Page 1

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33

Få mere for pengene og bestil bøger hos SAXO

Nr. 9 · 2011

• Op til 38% rabat på nyheder • Levering 1-5 hverdage • Indkøb uden binding • Fuld returret • SKI-godkendt

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv

Magasinpost MMP ID-nr. 42385

159,96 Jo Nesbø

Genfærd

DIN PRIS

Eks. moms

Jan Guillou

9. bind i spændingsserien om politimanden Harry Hole. Udkommer 10. oktober.

Tema: Livslang læring

DIN PRIS

Brobyggerne

159,96 Eks. moms

Ny, historisk romanserie fra Jan Guillou.

George R. R. Martin

Kampen om tronen

Endelig: Dansk oversættelse af første bind i den populære serie A Song of Ice and Fire.

DIN PRIS

DIN PRIS

199,96

159,96

Eks. moms

Eks. moms

lgschef Kontakt sastensen Niels Chri ation på for inform o.com niels@sax

Alyson Noël

De udødelige 6: For evigt

6. bind i serien De udødelige om Ever og Damen.

www.saxo.com

Bøger på nettet

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder minimum til d. 30. november 2011. Alle bestillinger tillægges 29,95 kroner i forsendelse i Danmark. Ved køb over 500 kr. er leveringen gratis.

Bibliotek aR f o rb u n d e t s Fagm ag a sin OKTOBER 2011

Læring er dit eget ansvar

09 9 ting du bør vide om din online profil Trivsel handler også om de små ting Digitalt Fagligt Landsmøde


november 2011

Ny arkitektur Nyt design Nyt logo Danmarks førende bibliotekssystem - nu og i fremtiden!

Axiell Scandinavia A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com

2.11. + 9.11. Sådan effektiviserer du din jobsøgning. 2-dages workshop med den nyeste viden inden for jobsøgning samt værktøjer til at implementere den i din egen søgning. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Forbundet Kommunikation og Sprog og Bibliotekarforbundet.

15.11. Introduktion til Bogsæsonen 2011. Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

9.11. Introduktion til Bogsæsonen 2011. Sted: Quality Hotel Høje Taastrup. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

17.11. Introduktion til Bogsæsonen 2011. Sted: Quality Hotel Park Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

10.11. Introduktion til Bogsæsonen 2011. Sted: Clarion Hotel Copenhagen, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

21.-22.11. TR-uddannelse Modul D. Sted: ByggeCentrum, Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

16.11. Introduktion til Bogsæsonen 2011. Sted: Turbinehallen, Aarhus. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

28.11. Roadshow: På arbejde som underviser. En workshop for dig, der underviser, hvor du får gode råd til at blive bedre. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 30.11. Roadshow: På arbejde som underviser. En workshop for dig, der underviser, hvor du får gode råd til at blive bedre. Sted: Aalborg Bibliotekerne, Hovedbiblioteket. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

AKTIVITETSKALENDER 2011

I aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi. Find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrangementer i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på »Bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.

23.11. Roadshow: På arbejde som underviser. En workshop for dig, der underviser, hvor du får gode råd til at blive bedre. Sted: Odense Centralbibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

Nu kan du også finde os på:

www.facebook.com/bibliotekarforbundet BibliotekarforbundetPaaFacebookAnnoncePerspektiv.indd 1

16-09-2011 16:06:31

Oktober 2011 · Perspektiv · 51


Engang talte vi om, at alle havde en ret til uddannelse. I dag lyder det, at vi alle har en pligt til uddannelse. Anne Larson, lektor, om samfundets syn på livslang læring

Læs Tema side 12


Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 · Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15 Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Henrik Hermann Tlf: 38 38 06 37 · Mail: hermann@bf.dk Koordinerende journalist: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 38 · Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 36 · Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del din Viden: Laura Kjestrup Nielsen · Mail: lkn@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72 1264 København K Tlf: 70 27 11 55 · fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier

12

tema

Design/Layout: Woer+Gregorius

så kan du lære det! Din læring er ikke længere kun din egen sag. Samfundet har en forventning om, at du holder dig fagligt opdateret og tilegner dig nye kompetencer, men en master er ikke det eneste saliggørende på det moderne arbejdsmarked.

Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 600 kr. Udland 960 kroner. BF-medlemmer modtager automatisk bladet.

Gadgets

Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer.

Thomas Vigild præsenterer de nyeste gadgets

Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk Forsiden: Hvad er læring? Fotograf Jakob Boserup har visualiseret det lidt luftige begreb.

32


INDHOLD

i øvrigt Debat 38 HB noter 40 Job og karriere 42 Nyt Job 47 Nye stillinger 48 Kalender 51

09 26

20

Fagligt Landsmøde: Digitalt indfødte Se billeder og få de vigtigste pointer fra landsmødet med temaet om de digitale indfødte.

Hvorfor er der ikke nogen, der gør noget? Mød reklamemanden, der har taget ansvaret for at gøre de danske børn til bedre læsere.

08

Formandens leder

10

Overblik fra nettet

24

9 ting du bør vide om din online profil

29

Klummen af Jens Lauridsen

30

Kunsten at bevare den digitale nutid

34 Kan licenser markedsføres? Artikel fra Del Din Viden og vinder af Del Din Viden-Prisen.

06 Aktuelt interview Mød vinderen af Del Din Viden-Prisen, Sara Svenstrup, og hør om hendes syn på markedsføring af bibliotekerne.

36

Resumeer fra Del Din Viden

37

Redaktørens spalte

44 Trivslen ligger i detaljen Det kræver konkrete løsninger fra lederen, hvis en arbejdsplads skal vende mistrivsel til trivsel.

Oktober 2011 · Perspektiv · 5


Fra artiklen »Kan licenser markedsføres«: Projektets grundtanke er, at licenser ikke skal markedsføres som et samlet hele. Vi markedsfører jo heller ikke bogbestanden ved at sige: »Kom ned og lån vores mange bøger.« Her snakker vi om genrer, emner og forfattere. Derfor har udgangspunktet været at arbejde med udvalgte licenser. For hver licens har vi bestemt en målgruppe og oplagte brugssituationer. Læs hele artiklen på Del Din Viden.

Sara Svenstrup, 30, har arbejdet som kommunikationskonsulent på Herning Bibliotekerne siden 2008. Hun er uddannet cand.mag. i dansk og kommunikation fra Aalborg Universitet. Da hun søgte jobbet i Herning, var der tale om en nyoprettet stilling.

»Sent ude med opgaven?« Tudekiksen er et eksempel på markedsføring af licenser, her rettet mod gymnasieelever, der fik en tudekiks på tryk og skulle udfylde bagsiden, så de kunne få hjælp af bibliotekaren.

,Verden smuldrer ikke, fordi biblioteket er lukket ! Referencer din lærer bliver glad for:  Faktalink  Global Issues in Context  Student Resources in Context

viden til tiden

Gentofte Bibliotekerne: genbib.dk/opgave Herning Bibliotekerne: herningbib.dk/opgave Århus Kommunes Biblioteker: aakb.dk/netmedier/netbaser

Pålidelig information 24 timer i døgnet. Så kikser din opgave ikke!

postkort21x21.indd 1

06 · Perspektiv · Maj 2011

Noter:

Brug dit biblioteks hjemmeside:

04-10-2010 11:13:27

postkort21x21.indd 2

04-10-2010 11:13:27


W WW

DELDINVIDEN Personlig markedsføring på Del Din Viden

Sara Svenstrup er kommunikationskonsulent på Herning Bibliotekerne og kåret til vinder af årets bedste artikel på Del Din Viden for sit bidrag om at få udbredt brugen af bibliotekernes digitale tilbud.

Hvordan arbejder I med markedsføring i Herning? - Vi har en fast mediepakke og en sms-tjeneste, som vi selv har kontrol over. Vi bruger sms-service, men vi bruger ikke nyhedsbrev. Lige nu har vi afsat penge til kampagnen: Book en bibliotekar. Den er henvendt til studerende, og vi har sammen med et lokalt teater, Team Teatret i Herning, fået lavet en reklamefilm, hvor budskabet er, at du kan springe køen over ved på forhånd at booke en bibliotekar. Var det ikke en oplagt idé, at alle bibliotekerne gik sammen om generel markedsføring. Meget af det, I markedsfører, er jo det samme, eksempelvis læselyst-kampagnen, Book en bibliotekar og nu licenser? - Jo, det tror jeg sagtens, man kunne. Vi har jo mange ens tilbud. Jeg synes, der kunne være en idé i at hæve noget op på nationalt niveau. Det gør vi med nogle ting, for eksempel med Bibzoom, men det mener jeg, vi kunne gøre med mange andre ting. Der er ingen tvivl om, at der ville være stordriftsfordele ved det. Og måske en øget synlighed, så det, du ser hjemme, også er det, du ser, når du kommer til København. Måske er baggrunden for, at der ikke er fælles markedsføring især, at der er en stærk lokalfølelse på de enkelte biblioteker. Det har nok noget at sige, at vi hver især opfatter vores biblioteker som noget særligt. Det handler måske også om, at det endnu ikke er lykkedes at få gennemført at arbejde på nationalt plan med markedsføring? - Ja, det er nok igen det lokale engagement. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis det var en privat

virksomhed, der for eksempel i løbet af få dage kunne sende bøger fra den ene ende af landet til lånere i den anden ende, så ville man markedsføre det samlet og få fortalt: Vi har som kæde et fedt tilbud til dig. Jeg sidder også i et regionalt netværk af folk, der arbejder med markedsføring, og her kan vi inspirere hinanden og bruge hinandens ideer.

WWW.

DELDINVIDEN .DK

Hvordan bruger I Del Din Viden-sitet i Herning? - Del Din Viden er kommet lidt snigende hos os i Herning. Men jeg kan mærke, at sitet bruges mere og mere hos os. Når vi arbejder med projekter, så tænker vi på, at vi skal huske at skrive til Del Din Viden. Jeg kan ikke huske, hvordan jeg hørte om det første gang. Jeg opfordrer tit til, at folk bruger det, men det har nok også noget at gøre med, at jeg er kommunikationskonsulent. Mange af kollegerne ser det som en god ide og bruger Del Din Viden som platform for videndeling i biblioteksvæsenet. Del Din Viden er lige blevet relanceret. Er du tilfreds med funktionaliteten, for eksempel kommentarfunktionen? - Jeg er nok lidt gammeldags. Jeg vil typisk gå ind på sitet og læse, men jeg vil nok ikke bruge muligheden for at kommentere andres artikler. Men det er interessant at bruge sitet til inspiration og til at se, hvem der er kontaktperson på forskellige projekter. Jeg læser nogle af artiklerne, og så skimmer jeg de resuméer, I optrykker af alle artikler i Perspektiv. Jeg synes, det er meget fint, at I har lavet sådan et univers med ugler. En af mine kolleger har sagt til mig, at uglen er et af de dummeste dyr i verden, selv om vi jo forbinder den med klogskab. Men jeg synes, uglen på jeres site er sød.

I

I artiklen om markedsføring af de digitale licenser og de digitale ydelser står blandt andet, at projektgruppen blev enig om, at licenser måtte opdeles – de kan ikke bare markedsføres samlet? - Vi har som så mange andre nogle licenser og digitale tilbud, som ikke bliver benyttet i særligt stort omfang. Vi valgte nogle ud, for eksempel Oxford Art Online og danske-dyr.dk. I alt havde vi ni licenser, vi ønskede at markedsføre i projektet »Licenser til masserne«, som vi lavede sammen med Aarhus Kommunes Biblioteker og Gentofte Bibliotekerne. Jeg tror, vi er nødt til at se licenser som én af de kilder, vi har – ligesom vi har 117 andre kilder. Vi skal tænke licenserne ind i en kontekst, når de er relevante. Det er de ikke altid, mange af dem er for eksempel opslagsværker.

