Page 1

Billed kunst neren Fagblad for Billedkunstnernes Forbund   nr.  1 marts 2012

Tema: Herfra hvor vi står – om kunstnervilkår i kommunerne Det så du ikke på tv: En billedkunstners oplevelser bag kameraerne i ›Vores Kunst‹-projektet På forsiden: Læs om resultaterne af ny levevilkårs­ undersøgelse blandt billedkunstnere På arbejdsophold i 2012? Masser af residencies for billedkunstnere, tjek ansøgningsfristerne


Billedkunstneren nr. 1

2

2012

Leder  Af Bjarne W. Sørensen, formand, Billedkunstnernes Forbund

En vækstpakke til billedkunsten Det er lykkedes kulturminister Uffe Elbæk (R) at finde 135,5 mio. kr. over de næste fire år til en ›Musikhandlingsplan‹, der ifølge kulturministeren er »en fremadrettet løsning, hvor den rytmiske musik bliver styrket og vi derudover sætter ind på alle led i musikkens fødekæde«. Musikhandlingsplanen var ventet – Uffe Elbæk har fra begyndelsen af sin embedsperiode givet udtryk for, at musikken er et fokusområde for ham. Og alt andet lige er det glædeligt at se den nye kulturminister sætte politisk handling bag ordene og kæmpe for at finde midler til sit ressortområde. Nu bliver det spændende, om han også på billedkunstens område formår at udskifte luftige erklæringer om, at kunsten er et ›væksterhverv‹, med reel politisk handling og konkrete tiltag. For behovet for at give billedkunsten et løft er stort: Grundlæggende mangler der aktuelle økonomiske analyser af forholdene i dansk kunstliv. Desuden trænger Billedkunstloven, der nu har mere end ti år på bagen, til et eftersyn, ligesom der bør rettes op på udsultningen af billedkunsten i folkeskole, gymnasier, på læreruddannelsen, på akademierne og på Statens Værksteder for Kunst. Og endelig er der de stive og forældede arbejdsmarkedsregler, der spænder ben for alt for mange professionelle kunstnere og forhindrer dem i at beskæftige sig med det, de er uddannede til. Meget af dette kalder på tværministerielle samarbejder, og sådanne kunne passende indgå i en ›vækstpakke til billedkunsten‹, som kulturministeren kunne tage initiativ til. Vækstpakken kunne også rumme: •  Satsninger på billedkunstnerisk talentudvikling som dem, der er formuleret i Musikhandlingsplanen, •  Satsninger på børns og unges møde med den professionelle billedkunst, •  Satsninger på billedkunstnerisk udviklingsvirksomhed, •  Opdateringer og udvidelse af eksisterende ordninger som f.eks. virksomheders mulighed for afskrivning af kunst og brugen af kunstneriske udsmykninger i offentligt regi.

Ønskes: Politisk vilje At dømme ud fra kulturministerens foreløbige udtalelser i diverse medier den seneste tid, ser det endnu ikke ud til, at han har prioriteret at sætte sig ind i de aktuelle politiske problematikker, der gælder på billedkunstens område.

Kulturministeren har således flere gange fundet det nødvendigt at understrege, at kunststøtte ikke er social hjælp til kunstnere, og at kunstnere ikke skal forvente nogen ›blødsødenhed‹ fra hans side. Det er en højst besynderlig påstand at kunststøtte skulle opfattes som socialhjælp til kunstnere, ligesom det er meget uklart hvad der skulle ligge i en forventning om ministerens ›blødsødenhed‹. Billedkunstnernes Forbund har vedvarende og i enhver tænkelig offentlig sammenhæng forfægtet netop det synspunkt, at kunststøtte ikke skal blandes sammen med sociale ordninger for kunstnere. Kunststøtte uddeles alene ud fra en højt kvalificeret, faglig kvalitetsvurdering. Sådan var det i 1964, da Statens Kunstfond blev etableret, og sådan er det i dag, hvor Statens Kunstråd med tilhørende fagudvalg for kunstarterne er kommet til. Men en tidssvarende, fleksibel arbejdsmarkedspolitik, som giver kunstnere ret til støtte ved sygdom, barsel og arbejdsløshed, er en væsentlig brik, hvis man vil skabe gode rammer for et kunstliv på højt kvalitativt niveau. Det kræver nytænkning og politisk vilje fra kulturministerens side.

Kunst betaler sig At satse på at skabe gode rammer for kunsten kan betale sig for hele samfundet – også i kroner i øren: Senest viser f.eks. en undersøgelse fra Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, at de kreative erhverv i Danmark står for 7,6 procent af den samlede beskæftigelse, med en årlig vækst på 1,1 procent i perioden 2000-2008. Øvrige erhverv havde i samme periode en årlig vækst i beskæftigelsen på 0,6 procent. Disse forhold har politikerne i andre lande for længst taget konsekvensen af: I Finland valgte tidligere arbejdsminister, Tarja Cronberg, at fokusere på at forbedre finske kunstnere arbejdsmarkedsvilkår, fordi, som hun sagde i et interview med Billedkunstneren sidste år: Kunsten er motor i den kreative økonomi, som Finland skal leve af i fremtiden. Og i Norge har regeringen de seneste år investeret over tre mia. norske kroner i kunst og kultur med ambitionen om at gøre Norge til et kulturelt foregangsland og styrke den økonomiske vækst i landet. Det kunne vi tage ved lære af i Danmark. 


Billedkunstneren nr. 1

2012

 3

»Der sidder mange dygtige kunstnere i udstederne, som ikke promoveres. Det er ærgerligt for os andre, fordi vi går glip af deres kunst, og tåbeligt af samfundet, fordi man går glip af kunstnernes ressourcer« — Billedkunstner Lise Seier Petersen. Læs mere s. 8

Tryk: Prinfo Hobro

Plus

Herfra hvor vi står, kan vi   se os omkring

Det lille værksted med   det store netværk

Provinsialisme handler ikke om

Eventyret om det lille lokale,

Historien om et   vanskeligt møde

geografi. Interview med billed-

kunstnerstyrede værksted, der

Billedkunstner Katrine Malinov-

hugger Claus Ørntoft.

blev en internationalt aner-

sky blev båret i kongestol på live-

kendt institution med tråde ud

tv, da hun og kollegaen Randi

til hele verden. Tag med til Fyns

Jørgensen vandt DRs og Statens

Grafiske Værksted.

Kunstfonds ›Vores Kunst‹-finale.

  Læs mere s. 12

Her fortæller hun, hvad hun så

»Nu står vi ikke længere   med hatten i hånden« Nyt kunstnerstyret projekt spar-

bag kameraerne.

›Midaldrende Nordjyske Kvinde-

Frie hænder til Femerns kunstnere

lige Kunstneres Internationale

Der kan være langt mellem

Billedkunstnere på forsiden

Netværk for Skæv Kunst‹.

indtægtsmulighederne for

Dagbladet Politiken har spurgt

professionelle billedkunstnere

BKFs medlemmer om indtægter,

i tyndt befolkede områder. Men

psykisk helbred og holdninger

nu har kunstnere i Femern Bælt-

til faget. Undersøgelsen viser

regionen fået nye muligheder.

bl.a., at 8 ud af 10 BKF’ere

ker liv i udkantskunsten. Mød

  Læs mere s. 8

Kommunale billedkunstråd under lup Hundrede tusinder af statslige

  Læs mere s. 14

kroner til kommunale billed-

  Læs mere s. 18

arbejder gratis.   Læs mere s. 21

Juridisk set

fra kommunerne til Statens

Billedkunstnerisk   produk­tionscenter blev   til tre skriveborde

Kunstråds Billedkunstudvalg.

Billedkunsten er kørt ud på et

Pedersen om aktuelle sager på

sidespor på det prestigefulde

billedkunstens område.

kunstråd er løbet ud i sandet. Gå i dialog med os, lyder meldingen

  Læs mere s. 10

kulturprojekt Godsbanen, der

Klumme: BKFs jurist Klaus

  Læs mere s. 22

skal markedsføre Aarhus som europæisk Kulturby.   Læs mere s. 16

bkf@bkf.dk www.bkf.dk Redaktør: Miriam Katz (DJ) Tlf. 33 12 81 72 mk@bkf.dk

Tema: Herfra hvor vi står

  Læs mere s. 4

Billedkunstneren udgives af: Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdstræde 21, 1. th. 1070 København K. Tlf. 33 12 81 70 Åbent mandag-torsdag Kl. 10-15

Kort nyt Presseklip Nyt fra BKFs sekretariat Opslagstavlen Aktuelle ansøgningsfrister Aktuelt på kunstscenen Nyt om navne   Læs mere s. 24-32

På forsiden | Mange kunstnere er glade for at bo og arbejde i det, nogle kalder udkantsDanmark – f.eks. billedhugger Claus Ørntoft, fotograferet i sit atelier i Mygdal. Læs mere på s. 4. Foto: Torben Klostergaard.

Deadline, Billedkunstneren nr. 2 2012: 11. maj Annoncer i Billedkunstneren tegnes gennem Media Space: Tlf. 47 74 27 42 info@mediaspace.dk www.mediaspace.dk Abonnement på Billedkunst­ neren tegnes hos BKFs sekretariat. Pris: 300 kr. for fire årlige udgivelser. Billedkunstneren er støttet af Statens Kunstråds Billed­ kunstudvalg

ISSN: 1902-3618 ISSN, elektronisk publikation: t1901-7596 Artikelforslag, debatindlæg mm. kan sendes til redaktøren på ovennævnte adresse. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for materiale, der er sendt uopfordret og forbeholder sig ret til at redigere i indsendte tekster. BKFs redaktionsudvalg 2011 Anders Werdelin, billedkunstner Ida Ferdinand, maler Bjarne W. Sørensen, grafiker og maler Marianne Jørgensen, billedkunstner Signe Vad, billedkunstner Layout Åse Eg: aase@hos-eg.dk


Billedkunstneren nr. 1

4

2012

Herfra hvor vi står, kan vi se os omkring  Af Tinne Delfs

»Jeg vil sgu tillade mig at stille spørgsmålstegn ved alt dette med centrum kontra udkant. Hvor er centrum på en kugle? Der hvor du står!« Mød billedhugger Claus Ørntoft i hans kunstneriske kraftfelt, oppe i Danmarks øverste, nordlige hjørne.

Heldigvis er der en GPS i bilen, for jeg er langt ude på landet. en periode, der gav mig så meget, og som jeg stadigvæk tager Men allerede en kilometer efter motorvejsfrakørslen viser det af,« siger Claus Ørntoft. sig, at jeg er på rette vej. Foran lægehuset i den lille by Bjergby Men munketilværelsen holdt jo ikke i længden, og de obstår en rød granitskulptur, et karakteristisk fabeldyr, der kun serverende naboer begyndte efterhånden at opsøge den sære kan være Claus Ørntofts. snegl, der stod ude på marken i alt slags vejr og hamrede løs Det sidste stykke kører man ad en blind grusvej, først genpå store sten. nem én, så gennem endnu en gård, og når vejen ender, holder »De kom til mig, og snart havde jeg en lille lokal fanklub, man på Claus Ørntofts gårdsplads, der er fyldt op af glasfiberder tog med ud til afsløringer,« fortæller Claus Ørntoft og skulpturer og fem betoncampingvogne fra et af ægtefællen og smiler, for han er taknemmelig for deres opbakning. Kunsten kunstnerkollegaen Marit Benthe Norheims tidligere projekter. at mingle med fremmede mennesker mestrer han ikke. Her i Mygdal har familien boet i over 15 år, og i mange af årene Rum til fortællinger har de voksne kørt børn de syv kilometer til skole hver morgen. Hvad giver stedet her dig i forhold til din kunst? Hvorfor vælger man at slå sig ned i den fjerneste afkrog af landet? »Her er frem for alt plads. Vi har mange billige kvadratme»Da jeg i sin tid siden solgte nogle skulpturer til Hjørring ter at boltre os på både ude og inde.« Kommune, havde jeg længe gået og flirtet med tanken om at »Området som sådan påvirker ikke indholdet i skulpturerkomme væk fra Odense og få arbejdsro. Så da jeg pga. opgaven ne, det er et andet sted, jeg henter mine forbegyndte at komme heroppe, var der ikke tællinger fra. Men landskabet heroppe har langt til handling, den dag jeg tilfældigvis »Det er bare så pro­ den særlige egenskab, at det både kan være faldt over et nedlagt landbrug i Lendum 20 vinsielt, at stå og glo alting og ingenting. Det kan være ladet og km. herfra,« fortæller Claus Ørntoft, mens han viser rundt på gården. mod horisonten for fuld af betydning, men også rungende tomt befriet for historie og kunst. »Men det havde også noget at gøre med at finde ud af, hvor –Jegfuldstændig har brug for begge dele: historiens evige den måde, jeg blev kunstner på. Det gik pluddet sker, i stedet for tilstedeværelse og friheden fra samme. Det selig hurtigt. Allerede da jeg gik på akademiet, vandt jeg Akademiraadets prisopgave og at få det til at fore­ her sted kan rumme mine fortællinger, og jeg vidste fra starten, at jeg ikke kunne stå blev derefter indbudt til en konkurrence om gå, der hvor du er« med dem inde i en baggård i København. en løsning i Odense, som jeg også vandt. Da Lidt patetisk kan man sige, at jeg har funjeg havde udført opgaven og bagefter stod i det det rigtige rum at ›føde‹ i, ligesom dyrene, de føder heller gågaden og kiggede på mine skulpturer ved Brandts Klædefaikke hvor som helst,« siger han. brik, tænkte jeg – nå, så er du billedhugger, hvad nu?«. I stedet for at ›gå udad‹ og udnytte kickstarten og den åbne Strategi for overlevelse dør ind i kunstmiljøet, valgte han at ›søge indad‹ mod ro og Hvordan klarer man sig som kunstner så langt væk fra centrum, dvs. kontemplation. Og til det formål var gården i Lendum perpengene? fekt. Først flere år senere kom Marit Benthe Norheim til fra Claus Ørntoft ser næsten lidende ud, før han svarer: London, og de købte gården i Mygdal sammen. »Vi er proaktive.« »I udgangspunktet kom jeg efter refleksionen, men fandt Ordet ligger ikke godt i munden og får ham til at skære en det så voldsomt stimulerende at være heroppe, at jeg arbejgrimasse, men det er sådan, kunstnerægteparret Ørntoft-Nordede i én lang euforisk tilstand de første to år, hvor jeg boede heim er. Altid i gang med noget, udadvendte, åbne og engaalene og var uden egentlig kontakt med omverdenen. Det var


Billedkunstneren nr. 1

2012

 5

Foran atelieret ses bl.a. værket Indadvendt stranding, der var med på Sculpture by the Sea 2011. Foto: Tinne Delfs.

