Issuu on Google+

Skolernes SĂŚt sangen pĂĽ skoleskemaet


Sang er et sprog – brug det! Sang og musik gavner en række faglige og sociale egenskaber og flere sociologer og hjerneforskere peger på, at musikudøvelsen styrker børns koncentrationsevne, sprogfornemmelse, indlæringsevne og sociale kompetencer. Samtidig har sang og musik en frisættende, kulturdannende effekt på børn og unge, som er med til at forme dem som hele mennesker.

Samlet set peger forskningen på, at: • sang og musik skærper indlæringsevnen • sang hjælper indlæring af flere fremmedsprog • sang og fællessang er med til at styrke de sociale kompetencer hos børn og unge og så ser vi, at sang kommunikerer på tværs af køn og kultur • sang styrker selvværdet • sang er det første skridt i børns musikalske udvikling

Det er herligt at synge Dette hæfte skal ses som inspiration til de skoler, der vælger at sætte sangen på skoleskemaet – også udenfor musiktimerne. Hent inspiration til Skolernes Sangdag – og ideer til at få sangen ind i samspil med de andre skolefag. Hæftet er primært henvendt til mellemtrinnet i folkeskolen Hæftet er tilrettelagt af Karin Terløe. Redaktionelt ansvar: Birgit Bergholt Grafisk tilrettelæggelse og design: Birgitta Præstholm Design elementer er lavet af Klara Swensson fra Stupid Studio

’Sæt sangen på skoleskemaet’ er lavet i samarbejde med Mejeriforeningen Skolemælk, - som er enige i, at sang skal ind med skolemælken.


Skolernes sangdag ...

gør dagen til en fest

Målet med Skolernes Sangdag er at lave en sangdag, der giver børnene lov til at synge foråret i møde – og som på samme tid sætter fokus på vigtigheden af sang og musik i folkeskolen. Brug dagen som I vil – stort og småt er lige godt – men her er et par ideer:

Morgensang

Det er ganske oplagt at samle hele skolen i en fælles morgensang. Morgensangen kan være nok i sig selv. Sig goddag til foråret og syng en sang. I kan også tænde for DR Ultra for DR har tradition for at sende en fælles morgensang kl. 10 på sangdagen, - så alle skoler kan synge med og deltage i Danmarks største morgensang.

Sangstafet

Vælg en god sang - f.eks. ”Det er i dag et vejr” eller ”Anemonesangen” – eller en anden fin forårssang. Print den ud, så I har en sang hver. Bank på hos naboklassen og syng sangen for jeres kammerater. Giv dem sangene og send dem videre. Se, eller rettere HØR, hvor langt sangen når.

Syng i alle timer

Prøv at få kollegerne med på, at alle timer på denne sangdag begynder med en sang. Det vil være oplagt at det er sange, der knytter sig til faget: En engelsk sang i engelsktimen, en sjov ABC-sang i dansk. Der er masser af historiske sange til historietimen og i hjemkundskab kan I f.eks. synge: ”Bøf med løg” – og endelig er der Poul Kjøllers sang: ”I min klasse” til klassens time.

Syng for samfundet

Gå ud af skolen og syng jeres sange for andre! Det behøver ikke at være med akkompagnement, bare de glade barnestemmer. Giv en lille koncert ovre på plejehjemmet, i børnehaven, henne i supermarkedet, gør det, bare fordi I kan!

Flashmob

Lav en lille flashmob, hvor I måske sætter nogle bevægelser til dét, I synger. Lad én starte en lille serie med sang på, så kommer lidt flere til, og sangen vokser. Gør det på en banegård eller et torv, hvor der er mange mennesker. Dét er noget, der giver selvtillid og højt hår! Inddrag evt. et par stærke filmvante lærere, der kan optage og redigere og lægge flashmob’en ud på skolens hjemmeside.