Aktuelt interview

Tekst Henrik Hermann Foto Jakob Boserup

Hvis vi var en privat virksomhed, der i løbet af få dage kunne sende bøger fra den ene ende af landet til kunder i den anden ende, så ville man da markedsføre det samlet og få fortalt: Vi har som kæde et fedt tilbud til dig. Oktober 2011 · Perspektiv · 7


FORMANDENS leder

Dagpenge på dagsordenen Så kom der endelig en regering. Efter tre ugers tour de force med paroler, GPS tracking i den bedste sendetid på Statsradiofonien og et kæmpe behov for, at en eller anden ville slukke for den uendelige strøm af meningsmålinger. Uanset fløj, så var det rart, da valget endeligt var afgjort og ikke mindst to uger senere at finde ud af, hvilket grundlag den nuværende regering vil arbejde på. I Bibliotekarforbundet har vi specielt fokus på de uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssige konsekvenser i en tid, hvor dimittendledighed og mangel på vækst er to store problemer. Der har været væsentlige områder som tilbagetrækningsreform og ledighed i spil op til og under valgkampen. Ikke mindst debatten om efterlønnen har været central og senest også dagpengevilkårene, hvor man kan se, at et stort antal ledige risikerer at miste retten til dagpenge. Dagpengeperioden blev barberet ned fra fire til to år i sommeren Da ofi omnias aut hil»Genopretningspakke«, imodis re destemquamog ipsande autblev 2010 den såkaldte samtidig enimusda commolorem lam aut utemqua teniati ipiciamhævet optjeningskravet for at kunne få en ny dagpengeperiode aciam sequis remporio conse var secabor magnias estiasp fra 26 til 52 uger. Ledigheden faldetficil markant i tiden med højerspiciam adi antfra liam labsteg id utledigheden porehent. for alvor igen, og derfor konjunktur, men 2009 Ciae atis ipsa doluptatur? endus dolo eum er detinim uforståeligt, hvorfor manOtatem valgte en så markant dagpenulpa que voluptatiam, tes estiasphavde erspiciam adifast. ant liam gereform i 2010, hvor ledigheden bidt sig Og fortsat lab id ut porehent. holder ved, som det også blev spået dengang. På AC-området er Ciae inim ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum det specielt dimittendledigheden, deratis tynger, og bekymringen for en gentagelse af 80’erulpa que voluptatiam, testibe ruptionet etur,aldrig essi kom dolorem et på fugiae as et res uta- er nes arbejdsløshedsproblemer med ledige, der i gang arbejdsmarkedet, quisVimosame nihil il idelignate quiam nus.trods diverse vikariater ikke kan få skrabet nok stor. ser konsekvenserne nu, hvor ledige Ota niment autatenist quasperume sequedet dolorrum alibusam il ipsam quis gruppe beskæftigelsestimer sammen – igen rammer nyuddannede hårdt, da denne excesfår erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia typisk de kortere vikariater. Derfor er det positivt, at den nyeprepelitiate regering forreicto det første vil quaspe velliam, quia quiamed nosseks at. Ovidit ped til ullat Rum quam at falde udvide dagpengeperioden måneder denlabo. gruppe affacepernam ledige, der risikerer corrum quassequod quaeer nosa atis eium nam lacepudi invent om udest, over kantenaccaepero i sommeren 2012. Samtidig det por forventningen, at der kan forhandles id ut Ciae inim atis doluptatur?trepartsforhandlinger. Otatm estiasp erspiciam adi ant ateumquaspis sætte optjeningskravet ned vedipsa de forventede liam labingen id uttvivl porehent.Ota autatenist seque dolorrum Der er om, at detniment er afgørende at fåquasperume de nyuddannede i gang, så dealibuikke bliver sam il af, ipsam quis exces ducimus aut imillanisint autendoluptatia hægtet og derfor er deterepelibus afgørende,aute at den nye regering kan levere vækstplan, så der prepelitiate reicto quaspe velliam, quia quia nosforsat at. vil afsætte midler til »isbryder-ordskabes job til de unge. Samtidig håber vi, at man Ovidit ped labo. RumVidenpilotordningen, facepernam quam est, ninger«, somullat for eksempel somcorrum AC har accaepero skabt, hvorquassequod man får akademiquae por atisvirksomheder. eium nam lacepudi eumquaspis id utblevet Ciae inim atis stillinger, ipsa kere udnosa i de mindre Ofte erinvent disse jobs med støtte til reelle doluptatur? Otatem endus dolo eum ulpa que voluptatiam, testibe ruptionet etur, fordi de små virksomheder oplever det ekstra tandhjul, en akademiker kan bidrage med, og essi dolorem et bundlinjen. quasperume seque dolorrum ipsamaftibe ruptionet og mere det kan læses på Forhåbentligt får vialibusam skabt en ilkultur iværksættere etur, essi dolorem et fugiae asvirksomheder. et res utaquis mosame nihil il idelignate quiam tempo i de små og mellemstore nus.dolorrum alibusam il ipsam . Endnu er der mange hensigtserklæringer og få konkrete planer, men vi håber, der kommer fokus på vækst, uddannelse og et anstændigt arbejdsliv for alle.

Pernille Drost · pd@bf.dk

8 · Perspektiv · Oktober 2011


ÉT KLIK TIL MERE END 900

BIBLIOTEKSPRODUKTER

IL E T S BE S O N L I GPÅ

PER O GIN K T I D P - L UND.D O H S DSO N U S

Februar 2011 · Perspektiv · 9

SUND SOUND APS | ENDRUP BY VEJ 6 | 3480 FREDENSBORG | TELEFON 45 76 18 88 | WWW.SUNDSOUND.DK


o v e r b l ik f r a n e t t e t

p e r s p e k t i v. b f.d k

Pernille Drost overrakte Del Din Viden Prisen til Sara Svenstrup (th)

2. oktober 2011 Del Din Viden Prisen til Herning Herning Bibliotekernes kommunikationskonsulent, Sara Svenstrup, publicerede i sommer sin vinderartikel på Del Din Viden. Den handler om, hvordan bibliotekerne kan markedsføre licenser på det digitale område. Artiklen blev udvalgt som juli måneds bedste artikel og senere nomineret blandt årets 10 bedste artikler. Under aftenfesten på Fagligt Landsmøde 2011 overrakte Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost årets Del Din Viden Pris til Sara Svenstrup. Inden overrækkelsen sagde formanden blandt andet følgende, om kriterierne for at formidle på Del Din Viden: - Det, man skriver, skal være skrevet på en måde, så kollegerne får udbytte af det. Mange af jer skriver på Del Din Viden, og rigtig mange læser artiklerne. Del Din Viden er efterhånden blevet et sted, hvor man kan gå ind og se, hvad ens kolleger har skrevet. Hermann

1. oktober 2011 Du er næsten lige så digital »Det kan godt være, at du ikke har 750 venner på Facebook. Men du er (næsten) lige så digital som de digitale indfødte.« Det var et af hovedbudskaberne

10 · Perspektiv · Oktober 2011

fra den første oplægsholder, internetpsykologen Anders Colding-Jørgensen, på Bibliotekarforbundets faglige landsmøde, der i år havde temaet »Født Digital.« For forskellen mellem de digitale indfødte og alle dem, der er over 40 år, er nemlig slet ikke så stor endda, forsikrede oplægsholderen de knap 500 forsamlede bibliotekarer. Ifølge Anders Colding-Jørgensen er det lidt nærmere sandheden, at voksne og unge i høj grad ser det samme indhold og bruger de samme værktøjer, og derfor bliver generationskløften brudt ned. Desuden er de unge slet ikke så forskellige fra for eksempel voksne powerbrugere af netmedier. I sin velkomst ved landsmødet mindede formand i Bibliotekarforbundet Pernille Drost om, at det ikke kun gælder om at grine af de unge, der tror, at de kan »google« sig frem til alle svarene. - De digitale indfødte er vores brugere, kunder og kommende kolleger, og derfor skal vi have respekt for dem, sagde hun blandt andet. Lerche

30. september 2011 Hvem har formidlet hvad – og hvor? Søg på hvemved.dk Hvemved.dk er et inspirationsværktøj, som søger i flere forskellige sociale medier på én gang: Google Blog Search, Twitter, Wikipedia, YouTube og Facebook. - Applikationen er en beta-version og et eksempel på brugen af sociale medier i akademisk arbejde, siger Thomas Vibjerg Hansen, funktionsleder for studentersupport og ansat på Aalborg Universitetsbibliotek til Perspektiv.dk. - Tanken er, at man kan blive inspireret af alt det, andre har tænkt, skrevet, sagt, kommen-

teret og filmet. Og måske finde nye perspektiver på sit emne. Hvemved.dk kan bruges til at søge, dele og kommunikere med andre studerende og på den måde få et kæmpe netværk foræret, fortæller funktionslederen. Hvemved.dk er udviklet af Social Square som led i et samarbejde om projektet »Mødet med Brugeren« under Danmarks Elektroniske Fagog Forskningsbibliotek, DEFF. De valgte sociale medier repræsenter en forskellighed og er i øvrigt de medier, som udviklerne fra Social Square kunne få adgang til at arbejde med. Du kan læse og søge mere om hvorfor, hvad og hvordan på hvemved.dk. Hermann

23. september 2011 Københavns Universitet varsler nye fusioner Universitetsverdenen rumler igen med fusioner. Denne gang er der planer om at lægge Life og Nat sammen til et nyt stort naturvidenskabeligt fakultet og Farma og Sund til et nyt medicinsk fakultet. Over sommeren har dekanerne fra de fire fakulteter forhandlet om mulige senarier, og ifølge rektor for Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, vil dekanerne i den kommende tid indhente input til den nye struktur fra de faglige miljøer. Han opfordrer både studerende og medarbejdere til at komme med deres mening. Men hvad sker der med bibliotekerne? Frede Mørch, leder af Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, understreger, at den foreslåede fakultetssammenlægning er motiveret i en styrkelse af det faglige miljø, ikke i organisationsændringer. Derfor er det nødvendigt, at den nye fakultets- og institut-

struktur er helt klar, før biblioteket og medarbejderne kan få afklaret, hvad der skal ske med deres område. Han forventer, at der vil gå flere måneder og måske længere, før det er afklaret. Mønsted

21. september 2011 Københavns Hovedbibliotek »snydt« for millioner Københavns Hovedbibliotek har længe været i gang med en modernisering, der er sat til at koste 110 millioner kroner. Indtil nu er pengene kommet drypvis med 10 millioner kroner i 2010 og 15 millioner kroner i 2011. Men de restende 85 millioner lader vente på sig. Chefen for Københavns Hovedbibliotek Jens Steen Andersen følte sig ellers sikker på, at de mange millioner var på vej til biblioteket. I maj 2011 sagde han i et interview i Perspektiv: »Jeg er ikke i tvivl om, at de sidste 100 millioner er på vej. Det kan jeg fornemme på de politiske signaler. Så de er ikke uambitiøse i forhold til at investere i en modernisering af hovedbiblioteket på Krystalgade.« De politiske signaler viste sig altså indtil videre at være varm luft. Men hvorfor blev hovedbiblioteket ikke prioriteret i budgettet for 2012? - Det spurgte jeg også mig selv om. Det stod højt på min liste, siger kulturborgmester i Københavns Kommune Pia Allerslev (V). Ifølge hende var hun den eneste af politikerne, der i år kæmpede for at finde penge til moderniseringen. Og den kamp tabte hun. Prioriteringen har været penge til daginstitutioner, skoler og renovering, og Pia Allerslev er også langt hen ad vejen enig i den prioritering. Mønsted


På disse sider får du et udpluk af de nyheder, der er blevet bragt på pespektiv.bf.dk

14. september 2011 Tre bibliotekarstillinger nedlagt på Det Kongelige Bibliotek Tre nedlagte bibliotekarstillinger. Det er konsekvensen af den fyringsrunde, de offentlige besparelser har tvunget Det Kongelige Bibliotek ud i. Det er dog lykkedes at finde aftrædelsesordninger for alle tre bibliotekarer, som to af dem har accepteret. Også bibliotekets andre faggrupper er blevet ramt i fyringsrunden. Ud over de tre medlemmer af Bibliotekarforbundet, er der fire medlemmer af andre AC-organisationer, tre medlemmer af HK og to medlemmer af Prosa, der har mistet deres arbejde. Søren Guts er tillidsrepræsentant for bibliotekarerne, og han beskriver de seneste dage på Det Kongelige Bibliotek som nervøse: - Her er selvfølgelig en dårlig stemning. Vi havde ikke regnet med denne fyringsrunde. Vi vidste godt, at vi skulle spare, men vi havde troet, at vi kunne gøre det ved naturlig afgang, så det kom bag på os, at der skulle fyres. I alt bliver der nedlagt 28 stillinger over de næste fire år. De første 12 stillinger blev nedlagt i denne fyringsrunde, mens de resterende 16 nedlægges over de næste år, og her forventer ledelsen, at der vil være tale om stillinger, der ikke bliver genbesat i forbindelse med naturlig afgang. Lerche

12. september 2011 Ungdomsledigheden fordoblet på tre år I løbet af bare tre år er ungdomsarbejdsløsheden fordoblet. I 2008 var det officielle ledighedstal for unge under 29 år på 15.000. I 2011 er tallet steget til 41.198 ledige, skriver Morgenavisen Jyllandsposten. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, peger på, at ledigheden reelt er større end de officielle tal antyder. Han anslår, at 12,8 procent af de unge under 29 år er ramt af ledighed. Tal fra Akademikernes Centralorganisation viser, at næsten hver fjerde nyuddannet kandidat er arbejdsløs, og to år efter er det stadig hver tiende, der ikke er kommet i arbejde. Og organisationen er ikke optimistisk, når den skal vurdere, om det vil ændre sig. For det er nulvæksten i den offentlige sektor, der har fået ledighedstallene blandt de unge akademikere til at stige. Ser man isoleret på dimittenderne fra IVA, så var dimittendledigheden oppe på 36,4 procent i marts. Det betyder, at mere end hver tredje dimittend har svært ved at finde sit første job. Lerche

