Page 1

Rapport MOD ØGET BIODIVERSITET OG AUTENTISKE NATUROPLEVELSER

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE En skov uden kommerciel skovdrift giver mulighed for en stor variation og mere naturligt forfald, end vi er vant til at se i vores danske skove. I en vildskov er der lysninger med fremspirende planter og tæt krat.

Der er træer, der er faldet for vejrlig og tid og ligger som skulpturer i skovens bund. Sammen med de græssende dyr og den genoprettede naturlige hydrologi bidrager vildskoven til øget biodiversitet og autentiske naturoplevelser.


VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE


Tekst: Tessa Buchwald og Kristine Langager Jensen (Bikubenfonden) Bjarke Laubek (ENBICON Aps.) bedes citeret: Buchwald, T., Jensen, K. L., Laubek, B. (2018) Korrektur: Mette Roer Forsidefoto: Tessa Buchwald Titelsidefoto: Susanne Frederiksen Fotos i øvrigt: Tessa Buchwald, Susanne Frederiksen, Kristine Langager Jensen, Ulrik Schmidt, Erik Aude, Anders Pedersen, Johnny Laursen Henrik Dyrberg og Casper Tybjerg Design: Maja Bundgaard Hjorth Layout: Sigrún Gudbrandsdóttir Årstal: 2018

Læs mere på www.svanningebjerge.dk og www.facebook.com/svanningebjerge © Bikubenfonden


Indhold Vildskov, natur og mennesker 5 Projektbeskrivelse 6 Hvad mener vi med vildskov? 6 Metode 7 Overvejelser før og under projektet 10 Tidsplan og proces 14 AfgrÌnsning af omrüdet og kortmateriale 17 Monitoreringsprogram 20 Bidragsydere 22 Referencer 23 Bilag 26


4

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE


Vildskov, natur og mennesker

S

vanninge Bjerge er et stærkt kuperet land­ skab med en natur, der har udviklet sig gennem årtusinder. Fra istidens massive modelleringer, efterfulgt af planter og dyrs ind­ vandring og senest påvirket af menneskers aktivi­tet og kultivering. Den menneskelige påvirk­ning har medført forringelser i skov­ områdernes oprindelige biologiske værdier (f. eks. Grontmij | Carl Bro A/S 2010). Forringelsen af biologiske værdier er ikke sær­ lig for Svanninge Bjerge, men er en realitet både nationalt og på internationalt plan. Det har bety­det, at man politisk har sat forskellige tiltag i værk. I 1992 vedtog FN biodiversitetskonventi­ onen (som Danmark har tilsluttet sig). Konven­ tionen havde til formål at bremse tilbagegangen af biodiversitet inden 2010 – dette blev senere ændret til 2020 i erkendelse af, at det oprinde­ lige mål ikke kunne nås. I Danmark blev der i løbet af 1990’erne implementeret et fokus på skoven­s funktioner særligt ift. skovens biodiver­ sitet og ikke kun skovens ydelser i Danmarks skov­lov (Sand-Jensen & Friis Møller 2010). På liste­n over FN’s verdensmål for bæredygtig ud­ vikling finder man også standsning af tab af bio­diversitet. Intentionerne er gode, men effekten af oven­ stående er indtil videre til at overse. Således op­ gør Ejrnæs et al. (2011), at 47% af biodiversiteten1 i Danmark er i tilbagegang, og at den ingen steder er i fremgang. Det meste af Danmark har siden sidste istid været dækket af skov (med undtagelse af de seneste århundreder), og skoven anses som det mest artsrige økosystem i landet. Det er også her, man finder den største koncentration af arter, der er opført som truede på den danske rødliste. 1 Defineret som summen af arter, levesteder og de processer der sker som en vekselvirkning herimellem.

Foto: Anders Pedersen

Mange truede arter er knyttet til varierede skov­ systemer med lysninger, gamle træer og dødt ved, hvilket der er en generel mangel på. Den typiske forstlige driftsform i Danmark medfører en meget ensartet skov, hvor der sjældent efter­ lades urørte arealer (f.eks. Pedersen et al. 2016; Ejrnæs et al. 2011). Vildskovens variation er ikke blot til gavn for skovens biodiversitet, men kan også tilføje en ekstra dimension til vi menneskers oplevelser i naturen. Kahn og Hasbach (2012) introducerer begrebet natur-sprog2, hvor autenticiteten i det vilde står i kontrast til den domesticerede natur. De argumenterer, at det ofte føles meget me­ nings­fuldt og fremkalder glæde, når man inter­ agerer med arter, processer og fænomener i natur­en, men at meningsfuldheden og glæden falder, når det vilde nedtones eller bortfalder3. Forskning tyder på, at lidelser som PTSD, ADHD, migræne mfl. kan lindres ved at opholde sig i na­ turen. Det er f.eks. glæden over fugleliv, farverne på træerne eller en sø i et skovområde (Randrup et al. 2008; Kjøller og Juel 2007). I Svanninge Bjerge arbejder Bikubenfonden både med natur og naturoplevelser. Det har over årene udviklet sig til en indsats, Natur til et Godt Liv, specifikt målrettet udsatte unge. Men oplevelserne i Svanninge Bjerge er ikke kun for­ beholdt denne målgruppe. Svanninge Bjerge er et udflugtsmål for mere end 30.000 mennesker årligt, som kommer for at nyde naturen og den særlige landskabelige oplevelse med de fine ud­ sigter over øhav og fastland. 2 Frit oversat fra originalteksten: nature language. Begrebet er knyttet til økopsykologien. 3 Eksempelvis den oplevelsesforskel der er knyttet til skov/træer alt efter om man befinder sig en vildskov (stor variation – total frihed), en forstlig drevet skov (lige linjer, ensartede beplantninger – nogen frihed) eller en planteskole (fuldstændig detailplanlagt – ingen frihed). Det skal ikke opfattes som, at sidstnævnte nødvendigvis påvirker den menneskelige psyke negativt, blot mindre positivt.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

5


Med vildskovsprojektet i Svanninge Bjerge øn­ sker Bikubenfonden at bidrage til udviklingen af driftsfri og vildere natur med større biodiversitet i Danmark. I samspil med formidlingen af om­ rådet er det også målet at synliggøre naturens behov for at udfolde sig på egne præmisser og forene dette med menneske-aktivitet i et mod­ erne samfund. Bikubenfonden ønsker desuden at stille den samlede mængde af viden, overvejelser og opnåede erfaringer til rådighed for alle inter­ esserede.

Projektbeskrivelse Bikubenfonden har med dette projekt omlagt omkring 160 hektar (svarende til ca. 40%) af det samlede skovareal i Svanninge Bjerge til vild­ skov. Det er hensigten, at driftsskovens nu­ værende kultiverede udtryk skal erstattes af naturlige skovdynamikker og økosystemer som basis for en mere artsrig og autentisk flora og fauna. På sigt skal den kommercielle drift ophøre på hele området. Det er visionen, at græssende dyr skal præge naturens udvikling som en vigtig faktor i projektet. Projektet kommer i naturlig forlængelse af tidligere tiltag, Bikubenfonden har foretaget i området for at højne naturkvalitet, biodiversitet og naturoplevelser. Som eksemplvis etablering af overdrevsområder, en genopretning af den naturlige hydrologi og placering af udsigts­ møbler til at understrege natur- og landskabe­ lige oplevelser. Formålet med vildskovsprojektet er at fremme biodiversiteten i området for derved at øge den biologiske værdi og efterfølgende formidle op­ levelsesmulighederne i den vilde naturs dyna­ mikker og stemninger.

6

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Hvad mener vi med vildskov? Blandt forskere inden for biodiversitet og natur er der bred konsensus om, hvad begrebet urørt skov dækker over. Således skriver Bruun et al. (2015) i et debatoplæg på altinget.dk (uddrag):

Urørt skov er skovområder udpeget til biodiver­ sitetsformål uden omkostningstung naturpleje. Urørt skov betyder, at der ikke drives skovdrift. Urørt skov udelukker hverken mennesker, græs­ sende dyr eller naturgenopretning. (…) Urørt skov giver variation i fugtighed, lys, buske, træer og skovstruktur. Urørt skov giver plads til blom­ strende urter og buske til bestøverfaunaen, gamle træer med hulheder til mosser, laver, hulrugen­de fugle og flagermus samt dødt ved til biller og svampe. Når forstligt drevet skov lægges urørt, er det vigtigt at gennemføre indleden­de genopretning af naturlig hydrologi, strukturi­ndgreb i monotone bevoksninger og genindførelse af græssende dyr. I dette projekt har arbejdstitlen fra starten været vildskov, med udgangspunkt i ovenstående defi­ nition. Et nyere begreb baseret på samme grund­ holdning er biodiversitetsskov. I formidlings­ mæs­sige sammenhænge kan urørt skov give associationer til, at man ”ikke må røre”: at natur­ en er upåvirket af mennesker. Det er hverken hensigten eller tilfældet i denne sammenhæng. Naturen i Svanninge Bjerge er der offentlig ad­ gang til, og området påvirkes i høj grad af de beslutninger, Bikubenfonden tager. Vi har f.eks. valgt, at den vilde natur skal kickstartes med forskellige indgreb; at den naturlige hydro­logi er blevet genetableret og at den naturlige succes­ sion kommer til at blive påvirket af det kvæg, der skal afgræsse området.


Foto 1 og 2: Stammetætheden i en forstligt drevet skov er højt og træernes alder er ensartet. For at skabe et mere nuanceret udgangspunkt for vildskoven foretages der indledningsvist bl.a. maskinelle indgreb (t.v) og ringning af træer med henblik på at lave stående dødt ved (t.h) (Susanne Frederiksen).

Metode Vildskovprojektet er udført på baggrund af en konkret handlingsplan (bilag 1). Selve handling­ splanen er udarbejdet ud fra en omfattende skov­gennemgang af alle afdelinger/litra udført af Bikubefondens skovfoged og konsulent skov­ rider Niels Peter Dalsgaard Jensen, SLS A/S. Udgangspunktet for vildskoven var en tradi­ tionelt drevet skov med høj stammetæthed, mo­ nokulturer, ensaldrende bevoksninger og store arealer med ikke-hjemmehørende arter af nåletræer. For at opnå øget biodiversitet og oplevelsesværdi på kort sigt var vurderingen, at en række indledende indgreb (foto 1 og foto 2) var nødvendige for at kickstarte de processer, vi ellers først ville se udbyttet af om mange hund­ rede år. Tidsperspektivet fremgår af figur 1, der viser en tidslinje for etableringen af vildskov i Svanninge Bjerge overfor den skoveudvikling,

der er foregået i Danmark siden udgangen af sidste istid. Indgrebene skal f.eks. levere mere dødt ved (foto 3) og nye lysåbne områder allere­ de i projektets første år. De store forandringer i skoven, sker gradvist over en årrække (figur 2). Det primære fokus i udarbejdelsen af handlings­ planen var at udvikle skovsystemer, der kan fun­ gere selvregulerende med en naturlig cyklus af både ung, mellemaldrende og gammel skov samt død vedmasse under nedbrydning. Ud­ gangspunktet i de enkelte skovlitra spændte vidt, hvilket derfor også indbød til forskellige tilgange: nogle litra kunne blot efterlades, som de var, nogle krævede udtynding/tilplantning/ fremskyndet ældning i form af ringning mv. og andre steder skulle hele arealer ryddes. Et udvalg af eksperter inden for skov og biodi­ versitet (infoboks 1) har understøttet videns­

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

7


8

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

12.000   f.Kr.  

12.500 f.Kr.   Isen  begynder  at   trække  sig  0lbage  

Danmark

11.000   f.Kr.  

10.000   f.Kr.  

12.000 –  9.000  f.Kr.   Dryas  

8.000   f.Kr.  

Birke-­‐ Fyrre0d  

9.000   f.Kr.  

8.300 f.Kr.   Danmark   er  isfrit  

2024

2025 -­‐   2029  

15-­‐1600    

17-­‐1800  

Hassel0d

6.000   f.Kr.  

4.000   f.Kr.  

Ældre Linde0d   (Lind  og  Elm)  

5.000   f.Kr.  

Fredsskovs-­‐ forordring  

1999    

opkøbe SB  

2.000   f.Kr.  

1.000   f.Kr.  

0  

Bøge0d

1.000   e.Kr.  

2005   Bikubenfonden       begynder  at  

Samme som   år  2024  

2053 -­‐   2052   2072  

Stormfaldet  i  SB     hvor  75%  af   vedmassen  falder  i   den  sydlige  del      

Samme som   år  2024  

2042 -­‐   2041   2051  

2.000   e.Kr.  

750 –   500  f.Kr.  –      1.050  e.Kr.   1.700  –  500  f.Kr.   750  e.Kr.   Vikinge0den   1.050  –   Jernalder   Bronzealder   1600  e.Kr.   Middelalder  

1805      

Yngre Linde0d   (Ask  og  Eg)  

3.000   f.Kr.  

3.900 –  1.700  f.Kr.     Bondestenalder  

2031 -­‐   2040  

Samme som   år  2024  

2030

Svanninge Bjerge  

  marker  etableres  i  SB.   Det  moderne   Spor  i  landskabet  e^er   skovbrug  indføres,   højryggede  agre  findes  i   SB  plantes  0l   nu0dens  område.    

12.500 –  3.900  f.Kr.   Jægerstenalder  

7.000   f.Kr.  

2019 -­‐   2023  

Evt. plante  og   fugleunder-­‐ søgelser     Monitorer   ændringer  i   Sidste  store   skovindgreb   biodiversiteten,  evt.   lav  forbedrende   afslu]es   indgreb  e^er  behov  

Vildskovs-­‐ Konference  i  SB  

2018

Udsætning af  kvæg  

Opsætning   af  hegn  

Handleplan udarbejdet  

Første skovindgreb   udføres  

2017

Baselineundersøgelse ved  år  0  af   ændringerne  i   biodiversiteten    

Opstart af   Skovlovs  0lladelse   vildskovsprojektet  

2016

Tidslinje for skovudviklingen i Danmark og Svanninge Bjerge

Tidslinje for skovudviklingen i Danmark og Svanninge Bjerge


grundlaget for den indledende skovgennem­ gang og handlingsplanen for projektet med feltundersøgelser og skriftlige anbefalinger (Bila­g 2) samt kvalificeret diskussioner og beslutnin­ger af afgørende betydning for den færdige handlings­plan. Som inspiration har der desuden været ekskursio­ner til Mols Bjerge, Molslaboratoriet, Suser­up Skov og Grib Skov.

Figur 1: Skoven har udviklet sig meget siden de første planter indvandrede i Danmark og mennesker begyndte at kultivere landskabet. Vildskovsprojektet er derfor kun en lille del af Danmarks skovhistorie.

Foto 3: Dødt ved bliver fremadrettet en større del af naturoplevelsen i Svanninge Bjerge. Billedet er taget på Høbbet, som er en del af Svanninge Bjerge (Tessa Buchwald).

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

9


Overvejelser før og under projektet

U

nder udviklingen af handlingsplanen for projek­tet, har der været en lang række over­vejelser omkring såvel overordnede som konkre­te tiltag, som er listet herunder. Tidshorisont og biodiversitet: Først og fremmest var det nødvendigt at tage stilling til projektets tidshorisont sammenholdt med ønsket om øget biodiversitet. Det blev besluttet at foretage igangsættende indgreb for at understøtte en udvikling mod højere biodiversitet på den korte (1-2 år) og mellemlange bane (5-30 år). Kommunikation: For at forenkle kommunikation og budskabet til omverdenen blev det besluttet, at koncentrere indgrebene til 1-2 år, for at de gæs­ ter der kommer i området relativt hurtigt får en fornemmelse af, at området ikke præges af drift og maskiner. Dog er der enkelte undtagelser, hvor biologiske og andre forhold fordrer en længere omlægningstid. Se afsnit om nåletræ herunder.

Nåletræ, nobilis: I vildskovsområdet er der 11 hektar med nobilis-klippegrønt. En del blev af­ drev­­et og konverteret til hhv. græsningsarealer, naturlig tilgroning eller tilplantning med eksten­ sive løvtræ-bevoksninger med blandet løv/buske. I én enkelt større nobilis-bevoksning, hvor vi vur­ derede, at den nuværende tilstand med skov­ klima/svampe havde værdi, blev konvertering til løv startet i 2018 og vil foregå over 15-20 år. Be­ voksn­in­­gen konverteres i holme. I områdets nord­lige hjørne er to yngre nobilis-bevoksninger taget med i vildskovsområdet, primært fordi det giver mening i forhold til projektområdets af­ grænsning. Disse konverteres først om ca. 20 år, og i mellemtiden indgår den værdi, der udtages via pyntegrønt til finansiering af vildskovsprojek­ tet.

10

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Nåletræ, anden nål: Nåletræsbevoksningerne bestod for en stor dels vedkommende af en blanding af rødgran og grandis. I omlægningen blev der fokuseret på at nedtone andelen af grandis til fordel for rødgran. På nåletræsarealer, hvor målet er en skovudvikling mod flere arter og flere etager foretrækkes en langsom foryng­ else og konvertering. En gradvis lysforøgelse, i takt med at underskoven indvandrer, mindsker risikoen for tilgroning i ørnebregne/brombær osv. Eksisterende lysåbne vådområder: Det blev vur­ deret, at de lysåbne vådområder pt. er nogle af de områder, der indeholder størst biodiversitet. Udvalgte af disse områder er siden Bikuben­ fonden overtog området aktivt blevet plejet for at sikre, at de forbliver lysåbne. Denne praksis fortsættes og behovet vurderes løbende. Der tilstræbes stadig mindst muligt pleje, men formålet om høj biodiversitet prioriteres højere end dogmet om ikke at lave indgreb løbende. Kulturhistoriske spor: Omkring Knagelbjerghus og områderne sydvest herfor er det ønsket at til­ godese enkelte specifikke kulturhistoriske spor (bl.a. højryggede agre og gamle hulveje (foto 4)) og eksisterende oplevede landskabsrum. Projek­ tplanen rummer i disse tilfælde derfor fortsat en styrende pleje. Adaptiv forvaltning: Gennem overvågning af en række arter følges udviklingen af biodiver­ siteten. På baggrund heraf evalueres indsatsen med 5-10-20 års intervaller og evt. behov for supplerende fysiske indgreb vurderes. En sådan adaptiv forvaltning i området som helhed må vi forvente skal ske et antal årtier frem, indtil en skov med de ønskede strukturer har udviklet sig. Store browsere: Det er blevet diskuteret, om der


Infoboks 1: Uddrag fra ekspertbidrag (bilag 2)

Fælles tværfaglige anbefalinger:

Fremhævede problemstillinger og håndtering heraf:

– Mere dødt ved, herunder stående dødt ved – Større variation i hjemmehørende træarter, blomstrende buske og urter – Understøtte etageret skovdække (buske, mellemtage, kronetage) – Skade af træer: fælde nabo-træer, så de vælter ned over hinanden, topkappe/bortsprænge trækroner og efterlade stamme til henfald, lave huller i enkelte træer, brænde enkelte træer og evt. mindre områder – Store gamle træer fredes – Etablering af lysbrønde og lysstilling af større træer – Ekstensiv græsning med udnyttelse af græsnings­effekten ved kreaturer, hvor trykket justeres efter behov – Fjernelse af ikke-hjemmehørende nåletræer, udvalgte gamle graner (+70 år) bliver, indførsel af løvtræer på nåletræsarealer

– Pyntegrønt, ikke-hjemmehørende arter og inva­sive arter (gyvel) – Forbedring og forvaltning af habitater, hvor særligt sårbare arter lever – Naturlig hydrologi i området med udgangs­punkt i at fugtige områder er vigtige at beskytte. Hydrologien i området blev kortlag­t i 2010, og den naturlige hydrologi er genskabt i en stor del at de kortlagte områder. Fremadrettet vil der være et fortsat behov for specifikke pleje­tiltag på særligt udvalgte våd­ områder med høj biodiversitet. Der skal f.eks. sikres fortsat lysåbne forhold på en række areale­r med hængesække og bredzoner til en række af områdets søer

Fotos: Eksempler fra Gribskov på indgreb der fremmer nedbryd­ ningsprocessen i skoven. Hul med motorsav (venstre), brænding ved roden (midt) og væltning af store træer (højre) (Kristine L. Jensen).