gerede i alle mulige kunstneriske samEr gode ambassadører nok til at få økonomenhænge i Danmark og i udlandet. »Kunstmiljøet i store byer mien til at hænge sammen? Netværket er stort, og verden har fået øje »Nej, desværre ikke, vi bider da negle som London eller Køben­ mange gange! Men vi har altid været enipå det kunstneriske kraftfelt i Mygdal. Mens jeg var på besøg, blev der vinket ge om at træde på sømmet og komme havn kan være ligeså farvel til en lille norsk delegation. For over den næste pukkel – også de gange, provinsielt som i en lille nylig havde bl.a. en kinesisk gallerist hvor man naturligt ville trække i nødudkantsby. Provinsialitet bremsen. Det er et moment, at vi har satsammen med 15 kinesiske kunstnere fundet vej, tillige med en opkøber fra en handler ikke kun om geo­ set så benhårdt hele vejen igennem og dansk fond. f.eks. tog et lån i huset, da det var nødgrafi, det foregår for det »Jeg vil sgu tillade mig at stille spørgsvendigt for at gennemføre et af mine målstegn ved alt dette med centrum projekter,« siger han og tilføjer »hvilket meste i dit hoved« kontra udkant. Da kineserne rejste herogså var helt pip!« til, sagde lederen af delegationen, at de troede, de var på vej Men Claus Ørntoft har altid troet på, at det er indholdet, til verdens ende, men at de opdagede, at de var ankommet til det kommer an på – og at hvis det, man laver som kunstner, centrum. Ikke sandt? Hvor er centrum på en kugle? Der hvor er godt nok, så bærer det før eller senere. I mellemtiden hører du står!« det bare med at være overset og fattig. »Det er bare så provinsielt, at stå og glo mod horisonten for »Jeg tror, mange kunstnere deler denne naive og også farat finde ud af, hvor det sker, i stedet for at få det til at foregå, lige holdning, for man kan jo komme helt galt af sted,« konder hvor du er. Rent bortset fra at kunstmiljøet i store byer som staterer han og beskriver først sin og ægtefællens økonomiske London eller København kan være ligeså provinsielt som i en situation som at hoppe panisk fra isflage til isflage, men så lille udkantsby. Provinsialitet handler ikke kun om geografi, ændrer han formuleringen, for det er med tiden blevet en tildet foregår for det meste i dit hoved. Vi har lige haft besøg af stand – mere flydende, som at gå på vandet. en lærer fra Royal Academy, og han syntes, det var fantastisk »Du aner faktisk ikke, hvordan du gør det, men du ved med inspirerende at være her,« siger han og peger ned i jorden. sikkerhed, at hvis du kigger ned og tvivler, så synker du,« siger han. Vigtige ambassadører Har du aldrig fortrudt, at du ikke dengang valgte at blive i Odense? Det er den engelske lærer ikke ene om. Mange mennesker »Joh, måske,« siger han tøvende, »det valg har da haft en kommer til gården i Mygdal, tiltrukket af kunsten og visionerpris…« ne, som parret får realiseret. Begge arbejder i stor skala, Claus Et af dilemmaerne ved at bo i udkanten ligger i talemåden Ørntofts skulpturer vejer ofte omkring 10 ton stykket, og i de ›ude af øje ude af sind‹ – også når det gælder f.eks. Statens gamle udlænger er Marit Benthe Norheims medarbejdere i Kunstfond, mener Claus Ørntoft, der gerne vil være i fred, færd med at bygge et stort betonskib, der sammen med to anmen ikke glemmes. dre skulpturskibe skal søsættes og sejle tværs gennem Europa. På den anden side er han også bevidst om den kamp, der Mange er begejstrede for deres kunst og støtter dem, det varudkæmpes mellem kunstnerne om opmærksomheden og penmer og giver blod på tanden: gene i de store byer, en kamp han alligevel ikke kan deltage i. »Forskellige mennesker har valgt at være vores ambassadø»Jeg kan ikke gebærde mig i det miljø på en naturlig måde, rer, simpelthen fordi de tror på det, vi laver. Det betyder meså valget var i virkeligheden ikke så svært for mig,« siger han. get, at de bruger deres indflydelse og peger på os,« siger han.


6

Billedkunstneren nr. 1

2012

Udendørs er der god plads til skulpturer og arbejde. Foto: Tinne Delfs.

Dronningens løver

Der er præcis 479 km. fra Amalienborg til Mygdal. En stor Når medierne for tiden sværmer om Claus Ørntofts atelier, geografisk afstand i Danmark, ligesom forskellen på den skinskyldes det den opgave, han har arbejdet med de sidste tre år. nende kronebil ved siden af campingvognene og de grønsnaNemlig gaven, som Dronning Margrethe fik overrakt i miniaskede skulpturer på gårdspladsen må have været ret synlig ture og bronze på sin 70 års fødselsdag i 2010 – værket ›3 løver den dag i april sidste år, hvor Dronningen kørte den lange tur og 9 hjerter‹, der skal placeres i parken foran Marselisborg Slot til Nordjylland for at bese sine løver. i Aarhus. Dronningen havde selv ønsket en skulptur netop af Hvilken betydning tror du opgaven til Dronningen får for dig som Claus Ørntoft, i udgangspunktet en mindre opgave, men da kunstner? ideen om at slippe alle tre løver og hjerterne fra rigsvåbenet »Synlighed! Flere opgaver, kan jeg håbe. Og mulighed for at løs i parken var fostret, var der ingen vej tilbage. Pengene skulfordybe mig og få ro til mit arbejde,« siger han og ser ud mod le findes og blev det. Dronning Margrethe horisonten. Om ganske kort tid rejser han og Prins Henriks fond har bl.a. været med­ »Det her sted kan rum­ fra Mygdal til Kina, hvor kinesiske stenfinansierende. huggere påbegynder arbejdet med Dronme mine fortællinger, Skulpturerne er typiske for Claus Ørntoft, ningens løver.  og jeg vidste fra star­ der kalder sig selv et oldnordisk fund. Hans formsprog går tilbage til de romanske stenten, at jeg ikke kunne mestre og de danske granitkirker fra 1100stå med dem inde i en 1200 tallet med deres døbefonde og porbaggård i København« taler udsmykket med sære mytologiske løveagtige dyr, fremmede og foruroligende, men alligevel genkendelige – i det mindste som følelse. Hvilket også er Claus Ørntofts hensigt med skulpturerne, de skal virke før ordet – selv på afstand. Modsat side: Claus Ørntoft og hjælpere støber stående løve i glasfiber. Foto: Marit Benthe Norheim. »Det er min ambition at gå efter solar plexus. Ramme præcist med en dyb nonverbal fortælling, inden beskueren når at få paraderne op,« siger han. Claus Ørntofts interesse for dyret og i dette tilfælde løven Billedhugger Claus Ørntoft (født 1959) er uddannet fra som sindbillede, skyldes, at den både repræsenterer de bundDet Fynske Kunstakademis Billedhuggerskole i 1987. ne opbyggelige kæmpekræfter og de løsslupne kaoskræfter. Hans dyr er generelt blevet mere dynamiske, og med årene er www.orntoft.dk de lettet mere og mere fra jorden. »Som ung havde jeg det princip, at der ikke skulle være noVærket 3 løver og 9 hjerter er bestilt som en gave til Dronning get slip mellem skulpturen og jorden, men med tiden er der Margrethe på hendes 70 års fødselsdag. Værket er inspireret kommet fart over feltet.« af rigsvåbenet og består af tre store granitløver samt ni hjerter i Det tør siges. Dronningens løver er i den grad sluppet fri af mørkerød granit, der lægges i græsplænen. 3 løver og 9 hjerter rigsvåbenets fikserede ramme, og det skal nok gibbe i en og forventes opsat i parken foran Marselisborg Slot i Aarhus i anden søndagsgæst, der ser de store dyr komme snigende genefteråret 2012. nem slotsparken.


Billedkunstneren nr. 1

2012

 7


Billedkunstneren nr. 1

8

2012

»Nu står vi ikke længere med hatten i hånden«  Af Miriam Katz

Hvad gør man som kunstner, hvis man er træt af konstant at opstøve mulige arbejdsopgaver? Man skaber mulighederne selv. Det gjorde stifterne af det nyetablerede ›Midaldrende Nordjyske Kvindelige Kunstneres Internationale Netværk for Skæv Kunst‹, der vil vende det til en fordel at befinde sig i det, nogle kalder udkanten.

Midaldrende Nordjyske Kvinders Internationale Netværk for Skæv Kunst har pt. 10 medlemmer. Her 7, fra venstre mod højre, bagerst: Pia Skogberg, Jette Wistoft Noyes, Maria Leer, Inge Tranter, Signe Højmark. Forrest: Karina Meedom, Lise Seier Petersen. Billedets fotograf, Helen Søiberg er også medlem.

Så kan det ikke blive værre, som Lise Seier Petersen siger: »Vi er midaldrende, vi er kvinder, vi er fra Nordjylland – og så er vi kunstnere. Det går jo slet ikke! Men vi besluttede os for at bruge præcis de betegnelser, vi ofte oplever, er negativt ladede. Det viser jo også lidt selvironi, en egenskab, man normalt ellers ikke tillægger os som gruppe. Og så var dén hjemme,« fortæller den 59-årige billedkunstner, der har boet over 30 år af sit kunstnerliv i den vesthimmerlandske landsby Havbro, mellem Aars og Farsø. For tiden har hun dog base i et baghus i københavnske Valby, hvor en lille flok selvstændige deler et par lyse, rummelige værksteder indrettet i en tidligere smedje. Men forbindelsen til det nordjyske er intakt, både i kunstnerens sindigt syngende tonefald og i form af det nyetablerede ›Midaldrende Nordjyske Kvindelige Kunstneres Internationale Netværk for Skæv Kunst‹, som hun har stiftet sammen med kollegaen Jette Wis­ toft Noyes og otte andre fagfæller i Nordjyllandsregionen.

I begyndelsen af denne måned afholdt netværket sit første offentlige arrangement, et velbesøgt seminar på Kirsten Kjær Museet i Thy, og til august byder netværket velkommen til de første kunstnere, der tildeles et arbejdsophold i den ›artist-inresidency‹-ordning, som det er lykkedes netværket at få stablet på benene i samarbejde med Rebild Kommune. Det nye netværk med den lidet mundrette og usædvanligt lange titel er opstået som konsekvens af en årelang frustration: Stifterne henviser bl.a. til, at museer stadig køber færre værker af kvindelige kunstnere end af mandlige, at kvinder tjener mindre og ikke i samme grad som mandlige kunstnere udstiller på prestigefulde udstillingssteder. Samtidig oplevede Lise Seier Petersen og Jette Wistoft Noyes, at flere og flere nordjyske billedkunstnere mistede væsentlige indtægtsmuligheder i takt med, at regionale og kommunale kunstordninger for børn og unge er blevet sparet væk de senere år. At den økonomiske krise har lagt låg på både det private og det offentlige kunstkøb gør ikke situationen bedre. »I stedet for bare at brokke os, besluttede vi at handle. Vi kontaktede en lille flok kolleger, som så alle tilfældigvis var kvinder og på vores egen alder, derfor fik netværket sit navn. Ideen er at støtte og hjælpe hinanden med udstillinger, opgaver, værkstedsmuligheder og faglige arrangementer – og mænd er altså også meget velkomne til at deltage,« forsikrer Lise Seier Petersen. Som hun ser det, er der mange andre grupper end lige kvinderne, der er underrepræsenterede i kunstverdenen. »Det er da ikke nødvendigvis særlig sjovt at være midaldrende mandlig kunstner heller. Jo, måske er der en fem-ti midaldrende mandlige kunstnere, der har det rigtig sjovt og tjener penge. Men mange har rigtig svært ved at leve af deres kunst, selvom de er dygtige kunstnere,« siger hun.

Lys over usynlig kunst Ligesom netværket altså er åbent for det andet køn, er også andre aldersgrupper velkomne, » – det der med midaldrende definerer vi ret bredt,« lyder meldingen. Til gengæld er ordet ›skæv‹ vigtigt, siger Lise Seier Petersen:


Billedkunstneren nr. 1

2012

 9

Lise Seier Petersen: Flaskepostprojektet, PORT 2010: 33 nummererede keramiske flasker anbragt på udvalgte steder i Region Nordjylland – en flaske for hvert år kunstneren har boet i Vesthimmerland. Flaskepost-findernes beretninger indsamledes og formidledes efterfølgende af kunstneren. Læs mere på www.liseseierpetersen.dk

»Det vigtige er, at man som kunstner er udenfor mainstream. Det er selvfølgelig svært at definere præcist, men det handler om at være utilpasset, arbejde udenfor den gældende konsensus i kunstverdenen,« siger hun. Lise Seier Petersens eget kunstneriske virke placerer sig da også sit eget helt særlige sted, et godt stykke fra de etablerede kunstinstitutioner og storbyens driftige gallerier. I ›Flaskepostprojektet‹, der indgik i den nordjyske samtidskunstfestival PORT 20:10, skabte hun f.eks. 33 nummererede keramiske flasker, som blev anbragt på udvalgte steder i Region Nordjylland – en flaske for hvert år hun har boet i Vesthimmerland. I stedet for det traditionelle brev indeholdt hver flaskepost et usb-stik med information om projektet, hvor finderen blev opfordret til at lægge information på projektets Facebook-profil om, af hvem, hvor og hvornår flasken blev fundet. »Den skæve kunst, den der ikke lige egner sig til salg eller indkøbes af museerne, har brug for opbakning. Der sidder mange dygtige kunstnere i udstederne, som ikke promoveres. Det er ærgerligt for os andre, fordi vi går glip af deres kunst, og tåbeligt af samfundet, fordi man går glip af kunstnernes ressourcer,« siger hun, der for tiden læser kunsthistorie på Københavns Universitet, ved siden af arbejdet i værkstedet og aktiviteterne med det nye netværk. »Sådan som kunsthistorien er skrevet, får man indtryk af, at der max var ti mandlige kunstnere, der var aktive i de forskellige epoker. Sådan skal eftertiden helst ikke se på vores plads i kunsthistorien, det vil jo være historieforfalskning. Derfor er det vigtigt at skabe plads og muligheder for den kunst, der ikke lige passer ind i de etablerede rammer, og som ellers bliver helt usynlig,« siger hun.

Godt tilbud til kommunerne ›Midaldrende Nordjyske Kvindelige Kunstneres Internationale Netværk for Skæv Kunst‹ er blevet muligt med støtte fra Region Nordjyllands Kulturpulje, og den residency-ordning, netværket har etableret, er skruet sådan sammen, at kommunen ikke betaler en krone for at få billedkunstnere på besøg. Kunstnerens honorarer betales af netværket. Det, kommunen skal levere, er et sted at bo, arbejde og udstille. Ordningen er inspireret af Sveriges ›Tomma rum‹ -ordning, hvor svenske byer hvert år stiller tomme lokaler til rådighed for arbejdende kunstnere i sommermånederne. Tomme rum er der en del af i Nordjylland. Alle 11 nordjyske kommuner blev spurgt, om de var interesserede i at lægge

hus til en tværkunstnerisk artist-in-residence, 4 svarede positivt. Valget faldt på Rebild Kommune, hvor en vågen kulturkonsulent med det samme så mulighederne i projektet. »Det er rigtig sjovt at opleve, at det pludselig er os kunstnere, der er udbudsgivere, i stedet for at vi står med hatten i hånden,« siger Lise Seier Petersen. »Vi skiftede position fra at være ofre til at være dem, der handler og skaber muligheder. Når man gør noget andet end det, man plejer, så sker der også noget nyt.« Ambitionen er, at netværket via en fælles hjemmeside skal række videre ud og udveksle kunstnere med og fra hele verdenen. Derfor var temaet på netværkets førnævnte seminar da også ›netværksdannelse på tværs af kunstgenrer samt kulturelle og geografiske grænser‹, et seminar med oplæg om bl.a. kulturforskelle og om andre kunstneriske udvekslingsordninger i Norden. »Vi håber at kunne knytte mange forbindelser internationalt. I første omgang til de andre nordiske lande, men med tiden også til mere eksotiske destinationer end Skåne! Danmark har efter vores mening lukket sig for meget om sig selv, og det gælder også i kunstverdenen. Det vil vi gerne være med til at modarbejde.«

Udkant og centrum Foreløbig krydser Lise Seier Petersen selv flittigt grænsen mellem det, nogle kalder udkantsDanmark, hvor hun i tre årtier var den eneste kunstner i Havbro, og hovedstaden, hvor hun nu bor og arbejder – med jævnlige afstikkere til det nordjyske, bl.a. for at deltage i netværkets aktiviteter. Lise Seier Petersen er ikke meget for at fokusere på forskellene mellem det, nogle kalder udkant og det kunstcentrum, som en hovedstad også er. »I et land hvor der er 400 km. fra den ene ende til anden, er det lidt overdrevet at tale om udkant. Men forståelsen og accepten af kunsten er da ofte en anden i byen end på landet, simpelthen fordi der er forskel på bondekultur og bykultur. De flest lokale beslutningstagere er primært interesseret i den del af kunsten, der er brugbar i turistøjemed. Men der er heldigvis også kulturudvalg, som forstår kunsten i andre sammenhænge – og hurra for dem. Der er ved at ske en holdningsændring, tror jeg – kunst og kultur er ved at få mere medvind lokalt, og tiden er til, at kunstnerne selv tager mere initiativ. Det ser det i hvert fald ud til ud fra vores erfaringer!«  Mere info: www.mnkk.dk


Billedkunstneren nr. 1

10

2012

Kommunale billedkunstråd under lup  Af Miriam Katz

Selvom der er penge at hente i Statens Kunstråd for kommuner, der opretter billedkunstråd, søges puljen til kommunale billedkunstråd af alt for få: Kun ca. halvdelen af de afsatte midler er blevet brugt til formålet. Statens Kunstråd vil vide hvorfor, og igangsætter derfor ny stor undersøgelse. Giv tid og gå i dialog med kommunerne, lyder det fra et af landets nyeste kommunale billedkunstråd, der giver kunsten et løft lokalt.