Oktober 2011 · Perspektiv · 11


Tema Livslang læring I 2007 annoncerede EU, at livslang læring skulle sikre konkurrenceevnen og en stabil økonomi. Denne EU-strategi gjorde, at de europæiske lande formulerede egne strategier for livslang læring, også i Danmark, hvor Bertel Haarder, daværende undervisningsminister, skrev: »Globaliseringsstrategiens overordnede mål er at gøre Danmark til et førende videnssamfund med en stærk konkurrencekraft og en stærk sammenhængskraft. Uddannelse, livslang opkvalificering, forskning og innovation på allerhøjeste internationale niveau er afgørende for at nå dette mål.«

12


Så kan du lære det! Tekst Anette Lerche foto Jakob Boserup

E

- Engang talte vi om, at alle havde en ret til uddannelse. I dag lyder det, at vi alle har en pligt til uddannelse. Sådan formulerer Anne Larson, lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, hvordan samfundets syn på livslang læring er skiftet. Det skifte har medført et forventningspres både fra os selv og vores omgivelser om, at vi som medarbejdere konstant udvikler os. Et pres, der også kan mærkes hos Bibliotekarforbundets karriererådgiver, Sofie Plenge. - Som om det eneste saliggørende er at tage en mastergrad. Her synes jeg, det er vigtigt, at man husker på, at man skal ud og have noget jord under neglene, før man har brug for efteruddannelse og før man ved, hvilken efteruddannelse, der er relevant, påpeger hun. Fra lyst til konkurrence

I et land, der har stærk tradition for voksenuddannelse, har livslang læring altid været noget helt naturligt. Danskerne er næsten pr. tradition en nation, hvor voksne mennesker dygtiggør sig og dyrker alt fra aftenskolekurser i finere fransk madlavning til forelæsninger om mellemkrigstidens arkitektur på åbent universitet. Men nu er synet på livslang læring altså skiftet til at have fokus på arbejdsmarkedet.

Employability, livslang læring og kompetenceudvikling. De er nøglebegreber i et moderne videnssamfund, og ansvaret for din læring og udvikling ligger først og fremmest hos dig selv.

Oktober 2011 · Perspektiv · 13


Tema Livslang læring

Det handler ikke længere blot om lyst til at lære. Livslang læring er blevet et konkurrenceparameter.

Forsker i livslang læring ved Roskilde Universitetscenter, ph.d. Sissel Kondrup, siger: - Før handlede det om, at staten skulle sikre uddannelsesmuligheder til dem, der ikke havde fået en erhvervskompetencegivende uddannelse i deres ungdom, i dag skal alle lære gennem hele deres arbejdsliv, siger hun. Modellen er, at opkvalificerer man sig ikke løbende, så bliver man diskvalificeret. Og opmærksomheden er rettet mod arbejdsmarkedet, mens folkeoplysningsdelen af tankegangen er nedtonet. Samme tendens peger Pernille Drost, formand i Bibliotekarforbundet, også på. - Livslang læring er gået fra at handle om lyst til at blive et konkurrenceparameter. Man vil gerne have, at borgerne bliver klogere i en arbejdsmæssig kontekst. Og det skifte påvirker den enkelte. Vi mærker alle, at der konstant sættes fokus på vores kompetencer, i takt med at den teknologiske udvikling går hurtigere. Ingen ret til kompetenceløft

Bibliotekarforbundet besøgte i løbet af 2010 forbundets TR-kollegier for at diskutere fagligheden med landets folkebibliotekarer. En af konklusionerne fra disse besøg var, at der hele

14 · Perspektiv · Oktober 2011

tiden lægges nye opgaver over i biblioteksregi, for eksempel borgerservice, og samtidig sætter udviklingen inden for it nye rammer, muligheder og udfordringer for arbejdet. Det stiller krav til, at medarbejderne opnår nye kompetencer, mens gamle færdigheder måske ikke længere skal bruges i samme grad. Dermed opstår der fra medarbejderside et stort behov og ønske om at blive løftet rent kompetencemæssigt, og det er ikke alle arbejdspladser, der afsætter midler nok til kompetenceudvikling. - Du har ikke krav på at blive kompetenceudviklet, og hvis der ikke er penge i kassen, er der jo ikke penge, konstaterer Pernille Drost, formand i Bibliotekarforbundet. Hun peger dog samtidig på, at det er ledelsens ansvar at sikre, at medarbejderne hele tiden har de kompetencer, der er nødvendige for at kunne løse deres arbejdsopgaver. Og at ansvaret til dels ligger hos arbejdsgiverne, er forskerne enige i. - Før i tiden var det staten, der stod som den ansvarlige for borgernes mulighed for uddannelse.I dag er ansvaret fordelt sådan, at det i højere grad er den enkeltes ansvar og den enkeltes virksomheds ansvar. På samme tid er der opstået en forventning om, at den enkelte selv kan styre sin uddannelsesstrategi, forklarer Sissel Kondrup. Samtidig med, at den enkelte har fået større ansvar, har staten nu, på grund af den økonomiske krise, sat tilskud til uddannelse ned og hævet gebyrerne. - På den måde er finansieringen rykket mere og mere over på den enkelte og på den enkelte virksomhed, siger Anne Larson.


Du skal selv tage ansvar

Du har altså ikke krav på efteruddannelse, selvom samfundet forventer det af dig, og hvad gør du så? Du tager selv ansvar. Så enkel er opskriften fra bibliotekarernes egen formand. Det er ikke kun din arbejdsgiver, der skal sørge for, at du udvikler dig, det skal du også selv. - Nogle vil sige, at det er kættersk for en formand i en fagforening at sige det, men din efteruddannelse er også dit personlige ansvar. Hvis du skal være attraktiv på arbejdsmarkedet i 30 eller 40 år endnu, så handler det både om at sikre dig, at du får et interessant arbejde og om, at du skal have noget at komme videre på, hvis du bliver fyret, uddyber hun. I bund og grund handler det hele nemlig om din egen employability – hvad har du på dit CV, der gør dig værd at ansætte? - ikke kun i dit nuværende job, men måske også i det næste. - Det er vigtigt, at du løfter blikket og ser på, hvor du kan samle viden, også selvom budgettet på din arbejdsplads er stramt, siger Sofie Plenge, karriere- og udviklingskonsulent i Bibliotekarforbundet. - Du må ikke få tunnelsyn på det arbejdsområde, du har nu, for det handler om at holde sig employable, også i forhold til fremtidige arbejdsgivere. Det uformelle skal også tælle

En af de ting, der er vigtigt at have fokus på, er, om du kan sætte ord på dine kompetencer og dit værd. For der er en tendens til, at det umiddelbart kun er de papirer, der har et stempel fra en højere læreanstalt, der imponerer kommende arbejdsgivere. Men i realiteten er der læring omkring dig hele tiden, for eksempel i form af sidemandsoplæring, når du er til møder, konferencer eller temadage. Og netop sidemandsoplæring, jobrotation og lignende er kreative tiltag, der kan redde et skrantende kursusbudget. - Både den formelle og uformelle uddannelse er sådan set livslang læring. Men der er mere fokus på den formelle læring og den formelle dokumentation. Det fleksible arbejdsmarked stiller krav til, at man understøtter den formelle kompetenceudvikling, for så er det mere gennemsigtigt, hvad folk kan. I forhold til et jobskifte er det vigtigt at kunne dokumentere både det formelle og uformelle, sige forsker ved RUC, Sissel Kondrup. Samme holdning har Anne Larson, lektor ved Institut for Undervisning og Pædagogik ved Aarhus Universitet.

Din efteruddannelse er også dit personlige ansvar, fastslår bibliotekarforbundets formand.

Oktober 2011 · Perspektiv · 15


Tema Livslang læring

- Læring er ikke kun, hvad man lærer på en uddannelsesinstitution, og Undervisningsministeriet ser på, hvordan man kan oversætte erfaring til kompetencer, således at man reelt får godskrevet de erfaringer, man har allerede. Det handler om, at man skal kunne få papir på det uformelle. Det, som vi i gamle dage skrev på vores CV, siger Anne Larson. Hun peger desuden på, at der også er en tendens til, at politikerne også synes, at det er relevant at inddrage den viden og de kompetencer, man som borger får ud af at udføre frivilligt arbejde. Læring eller værktøj?

I denne fokus på uddannelse kan det godt betale sig at stoppe op og stille sig selv et par spørgsmål. Så man i stedet for bare at tale om livslang læring spørger: »Livslang læring - for hvem? Og hvorfor?« Det er vigtigt at skelne mellem livslang læring og den kompetenceudvikling, der i bund og grund blot giver dig værktøjer til at løse dine arbejdsmæssige opgaver. For læring er ikke bare et værktøj, det er noget, der sætter sig som en del af fagligheden. - De længere forløb, for eksempel en mastergrad, kan give en helt anden erkendelse af ens arbejde og hvilket grundlag, man udfører det på. Når man som medarbejder efterfølgende skal angribe et udviklingsområde, så har man flere nuancer og er mere bevidst om de valg, man træffer. Det kan give nogle store

ryk, og du kan rent faktisk få en fornemmelse af, at folk har set lyset, når de er færdige med for eksempel en mastergrad, siger Pernille Drost. Med den slags lovord kan man godt få en fornemmelse af, at netop det at tage en master eller lignende er et must for enhver på det akademiske arbejdsmarked. Men den tankegang støtter Pernille Drost ikke. - Generelt har alle på arbejdsmarkedet et behov for at dygtiggøre sig, men er du for eksempel kandidat skal du huske, at du allerede har taget en lang uddannelse, du behøver ikke nødvendigvis en master, det er at overuddanne dig. Og hvis det er et værktøj, du står og mangler, så er det helt fint at fokusere på at tage et kort kursusforløb. Anne Larson peger på et andet paradoks, der er opstået i kølvandet på det stadigt stigende uddannelsesniveau hos danskerne. For selvom det kan bevises, at jo mere uddannelse, du har, jo lettere har du ved at få et arbejde, så følger lønnen ikke nødvendigvis med anstrengelserne. - Det viser sig, at jo mere man uddanner sig, jo mere sandsynligt er det, at man får et job, men det er ikke sådan, at man nødvendigvis får mere i løn af at have mere uddannelse. For jo flere, der er med en høj uddannelse, jo mere stiger kravene til uddannelsesniveauet, før det eventuelt får betydning for ens lønsum. Din egen livssituation

Sofie Plenge, karrierekonsulent i Bibliotekarforbundet, understreger, at hun råder medlemmer til at tage hensyn til deres egen livssituation, inden de kaster sig ud i lange efteruddannelsesforløb. - Det er vigtigt at tage hensyn til tid og pengepung og vurdere, hvad der passer til ens nuværende livssituation. Og du skal huske, at det er vigtigt at få forhandlet aftaler med din

I Danmark har vi i teorien alle adgang til uddannelse – men den lige adgang er ved et nærmere øjesyn ikke helt så lige endda. - Paradokset er, at så længe man har målt på, hvem der får adgang til arbejdsgiverbetalt efteruddannelse, så er det dem, der har mest uddannelse, der har fået mest. Det er sådan, at folk ansat i det offentlige har mere adgang til efteruddannelse end ansatte i det private erhvervsliv, og i det private er det ansatte i store virksomheder, der har bedre adgang til efteruddannelse end dem, der er ansat i de små virksomheder, påpeger ph.d. ved RUC, Sissel Kondrup. - Så selv om der principielt set er lige adgang til uddannelse, så er fordelingen og deltagelsesmønstrene skæve. Nogen har større sandsynlighed for at deltage end andre. Selv i den offentlige sektor er der forskel, hvor statsansatte, med puljer som Fonden til Udvikling af Statens Arbejdspladser, har bedre muligheder for efteruddannelse end medarbejderne i det kommunale. Krisetider påvirker også adgangen til efteruddannelse. Det er for eksempel forskelligt, hvordan arbejdsgiverne reagerer i krisetider. Sissel Kondrup fra RUC kender til private virksomheder, hvor man i stedet for at sende folk hjem vælger at bruge tid på at efteruddanne dem. I krisetider i det offentlige kan de ansatte til gengæld godt mærke, at de ikke har krav på efteruddannelse:

16 · Perspektiv · Oktober 2011


arbejdsgiver. Måske kan der ikke være tale om, at man får betalt selve udannelsen, men så kan en aftale om udgiftsdækning eller tid være lige så vigtig. Lyst til at lære og nysgerrighed bør også spille en rolle. For man skal ikke kun fokusere på det job, man har i dag, men også på det job, man måske en dag kan få. Kritik af arbejdspladserne

Netop arbejdsgiverne spiller en vigtig rolle for mulighederne for efteruddannelse. Ikke alene sidder de på pengepungen og din tid, men deres holdning til efteruddannelse og læring har også stor betydning for, hvad en organisation får ud af den uddannelse, deres medarbejder har brugt tid på. Der er stor forskel på, hvor bevidste ledere er om at prioritere efteruddannelse og ikke mindst at udnytte den viden, som medarbejderne kommer tilbage med. - Det er jo en generel kritik, der gælder alle arbejdspladser. At man er for dårlig til at forankre udvikling i drift, og at man ikke er gearet til at tage imod den viden, som medarbejdere har opnået på et kursus. Man kan ikke forvente, at en medarbejder kan komme hjem og egenhændigt udvikle arbejdspladsen. Det skal prioriteres, at man bruger den viden, medarbejderne får, og det tager tid og ressourcer. Til gengæld kan det også give en kæmpe effekt og arbejdsglæde, hvis man oplever, at man kunne bringe noget nyt ind i sin organisation, siger Pernille Drost.