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

11


Foto 4: Kulturhistoriske spor vidner om tidligere tiders brug af skoven. Her ses en hulvej flankeret af navr (en træart, der i nyere tid bruges som hækplante, da den ofte har en busk-agtig vækst). (Susanne Frederiksen)

12

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Foto 5: Welsh Black-kvæg græsser i vildskoven (Casper Tybjerg).


skulle udsættes f.eks. elg, bison, vildsvin m.fl. for at give en større variation i græsnings- og gød­ ningseffekt. På nuværende tidspunkt er store browsere ikke integreret i projektet. Det skyldes dels at arealet trods alt ikke er større, dels at det vil kræve andre driftsmæssige ressourcer og en anden type hegn end til kreaturer og heste. Afgræsning: Græssende dyr udfylder en betyd­ ningsfuld rolle i skovens økosystem. I første om­ gang vil det være en besætning af Bikuben­ fondens Welsh Black-kvæg der udsættes i skoven (foto 5). Denne løsning ligger lige for, da kvæget allerede afgræsser overdrev og enge i Svanninge Bjerge og tilstødende arealer, og der eksisterer allerede den fornødne know-how i organisa­ tionen. På sigt kan dette tages op til revision og andre dyr (f.eks. heste) kan erstatte eller supple­ re kvæget.

Sammenhængende lysninger: Lysninger for­ bundet af lysåbne flyvekorridorer til f.eks. sommer­fugle vurderes at være forbundet med forholdsvis omfattende og vedvarende vedlige­ hold i form af slåninger, og de er derfor ikke et mål i sig selv. Omvendt formodes de etablerede skovveje kombineret med den nødvendige løbende slåning omkring hegn helt eller delvist at kunne tilgodese behovet. Dødt ved: Dødt ved er et af hovedtemaerne ift. at øge biodiversiteten i en skov. For at øge mængden af dødt ved blev det besluttet at kom­ binere ringning, afbrænding, topkapning og huller i enkelte udvalgte træer.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

13


Tidsplan og proces Afviklingen af skovdriften på dele af Bikubenfondens arealer i Svanninge Bjerge har været en proces, som har krævet interne praktiske og økonomiske over­vejelser. Det har endvidere været en ambition åbent at kommunikere omkring processen, overvejelser og læring undervejs samt at stille fremtidige resultater til rådig­hed som model/inspiration for andre, der overvejer at konvertere fra forstligt drevet skov til vild skov. Projektet består af tre faser med start i foråret 2016.

Etablering og lancering Indledning og design Idéudvikling Projektbeskrivelse Skovlovstilladelse Inspirationsture

14

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Kontinuitet

Forvaltnings- og handlingsplan Vildskoven skal stå urørt Skovlovstilladelse fra skovindgreb Biologisk baseline-undersøgelse Gennemgang af området Skovindgreb efter 5, 10 og 20 år osv. og Opsætning af hegn evt. justerende tiltag hvis Udsætning af kvæg der er behov (Figur 4) Offentliggørelse af projektet Projektet følges som et open-ended projekt


Indledning og design (medio 2016-medio 2017) Projektbeskrivelsen blev trinvist udviklet og kval­ ificeret fagligt ved inddragelse af myndigheder, interessenter og eksperter. Med henblik på at sikre at de nødvendige tilladelser kunne opnås, blev projektets nærmere formål, omfang og ud­ vikling drøftet med myndighederne. Der blev i den sammenhæng fore­taget en fastlæggelse af hvilke områder, der skulle inddrages i vildsko­ vprojektet og formuleret rammer for, hvordan områderne skulle håndteres i en opstartsfase. Oplægget til en projektbeskrivelse blev præsen­ teret for en række biologiske eksperter, som på baggrund af oplægget og besigtigelser af om­ rådet udfærdigede skriftlige bidrag med fokus på, hvilke eksisterende og fremtidige muligheder der er i Svanninge Bjerge inden for hver deres ekspertiseområde. Disse bidrag blev suppleret med ekskursioner og faglige diskussioner med fagpersoner fra Grib­skov, Suserup Skov, Mols Bjerge og Molslaboratoriet.

Etablering og lancering (medio 2017-ultimo 2018) Skoven blev gennemgået, og der blev udarbejdet en detal­jeret han­ dlingsplan for hver afdeling/litra samt for placering af hegn, færiste og klaplåger. Den udarbejdede overslag­ søkonomi for indtægter ved salg af træ, hugst­omkostninger og udgifter til særlige omlægningsti­ltag viste, at overgangs­ hugsten kunne finansiere store dele af om­ lægningen (men ikke hele udgiften forbun­det med hegning, færiste, og pub­likums­adgang). Delvist finansiering af hegn og skov­græsning blev opnået gennem tilskud fra Miljø­styrelsens tilskudsordning til skov med biodiversitets­

formål. Der blev gennemført en biologisk baseline-un­ dersøgelse på udvalgte grupper af organismer som fremtidig reference i forhold til udviklingen af biodiversitet. Maskinelle og større indgreb i skoven blev foretaget først, herefter blev fokus rettet mod beskadigelse af enkelttræer, og til sidst blev hegnet etableret og kvæget udsat. Projektet bliver lanceret ved en faglig konfer­ ence medio 2018 og efterfølgende formidling­ sarrangementer i den sidste halvdel af 2018. Rapporten med bilag er desuden tilgængelig via Svanninge Bjerges hjemmeside: svanningeb­ jerge.dk Kontinuitet (2019 ) Der vil være en gennemgang af området efter 5, 10 og 20 år med henblik på at vurdere eventuelle behov for supplerede tiltag. Det kan eksempelvis være yderligere lysning i unge bevoksninger, hvor stamtallet gradvist reduceres fra det oprin­ deligt høje (forstligt optimale) til et lavere stamtal, der via lys giver mulig­hed for indvan­ dring af andre arter, flere aldre og etager af bevoksning. Det kan også være tiltag i form af import og udlægning af rådnende stammer med bestande af insekter tilknyttet nedbrydningen af død ved, med arter som ofte har et meget dår­ ligt spredningspotentiale. Biologistuderende, forskere og andre ek­ sperter/interessenter opfordres desuden til at deltage i den kontinuerlige overvågning af om­ rådet.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

15


bøg 2002

b

n

a

eg 2004

1977 nob 1996

b

d

i

3

g e

bøg 2002

bøg 2002

a

d

græs

a

a

dgr 2002

a

b

c

38

c

a t

i

e

græs

mose a eg 2002

c

dgr 1987

bøg 1920

5

1942 b

Fåre Krogen

f

g

i

z

f

a

nob 1999

ejen sev emo Tørv

41

g

k

f

nob 2004

e lær 1987

m

a nob 1934

m

rgr 2014

bøg 1974

nob g bøg 1970 1959 gra 1990 a

zj

eg 1901

j

f

mose

lær 1996

h

a

u

i

43

i

x

gra

1975 b 1979 Stude p bøg h Bakken 1911 r k b 34 gra br

vmose u s rgr nob 1993 bøg 1998 bøg 1999 1911 u

g

ær 1965 f e g F mose søiretræ

b

m l

eg j aan 2001 gra

j

alø

mose

Skoven

t

1992

Gærup e Teglværk

g

f

nob 1999

j

bøg 1997

j c

græs

t

h

f

h

d

vær

nob 1997

i

44

h

46

v

Tyttebæ Lung

l

p

mos

nau 2014

eg 1898

t

cyp 2005

s

nau a Thygesens bøg o Banke 2001 Øje Lung a a bøg d 1966 m b bøg aan mose 1920 e j dgr c 1980 k i x alø g nau 2015 Øje Banke bøg 2017 2014

i

bøg j 1975 mose

l

nob 1970

l

i

Vængebanke

bøg e s2002

n nau bøg 2010 1970

bøg 1954

Knagelbjerg u

Vænge Kær

n

g

mose

r

f g

mosergr 1966 h Kirkehullet nob 1968 d

dgra e

gra 1985 f

e

l

m

mo

m

k

eg 1939

bøg 1988

bøg 2001

d

bøg 1964

q

h

i

w

bøg 1988

rgr 1985mose rmose1996

p

Teglværks j k

h

g1950

b

1992

Hasselv 1979 bøg ejen i 1880 lær d le 1953 e

k

ha

42e

nob 1990pletten

aan

c

el bøg

s Ulykkest

y

e

v

nau 2017

i

dgr 1982

l

bøg 1975

n

o

bøg 1954

k

Vænge Mose

Gærup b

Harehullet

jc

gra u1968 t

i

eng

j

n

bøg 1954

bøg 1928

i

l

hus

j

mose

ngr 1988

Den Flade Sten

34a b c gra 1980 bøg gra 1979 1980

h

g

g

aan

a

a

a

2014

k k

a

bøg 1925

j

lær 2014 a

d

bøg 1982

c

b

k

p N ngr r q 1995 mose alø Petu

bøg 1855 f Pauseplads

Gammel Bjergfolden

45

n

35dgr

2002

i

ager

græs

c

nob 1980

Teglværkshuset

n

n

græs

e d

a

bøg b 1955 vær

a

h

bøg 1925

56 a

lær 1995 m

m

ægr 1920

a

bøg 1955

i

vær

græs

eng

b

a b

Trolde Kær h g sø mose

q

l

l e m

g

l nob 1990

1979 ngr

f

a gra 1996

b

gra 1992

g

w

f

b

l

Owaihi

a

lær 1996

l

eng d

d

d

f

d

a

nob 2001

37

36 m

a

bøg 1983

aP

d d Tyvebakkerne

bøg 1941

h c lær

a

ær 1968

b

c g

dgr 2002

e mose dgr 1979

bøg

b 1977c

vej krogs Heste

a

f

c

g

f mose

aBreine Banke

j

j d

c

bøg 1985

eg 1927

e

eg a 2002

b

beg 2002

e

nob

c

i i

c h

Forreste Sollerup g Bjergene j Daurehøj Vænge k i bøg dgr l Oles Tavler 1974 f

jen ve se mo

2

a

a c

j

d

c

b

dgr 1976

c

dgr 1977

f

bøg 1925

e

bøg 1940

f

mose

rgr 1996

d

Hytte

47

h

val 1980

e

c Fyrre ær Haugen 1959

Gærup Teglværk

Pælehuset

ejen

eg 1937

c

32

2002

h

sgr g ærl 2015 Poulsgræs1968 Tørvelung b bøg i 1870 mose

c

l

æreg 1968

bøg g 1934

f

dgr a Heste Krogen 1969 1969d

d

f1994 f nob 1999 hg d e eng mose

f Sorte Hulg

eg 1901

v ose em

j Ve ng elu

mose

e d dgr

g

c

dgr 1989

c

b nob ngr 2000 1995 rgr

eg 2001

1985 Bagerste Sollerup Vænge

g j

40 mosef i

rve Tø

rv Tø

lær 1993

i

d

k

dgr 2015

alø 2000

bøga bøg 1896 2010

bøg 2010

d

m

d

g

g

mose

b

bøg 1942

b

f

græs

b

f

a

b

f

bøg h 1985

bøg 2001

i

j

1980

bøg 1880

d

i i

ph

bøg 1975

bøg c 1994 ær

a a

ær 1965

d

l

k

f

Peter Nielsens31 sø

1

mose

a

e

eg 2010

a

Helvedes Hule Brillesøerne e

e f

e

nob 2002

c 33

dgr 1979

b

i

b

n

alø 1950

f

g

mose sø Lergrav

b

Tørv

b

c

e

b

ej

c

d

vær

bøg 1884

a

mose

græs h i sø a i

d

eg 1940

e

lærk 1996

j

ær 1965

c

b

c

a

h

a

d

stie ine Sv

gra 1984

gra 1990

nob nob rego rgr 2001 2001 1944 1974 d a mose b

b nob Sollerup Skov 1994

bøg 1930

g

a

c

dgr 1988

h

a

f

gra 1992

g

f

g

cyp 1993

i

f

f

bøg 2003

1996

Fåre Krogen

38

d

i

e bøg 1994

b

græs

bøg 1977

dgr 1979 c

39 bøgd

f

alø 1990

b

bøg a 1920 græs c bøg 1977

mose

c

dgr 2002

Risle Bæk

reg 1941

g

a

j d

a

50

j

c

bøg 2012

f i

mose Feils Kær

k cyp n i 1974 aan n l aan

u eg mose p dgr 2001 h o bøg a 2014 r vær gra bøg w StudeBrænde 1987 b Torse bøg 1979 h gra eg 1950 bøg mose lær en 1984 2014 l neng gra Lung 2001 Teglværkshuset 2014 m 1953 c es V Kær d 1990 Fyrre eg mose gra 1979 f l t ær d k bøg alø skf ej f w 1940 bøg i g 1959 1964 c i Haugen c hus 1975 j 1990 e cyp 1883 sø eg eg græs bøg 1994 n d k i bøg n d 1993 g 2001 m b a pp c bøg lær bøg a bøg t 1977 2002 o1954 1878 b a g b e n ngr nob bøg 1950 græs i o 1925 cyp bøg bøg f f 04 d 1978 græs m bøg r q q 1995 1974 1975 nob j 2003 1940d c 1958 Petu b 1954 mose e a mose i f 1996 g graalø j q bøg a c eg bøg j a c c m Kattec1 1982hrve mose 1925 nob nob nob reg e n 2002 aan h k nau o bøg bøg t 1865 d f 1980 f hullet eg rj æ Kamelbakkerne j 1970 b 2001 h2001 1944lær g 2010 bøg g bøg c bøg bøg vmose a c bøg nau æ 2015 b d eng dgr Trolde T 1953 1928 f sgr k 1964 gra k1976 g n 1985 nob e d 1982 l 2016 mose b ilei bøg Kær h t 1920Tyttebær e k l 2016 1981 d 1979 bøg 1994 r mose M mose s1855 x 1954 Vænge Mose nob bøg d a dgr u j g sø b bøg f bøg c Lung p bøg f dgr c 2002 i 1984bøg bøg g c1985 g eg f e Pauseplads e mose h g1 1985 h gra d dgr 2012 1975 1979 0 2015 g 1932 lær g 1940 b Røjle Maen sgr a græs s 1979 ngr gra 1982 l 1995 c l r Gammel i p sø l 2015 e h 19881985 e eg Brillesøerne h e i aan g j mose m sgr mose Bjergfolden e bøg naan j nau nob Gamle cyp 1939 s d græs d i 1985 ck 1990 1994 j g b mose d 2010 1970 c i dgr s bøg gra Planteskole bøg mose h g ab rgr i 1989 p d 1984 hus e bøg j 1945 f n b 1947 e dgr mose q 1985 f sø 1925 t lbøg bøg j a bøg 1972 a i g i h cyp a e bøg g 2003 2016 c a u rgr eng bøg lær c g o 2005 v ægr 1896 b bøg 2012 f1994 f nau i a j 1987 w reg bøg bøg 1885p nob c 2014 k eægr 1966 gra 19321988 bøg l Tværvej 1898 m k nau 1999 1985 r j p 1988 lær m m i 1980 hg nob 1920 a 2017 s alø bøg p e 2014 p d dgr a bøg a Kisølle mose f b b 1934 mose i 2000 dgr nau k o a 1892 a Knagelbjerg 1929 a bøg j a g Bjergene i 19691969 Kær i a Røjlen gra l c Flade Sten q a mose Den kc i 2000 bøg 111Thygesens m. o. h. bøg eg k f 1987 c rgr j mose gra b ose Banke dgr n 2001 eg b l 1974 a sø o bøg 2002 bøg gra e 1993 bøg q 1980 bøg a 1979 dgr Øje Lung m l a bøg Harehullet eg b 2003 1934 1920 Tyvebakkerne bøg o i q 2004 q l 1979 1980 d lær 2014 d eg 1966 m c eng a 1941 2001 b bøg 1970 bøg l bøg l v 2002 m k ns sø o aan gra a c 1964 j j nau m mose 1920 n 1929 Le c 2017 h Lille lbøg Lådne Mose n a mose l ez e f dgr 1992 rgr j Æ k dgr g f g r m f r ted 1979 p gra bøg nau Stude eng mose bøg 2014 c y bje m a1998 Lådne Ulykkesnob 1980 k a h mosergr o o a c lær h Bakken r p bøg 1984 1984 e a æs 2017 f Mose b 1970 1974 1966 h i x alø len d pletten rg q gra dgr n 1938 eg g bøg 1942 k e Kirkehullet noba mose l mose j mose nau 2015 ve gra i Øje Banke 2002 bøg m 1968 gra y e 1955 1978 r eg 1968 d i 2017 u i gra bøg th 2014 ær j 1992 1985 Teglværksleddet b gra r j Søvænget eng k mp a 2003 f Korin d j 1990 m r mose 1904 Vænge Kær j 1993 c 1970 g c d eg bøg i w eng l mose mose bøg xj mose j 2002 i a k g Kildemose h dgr 2000 d a 1979 bøg lær bøg j dgr c f g a l f mose h 1988 1996 bøg 1975 mose 1994 bøg l Hjulmandens rgr gra a r 2012 p a a 1996 d 1880 e t 2003 nob gra i i k i h e bøg h gra Tørvelung 1981 1970 l i f 1985 græs ær mose e mose a 1992 c mose 2012 o b a 1965 k e g eg f l d s Vængebanke mose Feils Kær n græs b cyp n F b c ir e e a i træsv 2002 Pe a cyp eg 1974aan dgr t mose u ejen o a o 1996 Sandløkken k te p Bloms c 19531945 dgr f an o rN bøg gra 2014 græs l r bøg a 1987 w Stude b b iels b Tørvelung aan bøg Torse Krog o m 1979 bøgb m bøg lær 1981 en bøg n l 2014 p l m 1880 o 2014 Kær m 1953 es V d eg mose gra 1979 nau q t bøg Høbbet Overdrev eg skf ej f m 1940 2017 eng w 1964 c c j 1954 1883 f j eg bøg o 2018 græs k i bøg m b c p dgr lær 2002 t a o 1878 1980 nob bøg cyp f h 1958 g d 1978 1962 1974 1975 j q lær d c o g gramose a qo j eg i 1991 Kattec1i 1982 rve mose bøg c e 2002 aan h bøg t f hullet lær r æ Kamelbakkerne j mose g 1954 bøg c v bøg nau i 2015 1953 sgr kæ gra f g n 1976 dgr l T 2016 2016 ile t dgr p 1981 1920 mose d 1979 jf r mose M u s k dgr bøg 1990 bøg bøg f c ggræs hgra e g1 bøg d g e 2015 d 1932 2012 h 1978 Røjle Maen sgr gra græs s 1979 dgr h 2003 d r i sø 2015 1985 e h j mose sgr d 1990 aan Gamle cyp Lerbjerg 1985 k s d h k d g e d c 1970 i s bøg gra dgr dgr Planteskole bøg h ægr 126 m. o. h. rgr b 1984 hus j 1945 2014 b 1947 e 2001 mose 1985 1932 l a i d i a bøg e c c a eng bøg g o ægr ær bøg 2012 a j r bøg 1885 e a 1966 gra f 1932 d c Tværvej 1955 nau p m p 1985 1980 2017 græs bøg bøg a a b b c o k 1929 Knagelbjerg 1892 a bøg i mose a Røjlen gra vær c 2000 111 m. o. h. 1987 mose n b 1880 f q a sø bøg m l eg o d lær i q l rgr 2004 a eng c 1941 b bøg l 1970 j 1956 gra j1929 q vær Le h l n a e f z Ær 1992 a mose mose dgr b rb gra bøg ted mose mose aan q 2017 nau m ep d 1998 jer bøg d y 1984 1984 f 2017 g alenmose dgr n gv r 1930 e l aan a dgr m y 1978 ej eg bøg u bøg eær j eng k 1956 m a 2003 m mose 1904 1970 bøg w eng d 1882 mose x mose l emose k a dgr Kildemose dgr 2000 nob f l b 1988 g bøg 1994 rgr h 1964 a p b d 2003 1981 dgr bøg skf ea græs e 2012 o 2003 f d græs mose a n1905 l a dgr bøg o bøg a Sandløkken o a k f 1996 2003 2003 bøg lær m o b b f 1981 l o 1971 lær bøg Høbbet Overdrev eg m o 2018 1954 f 2015 c jk bøg gra dgr k f h g birk 1980 1962 1968 n lær rgr l o o mose 1967 h i vær il 1991 bøg c omo 1979 bøg mose 1954 1880 d i a a m 1974 j dgr 1930 p f nau k eg dgr dgr 1990 græs h d bøg 2016 gj 19371978 dgr h 1969 2003 i d d c dgr b Lerbjerg k 1990h e nau dgr dgr 2015 dgr ægr 126 m. o. h. 2014 2016 b 2001 1932 2004 Fristed d a c a ær abøg f 1955 b n græs alø 1930 c vær 2005 a d 1880 f d b bøg rgr b aj j 1956 bøg e q vær a 1943 mose b 2003 mose aan c 2017 e d bøg q f g r 1930 a dgr bøg aan e e 1956 d 1882 mose mose e nob bg g h 1964 b dgr skf c e 2003 1905 bøg f mose a e a bøg bøg 1924 f 2003 2003 g c lær of f Svanninge Bjerge P 1971 lær bøg 2015 c 2003 g k gra k birk bøg 1968 n gr l 1967 vær l omo 2003h 979 e bøg 1880 d a a m 1974 j 1930 e nau eg dgr j 2016 1937 1969 c i c dgr b nau 2015 dgr SIGNATURFORKLARING ej 2016 b 2004 a gv a r g litra bøg b n je reg 1941