Syng Danmark rundt I alle kulturer udtrykker man sig selv gennem sang og musik. Sangene reflekterer selvopfattelse og identitet indenfor det enkelte lands kultur - og er samtidig historisk fortælling. Oftest er sangene hyldest til de smukke landskaber og til dem, der bor i dem. Således har vi også en række danske sange om navngivne skønne steder i landet. Vi bruger sangene til at fortælle historier for hinanden om, hvordan vi bruger stederne omkring os, og at vi har det godt her i landet. Dog synger vi danske sange i ny og næ uden selv at være stedkendte, men det er der råd for! Første del af opgaven kunne være at finde alle de sange frem, som rummer et stednavn. På siden overfor er et skønsomt udvalg, men man kan lade eleverne prøve sig frem i første omgang. Led i sangbøger, led på nettet, spørg derhjemme. Alle sangene på listen kan slås op i sangbøger, findes på Youtube eller googles som Danske sange. Alle stederne findes i virkeligheden. Næste del er at printe et Danmarkskort ud og hænge det op. Efterhånden, som I lærer jer sangene, kan de markeres på kortet med sangtitlen. I kan gemme teksterne i individuelle papirmapper, eller oprette en fælles digital mappe under klassens navn på jeres Intranet. Hvis I ikke har smidt de gamle kort ud, kunne I måske finde et gammelt Danmarkskort og hænge det op på gangen udenfor jeres klasse med markeringerne på. Kortet skal gerne ende med at være et grafisk billede af, hvor mange sange, vi egentlig synger i dette land. Hvis man bliver bidt af jagten, så kan det anbefales at finde ”Venner, ser på Danmarks kort” frem. Altså dén udgave med 72 vers! Den finder du på nettet under ”Gamle danske sange”, Fædreland og hjemstavn, og så titlen. Teksten af Chr. Richardt er skrevet i 1889 og er et digt formet som en rejse gennem Danmark. Her er der virkelig noget at komme efter for geografi/historieinteresserede. På samme måde ville man kunne få de forskellige dialekter på kortet. Her kunne det betale sig at undersøge kollegernes hjemstavn og måske invitere dem ind i klassen til en lille snak på dialekt og en sang hjemmefra? Umiddelbart står ”Jyden han æ stærk og sej” og den fynske ”Opvåvni” i sangbøgerne, og både Niels Hausgaard og De Nattergale er svære at komme udenom. Kbh. universitet har under ”dialekt.dk” oprettet et Danmarkskort, som man kan klikke på og høre dialekter flere steder fra i landet.


Bjergene på Mols Døllefjeldemusse Flyv fugl flyv over

Furesøens vover Hjem til Århus

Vangede Ganløse, Vanløse

Jul på Vesterbro

Forelsket i København

Langebro

Det var på Frederiksberg

Der bor en bager i Nørregade Bornholm, du min dejlige ferieø

Gid du var i Skanderborg

Sjælland, Sjælland med skov og med sø Rapanden Rasmus fra Rinkenæs Sogn

Jeg kommer li`e fra Svendborg af

Jylland mellem tvende have

Blæsten går frisk over Limfjordens vande

Lille fregnede Louise fra Karise


Find fortiden frem I den fælles europæiske historie gemmer sig mangen ridder, utallige skønjomfruer, fæle drager og i det hele taget et broget persongalleri, som vi bevarer erindringen om i form af folkeviser. Disse er på kanonen i skolernes ældste klasser, men er gode at stifte bekendtskab med tidligere i grundskoleforløbet. De er rent sprogligt vanskelige, men - som altid; - hvis du kan synge dem, har du en indgang og er allerede på vej ind i stoffet. Og endnu bedre; opfør folkeviserne som de dramaer, de nu engang er. Så er forståelsen også på plads!

”Der stode tre skalke” og visen om ”Ramund” er umiddelbare hits at synge på mellemtrinnet, da de er så frejdige og fro i teksterne, men især fordi melodistoffet i begge lægger op til gåpåmod og glimt i øjet. Man får helt enkelt lyst til at synge meget højt og kraftigt! I fagene historie (og/eller dansk) og musik kan der arbejdes sammen om en opførelse.

I historie (og/eller dansk): • Folkevisen gennemgås og oversættes. • Tiden omkring visen gennemgås. • Eleverne arbejder i grupper omkring de enkelte vers og skaber et scenarie. • Scenarierne arbejdes sammen, så historien har flow. • Roller fordeles, og det hele øves.

Musikken kan deltage på flere måder: • Alle synger sangen under opførelsen, som kan være både med eller uden akkompagnement. • Man har en gruppe af sangere ved siden af selve opførelsen. • Man har et orkester, som ledsager sangen.