Knap en halv million kroner til professionel billedkunst i landets kommuner er løbet ud i sandet. Pengene var del af en pulje til kommunale billedkunstråd, som blev etableret af Statens Kunstråds Billedkunstudvalg i 2009. Men kun knap halvdelen af de i alt 800.000 kr., som oprindeligt blev afsat, er gået til formålet. Ansøgerne har simpelthen været for få. Det bekræfter Rune Gade, formand for Statens Kunstråd såvel som for Statens Kunstråds to billedkunstneriske udvalg: »Der er ingen tvivl om, at puljen til kommunale billedkunstråd ikke fungerer optimalt. Men vi ved ikke, om det skyldes, at kommunerne ikke i tilstrækkelig grad har kendt til puljen, eller om puljen ikke svarer til kommunernes behov på området. Derfor vil vi nu have undersøgt hele området,« siger han. Statens Kunstråd vil bl.a. vide, hvor mange kommunale billedkunstråd der reelt findes i landet, og hvilke erfaringer de har gjort sig. I dag ved ingen, hvor mange kommuner, der har oprettet billedkunstråd. Den eneste opgørelse, der findes på området, er den tillempede oversigt, Billedkunstnernes Forbund udarbejder hvert andet år. Opgørelsen tyder på, at der er blevet flere kommunale og tværkommunale billedkunstråd de senere år: Fra 16 i 2010 til 25 i 2012. Opgørelsen omfatter dog ikke kun kunstfaglige billedkunstråd, men også andre typer kulturelle råd og nævn i kommunerne, der giver tilskud til billedkunsten lokalt. Og det er også Kunstrådets indtryk, at billedet er meget broget ude i kommunerne, fortæller Rune Gade: »Kommunerne håndterer den professionelle billedkunst meget forskelligt rundt om i landet,« siger han. »Nogle har egentlige kunstfaglige armslængderåd, mange har kulturelle udvalg, hvor både lokalpolitikere, kunstkyndige og evt. lokale ildsjæle er repræsenterede, og andre igen har forskellige ad hoc løsninger. Vi vil ikke påtvinge kommunerne nogle bureaukratiske modeller, men mit indtryk er, at der er

brug for mere respekt for kunstfagligheden i de kommunale beslutningsprocesser. Så for at få mere at vide om, præcis hvilke barrierer den professionelle kunst møder ude i kommunerne, kortlægger vi nu hele området. Vores mål er at blive bedre til at tilskynde kommunerne til at satse på den professionelle kunst lokalt.« Han nævner flere mulige scenarier, hvad angår ændringer af ordningen: En mulighed er, at det bliver muligt for kommunerne at få tilskud til ansættelse af individuelle kunstkonsulenter. På den måde kan man undgå det problem, som mange mindre kommuner har, med at skaffe tilstrækkeligt mange lokale kvalificerede medlemmer til billedkunstrådene. En anden mulig ændring er at udvide ordningen til også at omfatte tværæstetiske fagråd, hvor ikke bare billedkunsten, men også f.eks. scenekunst og musik er repræsenteret, sådan som f.eks. Aarhus Kommune har haft i en årrække.

Kommunerne tøver Sidstnævnte mulighed vækker en vis genklang hos Kommunernes Landsforening (KL), men Henrik Christensen (V), der holdt oplæg om kunstens rolle i kommunerne på Statens Kunstråds seneste kommunekonference, er absolut ingen varm fortaler for billedkunstråd: »Det er ikke min fornemmelse, at der er et større behov for etablering af kunstfaglige armslængderåd, fordi det i langt de fleste kommuner vil være ude af proportioner med de midler, kommunen anvender på kunst,« konstaterer han. »Skulle der i min kommune oprettes et kunstfagligt råd, ville min indgangsvinkel være, at det skulle være med en bred repræsentation fra flere kunstarter. Jeg tror, at mange kommuner snarere vil se en fordel i at have et råd, som bredt dækker kunstarterne, end bare et billedkunstråd. Kommunerne ser jo også på det her område ud fra en betragtning om ligebehandling og sammenhæng. Vi vil undgå, at nogle føler sig


Billedkunstneren nr. 1

2012

 11

Aabenraa Billedkunstråd har bl.a. støttet ARTweek, hvor billedkunstnere fra hele verden inviteres til arbejds- og udstillingsvirksomhed i Aabenraa Kommune. Her tjekkiske Pavel Forman i arbejde med sit værk på Storetorv og dansk-tyske Anna Borgmans skulptur Ramsherred 30, Sønderstrand. Foto: Gabrielle Beismann, Aabenraa ARTweek.

forbigået,« siger Henrik Christensen, der til daglig sidder i byrådet i Faxe for partiet Venstre. Årsagen til, at foreløbig kun fire kommuner, nemlig Aabenraa, Vordingborg, Svendborg og Ballerup har søgt om tilskud fra Statens Kunstråds pulje til kommunale billedkunstråd, skal findes et andet sted, mener han: »Den primære grund er nok, at der i kommunerne er et stærkt pres på økonomien, hvorfor man generelt i kommunerne er tilbageholdene med at anvende mange penge på kunst generelt og billedkunst specifikt.«

Billedkunstråd kræver tid Men dårlig økonomi er ikke nødvendigvis forklaringen på den ringe interesse for at etablere kommunale billedkunstråd. I hvert fald ikke hvis man spørger i Aabenraa Kommune, der er en af de få kommuner, som har haft øjnene åbne for mulighederne i Statens Kunstråds pulje til kommunale billedkunstråd. I Aabenraa er pengene ikke flere end i andre middelstore kommuner, men alligevel er Aabenraa Billedkunstråd nu godt i gang med sit femte arbejdsår. »Det har da været et vigtigt incitament, at Statens Kunstråd hjælper til med finansieringen af billedkunstrådets aktiviteter. Men først og fremmest handler det om, at vi i forvejen har haft en interesse for armslængde og for billedkunst, både politisk og i kommunens forvaltning. Derfor var vi opmærksomme på mulighederne i puljen,« siger kommunens kulturkoordinator Charlotte Helt, der er sekretær for Billedkunstrådet i Aabenraa Kommune. Hun efterlyser mere information fra Statens Kunstråd til kommunerne: »Så vidt jeg ved, er der aldrig sendt specifik information ud fra Statens Kunstråd til de enkelte kultur- og fritidsudvalg og kommuner om de fordelagtige muligheder, der er for kommunerne i den her pulje,« siger hun med henvisning til, at Statens Kunstråds Billedkunstudvalg går ind og matcher de midler, en kommune vælger at bruge på et billedkunstråds aktiviteter, med beløb på op til 50.000 kr. Der er altså ›dobbelt-op‹ for kommunen, hvis den satser på den professionelle billedkunst i form af et billedkunstråd. Betingelsen for at få tilskud fra Statens Kunstråds pulje er, at der er et flertal af kunstkyndige – dvs. professionelle billedkunstnere, kunsthistorikere og andre fagligt kvalificerede – i det kommunale billedkunstråd. Og sådan blev det da også, da de fem kommuner, der i 2007 blev sammenlagt til Aabenraa Kommune, nedsatte et billedkunstråd, der udelukkende består af professionelle kunstne-

re, arkitekter og kunstkyndige fra lokalområdet. Medlemmerne indstilles af Kulturelt Samråd, så armslængden sikres. Billedkunstrådet i Aabenraa er særdeles aktivt og har bl.a. igangsat udstillinger, en kunstfestival i byrummet, udgivet flere kunstguides og har nu udskrevet sin første udsmykningskonkurrence. »Vi har fået god respons fra borgerne, men det tager tid at få etableret billedkunsten som en selvfølgelig medspiller i de kommunale beslutningsgange, især i kommuner uden tradition på området,« fortæller Charlotte Helt. Hun modtager en del henvendelser fra kommunale og andre aktører, der overvejer at oprette et billedkunstråd: »Mit indtryk er, at der mangler en ›trin for trin‹-guide, en slags ›grønspættebog‹, i hvordan det kan gribes an at etablere et sådant billedkunstråd. Det tror jeg ville kunne hjælpe mange kommuner i gang,« siger hun og understreger, at kommunalreformen fra 2007, hvor 271 kommuner som bekendt blev til 98, har stor betydning i denne sammenhæng: »Jeg tror, Statens Kunstråd skal være opmærksom på, at det har krævet utroligt mange kræfter og meget tid at gennemføre kommunalreformen, og at det derfor ikke er så mærkeligt, hvis de fleste kommuner endnu ikke har haft fokus på at etablere billedkunstråd. Den kommunale virkelighed er nu engang sådan, at kunsten har stået langt nede på dagsordenen de senere år. Det kræver mere dialog mellem Statens Kunstråd og kommunerne, hvis en ellers glimrende ordning som den her skal få større gennemslagskraft,« siger hun. Og hvordan får man så lokalpolitikerne med på idéen? »Man må forsøge at gøre dem klart, at det er til deres egen fordel at benytte sig af armslængde, når det gælder æstetiske vurderinger og beslutninger,« siger Charlotte Helt. 

Grønspættebog for billedkunstråd på web NYT på www.bkf.dk: Find bl.a. vedtægter, handlingsplan og forretningsorden for Aabenraa Billedkunstråd – til inspiration for politikere, forvaltere og kunstnere, der arbejder for at oprette kommunale billedkunstråd. Info om billedkunstråd Find de to BKF-pjecer, Kunst i kommunen og Brug billedkunsten hvor bl.a. tilskudsmulighederne til kommunale billedkunstråd i Statens Kunstråds Billedkunstudvalg beskrives, på www.bkf.dk Eller kontakt BKFs sekretariat for at rekvirere pjecerne. Mere info På Statens Kunstråds hjemmeside, www.kunst.dk


Billedkunstneren nr. 1

12

2012

Det lille værksted med det store netværk  Af Tinne Delfs

Der er noget eventyrligt over historien om det lille lokale, kunstnerstyrede værksted, der blev en internationalt anerkendt institution med tråde ud til hele verden. Derfor virker det også passende, at Fyns Grafiske Værksted (FGV) ligger næsten dør om dør med Odenses store turist­ attraktion, H. C. Andersens hus. Konstitueret værkstedsleder Lene Leveau og grafiker Anne Marie Frank viser rundt i bygningen – de er begge billedkunstnere, uddannede i henholdsvis København, Paris og Odense i 1980’erne, og hører blandt stedets ›yngre‹ brugere. Hvordan undgår man, at et sted som dette ikke sander til, nu hvor de unge kunstnere mest laver grafik på computer? »Det er rigtigt, at gennemsnitsalderen er relativ høj blandt medlemmerne af FGV, men der kommer hele tiden yngre til, både fra Danmark og udlandet. De unge kunstnere er faktisk meget interesserede i de gamle trykteknikker,« siger Lene Leveau og peger på nogle af de værker, der er ophængt i butikken. Et ungt spansk medlem viser tryk, hvor hun arbejder i fine ætsede streger og et univers befolket af kaniner og småpiger a la Julie Nord, mens en dansk kunstner veksler et Huskmitnavn formsprog til sorthvide linoleumstryk, der giver mindelser om Dea Trier Mørchs. Det har også haft positiv betydning for tilgangen af yngre medlemmer, at det grafiske værksted på Det Fynske Kunstakademi er nedlagt. De studerende, der er interesserede i at arbejde med grafik, opsøger derfor maskinerne og ekspertisen på FGV i stedet. Værkstedet har på den måde fået status som et lille, men vigtigt læringsreservat, hvor den grafiske kunst og ikke mindst håndværket holdes ved lige gennem en form for mesterlære, varetaget af ældre medlemmer, der gerne stiller deres tekniske viden og store praktiske erfaring til rådighed.

Mesterlære på højt niveau »At der er en fornyet interesse for grafisk tryk blandt de unge, har vi som sagt registreret her, men i udlandet er tendensen endnu tydeligere. Jeg har netop talt med en tysk kollega, der fortalte, at når hun i 1990’erne arbejdede i Künstlerhaus Bethanien i Berlin, var hun stort set altid alene i det grafiske værksted. Da hun for nylig igen ville bruge værkstedet, kunne hun næsten ikke komme til for unge, der ville lave grafik,« fortæller Lene Leveau. »Vi har faktisk oplevet, at unge – helt ned i 14-16 års alderen – er startet som føl hos en erfaren trykker og lige så langsomt

Der lugter intenst af trykfarve, terpentin og olie i det lavloftede værksted, hvor gamle smedejernspresser står tæt, og pladsen er udnyttet maksimalt. Udenfor i et skur i gården ligger de litografiske kalksten stablet op og ligner fund fra romerriget. Det er også klassiske teknikker, der arbejdes med her, såsom: Dybtryk, koldnålsradering, ætsning, akvatinteætsning, træ og linoleumstryk og litografisk stentryk. Men værkerne – de er nutidskunst.

er vokset ind i stedet her,« supplerer billedkunstner Anne Marie Frank. Typisk stifter de helt unge skoleelever første gang bekendtskab med FGV på de åbne tegnekurser, der afholdes hver torsdag. Det er en af de mange funktioner, som gør værkstedet væsentligt for både kunstnere og borgere i Odense og i lokalområdet.

Nye og gamle teknikker Udover, at de unge kunstnere har genopdaget mulighederne og kvaliteterne i de gamle håndholdte trykmetoder, mener Lene Leveau også, at det er vigtigt, at FGV integrerer de nye kompetencer bl.a. indenfor digital grafik, som de unge selv kommer med. »FGV’s tilbud vil først og fremmest være centreret omkring trykpresserne, men vi udvikler os hele tiden og eksperimenterer med hvad og ikke mindst på hvad, der kan trykkes,« siger hun og refererer til de fire årlige fagkurser, som FGV afholder for alle medlemmer og studerende. Grundlæggende trænger FGV til en opdatering mht. computersituationen, der er bare ikke hverken tid eller penge til alt,


Billedkunstneren nr. 1

2012

 13

Kunstnernes eget værksted, midt i Odense: Grafiker Anne Marie Frank (tv) og grafiker og konstitueret leder Lene Leveau, samt (th) grafiker Kurt Dupont foran egne værker. Fotos: Tinne Delfs.

Kunsten kommunikerer

fortæller hun, der er konstitueret leder i en halvtidsstilling. Og i forhold til aktivitetsniveauet og ambitionerne på FGV, har hun en del at se til. For udover at lave kurser, udstillinger, ekskursioner, nyhedsbreve, Facebook opdateringer, rundvisninger, salg, julemarked mv., er der også de vigtige samarbejdsrelationer, lokale og internationale, der skal plejes.