bøg a 1920 græs c bøg 1977

39

b

d

dgr 1979 c

cyp eg 19531945

g

dgr 1988

et er

N

f

b iels

b

c

stie

græs Svine h

b

n

eg 1901

b

Lergrav Bloms

a

sveje Pælehuset n

Hytte

o m 198047 bøg m

h Tørvelung val

bøg 1880

e

6

48

52

45

Knagelbjerg

51

jer

j

ej sv tr æ re Fi

e gv

en

v ose em

Re ve nt lo ws v

Tørv

ejen

Smutvejen

42

5

50

44

43

53

12

6

Svann

51

52

ej sv tr æ re Fi

Re ve nt lo ws v

ej

en

53

14 12

49

54

11

ej

41

lb ge

40

46

a Kn

3

54

11

13

Vildsk

Svanninge Bjerge 2018 Svanninge Bjerge P Vildskovsprojekt Svanninge Bjerge

2018 SIGNATURFORKLARING litra holm afdeling Vildskovs Projekt

21

14

20

13

alø 2005

e

e

e

b

n

g g

20

16 g

bøg

b

bøg 2003

c c

f

bøg 2003

h

1930

d

bøg 1943

21

bøg VILDSKOV I 1924

a

g

ej rgv bo y N

rb Le

a

h

b SVANNINGE bøg BJERGE h c

1966

i

h

nob 1969

bøg 1961

holm afdeling spor grøft dige/ydergrænse hegnslinje vildskov sti

spor grøft dige/ydergrænse hegnslinje vildskov sti projektgrænse vildskov hegn vej bilfast spor


c

f bøg e 2002

græs

eg 2001

a

h

b

bøg 1950

Lung

g

d a bøg

1950

m

c

ose

o

a c

eg 1964

ær g p

l

x

dgr 1984

bøg 1985

48 n

bøg 2002

m

j

jer

nau 2010

e gv

n j

p

j

dgr 1972

bøg 2003

p

r

p

mose Kisølle

Kær

a

f

bøg 1955

r g

bøg 1938

mose

f

f Krog

p

nau q 2017 eng

c j

Lille Lådne Mose b mose

rgr 1993

o

q

Lådne Mose

o

V o

j

mose

ildskovsområdet størstedelen inth Koromfatter af den østlige del af Svanninge Bjerge, a 49 Hjulmandens Tørvelung det vil sige størstedelen af skoven c mose a Knagelbjerg (Figur 3). Området blev udvalgt, for­ di her findes den højeste koncentration af ældre bevoksninger og dermed, i denne sammen­ hæng, de mest værdifulde skovsystemer. Skoven har været forstlig drevet i 200 år. Først som en del af Brahetrolleborg gods og fra 1930 af famil­ ien Brorson. Der er i alt ca. 160 hektar varieret skov med lys­ ninger og vådområder (infoboks 2). Der kommer til at være græssende kvæg i størstedelen af vildskoven. Et område i den sydvestlige del friholdes dog for kvæg. Det giver mulighed for, at man i fremtiden kan sammen­ ligne udviklingen af vildskoven med og uden græsning. Det område, der er friholdt fra græsn­ ing, indeholder variation i træarter og topografi, der svarer nogenlunde til resten af området. Det omfatter også et større vådområde,

Søvænget

h

e

q

j

Smutvejen

0

Afgrænsning af området og kortmateriale

j

k

j

bøg 1975

lb ge q

bøg 2016

i

bøg 1865

a Kn

se

vær

Brænde

eg 2001

d

eg 2002

Teglværksleddet

j

ninge Bjerge

2018 kovs Projekt

hvor græsning er vurderet direkte ikke ønskeligt pga. næringsstoftilførsel. Samtidig er linjerne for vildskovområdet trukket så Knagelbjerghus, der er et centralt element i Bikubenfondens program Natur til et Godt Liv, holdes fri fra kvæg af hen­ syn til brugerne af huset. Afgrænsningen af vildskovområdet er ikke en begrænsning af biodiversitetsindsatsen, men blot en markering af hvor der gøres en helt sær­ lig indsats til fordel for biodiversiteten i skov­ delen. I den øvrige naturnære skovdrift tilstræber vi at inddrage elementer fra vildsko­ ven, så spredning af arter kan foregå, ligesom selvforyngelser og blandede bevoksninger er centrale elementer. Ydermere findes der omkring Rislebækken i den nordligste del af Svanninge Bjerge et område, der har ligget urørt af drift i mere end 10 år. Der gøres også en aktiv indsats for at fremme andre naturtyper i Svanninge Bjerge med højt biodiversitetsindhold, eksem­ pelvis overdrev og vådområder.

Figur 3: Vildskovskort med projektgrænse (rød) og hegnslinje (sort), som det står i 2018. I forbindelse med skovgennemgangen er de gamle afdelinger og litra blev justeret til det nye formål, hvilket betyder at dette kort ikke er identisk med kortet i handlingsplanen. Faurholt Skov & Natur Aps VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

17


Infoboks 2: Dominerende skovtyper 2017

Egeskov

Øvrige arealer

De ældre egebevoksninger er lysåbne med undervækst af hyld, hassel og med en rig urteflora, som er karakteristisk for ældre egeskov.

Øvrige arealer indbefatter: moser, søer, overdrev, enge, beboelse og veje.

Eg på 110 -120 år: 5,3 ha Eg på 70-80 år: 1,87 ha Eg på 50-60 år: 0,39 ha Eg under 20 år: 0,31 ha I alt 7,87 ha egeskov

18

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Søer, moser og kær: 9,06 ha Græs: 5,88 ha Veje, spor huse og lign.: 7,79 ha


Nåleskov

Bøgeskov

(Kristine L. Jensen)

Almindelig ædelgran, grandis/rødgran, douglas og lærk udgør i alt 28 ha. Enkelte bevoksninger er 60 - 80 år gamle, men langt det meste (ca. 23 ha) er plantet op gennem 1960’erne og frem til årtusindskiftet. Efter orkanen i 1999 er der stort set ikke plantet gran/andet nål til vedproduktion. Nobilis (pyntegrønt) udgør i alt 11,12 ha. Bevoksningerne afdrives og omdannes til lysåbne arealer eller løvskov. Efter de første omlægningstiltag vil nobilis til pyntegrøntproduktion kun fortsætte på ca. 4 ha i det nordlige hjørne. Disse arealer udfases, når produktionen ikke længere er lønsom (15-20 år).

De yngre bevoksninger i bøg er dels plante­de kulturer og dels selvforyngelser. På en del af de selvforyngede arealer står spredte overstandere tilbage. De fungerer bl.a. som frøtræer, og det er særligt disse træer, vi kan forvente hurtigt bliver til interessan­te træruiner. Bøg over 80 år: 27, 97 ha Bøg på 40-80 år: 14,77 ha Bøg på 0-40 år: 18,91 ha I alt 61,65 ha bøgeskov

Rødgran og sitkagran udgør 8 ha og er plantet efter 1980.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

19


Infoboks 3: Beskrivelse af de 5 organismegrupper som overvåges i vildskovsprojektet

Monitoreringsprogram For at kunne undersøge effekten af omlægningen til vildskov er det hensigten, at udvalgte organismer monitoreres løbende. Overvågningen er deskriptiv med henblik på at dokumentere antallet af arter. Der er i første omgang ikke afsat midler til at under­ søge årsagssammenhænge. Til overvågningen af projektet er der udvalgt fem grupper af organismer, som hver er gode indikator­ er på biodiversitetsudviklingen: fugle, biller, svampe, planter og flagermus (infoboks 3). Disse grupper er valgt til undersøgelsen, da de alle er nøgleorganis­ mer for biodiversiteten i skoven (Pedersen et al. 2016; Brøndum 2012), og fordi de er nemme at under­søge. En række eksperter har i 2017 (år 0) monitoreret organismerne med standardiserede metoder (Bikubenfonden 2018), som kan gentages efter 5, 10 og 20 år.

Planter Herunder undersøger vi ved­ planter, urteplanter og mosser. Udviklingen af planterne i sko­ ven er et vigtigt element i under­ søgelsen af udviklingsprocessen, da hele skovudtrykket ændres, og der derved kan ske en ænd­ ring af levesteder for både dyr og planter. I 2017-18 blev plant­ erne undersøgt i perioden juni – marts af Mathias Brügmann Jessen stud. scient. SDU og Hen­ rik Aude, Habitatvision i 2017.

Det er håbet med udgangspunkt i det eksisterende samarbejde med Syddansk Universitet og fælles­ skabet omkring Svanninge Bjerge Forsknings­ station, at vildskovsprojektet vil inspirere biologi­ studerende, forskere og andre eksperter/ interessenter til at tage del i artsovervågningen. Almindelig Tørvemos – Erik Aude

Svampe er vigtige nedbrydere i skoven. Der vil naturligt indvand­ re flere svampe og formodent­ ligt flere svampearter, når den døde vedmasse øges i skoven. Svampene undersøges i perio­ den april – november, når svam­ penes frugtlegemer er synlige. Undersøgt af Morten Christen­ sen, Orbicon i 2017.

20

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE


Broget fluesnapper - Johnny Laursen

Fugle har betydning for frøspredning, predation af in­ sekter, andre fugle og pattedyr. De er også selv fødekilde for andre dyr, og de har derved en vigtig rolle i fødekæden. Tilst­ edeværelsen af de forskellige arter kan fortælle noget om om­ rådets naturkvalitet. De ynglen­ de fugle blev undersøgt i april, maj og juni i 2017 af Jacob Ster­ up, ornitolog og biolog, Faaborg-Midtfyn Kommune. Biller har den højeste artsdiver­ sitet af alle insektordner med over 3.700 billearter i Danmark. De foretrækker mange forskel­ lige levesteder og fødekilder bl.a. pollen, planter, dødt or­ ganisk materiale, andre insekter og at være parasitiske. De er desuden selv en vigtig fødekilde for mange dyr. Biller blev under­ søgt i maj – august af biolog

Gul fløjlsfod – Casper Tybjerg

Guldpletløber – Casper Tybjerg

Palle Jørum og et team af frivil­ lige eksperter i 2017. Flagermus er fredet i Danmark ifølge lov om jagt og vildtfor­ valtning. Flagermus lever naturligt i hule træer, huse og grotter. En skov med flere gamle træer med hulninger giver bedre muligheder for levesteder. Flagermusene er undersøgt i juni – oktober af Mads Olesen Ph.d. og Signe Brinkløv Postdoc, SDU i 2017.

Dværg-/Pipistrelflagermus – Ulrik Schmidt

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

21


Bidragsydere Mange har været involveret og bidraget til at re­ alisere dette vildskovsprojekt. Det er en forholds­ vis ny disciplin at lave vild natur, og der er et utal af nuancer, fremgangsmåder, tilvalg og fravalg selv med de bedste intentioner. For at opnå den bedst mulige kvalitet i for­ valtningen af projektet har et bredt felt af eksper­ter bidraget med input og sparring: Karsten Thomsen (vildskov), Johan Dahlgren (planter), Jan Drachmann (fugle), Morten Chris­ tensen (flagermus og svampe), Palle Jørum (bill­ er) og Thomas Bjørneboe Berg (varme­krævende arter). Skovrider Niels Peter Dalsgaard Jensen, Salten Langsø Skovadministration har medvirket ved skovgennemgang og udkast til handlingsplan. Eigil Andersen (Naturstyrelsen) og Kasper Nowack (Faaborg-Midtfyn Kommune) har været behjælpelige med faglige drøftelser og sparring. For at undersøge ændringerne i biodiversite­ten

22

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

blev der ved år 0 (2017) lavet baseline-monitore­ ring: Mads Nedergaard Olsen, Signe Brinkløv og Natashia Skaarup Jensen (flagermus), Jacob Sterup (fugle), Mathias Brügmann Jessen og Erik Aude (planter og mosser), Morten Christensen og Rasmus Josias Gren Riis-Hansen (svampe) og Palle Jørum samt team1 (biller). Bikubenfondens vildskovsteam fik også inspira­tion og sparring ved besøg i Gribskov (Ja­ cob Heilmann-Clausen og Jens Bjerregaard Chris­ tensen), Suserup Skov, Molsbjerge (Peter Bro­ strøm og Peder Kirk Iversen) og Molslabora­toriet (Anni Kjeldsen og Morten D. D. Hansen). Bikubenfonden vil takke alle medvirkende og bidragsydere til vildskovsprojektet.

1 Leif H. Sørensen, Tue S. Larsen, Jesper V. Christensen, Mogens S. Andersen, Jørn S. Andersen, Hanne Poulsen, Erik Ehmsen, Finn Lillethorup, Palle Jørum, Lasse Ussing, Vibe Søndergaard, Mogens Hansen, Marianne Gravesen, Nanna M. G. Christensen


Referencer Andersen, P. T. (2009). Svanninge Bjerges historie – Fra oldtiden til det 21. århundrede. Øhavsmuseets Forlag. Bikubenfonden (under udarbejdelse). Baselinemonitorering af udvalgte organismer metoder og resultater. Bikubenfonden (2016). Svanninge Bjerge, 10 års jubilæum. URL (20-06-2017): http://www.svanningebjerge.dk/ sites/default/files/Jubilaeumsavis.pdf Bikubenfondens strategi (2016). Bikubenfonden nyskaber muligheder. URL (20-06-2017): http://www. bikubenfonden.dk/sites/default/files/uploads/ public/materials/bikubenfondens_strategi_2016.pdf Bruun, H. H., Ejrnæs, R., Hansen M. D. D., HeilmannCalusen, J., Rahbek, C., Svenning, J. (2015). Forskere: Her er fakta om biodiversitet i skovene. Altinget. dk. URL (20-11-2016): http://www.altinget.dk/miljoe/ artikel/forskere-her-er-fakta-om-biodiversitet-iskovene Brøndum, H. W. (2012). Skovloven om ”§ 25 artsliste” - Brugt ved prioritering af naturmæssigt særligt værdifulde skove. Videncenter for Landbrug. Ejrnæs, R., Wiberg-Larsen, P., Holm, T.E., Josefson, A., Strandberg, B., Nygaard, B., Andersen, L.W., Winding, A., Termansen, M., Hansen, M.D.D., Søndergaard, M., Hansen, A.S., Lundsteen, S., Baattrup-Pedersen, A., Kristensen, E., Krogh, P.H., Simonsen, V., Hasler, B. & Levin, G. (2011): Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 152 sider – Faglig rapport fra DMU nr. 815

Grontmij | Carl Bro A/S. (2010). Genopretning og udvikling af vådområder i Svanninge Bjerge. Kahn, P. H., Jr., Ruckert J. H. and Hasbach P. H (2012). A Nature Language. Ecopsycology s. 55-78. Massachusetts Institute of Technology (MIT) Kjøller, M., & Juel, K. (2007). Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007. Statens Institut for Folkesundhed & Syddansk Universitet. Kapitel 26: Natur. Petersen, A.H., T.H. Lundhede, H.H. Bruun, J. Heilmann-Clausen, B.J. Thorsen, N. Strange og C. Rahbek (2016): Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove. En analyse af den nødvendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder. Center for Makroøkologi, Københavns Universitet. 110 sider. Randrup, T. B., Schipperijn, J. J., Hansen, B. I., Jensen, F. S., & Stigsdotter, A. U. K. (2008). Natur og sundhed: sammenhæng mellem grønne områders udtryk og brug set i forhold til befolkningens sundhed. Museum Tusculanum. Sand-Jensen, K. & Friis Møller, P. (2010). Naturen i Danmark. Skovene. Gyldendal. Kapitel 20. Wulff, E (2013). Skovens historie. Skoven i Skolen & Udeskole.dk. URL (19-09-2017): http://www.skoven-iskolen.dk/content/skovens-historie Bilag Bilag 1: Handlingsplan Bilag 2: Ekspertbidrag

Næste sider: Forberedelse af nobilis-bevoksning. Foto med drone af Henrik Dyrberg.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

23


24

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE


VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

25


Bilag 1 HANDLINGSPLAN FOR VILDSKOVSPROJEKT I SVANNINGE BJERGE

Svanninge Bjerge 2017

Handlingsplanen blev udarbejdet på baggrund af en skovgennemgang med deltagelse af Bi­ kubenfondens skovfoged og ekstern rådgivning fra fra SLS A/S (Niels Peter Dalsgaard Jensen, sk­ ovrider). Forud herfor var der udarbejdet et skriftligt materiale, hvor biodiversitetshensyn­ ene var listet (Bilag 2). Hver afdeling og skovlitra i vildskoven blev gennemgået, og indgrebsme­ toderne blev beskrevet. Dette blev herefter vur­ deret og justeret i samråd med Bikubenfondens biologer og ekstern rådgivning fra Orbicon A/S. Udover den biologiske del omfattede gennem­

gangen også en vurdering af de skovtekniske ef­ fekter, behov for nye kulturer og økonomi mv. Dette er dog ikke behandlet i nærværende plan. Handlingsplanen er beskrevet i skemaet på de følgende sider. Ved hver afdeling og litra er plantningsåret, arealet (ha), den dominerende trætype/naturtype, hvilke indgreb der skal/er udført, og hvornår indgrebene afvikles beskre­ vet. Til hver litra er der taget et billede i eft­ eråret/vinter 2017-18.Området kan ift. indgreb og tidsperspektiv inddeles i tre kategorier (se ta­ Bøg bel 1). Eg

Ær A. Løv Gran

Tabel 1: indgreb og tidshorisont i vildskoven opgjort i ha.