Musikfolket gør det selv MUFA (faggruppen for musikbibliotekarer) og Danmarks Musikbiblioteksforening (DMBF) har taget konsekvensen af, at der i de seneste år ikke har været kvalificerede efteruddannelsestilbud til musikbibliotekarer. De lancerer en kursusrække i foråret 2012, der henvender sig både til erfarne musikbibliotekarer, bibliotekarer og andre biblioteksansatte, der formidler musik, men som mangler viden om området. Kurserne kan købes som syv enkeltstående kurser eller som en samlet pakke. Og der vil blandt andet være fokus på musikhistorie, formidling og nye medier. - De, der bliver ansat på bibliotekerne, skal jo kunne formidle musik, for musikken fylder meget på bibliotekerne, konstaterer en af initiativtagerne, Susanne Berthelsen, der er bibliotekar i Ringsted. - Men ikke alle bibliotekarer har viden om, hvad et partitur eller en bratsch er for noget, og for andre kan det være de nye medier, de trænger til at lære noget om, forklarer hun. De traditionelle udbydere af efteruddannelse og kompetenceløft til bibliotekarerne, nemlig IVA og Centralbibliotekerne, har henholdsvis nedprioriteret eller manglet ressourcer til efteruddannelsen af musikbibliotekarer, og dermed var initiativet overladt til musikbibliotekarerne. De har samlet kompetente undervisere fra egne rækker, fra Syddansk Universitetsbibliotek og fra det Syddanske og Fynske Musikkonservatorium. http://www.bf.dk/DitFag/Faggrupperne/MUFA.aspx www.dmbf.nu/

Oktober 2011 · Perspektiv · 17


Hils p氓 Kylie Minogues stol og andre smarte modeller!

Hello... der er en indbydende stol med sit lette og 氓bne udtryk, er special designet af busk+hertzog til Kylie Minogue.

18 路 Perspektiv 路 September 2011


Hugo Smart stol, som ud over at have sit helt eget udtryk, også er fantastisk at sidde i! Design: busk+hertzog CHAT Pouf Robust og fleksibel puf, der fås i mange smarte farver. Design: Hiromichi Konno

Sand En stol med et blødt, organisk formsprog. Design: esteban+moreno

Den glade runde stol Hello, er oprindeligt designet til Kylie Minogue som en gave fra Danmarks Radio. Hos Eurobib Direct er vi glade for at have Hello og alle de andre fantastiske siddemøbler fra danske Softline, i vort sortiment. Bløde former, der appellerer til at slå sig ned og slappe af, kombineret med robuste materialer i skønne farver*. Kig ind på www.eurobib.com og lad dig inspirere!

*Vi tager forbehold for farveafvigelser og ændringer i farveudbuddet. Se aktuelle farver på www.eurobib.com

Grand Prix En skøn gyngestol, der kan kombineres på mange forskellige måder. Design: busk+hertzog

Fluid Sækkestol formet som en lænestol - hvem kan modstå den? Design: busk+hertzog

Webshop: www.eurobib.com Tel . 76 78 26 11. Emai l : bci @bci .dk Part of Lammhul ts D esi gn G rou p.

September2011 · Perspektiv · 19


FAGLIGT LANDSMØDE

Quick-guide

til Fagligt Landsmødes vigtigste pointer Tekst Anette Lerche foto Jakob Boserup

H

»Hvor skræmte skal vi være over alt det her?« Sådan spurgte en kvindelig deltager søndag formiddag på Fagligt Landsmøde. Forud havde Nikolaj Sonne, journalist og vært på DR-programmet So ein Ding, vist stort og småt af den magi, vi kan hente ned på smartphones og tablets. Magi, der bygger på, at computerne hele tiden lærer af de spørgsmål, vi stiller, og derfor bliver både hurtigere og bedre til at finde svarene. Bagsiden af medaljen er, at Google og Facebook ved mere om os, end vi måske bryder os om. »Du skal spørge dig selv, om du kan leve med det? For ellers er det sølvpapirshat og Nordsverige,« svarede Nikolaj Sonne og konstaterede, at han havde mere tillid til Google end til de fleste regeringer. Et af omdrejningspunkterne for Fagligt Landsmøde kunne have været den frygt eller bekymring, som afslørede sig i spørgsmålet »Hvor skræmte skal vi være?«

Men indledningsvist kom de fleste til at grine overbærende af en video med en række gymnasieelever, der i kort form fortalte om deres syn på digitalisering og bibliotekarer. For det kan godt være, at de unge er digitalt indfødte, men de er langt fra så kompetente, som du tror, konstaterede internetpsykologen Anders Colding-Jørgensen. Rent faktisk, så befinder de unge sig kun på informationsmotorvejen og tager sjældent afstikkere ud i afkrogene af et emne. For dem er en søgning på Google eller Wikipedia fyldestgørende, og det er netop udfordringen for bibliotekarerne. Men det er også grunden til, at der aldrig har været så meget brug for gode bibliotekarer, som i dag, pointerede Anders Colding-Jørgensen. Og hvem er de så, de unge digitale indfødte, som vi møder som vores brugere eller kunder, og som vi også vil få som kolleger? Det havde Christian Schwarz Laustsen fra Seismonaut et bud på. Han beskrev de digitale indfødte som »hackere« – unge, der er i stand til at hacke det etablerede og finde egne løsninger. En egenskab, som de nok kan få brug for. For generationen af digitale indfødte har muligvis fået alle de digitale kompetencer forærende, men til gengæld vil de selv skulle opfinde deres job, og derpå tilpasse og genopfinde deres job hver eneste dag i fremtidens samfund.

Blandt diskussionsemnerne var pludselig, om man nu også havde fået iPhone eller foretrak andre smartphones.

Langt de fleste der skal i berøring med dig, ser først din onlineprofil. Internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen, på Fagligt Landsmøde

20 · Perspektiv · Oktober 2011


Min mor har 42 venner på Facebook. Jeg har 750. Gymnasieelev, på Fagligt Landsmøde

Pernille Drost (øverst) uddelte Del Din Viden prisen til en artikel, der – naturligvis – handlede om noget digitalt.

Men hvordan tackler vi en generation af ansatte, som konsumerer 44 timers medieindhold i døgnet (fordi de sms’er, ser tv, opdaterer Facebook og læser lektier på én gang), og hvor cirka hver tredje bruger mere end to timer på at pleje deres sociale netværk på nettet? En generation for hvem nettet er oxygen, og som ikke vil kunne tilpasse sig arbejdsmarkedets 9-17-rytme, men som vil tilrettelægge sit eget arbejde og alligevel godt kan overholde en deadline? Anna Kirah, design-antropolog, havde som sin kongstanke, at brugerinddragelse er forudsætningen for at udvikle nyt til brugerne. De skal være med i hele processen, og vi skal ikke kun invitere dem, der ligner os selv mest: - Innovation kommer fra kaos og utryghed og villigheden til at se tingene fra et andet perspektiv.

Oktober 2011 · Perspektiv · 21


FAGLIGT LANDSMØDE

De er nok kommunikationssamfundets stjerner, men er de i virkeligheden informationssamfundets tabere? Nikolaj Sonne, kendt fra DR’s So Ein Ding viste de nyeste gadgets.

Internetpsykolog Anders Colding-Jørgensen om de digitale indfødte på Fagligt Landsmøde

Den amerikanske design-antropolog Anna Kirch talte om innovation og sin datters »cookie soup«.

Hørt på Fagligt Landsmøde....

Du skal forstå dem du servicerer ud fra deres perspektiv og ikke dit eget. Den amerikanske design-antropolog Anna Kirah på Fagligt Landsmøde

22 · Perspektiv · Oktober 2011


VOXPOP

»Hvad er det mest spændende og udfordrende ved den digitale udvikling?« Vi har spurgt seks medlemmer. Tekst Sabrine Mønsted

Freddie Feldstedt, Albertslund Biblioteker Camilla Duvald, arbejdssøgende: Jeg har ikke selv iPad og iPhone, og er ikke selv så digital. Så det kan være svært at sætte sig ind i de nye teknologier og en udfordring at lære at skulle introducere det til brugerne. Vi skal jo kende til e-bøger og vide, hvad det koster, og hvordan man gør. Meget af det må vi gøre privat, fordi der ikke er kurser i det. Derfor er et fagligt landsmøde om digitale indfødte et godt sted at få input. Det er også en konkret udfordring at få for eksempel iPads og iPhones ind på biblioteket og sikre dem, så ingen løber med dem, som vi har oplevet med for eksempel Playstations.

Karsten Nissen Pedersen, Christianhavns Gymnasium: Man kan spørge, om der overhovedet er tale om et nyt fænomen, eller om det er gammel vin på nye flasker? For eksempel står eleverne på gymnasiet over for de samme udfordringer som tidligere, såsom kildekritik og det at skulle kunne afklare pointen i deres opgave. Det har ikke ændret sig med den digitale udvikling. Vi har til gengæld fået nemmere ved at opdage plagiat. Det mest udfordrende for mit arbejde er, at de digitalt indfødte unge er blevet mere utålmodige, fordi de har vænnet sig til Google, men generelt oplever jeg meget få problemer i den forbindelse. Det handler også om at være villig til at møde dem der, hvor de er. Hvis de kommer dagen før en aflevering, så tager vi den derfra. Jeg siger ikke: du burde være kommet for en uge siden.

Serena Borsello, Cand. scient. bibl., Aarhus Kommunes Biblioteker Den digitale udvikling er en del af virkeligheden og ikke et adskilt fænomen. Det er noget, vi skal forholde os til. Jeg bruger selv meget de nye medier, så jeg kan sagtens følge de unges måde at bruge teknologien på. Det mest udfordrende er at få snakket og aftalt kollegerne imellem, at vi skal eksperimentere. Så man ikke er den eneste, der afprøver nogle nye ting. Der er også en økonomisk udfordring. At købe for eksempel iPads til biblioteket kræver økonomisk vilje, så ens begejstring kan blive bremset af manglende økonomi.

