en opløsning til at drikke. Barnet kan også få et svampemiddel som gel. Gelen skal smøres på de inficerede områder, og her skal du også huske at behandle dine brystvorter med svampemidlet. Smør både brystvorterne og barnets mund lige efter amning. Behandlingen fortsætter 7 dage eller to dage efter at symptomerne er forsvundet.

Behandl i 7 dage, eller til 2 dage efter udslættet er væk. Efter endt behandling kan huden være lidt sart, nærmest pergamentagtig, og her kan det være en god idé at smøre med fugtighedscreme.

Gnid barnets tunge og måske også indersiden af kinderne med en stofble, der er dyppet i danskvand. Dine egne bryster skal også vaskes af med danskvand efter hver amning for at få brudt smitten. Hvis danskvand ikke kan klare problemet, så tal med din læge.

Svampeinfektion i bleområdet skift bleen hyppigt

tør huden tør grundigt ved hver skiftning

lad barnet ligge uden ble på indimellem, så der kan komme luft til huden. Husk at der skal være lunt nok i lokalet.

blæs eventuelt bleområdet med en hårtørrer, men vær opmærksom på om luften er for varm

behandl med svampemiddel ved hvert bleskift

Udvikling og forskningsprojekt modul 12

Det er en god ide at snakke med din sundhedsplejerske eller læge inden behandlingen, så du er sikker på, om dit barn har en svampeinfektion. Kilde: www.apoteket.dk Sidst opdateret: 9. dec. 2008

30

Birgitte Hesselager

http://www.apoteket.dk/KropOgHelbred/Gravid%20og%20baby/Babys%20sygdomme/Tr%C3%B8ske%20hos%20b%C3%B8rn.aspx

Trøske generer barnet og kan smitte dine brystvorter. Den kan brede sig ned i barnets hals og give smerter ved spisning. På brystvorterne kan det give svie, smerter og evt. revner.

Ved den medicinske behandling gælder de samme hygiejniske principper som ved ovenstående behandling.

smør kun et tyndt lag på, da virkningen af cremen bliver stærkere, når barnet får bleen på.


Øjenbetændelse Det spæde barn har let ved at få betændelse i øjnene. Øjnene holdes våde og rene af tårevæske. Væsken ledes væk fra øjet via tårekanalen. Hos nogle nyfødte og små børn er disse kanaler, der sidder inde i øjenkrogen, snævre og tilstoppes let.

er nødvendig. Øjenbetændelse smitter, så vær omhyggelig med hygiejnen, når du renser øjnene. Brug kun en vattot én gang, og rens indefra og ud. Vask hænder før og bagefter. Barnet må ikke komme i daginstitution, hvis der er stærkt pusflåd, hvis barnet er tydeligt lyssky, eller hvis almentilstanden er påvirket, så barnet ikke kan følge med i institutionens almindelige program. Kilde: Sundhedstyrelsens Sunde børn 2012 http://www.sst.dk/publ/Publ2012/BOFO/Boern/SundeBoern15udg.pdf

Når tårevæsken står i øjet, bliver øjet modtageligt for infektion. Der samler sig pus, og øjnene kan klistre. Skyl øjet flere gange dagligt med saltvand. Saltvandsopløsning kan købes færdig på apoteket. Som udgangspunkt er det unødvendigt at behandle børn med pusklatter i øjnene, hvis øjnene hverken er røde eller lysoverfølsomme. Hvis der kommer rødme, hævelse eller det hvide i øjet bliver rødsprængt, skal barnet tilses af en læge med henblik på vurdering, om behandling med øjendråber eller salve

Birgitte Hesselager

31

Udvikling og forskningsprojekt modul 12


Autostole

Bagudvendt babystol er bedst En babystol kan bruges fra barnet er nyfødt. Hvis du skal på en længere køretur, så hold pauser med jævne mellemrum og tag barnet op af stolen.

Hvad siger loven? ECE 44-03 og ECE 44-04 er en fælles europæisk godkendelse. De to første cifre i den lange talrække under eller efter E-mærket skal være 03 eller 04. Det betyder, at udstyret er godkendt efter de seneste sikkerhedskrav til Emærkningen.

Barnet er vokset ud af babystolen, når hovedet begynder at stikke op over kanten på stolen, eller vægtgrænsen er overskredet. Det sker som regel mellem 8 og 13 mdr.afhængigt af, hvor hurtigt barnet vokser.

Alle i bilen skal være spændt fast. Der må ikke være flere i bilen, end der er seler til. Børn under 135 cm skal være spændt fast i sikkerhedsudstyr, der passer til vægt og højde. Sikkerhedsudstyr skal være godkendt med ECE 44-03 eller 44-04.

På for- eller bagsædet?

Det koster føreren af bilen et klip i kørekortet, hvis børn under 15 år ikke er spændt korrekt fast

Hvis du kører alene med barnet, kan det være en fordel at have barnet ved siden af dig på forsædet. Men så skal airbag’en være koblet fra.

Gode råd Læs brugsanvisningen nøje, så du sikrer dig at dit barn og autostolen er spændt rigtigt fast. Stram altid selerne, så både stol og barn sidder godt fast.

Husk at køre ind til siden, hvis dit barn begynder at gøre dig ukoncentreret i trafikken. Er I to voksne i bilen, så placer barnet på bagsædet sammen med den ene voksne

Køb udstyr i forretninger, hvor du kan få ordentlig vejledning.

Kilde: www.sikkertrafik.dk

Tag bil og barn med, så ekspedienten kan vise dig, hvordan udstyret skal bruges. Vægt 0-13 kg Fra nyfødt til ca. 1 år

Udvikling og forskningsprojekt modul 12

32

Birgitte Hesselager


Ulykker i hjemmer

nære omgivelser.