Æ.Nål A. Nål

Indgreb og tidshorisont

Arealstørrelse (ha)Pyn

Ingen indgreb

40

Værnskov, lystskov

Initielle (2017-2018)

105

Ubevokset, udyrket

Opfølgende indgreb (efter 5-10-20 år)*

15

Sø og vand

Eng/overdrev Huse Mose Ager

*Omfatter overvejende: arealer med kultur-beplantninger af nåletræ, hvor en Anden fastholdelse af skovklimaet er anvendelse Veje ønskelig, hvilket fordrer en gradvis konvertering på arealerne og arealer med helt unge beplantninger, hvor det er vurderet hensigtsmæssigt af hensyn til at fremme biodiversiteten at reducere plantetæthederne betydeligt, inden områderne henligger urørt. Vej Bilfast spor Spor Sti Afdelingsgrænse Litragrænse Holm Ydergrænse Grøft Dige

a

a

anno 2017. I forbindelse med vildskovsprojektet var det hensigtsmæssigt at forenkle ko­ rtet i overensstemmelse med skovens nye formål, bl.a. ved at tage højde for skov­græsning. Det nye kort findes i selve vildskovsrap­ porten (anno 2018).

s

bøg 2003

Restaurent

b b

n 9

a k

s

ubv

græs

rgr 75

S

a

p

h

skf 81

q

ovdr

o

h25

aan

eg 79

r

f

vær

f

hus

f

t

gra 94

a

g

ngr 72

b

g

p

a

a

i

ngr 2006

bor

bøg 65

Fa a

Handlingsplanen skal ses som et dynamisk værktøj, hvor indgreb kan justeres, hvis de forst­ mæssige forhold ændres betydelig f.eks. storm­ fald, sygdom i visse trætyper eller hvis ny viden og idéer anses for et bedre valg på det givne tid­ spunkt.

a

Handlingsplanens afdelinger og litra henviser til skovkortet over Svanninge Bjerge

d

uku

c

gra 70

e

bøg 60

Ra lle

bæ ksg yde

26

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE


Svanninge Bjerge 2017 Bøg Eg

' 1:4500

Ær A. Løv Gran

Risle Bæk

a j

d ær rgr 74

c

d

e Odens

f

græs

d c

d

Ellemosen

vær

c

1

g

lærk 93

b

vær

l

j

2

d

a

reg 41

b

bøg 20

birk 90

g

b

f

bøg 2003

græs

h

a

b

eg 37

reg 2016

b

eg 44

d

i

e

3

i

h

f

g

i

mose

i

bøg 34

c

g

a

c

i

g

a

d

e

mose

eg 2010

c

vej Ode nse

a

10

a

a

a

d

bøg 2000

birk 40

t

k

o

e

a

b

a a

lærk 98

a

bøg 25

j

lærk 92

a

l m

ngr 55

a c

b

a mose

Risle Bæk

Madsens mose

a

d

i

19

c

c

fær 80 bøg 58

øg 880

hus

ær l 90 eng

d

Oles Tavler

36 d

h f

ij

d

h

Forreste Sollerup Vænge

d

nob 99

d

aan nob 90

de d rgr f d 98mose

Hasselve

b

b

d jen

d

a

eg 01

a eg 01

Spidsmarken

f

dgr 81

c

krt

e

dgr 65

c

cyp 66

65

a

e f

age

g

h

g

nob 70

i

age

h

g h

h

ager

h h

e

Hjertesø d sø

bøg 70

e

b

græ

g

græ

66

Idahøj

a

age

Fårefolden

n

eg 1880

d

b

alø 75

c

mose

nob 87

d

a

j

j

Hesbjerg 93 m.o.h.

k

l

rgr 80

k

skf 12

k

n

rgr 72

bøg 68

g c

d eg 01

h f

gra 92

67

b

b cb

a a

ær 65

eg 36

h

ager

n

a

g

i

c

græ

h

age

f h

Gærup

1 ha

r

skf 12

a

100

bøg 55

0

100

200

300

400

500 m

35

bøg 59

eng

lærk 2001

q

uku

d Owaihi

f

f

krt

græ

a

f

anå 35

b d

bøg 1810

anå 45

j mose Hejredam i sø

f

f

krt

f

bøg 70

h h h i mose Hotelskoven

bøg 61

h

a

f

d

e

h

g

c

nob 69

p bøg dgr 55o b 2004 rgrrem 69

ca

ægr 70

f

d

56

28

m

a

f

70

f b

g

i

h g

f

lærk 45

nob 2004

m

Daurehøj

bøg 41

c

q

bøg 68

æs

e

eng

b

vær

c

bøg 55

72

e

b

Hotels kovve j

a

krt

h

20

age

h i

nob 69

g

rgr 70

f alø

d

gra 96

64

N

l e

70

a

d d

g

c

k

a

f c

nob 2000

k

b

b

age

c

mose

rgr 85

ej rgv bo Ny

c

bøg 66

rgr 69

l d m nob

lær 82

k

græ

k n

mose

b græ

68

b

sgr 84

bøg

e

d

h overdrev

eg 95

Bæverdam c

a

50

m

tv

d

mose

bøg 2001

k

e bb Hø

h

ej

Høbbet

c

e

b

sgr 2015

b

a

g

h

h

h

99

rn Die

org

b

ngr 95

bøg 2001

g

f

græ

d ubv

c a b a

bøg 85

21

bøg 24

g g

mose h rgr 70

h nob

c

71

Mariedam

eg 95

e

ær 55

bøg 1880

a g e alø 30 h Lung Hvide

c

Firetræsbakken l alø

k

c

b

69

e

græ

c

63 Holme Løkken

rgr 85

Hul

f

rgr i eng 96

h

Bagerste Sollerup e Vænge

j

d p

eg bøg 200375

g

f Sorte

f

e

e nob eg 2002 10

33

f

Helvedes Hule

lærk 96

j c eg 2015 i

d

ær 65

o

rgr 74

ag

e

e

eg 2015

h

h

græ

h

Firetræs P

c

d

a

krt

b

græ

græ

græ

e

Mark vej

græ

græ

dgr 2001

h

a

b

c

f

l

70

b

bøg 2003

bøg 2003

g

i

m ær a

b

bøg 2003

e

e

h rgr 70

b

d

b

i

vær

a

b

c

20

g

e

g

a

d

e

d

54

a

græ

b

61

græ

m

o

nob 70

n

m bøg nob 80 80

i

j

dgr 69

a

bøg 30

bøg 43

f

lærk 71

13

j

37

g

ngr 50

l

bøg 2003

j

e

k j

omo

m eg

b

e mose

e

k

ær 40

rgr 48

n

g

eng

birk 67

l

a

rgr 58

uku

birk rgr 75 79

k

ær 40

c

b

dgr 2004

a

bøg 30

dgr 2003

a

bøg 2003

k

d

a

Fristed

h

i

18

n

bøg 30

g

cyp 10

h

rgr 30

i

j j

n m

a

e

skf 20

j

j

bøg 2003

c

skf 05

a

bøg 2003

gra 68

l

lærk 91

lærk 86

bøg 2016

j

m

bøg 56

f

b

e

a q a b b aan bøg 30 d r bøg Bjerge a Svanninge 1882 P e d mose nob b 64 h

e

j

e

c

k

rgr 79

o

mose

a

f

lærk 83

d

c

rgr 73

a

eg 30

14

n

bøg 30

rgr 86

g

i

j

lin 40

j

mose

mose

bøg 2003

Jagtsø

h

Åkande sø

o

d g

dgr 90

ægr 32

vær

2001

dgr 90

g

e

dgr 56

lærk 57

g

i

f

m

o

p

bøg 2012

2015

j

96 m. o.h.

dgr 60

f

k

c Plyshøj

a

l

l ask

f

k

j

dgr 62

dgr 78

a ubv

l

rgr 81

Sandløkken

f

o

b

rgr 56

j

mose

d

f f

m

mose

m

age

Toften

a

l

m

j

i

a

gra 80

62

a

aan

e kv

ask 2010

d

rgr 86

mose

g

bøg 55

k

bøg 81 l r bøgHøbbed Oredrev bøg 54 2002 f

p

n

bøg 2003

g

n

f

d

dgr 78

l

j

k

Røjlen gra 87

c

ask 80

ar

a

15

i

n

126 m. o. h.

p p

u

n pp o uku

l

n

dgr 96

græs

bøg 2003

i

Kildemose

bøg 54

k

d

d

Lerbjerg

q

lærk 83

f

p

o n

h

93

d

r

dgr 83

c

bøg 55

gra 83

i

c

dgr 83

83

11

u

53

o

lærk 91

mose

h

a

g

i

y

eng

bøg 2004

bøg 29

98

mose

w

n

e

ægr 66

a

Anemoneskoven a b e

b ask 36 d bøg eg 1895 93 Hø c bb etv bøg ej 81

q

eng

M

a c rgr

a

12

e

bøg 84

dgr 88

dgr 94

a a

dgr 98

y

x

a

n

j

q q h dgr

o

q

f

a

bøg 1885

m

bøg 29

ej etv

f

d c lærk

i

græs

i o oask 45

n

eg 95

i

eg 95

r

j

a

bøg 30

Sandbjerg

b

l

dgr 84

dgr 84

16

bøg b a 2010 Fa

b

d

a

sgr 83

mose

e

bøg 30

ngr 96

a a

ovdr

mose

e

ubv

a

dgr 2001

eng

o

a

c

i

rgr 85

j

mose

a

p

Røjle Maen g1 sgr

h

mose

s

a i

th Korin

Teglværksleddet

Hjulmandens Tørvelung

ngr 95

q

j

a

mose

c

j

mose

b

ask 2002

f

o

o

Mose

49

bøg 1878

g

mose

h

o

Laadne Mose

Søvænget

f Torse Krog

i

sgr 81

ss

51

bøg 38

f

Feils Kær

2014

f

bb Hø

a

bøg 2003

dgr 84

g

en

bøg 1890

f

bøg 2003

e

d

h mose

y

Æ 92rt eda d leny

hus

l

o

bøg 85

p

eng

g d

gra 84

s

q

c gra

a

m

p

t

f g f

q

rgr 93

q

Lille Lådne

a

f

bøg 55

r

mose

c

p j

e

50

l bøg

sgr 2016

f

p

Kisølle

i

k

nob 74

c

gra 79

r

nob 76

c

bøg 2012

cyp n 74 aan

n

r vær jKnagelbjerghus

i

r

nob 85

eg 41

mose

d

n

mose

111 m. o. h.

i

i

p

dgr 72

bøg 2003

sgr 2015Kær

s

eng

dgr 80

j

i mose bøg 75

Vængebanke

c1

m

ubv

n j

q

g

c c

m

bøg 2015

bøg 20

c

k

nob 68

bøg 75

t

i

b

mose

l

l

a

Øje Lungd

m

bøg 2016

a

aan

b

Kattehullet

sgr 85

bøg Knagelbjerg 1892

a

ovdr

b

bøg 2010

j m

d

a 0

f

52 e

b

mose

b

sa

lærk 84

b

c 17

a

eng

e

2002

c

b

g

bøg 2012

c

a

sgr 83

f

a

bøg 32

dgr 88

gra 79

e

47

a

mose

eg 2003

a bøg

a

b

b

j

bøg 76

bøg 2002

j

n

bøg 2016

cyp 2005

bøg 2001

m

dgr 2014

gra 79

t

j

h

r

cyp 70

c Planteskole bøg

b c

b

i

d

gra 85

Gamle

d

mose

bøg 2012

32

h

Istidsbakken

d

a

e

græs

g

mose

kæ ile M

l

r

s bøg

d

cyp 58

lærk

o

j

u

o

r

Stude Kær

p

k

o

i

s

mose

t

p

k

j

bøg 75

dgr 84

Lung

u

Thygesens Banke

bøg 66

i h

nob 70

p

bøg 87

64

gra 82

g

t

gra 92

e

h

nob

l

44

1865

48

eg 10

Vænge Kær

d

l

v

a

Kirkehullet 68

d

r

p

46

c i j bøg

a c l l

Tyttebær

eg 1898

j

g f fmose rgr 66

gra 85

r

p

gra 85

o bøg m 4-stjernen m 1880 gra t

p

q

d

c

e

bøg 2002

9

a

eg 40

a

l

stien Jomfru

a a

bøg 1896

mose

eg 2002

e

bøg 2000

n

l

a

a

g

Bloms

w

e

bøg 64

q

r

e

e

p

r

k

gra 92

o

eg 64

mose

39

bøg 1875

bøg 2001

d

c

c

h

e

k

ær 65

Bakken

bøg 1880

Tørvelung

mose

g

b

a

c

eg 2003

mose

a

eg 46

c bøg 45

j

g a

h

h

i

bøg 79

mose

bøg Stude79

gra 93

g

f

43

e

d

d

k

j

bøg 2002

g

j

b

e

gra 68

i

lærk 96

h

gra 96

a

Ulykkespletten

42

e

i

gra 90

j

c c c

80

Harehullet

j

b

rgr 2014

Kamelbakkerne

lærk 53

bøg 2002

g

70

d

b

bøg 1885

Den Flade Sten

c gra

h

h l eg

mose bøg 70

t

a

a

b

a gra bøg 80 79

i

dgr 82

g

bøg 50

c

n

m

uku

k

i h

ær 80

Lung

d

a

bøg 54

i Mose Vænge

l

l

m

k

j

bøg 28

b

eg 2001

bøg 75

k

n

o

bøg 54

h

Brænde

g

45

græs

s

nob 34

dgr 2014

m

g g

græs

c

6

e

h

vej vne Ra

eg 2010

8

c

eg 2002

b

c

b

f cgræs

Slagsbjerg Maal

f

a

f eng

2010

a

7

i

cyp 54

c eg

skf 1883

g

f

b

lærk 53

d

cyp 71

d

i

l

lærk 2014

bøg 74

b

a

bøg 25

bøg 54

h

h

ngr 88

ngr 88

k

nob 97

h f

bøg 2002

e eg

2001

a

bøg 50

Teglværkshuset

95 Peju

mose

g

j c

eng

Hytte

n

n

p

ngr

q

eng

g

g

c

e

m

f

ubv

r

lærk 87

c

ægr 20

bøg 1855

Gammel Bjergfolden

h

d

bøg 82

d e

bøg 25

c c

nob 80

n

q

p

mose

e

g

c

bøg 74

25

e

g

g

f f nob

e

m

nob 90

c

dgr 89

79

d

eng

a

lærk 42

a b

f

lærk 71

f

bøg 46

eg 2002

cyp eg 53 45

g

a

mose

b c

a

eg 2002

b

a

g

a

f

5

c

nob 85

41

g i

j mose i f g f f i g f rgr i nob 94 f

a

h

c

b h

Tyvebakkerne

mose

e

c

99

f

20

g

g b

c

eg 2002

eg 2002

eg 2002

reg 37

a a f bøg

b

Peter Nielsens sø græs

dgr 69

o

græs

Trolde Kær

rr mose

græs

jen

mose

eg 2002

lærk 95

f

e eng

b

a b bøg

j

j

k

Vej Bilfast spor Spor Sti Afdelingsgrænse Litragrænse Holm Ydergrænse Grøft Dige

e mose h i h g mose i h h

h

bøg 97

hus

47

val

ær 59

Haugen

k

bøg 25

l

m eg vær2001

Pælehuset

f d

mose rgr 96

i

j

nob 99

Gærup Teglværk

mose Lergrav

c

Fyrre

37

l

k

mose

Skoven

h

n

b

Teglværks b

lærk 53 i lærk 53 j alø 50

h

84 stie

bøg 40

bøg 85

i i dgr 79 g a h f mose dgr c b rgr Bjergene89 94 bøg e 74 b dgr

f

e

d

dgr 69

l

k

1881

eg 01

b

b

34 b

b

d

jen

c

b

bøg 11

b

d

f

g

b

b

e

b

ask c75

bøg 11

d

ve ose

e

eg 2002

e

m

birk 2000

Sv

m

Hasselve

a

eg 01

a b

ine

Veje

c

de d rgr f d 98mose

d

eg 01

h

h gra

e

i

c

d

g

nob 99

d

h

i

eng

gra 92

eg 2001

e

reg 44

uku

e

f

gra 90

g c

aan nob 90

d

d

em Tørv

4

a

c

l

k

g

b b

f

h

g

f

f

g

dgr 88

dgr 79

40lærk 94

a a bøg

c

a

b b

lærk

Anden anvendelse

j ve

d

e

38

nob 2001

d

b b

Brillesøerne

d

i

c

f

g

f

Fåre Krogen

cyp 93

mose

94

e mose

g

e

c

eg 40

bøg 83

e

græs

i

f nob 2001

b b nob

a a

t

mose

a

bøg 55

35

bøg 59

ij

Mose Ager

a

jerg elb ag Kn

bøg 30

f

nob 96

f

e

dgr 79

c

Sø og vand

rem

bc

d

h

c

d

Huse

b

55

f

Owaihi

87

bøg 77

dgr 79

græs

bøg bøg 77 94

a

eg 2004

d mose

b

a c bøg 77 d a 39 e d

f

a

a

dgr 2002

a

b

n bøg

Forreste Sollerup Vænge

uku

d

b

nob 2001

c dgr

m

a

f

d

36

a

ær 68

dgr 2002

Breine Banke

j

j

d

c

a

a

c

a

d

eg 27

e

bøg 41

d

a c

bøg 85

Oles Tavler

d

b

a

i

mose

d

bøg 2002

h

dgr 76

g

Tørvelung b

d

b

sgr 2015

ær 68

Pouls

c

eg 37

c

g

31

bøg 1870

mose

b

bøg 42

g

c d

græs

Ubevokset, udyrket

a

ager

nob 2004

a

bøg 55

Daurehøj

dgr 77

56

Gærup

e eng

d

c

32

Eng/overdrev

q

a

d

Heste Krogen

d

k

Værnskov, lystskov

vær

l

l m

N

Pyn c

d

d

ær 68

1870

f

eg 2010

c

mose

a

e

b

d

a

bøg 2010

dgr 2015

græs

b bøg

a

2010

b

nob 2000

h

Hø bb etv ej

e

bøg 2002

c

b

ngr 95

h

ær l 90 eng

ær 80

b bøg

mose

Re ve nt lo ws ve j

b

ær 65

rgr 96

Motorvejen

c

a a

bøg 1880

g

nob 99

bøg 2001

bøg 75

A. Nål

Hul

Bagerste Sollerup Vænge

j

p

Helvedes Hule

Æ.Nål

f Sorte

h

nob 2002

33

a

bøg 1884

f

f

i

a

a

e

i

65

o

e

lærk 96

e g

f

mose Lergrav

b

b

c

bc ask c75 c b

bøg 11

b

bøg 11

b

d

b

k

mose

Skoven

l

lærk 53 i lærk 53 j alø 50

m eg vær2001

Gærup Teglværk

k hus

Hytte

f d

34

mose rgr 96

b

b

h

Pælehuset

b

b

Teglværks j

j

i

j

bøg 97

nob 99

h

j h

c

eng

e eg

2001

f

bøg 2002

e mose h i h g mose i h h

nob 97

h

i h

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

27


Ord der bruges i handlings­ planen og deres betydning Vildskovshugst: Hugst til fordel for at fremme variation i træarter, alder, dia­ meter og kronetag. ”Uens” hugst, hvor række­ strukturen opløses. Huller/lysbrønde aht. for­ yngelse og indvandring af andr­e arter Dødt ved efterlades. Store gamle træer fredes. Mængden af ikke-hjemme­ hørende arter af nåletræer nedbringes. Fremme dødt ved: Topkappe udvalgte træer (10 20 stk. i hele området). Nogle efterlades med en/enkelte lev­ ende grene, for at understøtte en langsom proces mod ned­ brydning.