Jeg er jo en ældre bibliotekar, så jeg oplever masser af udfordringer i forhold til den digitale udvikling. Teknologisk er jeg ikke på forkant i forhold til den unge generation. Og på bibliotekerne har vi et efterslæb i forhold til indhold. Vi er udfordret på, at for eksempel licenser for e-bøger ikke er på plads. Vi bliver konfronteret dagligt af brugerne, der er længere fremme end os, og man kan ikke levere varen med mindre, man uddanner sig privat, for eksempel ved at få en iPad eller iPhone. Vi har talt om at købe nogle til biblioteket, men hele tiden er der jo det med økonomien. Udviklingen kræver permanent videreuddannelse internt på biblioteket, man kunne for eksempel bygge videre på konceptet »23 Ting.«

Hanne Biehl Laursen, BookBibliotekaren.dk Det mest spændende ved den digitale udvikling er den korte vej til at møde andre mennesker og brobygning mellem kulturer, der giver større forståelse for hinanden. Det giver en enorm tilgængelighed til viden og ressourcer fra hele verden. Jeg ser det som et værktøj til at kommunikere. Det er blevet nemmere at afsende budskaber og modtage budskaber og for eksempel få situationsbestemt information, som hvad fedtindholdet i en Yankie Bar er, mens jeg står i Netto. Den store udfordring er at omsætte den »tavse viden« til det digitale. Når vi kommunikerer gennem et medie, ser vi kun ordene, og ved ikke nødvendigvis, præcist hvad den anden mener eller tænker. Udfordringen er også, at vi hele tiden skal holde os orienteret om nye platforme, nye medier og teknologier og hvordan vi bruger dem. I forhold til elektronisk dokumenthåndtering er det for eksempel, hvordan vi registrerer et »OK« på sms, eller det, der foregår på Facebook i en virksomhed. er

Peter Bransdborg, Vesthimmerlands Biblioteker Det mest interessante er, hvordan vi får det digitale til at fungere med det traditionelle bibliotek, så det spiller sammen og ikke bliver to forskellige dele. I biblioteksvæsenet skal vi generelt acceptere, at nogle vil bruge de traditionelle services og andre de digitale. Vi kan have lånere, der kun kommer den dag, de skal oprette sig som brugere og ellers kun bruger nettet. Derfor skal vi ikke betragte besøgstal og udlånstal som en faktor, der betyder noget i forhold til politikere og kvalitet. Vi skal have andre målepunkter, som for eksempel tilfredshed og statistik på, hvor mange der bruger os på nettet. Det udfordrende er selv at være på forkant med udviklingen. Selv at være »på«, få kollegerne »på« og brugerne »på.« I forhold til de 14-15-årige digitalt indfødte, som vi ofte ikke ser igen, før de selv får børn og skal låne billedbøger, er spørgsmålet: Er de tabt eller skal vi bare finde dem? Oktober 2011 · Perspektiv · 23


9 TEKST Anette Lerche

din online

profil

tin vide g du OM bør

24 · Perspektiv · Oktober 2011

01 Du kommer forrest i køen Din online profil er det, der giver dig en plads forrest i køen af jobansøgere – fordi du bliver synlig og skaber relationer, som kan gøre vejen til dit næste job lettere.

02

Det første møde er virtuelt Din online profil er det første indtryk, mange mennesker får af dig. Din kommende arbejdsgiver googler dig, inden du bliver indkaldt til en ansættelsessamtale. Det samme gør folk, som du skal på kursus eller til møde med. Kort sagt: Du slipper ikke for, at folk finder noget om dig på nettet. Men du kan selv være med til at bestemme, hvad det er, de skal finde.

03 Skab indholdet selv Når du opbygger en online profil, kan du selv bestemme, hvad folk skal finde. Vær opmærksom på, at man både skal få indtryk af din personlighed og dine færdigheder, hvis man googler dig. I dag koncentrerer de fleste sig kun om deres personlige profil på Facebook, mens færdighederne ofte er mere skjulte for


dem, der forsøger at lære dig at kende på nettet. Husk, at mens branding handler om at finde det, der gør et produkt unikt, så er det at opbygge en profil mere nuanceret.

04 En online profil tager tid Det tager tid at opbygge og pleje sin online profil, men det er ikke et uoverskueligt projekt. Regn med at bruge to timer på at oprette relevante profiler og regn så med, at du skal bruge ti minutter hver dag plus en ekstra time en gang om ugen. Opret blogs, hvor du kan skrive indlæg, der viser en masse om dine færdigheder. Og opret forskellige profiler, men fokuser især på LinkedIn. Du skal ikke tro, at du bliver fundet automatisk, du skal være aktiv og skabe dig et netværk. Jo mere tid, du bruger på nettet, jo lettere er det for en kommende arbejdsgiver at finde dig.

05 Google elsker LinkedIn Når en eventuelt kommende arbejdsgiver googler dit navn, så elsker søgemaskinen

07

09

LinkedIn. Og alle kan oprette en profil på LinkedIn. Husk at bruge ord, som en arbejdsgiver ville bruge om dine færdigheder. Brug nøgleord, som alle kan forstå. På LinkedIn kan du gøre dig synlig ved at svare på spørgsmål og deltage i diskussioner i relevante grupper, for netværk handler i højere grad om at give end om at få.

Der er noget for enhver smag Du kan også markere dig på Twitter, Slideshare, Youtube eller hvad med Google Plus? Der er ikke noget, der er bedre end andet, men bemærk, at det ikke er en god ide at kopiere de samme indlæg i forskellige fora - du kan nemt komme til at spamme.

Sats på dig selv Vær dig selv på nettet. Sæt et foto på din profil, så man kan se, hvordan du ser ud. Og husk, at du ikke behøver at begrænse dig til nettet. Hvis du har brug for at vide noget, så er det stadig tilladt at ringe til en virksomhed og stille spørgsmål.

06

08

Blogs er ikke så svære endda Mens LinkedIn er for alle, så er blogs det ikke i samme grad. En blog bruger du til at vise, at du brænder for det, du laver. Og du skal ikke være bange for at skrive, for bloggen er netop kendetegnet ved at være ufærdig, den kan hurtigt laves om, og det er i orden at blive klogere. Så føl ikke, at du skal være 110 procent sikker på alt, hvad du skriver på din blog. For en studerende, der hele tiden støder på ny viden, vil det sandsynligvis være let at opdatere sin blog med nye indlæg hver uge. Når du først er i arbejde vil hver anden uge eller minimum en gang om måneden være mere realistisk. Husk at du kan udbygge dit netværk, mens du blogger. For hvorfor ikke interviewe nogen og skrive en artikel på din blog?

Stil dog bare spørgsmålet Har du ønsker om et job i en bestemt branche eller virksomhed, så spørg i dit netværk. Men husk at være præcis i dit spørgsmål, så dit netværk kan svare dig. Og husk at din kommende arbejdsgiver måske netop har spurgt ud i sit netværk, om nogen kender én, der ville være velegnet til et bestemt job. Hvis nogen i dit netværk anbefaler dig, så kommer du forrest i køen.

»9 ting du bør vide om din online profil« er udarbejdet på baggrund af et interview med Jacob Høedt Larsen, kommunikatør og netværker, ansat i Harbro & Finansgruppen og blandt andet medforfatter af e-bogen »Fundet? Synliggør dine kompetencer.«

September 2011 · Perspektiv · 25


ORDET FANGER

Hvorfor er der ikke nogen, der gør noget? Danske børn er ringe læsere, konkluderer diverse PISAundersøgelser. Men hvorfor er der ikke nogen, der har gjort noget ved det problem? Lars Møller er reklamemand, bogelsker og manden bag Ordet Fanger-kampagnen. Tekst Anette Lerche foto Jakob Boserup

F

For ti år siden forsøgte Lars Møller at få de danske forlag med på ideen om, at alle med interesse i børn og læsning skulle samarbejde om at gøre danske børn til bedre læsere. Baggrunden var den første Pisa-undersøgelse, der havde dømt danske

Ordet Fangers bagmænd Dansk OrdforRåd står bag kampagnen Ordet Fanger. OrdforRåd er en gruppe af private og offentlige personer, der i det daglige beskæftiger sig med læsning og læring under en eller anden form. OrdforRåd har skabt et netværk bestående af biblioteker, forlag, skolebiblioteker, forfattere, forskere, skolelærere, boghandlere, videncentre og dagligvarehandel. Målet er at skabe den største og stærkeste indsats for læsning i danmarkshistorien. Ordet Fanger er blåstemplet af Kulturministeriet. Se mere på www.ordet-fanger.dk

børn som alt for ringe læsere. Forlagene syntes godt om ideen. - Men de sagde, at de ikke ville kunne samarbejde indbyrdes, og de sagde, at jeg aldrig ville kunne få bibliotekerne til at samarbejde med detailhandlen, husker Lars Møller. Han er Communication Director i Euro RSCG, der er et internationalt reklamebureau. Forlagenes manglende tro på projektet sendte det i skrivebordskuffen. Men ti år efter – i 2010 – læste Lars Møller endnu en gang om resultaterne af en PISA-undersøgelse i sin avis og spurgte sig selv: »Hvorfor er der ikke nogen, der gør noget ved det?« For ikke at løbe panden mod den samme mur, som slog hans projekt omkuld første gang, tog Lars Møller denne gang sin strategi med ud til bibliotekerne. De måtte brænde lige så meget for at få danske børn til at læse, som han selv gjorde. Den bibliotekar, han henvendte sig til, var Lotte Lykke Simonsen fra Gentofte Bibliotekerne. Hun mindes godt at blive ringet op af en mand, »der ville genopfinde læsningen«. - Jeg troede faktisk, at han var en »nutcase«, men jeg sagde til sidst ja til et møde og havde afsat en halv time i min kalender. Mødet varede tre timer. Der blev talt dansk litteratur, læsning og børn. - Han var ikke skør. Han var en mand, der brændte for sagen, men som bare ikke kunne komme videre. Ingen løftede pegefingre

Det kunne Lotte Lykke Simonsen hjælpe ham med. Hun er 26 · Perspektiv · Oktober 2011


medarrangør af Bogfestivalen.dk, og hun gav Lars Møller 20 minutters taletid på konferencen. Her sad 150 tilhørere fra blandt andet forlag, skolebiblioteker og biblioteker. - Jeg fortalte om min ide med Ordet Fanger. Jeg skældte dem ud og sagde alt det, jeg syntes, de skulle gøre anderledes. Så jeg var temmelig spændt på reaktionen, men den ene efter den anden rejste sig faktisk og sagde, at jeg havde fat i noget, siger Lars Møller om det oplæg, der kickstartede hans projekt. Lotte Lykke Simonsen husker også tydeligt reaktionerne på Lars Møller. Der var tilhørere, der blev en smule provokerede af, at en mand fra den kommercielle verden kom og talte dunder. Og det sker stadig, at hun får henvendelser fra bibliotekarer, der lige vil sikre sig, at ham fra Ordet Fanger ikke bare er ude på at tjene penge. - Men han brænder jo virkelig for det. Og for mig var det netop godt, at det ikke var en fra vores egen verden, men en kommerciel reklamemand, der kom og sagde det, vi gik og tænkte, og at han ville samle alle for at løse opgaven. En anden, der lod sig begejstre af Lars Møllers engagement var C.C. Rasmussen, formanden for de danske skolebibliotekarer, der dog argumenterede imod Lars Møllers holdning om, at det grundlæggende var ligegyldigt, hvad børnene læste, bare de læste. - Men jeg holdt fast i, at Ordet Fangerkampagnen kun skulle handle om at få børn til at læse, ikke om hvad de skulle læse, husker Lars Møller. Lars Møller vil have danske børn til at læse. Men han vil ikke løfte pegefingeren og sige, hvad der er godt eller dårligt. Argumenterne for den beslutning henter han i sine egne tre børns opvækst. For mens de to første nemt fik

interesse for at læse, så var den yngste – en dreng – helt uinteresseret i bøgernes verden, indtil bilblade fik hans øjne op for, hvad læsning kan give. Kampagne med vokseværk

De fleste partnere i projektet har i de seneste ti år haft en eller anden interesse i at få danske børn til at læse flere bøger. - Men der er tale om små knopskud. Det er først, når vi samarbejder, at tiltagene bliver synlige. Det er den synergi, der opstår, når mange arbejder sammen, der gør, at vi vil få mere ud af det, siger Lars Møller. Og nu er samarbejdet kommet mere end bare almindeligt godt fra start. For kort efter at Lars Møller fik præsenteret sine ideer på

Læsning i barndommen kan præge et menneske resten af livet. Den overbevisning har fået Lars Møller, der er Communication Director i reklamebureauet Euro RSCG, til at kæmpe for at gøre danske børn til bedre læsere. Hans indsats er så ihærdig, at hans kollegaer driller ham med, at der en dag vil blive rejst en statue af Lars Møller et sted i Danmark.

Oktober 2011 · Perspektiv · 27


ORDET FANGER

konferencen, fik han samlet en lang række fagfolk, og snart bankede de ellers så skeptiske forlag også på døren. Og nu er der op mod 30 partnere i projektet, hvoraf nogle af dem er benhårde konkurrenter som for eksempel Dansk Supermarked og Coop. Netop det, at så mange har budt ind og vil tage del i kampagnen er ikke kun en succes. Det er også en udfordring. - Så nu skal der rykkes, ellers daler interessen. Alle har jo en hverdag med opgaver, hvor Ordet Fanger kun er en lille del, konstaterer Lars Møller. En anden udfordring er økonomien. For indtil videre er økonomien i høj grad båret af, at Lars Møllers bureau, Euro RSCG, har sagt god for og betaler for, at ikke alene Lars Møller, men også en række medarbejdere, bruger tid på projektet. - Jeg har brugt sindssygt meget tid på min ide. Og det bakker bureauet op om, men det er med forventningen om, at Ordet Fanger en dag også bliver en forretning. Lige nu betaler alle partnere i projektet et symbolsk beløb. På sigt skal der sponsorer på banen, der kan give projektet mere kapital. For landsdækkende kampagner koster mange millioner. Og allerede nu betyder de stærke kommercielle partnere i projektet, at kampagnen når langt ud, så mor og far i kassekøen i Bilka pludselig også taler om læsning. - For eksempel har Bilka kørt en kampagne,

– Men der er tale om små knopskud. Det er først, når vi samarbejder, at tiltagene bliver synlige. Det er den synergi, der opstår, når mange arbejder sammen, der gør, at vi vil få mere ud af det, siger Lars Møller.

hvor der på deres skærme i butikkerne er spots om, at du skal læse med dit barn. Bilka har lavet Ordet Fanger-områder i butikkerne, og den slags kampagner ville normalt koste kassen. Men det får vi helt gratis, fordi de er en del af projektet, siger Lars Møller. Kampagnen har som erklæret mål, at bogudlån og bogsalg skal øges med 25 procent på tre år. Det bliver svært, for sidste år faldt for eksempel udlånet af børnebøger med seks procent. Men omvendt, så har ingen før fået alt fra BUPL, skoler, biblioteker, forfattere, detail handel og mange flere til i fællesskab at minde både børn og forældre om glæden ved læsning. Den fælles holdningsbearbejdelse kan være det, der kommer til at gøre hele forskellen.