Samarbejder skaber liv Hvordan sikrer man eksistensen af et sted som FGV i disse kommunale nedskæringstider? »For det første har Odense kommune valgt at prioritere et flerkulturelt udbud, der også indbefatter en kommunal værkstedskultur. Det kommer bl.a. os og vores ›søster-institution‹ Hollufgård til gode. På Hollufgård er faciliteterne forbeholdt malere og billedhuggere, men vi arbejder tæt sammen – i øjeblikket f.eks. om at oprette et fælles serigrafiværksted på Hollufgård. Vi laver også fælles udstillinger og kurser for vore medlemmer, ligesom vore udenlandske gæster bruger de over­ natnings­muligheder, der er på Hollufgård,« siger Lene Leveau. Lokalt er FGV engageret i flere kulturprojekter, f.eks. i Foto Triennalen på Brandts, der netop afholdes i år. Og internationalt er FGV også solidt placeret som et fagligt højt anerkendt værksted med stærke partnere: F.eks. har FGV de sidste 10 år haft et fast samarbejde med Odenses venskabsby Tampere i Finland, hvor der findes et tilsvarende – om end meget større – kommunalt grafisk værkstedsmiljø. Samarbejdet med finnerne betyder, at masser af danske og finske grafikere har været på udvekslingsophold på de to værksteder. Et andet vigtigt internationalt samarbejdsprojekt er NEGS, Nord Europæisk Grafik Symposium. FGV rejste fondsmidler og var i september 2011 vært for det tredje af slagsen med grafiker Anne Marie Frank som en af hovedkræfterne. Deltagerne kom fra Finland, Sverige, Færøerne, Grønland, England, Tyskland og Estland, også flere forskellige kulturinstitutioner i Odense deltog. »Et sådant samarbejde giver FGV uvurderlige varige kontakter til kunstnere og værksteder i udlandet,« siger Anne Marie Frank.

Et er de store etablerede internationale samarbejder, men der er også mange eksempler på små og spirende projekter med udlandet. Lige nu kører f.eks. et korrespondanceprojekt mellem danske, svenske, walisiske og franske grafikere, der kommunikerer via de smukkeste grafiske ›breve‹, et projekt der givetvis ender med en fælles udstilling. Forleden var der besøg fra Künstlerhaus Lukas, en gammel institution i det tidligere DDR ikke langt fra Rostock, der samarbejder med de grafiske værksteder i hele Østersø regionen. FGV er nu en del af det samarbejde. I efteråret udstillede tre estiske kunstnere på FGV, og den nye estiske ambassadør kom for at åbne udstillingen. Og man kunne blive ved, for der er hele tiden internationale projekter i gang på FGV. »Vi har ca. 300 danske og internationale medlemmer af FGV, og det er rigtig mange indenfor et fag som vores. Medlemmerne og de mange kontakter til værksteder, institutioner og grafikmiljøer ude i verden er afgjort med til at styrke vores renomme og sikre vores fremtid,« siger Lene Leveau. Hvordan udbreder I kendskabet til FGV internationalt? »Det foregår i dag via nettet, hjemmesiden og Facebook. Men når netværket er blevet så stort og aktivt, som det er, skyldes det primært alle de personlige kontakter, der over årene har bredt sig som ringe i vandet. Det ene har simpelthen ført det næste med sig, og antallet af udenlandske medlemmer stiger også støt,« siger Lene Leveau. Hun erkender, at hjemmesiden ligesom den generelle computersituation trænger til nyudvikling. Siden skal være simplere, så f.eks. udenlandske kunstnere kan ansøge om arbejdsophold direkte på nettet. Men igen – pengene skal lige skaffes først.

Medlemmer sikrer fremtiden Men hvad får kunstnerne ud af medlemskabet? Jeg spørger Anne Marie Frank, der har været medlem siden 1984. »Det er i sig selv et kvalitetsstempel, hvis du som grafiker kan skrive medlem af Fyns Grafiske Værksted på dit cv,« siger hun. »Men derudover er hele konceptet, et værkstedsfællesskab for professionelle kunstnere, unikt og utrolig inspirerende at være en del af. Stedets alder betyder, at der altid er nogen at lære teknikker af, rådføre sig med eller arbejde sammen med om f.eks. udstillinger. Det er vigtigt, for mange kunstnere er isolerede i deres værksteder, i FGV kan vi mødes,


Billedkunstneren nr. 1

14

diskutere og videreudvikle os. Her kan jeg også arbejde i et større format end på mit eget værksted.« For Anne Marie Frank har de mange års værkstedfællesskab også betydet, at hun selv har fået et stort netværk af kunstnere, institutioner og værksteder i Europa. Dels direkte via arbejdet med NEGS symposiet, men også gennem møder med mange af de udenlandske kunstnere, der over årene har arbejdet i FGV. »Jeg har personlige kontakter i Skotland, Sverige, Finland, England, Island og flere andre steder, som alle stammer herfra. Det har både ført til ophold hos dem og forskellige internationale kunstneriske samarbejder. Men det er også meget inspirerende at få besøg her af professionelle folk udefra, for deres måde at bruge teknikkerne er ofte helt anderledes,« siger hun.

Fordybelse på fuldtid En af værkstedets ældste medlemmer, den nogen og halvfjerdsårige grafiker Kurt Dupont, er i gang ved litograftrykpressen, som han har brugt flittigt siden starten i 1976 (før han gik på pension dog kun i frokostpauserne, understreger han med et smil!). »Jeg arbejdede som teknisk tegner i kommunens afdeling for vej og park, lige ovre på den anden side af gaden,« fortæller han. »Lutter lige streger – og så styrtede jeg herover i frokostpausen – der dengang var på en time – for at lave nogle tryk, for det var jo grafikken, jeg brændte for,« siger han. Den noget abrupte form for kunstpraksis er en af årsagerne til, at Kurt Dupont – ifølge eget udsagn – har været længe om at finde frem til sit udtryk. Men nu kan han fordybe sig fuldtids her og i atelieret på Hollufgård – og det ses. Både i værkerne og i den måde han giver stenen en tur med rullen – han er rutineret og vant til at demonstrere håndværket med tydelige, rolige bevægelser, så den mindre erfarne kan følge med. Det er muligt, at Kurt Dupont selv har lagt de fleste år som billedkunstner bag sig, men han er i den grad bærer af fremtiden. Hans viden om og erfaring med de klassiske grafiske trykmetoder er et bundløst kar, som han generøst øser af til glæde for kolleger og medlemmer – og ikke mindst til gavn for kommende generationer af professionelle grafiske kunstnere.  

Fyns Grafiske Værksted er en selvejende institution under Odense Kommune. Værkstedet blev grundlagt i 1976 af en kreds af kunstnere og ledes af en bestyrelse, der består af lokalpolitikere, kommunale embedsfolk og professionelle kunstnere. Medlemmerne består af ca. 300 billedkunstnere fra Danmark og 20 andre lande. Nye medlemmer optages efter ansøgning to gange årligt. Fyns Grafiske Værksted viser separat-, sær- og gruppeudstillinger, afholder kurser m.v. samt sælger medlemmernes værker i butikken. www.fynsgv.dk

2012

Frie hænder til Femerns kunst­ nere Der kan være langt mellem indtægts­ mulighederne for professionelle billed­ kunstnere i tyndt befolkede områder. Men nu har kunstnere i Femern Bælt-regionen fået nye muligheder for at realisere egne projekter via det dansk-tyske Kulturlinksamarbejde. »Kunstnerne er afgørende, hvis regionen fremover skal være andet og mere end én lang transitzone mellem storbyerne,« siger projektleder Helen Sværke fra Kulturlink.  Af Miriam Katz

Kunsten har altid krydset grænser. Derfor er kunstnere i høj kurs, når beslutningstagere vil styrke samarbejdet på tværs af geografiske og nationale grænser og skabe økonomisk vækst. Og så længe politikerne satser på kunsten uden at stille snævre rammer op, kan en sådan politisk medvind give kunsten et tiltrængt økonomisk løft. Det viser det dansk-tyske samarbejdsprojekt Kulturlink, der giver kunstnere i Femern Bælt-regionen nye muligheder for at realisere egne projekter. Eneste kriterium for at få tildelt projektstøtte via Kulturlink er, at ens projekt fremmer ›en fælles regional identitet‹, som det hedder, samt at der deltager kunstnere fra begge sider af Femern Bælt. »Et levende kunst- og kulturliv tiltrækker både erhvervslivet og tilflyttere, og skaber på den måde grundlag for økonomisk vækst i hele regionen. Så vi håber, at endnu flere danske kunstnere får øjnene op for, hvilke muligheder de har fået


Billedkunstneren nr. 1

2012

 15

Det kunstnerstyrede projekt ›Artnet‹ samlede danske og tyske kunstnere om workshop, kulturpolitiske dialogmøder og udstillinger. Fra venstre ses: Christian Egelhaff, Kit Kjærbye, Angela Siegmund, Jan Kiowsky, Anna (praktikant), Ole Holm, Claudio Bannwart og Sabine Egelhaff. Foto: Kulturlink.

for at knytte nye forbindelser til tyske kolleger via projektet her,« siger Helen Sværke, projektleder på Kulturlink, der støtter både litteratur, film, scenekunst, musik, kulturarv og billedkunst i hele Femern Bælt-regionen. I denne sammenhæng strækker regionen sig hele vejen fra Nykøbing Sjælland i nord, ned over Vestsjælland og Lolland til Lübeck i syd. Og billedkunstnerne på begge sider af grænsen har tilsyneladende været hurtige til at se de nye muligheder for at realisere egne, kunstnerstyrede projekter, f.eks. i form af studierejser, værkstedsbesøg, kunstprojekter og egentlige udstillinger. Således satte danske og tyske billedkunstnere i projektet ›Artnet‹ for nylig hinanden stævne på Grafisk Værksted Næstved, hvor de udvekslede erfaringer og fordybede sig i nye trykketeknikker og grafiske eksperimenter. Undervejs er også billedkunstprojekterne ›Historien i kunsten‹ og ›Landart langs Munkeruten Roskilde-Lübeck‹, der ligesom ›Artnet‹ støttes via Kulturlinks såkaldte ›Mikroprojektpulje‹. Puljen består af knap 700.000 kr., og foreløbig er kun 200.000 kr. uddelt – så der er altså endnu rig mulighed for at søge om tilskud til kunstneriske samarbejdsprojekter frem mod 2013, hvor Kulturlinks første projektperiode udløber.

Nye horisonter »Vores opgave er først og fremmest at få folk til at mødes, så nye kunstneriske og kulturelle forbindelser kan opstå. Nogle kunstnere kender allerede hinanden og har måske samarbejdet før, men mange kan med fordel begynde at tænke i nye geografiske baner, når de søger samarbejdspartnere til konkrete aktiviteter,« siger Helen Sværke.

Kulturlink har derfor bl.a. det seneste års tid stået bag kunstnerisk netværkstræf på færgen mellem Rødby og Puttgarden, en stor kulturkonference på Eutin Slot og vil fremover arrangere studieture for kulturaktører til tyske og danske destinationer. »Et attraktivt kunst- og kulturliv er afgørende, hvis man ønsker at regionen fremover skal være andet og mere end en transitzone på vej mod storbyerne. Så nu er det op til kunstnerne, om de vil gribe mulighederne,« siger Helen Sværke. Kulturlink ledes fra dansk side ledes fra Næstved Kommune og fra tysk af Handelskammeret i Lübeck. Midlerne i Mikroprojektpuljen kommer dels fra Kulturregion Storstrøm og Kulturregion Midt- og Vestssjælland, dels fra Kulturministeriet. Den faste tunnelforbindelse under Femern Bælt, der jo er anledningen til denne regionale kultursatsning, forventes køreklar i 2020.  Mere info om næste ansøgningsfrister og -kriterier på www.kulturlink.org


Billedkunstneren nr. 1

16

2012

Billedkunstnerisk produktionscenter blev til tre skrive­ borde  Af Miriam Katz

Det prestigefulde kulturproduktionscenter Godsbanen skal køre Aarhus i stilling som europæisk Kulturby. Men visionen om at skabe nye arbejdsrum til byens billedkunstnere er i realiteten blevet til tre skriveborde i et åbent kontorlandskab. Billedkunsten har hverken fået egne værksteder eller udstil­ lingsrum og er reelt kørt ud på et sidespor i forhold til teater og musik, mener kritikere.

»Fjern ordet billedkunst fra Godsbanen – det vil stemme bedre overens med virkeligheden.« Sådan lyder kritikken fra billedkunstner Jesper Rasmussen, rektor på Det Jyske Kunstakademi. Han henviser til Aarhus’ store nye prestigeprojekt, kulturproduktionscentret Godsbanen, der slår dørene op for byens kunstnere og borgere sidst i denne måned. Godsbanen lanceres af Aarhus Kommune på projektets hjemmeside som ›et nyt produktionscenter for billedkunst, scenekunst og litteratur, der vil forbedre betingelserne for kunstproduktion i Aarhus i mange år fremover og derigennem give hele kulturlivet i byen yderligere et løft.‹ Men reelt er billedkunsten stort set fraværende på Godsbanen, siger Jesper Rasmussen: »Billedkunsten har hverken egne værksteder eller udstillingsmuligheder på Godsbanen. Mens musik- og teatermiljøerne har fået egne øvelokaler og scener, står billedkunsten altså meget svagt. Det er meget langt fra at være det kunstneriske ›kraftfelt‹ som politikerne taler om,« siger han, der har været en aktiv medspiller i den ti år lange lokalpolitiske proces, der ligger forud for realiseringen af Godsbanen. »Kommunen har indkaldt til et utal af fokusgruppemøder og høringer gennem årene, men i sidste ende har lokalpolitikerne valgt at overhøre de meldinger, de har fået fra byens professionelle billedkunstnere. Resultatet er, at vi med Godsbanen får en ny kommunal institution, der samler en række af byens tidligere kulturinstitutioner under et tag, men som foreløbig mangler de billedkunstnere, man oprindeligt sagde, man ville skabe nye arbejdsrum til. For mig at se har det været en kamufleret kommunal spareøvelse,« siger han.

Billedkunst på sidespor Godsbanen er oprindeligt tænkt som et fælles centrum for produktion af – og møder mellem – billedkunst, litteratur og scenekunst. Efterfølgende blev også byens musik- og filmmiljø tænkt ind i projektet. Og når Godsbanen åbner sidst i marts, er Aarhus Filmværksted, Teater Katapult og Huset da også blandt de

Visualisering og foto: Godsbanen.

første faste lejere med egne lokaler, åbne værksteder og scener i de tidligere DSB-bygninger midt i byen. Men for billedkunsten er der altså foreløbig langt mellem vision og virkelighed: Selvom Godsbanen rummer et nyt Billedkunstcenter, råder centret ikke over egne lokaler, men må nøjes med tre skriveborde i et fælles åbent kontorlokale. »Billedkunstcentret er sat i verden for at forbedre forholdene for byens billedkunstnere, og det er jeg overbevist om, at centret vil gøre efter bedste evne – men her til start ser det vanskeligt ud overhovedet at få arbejdende billedkunstnere ind i bygningerne,« fortæller billedkunstner Marianne Jørgensen, der de seneste fire år har været medlem af Aarhus Kommunes Billedkunstudvalg. Hun har fulgt processen omkring realiseringen af Godsbanen tæt og frygter, at det reelt bliver økonomisk umuligt for flertallets af byens billedkunstnere at få en arbejdsplads på Godsbanen: Ifølge de første udmeldinger fra administrationen af Godsbanen vil lejepriserne på de ni mindre og fire større værksteder – såkaldte multiprojektrum – nemlig ligge på ca. 1.0002.000 kr. pr. uge. Priserne er dog ikke endeligt bestemt endnu. »Men det er tre-fire gange højere end en typisk værksteds-


Billedkunstneren nr. 1

2012

 17

30. marts slår Aarhus Kommune dørene op til 7.143 m2 kulturproduktionscenter Godsbanen – men endnu uden egne lokaler til billedkunsten.

leje i byen og økonomisk helt urealistisk for de fleste lokale billedkunstnere,« siger Marianne Jørgensen. Det bliver dog også muligt for billedkunstnere, der ikke har brug for et egentligt værksted, at leje en såkaldt ›projektplads‹ som består af et skrivebord med kontorfaciliteter i et fælles lokale. Det koster 450 kr. om måneden.