Lave huller til f.eks. insekter og svampe. Nogle skråt ind i stammen, så de samler vand. Gerne højt oppe på stammen. Brænde enkelte træer ved ro­ den for at fremme svampe­ vækst og initiere nedbrydning­ sprocessen. Ringning af store ældre træer for at skabe stående træer, der langsomt udtørrer Lysningshugst i forskellige grader: Svag hugst: ca. 15-20 % af stamtallet/kronetaget. Stabi­ liteten i bevoksningen er vigtig, der lysstilles forsigtigt under hensyntagen til skovklimaet.

28

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Mellem hugst: ca. 20-30 % af stamtallet/kronetaget. Samti­ dig med lysstillingen fremmes variationen i bevoksningen mest muligt, og lysstillingen er ikke nødvendigvis jævnt fordelt over arealet. Kraftig hugst: ca. 30-50 % af stamtallet/kronetaget. Bevok­ sningen lysstilles kraftigt med henblik på at fremme en ny un­ deretage. Lysstillingen kan også forekomme som lys­ brønde med henblik på græsn­ ingsskov. Som resultat af den kraftige hugst vil bevoksnin­ gens og skovklimaets stabilitet falde, og derved vil der være en vis risiko for stormfald. Lysbrønde: Der arbejdes med lysbrønde for at efterligne, når et træ vælter og giver lys til skovbunden. Der skabes lys­ brønde på ca. 30 meter i diameter. Udtynding: I unge bevoksninger, hvor stamtallet er højt fra tidligere plantning, skal stamtallet re­ duceres i henhold til vildskovs­ planen for den enkelte litra, som besluttes ved gennem­ gang efter 5 eller 10 år. Kulturpleje: Fortsat pleje af særlig værdi­ fulde arealer foretages for at fremme udvalgte kultur- og naturhistoriske spor i landska­ bet, samt for at understøtte sansemæssige indtryk, der bruges aktivt i Bikubenfondens

natursociale indsats Natur til et godt liv. Læbælte: I 1970’erne og 1980’erne har tidligere ejer mange steder an­ lagt indre læbælter for at sta­ bilisere skoven under storm. I vildskoven udnyttes disse indre løvtræsbælter som spredning­ skorridorer og ledelinjer. Læbælterne indplantes så vidt muligt med bær-/frugt­ bærende vækster for at gøre dem til mere effektive ledelin­ jer og spredningsveje. Plantning af buske og træer: Indplantning af buske og træer sker med henblik på at øge di­ versiteten i skoven og kan være: hassel, almindelig hyld, druehyld, kornel, rød kornel, hæg, benved, bævreasp, almindelig hvidtjørn, engriflet hvidtjørn, elm, fuglekirsebær, skov-abild, slåen, mirabel, spids-Løn, tørst, skovfyr, eg, ask, småbladet elm, småbladet lind, navr, vintereg, femhannet pil, seljepil, sort pil, ene, taks, avnbøg, almindelig røn, tarm­ vridrøn, klitrose, rubladet rose, hunderose, mangeblomstret rose, æblerose, tørst, vrietorn, vedben og evt. andre blom­ strende og bærbærende buske og løvtræer. Ved indplantning af nye træer og buske skal beplantningen ske tilfældigt og med lave plantetal evt. under hegning.


Afd. & litra Alder Areal Trætype

54 a År 69 0,55 ha Nobilis

Billede

Beskrivelse

Afdrift og indgår i græsning evt. naturlig tilgroning. Etablering af bryn mod landevejen på 25m. Afdrevet og tilplantet forår 2017. I år 2024 afvejes tilgroning/græsning i forhold til kulturpleje og formidling.

54 b År 77 0,65 ha Nobilis

Som 54a.

54 c År 1880 0,93 ha Bøg/eg

Skovbryn bestående af gamle træer. Pleje til fordel for ege og naturlige bryn/undervækst, der kan danne bryn. Øget tilsynspligt af hensyn til trafiksikkerhed mod vej.

54 d År 55 0,09 ha Ær

Urørt.

Afsluttet efterår 2017.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

29


30

54 e År 32 0,17 ha Ædelgran

Nedskær del af undervæksten, så solitærtræer fremstår. Gammel ædelgran har sit eget udtryk og kan blive flere hundrede år.

54 f År 70 1,05 ha Douglas

Vildskovshugst med mulighed for solitærtræer i gruppe ind mod 54e.

54 g År 2014 0,51 ha Douglas

Urørt. Meget blandet løv er i gang med at etablere sig i stormfaldshul. På kortet er dette stormfaldshul ikke udlitreret.

54 h År 2001 0,28 ha Douglas

Urørt. Stormfald/snetryk bryder strukturen og vil medføre uensartethed.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttet efterår 2017.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.


54 i År 90 0,72 ha Douglas

Urørt.

54 j År 62 0,4 ha Douglas

Vildskovshugst. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

54 l År 54 0,05 ha bøg

Urørt

54 m År 80 0,3 ha Bøg

Vildskovshugst. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

31


54 n År 80 0,22 ha Nobilis

Afdrift. Løvtræsbryn og buske i sammenhæng med 54m og ydre bryn.

54 o År 70 0,4 ha Nobilis

Samme som 54n. Afdrift. Løvtræsbryn og buske i sammenhæng med litra 54n og ydre bryn.

54 p År 2012 0,75 ha Bøg

Hegn ned i 2017. Tynding i 2030 evt. før. Lave huller – fremme andre spontant indvandrede og ønskelige arter. Herefter urørt.

54 r År 2002 0,22 ha Bøg

Hegn ned i 2017. Overvej udtynding i 2024 herefter urørt.

53 a År 1890 2,83 ha Bøg

Nord: vildskovshugst. Lad top ligge.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

På det høje: Skove for at fremme store bøge. Syd for egebevoksning: Skovlavning, skabe forbindelse til ærtedalen. Resten (syd mod dige): Undervækst har kontrol over lys og uønsket vegetation. Hug forsigtigt små lysbrønde under svag hugst, evt. indplant artsrig løvblanding. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

32

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE


53 b År 41 0,24 ha Eg

Vildskovshugst. Opmærksomhed på den naturlige urteflora, egebund.

53 c År 92 0,39 ha Grandis/ rødgran

Solitær eg hugges fri.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Kraftig hugst i efterår 2017. Evt. tynding (evt. mellemhugst) igen i år 2024. På længere bane er det foreslået afdrift 2030 som foretaget i 2017 i litra 53e, hvis udviklingen i 53e er en succes. Dette vil også skabe kontinuitet i den åbne sydskråning. Tag hensyn til næringsstofudvaskning ned i mosen.

53 d 0,18 ha Mose

Urørt.

53 e

Øst for bøgebælte: afdrift for at skabe en varm sydskråning. Formål at fremme varmeelskende dyr og lyng mm. Vest for bøgebælte: vildskovshugst

År 84 0,72 ha Grandis/ rødgran

Afdrevet i efteråret 2017 Evt. nedskæring af opvækst igen i 2024 for at holde skråningen åben og tynding af bevoksningen vest for bøgebælte.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

33


34

53 f År 84 0,04 ha Bøg

Vildskovshugst, fungere som læbælte.

53 h År 70 0,07 ha Lærk

Kraftig hugst og hugges omkring ege.

53 i År 29 0,45 ha Bøg

Vildskovshugst og indgreb der fremmer dødt ved.

53j År 2001 0,15 ha Douglas

Urørt. Kortfejl. Ryddet til aan. I 2007. Naturlig tilgroning

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.


53 k År 81 0,65 ha Bøg

Vildskovshugst, fungerer som læbælte.

53 l øst År 81 0,45 ha Grandis/ rødgran

Øst vildskovshugst. Hug for enkelte løvtræer. Værn om store gamle rødgraner. Indgreb der fremmer dødt ved. Indplantning af buske og træer i lysbrønde.

53 l vest År 81 2,06 ha Grandis/ rødgran

Vest vildskovshugst. Tilgodese rødgran og stabilitet af hensyn til det samlede skovbillede med eng og dødishul, samt kogler, fugle, vinterlæ, myretuer osv.

53 m 0,21 ha Mose

Svag hugst omkring mosen.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Vildskovshugst behandling i 2017, overvej om yderligere grandis skal hugges i 2024 og/eller 2030.

Vildskovshugst behandling i 2017, evt. overvej om yderligere grandis skal hugges i 2024 og/eller 2030.

Afsluttet i 2017.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

35


36

53 n År 54 0,94 ha Bøg

Vildskovshugst er gennemført inden 2019. (kortfejl – står som douglasgran, men er bøg) Anbefalet en kraftig hugst i 2030, hvis græsningsskoven lykkes.

53 o År 54 1,76 ha Bøg

Kraftig hugst for at fremme græs og skabe græsningsskov. Kulturpleje til fordel for at bevare landskaber fra guldaldermalerier.

53 p 1,8 ha Græs

Hegn ned. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

53 q 2010 0,15 ha aan

Aan: anden anvendelse – bruges som læggeplads

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Det forventes, at yderligere lysningshugst er nødvendig 2024/2030.


53r 1882 0,32 ha Bøg

Gammel bøg, holme af foryngelse. Urørt.

53 u Mose

Nedskær pil i mosen i øst, rødelmose i vest er i fin udvikling. Rødel skal stå urørt og ses i sammenhæng med litra 53y/e/l. Området er en del af formidlingen om dødishulet, landskabsudvikling og sansesti i forbindelse med NTGL. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

53 w År 88 Douglas

Vildskovshugst og plante to holme med andet løv/buske på det høje i litra 53w/x.

53 x År 94 Douglas

Vildskovshugst og plante to holme med andet løv/buske på det høje i litra 53w/x.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

37


38

53 y Eng

Uændret. Evt. slåning ved tilgroning for at bevare dødisdramaturen.

52 a År 32 0,08 ha Bøg

Urørt af hensyn til stabilitet for at undgå stormfald.

52 b År 2012 0,4 ha Bøg

Hegn ned.

52 c År 47 0,35 ha Bøg

Indgreb, der fremmer dødt ved. Herefter urørt af hensyn til stabilitet for at undgå stormfald.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Evt. overvej udtynding i 2030.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.


52 d År 85 0,17 ha Grandis

Svag hugst. Hold på stabilitet.

52 e År 70 0,5 ha Cypres

Holme ved store egetræer skoves. Svag hugst til fordel for skovens stabilitet for at undgå stormfald. Evt. bælte øst/ vest skoves.

52 f År 79 0,97 ha Grandis

Vildskovshugst. Indgå i nåleskovsstemning. Litra 52d/e/f i sammenhæng.

Afsluttet i efteråret 2017.

Afsluttet i efteråret 2017.

Afsluttet i efteråret 2017. 2024 hold øje med om foryngelse af andet løv etablerer sig. Evt. yderligere hugst (kraftig hugst) af grandis, hvis lysstillingen fra 2017 lykkes og en ny underetage er i vækst.

52 g 0,04 ha Mose

Urørt.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

39


52 h År 76 0,22 ha Bøg

Vildskovshugst, fungerer som læbælte.

52 i År 85 0,91 ha Sitkagran

Vildskovshugst ved svag hugst i efteråret 2017. Målet er at bibeholde granskoven for at skærme for Knagelbjerghus og at skabe et stemningsbillede.

52 j År 20/88/98 1,71 ha Douglas

Enkelte store douglas sælges til specialeffekter. Omkring mosen 52n: fjern undervækst/selvforyngelse og enkelte større douglas-graner. Generelt i hele 52j: hold øje med, om der er lys nok til flere etager.

Afsluttet i efteråret 2017.

Evt. yderligere svag hugst ved gennemgang i år 2024 og/ eller 2030.

Evt. mellem hugst i mellemetage i år 2024 og/eller 2030.

52 k År 78 0,08 ha Lærk

40

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Urørt.


52 l 0,51 ha Eng

Indgår i rekreativt område ved Knagelbjerghus.

52 m År 29 0,58 ha Bøg

Urørt. Indgår i rekreativt område ved Knagelbjerghus.

52 n 0,1 Mose

Lysnes omkring mosen, se beskrivelse for 52j.

52 o År 85 0,86 ha Bøg/lærk

Bøg med lærkeoverstandere. Kraftig hugst: Mindst halvdelen af lærken skoves. Tynding i bøg for lys og hug for de pæneste for at “holde højden oppe” på udsigt og terræn set fra huset, og forbindelse til 52p. I den del af litra 52o, der er tæt på sitkagraner, skal der skabes forbindelse og blød overgang til eng ved huset. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

41


42

52 p År 1892 0,54 ha Bøg

Urørt.

52 q År 70 0,55 ha Lærk

Vildskovshugst.

52 r År 85 1,01 ha Nobilis

Dette er højen Knagelbjerg.

51 a År 1885 3 ha Bøg

51a overfor afdeling 52m fortsat søjlehal, resten af 51a skal der udføres vildskovhugst.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Nobilis afdrives i efteråret 2017. Området kan evt. holdes åbent for udsigtens skyld (besluttes efter afdrift). Området kan delvis genplantes med eg, bær- og frugtbærende træer og buske. Beslutningen tages i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.


51 b År 75 0,15 ha Bøg

Vildskovshugst.

51 c År 79 1,09 ha Grandis/ rødgran

Vildskovshugst.

51 c1 År 2015 0,54 ha Bøg/ andet løv

Kultur er plantet efter stormfald fra 2013. Indplant 50 buske. Stå urørt fremover.

51 d År 84 0,62 ha Grandis/ sitkagran

Vildskovshugst.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttet i efteråret 2017.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttet i efteråret 2017.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

43


51 e År 66 0,48 ha Ædelgran/ sitkagran

Vildskovshugst.

51 f 1,38 ha -

Urørt.

51 g År 81 1,28 ha Sitkagran

Ingen hugst, da hele arealet er meget lavt og kørsel vil give langvarige skader. Evt. indgreb, der fremmer dødt ved, eks. kan enkelte træer ringes eller væltes og blive liggende.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Området har potentiale, og målet er at få skovtypen fra den bløde del med rødel, vild solbær, birk, småbuske og fin urteflora til at overtage. Kan konverteres til ellesump med gradvis lys. Holdes under observation i år 2024 og 2030. Vil med tiden udvikle sig sammen med 51h/g1/i.

51 g1 År 2015 0,28 ha Sitkagran

44

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Skal på sigt udvikle sig sammen med ellemosen i 51g. Naturlig indvandring af andre arter end den plantede sitkagran. Sitkagran forventes at udkonkurreres, det kan det evt. være nødvendigt at fælde dele af dem i 2024.


51 h 0,92 ha Mose

Urørt, uden vandstandshævning, da det er bemærket fra eksperter, at der allerede findes et fint økosystem, der ikke skal forstyrres.

51 i År 85 0,33 ha Rødgran

Del af 51i skoves hen mod 51h af hensyn til lysindfald til mosen.

51 j År 80 0,25 ha Grandis/ rødgran

Vildskovshugst.

51 k År 87 0,26 ha Grandis/ rødgran

Vildskovshugst.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

45


46

51 l År 2001 1,15 ha Ask/ mose

Urørt.

51 m År 60/1889 1,12 ha Ær/bøg

Vildskovshugst.

51 n År 2004 0,38 ha Bøg/eg

Udtynding i år 2024, bøg ud, så træerne står på stor afstand, så de kan udvikle sig frit. Det forventes, at de udvikler sig til egekrat.

51 o 0,14 ha Ukultiveret

Urørt.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Overvej justering i år 2030.


51 p År 78 0,07 ha Douglas

Urørt.

51 q År 80 0,09 ha Ask

Der findes ikke ask på arealet længere. Området bruges nu som læggeplads.

51 r År 76 0,21 ha Værnskov

Indgår i rekreativt område i sammenhæng med Knagelbjerghus.

51 s 0,15 Mose

Urørt. Området står i sammenhæng med 51h, og har potentiale som del af større vådbundsområde.

Holdes åbent (kulturpleje), evt. plant enkelte frugttræer og bærbærende buske til brug i naturrelaterede aktiviteter.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

47


51 t År 2016 2,49 ha Bøg

Urørt. Naturlig foryngelse.

50 a År 2001 1,84 ha Bøg/douglas

I 50a langs Tørvemosevej fjernes douglas-gran og bøge tyndes ud, for at skabe mulighed for at bøge kan udvikle værnskov og solitærtræer. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019. Resten af 50a behandles i år 2024 og/eller 2030. Tænkes samme med 44e. Langs kanten af Øje Lung fjernes nederste rækker mod mosen.

50 b 0,45 Mose

Lysne langs kanter i Øje Lung mose, så der kommer lys til mosen. Se beskrivelse i 50a. Vinterfrost i feb. 2018 blev udnyttet til at nedskære opvækst ude på mosefladen. Alt blev båret ud og kørt ud for at undgå næringsstoftilførsel. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

50 c År 2012 2,75 ha Bøg

48

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Urørt. Der har været mange overvejelser vedrørende overstandermassen i nobilis, p.t. får de lov at stå. Kan genevalueres ved gennemgang i år 2024 og/eller 2030.