De hyppigste ulykker:

Desuden kan I reducere risikoen, for at jeres barn kommer ud for en ulykke, ved kun at købe produkter, der opfylder gældende sikkerhedskrav.

Kontaktulykker •

hvor barnet fx får noget i hovedet eller ned over tæerne.

Ved ulykke ring 112

Faldulykker •

hvor barnet triller ned fra puslebordet, fra sofaen eller bøjer sig forlangt frem i skråstolen, så den vælter ned fra bordet. Ulykkerne sker ofte som følge af en dårlig udformet pusleplads eller manglende opsyn. De alvorligste faldulykker sker på trapper, ud ad vinduer og fra altaner.

Ulykker med klemning, stik og snit •

hvor barnet får fingre i klemme i døre/bildøre, eller det stikker sig på skarpe genstande eller skærer sig i fingrene.

Køb sikkert udstyr Nogle ulykker kan forebygges ved at sikre hjemmet, før barnet er født. Det gøres bl.a. ved at lave en sikker indretning af puslepladsen og ved at købe sikkert udstyr som fx barnevogn,seng og autostol. Undersøg produkternes sikkerhed, og rådfør jer med forretningens personale, før I bestemmer jer. Hvis ikke I allerede har anskaffet jer en eller flere røgalarmer til hjemmet, er det en god anledning til at få det gjort.

Forbrændingsulykker

På www.forbrug.dk, www.taenk.dk og på www.sikkerhedsstyrelsen.dk kan I læse mere om sikre produkter.

Gennemgå jeres hjem

som fx skoldning med kaffe, te eller kogende vand.

Forgiftningsulykker •

med fx medicin, vitaminpiller, rengøringsmidler og lignende.

Mens børnene er små og i takt med, at de vokser og kan flere ting, skal I med jævne mellemrum gennemgå boligen rum for rum og fjerne farlige genstande.

Beskyt barnet mod ulykker fra fødslen. Som forælder kan man gøre meget for Kilde: Sundhedsstyrelsen at forebygge ulykker. I kan børnesikre http://www.sst.dk/publ/Publ2012/BOFO/Boern/SmaaboernSikkerhed3udg.pdf jeres hjem og de

Birgitte Hesselager

33

Udvikling og forskningsprojekt modul 12


Genoplivning Her er et par videoklip omkring forskellige genoplivningssitautioner som man kan komme ud for at skulle bruge til de små babyer. Klik på QR-koden, for at se filmen eller scan den med din smartphone Førstehjælp ved fremmedlegeme i halsen på BABY

Giv hjertemassage & kunstigt åndedræt på BABY

http://www.youtube.com/watch?v=up3qDFZnEwQ

http://www.youtube.com/watch?v=0tTvDGmYUwc&feature=plcp

Kilde: www.tv2.dk

Udvikling og forskningsprojekt modul 12

34

Birgitte Hesselager


Kontrol på sygehuset

som muligt,mens du er gravid og ammer

I forhold til præmaturitet beder vi jer forældre om at komme til kontrolvejning på afdelingen samt snak med os om eventuelt opståede problemstillinger efter hjemsendelsen.

Immunforsvaret hos præmature For at bevarer de præmatures immunforsvar så bør du læse de ni gode råd og forhold dig til dem.

2.

Vælg altid uparfumerede produkter, og lad være med at bruge parfume, mens du er gravid og ammer

3.

Køb miljømærkede produkter, når det er muligt– se efter Svanemærket og Blomsten

4.

Farv ikke hår, mens du er gravid og ammer

5.

Undgå at bruge produkter på spraydåse, og lad være med at male, mens du er gravid og ammer

6.

Vask alle ting til din baby før brug- også tøj og legetøj af stof og plastic

7.

Lad være med at bruge creme, sæbe o. lign. til din baby dagligt

8.

Køb altid duft- og parfumefri produkter til din baby– også legetøj

9.

Brug kun legetøj, der er beregnet til babyer.

9 gode vaner om kemikalier til gravide og ammende Gravide og ammende- 9 gode vaner – med mere Som kommende eller nybagte forældre vil de allerfleste gerne gøre det så godt som muligt for deres lille barn, og derfor kan det være frustrerende at være i tvivl om, hvad det egentlig er, der er godt at gøre. Miljøstyrelsen har formuleret 9 gode vaner til gravide og ammende om kemikalier i kosmetik, børneprodukter og legetøj. Vanerne er blevet til på baggrund af råd og viden, som er samlet i en baggrundsrapport.

Legetøj til børn over 3 år kan indeholde ftalater Kilde: Miljøministeriet/miljøstyrelsen 2006

Hvis du følger de 9 gode vaner, er du godt på vej til at skabe god kemi mellem dig og dit barn. 1.

Brug så lidt kosmetik og creme

Birgitte Hesselager

35

Udvikling og forskningsprojekt modul 12


Links og debatforum. Der er forskellige hjemmesider på internettet, som repræsenterer præmature og som giver mulighed for information og dialog med nogen i samme situation. Landforeningen Præmatures Vilkår www.preamaturesvilkar.dk

Find på Facebook https://www.facebook.com/profile.php?id=100002672672219

Dansk Præmatur Forening

www.praematur.dk På forningens hjemmeside er der et fagpanel, hvor man kan deltage i debatten eller stille spørgsmål Find på Facebook https://www.facebook.com/groups/120554310497/

Fagpanel: http://www.praematur.dk/Default.aspx?ID=72

Udvikling og forskningsprojekt modul 12

36

Birgitte Hesselager


Birgitte Hesselager

37

Udvikling og forskningsprojekt modul 12


Udvikling og forskningsprojekt modul 12

38

Birgitte Hesselager

folder_udskrivning  

folder_udskrivning

Advertisement