Gode ideer velkomne Har du forslag og ønsker til aktiviteter for professionelle billedkunstnere i Aarhus Billedkunstcenter? Kontakt centrets leder Anja Raithel på: anja@aabkc.dk

Kampvilje og muligheder Når det nye Billedkunstcenter på Godsbanen skal holde møder, invitere til artist talks, workshops mm., må centret betale og leje sig ind i nogle af Godsbanens øvrige lokaler. Det afskrækker dog ikke billedkunstcentrets nytiltrådte leder, Anja Raithel, der har mange års erfaring på den Aarhusianske samtidskunstscene som kurator og formidler. »Vi arbejder fortrøstningsfuldt ud fra de vilkår, vi nu engang har – målet er både at spille en vigtig rolle for de lokale billedkunstnere som mødested og fagligt forum, og at blive en stærk stemme, der taler billedkunstens sag overfor politikere og kommunale beslutningstagere,« siger Anja Raithel. Hun tilføjer, at selvom begyndelsen kan se vanskelig ud, er der også mange spændende muligheder for billedkunsten på Godsbanen.

»F.eks. kunne jeg forestille mig, at den 800 m2 rå hal med tiden kan bruges som udstillingslokale eller værksteder, hvis det lykkes at rejse midler til istandsættelse,« siger hun. Men foreløbig må billedkunsten altså klare sig med et par skriveborde og en god portion kampvilje. Det var ellers ikke det indtryk man fik, da planerne for Godsbanen i sin tid blev lanceret. F.eks. sagde kulturrådmand Marc Perera Christensen (K) sidste år til Billedkunstneren i forbindelse med en omtale i bladet af projektet: »Som by, der har ambitioner om at blive europæisk kulturby, er det vigtigt at give de producerende kunstnere ordentlige vilkår. Det nærer vækstlaget og er med til at støtte hele den kunstneriske fødekæde.« 


Billedkunstneren nr. 1

18

2012

Historien om et vanskeligt møde  Af Miriam Katz

»Hvad føler du lige nu? Hvad kommer det her til at betyde for dig?« Den hektiske tv-vært stikker storsmilende mikrofonen frem mod billedkunstneren Katrine Malinovsky, der befinder sig blandt hundreder af støjende, festklædte borgere, forsamlet i et festivaltelt på havnen i Ærøskøbing. Foran kunstneren står en lille papmodel af en farvestrålende færge udsmykket med palmer, biler, koøje og anker, et forslag til udsmykning af færgen M/F Ærøskøbing. Tv-værtens spørgsmål falder, fordi det netop nu står klart, at Ærø-borgerne har stemt Randi & Katrines udsmykningsforslag til tops foran de andre finalister i ›Vores Kunst‹-konkurrencen. Måneders spænding er udløst, en vinder er fundet! »Jeg tror, jeg svarede, at det betød, at vi ville komme oftere til Ærø i den kommende tid. Det var det mest fornuftige, jeg kunne finde på i situationen,« fortæller Katrine Malinovsky, som Billedkunstneren møder i duoens værksted små fire måneder senere. Og der er langt fra den opgejlede stemning i efterårets live-transmitterede tvfinale, hvor den 35-årige billedkunstner noget fortumlet endte med at blive båret rundt i kongestol af jublende øboere foran snurrende tv-kameraer, til det stille, afsidesliggende fabrikslokale på Ama-

Balancen mellem folkelig tv-underholdning og skarp formidling af billedkunst blev ikke helt, som man kunne ønske sig som kunstner i satsningen ›Vores Kunst‹. Alligevel er kunstnerduoen Randi & Katrine glade for, at de deltog: »Man må ud af sin faglige boble, når man arbejder med kunst i det offentlige rum. Også selvom dialogen ikke altid er på ens egne præmisser. Det vigtige er, at vi får rum til at træffe de kunstneriske valg.«

ger, hvor ideerne til en række af duoens markante billedkunstneriske udsmykninger til bl.a. legepladser, pleje­hjem, uddannelsesinstitutioner og andre offentlige rum er udklækket de senere år. Vi kiler os ned på et par stole imellem skitser, modeller og opmagasinerede værker, inden den lavmælte konkurrencevinder fortæller, hvordan hun oplevede mødet mellem kunsten og medievirkeligheden: »Som kunstnere var vi ofte mystificerede over, hvor lidt man prioriterede det kunstneriske indhold i formidlingen af det her projekt. Det kom mest til at handle om såkaldte udkantssteder, og om lokalt engagement. Vi kunstnere var nogle, som de lokale ildsjæle kunne vise deres steder frem for på tv. På den måde fik kunstnerne langt hen ad vejen rollen som statister. Meningen var, at det skulle handle om kunst, men kunsten som sådan var ikke i fokus,« siger Katrine Malinovsky, der understreger, at hun trods kritikken er glad for at have fået mulighed for at deltage i konkurrencen, der var arrangeret af Statens Kunstfond og blev formidlet på både tv, radio og web af Danmarks Radio hele sidste år. Projektet gav alle danskere mulighed for at foreslå steder, hvor de ønskede sig ny dansk billedkunst, og efter et længe-

re udskilningsløb kulminerede konkurrencen så i den direkte, tv-transmitterede finale på DR 1 i oktober: »Det var et eksperiment, og alt lykkedes ikke. Men jeg synes det er godt, at Statens Kunstfond tør afprøve nye samarbejdsformer. På fagets vegne har det også været interessant at forsøge at vise en bredere offentlighed, at kunst i det offentlige rum kan være mange forskellige ting, ikke bare en sten på et torv. Det er et skridt på vejen mod at skabe mere positiv opmærksomhed og debat om billedkunst. Og selvom vi kunne have ønsket os en skarpere prioritering af det kunstneriske, så fortryder vi ikke, at vi deltog. Det var en interessant erfaring, og gav os indblik i, hvordan medierne fungerer,« siger hun.

Vindere og tabere Noget af det, der overraskede Katrine Malinovsky, var tv-journalisternes modvilje mod selve ordet ›kunst‹: »Deres fornemmelse var, at folk mister interessen og zapper væk, lige så snart man siger ordet kunst. Den gode historie for DR var helt klart de lokale ildsjæle og deres engagement – og så det forhold, at der var tale om en konkurrence med vindere og tabere. Jeg forstår selvfølgelig godt, at det er vigtigt at


Billedkunstneren nr. 1

2012

 19

Jublende borgere bar den vindende billedkunstner i kongestol foran rullende tv-kameraer, live på DR 1, i Vores Kunstfinalen. »Undervejs fik jeg da af og til røde knopper af at svare på ›hvad føler du lige nu‹-spørgsmål, men det var nu engang vilkåret her. Og efter møderne, når kameraerne var slukkede, kunne vi jo lukke døren til værkstedet og træffe de kunstneriske valg, vi mente, var de rigtige – uden at blive forstyrrede,« fortæller Katrine Malinovsky. Fotos: DR Vores Kunst, DR.

få mange seere, men samtidig har jeg en måske gammeldags public service-agtig holdning om, at folk gerne må blive klogere af at se tv. Hvis bare man formidler skarpt og godt, er jeg sikker på, at billedkunst kan fænge og interessere mange mennesker, også tv-seere,« siger Katrine Malinovsky. Men den underholdende, hurtige form vandt over det kunstfaglige indhold i det meste af DRs formidling af ›Vores Kunst‹-projektet, mener hun: »Det faktum, at Statens Kunstfond og tre kuratorer var inde over processen hele tiden, blev klart nedtonet, især i tv-programmerne. Diskussionen i Aftenshowet og andre programmer kom til at handle om, hvorvidt ›almindelige mennesker‹ kan vurdere, hvad der er god kunst eller ej. Den præmis var forkert, for i virkeligheden valgte borgerne jo imellem tre i forvejen udvalgte, kunstnerisk kvalificerede projekter. Der var altså en kunstfaglighed, som lå til grund for selve konkurrencen, men det vurderede DR altså ikke var interessant. Selvom jeg godt kan se, at vi kunstnere måske kan være lidt tørre i det, så synes jeg, det var ærgerligt. For der er mange spændende overvejelser og faglige vurderinger undervejs i et sådant forløb,« påpeger hun.

Dialog kræver tid Desuden hindrede den stramme tidsplan, sammen med kravet om spændingsopbygning og konfliktoptrapning, som ofte er vilkåret for professionel tvproduktion, at kunstnere og borgere reelt kunne gå i dialog. Et eksempel:

»Da vi mødtes med de lokale ildsjæle på Ærø-færgen første gang, opstod der pludselig en diskussion om, hvorvidt borgerne ville have kunsten udvendig på færgen eller inden for. Det udviklede sig næsten til et skænderi: ›indenfor!‹ ›nej, udenfor!‹ – og det var tydeligvis godt fjernsyn, for DR-folkene gik meget op i diskussionen. Det var svært at få en ordentlig snak om, hvad der kunstnerisk ville være mest interessant, hvilke praktiske og sikkerhedsmæssige vilkår der var, og dermed hvilket valg, der i sidste ende ville give det bedste resultat.« Den tillid og forståelse, der skal til for at inddrage borgerne i et kunstnerisk projekt som dette, var der simpelthen ikke tid og fred nok til at etablere, fortæller Katrine Malinovsky. »Der var meget stramme tidsplaner de dage, vi mødtes med de lokale borgere,

og snurrende kameraerne hele tiden. Vi fik da et indtryk af, hvilke tanker de havde gjort sig, og at de var søde og engagerede mennesker. Men de situationer, vi blev bragt i for at skabe godt fjernsyn, betød, at vi ikke kunne få en dybere dialog.«

Se mit sted At hele forløbet i ›Vores Kunst‹-kon­ kurrencen blev fulgt af en – for billedkunsten – usædvanlig massiv medieinteresse, prægede i bund og grund den drejning, projektet tog: »Når man arbejder med kunst i det offentlige rum er man selvfølgelig vant til, at der er mange forskellige dagsordener i spil, udover den kunstneriske: Brugerne har måske særlige behov, der er praktiske og økonomiske vilkår, man som kunstner skal tage i betragtning osv. Men her var der ekstra meget på spil


Billedkunstneren nr. 1

20

2012

Randi & Katrines vinderforslag om billedkunstnerisk udsmykning af Ærøfærgen. Visualisering: Randi & Katrine.

pga. mediedækningen. Alle havde deres grund til at være med og komme på tv, i radioen og i lokalavisen. Selvfølgelig handler et projekt som dette også om at trække opmærksomhed til netop ens eget sted, stedets erhvervsliv, turister og andre lokale interesser. Det er alt sammen helt forståeligt, men kunsten kom i anden række.« Hvordan manøvrerede I som kunstnere i den situation? »Vi forsøgte at holde os så meget som muligt til, at vi var der for at gøre et stykke arbejde. Efter møderne, når kameraerne var slukkede, kunne vi jo lukke døren til værkstedet og træffe de kunstneriske valg, vi mente, var de rigtige – uden at blive forstyrrede. Undervejs fik jeg da af og til røde knopper af at svare på ›hvad føler du lige nu‹-spørgsmål, men det var nu engang vilkåret her,« siger Katrine Malinovsky, der ikke desto mindre mener, at ›Vores Kunst‹ har været en god og vigtig satsning:

»Mit indtryk er, at det er lykkedes at få skabt bred, positiv opmærksomhed og debat om kunsten i det offentlige rum, et emne der jo ellers ofte kun omtales i medierne, når folk er utilfredse med konkrete værker. Og selvom det ikke lige er min favoritposition at blive båret rundt i kongestol, så var det da også festligt!« smiler hun.

»Vores Kunst var ikke perfekt, men jeg tror ikke, vi kunstnere skal være berøringsangste. Forhåbentlig får medierne mere mod på at skærpe fokus på kunsten fremover. Og så ser der da ud til at der kommer tre fine værker ud af processen i sidste ende. Og det var jo det, der – også – var meningen med det hele.« 

Vores Kunst er et samarbejdsprojekt mellem Statens Kunstfonds Udvalg for Kunst i det Offentlige Rum og Danmarks Radio. Projektet kan følges på www.dr.dk/vores-kunst og på www.kunst.dk Katrine Malinovsky repræsenterer Randi & Katrine i projektet, da Randi Jørgensen pt. er på barsel. Udover Randi & Katrines udsmykning af Ærø-færgen realiseres to andre vinderprojekter i år: Dels Niels Erik Gjerdeviks lysende skulptur af elmaster i Trekantområdet, dels Thilo Franks træskulptur Ekko i Hjallerup. På KØS kan man frem til 22. april se en udstilling om hele ›Vores Kunst‹-processen, www.koes.dk

BKF 2011 | Billedkunstnernes Forbund er Danmarks faglige organisation for professionelle billedkunstnere med ca. 1250 medlemmer. Forbundets hovedformål er at varetage billedkunstneres faglige, sociale, økonomiske og juridiske interesser og at fremme en så bred anvendelse af billedkunst som muligt. Flere oplysninger på www.bkf.dk BKFs bestyrelse 2011 | Formand: Maler/grafiker Bjarne Werner Sørensen. Næstformand: Billedkunstner Tina Maria Nielsen. Kasserer: Billedkunstner Signe Vad. Billedkunstner Anders Werdelin, maler Ida Ferdinand, billedkunstner Marianne Jørgensen, billedkunstner Lene Leveau, billedhugger Kit Kjærbye, billedkunstner Tumi Magnusson.

Forretningsfører: Klaus Pedersen. Koordinator: Vibeke Rostrup ­Bøyesen. Redaktør/informationsmedarbejder: Miriam Katz. BKFs regioner 2011 | Udvalgsformænd/kontaktpersoner: Fyn: Billed­ hugger Lotte Olsen. København: Billedkunstner Lise Seier Petersen. Midt­jylland: Billedkunstner Birgitte Kristensen. Vestjylland: Maler Erik Styrbjørn Pedersen. Nordjylland: Maler Jette Wistoft Noyes. Storstrøm: Maler/grafiker Claudio Bannwart. Sønderjylland: Billedkunstner Trine Maria Høy. Vejle: Maler Hans Kaare. Midt- og Vestsjælland: Billedkunstner Finn Lerkenfeld. Frederiksborg: Grafiker/billedhugger Jørgen Willerup. Bornholm: Maler Klaus Thommesen.


Billedkunstneren nr. 1

2012

 21

Billedkunstnere på forsiden  Af Miriam Katz

8 af 10 billedkunstnere arbejder gratis, viste en spørgeskemaundersøgelse, dagbladet Politiken udførte blandt BKFs medlemmer tidligere i år. Også spørgsmål om indtægter, psykisk helbred og holdninger til faget var i fokus i undersøgelsen, der i modsætning til tilsvarende undersøgelser i andre kunstnerorganisationer blev modtaget positivt af billedkunstnerne.

»Vi fremstilles som kvæg!« Sådan lød den vrede reaktion fra nogle af landets kendte forfattere, da dagbladet Politiken tidligere i år spurgte Dansk Forfatterforenings medlemmer om bl.a. privatøkonomi, boligforhold og eventuelle erfaringer med kriser, skilsmisser og misbrug. Anderledes positive har reaktionerne været blandt medlemmerne af Billedkunstnernes Forbund (BKF), da de fik tilsvarende spørgsmål i en undersøgelse, udarbejdet af Politiken Research og udsendt pr. e-mail i samarbejde med BKF: »Godt at vores vilkår bliver kortlagt,« og »positivt at der kommer fokus på kunstneres virkelighed,« lød det bl.a. i nogle af de henvendelser fra medlemmer, som forbundets sekretariat fik i kølvandet på undersøgelsen. Det mest markante resultat af undersøgelsen er, ikke overraskende for BKFs medlemmer, at rigtig mange kunstnere arbejder gratis: Ca. 8 ud af 10 kunstnere svarer, at de i løbet af en typisk måned udfører gratis kunstnerisk arbejde. Og ca. 3 ud af 10 anslår, at de arbejder gratis mere end halvdelen af deres arbejdstid. Desuden viser undersøgelsen endnu en gang, at billedkunstnere er en af samfundets fattigste faggrupper: Ca. 64 procent af de billedkunstnere, der har deltaget i undersøgelsen, angiver, at de tjener under 100.000 kr. årligt på deres kunstneriske virke, efter fradrag af udgifter og før skat. Ca. 21 procent svarer, at de tjener mellem 100.000 og 200.000 kr., mens knap 10 procent tjener max. 300.000 kr. »Tallene bekræfter, at billedkunstnere lever langt under det, som regnes som

minimumsbeløb for f.eks. ufaglærte, stu­derende og kontanthjælpsmodtagere,« siger Karen Sjørup, arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Roskilde Universitetscenter. Hun har bl.a. beskæftiget sig med kunstneres arbejdsmarkedsvilkår som medforfatter af rapporten ›Kvinder i Kunst: en undersøgelse af danske kunstneres levevilkår 2006-2007‹. Karen Sjørup hæfter sig også ved, at over 70 procent af kunstnerne i undersøgelsen angiver, at de ikke har modtaget

offentlig støtte i perioder uden indtægt, hverken i form af arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. »Man kan undre sig over, hvad de faktisk lever af. Måske har mange en ægtefælle, der bidrager til kunstnerlivet, og måske bliver faget for nogles vedkommende en kombination af at være hjemmearbejdende ægtefælle / kunstner – især for kvindernes vedkommende,« siger hun.