50 d År 20 0,1 ha Bøg

Urørt.

50 e År 80 0,15 ha Douglas

Urørt.

50 f År 55 1,9 ha Bøg

Vildskovshugst.

50 g År 76 0,54 ha Nobilis

Lad stå urørt. Vil overgå til naturlig tilgroning. Tag evt. fornyet stilling til overstandere ved senere gennemgang som afdeling 50c.

50 h 0,12 ha Mose

Svag hugst omkring mosen.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

49


50

50 i 0,34 ha Mose

Urørt.

50 j År 85/1878 3,45 ha Bøg

Vildskovshugst og indgreb, der fremmer dødt ved. Delområder urørt.

50 k År 68 0,09 ha Nobilis

Afdrives og plantes med andet løv i overgangsperioden inden 2019.

50 l År 2012 0,41 ha Bøg

Indplant buske.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Fjern hegn i år 2024.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.


50 m/n 0,04 ha Aan

Gammel grusgrav og læggeplads er uændret. (aan: anden anvendelse)

50 o År 66 0,23 ha Bøg

Vildskovshugst. Hugstaffald/toppe efterlades i bunker til overvintring af smådyr/insekter.

50 p År 95 0,47 ha Normannsgran

Afdrives i efteråret 2017.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Naturlig tilgroning/ græsning, hvis kvæget kan påvirke nok. Dette afgøres i overgangsperioden inden 2019.

50 q 0,11 ha Eng

Er groet til. Kan evt. knuses, så den kan indgå i lysåbne arealer, der giver fødegrundlag for kvæg. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

51


52

50 r 0,03 ha Mose

Indgå i pleje med Øje Lung i 50b. Se beskrivelse 50a.

49 a År 38/58 3,44 ha Bøg

Vildskovshugst, find spredte ege frem samt indgreb, der fremmer dødt ved.

49 b År 2002 0,96 ha Eg (ask)

Fin bundflora under udvikling. Problematisk at lysne for kraftigt på én gang a.h.t. tilgroning i bl.a. ørnebregne/ brombær. Let hugst for at fremme fremtidssolitærtræer. Indgreb i år 2024/30. Askeandelen er død, og der er potentiale for en fin egebevoksning med egebund, kohvede, dunet gedeblad osv.

49 c 0,28 ha Mose

Urørt.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.


48 a År 1950 1,16 ha Bøg

Vildskovshugst. Hensyn til hyld og kristtorn mm.

48 b År 2001 0,24 ha Eg

Hård hugst for at fremme landskabs ege. Fjern bøg, birk. Lad pil stå.

48 c 2,53 ha Græs

Hegn ned.

48 d År 50 0,04 ha Bøg

Urørt.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Opfølgning og yderligere stamtalsreduktion i 2024/30.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

53


48 e År 2001 0,04 ha Eg/ bøg

Skoves ud på stor afstand for at skabe landskabsege.

48 f År 2001 0,03 ha Bøg

Lav landskabstræer.

48 g 1,18 ha Sø

Genopretning af søen er sket i 2009. Nedskæring af birk vil med mellemrum være nødvendig, hvis hængesækken skal plejes. Foretages, når der er isvintre. Fjern elhegn i overgangsperioden.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Overvej justering i 2030.

48 h År 80 0,23 ha Ær/birk/bøg

54

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Urørt.


48 i År 1865 0,07 ha Bøg

Urørt.

48 j År 75/1865 2,35 ha Bøg

Vildskovshugst. I syd fjernes ær og meget af den unge bøg. Få hassel frem og gør store bøge synlige. Skove til fordel for ask. Hug til fordel for gamle bøge i resten af litra j. Fjern douglas og lærk i mosen 48o og fjern bøge på kant. Pas på gammel pil og fremhæv ege. Slugt plejes, lad stormfald ligge. Evt. hug lysbrønde (kraftig hugst) til såning/græsning i den nordligste del af 48 j. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

48 k År 2002 0,25 ha Bøg/ douglas

Fjern douglas, der klemmer bøge. Evt. fjern douglas helt og plant buske/andet løv. Dette gøres i overgangsperioden inden 2019.

48 l År 84 0,2 ha Douglas

Urørt.

Evt. udtynding i bøg i år 2030.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

55


56

48 m 0,24 ha Ubvokset

Naturlig tilgroning, urørt.

48 n År 2003 0,36 ha Bøg/ douglas

Fjern douglas, der klemmer bøge. Evt. fjern douglas helt og plant buske/andet løv. Dette gøres i overgangsperioden inden 2019.

48 o 0,61 ha Mose

Skær ellesumpen fri. Væk med bøge og stands dræn, hvis det dræner ud af området.

48 p År 72 0,58 ha Douglas

Vildskovshugst, værnskov.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Evt. udtynding i bøg i år 2030.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.


48 q År 93 0,37 ha Rødgran

Vildskovshugst, værnskov.

47 a År 1901 0,92 ha Eg

Giv samme behandling som 36h - lidt svagere, dvs. fjerne undervækst af skyggetræarter. Fjern mest omkring ege og lad f.eks. tjørn stå. Efterlad døde træer og lad store toppe ligge.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

47 b År 1901 0,72 ha Eg

Sammen som 47a.

47 c År 59 0,61 ha Ær

Træer er døde og druknet i den lave del, derfor lad stå urørt.

47 e 2,62 ha Græs

Slåning ved behov, holdes som græs til kvæg.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

57


58

47 f 0,47 ha Sø

Uændret.

47 g 0,35 ha Mose

Urørt.

47 h År 80 0,11 ha Valnød

Urørt.

47 i År 53 0,07 ha Lærk

Urørt.

47 j År 50 0,48 ha Andet løv

Urørt (mest hassel).

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE


47 k 1,51 ha Hus

Hegnes fra.

47 l År 75/1880 0,6 ha Bøg

Fremhæv store træer.

47 m 0,16 Mose

Urørt.

47 n År 54 1,01 ha Bøg

Formål for hele 1954 er “søjlehal” som fremtidsbillede. Stadig med kroner og dødt ved i bunden og stående dødt ved. Evt. hugges i år 2024 og/eller 2030.

47 o År 54 0,14 ha Bøg

Ikke tyndet, skal fortsat stå urørt.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

59


60

47 p År 95 0,17 ha Normannsgran

Hugst for kristtorn og andet løv. Maskinen løfter ud.

47 q 0,11 ha Eng

Urørt.

47 r 0,15 ha Mose

Urørt.

46 a År 25 0,43 ha Bøg

Vildskovshugst. Hav oplevelse fra stien for øje, steder hvor man kan se under bøgene. Se beskrivelse i 45a.

46 b 0,92 ha Græs

Uændret.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.


46 c År 80 0,11 Nobilis

Afdrives og plant med skovfyr. Vinterdække til kvæg og vildt.

46 d År 82 0,73 ha Bøg

Krat/bøg. Vildskovshugst. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

46 e År 1855 0,15 ha Bøg

Urørt. Fredet (ældste bøg ifølge optegnelser).

46 f 0,13 ha Ubevokset

Holdes åben for publikum som pauseplads.

46 g År 88 0,94 ha NormannsGran

Svag hugst, så træer står frit med lys til grønne grene så langt nede som muligt. Formålet med bevoksningen er at yde vinterdække. Indplantes evt. med rødgran/buske.

46 h 0,37 ha Mose

Urørt.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

61


62

46 i År 82 0,33 ha Douglas

Urørt. Intet indgreb, da området i forvejen er naturligt ustabil. Allerede meget lys og brombær.

46 j År 28 0,5 ha Bøg

Indgår i større bøge skovtype sammen med 47n/o, og derfor skal 46j have samme behandling.

46 k År 54 1,02 ha Bøg

Behandles som 46j. Er en del af samme bevoksning som 47n.

46 l År 39 0,77 ha Eg

Svag hugst, væk med bøge, der skader ege. Fokus på kant mod nord, hvor bøge der presser ege skal fjernes.

46 m 0,18 ha Ukultiveret

Urørt.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Hug igen i år 2024 og 2030.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.


46 n År 70 0,21 ha Bøg

Vildskovshugst.

46 o År 64 0,39 ha Eg

46o tænkes sammen med 46n. Hug for bævreasp. Kantbøg mod mose urørt. Kraftig hugst i eg og lad 50% ligge, da der mangler dødt ved af eg. Rødgran fjernes. Kraftig hugst i douglas og hug til fordel for gamle ege mod mose. Luft omkring stor bøg ved vej, så lys kan trække ind til mose (47m), evt. svag hugst.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

46 p 0,94 ha Mose

Urørt.

46 q 2,67 ha Bøg

Indplant buske på egnede små lokaliteter.

46 r År 2015 0,44 ha Sitkagran

Luk afvanding mod Tyttebær Lung. Formål at drukne sitkagran og fremme birk og rødel i stedet for.

46 s 0,22 ha Eng

Naturlig tilgroning, lad eng stå urørt.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

63


46 t 0,67 ha Cypres

Afdrives. Indplant egekultur med blandet løv/buske, ved indplantningen indhegnes yderligere en del af litra 46q, hvor der også indplantes med andet løv.

46 u År 10 1,15 ha Eg

Kun få ege tilbage. Naturlig tilgroning og lad stå urørt.

46 v År 1898 1,62 ha Eg

Hug til fordel for store ege eller det bedste vildskovstræ på stedet. Indgreb, der fremmer dødt ved (er bl.a. sket naturligt ved et lynnedslag på et af arealets træer) og fokus på at fremme underskoven.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

64

46 w År 75/88 0,63 ha Bøg

Vildskovshugst.

45 a År 25 3,01 ha Bøg

Overgang til vildskov over to hugster, i 2017 og i år 2030. Samlet set skal der være en kraftig hugst. Lav enkelte lysbrønde og indgreb, der fremmer dødt ved eks. brændes eller lign.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.


45 b År 88/2015/1885 1,09 ha Bøg

Urørt. Enkelte store bøge står tilbage. Naturlig foryngelse.

45 c År 88 0,12 ha Normannsgran

Afdrives, og indplant buske, lind, kirsebær og lign. tilfældigt.

44 a År 80 0,14 ha Grandis/ rødgran

Samme behandling i 44a og 44c. Hugst fra toppen. Lavning i 44c afdrives til lysbrønde. Løvtræ langs spor hugges fri. Plant evt. buske, hvor der er lys nok.

44 b År 79 0,32 ha Bøg/lærk

Vildskovshugst.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Evt. hugst i 2024 og 2030.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

65


66

44 c 1,41 ha Grandis/ rødgran

Se beskrivelse i 44a.

44 d År 64 1,61 ha Bøg

Vildskovshugst.

44 e År 2001 0,82 ha Bøg/douglas

Hugst i douglas-holme. Mulighed for lysbrønde og udtynding i bøg. Ses i sammenhæng med 50a.

44 f År 66 0,4 ha Rødgran

Svag hugst.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Behandles i overgangsperioden inden 2019. Evt. justerende indgreb i 2024 og/eller 2030.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.


44 g 0,04 ha Mose

Urørt.

44 h År 68 0,46 ha Nobilis

Hug lys til løv ved læbælte 44i. Lille del af 44h ned mod skovvejen afdrives i sammenhæng med lille del af 44l og skaber hermed et fint landskabsbillede i forlængelse af Vængekær. Hugst i vestligste del, svag hugst mod rødgran mose. Resten af 44h lysstiles huller og indplantes med skovfyr (se 44l). Værn om gamle store graner ved mose. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

44 i År 75 0,73 ha Bøg

Vildskovshugst. Indre læbælte.

44 j 0,43 ha Mose

Urørt.

44 k År 74 0,08 ha Cypres/ Nobilis

Enkelttræer hugges fri, danner linje i bunden af Vængekær. Ellers urørt.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

67


44 l År 70 1,88 ha Nobilis

Arbejde med skovklimaet. Cirkelhugst, skabe lysbrønde (ikke stor fladeafdrift) af hensyn til mikroklima og svampe, herefter indplantes med skovfyr, rødgran, eg, hassel, tørst, og andre buske/løv. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019. I år 2024/2030 gentages behandling, lysne efter behov i overstandere og etablering af nye lysbrønde med skovfyr og eg mm.

44 m År 74 1,08 ha Nobilis

Samme som i 44l.

44 n 0,09 Eng

Uændret.

44 o År 79 1,17 ha Grandis/ rødgran

Arealet blev ramt af stormen i 2013 og er allerede meget lysåbent. I overgangsindgrebet har der foretaget hugst fra toppen. Samlet set svarende til kraftig hugst. Plant buske, hvor der er lys nok i 44o/r/t. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019. Både 44o, 44r og 44t tyndes efter behov igen ved gennemgangen i år 2024/30.

44 p År 87 0,51 ha Bøg/lærk

68

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Indre læbælte. Lærk hugges til fordel for bøg. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.


44 q År 85 0,17 ha Grandis/ rødgran

Samme behandling som 44r og 44t. Se beskrivelse 44r.

44 r År 85 2,28 ha Grandis/ rødgran

I litra 44r/q/t hugges for rødgran. Se også beskrivelse 44o.

44 s 0,24 ha Mose

Urørt.

44 t År 85 1,71 ha Grandis/ rødgran

Se beskrivelse 44o og 44t.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

69


70

44 u År 2014 1,15 ha Douglas

Indplant buske, andet løv og skovfyr i hegn mod nord.

43 a År 1896/1880 2,98 ha Bøg

Hug enkelte lysbrønde. Vildskovshugst, kvasbunker til overvintring. Indgreb, der fremmer dødt ved.

43 h År 96 0,95 ha Grandis/ rødgran

Opblødning af overgang til bøg i 43a afsluttet i efteråret 2017. Skråningen mod vejen er ikke tyndet.

43 i År 90 0,26 ha Grandis/ rødgran

43i og 43j vildskovshugst. Skal også ses i sammenhæng med 43h.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Hugstgrad vurderes i 2024 for 43h, hvor bevoksningen hugges igen.

Indgreb i 2017, evt. yderligere lysstilling efter behov i 2030.


43 j År 96 0,41 ha Lærk

Samme som 43i.

43 k År 65 0,11 ha Ær

Kraftig hugst.

43 l År 40 0,86 ha Eg

Rødeg hugges ud. Mellem hugst for at give kroneplads til resten af egene. Lad kroner ligge til biodiversitet og dødt ved.

43 m År 64 0,67 ha Grandis

Solitærtræer af grandis fremhæves. Der er allerede en naturlig foryngelse i gang med birkeholme og andet løvtræ, hvor der har været lys nok. Målet er at fortsætte denne udvikling. Indgreb afsluttet i 2017, følges op igen i år 2024.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

71


72

43 n 0,19 ha Mose

Nærringsfattig mose. Det er vigtigt ikke at åbne skovmiljøet for meget af hensyn til at undgå næringsstofbelastning. Lad stå urørt.

43 o År 1880 0,41 ha Bøg

Urørt.

43 p År 58 0,16 ha Cypres

Vildskovshugst.

43 q År 82 0,47 ha Grandis

Vildskovshugst.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttet i efteråret 2017.

Afsluttet i efteråret 2017.


43 r År 2012 0,27 ha Bøg/ andet løv

Fjern hegn, evt. rydning af et par pletter. Formål er at opnå store træer med lave kroner af solitærtræs type. Udvikle randtræer ind mod små lysbrønde.

43 s År 32 0,53 ha Bøg

Urørt, bekæmp japansk pileurt. Værn om orkideer.

42 e År 68 1,94 ha Grandis

Vildskovshugst afsluttet i efteråret 2017. Indgreb, der fremmer dødt ved. Bevar birkeholme. Afsluttet inden 2019.

42 f 0,23 ha Mose

Urørt. Hensyn til samlet skovudtryk (Svensk skov).

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

73


74

42 g År 79 0,45 ha Bøg

Vildskovshugst til fordel for læbælte.

42 h År 1880 0,43 ha Bøg

Urørt, fungerer som læbælte.

42 i År 93 0,26 ha Grandis/ rødgran

Afdrives og plantes med eg, blandet løv og buske. Eller urørt for at undgå vindhuller, da det er højt.

42 j År 79 0,08 ha Bøg

Indgår som en del af i 44p - samme behandling.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.


42 k År 92 0,63 ha Grandis/ rødgran

Vildskovhugst.

37 e del 2 ha Græs

Hegn fjernes i overgangsperioden inden 2019.

37 k År 25 1,93 ha Bøg

Græsningsskov. Bevoksningen er allerede kraftigt lysstillet med indvandring af græs i bunden, som græsses af kvæg. Lysningsgraden skal vedligeholdes for at sikre konstant lys til bunden. Toppe fjernes her af hensyn til græsbund og det samlede billede. Enkelte træer påvirkes til dødt ved. Intensionen er at skabe guldalderbilledet.

Hugst i efteråret 2017, opfølgende hugst i 2024.

Se beskrivelse i 45a.

37 l År 40 0,48 ha Bøg

Denne litra er aldrig hugget og skal fortsat være urørt.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

75


76

37 m År 95 0,49 ha Bøg/lærk

Læbæltet er allerede etableret. Naturlig forekomst af blandede træarter. Læbæltehugst, evt. hug til fordel for små bøge, hvor det giver mening.

37 n År 25 2,09 ha Bøg

Vildskovshugst.

37 o 0,28 ha Græs

Indgår i litra k.

37 p 0,42 ha Mose

Efter indgreb i 2012/2013 er vandfladen øget. Vådområdet vurderes at være mindre interessant rent biodiversitetsmæssigt, og området overlades til naturlig succession.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Indgreb udføreres i 2024 og opfølges igen i 2030.

Se beskrivelse i 45a.


37 q 0,07 ha Sø

Hænger sammen med 37p.

37 r 0,7 ha Græs

Indgår som en del af 37e.

37 s År 34 0,08 ha Nobilis

Svanninge Bjerges ældste nobilis. Lad blive store og gamle og lad stå urørt.

36 h År 1 2,05 ha Eg

Vildskovshugst med fokus på mere dødt ved. Særlig opmærksomhed på bekæmpelse af japanpileurt, som er meget udbredt i dette område. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

77


36 i 0,35 ha Eng

Kulturpleje med fokus på historisk formidling. Eng slås, bekæmp som i 36h japanpileurt. Det forventes fremover, at græsning vil kunne holde området åbent. Værn om stor gammel ask. Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

78

36 j 0,01 ha Sø

Urørt.

35 b År 11 1,35 ha Bøg

Vildskovshugst og indgreb, der fremmer dødt ved. Samme behandling som 34b.

35 c År 90 0,62 ha Nobilis

Nobilis-bevoksning fortsættes, indtil klip udfases. Herefter glidende overgang til eg/tjørn/hassel osv. Konverteringen er fortsat ukendt.

35 d År 99 1,67 Nobilis

Klippes fortsat og konverteres som beskrevet i 35c, når udbyttet er opnået. Konverteringsåret er på nuværende tidspunkt ukendt.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.


35 e År 98 0,15 ha Rødgran

Urørt.