Der stode tre skalke og tænkte et råd tingluti, tungluti, lustudilej, de ville til møllerens datter gå. Stolten Adelus. Bådsmandshus, krusmusidus, tingluti, tungluti, lustudilej. Krestomani for snurrevurrevip, for ceremoni. To karle holdt en sæk så lang, tingluti, tungluti, lustudilej, en tredje ned i sækken sprang. Stolten Adelus ... … og så sker der ting og sager. Find selv teksten i sangbøger eller på nettet. Et anbefalelsesværdigt materiale er ”Fem Middelalderviser” fra forlaget Dansk Sang, Folkeskolens Musiklærerforening. Det er skrevet af Karin Flensborg og Kirsten Fredens og rummer udførlige gennemarbejdninger af folkeviserne ”Der går dans på Riber Bro”, ”Agnete og Havmanden”, ”Hr Oluf han rider”, ”Harpens kraft” og ”Torbens datter”. Her findes tekster, orkesternoder og dramaoplæg, også forslag til enkle dragter og scenografi – lige til at gå til.


Quiz en koncert Lad en klasse eller årgang lave en quiz/rebus for alle på skolen under titlen ”Gæt en sang”. Quizzen kan danne grundlag for en lille koncert på skolen. Denne opgave er et oplagt tværæstetisk samarbejde ml. billedkunst (installation, tekstur), musik (selve sangene) og dansk (symbolik), og rummer derfor flere muligheder, der kan skaleres både op og ned. Man kan holde gættematerialet i helt konkrete billeder til de yngste, mens der til de ældre elever kan bruges symbolik. Vælg et antal sange ud fra målgruppen, der passer til den ønskede koncertlængde. Fremstil en række billedserier, der gemmer på sangtitler, eller rummer genkendelige elementer fra versene. Billederne kan males i billedkunst, eller kan være fotografier, I selv tager af fysiske genstande. I kan selvfølgelig også gå på nettet og ved denne lejlighed lære at indsætte billeder. Lav eksempelvis en rebus, som nedenfor vist:

? ? Fremstil mindre tableauer, som i valg af materialer og genstande skal give et hint om svaret. Disse kan udstilles på jeres bibliotek.I kan i stedet tage billeder af installationerne, få jeres IT-team til at hjælpe med at hooke disse op på QR koder, som ophænges rundt omkring på skolen, og slip så kammeraterne løs med tablets og mobiler. Husk at fremstille svartaloner, som man kan indlevere eet sted – f.eks. på jeres skolebibliotek. Afslør vinderen under stort ståhej til koncerten - efter I selvfølgelig har sunget alle de billedlig gjorte sange!


Syng flerstemmigt Det er en unik oplevelse at synge sammen med andre. Endnu mere speciel bliver den, når man oplever at kunne holde egen stemme, samtidig med at man kan høre en eller flere andre stemmer. At synge flerstemmigt med andre kræver fokus og føling med resten af flokken. Når du synger flerstemmigt: Kan du lytte til andre - Kan du arbejde selvstændigt - Kan du tage ansvar for din del - og du er en del af noget, der er større end dig selv!

Mester Jakob – er kanon!

Et godt sted at starte den krævende disciplin er hos ”Mester Jakob”, som alle kender. Her er tale om den samme melodi for alle stemmer, og den er nem at akkompagnere, da der kun optræder én akkord. Vi skal i gang på forskellige tidspunkter, dét er kunsten. Eleverne forstår umiddelbart systemet med at komme ind, når gruppen før dem har sunget én linje. Hvis man aftaler, hvor mange gange, sangen skal synges igennem, har man også en given afslutning – den klinger ud af sig selv. Eller alle kan gentage ”bim bam bum”, indtil den sidste gruppe er med, da det giver en fyldigere slutning.

Frere Jaques

”Mester Jakob” findes på mange sprog verden over, og hvis man går ind på Wikipedia under ”Mester Jakob”, ligger der her en liste så lang. Dén kan der jo leges med på flere måder! Vi er hele tiden delt ind i fire grupper: Vælg fire sprog i en bestemt rækkefølge, alle synger. Alle starter med det danske vers, én gruppe synger fortsat dansk, mens de tre andre grupper synger videre på tre valgte sprog. Alle starter med det danske vers, men derefter synger man i den enkelte gruppe dét sprog, man selv vælger. Syng verset igennem to gange, og vend derefter tilbage og syng det danske. Voila: Verdensmusik! Kanons er nemme at etablere og behøver ikke akkompagnement. Sangbøgerne har altid et afsnit med kanons, så det er bare at slå op. De er velegnede til den daglige godmorgen-sang i egen klasse, eller til fælles møder på årgangen, hvor hver klasse kan holde sin stemme. Når mulighederne i ”Mester Jakob” er udtømte, er næste skridt at kaste sig ud i ”rigtig” flerstemmighed, altså flere melodier på en gang. Som et kendt eksempel kan nævnes, at ”Æblemand” kan synges samtidigt med ”I like the flowers” og ”Blue moon”. Et meget anvendeligt materiale både til kanons og flerstemmighed findes i Carsten Borbye Nielsens udgivelser (Dansk Sang) ”Mellem kor og fællessang 1-4”: Ostinat, Kanon, Quodlibet og Talekor. Der er medfølgende CD´er til det hele.