Dit bibliotek kan være med En række biblioteker er allerede med i netværket – de modtager blandt andet kampagnemateriale fra Ordet Fanger. Se mere på www.ordet-fanger.dk

28 · Perspektiv · Oktober 2011


skrives på skift af Morten bay · Jens lauridsen · JENS HOFMAN Hansen

ehandler om åbne bibliot undets anbefaling nr. 1« mf ssa sen ing vid i åbn rne ge eke lan »Folkebibliot t handler om spændende udfoldet. De og et cer an eks nu liot er bib en r ing me er, der kom ker. Anbefal om nye samarbejdsform g, nin tje be d, ret ste tie isk en fys fer tider med dif g af biblioteket som et enendegørelse og aktiverin koncepter for arrangem rummet til gode, om lev dling af materialer, fælles mi for iv t vis ens tid off t og kor t på tte filialer har mere målre en nævnes det, at »åbne ling efa r anb i eke st liot sid bib Til re re. ter med me kan revitalisere mind i en række lokalsamfund sig at være en model, der else«. nog øge brugernes benytt der for alvor er brændt ige rre kun denne sætning, væ des ede t vid de ud er t, nt de rka ser ma Som jeg t melder om bibliotek efter det ande ene t De kon . i ne nt ner me mu ele de kom nem ude i er det bæren i en del af åbningstiden g din g an nin em red e-b ts ikk eke og , liot åbningstider som årsagen til bib ? råbes ikke-bemandingen e et øje er tør t. Eller hvad ceptet. I nogle tilfælde ud , brugerne er glade, og ikk ger sti et rs lån eke Ud . liot ng bib kni ske dlu fra total ne år undret sig over dan ske kolleger har i mange erelt Blandt andre vores nordi til en normering, der gen der står i stærk kontrast , der sti ing og åbn t de eke nse liot bib yderst begræ d. Det er godt for i Norge, Sverige og Finlan ingstider med Kolding Bib er betragteligt bedre end vid mod kraftigt ud ede åbn går vi nu at , sen rtid den idle ten im at er t, samfunde t synspunk t rne som frontløbere. Mi eke liot Bib r gø lsin He og liotekerne r« i sin helhed. en om »Åbne biblioteke tion af biblioteket til en skal holde fast i anbefaling d betydende me en reduk ens er ek liot bib e ded an Det ubem re et egentlig t relationelt . Hvis biblioteket skal væ ling sam lioteksiale ter ma en ramme om et levende, dynamisk bib sådant, så skal det være som g spartnin ejd me e arb giv sam og bibliotek ale, eksterne llem kvalificeret person me l spi Der sam t. et i me ves rum dri eks tilbud, der get i bibliot brugerne. Der skal ske no st nd café mi e sik ikk mu n , ng me st sni filmforevi nere og sid ning, under visning, debat, læs op g, dlin mi for iv akt skal være og så videre. vibrerende, scenisk og ved ng at etablere et sådant dri for ag ud tilt e end nte nd me vel spæ de en Det er respek t for e med borgerne. Med al ejd arb sam ved i rt ek liot svæ bib jeg e kommend e biblioteker, har d periodisk ikke-bemanded ageret rundt omkring i landet me isk, veluddannet og eng am dyn realiseres uden et kan ek liot bib nye t de at se, at få personale. ale eller med kun meget spunk ter er uden person tid re ife n per ma på der kan lig ek, lge Et bibliot liotek. Men selvfø dødt, funktionstømt bib brugere, er i mine øjne et dage. le det hed på landet i gam »bytte bøger her«, som relse borgeres aktive tilstedevæ Det er mange forskellige ven ner er den og personalet, der og interaktion med hinan ion, rat eg sammenhængskraf t, int i det moderne bibliotek: atiudvikling. kultur-, videns- og demokr

KLUMMEN

r e k e t o i l b i b e n b å v i P

Jens Lauridsen Bibliotekschef i Tårnby Kommune jnl.hb.uk@taarnby.dk Perspektiv · 29


BEVARING AF digitale materialer

Kunsten at bevare den digitale nutid Dvd’er, tv-programmer og computerspil. De digitale materialer skal bevares for eftertiden på lige fod med bøger og tidsskrifter. Men hvordan bevarer man en cd-rom, så den kan bruges om 100 år? Tekst Majken S. Eliasen

D

- Det er vigtigt at have en politik for digital bevaring. Man bliver nødt til at være på forkant, fordi den teknologiske udvikling går så hurtigt, fortæller Ulla Bøgvad Kejser, bevaringsspecialist på Det Kongelige Bibliotek. Siden maj måned sidste år har hun været en del af arbejdsgruppen bag sitet, digitalbevaring.dk, der har til opgave at undersøge og formidle, hvordan man bedst bevarer digitale materialer for eftertiden. En større opgave

- Når man får en bog ind på et bibliotek, kan man sagtens registrere den, stille den på en hylde og ikke gøre noget ved den i 50 år. Men hvis du får et digitalt materiale ind, for eksempel en dvd, så kan du risikere, at du i løbet af kort tid ikke kan læse dvd’en mere. Måske fordi der er fejl på mediet, eller fordi du ikke har den afspiller, der kræves. Derfor er man nødt til at få alt digitalt materiale ind i et kredsløb for bevaring, lige så snart man modtager det, forklarer Ulla Bøgvad Kejser. Og den proces består groft sagt af tre trin – modtagelse, bevaring og tilgængelighed - der skal gennemgås i forbindelse med bevaring af de digitale medier. - Først skal man skal sikre sig, at modtagelsen er i orden, altså at man har fået de ting til

30 · Perspektiv · Oktober 2011

sit arkiv, som man havde regnet med. Det kan man kontrollere dels ved tekniske foranstaltninger, så man sikrer sig, at de bits, man får ind, er intakte alle sammen. Og dels rent logisk ved at man åbner dokumentet på en skærm og kontrollerer, at det rent faktisk har det forventede udseende, forklarer bevaringsspecialisten. - Dernæst skal man sikre, at man kan bevare materialet. Det deler man typisk op i bitbevaring og i logisk bevaring. Ved bitbevaring skal man sikre, at bitsene forbliver intakte over tid, og at der ikke opstår fejl i dem. Det gør man ved hjælp af nogle programmer, der tager et »fingeraftryk« af filen, så man kan sammenligne dem løbende over tid. Logisk bevaring skal sikre, at materialet kan gøres læsbart om 100 år, uddyber Ulla Bøgvad Kejser. Den rette strategi

Det mest indlysende er at forsøge sig med den museale strategi - det vil sige, at man simpelthen gemmer de medier, computere og afspillere, der oprindeligt har kunne afspille materialet. Men man risikerer hurtigt, at udstyret ikke virker, så derfor foreslår eksperten, at man bruger nogle mere raffinerede metoder. - Der er migrerings-strategien, hvor man overfører dataene til et nyt dataformat – for eksempel fra et filformat til et andet. Men nogle materialer, for eksempel computerspil, kan ikke migreres, der skal man bruge en strategi, der hedder emulering. Her simulerer man de systemer, spillet er opfundet til, på nogle nye maskiner. Den bevaringsstrategi, man vælger, afhænger af hvilket materiale, man skal bevare.


Det sidste af de tre trin, handler ikke om bevaring, men om brug. - Slutaktiviteten er at gøre materialerne tilgængelige igen for brugerne. De skal kunne finde frem til dem og bruge dem bedst muligt. Samtidig skal man sikre, at adgangen til materialerne sker i overensstemmelse med de gældende love, såsom Ophavsretsloven og Persondataloven. Det er en vigtig aktivitet i forbindelse med bevaring, at man kan gøre materialerne tilgængelige igen. En ny verden

Selvom digital bevaring er et helt nyt arbejdsområde i bibliotekssammenhænge, er der allerede sket meget på feltet. - Hver gang vi har et teknologispring, så får vi også nogle nye udfordringer med indsamling og bevaring. Nogle problemstillinger bliver løst, og nye opstår, fortæller Birgit Nordsmark Henriksen, der er afdelingsleder for Digital Bevaring. Som leder har hun været med, siden man begyndte at arbejde med problemstillingerne på Det Kongelige Bibliotek. Og hun er blevet positivt overrasket over, at bevaringsinstitutionerne i de forskellige lande går sammen om

De tre tommelfingerregler for bevaring: 1. B  evar altid mindst to kopier af alt materiale 2. Dokumentér altid, hvilke handlinger og processer, der foretages ved de arkiverede kopier. 3. Kontrollér, at de kopier, som kommer ind i arkivet, er uændrede, for eksempel ved at kontrollere checksum før og efter overførslen. (Checksum er et unikt tal – et digitalt »fingeraftryk« – som beregnes ved hjælp af et program)

at løfte opgaven med at finde de bedste løsninger til indsamling og bevaring af digitalt materiale. - Det forhold, at vores problemstillinger ligner hinanden meget, betyder, at der er et meget veludviklet samarbejde, hvor man typisk prøver at arbejde sammen om udvikling af open source software, fortæller hun. Den digitale verden har simpelthen nedbrudt landegrænserne. - Når man har løst et problem for en digital bog i Danmark, så har man automatisk også et løsningsforslag for en digital bog i Spanien. Derfor går udviklingen med at finde frem til de bedste strategier inden for digital bevaring også væsentligt hurtigere, end hvis hver enkelt institution i hvert enkelt land, som typisk har meget få ressourcer til området, skulle gøre arbejdet selv. Men selvom samarbejdet i høj grad er internationalt, har Danmark dog profileret sig som et af de steder, hvor man er langt fremme i arbejdsprocessen. - Vi er med i vigtige internationale projekter, og vi laver løsningsforslag, der vækker opmærksomhed, understreger Birgit Nordsmark Henriksen.

Mere værd Hos Sampension lægger vi vægt på den personlige rådgivning. For det er vigtigt, at din pensionsordning passer til din aktuelle livssituation. Vi mener, det gør pensionen mere værd. Læs mere på sampension.dk

10283_2.Ann_Perspektiv.indd 2

12/10/11 10.01

Oktober 2011 · Perspektiv · 31


gadgets

Thomas Vigild Fast skribent på gadgets-siderne i Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - Formand for Dansk Spilråd - Leder af Vallekilde Game Academy - Cand.mag i Musikvidenskab, Datalogi og Computerspil.

Tablet-krigen spidser til Motorola, HP, Samsung, Sony, HTC og Microsoft er kun et udpluk af de firmaer, der står på nakken af hinanden for at få en bid af markedet for tablet-computere. På toppen sidder Apple dog solidt med deres iPad 2, men konkurrenterne har gode alternative features. For eksempel lancerer Samsung »Galaxy Tab«, der også kan bruges som mobiltelefon samt »Galaxy Note«, hvor man kan skrive tekstbeskeder i fri hånd med medfølgende pen. Samme hybridtanker har Motorola i deres tablet/smartphone ATRIX, mens Sonys Androidbaserede Tablet S ser lovende ud med en startpris på 500 dollar (ca. 3000 kroner). Slutteligt har Microsoft sværget troskab til tablets, da deres kommende Windows 8 satser på at bygge bro mellem tablet og bærbare computere.

The Sims hitter på Facebook Livsstilsimulatoren »The Sims« er rykket på Facebook, og har på blot en måned rundet 40 millioner spillere verden over – et imponerende tal, når man tager i betragtning, at spillet har været ti år om at sælge 125 millioner fysiske kopier. »The Sims Social« er dog også i udgangspunktet gratis at spille, men hvis man tilkøber virtuel valuta i spillet, klarer man sig hurtigere til tops - en forretningsmodel, som mange Facebook-spil benytter sig af.