35 f 0,01 Mose

Urørt.

35 g 0,02 ha Anden anvendelse

Gammelt skrothul, bliver ryddet i overgangsperioden inden 2019.

35 h År 53 0,46 ha Lærk

Urørt.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

79


80

34 b År 11 2,13 ha Bøg

Samme behandling som litra 35b.

34 c År 75 0,1 Ask

Hug til fordel for store graner, herefter urørt. Hugst afsluttes i overgangsperioden inden 2019.

34 d År 96 0,38 ha Rødgran

Urørt.

34 e 0,09 ha Mose

Urørt.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE


34 f 0,05 ha Mose

Urørt.

34 g 0,05 ha Mose

Urørt.

34 h År 97 0,9 ha Nobilis

Fortsæt klip af nobilis og konverteres, når klip udgår. Se beskrivelse i 35c og 35d.

34 i År 97 0,7 ha Bøg/lærk

Urørt.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

81


82

34 j År 99 1,04 ha Nobilis

Fortsæt klip af nobilis og konverteres, når klip udgår. Se beskrivelse i 35c og 35d.

34 k 0,06 Mose

Urørt.

34 l År 2001 0,11 ha Eg/andet løv

Skær stenbunke fri fra egebevoksningen, ege hugges med formålet at lave landskabsege.

34 m 0,08 ha Værnskov

Værnskov, lad stå urørt.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Afsluttes i overgangsperioden inden 2019.


VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

83


Bilag 2 EKSPERTBIDRAG

Vildskovsprojektet Svanninge Bjerge

I forbindelse med udarbejdelsen af handlings­ planen for omlægningen fra naturnær skovdrift til vildskov i Svanninge Bjerge har Bikubenfonden valgt at konsultere en række eksperter inden for biodiversitet. Formålet var primært at opnå et fagligt nuanceret og kompetent grundlag som fundament for forvaltningen både i forbindelse med overgangen og på længere sigt med fokus på at tage hensyn/fremme nuværende biodiver­ sitet og på sigt at øge biodiversiteten. Eksperternes bidrag indgår desuden i formidlin­ gen af området og biodiversiteten, som har til formål at gøre projektet relaterbart samt synligt for skovens gæster og øvrige interessenter. Med udgangspunkt i et fælles opstartsmøde den 16. september 2016 blev området og opgaven præsenteret, både inde og i felten, hvor ekspert­ erne efterfølgende bidrog med både mundtlig sparring og et skriftlig forslag til forvaltning.

84

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Det skriftlige bidrag indeholdte: Viden om tilstedeværende eller potentielt til­ stedeværende arter af interesse, som skal indgå i forvaltningsplanen Udpegning af særligt interessante områder i Svanninge Bjerge iht. projektbeskrivelse og kort­ materiale og forslag til forvaltning heraf Projektets ekspertbidrag som præsenteres i efter­følgende sider er fra Karsten Thomsen vildskov, Johan Dahlgren - planter, Jan Drach­ mann - fugle, Morten Christensen - flagermus og svampe, Palle Jørum - biller og Thomas Bjørne­ boe Berg - pattedyr. Inspirationen til forvaltningen af vildskoven be­ grænser sig ikke til eksperterne (jf. rapporten.) I handlingsplanen blev der lagt særligt vægt på de elementer, der gik på tværs af ekspertbidra­ gene samt de elementer, der blev vurderet at have særligt potentiale ift. en eller flere arter.


Vildskov – Karsten Thomsen Biolog hos Verdensskove Overordnet sigter mine forslag mod at bidrage til en vildskov, der bedst muligt kan udvikle sig hen mod en tilstand med høj biodiversitet og samtidigt med karakter som det natursystem, der må tænkes at ville have udviklet sig på loka­ liteten, hvis ikke mennesket havde påvirket veg­ etation, dyreliv og hydrologiske forhold gennem de seneste 8000 år.

Dette indbefatter en mosaikvegetation, der løbende spænder fra talrige store og gamle træer til lysåbne partier med nedbidte urter, stauder og buske, fordelt i et landskab med afvekslende tørbund og vådbund, alt sammen påvirket i større eller mindre grad af forskellige større planteædere året igennem. Der er anbefalet en del indplantning af en lang række arter af vedplanter. I det omfang det er muligt, kunne det være optimalt at hente plant­ emateriale lokalt f.eks. i ældre grusgrave m.m.

Ønskeligt resultat

Indgreb / Indsats

Begrundelser

Stor selvopholdende variation i lysforhold

Skab lysåbne områder i ensartede bevoksninger af skyggetræer (bøg, ikke eg) ved at svække /aflive grupper af sunde træer ved at lave store barkskader og ringbarkning. Tillad så mange græssende dyr som fødeudbuddet muliggør.

En stor del af plantearterne i en rig flora vil ikke være konkurrencedygtige under stærk skygge. Variationen i lys vil muliggøre meget forskellig dominans af plantearter og give basis for en del biologiske nomader. Helårsgræsning med kvæg og heste forlænger successionstiden for tilvoksning i de lysåbne partier. Variationen i flora vil over tid øge diversiteten af fauna og funga.

Træartssammensætning uden egnsfremmede arter

Fjern træarter der er fremmede for det europæiske kontinent dvs. douglas og andre nåletræer, der ikke er rødgran, skovfyr eller ene samt f.eks glansbladet hæg, rødeg og evt. poppelarter andre end asp.

Træarter uden nogen evolutionær historie i vores nærområder må anses for at huse langt færre følgearter end træer med lang forhistorie. De optager plads fra træer, der kan huse større biodiversitet.

Favorable vilkår for lyskrævende træer og buske

Fjern en del bøg og evt. ahorn. Indplant/så især lystræarter som eg, skovfyr, asp, pil, ask og birk. Skab vilkår for højt græsningstryk ved at indsætte dyrenheder i et omfang, der er bestemt af områdets bæreevne på helårsbasis. Eg kan evt. udsås ved at stille bakker med agern frem til skovskader.

Bøg og ahorn er skyggetræarter, der er blevet meget dominerende som følge af moderne skovbrug. Bøgen er ikke forekommet nord for Sydtyskland før bondestenalderen heller ikke i tidligere mellemistider. Den er først blevet almindelig herhjemme for 2500 år siden, og dens store dominans har den først fået med det moderne skovbrug. Ahorn er naturligt indvandret, men er som bøg blevet favoriseret med plantning gennem 200 år.

Stor variation i hjemmehørende træarter

Indplant oprindelige arter af vedplanter der i dag er fraværende eller stærkt underrepræsenterede: asp, ask, småbladet elm, skovfyr, småbladet lind, spidsløn, navr, fuglekirsebær, vintereg, femhannet pil, seljepil, sort pil, ene, taks, hassel, avnbøg.

Træarter med en lang forhistorie i Mellem- og Nordeuropa har i Danmark særligt mange tilknyttede arter. En del følgearter er specifikt tilknyttet arter af værtsplanter, så fravær af træarter udelukker en del biodiversitet. Sjældne vedplanter, der forekommer i meget lav frekvens eller slet ikke, vil være mange hundrede år om at få større hyppighed ved naturlig succession.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

85


Stor forekomst og artsrigdom af blomstrende buske og klatrende planter.

Indplant skovabild, slåen, almindelig hvidtjørn, engriflet hvidtjørn, koralhvidtjørn, almindelig røn, tarmvridrøn, benved, klitrose, rubladet rose, hunderose, mangeblomstret rose, æblerose, rød kornel, hyld, druehyld, tørst, vrietorn, vedben.

Blomstrende buske og slyngplanter er fra tidligt forår til ind i efteråret en kritisk vigtig føderessource for bl.a. mange store insektarter knyttet til træer. Desuden er mange buskarter specifikke værter for mange insektarters bladædende larver. De fleste buskarter er blevet sjældne som følge af den selektive skovdrift og kan ikke forventes at dukke op spontant.

Store mængder af dødt ved i store dimensioner i løbende forsyning

Efterlad som udgangspunkt alt fældet træ. Afliv eller svæk træer på rod, så der er en højere dødelighed blandt vedplanter, end træernes unge alder umiddelbart tilsiger.

Alderssammensætningen i en naturlig gammel skov vil have en høj andel af gamle og svækkede træer. Da der de næste 50-100 år vil være få gamle træer, vil det hjælpe vedædende insekter og svampe i at etablere og opretholde bestande, at man kompenserer med indgreb. Skader og huller øger den strukturelle variation og dermed redemuligheder for pattedyr og fugle.

Forskellige arter af naturligt hjemmehørende store planteædere hele året i bestandstætheder svarende til områdets fødeproduktivitet. Dyregødning forekommer hele året.

Analysér områdets naturlige fødeproduktivitet og iværksæt græsning med heste (przewalski, eller hvis ikke muligt exmoor eller konik), kvæg og dådyr. Som udgangspunkt er 0,10,2 dyreenhed pr. hektar antagelig et realistisk niveau.

Især dyrenes afbidning på vedplanter om vinteren har stor effekt på træer og buske og øger den strukturelle heterogenitet i vegetationen. Kontinuitet året igennem af både drøvtyggergødning og hestegødning giver favorable etableringsmuligheder for mange insekt- og svampearter.

Strukturel variation i førne og jordbund. Blotlagt mineraljord.

Overvej at udsætte et antal vildsvin eller frilandssvin under hegn. Træk nogle træer om, så der dannes rodkager.

Svin bryder op i førnelag og kan bryde ørnebregner ensformige dominans ved at grave rhizomerne op.

Stor strukturel variation hos større træer

Topspræng nogle træer i forskellig højde.

Der vil i lang tid fremover være mangel på store skader på træer givet de eksisterende bevoksningers unge alder. Store hulheder i træer giver gode muligheder for en lang række fuglearter og pattedyr og øger etableringsmuligheder for insekter og svampe.

Planter – Johan Dahlgren Biolog og lektor i plantedemografi Generelt mener jeg det ville være godt for diver­ siteten af planter (inklusive at skabe miljøer for flere truede planter) at skabe nye områder med lysåben blandingsløvskov. Fordi også gamle løvskove er vigtige for biodiversiteten (især laver, moser og insekter), bør de i første hånd bevares for fri udvikling (dog ingen problemer med ad­ gang for græssende dyr). Unge bestande af bøg

86

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

kunne tyndes – især for at få mere lys til store gamle træer og også til planter på skovbunden. Nåletræsarealer (som ikke er ”naturlige”) i Svan­ ninge Bjerge bør i første omgang omdannes til ”løvenge” eller blandingsløvskov med en varia­ tion i antallet træer (dog kunne en del store nåletræer bevares), som skal fungere som tidligsuccessionsområder i forhold til gammel løvskov. Disse ”løvenge” bør helst stå i kanten af overdrev og ældre løvskov og sammenbinde disse. Mine rekommandationer er med denne idé i tankerne.


Flere forskere/undervisere på SDU er interesseret i monitering af biodiversitet i Svanninge Bjerge som del af studenterprojekter. For dem ville det være interessent, hvis den endelige plan for

disse områder kunne laves på en eksperimentel måde. Jeg ville være interesseret i at deltage i planeringen af dette.

NATURTYPE

ART(ER) (der forekommer eller potentielt vil kunne indfinde sig)

HANDLEPLAN

Nåleskov (all monokulturnåleskov i området; ædelgran, gran, mv.)

Urter der kunne indfinde sig i lysåben løvskov, hvis der er frøspredning: hulkravet kodriver, flere arter af gøgeurt (ægbladet fliglæbe, tyndakset gøgeurt, skov-gøgelilje), også mere lyskrævende overdrevarter som smalbladet Timian kunne forekomme i dette miljø. Mulige arter i løvskov på basisk muldbund: bredbladet klokke, tandrod og vår-fladbælg. Også hunde-kvik, skov-hejre og kæmpesvingel.

Fjernelse af nåletræer + indførsel af løvtræer som skovlind, eg, spids-løn og fuglekirsebær. Også hassel og buske som fx. tørst, gedeblad og andre buskarter kunne måske indføres/kan forventes at kolonisere området. Efter dette indgreb er græsning vigtig i mere lysåbne dele (men unge træer/busker kan have brug for beskyttelse fra græssende dyr).

Alle disse arter er ikke særligt interessante én og én, men et plantesamfund med disse arter vil typisk være et samfund med høj biodiversitet. Andre ganske almindelige arter, med forskellige præferencer for lys, der også kunne komme forekomme er: hvid anemone, skov-storkenæb, knoldet mjødurt, løvefod, hvid okseøje, gul snerre. Allerede til stede/almindelige i Svanninge Bjerge men mulige indikatorarter for løvskov: skovmærke, skov-galtetand.

Målet bør efter min mening være at skabe områder, som kunne karakteriseres som varierende lysåben blandingsløvskov/løveng; en nu sjælden naturtype som giver muligheder for at flere planter etableres og en høj biodiversitet generelt. (Målet for densiteten af store voksne træer kunne på sigt måske variere fra måske ca. 1/100m2 til ca. 10/100m2 eller noget sådan) Nogle nåletræer bør bevares. Især store eksemplarer/ dele af skoven med store og gamle nåletræer. De skal dog ikke tillades at dominere i skoven igen. Tilstedeværelse af nåletræer ville dog ikke i sig selv direkte medføre en højre biodiversitet. Eksisterende løvtræer bør efterlades. Eksperiment for at undersøge den bedste måde at gå fra nåleskov til lysåben blandingsløvskov kunne med fordel laves og burde være af interesse for SDU og naturpleje. Eksemplevis kunne visse dele afbrændes efter fældning af træer, i nogle dele kunne flere nåletræer bevares, såning af arter kunne foretages, etc. Jeg mener også, at omstillingen fra nåleskov til løvskov godt kunne gøres i flere trin/gradvis eller i hvert fald bevare muligheden for yderligere indgreb om f.eks. fem års tid og måske igen senere – for at se om udviklingen sker som ønsket (mod en vildere skov med højre biodiversitet).

Bøgeskov

Se ovenfor.

Unge bestande af bøg kunne tyndes – især for at få mere lys til store gamle træer og til andre arter af løvtræer og også til busker og planter på skovbunden. Død ved bør efterlades for insekter og svampe. Målet bør være mere blandet og varierende skov. Gammel bøgeskov bør bevares.

Anden løvskov

Se ovenfor.

Fri udvikling. Nåleskov direkte forbundet til løvskov bør i min optik være den som i første hånd bliver fældet og omdannet til lysåben løvskov. Dette for at skabe større sammenhængende områder af blandingsløvskov.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

87


88

Fugle – Jan Drachmann

vil påvirke fuglenes fødegrundlag og redemu­ ligheder positivt.

Ph.d. i populationsbiologi og Ornitolog Alle tiltag, der udføres for at forbedre vilkårene for de andre artsgrupper som planter, svampe, biller og flagermus, vil også have en positiv ef­ fekt på fuglelivet, da mange af disse tiltag også

Vigtigt at overvåge effekterne af vildskovspro­ jektet på fuglelivet i Svanninge Bjerge og har derfor anbefalet et egnet overvågningsprogram, som fremsendes separat.

NATURTYPE

ART(ER) (der forekommer eller potentielt vil kunne indfinde sig)

HANDLEPLAN

Alle de ældste træer

Hulrugende arter som natugle, huldue, allike, rødstjert, broget fluesnapper og mejser i hele vildskovsområdet

Lad alle de ældste træer stå og lad dem henfalde, så der opstår hulheder til de hulrugende arter. Processen kan fremskyndes ved at dræbe træerne ved f.eks. ”ringning” eller ved at sprænge huller i træerne

Fremme mængden af dødt ved

Insektædende arter i hele vildskovsområdet

Efterlad udgående træer til henfald på roden. Lad store stammer henfalde i skovbunden. Undlad oprydning efter stormfald og andre naturlige ”katastrofer” i skoven

Alle lysåbne områder

Øger forekomsten af frugt-, frø- Forøg mængden af bærbuske, frugttræer og nødde- og og insektædende fuglearter frøbærende vedplanter og urter; både ved plantning og hele vildskovsområdet naturlig tilvækst

Ændre områder med træer af samme art og alder til mere diverse skovpartier

Giver øget fødegrundlag og flere rede- og skjulesteder for mange arter i alle større monokulturer i vildskovsområdet.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Foretag plukhugst og lav større rydninger i monokulturerne. Tilplant med forskellige arter af træer og buske i forskellige aldersklasser


Flagermus – Morten Christensen Biolog ved Orbicon Det forventes at følgende flagermusarter yngler i Svanninge Bjerge Brunflagermus – yngler udelukkende i træer Sydflagermus – yngler primært i bygninger Troldflagermus – yngler næsten udelukkende i træer Dværgflagermus – yngler både i træer og byg­ ninger Vandflagermus – yngler primært i træer

Langøret flagermus – yngler både i træer og bygninger Nye arter som man kan håbe indvandrer i vild­ skoven (rækkefølge efter sandsynlighed med den mest sandsynlige først) Frynseflagermus – knyttet til gammelskov og træer Bredøret flagermus – knyttet til gammelskov og træer Brandts flagermus – knyttet til gammelskov og træer Leislers flagermus – yngle i træer Stor museøre – knyttet til især bøgeskov Bechsteins flagermus – knyttet til skov

NATURTYPE

ART(ER) (der forekommer eller potentielt vil kunne indfinde sig)

HANDLEPLAN

Løvskov generelt

Alle flagermus og mange andre Alle store gamle løvtræer bevares i det omfang, det organismer. er muligt. Især i skovbryn, langs fugtige områder og ved skovlysninger er det vigtigt at bevare gamle bøge, aske og egetræer. Især skal der bevares træer med begyndende hulheder og uregelmæssigheder, der kan føre til hulheder. I nogle tilfælde kan det give en fordel at skabe lidt luft omkring særlige gamle træer for at sikre udflyvningsmulighed for de store arter, f.eks. brunflagermus.

Løvskov af ensformig type

Frynseflagermus, langøret flagermus, troldflagermus, brunflagermus m.fl. og spætter, svampe mv.

I de relativt ens midaldrende løvtræsbevoksninger kan man speede ”vildskaben” op ved at lave skader på træer med vilje, så der kan dannes hulheder. F.eks. kan man i forbindelse med tyndinger eller skabelse af lysbrønde sørge for, at fældninger sker på en måde, så udvalgte træer skades, skrabes mm. I forhold til flagermusene er skader højt oppe på stammerne at foretrække.

Løvskov langs veje og stier

Frynseflagermus, langøret flagermus, troldflagermus, brunflagermus m.fl.

Store træer langs veje og stier, der vurderes at være farlige for publikum, kan med fordel reduceres til 5-10 meter højstubbe. F.eks. ved at sprænge toppen af.

Område uden store træer

Brunflagermus, vandflagermus og dværgflagermus

I større områder uden store træer med rastemuligheder for flagermus kan man overveje at opsætte flagermuskasser for midlertidig af kompensere for manglen på naturlige levesteder. Kasserne kan samtidig bruge i naturformidlingen i området.

Fugtige områder, søer mv.

