Page 4

4

Billedkunstneren nr. 3

TEMA: KUNSTEN PÅ REJSE

2016

6 kunstnere:

Ud i verden!  Af Sarah Piil

Sommeren er slut, men udlængslen varer ved. Her fortæller Desmond Church, Yvette Brackman, Rune Skjoldborg Madsen, Søren Thilo Funder, Jeannette Ehlers og Augusta Atla om nogle af deres bedste erfaringer med artist residencies rundt om i verden.

Cité Internationale des Arts, Paris

Yvette Brackman Uddannet billedkunstner med en master i kunsthistorie fra University of Illinois i Chicago i 1997. Ophold i Statens Kunstfonds faste residency Cité Internationale des Arts, Paris, fra juli til september 2015. Mere info: www.yvettebrackman.info

»Jeg researchede i Paris’ særlige afrikanske samling« Hvilke projekter arbejdede du på under dit ophold? Jeg researchede til en bog om identitet, tilhørsforhold og migration, der udkommer i 2018. Fortællingen foregår i Paris i 1920’erne og har en kunster med jødiske og franske rødder som hovedperson. Det er en kunst- og erindringsbog med tekst, fotos af kunstværker og arkivbilleder af blandt andet min egen familie. Fortællingen er inspireret af europæiske opdagelsesrejsende i Afrika,

Yvette Brackman: Longing. Videostill. Nordkystens Kunsttriennale 2016. Værket vises til 23. oktober på Gribskov Kommunes nye triennale, der kurateres af billedkunstner Anja Franke. Info: www.ncat.dk

som var med til at bringe den afrikanske kunst til Europa i århundredskiftet. Projektet er optaget af relationen mellem den tidlige modernisme og afrikansk kunsts performative karakter og brug af rituelle objekter. Hvorfor valgte du præcis det sted? Det etnografiske museum ›Musée du quai Branly‹ har en stor samling afrikansk kunst og dokumenter om førnævnte opdagelsesrejsende. Her fandt jeg oplysninger om blandt andre italiensk-franske Pierre Savorgnan de Brazzas rejse til Congo i slutningen af 1800-tallet, som jeg brugte i min research. Hvad gav dit residency dig fagligt? Jeg mødte mange mennesker med relevant viden for mit projekt: kunsthistorikere, kuratorer og forskere på museet. Jeg var også på en lærerig konference om fortællinger om antropologers rejse til Afrika, der har bidraget til mødet mellem europæisk og afrikansk kunst. Dét møde fik betydning for den tidlige modernismes udtryk i Europa, særligt kubismens.

Rent praktisk, hvad fungerede godt og mindre godt? Jeg var tilknyttet en kunstinstitution og en vært, som var rigtig god til at introducere mig til den parisiske kunstverden, herunder gallerier og kunstnere. Men atelierlejligheden, jeg boede i, var gammel og i dårlig stand. Og så havde den store vinduer lige ud til Seinen, hvor der er en masse aktivitet og deraf larm, som forstyrrer. Hvilke projekter egner stedet sig til? Det var fint for mig, at lejligheden kun var på 35 m2, fordi mit arbejde her mest bestod i at arbejde med tekstil, foto, læse og bruge computer. Men stedet er ikke optimalt for en kunstner med brug for meget plads til f.eks. at male. Eller hvis man arbejder med giftige stoffer. Hvordan finansierede du dit ophold? Jeg fik 2.000 kr. af Statens Kunstfond til flybilletter, og derudover modtog jeg 8.000 kr. om måneden til materialer og til at leve for, hvilket var helt fint. Cité des Art, Paris: www.citedesartsparis.net

Fagbladet Billedkunstneren #3 2016  

Tema: Kunsten på rejse

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you