Månedens udenlandske link

32 · Perspektiv · Oktober 2011

Nordisk Spildag 2011 Lørdag d. 12. november er der Nordisk Spildag 2011, hvor alle nordiske biblioteker opfordres til at sætte fokus på brætspil, rollespil eller digitale spil. Læs mere, få inspiration til dagen og tilmeld dit bibliotek på www.nordicgameday.com


Fremtidens spil ligger i en sky

Her er årets bedste brætspil Hvilke brætspil skal under juletræet i år, og hvor finder man nye udfordrende spiloplevelser til enten familien eller biblioteket? Den danske kritikerpris inden for brætspil, »Guldbrikken«, har netop kåret årets vindere i fem forskellige kategorier. Vinderne blev børnespillet LEGO Heroica, familiespillet Mondo, voksenspillet 7 Wonders og gådespillet Troy – Extra Muros. Juryens Specialpris gik til drømmekort-spillet Dixit Odyssey, mens Guldbrikken for første gang uddelte juryens digitale specialpris, der gik til iPadudgaven af det succesrige brætspil Ticket to Ride. Læs mere på www.guldbrikken.dk

Forestil dig en fremtid, hvor spillene ikke længere snurrer på dvd-skive inden i din egen computer eller spillekonsol. En fremtid, hvor der kun findes en universel spilplatform, og en fremtid, hvor alt foregår via internettet, fordi video og lyd fra spillene streames direkte ind på den skærm, du sidder ved lige nu – og det uanset om det er fladskærmen i stuen, den bærbare computer på kontoret eller mobiltelefonen. Den fremtid er her nu, for i slutningen af september blev den amerikanske spiltjeneste OnLive lanceret officielt i Europa, og den udstikker nye veje for, hvordan vi fremover spiller og forbruger spil. Ideen bag OnLive bygger på cloud-gaming. Dette betyder, at alle dine spil bliver hentet ind fra internettet, og din »spillekonsol« findes nu kun online. Det eneste, der er med i pakken ved køb, er derfor en controller og en lille boks, der henter lyd- og billedsignalerne ned fra internettet. Fordelene ved dette er markante. Dels skal du ikke længere sværge troskab til én spilplatform som for eksempel Xbox 360 eller PlayStation 3, dels behøver du heller ikke længere frygte, om din spillecomputer er blevet for sløv til at afvikle de nyeste spil. Du skal bare have en nyere internetforbindelse, så bliver din egen teknik ligegyldig. At OnLive er ren cloudgaming giver samtidig helt nye indkøbsvaner. For det første kan du gratis prøve den første halve time af alle spil før leje eller køb, og for det andet kan du for lidt over 50 kroner om måneden abonnere på adgang til alle spil i OnLives arkiv. Og da det bliver løbende opdateret med nye storspil, så behøver du aldrig tænke over at købe nye spil igen. Hvor forjættende futuristisk OnLive end lyder, er der også ulemper. Mens OnLive har en imponerende liste af storspil i sin butik til at sikre sig fodfæste, så vil de tre store spil- og konsolproducenter i Microsoft, Nintendo og Sony naturligvis aldrig støtte OnLive, da tjenesten overflødiggør den fysiske konsol under fladskærmen i stuen. Derfor vil spiludvalget til OnLive være begrænset, men som koncept og teknologi er dette fremtidens spilbutik. Find OnLive på www.onlive.com

Oktober 2011 · Perspektiv · 33


Del Din Viden Prisen blev uddelt på Fagligt Landsmøde den 1. oktober. Vinderen modtog æren samt en check på 10.000 kroner! Prisen uddeles næste år på Bibliotekarforbundets generalforsamling.

W WW

DELDINVIDEN

Kan licenser markedsføres? VINDER

DEL DIN VIDEN PRISEN 2011

WWW.

DELDINVIDEN .DK

tekst Sara Svenstrup, Kommunikationskonsulent, Herning Bibliotekerne, 22. juli 2011

D

Det har været kernespørgsmålet i projekt »Licenser til masserne«, som netop er afsluttet. Vi svarer forsigtigt ja. Projektets model for markedsføring har vist sig at fungere, og vi kan dokumentere stigninger i benyttelsen af de udvalgte licenser på flere hundrede procent. Selvfølgelig skal man også overveje udgangspunktet - nemlig at benyttelsen af licenserne er meget lav. Derfor det forsigtige ja. Hvis jeg et øjeblik skal være gammel og sur

Det var ikke en opgave, der lå lige til højrebenet, da projektgruppen satte sig sammen for at tænke store markedsføringstanker. Det tog cirka fem minutter at konstatere, at vi kaldte licenserne for tre forskellige ting. Det er altid et godt udgangspunkt for en fælles markedsføringskampagne. Og efter 10 minutter konstaterede vi, at vi ikke havde de samme licenser. Og lige før pr-materialet gik i trykken, lærte vi på den hårde måde, at vi ikke kontrollerer licenserne – og at de derfor kan ændre navn og udseende lige pludselig. Dertil kommer, at mange licenser er engelsksprogede. Og så holdt vi op med at kigge på begrænsningerne – og gik i stedet i gang med at udforske mulighederne.

34 · Perspektiv · Oktober 2011

What’s new?

Projektets grundtanke er, at licenser ikke skal markedsføres som et samlet hele. Vi markedsfører jo heller ikke bogbestanden ved at sige: »Kom ned og lån vores mange bøger.« Her snakker vi om genrer, emner og forfattere.  Derfor har udgangspunktet været at arbejde med udvalgte licenser. For hver licens har vi bestemt målgruppe og oplagte brugssituationer. Det er blevet til fem kampagner, der er opbygget ud fra en fælles model, der består af tre dele: 1) Intern kompetenceudvikling, 2) Markedsføring på biblioteket og 3) Markedsføring ude i byen. Den interne kompetenceudvikling har bestået af små sekvenser på ca. en times varighed, hvor alle med publikumsbetjening fik en introduktion til de udvalgte licenser og løste små søgeopgaver. Selvom vi i udgangspunktet havde fem forskellige kampagner, var der en række samlende elementer: Et fælles slogan: »Viden til tiden«, at der i alle kampagner indgik en trykfølsom skærm i formidlingen på biblioteket, samt at alle licenser var repræsenteret med et banner på de respektive bibliotekers hjemmesider. De øvrige kampagneelementer blev tilrettelagt i forhold til målgruppens karakteristika og behov. Leg til den travle børnefamilie

PR-kampagne for danske-dyr.dk Børnefamilien er karakteriseret ved at være travl, it-vant og have interesse for dyr (i hvert fald besøger de oftere end andre dyreparker, zoo og cirkus). Danske-dyr.dk er let at bruge og har bl.a. forslag til aktiviteter, man kan lave sammen som familie i naturen.


Læs mere om Del Din Viden på perspektiv.bf.dk

Gruppen er svær at nå gennem traditionel markedsføring, derfor markedsfører vi gennem netværk. Vi har lavet en adventure-pakke med poster til et orienteringsløb, quizhæfte og konkurrence. Med andre ord redskaber til at planlægge en sjov dag i naturen. Adventure-pakken er omdelt til spejderledere, SFO’er, naturvejledere med flere. En fordel ved at markedsføre gennem netværk er, at vi har fået gode ambassadører i vores samarbejdspartnere. Humor til de studerende

PR-kampagne for Faktalink, Student Resources in Context og Global Issues in Context Digitale indfødte, engelskkyndige og oftest i sidste øjeblik. Sådan kan de studerende kort karakteriseres. Samtidig har de ofte brug for hjælp til at finde relevante kilder. Brugssituationen er opgaveskrivning, og vi har markedsført gennem uddannelsesinstitutionerne. Vi henvendte os til gymnasielærerne med en folder, der blev distribueret direkte i deres dueslag. Formålet var at få dem til at huske licenserne og anbefale dem til eleverne. Samtidig oprettede vi en sms-service, eleverne kunne tilmelde sig: Så fik de en påmindelse om relevante licenser op til opgaveskrivning. Endelig gav vi kollegaerne i udlånet en hovedrolle. Mange elever er usikre i forhold til informationssøgning – og ikke altid så glade for at spørge bibliotekaren. Vi ville have dem til at henvende sig til bibliotekaren – og opleve en god vejledning samt blive mere selvhjulpne til næste gang. Dette budskab formidlede vi på en humoristisk måde med plakater med teksten: »For sent ude med litteratur til opgaven? Få en tudekiks hos bibliotekaren.« Ved bibliotekaren fik de faktisk en tudekiks i form af en blanket, hvor bibliotekaren bagpå kunne notere relevante licenser og søgeord. Mange kollegaer oplevede, at det var rart at have noget fysisk at udlevere. Æstetik til de kunstinteresserede

PR-kampagne for Grove Art En medarbejder på et museum, jeg kontaktede i forbindelse med projektet sammenfattede målgruppen af kunstinteresserede på følgende måde: Kvinder + 50, højtuddannede, børnene er flyttet hjemmefra – og så har de manden med på slæb. Det er altså en gruppe, som har tid til at kaste sig over interesser og oplevelser. Behovet for at tjekke fakta i Grove Art opstår typisk i forbindelse med et besøg på museum, galleri eller foredrag. Pr-materialet skulle kunne passe i en sådan sammenhæng og gerne være så attraktivt, at man tager det med hjem

Del Din Viden er dit faglige forum for videndeling med kolleger og fagfæller.

og hænger det op. Derfor blev pr-materialet et postkort med kort tekst og en kunstnerisk forside. Engelsk til New Comers

PR-kampagne for Library Press Display Gruppen af New Comers består af arbejdsmigranter og uddannelsessøgende, der er i Danmark i en periode. Deres forestilling om biblioteket tager udgangspunkt i det biblioteksvæsen, de kender fra deres hjemland. Vi havde tæt kontakt til en række netværk, der har direkte kontakt til denne målgruppe – og deres råd var: Skriv på engelsk, start fra bunden: Hvordan bliver jeg låner, og hold det simpelt. Brugssituationen er, at man gerne vil følge med i nyheder fra sit hjemland - det har også været kampagnens primære salgsargument. Pr-materialet har været en simpelt engelsk-sproget flyer. Samarbejdspartnere har været borgerservice, sprogskoler og netværk som International Community. Flere netværk har også informeret om Library Press Display via deres nyhedsbreve. Gode tips til den litteraturinteresserede

Pr-kampagne for Forfatterweb og Literature Resource Center Gruppen af litteraturinteresserede er meget bred, men overordnet kan man sige, at der er flere kvinder end mænd, og at sandsynligheden for at man læser skønlitteratur stiger med alder og uddannelsesniveau. Behovet for at gå bag om litteraturen vil typisk opstå i forbindelse med læsekreds, forfatterarrangement, hos boghandleren eller på biblioteket. Kampagnen er lanceret som tre gode online kilder for den litteraturinteresserede og pr-materialet har været en lille pixibog. Erfaringer og et par afsluttende tanker om markedsføring af licenser

Kan licenser markedsføres til masserne? I hvert fald ikke alle sammen. Nogle licenser egner sig bedst som arbejdsredskab for bibliotekarerne. En pointe er, at vi projektet har udvalgt dem, vi mente, der havde størst publikumspotentiale ud fra kriterier som brugervenlighed, emne, lækkert layout og fjernadgang. Vi kan dokumentere høje stigninger for stort set alle udvalgte licenser, men brugen var i udgangspunktet lav. Man kan forestille sig, at en vedvarende reklameindsats vil give pote og bringe brugen op på et rimeligt niveau. Vi tror på idéen med at fokusere på få udvalgte licenser og tænke dem i kontekst: Hvor kan behovet for dem opstå, hvem kan have behov og ikke mindst hvornår? For eksempel er det oplagt at markedsføre Forfatterweb op til BogForum på lige

Oktober 2011 · Perspektiv · 35


W WW

resumeer fra del din viden

DELDINVIDEN

fod med bøgerne. I projektet har vi også rykket de trykfølsomme skærme ud på hylderne, hvor bøgerne om samme emne står. Vi har gode erfaringer med den trebenede model for markedsføring: Internt, på biblioteket og eksternt. Den interne kompetenceudvikling er meget væsentlig. Det bedste markedsføring er alt andet lige den personlige anbefaling fra bibliotekar til bruger i udlånet. Pr-materialerne fungerede godt i formidlingen. Mange oplever, at det var rart at kunne give brugeren »noget med hjem«. Desuden skabte de fysiske pr-materialer en synlighed både på biblioteket og på eksterne lokationer, som licenser ellers ikke har. Der er ingen tvivl om, at det har været et stort arbejde at etablere eksterne samarbejdsrelationer. Der er heller ingen tvivl om, at samarbejdspartnerne har været vigtige i forhold til at få budskabet ud. Vi har oplevet stor imødekommenhed hos vore samarbejdspartnere – nej’erne kan tælles på en hånd. Nogle samarbejdspartnere har stillet materialerne frem, mens andre er gået aktivt ind i formidlingen, for eksempel ved at sende nyheder ud via nyhedsbrev eller bruge pr-materialerne i deres arbejde. Samtidig er der skabt gode relationer, som også kan bruges i anden sammenhæng. I øjeblikket arbejdes på »Licenser til masserne 2.0.« Dette arbejde er forankret ved Gentofte Bibliotekerne. Her gøres pr-materialerne fra »Licenser til masserne« til skabeloner, der er gratis tilgængelig for alle landets folkebiblioteker, og der tilføjes nye digitale pr-materialer. Der er store fordele i at få markedsføring af licenser op på nationalt plan, men det kræver nogle fælles beslutninger, dels om hvad vi kalder de kære licenser, e-ressourcer, søgebaser, netmedier… og dels omkring en form for basispakke af licenser, som alle landets biblioteker har. Det er mere end svært at holde markedsføring, især online, inden for kommunegrænsen. »Licenser til masserne« er gennemført i et samarbejde mellem Gentofte Bibliotekerne, Aarhus Kommunes Biblioteker og Herning Bibliotekerne. Projektet er støttet af Styrelsen for Bibliotek og Medier.