Læs omtalen af Politikens artikler om undersøgelsen af kunstneres vilkår på www.bkf.dk. Artiklerne om undersøgelsen blev bragt i dagbladet Politiken 12. og 16. januar 2012.Foto: BKF


Billedkunstneren nr. 1

22

Betaling for arbejdet Desuden er det påfaldende, mener arbejdsmarkedsforskeren, at billedkunstnerne i undersøgelsen ikke ønsker offentlige tilskud, men at de først og fremmest efterlyser at få en rimelig betaling for deres kunstneriske arbejde, f.eks. i forbindelse med udstillinger. Således svarer flertallet af kunstnerne i undersøgelsen (ca. 68 procent) at den vigtigste enkeltfaktor, hvis man skal forbedre billedkunstneres vilkår i Danmark, er honorering i forbindelse med alt professionelt kunstnerisk arbejde, f.eks. udstillinger. »Man siger tit om os kunstnere, at vi vil have mere støtte. Men nej. Vi vil have løn. Og honorarer for vores arbejde,« sagde f.eks. billedkunstneren Marianne Hesselbjerg, som var en af flere BKF’ere, Politiken interviewede i forbindelse med avisens artikler om undersøgelsen.

Økonomisk usikkerhed Undersøgelsen viser desuden, at billedkunstnerne ikke mærker nogen væsentlig effekt af den afskrivningsordning, som blev indført for virksomheder, der køber billedkunst, af tidligere kulturminister Brian Mikkelsen (K) tilbage i 2002. Meningen med ordningen var, at den skulle sætte skub i salget af dansk sam-

tidskunst, men over halvdelen af kunstnerne i undersøgelsen oplever, at ordningen har haft lille eller ingen effekt for deres salg af kunst. Kunstnernes oplevelse bekræftes i Politikens artikler af flere af landets store revisionsfirmaer, ligesom Skat tidligere har påvist det samme – og kulturminister Uffe Elbæk (R) forsikrede derfor overfor avisen, at han vil styrke formidlingen overfor erhvervslivet om ordningen. Men hvad svarede billedkunstnerne så på de følsomme spørgsmål om arbejdsrelaterede problemer, – depression, alkoholmisbrug og skilsmisser – som oprørte flere kendte forfattere og affødte en bitter mediedebat om kunstnermyter og offerroller? Svarene kommer her: På spørgsmålet: ›har du personligt oplevet et eller flere af følgende fænomener i forbindelse med dit arbejde som kunstner?‹ svarer billedkunstnerne i Politikens undersøgelse: Ca. 46 procent har oplevet præsta­ tions­angst. Ca. 28 procent har haft en depression. Ca. 8 procent har haft alkoholmisbrug, og ca. 17 procent har oplevet ›skils­misse­/p ­ arforholdskrise‹, som for­muleringen lyder i spørge­skema­ undersøgelsen.

2012

Det tyder altså på, at billedkunstnerne i undersøgelsen – som ikke er statistisk repræsentativ – ligger noget over landsgennemsnittet på visse områder. F.eks. vurderer Psykiatrifonden at ca. 15 procent af befolkningen på et eller tidspunkt i løbet af deres liv vil få en depression. Det allermest udbredte ›arbejdsrelaterede‹ problem blandt de adspurgte billedkunstnere er dog langt mere enkelt og håndfast: ›Har du oplevet økonomisk usikkerhed i forbindelse med deres arbejde som kunstner?‹ bliver de spurgt i undersøgelsen. Over 8 ud af 10 svarer ja. 

Fakta Politiken Research har i perioden 9.-15. december foretaget en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af Billedkunstnernes Forbund (BKF). BKF har formidlet undersøgelsen på vegne af Politiken til de ca. 800 ud af forbundets knap 1.300 medlemmer, der har en e-mailadresse. 384 har svaret. Besvarelsesfrekvensen varierer fra spørgsmål til spørgsmål. Politiken gør opmærksom på, at undersøgelsen ikke er repræsentativ.

BKF udbyder følgende kurser i forår/sommer 2012: Tilmelding foretages skriftligt pr. brev eller e-mail til BKF Deltagere vil blive registreret efter først til mølle-princippet Kurserne vil kun blive gennemført, hvis der er min. 10 tilmeldinger! NB! Vær opmærksom på muligheden for eventuel kursusstøtte fra AF.

Selvangivelse, skat og moms

Fundraising

En-dags kursus v/Bent Malinovsky Tid og sted: Torsdag den 19. april kl. 10-16 CopyDan Billedkunst Bryggervangen 8, stuen, 2100 København Ø Vi gennemgår skatte- og momsreglerne og fortæller om de særlige forhold som gælder for en kunstnervirksomhed. Hvordan griber jeg selvangivelsen an? Hvad kan jeg trækker fra i skat? Hvordan fungerer kunstnermomsen? Underviser: Bent Malinovsky, som driver egen revisionsvirksomhed specialiseret i kunstneres forhold, samtidig med at han er udøvende musiker Egenbetaling: kr. 150 inkl. en let frokost. (For ikke BKF-medlemmer er prisen kr. 300) Tilmeldingsfrist: 11. april 2012

En-dags kursus v/ Nanna Gro Henningsen Tid og sted: Tirsdag den 15. maj kl. 10-16 CopyDan Billedkunst Bryggervangen 8, stuen, 2100 København Ø Kurset giver en introduktion til, hvordan man fundraiser hos de private fonde og offentlige puljer, der er relevante for billedkunstnere – samt andre muligheder for sponsorstøtte. Der vil blive gennemgået principper for udarbejdelse af en god ansøgning. Underviser: Billedkunstner Nanna Gro Henningsen Egenbetaling: kr. 150 inkl. en let frokost. (For ikke BKF-medlemmer er prisen kr. 300) Tilmeldingsfrist: 1. maj 2012


Billedkunstneren nr. 1

2012

 23

J u r i d i s k s e t Hæderslegater BKFs jurist, sekretariatsleder Klaus Pedersen, orienterer om aktuelle sager på billedkunstens område: BKF har indenfor den seneste rum tid været part i flere sager om beskatning af hæderslegater. Jeg vil derfor redegøre for hvordan beskatninger er for denne type af legater.

Skattefrie hæderslegater Reglen om skattefrie hæderslegater fremgår af Ligningslovens § 7, nr. 19 og indebærer, at et hæderslegat skal opfylde følgende betingelser for at være skattefrit: •  hædersprisen har udelukkende karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske virke, •  prisen er uansøgt og •  prisen gives som et engangsbeløb. Følgende kan uddele et skattefrit hæders­ legat: •  offentlige fonde fx Statens Kunstfond eller andre offentlige midler, andre legater, kulturelle fonde og lignende samt erhvervsvirksomheder, •  mellemstatslige organisationer og institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem af eller •  Nobelstiftelsen. Det skal almindeligvis fremgå af selve tildelingsbrevet, fundatsen eller mødereferat for den bevilgende myndighed, fond, virksomhed eller lignende, at hæderslegatet udelukkende er uddelt på baggrund af opnåede meritter. Der må således ikke ligger nogen forventning om en fremadrettet aktivitet i tildeling af legatet. Er et hæderslegat ydet som et frit arbejdslegat, rejselaget eller lign. kan der eksempelvis være indehold en formodning om udøvelse af en aktivitet, selvom der ikke stilles krav om hvorvidt legater er blevet brugt efter formålet.

Usikkerhed om præmieringer Præmieringer fra Statens Kunstfond opfylder almindeligvis betingelserne for at kunne anses for skattefrie hæderslegater. En afgørelse fra Landsskatteretten fra 2007 (SKM 2007.292 LSR) har bl.a. fastslået dette:

En pris på 60.000 kr. fra Statens Kunstfond blev af landsskatteretten anerkendt at være en skattefri hæderspris. Landsskatteretten fastslog, at der ikke var tale om et beløb, der blev udbetalt for en personlig arbejdsindsats, selvom præmiering var ydet til fortsat kunstnerisk arbejde og uddelt i anledning af en særudstilling. Statens Kunstfond havde endvidere i sit brev om tildeling af prisen oplyst, at beløbet var skattepligtig indkomst. Der var enighed om, at beløbet var uansøgt, og at der var tale om et engangsbeløb.

Endvidere er det fastsat, følgende kan uddele et skattepligtigt hæderslegat: • offentlige eller private fonde, legater, kulturelle fonde og lignende her i landet eller i udlandet

På trods af dommen fra 2007 fremgår det stadig af tilsagnsbreve fra Statens Kunstfond til præmiemodtagere, at en præmiering er skattepligtig indkomst. Baggrunden for dette skal søges hos Skat. Her er man af den opfattelse, at en præmiering fra Statens Kunstfond skal vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde. Man har således ikke fundet, at den føromtalte afgørelse fra Landsskatteretten har dannet præcedens for, hvordan præmieringer generelt fra Statens Kunstfond skal behandles skattemæssigt. Den enkelte præmiemodtager skal derfor være opmærksom på den skattemæssige betydning af modtagelse af en præmiering, herunder at foretage de nødvendige ændringer i selvangivelsen så præmieringen ikke beskattes.

Skattesag for Højesteret

Lempelig beskatning En variant af de skattefrie hæderslegater til kunstnere findes i Ligningslovens § 7 O. For kunstnere vil der typisk være mulighed for at anvende disse regler, når det drejer sig om ansøgte hæderslegater eller i de situationer, hvor betingelserne for at anvende reglerne om skattefrie hæderslegater ikke er opfyldt. Den lempelige beskatning er betinget af, at legatet ikke har karakter af et vederlagt for et værk eller en bestemt ydelse, ligesom det heller ikke må være tildelt for at dække bestemte udgifter eller være begrundet i ansøgerens økonomiske forhold. De ansøgte hæderslegater skal opfylde følgende betingelser: • legatet er ydet som et engangsbeløb • legatet har udelukkende karakter af at være en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Den lempelige beskatning af disse legater består i at der gives et skattefrit bundfradrag på 25.000 kr. og at kun 85 % af det overskydende beløb henregnes til den skattepligtige indkomst. Legater fra forskellige givere sammenlægges.

Spørgsmål om lempelig beskatning af hæderslegater har for nylig været aktualiseret i en konkret sag ved Østre Landsret (SKM 2012.59 ØRL), som BKF har støttet undervejs. Sagen handlede om hvorvidt tildeling af arbejdslegater fra Statens Kunstfond til henholdsvis en billedkunstner og en forfatter kunne omfattes af den lempelige beskatning. Under sagen blev det bl.a. fra kunstnerside gjort gældende, at et arbejdslegat fra Statens Kunstfond er en ren anerkendelse af modtagerens fortjeneste, idet der ikke i tildeling af legatet stilles krav om en bestemt aktivitet fra modtagerens side eller at tildelingen er begrundet i andre forhold end anerkendelse af det kunstneriske virke. Østre Landsret gav ikke kunstnerne medhold. Det fremgår således af dommen, at »Landsretten ikke finder, at et legat, der er ydet til fortsat kunstnerisk arbejde, kan siges udelukkende at have karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester«. Sagen er efterfølgende blevet indbragt for Højesteret.

Arbejdsmarkedsbidrag Hæderslegater behandles skattemæssigt som en gave, idet der typisk ikke stilles nogen krav om modydelse til modtageren af et legat. Når dette er tilfældet, er hæderslegatet fritaget for arbejdsmarkedsbidrag. 


Billedkunstneren nr. 1

24

opsige lejemålet på sidste år. Opsigelsens skyldtes længere tids kamp mod udhulede budgetter og nedskæringer, som bl.a. beskrevet i en artikel i i Billedkunstneren marts 2011.

Se alle aktuelle nyheder på www.bkf.dk Presseklip Kunststyrelsen blev til   Kulturstyrelsen Kunststyrelsen er fra 1. januar i år fusioneret med Kulturarvstyrelsen og Styrelsen for Bibliotek og Medier. Den nye Kulturstyrelse er sekretariat for Statens Kunstråd og Statens Kunstfond – præcis som Kunststyrelsen var det. Derfor vil man som bruger af råd og fond ikke opleve de store ændringer i forbindelse med fusionen, lyder det fra den nye styrelse. Hjemme­siden www.kunst.dk er fortsat fælles indgang på web til både Statens Kunstråd og Statens Kunstfond. Midlertidig løsning for   gæstekunstnere Statens Værksteder for Kunst (SVK) vil i år kunne give gæstekunstnere fra udlandet og provinsen mulighed for at dele en større lejlighed i København, mens de har deres daglige gang i Gammel Doks atelierer og værksteder. Den midlertidige løsning er blevet mulig, fordi den ligger på et langt lavere omkostningsniveau end de tre gæstelejligheder i Strandgade, som SVK så sig nødsaget til at

Ønskes: Billeder fra   Overgaden I anledning af sit 25 års jubilæum udgiver Overgaden en publikation, der dokumenterer og formidler et hidtil ubeskrevet stykke dansk kunst(institutions)historie. Overgaden har brug for hjælp til at få bogens visuelle del så rig og alsidig som mulig og efterlyser derfor billedarkivisk materiale indsamlet i løbet af Overgadens eksistens fra 1986 og frem til i dag. Det kan f.eks. være flyers, plakater eller fotografier taget til ferniseringer, performances, udstillingsopsætninger mm. Originale materialer foretrækkes (nyere digitale billeder i høj opløsning modtages også), så vidt muligt med info om fotograf, datering samt anledning. Materialet vil efterfølgende blive sendt retur og bedes sendt, mærket ›arkiv‹, til: Overgaden Institut for Samtidskunst, Overgaden Neden Vandet 17, 1414 København K – eller til Karen Mette Fog Pedersen: kmfp@overgaden.org

Nyt fra Bkfs sekretariat Nye medlemmer og   genindmeldelser Maler Anne Riis Bovbjerg Billedkunstner Annette Gerlif Billedkunstner Birgitte Lund

Billedkunstner Cecilie Gravesen Billedkunstner Ditte Lyngkær Pedersen Kunsthåndværker (lak) Else-Marie Storgaard Fog Billedkunstner Elsebeth Jørgensen Billedkunstner Julie Boserup Maler/Grafiker Karen Serena Billedkunstner Lise Kjær Billedkunstner Marie Edinger Plum Billedkunstner Mette Skriver Billedkunstner Molly Haslund Maler Per J. K. Pedersen Billedkunstner Sian Kristoffersen Billedkunstner Søren Friis Billedkunstner Trine Boesen Billedkunstner Victor ›Ash‹ M. Petersen

Berlin og Fanø Både i Malerhuset i Sønderho og i BKFs lejlighed i Berlin er alle uger nu optaget i 2012. Evt. afbud vil blive annonceret på BKFs hjemmeside. Opdaterede lister Nu kan medlemmer gratis rekvirere de nyopdaterede lister over legater og kunstforeninger ved henvendelse til sekretariatet på bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70. Modtager du BKFs elektro­ niske nyhedsbrev? Hvis ikke, så er det nok fordi du ikke har opgivet din aktuelle email-adresse til os. Send en mail til sekretariatet på bkf@bkf.dk med den rigtige adresse.