Alle flagermus, men især vandog evt. damflagermus

Fugtige områder i skoven er meget vigtige for stort set alle flagermus. Særligt beskyttede områder med stor insektproduktion er meget vigtige fødesøgningsområder. I flagermusenes yngletid (juni-august) er det meget væsentligt, at der inden for relativt lille afstand både er fugtige områder med gode fødesøgningsmuligheder og gamle træer med mulighed for raste- og ynglemulighed.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

89


Svampe – Morten Christensen Biolog ved Orbicon Området i Svanninge Bjerge og Knagelbjerg Skov, der udlægges til vildskov, er relativt dårligt undersøgt i forhold til svampediversiteten. Ifølge Danmarks svampeatlas er der per 1. maj 2017 registreret 184 arter, hvoraf enkelte registrering­ er ligger mange år tilbage. Ud fra områdets store variation af habitater må det forventes, at et reelt tal for storsvampe i området næppe vil være under 700 arter. Til sammenligning er der registreret mere end 700 arter i Suserup Vildskov syd for Sorø, der kun er 19 hektar, næsten 900 arter i Strødam Vildskovsreservat i Gribskov, om­ kring 750 arter på vildskoven på Vorsø i Horsens Fjord og ikke mindre end 1341 arter i Høstemark Vildskov nord for Lille Vildmose. En vigtig paramenter, der påvirker svampediver­ siteten i et skovområde, er mængden af dødt ved, der får lov at gennemgå en naturlig ned­ brydningsproces. Da dette forventes at blive væsentligt forøget i den kommende vildskov, vil der sandsynligvis dukke en række nye arter op allerede efter en relativ kort periode. Mængden af dødt ved i vildskovsområdet er i dag meget lav. Ser man bort fra et par friskvæltede træer i det vestlige skovbryn, kan mængden af store bøgestammer under nedbrydning tælles på en hånd. Bøgeskoven Store dele af den ældre skov i vildskovsområdet er domineret af bøg. Alderen varierer fra helt ny­ plantet til omkring 120 år. Især de ældste bevok­ sninger er vigtige områder for mykorrhizadan­ nende svampearter. På grund af tiden for de første undersøgelser er der ikke udført dæk­ kende undersøgelser af diversiteten i de forskellige dele. Men tidligere registreringer ty­ der på, at der findes gode pletter flere steder i området. Særligt området langs den vestlige del af vildskovsområdet, samt områder omkring de fugtige dødis huller forventes at have en høj di­ versitet af mykorrhizasvampe.

90

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Dødt ved forekommer kun meget spredt og egentlige døde bøgestammer, der får lov til at nedbrydes Naturligt, er få. Enkelte stammer i det vestlige skovbryn rummer dog en række almind­ elige vedboende svampe, f.eks. tøndersvamp, broget læderporesvamp, håret læderporesvam­ pe, puklet læderporesvampe, grov kulskorpe, kulsvamp og kuljordbær. Udover bøgeskovene findes der også mindre partier med anden løvsk­ ov, især eg. Skovmoserne De umiddelbart største mykologiske værdier i det kommende vildskovsområde er i dag knyttet til skovsumpene i de mange dødishuller. Flere steder har områderne ikke været underlagt al­ mindelig skovdrift i en længere periode og rum­ mer derfor væsentlige forekomster af dødt ved. Skovmoserne er domineret af el, birk og pil, men flere steder med indslag af ask, bævreasp, ær og hassel. På det døde ved ses en række almindelige poresvampe, f.eks. birke-poresvamp på birk og ellespejlporesvamppå rød-el og flad lakpores­ vamp på ask. Andre vedboende svampe regis­ treret i april 2017 inkluderer krølhåret pragt­ bæger, rødmende læderporesvamp, stor krystalporesvamp og tobaksbrun ruslæders­ vampe på pil, krusblad på hassel, foranderlig stilkporesvampe og slank stødsvampe på ær. Udover de vedboende svampe er det sandsyn­ ligt, at der om efteråret kan findes en række jordboende svampe. Bl.a. findes der en række mykorrhizasvampe, der netop er specialiseret i at vokse under de særlige fugtighedsforhold i skovmoserne. Nåleskov og pyntegrønt Store dele af vildskovsområdet er i dag bevokset med nåleskov og pyntegrønt. Svampemæssigter disse arealer af mindre betydning. Men der fore­ kommer selvfølgelig en række svampearter knyttet til nåletræerne og de sparsomme mængder af dødt ved i områderne.


Generelt vil det svampemæssigt være bedst, at der sker en konvertering af nåleskovsområderne til løvskov eller åbne overdrevsarealer. Enkelte ældre nåletræer vil da med fordel kunne bevar­ es, da de i dele af skoven er med til at holde et relativt fugtigt skovklima. Det sidste gælder f. eks. omkring skovmoserne, som ved en pludselig rydning af omkringliggende nåleskov ofte vil blive udsat for pludselig udtørring samtidig med, at der er en risiko for udvaskning af næringsstof til skade for de fysiske, ofte næringsfattige forhold.

Konklusion Svanninge Bjerge og Knagelbjerg Skov har et potentiale for en høj diversitet af svampe på gr­ und af den store variation i jordbund og vegeta­ tion. En lang række træarter forekommer i områ­ det og kan fungere som partnere for mykorrhizadannende svampearter og som vært­ er for vednedbrydende svampe. Det må forventes, at udlægget til vildskov vil gøre områ­ det endnu mere rigt på svampe. Især forventes det, at vednedbrydende arter vil respondere positivt på flere stammer til nedbrydning.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

91


Biller - Palle Jørum Biolog og Entomolog Udpegning af særligt interessante områder i Svanninge Bjerge iht. projektbeskrivelse og kort­materiale Da der mig bekendt ikke er foretaget egentlige registreringer af billefaunaen i Svanninge Bjerge, er det på nuværende tidspunkt kun muligt for mig at udpege særligt interessante områder på basis af kortmateriale og min generelle viden om billers forekomst i skov. Herunder billers tilknyt­ ning til særlige skovmiljøer med specielt fokus på ”vildskov” og dødt ved. I projektbeskrivelsen er der fokuseret på ”store og gamle træer”, og det er fremhævet, at ”dødt ved, både stående og liggende, skal kendetegne Svanninge Bjerge”. På den baggrund har jeg i de følgende afsnit lagt særlig vægt på dødt-veds-faunaen i skov. Vedlevende biller i skov I Danmark lever der ca. 4000 arter af biller – helt præcis 3817 kendte arter pr. 2014. Heraf lever skønsmæssigt omkring 2000 arter i skov - nogle også i andre biotoper. Mange af disse arter lever i dødt ved: i døde eller svækkede gamle træer, stubbe, grene samt i træsvampe. Hvordan lever billerne? – Et eksempel fra eg Egen er den træart, der – i al fald ud fra den nu­ værende viden – er vært for flest arter af insek­ ter. Ca. 400-500 arter af biller lever på eg. Der findes mange forskellige ”mikrohabitater” i en gammel eg, og til hver er der knyttet forskellige arter af biller. Arter i gamle hule løvtræer Hulheder i gamle løvtræer rummer en helt sære­ gen billefauna med mange sjældne og sårbare arter. Blandt de mest spektakulære og bedst kendte er den store torbist eremit, som imidlertid aldrig er fundet på Fyn og derfor ikke kan for­ ventes at forekomme i Svanninge Bjerge. Det samme gælder den store smælder, jættesmælder, der lever de samme steder som eremit og hyppigt findes sammen med denne.

92

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Af arter som mere sandsynligt kan forventes: smældere som ampedus hjorti, procraerus tibial­ is, samt små biller inden for bl.a. rovbillefamilien. Det må stærkt anbefales at træer med hulheder bevares til naturligt henfald. En vis lysstilling af træer med hulheder kan anbefales. Arter i døde eller svækkede stammer, grene og stubbe Nedenfor er beskrevet 5 arter, som er knyttet til dødt eller svækket ved, og som er så tilpas ud­ bredte og almindelige, at de vil kunne fore­ komme i de fleste skove med dødt ved i pas­ sende mængder og dimensioner. 1) Bøghjort - lever som larve i døde/svækk­ ede stammer og kraftige grene med trøsket ved. Billen er stor (ca. 2-3 cm) og kræver derfor ret stordimensioneret ved. Hyppigst i stående stammer og højstub­ be, men også i stormfaldne stammer. Kun i løvtræ, hyppigst i bøg. Fundet en del steder på Fyn og må forventes at forekomme i Svanninge Bjerge. I Rødlisten vurderet næsten truet (NT) grundet en vis tilbagegang. Ved nyrevi­ sion vil den antagelig vurderes som LCart. 2) Valsehjort - som den foregående tilhører den familien hjortebiller inden for torbis­ ternes gruppe. Som bøghjort lever den i trøsket løvtræsved, hyppigst i bøg. Mindre end bøghjort (ca. 1½ cm) og derfor ofte i ved af mindre dimensioner, også i større grene. Fundet en del steder på Fyn og må forventes at forekomme i Svanninge Bjerge. I Rødlisten vurderet næsten truet (NT) grundet en vis tilbagegang. Ved nyrevi­ sion vil den antagelig vurderes som LCart.


3) Grøn guldbasse – lever i trøskede stam­ mer og stubbe af løvtræer, den voksne på blomster, fx af hyld. En meget smuk og iøjnefaldende art, et godt formidlingsdyr. Ca. 1½-2 cm. Almindelig. 4) Sorthovedet kardinalbille - larven lever under ikke helt fastsiddende bark på stammer og større grene af løvtræer, hyppigt bøg. Den voksne bille, der både ved sin størrelse (ca. 1½ cm) og farve er yderst iøjnefaldende, er et fint formi­ dlingsdyr. Almindelig. 5) Firebåndet blomsterbuk – yngler i løvtræ, især på noget fugtig bund, i stubbe og liggende stammer og større grene; bl.a. i eg, bøg, birk og el. ca. 1½-2 cm.

4) Prydskivebuk og stor hvepsebuk - der anses for sjældne i Danmark, er begge fundet i Svanninge Bakker og kunne der­ for meget vel tænkes at forekomme også i Svanninge Bjerge. Prydskivebuk yngler især på eg, på soleksponerede, tynde, døde eller svækkede grene. Stor hvepsebuk er ligeledes helt overvejende tilknyttet eg; den yngler især i stammer og større grene, gerne på fældede og opsavede stammer. Altid på solbeskinnede stammer og grene, hvor temperaturen bliver høj. For at skabe gode forhold for disse to arter, men også for andre af de ovenfor nævnte arter af vedlevende biller, kan det anbefales: -

At fældet, potentielt ynglemateriale i form af stammer og grene henlægges på steder, hvor det er helt eller delvis soleksponeret og i læ, helst sydvendt. Det vil have bedst effekt, hvis stammer og grene samles i bunker (en klassisk brændestabel er fint, men den kan sikkert udformes, så den ser mere ”vildskovsagtig” ud) frem for, at det spredes ud over et større areal.

-

At der efterlades højstubbe, da mange arter foretrækker stående ved fremfor ved, der ligger i skovbunden.

2) Stigebuk – er en af vores meget smukke træbukke. Ca. 1½ cm. Yngler i døde stam­ mer af løvtræ, bl.a. el og birk. Udbredt, men ikke almindelig. Absolut sandsynlig i Svanninge Bjerge.

-

At der sikres materiale af forskellige træarter – som det fremgår af det foregående er eg, bøg, el og birk blandt de løvtræsarter, som foretrækkes af flere af de vedlevende biller.

3) Rød skivebuk – er ca. 1 cm. Yngler i eg. Arten var tidligere meget sjælden, men har inden for de seneste år spredt sig meget, måske ud fra indført træ. Er for nylig fundet også på Fyn.

-

At der sikres ”dødtveds-kontinuitet”, så der tages hensyn til den naturlige succession i dødt-veds-faunaen.

Af andre arter der lever i dødt ved, men som er mindre hyppige, kan fremhæves: 1) Garver – er vores største træbuk, ca, 2½-4 cm. Yngler især i bøg og forekom­ mer i ældre bøgeskov med store træer. Er kendt fra nogle lokaliteter på Fyn, bl.a. Æbelø, Kajbjerg Skov, Wedellsborg og Damsbo, så en forekomst i Svanninge Bjerge kan bestemt tænkes.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

93


Arter knyttet til træsvampe Mange biller lever i svamp, herunder i svamp på svækkede og døde træer. Eksempler på arter der kunne tænkes at forekomme i Svanninge Bjerge: -

En meget sjælden art knyttet til svamp er abdera biflexuosa. Billen er kun ca. 3 mm lang. Den lever på eg, på solekspo­ nerede, svampebevoksede egegrene, næsten altid i tilknytning til svampen ege-voksskind (peniphora quercina). Ar­ ten er i ældre tid fundet nogle få steder i det sydfynske område (Tåsinge, Thurø, Svendborg), for få år siden også på Æbelø og i Svanninge Bakker, så en fore­ komst i Svanninge Bjerge forekommer sandsynlig. Den findes på grene af æl­ dre, soleksponerede ege.

Anbefaling: Stammer, stubbe og grene med træsvamp bør sikres. Tiltag, der kan fremme træsvampes vækst, bør overvejes – fx topsprængning af træer, såring af træer, borehuller i træer. Arter knyttet til udflydende træsaft Det er vist velkendt at eghjort – Europas største bille, nu genudsat i Jægerborg Dyrehave – er glad for den egesaft, der siver fra sårede eges­ tammer. Eghjort kommer nok ikke til Svanninge Bjerge, men der er også andre biller, der sutter saft. En af dem er elmesaftbille. Den var før elm­ esygen ret udbredt, men er nu sjælden. Foruden på elm kan den forekomme på saftende hes­ tekastanjer.

94

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

”Saftbillerne” kan begunstiges ved såring af træer – flest ”saftbiller” findes på eg, så et oplagt forslag til at fremme biodiversiteten er: Såring af egetræer. Arter der er bundet til eller begunstiges af brændt træ Skovbrand er velkendt som en vigtig faktor til forøgelse af biodiversiteten i skov. Mange svam­ pe – og dermed de insekter, der er tilknyttet til de pågældende svampearter – begunstiges af skovbrande, idet de særligt trives på træer, der er svedne af brand. I den hjemlige billefauna findes flere arter, som særligt forekommer på brandfelter i skov, typisk på steder hvor der har været skovbrand, eller på steder hvor man har samlet og afbrændt større mængder træeffekter efter rydning. Anbefaling: Arter knyttet til brændt ved kan begunstiges ved en gang imellem (fx med nogle få års mellem­rum) at afbrænde minde skovstykker elle­r i det mindste afbrænde fældet materiale, der samles på særlige steder (sankthansbålprincippet). Noget at tænke på ved planlægning af vildskov Ved omlægning af forstligt drevet skov til vildsk­ ov/urørt skov er der naturligvis mange forhold, der skal indtænkes. Set ud fra et bille-perspektiv forekommer det mig, at noget af det vigtigste er, at der sikres/skabes: – Dødt-veds-kontinuitet – Variation i træartsudbud, træernes alder og placering af dødt ved (mikroklima) – Lysninger


– Tankstationer – mange træbukke og andre, der som larver lever i dødt ved, søger som vok­ sne til blomster, bl.a. af hvidtjørn og skærm­ blomstrede. Så udover anbefalingerne i det foregående kan det også anbefales, at der ind­ plantes blomstrende buske (så som hvidtjørn, røn, hæg, m.fl. – en række kom på tavlen ved mødet d. 16. ds.), særligt i nærheden af gode yn­ glesteder for vedlevende biller, bl.a. nær gamle træer. Og så er det værd at huske, at gammelskovsart­ er generelt har ringe spredningsevne. Så selvom der skabes gode leveforhold for dem, skal man ikke forvente, at en masse sjældne gammelsko­ vsarter indfinder sig. Det afhænger af, hvor

langt der er til nærmeste eksisterende popula­ tion. Nogle arter vil formentlig aldring finde frem til Svanninge Bjerge – eksempelvis eremitten. Særligt interessante områder i Svanninge Bjerge Da billefaunaen i Svanninge Bjerge endnu er stort set ukendt, er det p.t. ikke muligt at udpege helt specifikke skovområder, hvor der skal tages særlige hensyn til billefaunaen, herunder til ud­ valgte arter. Men de områder, der ud fra kort­ materialet at dømme er de mest interessante, er de ældste løvskovsbevoksninger, særligt bevoks­ ninger af eg og bøg, men også rødel og birk er billemæssigt set værdifulde.

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

95


Pattedyr – Thomas Bjørneboe Bjerg Biolog, seniorforsker ved Naturama og ekstern lektor ved SDU Inden for vildtskovsområdet findes der gravkom­ plekser for ræv og grævling. Hjortevildt udnytter området i stor stil. Udover dødt ved, stående såvel som liggende, vil områdets smågnavere og insektædere have stort gavn af kvasbunker. Det er vigtigt at holde sig for øje, at kvasbunker over tid falder så meget sammen, at deres værdi som skjul mind­ skes, hvorfor nye kvasbunker bør etableres med års mellemrum i forbindelse med den punktvise forvaltning og pleje, der alligevel skal til for at understøtte en høj biodiversitet i områder, der ville vokse til.

Det vides endnu ikke, hvor udbredt hasselmusen er i vildskovsområdet, men specielt i den sydlige del, som grænser op til stendiget, er der en god bestand lige vest for diget. Det vil derfor være oplagt at sikre nogle gode spredningskorridorer ind i vildskoven derfra. Den gamle højstammede bøgeskov der grænser op til stendiget i afsnit 43 er fattig på undervegetation, som ville kunne trække hasselmus ind i vildskoven. Generelt vil udgåede gamle træer på rod være et stort aktiv for hasselmus, skovmår (det vides ikke om den er tilstede) egern, hulrugende fugle og i særdeleshed for insekter.

Afdeling/ Litra

NATURTYPE

ART(ER) (der HANDLEPLAN forekommer eller potentielt vil kunne indfinde sig)

44m + 51c

M:Nobilis 1974

Varmekrævende arter

C: Gran 1979

44i + 44p

Landskabet tegner en u-formet skråning, der mod syd munder ud i Røjle Maen. Skråningen har en fin solindstråling og dermed gode muligheder for varmeelskende arter. Det anbefales at rydde den nederste del af bevoksningen 51c svarende til bredden af 51c gra79. For 44m anbefales at sløjfe pyntegranbevoksningen og plante blandingsskov/krat hassel, røn, slåen, tjørn, og vild æble på bakken. Etableres et godt dække af græs og star vil dette mindske hastigheden for opvæksten af skov.

Bælte med bøg Hasselmus 1979-81

Træer i rækker: Bredden bør øges til 4-5 rækker, gerne med indplantning af bær/frugt bærende vækster for at gøre dem til mere effektive ledelinjer og spredningsveje.

53c + 53e

Gran 1992

Varmekrævende arter

Sydvendt skråning ned mod ærtedalen. Bør udtyndes kraftigt, alternativt sløjfes.

52r

Nobilis pyntegrønt 1986

Hasselmus

Kan med fordel udtyndes/fældes og genplantes med bær- og frugtbærende træer og buske.

42g + 42h 52h + 53f + 53k

96

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE


VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

97


Svanninge Bjerge 2018 Vildskovsprojekt

98

VILDSKOV I SVANNINGE BJERGE

Vildskovsrapport 2018  
Vildskovsrapport 2018