Take a break Vi sidder meget stille i undervisningen, og det er vi faktisk ikke bygget til! I grundskoleforløbet er det derfor nødvendigt en gang imellem at smide blyanter og papirer op i luften og lave noget helt andet. Sammen med sin klasse kan man have forskellige ting, man gør, når det hele er ved at blive for surt. • Skal der bevægelse til, er det en god ide at tænde for active/smartboardet og gå på Youtube. Her findes under ”Just dance kids” en række dansenumre i wii-stil, som eleverne hurtigt kan tage til sig. • Er det sang, der skal til, kan samme sted findes utallige fagtesange á la ”If you´re happy and you know it, clap your hands” eller ”Hoved, skulder, knæ og tå”. • Massage er en dejlig afbrydelse. Eleverne går sammen to og to, og man masserer hinandens baghoved og ryg. Dette kan gøres til musik, og læreren kan vise bevægelserne imens. • Det kan også gøres til en historie, som læreren fortæller, og som hun igen viser bevægelserne til. Midt i historien stoppes op, og man bytter plads. Selve historierne kan rekvireres hos skolens AKT team. Den taktile massage er et led i forebyggelse af mobberi, så jeres team har garanteret materiale hertil eller kan hjælpe at skaffe det. • Prøv en polka! Polkamusik er så himmelråbende glad, trinnene er enkle hopsatrin, og der er altid fuld fart på en polka. Find et godt nummer på youtube (bare skriv polka!), sæt det på og hold på hat og briller!

I klassens time kunne eleverne stille forslag til jeres helt eget Take-a-break-Repertoire. Så vil klassen også få diskuteret, hvor den enkeltes grænse går, og hvilke behov for forandring, man så egentlig har.


Fire friske fra fad Sange i farver

Sange kan udvælges på mange måder, og et parameter kunne være farver. ”Den knaldrøde gummibåd” og ”Vi går med røde sokker”, eller hvad med ”Jeg vil male dagen blå” og ”Septembers himmel er så blå”, for slet ikke at tale om ”Grøn er vårens hæk” og ”Oh, du dejlige grønne træ”.

Fuld af krudt og kugler

Vores sangskat er fuld af heltemodige og ganske krigeriske sange. Lad eleverne hjælpe med at finde dem frem og diskutere, hvad sangene egentlig handler om. Kig engang på ’Jeg vil sjunge om en helt’, hvor Tordenskjold hugger hånden af en dragon. Eller hvad med ”Dengang jeg drog af sted”, ”I alle de riger lande” og ”Det haver så nyligen regnet” – fulde af heltemod og nedkæmpede fjender.

Digt en sang – eller digt videre

Lejlighedssange er næsten en dansk sport. I al fald er vi flittige til at digte sange til konfirmationer, bryllupper og fødselsdage. Det er en sjov og god tradition og det er noget, der styrker sprogfornemmelse og musikalitet. Prøv at få eleverne til at digte sange til hinanden, lave sange om hverdagen eller fortæl om din sommer ved at digte en sang. En melodi, der er ganske enkel at digte til, er ”Lille Lise, Lille Lise, fik en hue rød”. Prøv også at få børnene til at digte videre på en sang, - hvad skete der videre i f.eks. ”Mariehønen evigglad”?

Det man synger, er man selv

Der er triste sange og der er glade sange. Tag en snak med børnene om, hvordan musik og sang kan sætte os i særlig stemning. Hvorfor er der sange, der gør os vemodige, og sange der får os til at juble glade af sted? Hvilke sange passer til gråvejr og hvilke sange passer til solskin? Det kan være teksten, der er sørgelig, men det kan også være noget i melodien eller tempoet, der trækker tårerne frem. ”I en seng på hospitalet” er sørgesangen over dem alle, men der er også mange sørgelig historier i de aktuelle popsange. Endelig er der børn, der husker godnatsange som f.eks. ”Solen er så rød, mor” som sørgelige. Og de glade sange er der mange af.


Så syng da! Vidste du, at man bliver klogere, smukkere og gladere af at synge? Klogere – fordi man bliver bedre til at koncentrere sig Smukkere – fordi man retter ryggen og smiler Gladere – fordi man kan synge sammen med andre.


Sæt sangen på skoleskemaet