2012

Aktuelle ansøgnings­frister Legatboliger/residencies Det Danske Institut i Athen Herefondos 14 Platia Aghias Aikaterinis, Plaka 105 58 Athen Tlf. +30 210 32 44 644 www.diathens.com Instituttet råder over to gæsteboliger med flere rum. Man kan søge om ophold alene eller ophold med stipendium. Instituttet kan hverken huse børn eller husdyr. Instituttet råder ikke over noget atelier. Ansøgningsskema: Ja Ansøgningsfrist: 15. marts for ophold 1. september 2012 til 31. januar 2013 NKD Nordisk Kunstnar­senter Dale 6963 Dale i Sunnfjord Tlf. +47 577 36 201 www.nkdale.no NKD ligger på den norske vestkyst nord for Bergen. Der er 5 atelierer samt 5 fuldt udstyrede gæsteboliger. Den største bolig har 3 soverum. Et residency omfatter et månedligt stipendie på 6.700 NOK samt dækning af rejseudgifter. Ansøgningsskema: Ja Ansøgningsfrist: 15. marts for ophold i 2013 Huset i Provence Tegneren Anne Gretes Fond Forlaget Brøndum Nansensgade 41 1366 København K Tlf. 33 14 60 39 Huset ligger i Fox-Amphoux, dept. Var i Frankrig. Ophold koster 3.500 kr. om

KS 2012 - Kunstnernes Sommerudstilling - 30. juni - 5. august 2012

Åben censureret udstilling for maleri, grafik, skulptur, kunsthåndværk, tekstilkunst, fotografi og blandform. Tilmelding: Indlevering:

Kan ske i perioden 1. marts - 21. maj. Værkerne skal være fremme senest 30. maj eller indleveres personligt fredag 1. juni eller lørdag 2. juni kl. 10-16. Årets censorer: Ole Sporring, Anne Mette Larsen, Helle Hansen, Dick Nyhuus, Kirstine Vaaben, Bjørn Ignatius Øckenholt og Frodo Mikkelsen. Gebyr: Anmeldelsesblanket, der giver ret til at indsende op til 6 værker inden for den samme kategori, er 375 kr. Tilmelding: Send os din e-mail adresse og det relevante materiale vil blive sendt til dig. Har du ikke e-mail, så kontakt os. Herefter får du tilsendt relevant materiale med posten.

Kunstnernes Sommerudstilling Janusbygningen

Lærkevej 25, 6862 Tistrup, tlf. 6165 9825 eller tlf. 7529 9825, kontortid tirsdag-fredag kl. 13-16. amdh@janusbygningen.dk eller mail@janusbygningen.dk. www.janusbygningen.dk


Billedkunstneren nr. 1

2012

 25

Runde fødselsdage 

30 Kandidat i Kunst og Teori Tijana Miskovic, 8. marts |  Billedkunstner Marie Edinger Plum, 24. april 40 Billedkunstner Morten Schelde, 8. marts | Fotograf / Billed­ kunstner Trine Søndergaard, 24. marts | Billedkunstner Maja Ingerslev, 21. april | Maler Anna Sofie Blincoe, 10. maj | Billed­ kunstner Jesper Kristiansen, 27. maj 50 Maler Anne-Marie Pedersen, 20. marts | Plakatkunstner Jan Egesborg, 22. marts | Maler Bent Hedeby Sørensen, 24. marts | Billed­kunstner Marianne Grønnow, 24. marts |  Billed­kunstner Malene Landgreen, 24. marts | Kunstner/ Billedhugger Anja Franke, 1. april | Billedkunstner Eva Miklos, 15. april | Grafiker Benny Willemoes Dalberg, 20. april | Grafiker Katja Herrik, 16.maj | Billedkunstner Karin Toftild, 30. maj |  Billed­kunstner Trine Rytter Andersen, 1. juni | Billed­kunstner Linda Orloff, 7.juni 60 Billedkunstner Marianne Tümmler, 7. marts | Billedkunstner Marianne Lykkeberg, 30. marts | Billedhugger Peter Hesk-Møller, 31. marts | Maler Anne Thorseth, 10. april | Maler Eva Öhrling, 13. april | Maler Birgit Horn, 26. april | Billedhugger Serguej Bogouslavski, 26. april | Maler Miguel Vega Olivares, 28. april | 

måneden plus 500 kr. til rengøring – og kan vare 1-4 måneder. Ansøgningsskema: Nej Ansøgningsfrist: 31. marts for perioden 1. september 2012 til 31. august 2013 San Cataldo Institutionen San Cataldo Sekretær Anita Møller c/o Københavns Byret, Domhuset Nytorv 1450 København K Tlf. 22 44 80 41 www.sancataldo.dk Klostret San Cataldo ligger ved Amalfi i Syditalien. Der kan søges om ophold alene eller ophold med stipendier, som giver frit ophold og forplejning. Der ansøges samtidig om stipendier og ophold, der kan være af 2 el. 4 ugers varighed. Ansøgningsskema: Ja Ansøgningsfrist: 31. marts (ophold i perioden 1. august til 14. december 2012). Skandinavisk Forenings Kunstnerhus i Rom Via della Lungara 231 00165 Roma

Tlf. +39 066875705 www.skandinaviskforening.org Et 1400-tals palads i Trastevere er rammen om 5 legatboliger med arbejdsmuligheder og fælles faciliteter. Nordiske skabende kunstnere, kunstformidlere og kulturarbejdere kan søge om ophold på 1-6 måneder. Ansøgningsskema: Ja. Ansøgningsfrist: 1. april (for ophold for perioden 1. september 2012 til 31. juli 2013). Klitgården på Skagen v/Dansk Kunstnerråd Kronprinsessegade 34 B, 2. 1306 København K Tlf. 35 38 44 01 www.kunstner.org Ansøgninger med beskrivelse af intentionerne for opholdet samt CV sendes til Dansk Kunstnerråd. Ansøgningsfrister: 15. maj og 15. september. Lademoen Kunstner­ verksteder Mellomveien 5 7042 Trondheim Tlf. +47 73 51 35 15 www.l-k-v.no Det store værksteds- og atelierhus rummer bl.a. 2 gæste­

Keramiker Lise Seier Petersen, 18. maj | Maler/Grafiker Claudio Bannwart, 20. maj | Grafiker Søren Bjælde, 7. juni 70 Billedhugger Erland Knudssøn Madsen, 11. marts | Maler/ Væver Mette Birckner, 18. marts | Grafiker Jørgen Tang Holbek, 4. maj | Billedhugger Steffen Lund, 17. maj | Væver Birgitta Hallberg, 19. maj | Maler/Grafiker Kjeld Ulrich, 21. maj | Maler Kirsten Lundsgaardvig, 7. juni 75 Maler Poul Johannessen, 25. marts | Maler Martin Benson, 5. april | Maler Ib S. Østergaard, 9. maj | Maler Jens Bilgram, 14. maj | Billedhugger Poul Erland Jensen, 25. maj | Billed­ kunstner Henning Christensen, 28. maj 80 Billedhugger Josef Salamon, 5. april | Billedhugger Kirsten Lockenwitz, 2. maj | Billedhugger Leif Kvistgaard Olsen, 27. maj 85 Billedkunstner Gerda Larsen Dragsdahl, 4. marts |  Billed­kunstner Helle Thorborg, 12. april | Billedhugger Markan Christensen, 20. april | Billedhugger Knud Erik Christensen, 23. maj 90 Maler Werner Blak-Nielsen, 28. marts | Billedkunstner Birgit Andersen-Nærum, 6. juni Døde Billedkunstner Raimo E. E. Veranen, 4. december 2011 |  Maler John Riise, 3. februar 2012 | Maler og billedvæver Olga Tesch, 15. februar 2012

atelierer og i nabobygningen er gæstelejligheder (hver med plads til 2 personer). Man kan søge om gratis ophold af 1-3

måneders varighed. Ansøgningsskema: Ja – findes på www.l-k-v.no Ansøgningsfrist: 1. juni

BAG OM VÆRKET På Statens Værksteder for Kunsts hjemmeside findes en lang række beskrivelser af kunst- og designprojekter, som er blevet løst i værksteder og atelierer på SVK. Her er det muligt at finde inspiration og viden samt orientere sig i materialer og teknikker. Se mere på www.svfk.dk under Projekter.


Billedkunstneren nr. 1

26

Opslagstavlen Se alle aktuelle opslag på www.bkf.dk/opslagstavle April, juni og oktober ledige på Hirsholmene Dansk Kunstnerråd har to boliger til rådighed for arbejdende kunstnere på Hirsholmene (45 minutters sejlads fra Frederikshavn). Der er 2-3 sengepladser, stue og arbejdsværelse i hver bolig. Til Fyrassistentboligen hører et atelier med ovenlys, indrettet i et lille udhus. Arbejdsophold i kunstnerboligerne af mindst en måneds varighed kan tildeles medlemmer af Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer eller tilsvarende fra udlandet. Prisen i 2012 er 4.000 kr./måned. For BKFs medlemmer er prisen 2.000 kr. pr. måned! Ansøgningerne skal indeholde de nødvendige personlige data samt en kort beskrivelse af intentionerne med arbejdsopholdet, samt angivelse af den ønskede periode.

Ansøgningerne sendes til: Dansk Kunstnerråd Kronprinsessegade 34 B, 2. 1306 København K eller til dkr@dansk-kunstnerraad.dk Nyt projektrum   »Den skæve symaskine« er en del af mit værksted som på forsøgsbasis er omdannet til udstillingssted/projektrum, hvor kunstnere kan udstille på egne præmisser. Udstillingsrummet er ca. 16 m2 med 2,5 m til loftet beliggende i Århusgade i København. En udstillingsperiode på en måned koster 2500 kr. Yderligere info: Marie J. Engelsvold, T: 2166 1380 / post@marie-j.dk / www.marie-j.dk Ledigt lejemål i Kigkurren, Amager Lejemål på 58 m2 Kigkurren 8B kælder mf., 2300 S. Adgang til lejemålet er gennem et lagerlejemål og lejemålet er uden eget toilet. Lejen er 2.668 kr./måned + moms. Teg-

ning kan rekvireres. Lejemålet kan besigtiges efter aftale med Jakob på 61 68 78 40. Henvendelse i øvrigt: Richard Sandmand richard@here.dk Kunstnerbolig byttes Jeg vil gerne bytte min kunst­nerbolig i Rådvad ved Dyrehaven og Mølleåen. Den er på 107 m2, tre værelser, køkken og bad, 4800 kr. /md. excl. vand, varme og el. Der er have, skur og loftrum til. Muligt at skrive sig op til atelier. Jeg søger (leje-)herskabslejlighed i København, eller lejelejlighed med herlighedsværdi i samme prisleje, ca. lige så stor. Anja Margrethe Bache. Tlf. 22 51 15 51 / a.m.bache@mail.dk Hus til salg i Skåne – i Hyllstofta, 50 km fra Helsingborg, ved Söderåsen. Stueetage: 2 stuer, den ene med pejs, entré, toilet, 2 små glasverandaer, badeværelse, kammer og spisekøkken med køleskab, fryser og komfur. Førstesal: 3 værelser, stor entré, som lige nu er værksted med udgang til balkon, og masser af skabe. Radiatorer, el og vand. Huset er rimelig godt isoleret. Dertil stort udhus på to etager ca. 70 m2, som kan laves om til fantastisk værksted. Pris: 500.000 svenske kr., dvs. ca. 400.000 danske kr. Pia Fonnesbech, tlf. 60 80 52 33. Ledige værkstedspladser i Rørholmsgade, København K 3 værkstedspladser på ca. 14 m2 pr stk. er ledige. Pris ca. 1600 kr. pr. måned, inkl.

2012

forbrug. Udstillingsvindue og åbent-hus arrangement en gang om måneden i Rørholmsgades kunstnerfællesskab, med mulighed for salg og kontakter. Kontakt Nete og hør mere: 25 84 95 74. Udsmykning metro­byggehegn Kunstnere o.a. kreative kræfter inviteres til at komme med forslag til, hvordan man kan forvandle byggepladshegnene og gøre byen flottere, mens vi venter på metroen. Derfor udskriver Frederiksberg Kommune i samarbejde med Metroselskabet en konkurrence om kunstnerisk udsmykning på hvert af de tre byggepladshegn ved Frederiksberg Allé, Solbjerg Plads og Axel Møllers have. Ansøgningsfristen er 10. april. Mere info: www.frederiksberg. dk/ByOgKultur/Byudvikling/ ByensHegn.aspx Ledigt værksted i ›Pamper­ palæet‹ i Valby Skønt ledigt værkstedslejemål for billedkunstner på 30 m2 med egen indgang. Pris: 3.800 kr. pr. md. + moms. Inkl. forbrug og trådløst internet. Dejlig gårdhave + fælles køkken og toilet. Vi laver af og til forskellige arrangementer for os selv og for vores netværk, så det vil være fint, hvis du synes, at den slags er sjovt at gå ind i. Kontakt: Lise Seier Petersen, tlf. 2512 7919 / mail@liseseierpetersen.dk Artist-in-residence i Rebild ›Midaldrende nordjyske kvin-


Billedkunstneren nr. 1

2012

delige kunstneres internationale netværk for skæv kunst‹ (MNKK) indbyder til artist-inresidence i Rebild Kommune, august 2012. Læs om residencen på www.mnkk.dk og se hele opslaget på www.bkf.dk/opslagstavle Aktuel ansøgningsfrist i   Kulturkontakt Nord 18. april — Mobilitetsstøtte (rejser) Søg støtte og læs mere på www.kulturkontaktnord.org eller kontakt Kulturkontakt Nord på mail: info@kulturkontaktnord.org eller tlf. +358 (0)9 686 43 107

Aktuelt på kunstscenen

Vibe Bredahl: Fund på vejen. Sommerrejsen – en kunstne­ risk rejse fra Vejby til Viborg Ny udstilling åbner den 20. april på Skovgaard Museet i Viborg. Vibe Bredahl, Malene Hartmann, Marika Seidler, Cecilia Westerberg og Carina Zunino udstiller værker inspireret af guldaldermalernes sommerrejser ud i det danske landskab. VENICE – en Artist’s Book udstilling Af Birgit Dalum, Bodil Rosen­­berg, Bertine Knudsen, Susanne Helweg, Pia Fonnesbech, Birgit Andersen-Nærum, Renate Borgen. Gæsteudstillere: Ahlrich von Ohlen (D), Nico Lootsma (NL), Alessandra Bloch (F), Sara Andrich (I), Aaron Eisenberg (USA) Toldboden Kerteminde Kunstforening www.toldboden-kunst.dk Strandgade 3, Kerteminde 5300. Fernisering lørdag 19 maj 2012 kl.14-16.

 27

I anledning af maleren og billedvæveren Olga Teschs død skriver fakultetsleder og billedkunstner Jørn Henrik Olsen:

Nekrolog | En brudt livsvej henover kunstens felter Helt fra maleren og billedvæveren Olga Teschs barndomsår blev der tegnet og malet en livsvej henover kunstens felter. På dén vej blev der nu sat en spærrebom op. Olga Tesch døde medio februar 85 år gammel. Tidligt blev Olga Tesch stemt og skærpet for æstetiske værdier og detaljer. I det skånske hjem var der mange sprækker med kærlighed til studier af kunst og kunstens mangfoldige praksis. I Peter Rostrup Bøyesens kyndige undervisning på Statens Museum for Kunst i København lærte hun kunsten at se – og at tegne. Det koloristiske og ekspressive tråd i elevtiden hos Marie Wadskjær fik dog særlig betydning for den sans for farvernes renhed og musikalitet, som Olga Tesch i mere end 60 år, siden debutudstillingen i Malmø 1951, har overført til lærreder og billedvævninger. Mange udstillinger og arbejdsophold senere, da maleriet for ca. 35 år siden ikke helt ydede hende den modstand, hun ønskede sig, forfulgte hun med stor succes vejen ind til tekstilkunsten. Væven blev dog givet væk for nogle få år siden, og i hendes seneste år vendte hun tilbage til maleriet, hvor hendes viden og farvesans udfoldede sig på mange kreative måder. Både i Danmark og i det store udland har hun haft en omfattende udstillingsvirksomhed. Listen over kunststipendier, udmærkelser, tillidshverv, blandt andet censoropgaver, og udstillinger er at ligne med en smuk perlerække. Hendes billedvævninger og kirketekstiler med stramme kompositioner, båret af især geometriske former og tit suppleret med et organisk formsprog, har på en speciel måde tiltrukket sig opmærksomhed. Hendes messehagel, på direkte bestilling af det svenske kongepar, til Drottningholms Slottskapell i Stockholm er blot ét ud af karrierens mange højdepunkter. Hun har endvidere udført messehagler til flere andre kirker, herunder også to af slagsen til Gilleleje Kirke. Kunstnersammenslutningen ›Den Nordiske‹ har i over 20 år haft glæde af hendes engagement. I Gunnel Lundéns biografi om kunstneren (Olga Tesch: Vejen til væven fra 2001) åbner opvækstens og de unge års sprækker sig på en måde, så man forstår og ser, hvorfor Olga Tesch måtte bruge hele sit lange liv til at udtrykke sig i kunst. Kunsten blev livselementet frem for noget, en slags fortløbende, jævn vejrtrækning. Hele livet udspandt sig mellem polerne himmel og jord, lys og mørke – og glæde og sorg. Det hyggelige kunstnerhjem i Gilleleje delte hun med sin ægtefælle, grafikeren og tidligere lektor på Kunstakademiet, Eli Ponsaing.

Susanne Helweg: Artist Book. Udstillingen varer fra 19. maj til 10. juni 2012. Åbningstider: tirs-søndag kl.12-16 BKF’ere til Paris Ole Schører-Hansen, Hanne Salamon, Hanne Sie, Josef Salamon, Søren Schaarup, Bente Polano, Per Sommer, Ulrik Vintersborg og Mogens Kischinovsky er inviterede til at udstille som danske gæster på Salon des Réalités Nouvelles i Paris i april måned.

Hanne Salamon: Ma Belle Montagne.

Kunstbog af Nis Schmidt Nis Schmidt – med kors og krudt, er titlen på den første samlede præsentation af Nis Schmidts kunst. Den udkom i anledning af kunstnerens 80-års fødselsdag 13. februar 2012 og har næsten 100 illustrationer af malerier og kirkeudsmykninger fra 1963 til 2012. Bogen udgives af forlaget Jelling og


Billedkunstneren nr. 1

28

Lildholdt Jensen, Gabriele Beismann, Heike Jacobsen, Thomas Lunau, Karin Mohrdiek, Jesper Kristiansen, Iris Fridriksdottir m.fl.

2012

Ligeledes har Gudbjörgs omfattende arbejde i KKS arkivet og hendes kassererarbejde i foreningen medvirket til, at legatudvalget i år har tildelt hende legatet.

Nyt om navne

BIRKERØD KUNSTFORENING

Nis Schmidt: De Profundis I. rummer bidrag af blandt andre kunsthistoriker Leo Tandrup, museumsleder Nina Damsgaard og cand. teol. Vita Andreasen, forstander på Løgumkloster Højskole. Anita Houvenaeghel:   Naturen & Lyset I sin nye, gennemillustrerede bog Naturen & Lyset fortæller billedkunstner Anita Houvenaeghel (f. 1945) om sit liv og virke som maler, grafiker og billedhugger. Bogen repræsenterer hendes mangefacetterede arbejde, lige fra debuten på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1975, over en lang række udstillinger og udsmykningsopgaver, frem til den nyeste kirkeudsmyk-

ning, af Fovlum Kirke, som forventes færdig i år. Udover kunstnerens egne erindringer om levet liv og værk er der nye tekster om hendes œuvre, skrevet af blandt andre forfatter Niels Brunse, sognepræst Troels Laursen og kunstanmelder Torben Weirup. Bogen er udkommet på Forlaget Per Kofod. Sydvendt på Galleri Nexus Medlemmer af BKF Sønderjylland udstiller i Galleri Nexus, Uge Bygade 76360 Tinglev. Fernisering søndag 1.april 2012 kl. 14.00. Udstillingen kan ses frem til den 5. maj 2012. Blandt de udstillende kunstnere er: Søren Møller, Anne

TOMMERUP KERAMISKE VÆRKSTED Specialværksted for keramisk kunst og udsmykning

• Esben Lyngsaa Madsen modtager Thorvald Bindesbøll Medaljen 2010 • Modtager af Inga og Ejvind Kold Christensens Fonds hæderspris 2009 • Har udført mere end 1200 keramiske projekter over 30 år • Bruges af førende danske og internationale kunstnere

www.keramos.dk

Gudbjörg Benediktsdottir Hæderslegat til BKF’er Malerinden Eva Andersens Legat 2012 er blevet tildelt grafikeren Gudbjörg Benediktsdottir. Gudbjörg Benediktsdottir fik legatet overrakt på Kvindelige Kunstnernes Samfunds (KKS) generalforsamling i Gl. Dok. I motiveringen nævnes bl.a. hendes dramatiske sort/ hvide grafik, opbygget i store formater med genkendelige elementer, fra ørken til fjelde.

Billedhuggeren Joseph Salamon 80 år i april 2012 og Årets Kunstner i Rudersdal 2012

10.3. – 15.4. 2012 Fernisering i Birkerød Gl. Præstegård lørdag d. 10.3. kl. 13 – 15 Stationsvej 32, 3460 Birkerød, tir. - fre. og søn. 14 - 17, lør. 11 - 15

Jesper Dalgaard præmieret Jesper Dalgaards udstilling »Fra nu af kan det kun blive bedre. For vi kan hvad vi vil, og vi vil det« (2012) på Kunsthal Nord er blevet præmieret af Statens Kunstfonds Billed­

BRDR. E., S. OG A. LARSENS REJSELEGAT FOR BILDENDE KUNSTNERE Legatet kan iflg. fundatsen tildeles bildende kunstnere bosat på Bornholm, der med en legatportion ønsker at rejse ud i verden, eller til danske kunstnere i øvrigt, der ønsker et ophold på Bornholm for gennem en periode på ikke under 3 måneder, at kunne gennemarbejde et projekt eller hente inspiration og udvikle det kunstneriske udtryk. Det er en betingelse for modtagelsen af legatet, at legatnyderen i perioden udarbejder et værk, som legatet eventuelt kan erhverve til overdragelse til Bornholms Kunstmuseum. Ansøgningen skal ud over C.V., budget og øvrige relevante oplysninger indeholde en redegørelse for planer om legatets anvendelse. Legatet kan alt efter bestyrelsens skøn anvendes til en eller flere legatportioner.Direktøren for Bornholms Kunstmuseum fungerer som ekstern rådgiver for bestyrelsen. Der skal anvendes ansøgningsskema. Ansøgningsskema hentes og udfyldes på legatets hjemmeside www.larsenslegat.dk

Eske Kath 2008

Simon Grimm 2008

Tommerup Keramiske Værksted • Postboks 6 • Skovstrupvej 57 • DK-5690 Tommerup Tlf. +45 6476 1909 • Fax +45 6476 1019 • tkv@keramos.dk • www.keramos.dk

Det udfyldte ansøgningsskema samt bilag sendes med post til Brdr. E., S. og A. Larsens Legat, v/Retten på Bornholm, Damgade 4 A, 3700 Rønne senest den 1. maj 2012. Ansøgninger pr. e-post behandles ikke. Henrik Engell Rhod, formand for bestyrelsen


Billedkunstneren nr. 1

2012

Jesper Dalgaard, detalje. kunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg. Kunstfonden skriver bl.a. følgende i sin begrundelse: »Det er både melankolsk og surrealistisk, men frem for alt er det en fremmedgjort oplevelse. Selv om vi går rundt i det, er vi detached, vi er der ikke helt, for det, Jesper har lavet, er en anden verden, hvor logikkerne ikke er kompatible med dem, vi slæber rundt på.« Jesper Dalgaard er født i 1974. Han bor og arbejder i København og er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi (19931995) og Det Kongelige Danske Kunstakademi (1995-2001).

Kirstine Vaaben: Det andet Rum 2011, Clausens Kunsthandel. Foto: Torben Eskerod. Hæderslegater til kvindelige kunstnere Anne Marie Telmanyi født Carl-Nielsens Fond til støtte for kvindelige billedkunstnere over 40 år uddelte 1. marts fem hæderslegater på hver kr.

 29

100.000 til kunstnere, der har ydet en markant, prisværdig indsats. Årets legatmodtagere er: Billedhugger Marianne Hesselbjerg, billedkunstner Ann Kristin Lislegaard, billed­ kunstner Kirstine Vaaben, maler Bodil Kaalund og keramiker Bodil Manz.

Det Danske Studenterhus i La Cité Internationale Universitaire de Paris 7 H, bld Jourdan, 75014 Paris Kollegium for studerende med mindst to års påbegyndt og videregående uddannelse. Huset omfatter 48 værelser, heraf 2 atelierer for billedkunstnere og 2 atelierer for andre formål.

Ole Folmer Hansen Ole Folmer Hansen 75 Billedkunstner Ole Folmer Hansen blev 75 år 21. februar 2012. I den nærmeste fremtid opsættes hans store seks-delte værk Bornholmsk Symfoni fra 1994 på Bornholm, det vil indgå som udsmykning i et nyt byggeri på øen. Ole Folmer Hansen har gennem årene udført store udsmyknings- og farvesætningsopgaver, bl.a. på Herning Centralsygehus, Rolighedsparken i Ikast, Moltkes Palæ i København og Den Kongelige Skydebane, Sølyst, Klampenborg. Han er mangeårigt medlem af Danske Grafikeres bestyrelse, heraf flere år som næstformand, og medlem af kunstnersammenslutningen Den Gyldne, som han er udstillingsaktuel sammen med i marts/april 2012 på SAK, kunstbygningen i Svendborg. Mere info: www.olefolmerhansen.dk

Ansøgning om optagelse i perioden 1.10.2012 til 30.06.2013 sker på www.fondationdanoise.org Ansøgningsfrist for efterårssemestret: 1. juni 2012. Fonden for Det Danske Studenterhus i Paris Kampmannsgade 1, 6, 1604 København V. Telefon 33 73 43 30

Sommerophold i Paris i smuk universitetspark Det Danske Studenterhus i Paris, som ligger i den 40 ha store internationale universitetspark, 10 min. fra centrum, står åben for alle i sommermånederne juli, august og september. Enkeltværelser med eget bad og toilet 690 €/måned Enkeltværelser med fælles bad og toilet 625 €/måned Dobbeltværelser med eget bad og toilet 1080 €/måned Atelier med bad 790 €/måned Atelier uden bad 730 €/måned Kontakt / reservation :

La Fondation Danoise

Cité Internationale Universitaire de Paris 7 H Boulevard Jourdan 75014 Paris Tlf. 0033 145 89 29 47 Fax. 0033 140 78 12 54 papiau@fondationdanoise.org www.fondationdanoise.org


Billedkunstneren nr. 1

30

2012

Kunst kræver kreativitet – og de rette materialer.

Få 100,kr.

i rabat når du handler kunstnerartikler på www.boesner.dk

RABATKODE: DK-BKF-MYWUY3R

Indløs rabatkoden i varekurven ved en ordreværdi på minimum 500 kr. Gyldig til 30.04.2012. Rabatten gælder én gang pr. kunde og kan ikke byttes til kontanter. Tilbud – specielt til læsere af Billedkunstneren.

Danmarks store netbutik for kunstnerartikler med mere end 12.000 artikler.

www.boesner.dk


400 m2 albuerum på Bogø til dig og din familie

Køkken spiserum

Kun 1 time fra København kan du få megen tumleplads for pengene. Ejendommen er en 4-længet lille gård i 2 etager: Stueetagen rummer: 50 m2 alrum/atelier m. loft til kip og vinduer i tag, stue m. pejs, stort køkken/spiserum m. brændeovn (køkkenelementer i tysk kvalitet), bad m. brus, 2 kamre og gang. 1. sal: Stue m. skrå vægge og udsigt over Farøbroerne, soveværelse, bad m. kar, sauna og repos. Den fjerde længe er værkstedsfløj med fyrrum, 2 værkstedsrum m. vand, værelse, kammer m. vask og derudover kammer og depot på første sal. Huset opvarmes med pillefyr eller fast brændsel. Den megen plads rummer gode betingelser for liberalt erhverv, kunsthåndværk eller flere generationer under samme tag. Har du lyst til at rode med gamle biler eller lave skulpturer, kan du gøre det i en 200 m2 stor lade opført i 2006 i galvaniseret stål. Løsdriftstalden, rytterstuen, ridefolden, og de 10 tdr land tilhørende marker giver gode udfoldelsesmuligheder for hesteinteresse. Markerne kan selvfølgelig også anvendes til jagt eller vindyrkning. Under alle omstændigheder kan man nyde den uovertrufne udsigt over Stillingsbugten til Farøbroerne. Ejendommen har landbrugsstatus dog uden landbrugspligt.

Alrum/atelier

Pejsestue

I haven er der plads til at spille fodbold, men også høste frugt fra frugttræer og buske. Især æblerne fra det 100 årige gamle coulontræ er en himmerigs-mundfuld. Et lille drivhus kan bruges til tomatdyrkning eller søge varme i overgangsmånederne før de 2 terrasser tages i brug.

Dette kan blive Jeres, hvis du ringer før de andre!

Stald Rytterstue

Gårdsplads

Lukket gård

Stue

Værkstedsfløj

Bad

Terrasse

Gang Kamre

Køkken Terrasse

Stueplan Loft

Drivhus

Kammer Depot

Bad

Sovevær.

Pris kr. 3.195.000,Venlig hilsen Freddy Breck og Joy Raun 2339 4472  3044 2214

Lade

Alrum/ Atelier

Her bor ca. 1000 fastboende. Der er busforbindelse til Vordingborg og Stege hver time og i sommerhalvåret sejler færgen Ida i rutefart til Stubbekøbing. Kommer du sent til øen har Dagli’Brugsen åben til kl 20 hver dag.

Stue 1. sal

Forplads

Dine børn kan kan blive passet på øen, her er vuggestue, børnehave og skole fra 0’ til 10. klasse. Er du sejlsportsinteresseret bliver havnen dette år udvidet med 20 pladser. Ellers er der sikkert mulighed for at være med på onsdags-kapsejladserne, som gast på en af de andre både. Der er gode motionstilbud i det spritnye fitness-center. Her er løbeklub, tennisbaner, en stor sportshal, en musikskole for børn og i august måned afholdes Bogø Jazz Festival over flere dage. På www.bogoetidende.dk kan du se hvad der foregår på øen og alle de foreninger der findes i dette lille aktive samfund, hvor der er højt til himlen.

Se meget mere på www.alletiderstumleplads.dk

1. sal

Stue

Repos

Sauna


Afsender: Billedkunstnernes Forbund, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K

Ansøgningsfrister

For vejledning se www.kunst.dk/billedkunst “Søg tilskud” eller kontakt Kulturstyrelsens Center for Kunststøtte på tlf. 33 73 33 73

30. marts:

•  DIVA – Danish International Visiting Artists Programme 13. april:

•  •  •  •  •  •  •  • 

Udstillinger af udenlandsk kunst i Danmark Udstillinger af dansk kunst i udlandet Kommunale billedkunstråd Billedkunstnere og kuratorers deltagelse i konferencer o.lign. Produktion af værker Udstilling og formidling Tilskud til igangsættelse af udstillingssteder og platforme Residency-ophold i New York, Berlin, Rio de Janeiro og Istanbul

15. april:

•  Residency-ophold i udlandet 1. juni:

•  Rejselegater (Statens Kunstfond) Løbende behandling:

•  Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser •  Kunst i det offentlige rum (Statens Kunstfond) •  Det internationale researchprogram

En hel dag

2.500 kr.

Grafisk workshop Gå hjem med så mange tryk du kan nå på en dag. Hele trykkeriet er til din rådighed. Hjælp og vejledning fra erfaren trykker med dine litografier og monotypier.

Norup Litografi

Gl. Kongevej 131 1850 Frederiksberg C • Tlf.: 21650196

Fagbladet Billedkunstneren #1 2012  

Tema: Kunstens vilkår i kommunerne

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you