WWW.

DELDINVIDEN .DK

36 · Perspektiv · Oktober 2011

Af Erik Nicolaisen Høy Bibliotekar ved Københavns Hovedbibliotek 29. september 2011

Af Lars Svane Bachelorstuderende IVA (KBH) 21. september 2011

Største danske e-bogssamling?

Musikformidlende bibliotekar på evig jagt i magasinet

Med linkhenvisninger til over 3.000 digitaliserede bøger fra perioden 1670-1870 har Københavns Biblioteker nu Danmarks måske største »e-bogs-bibliotek«.

Kommentar til Søren Søndbergs indlæg om musikbiblioteker: »Tilbage til musikken del 2 - et par tanker og idéer om musikformidling.«

Af Anne Dalsgaard, Birgitte Holt Nielsen og Kirsten Dyhrberg Grønne Anne Dalsgaard, Boligsocial medarbejder i Kulturhus Herredsvang, Birgitte Holt Nielsen, Børneoperaproducent ved Den Jyske Opera og Kirsten Dyhrberg Grønne, Børnebibliotekskonsulent i Lokalbibliotekerne 27. september 2011

Af Pernille Schaltz Specialkonsulent Statsbiblioteket 9. september 2011

Inspiration til samarbejde Tre onsdage i april 2011 kom 37 børnehavebørn fra Aarhus Vest til Kulturhus Herredsvang for at høre opera og fortællinger. Aarhus Vest er bl.a. kendetegnet ved mange familier med lav indkomst og mange borgere med rødder i andre lande. Dette er historien om et unikt og succesfuldt samarbejde mellem Hasle Bibliotek, Den boligsociale indsats, Dagtilbuddet Herredsvang og Den Jyske Opera. Artiklen lægger vægt på at fortælle om forløbet og fremhæve de mange forskellige aspekter, der fik projektet til at blive en succes for alle parter. Her skal fremhæves at både børn, pædagoger og forældre mødte talstærkt op, hvilket ikke altid er en selvfølge i dette lokalområde. Forhåbentlig fortsætter disse familier med at komme i Kulturhuset og betragte stedet som deres.

Den danske kulturarv - hvad mon det er for noget? Og hvad mon der skal til for at give hr. og fru. Danmark adgang til den? Hvad er kulturarven for en størrelse, hvad skal den koste, og hvordan får vi den viderebragt til Hr. og Fru Danmark?

Af Sofie Fredborg Bibliotekar ved Koldingbibliotekerne 9. september 2011 Stor interesse for kulturgrupper i Kolding Den 1. september holdt vi på Kolding Bibliotek for første gang en opstartsaften for kulturgrupper. Ideen var at lave noget tilsvarende en læsekreds, for folk som manglede noget at gå til, som f.eks. koncerter, kunstudstillinger, biografen eller til andre kulturarrangementer. Der dukkede ca. 50 interesserede op og flere ringede og ville gerne være med, selvom de ikke kunne komme på selve aftenen. Så alt i alt viste det et stort behov på et område, hvor biblioteket sagtens kan være formidler, uden at det kræver de store ressourcer.


redaktørens spalte

Gratis landsmøde med bits and bytes

Henrik Hermann · hermann@bf.dk

»Det mest udfordrende for mit arbejde er, at de digitalt indfødte unge er blevet mere utålmodige, fordi de har vænnet sig til Google, men generelt oplever jeg meget få probleDa iof omnias aut hil Det imodis re destemquam ipsande commolorem mer den forbindelse. handler også om at være villigaut til enimusda at møde dem der, hvor de er«. lam autsiger utemqua aciam sequis remporio conse secabor mag- til Sådan en af teniati de overipiciam 400 deltagere i Bibliotekarforbundets faglige ficil landsmøde estiasp erspiciam adi ant liam porehent. osnias i dette nummer af Perspektiv. Her lab kanid duutlæse om landsmødet med digitalisering i Ciae inimmen atis ipsa Otatem eumerklærede ulpa que formål voluptatiam, tes højsædet, ogsådoluptatur? om meget andet, forendus det erdolo bladets at se fremad. estiasp erspiciamartiklen adi antom, liamatlab ut skal porehent. Læs for eksempel du id selv tage ansvar for din læring. Behøver du for Ciae inim atis doluptatur? Otatem endus dolo ulpa eksempel tage enipsa masteruddannelse? Men uanset hvad,eum er det enque godvoluptatiam, ide at arbejde testibe ruptionet etur, essi dolorem fugiae as til: et res mosame il med begrebet employability, som kan et oversættes din utaquis markedsværdi og nihil muligheder idelignate quiam nus. for at få et nyt, spændende job. Ota Fagligt niment Landsmøde autatenist quasperume seque dolorrum alibusam ipsam quis og/eller Både og efteruddannelse handler om penge –il dine penge exces erepelibus ducimus aut imillanisint doluptatia prepelitiate reicto andres. Det er klart,aute at man som medarbejder haraut en forventning om at få efteruddanquaspe velliam, quia quia nosVisse at. Ovidit ped labo. Rum facepernam quam nelse betalt af arbejdsgiveren. steder er ullat efteruddannelse sikret via overenskomstest, corrum accaepero quassequod quae por atis eium nam lacepudi invent en, men for offentligt ansatte er det ofte opnosa ad bakke. eumquaspis utmed, Ciae at inim atis ipsa doluptatur? erspiciam adimedlemant Hvad menteidjeg Fagligt Landsmøde ogsåOtatm handlerestiasp om penge? Jo, 400 liam id ut porehent.Otahar niment autatenist quasperume alibu- på mer aflab Bibliotekarforbundet den første weekend i oktoberseque haft etdolorrum herligt ophold sam il ipsam quis exces erepelibus auteved ducimus aut imillanisint aut doluptatia det udmærkede firestjernede First Hotel Sjællandsbroen på Amager. Men Fagligt prepelitiateerreicto quaspe velliam, quia quia nos at. andre medlemmer af forbunLandsmøde jo medfinansieret af de adskillige tusinde Ovidit labo.Det Rum facepernam est, corrum accaepero det, somped ikkeullat deltog. er nemlig gratisquam for medlemmerne at deltage. quassequod Måske en særlig quaefor nosa por atis Men eiumi nam lacepudi invent eumquaspis idsmå, ut Ciae inimmåske atis ipsa form solidaritet. knappe krise-tider, hvor pengene er er det på sin doluptatur? Otatem endus eum ulpafor que voluptatiam, testibe etur, plads at overveje en form for dolo egenbetaling Fagligt Landsmøde? Omruptionet ikke andet, så en essi dolorem et quasperume alibusam il ipsam ruptionet symbolsk egenbetaling fremforseque et heltdolorrum gratis arrangement med alttibe betalt. Mange andre etur, essi dolorem et fugiae as et res utaquis mosame nihil il idelignate quiam steder er der egenbetaling. Eksempelvis skal medlemmer af Dansk Journalistforbund nus.dolorrum il ipsam . fagfestival med en overnatning. Her er der også betale over 1500alibusam kroner for to dages åbent for ikke-medlemmer, som dog må betale helt op til 5.000 kroner hver. Det gør mange. Og med en venteliste på over 100 til dette års faglige landsmøde, hvor programmet var stærkt og alt og alle klappede, så kan det måske overvejes at opkræve en skilling for deltagelse på Fagligt Landsmøde, selv om det bestemt ikke er sikkert, at (offentlige) arbejdsgivere vil betale. Måske er det rimeligt med egenbetaling næste gang, Bibliotekarforbundet holder Fagligt Landsmøde?

37


DEBAT

Afvikling må erstattes med visioner om udvikling! Når KUBIS’ universitetsbibliotekar, Michael Cotta-Schønberg, i interviewet i Perspektiv nummer 7 udtrykker bekymring over »om bibliotekerne fuldstændig mister kontakten til forskerne, når de små institutbiblioteker lukker«, så forstår jeg godt hans bekymring. Langt de fleste institutbiblioteker indenfor de våde fagområder er nedlagt, og de tørre fag er også i gang med at nedlægge flere af deres institutbiblioteker. Hvad er der sket på Københavns Universitets Biblioteker efter fusionen i 2007 og oprettelsen af KUBIS? Når institutbibliotekerne lukker, så er det på grund af Københavns Universitets besparelser. KUBIS opsluger så vidt muligt materialerne, og ansatte der ikke har valgt at søge ny græsgange eller gå på pension, bliver overflyttet til KUBIS, som Kongelig Bibliotek (KB) eller Københavns Universitet (KU) ansatte på Det Kongelige Bibliotek. Fakultetsbibliotekerne er ikke i daglig kollegial kontakt med forskere og undervisere, og alene det gør, at institutbibliotekernes tilgang er anderledes end fakultetsbibliotekernes i forhold til servicering af forskning og undervisning. Hvilken betydning har det for fakultetsbibliotekerne, når en faglig biblioteksforpost fjernes? Hvad er det netop bibliotekets nære faglighed repræsenterer og tilfører undervisning og forskning? Hvad bør der som minimum være tilbage for at sikre biblioteksfaglig støtte til undervisningen og forskningen? Ingen i KUBIS-ledelsen har villet blande sig i fakulteternes beslutning om nedlæggelse af bibliotekerne i de faglige nærmiljøer. Årsagen er blandt andet, at KUBIS ledelsesmæssigt er en kompleks konstellation. KUBISbibliotekerne består som tidligere nævnt af KB-ansatte og KU-ansatte (KU-ansatte med biblioteksledelse og KU-ansatte med institutledelse). Men tilbage står man med visheden om, at hvis afvikling skal erstattes

38 · Perspektiv · Oktober 2011

med udvikling, så skal KUBIS-ledelsen proaktivt ud og repræsentere og synliggøre bibliotekernes faglighed. Der skal være visioner for fremtiden. En tydelig og visionær biblioteksfaglighed på universiteterne er en klar styrkelse af både undervisningen og forskningen. Ressourcerne skal udnyttes optimalt, og forskere og studerende skal betjenes, så de understøttes bedst muligt og hermed kan få deres mål inden for forskning og uddannelse opfyldt. Det skal være tydeligt for alle, og ikke mindst i disse fusions- og nedskæringstider, at bibliotekerne oplever en stor efterspørgsel efter god biblioteksfaglig vejledning, herunder også personlig vejledning i forbindelse med alle materialeressourcer, ikke mindst e-ressourcer, udvikling af forskellige læringsmiljøer, undervisningsformer og forskerservice.

fakultetsbibliotekaren på Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek. Institutbibliotekets personale deltager i arbejdet med at klarlægge hvordan afviklingen skal finde sted, og arbejder for at der opretholdes en pensumsamling/håndbogssamling med bibliotekarbetjening i forbindelse med studiepladserne på CSS. Det Humanistiske Fakultetsbibliotek har også haft ændringer, men her har man fastholdt institutbibliotekerne i de faglige miljøer.

Faktuelle oplysninger om institutbibliotekerne på Københavns Universitet:

Decentralisering og demokrati

Fakta om de våde institutbiblioteker: Panum Biblioteket er nedlagt og genopstået som Panum Studiecenter. Datalogisk Bibliotek og Geo Biblioteket er nedlagt. Botanisk Central Bibliotek er i gang med at overføre det meste af sit materiale til Det Natur- og Sundhedsfaglige Fakultetsbibliotek. Biblioteket er lukket for udlån, men der er læsesal, som er bemandet to gange om ugen af en bibliotekar. Matematisk Bibliotek, Institut for Idræt og Niels Bohr Instituttet har fortsat biblioteker med bibliotekarer ansat. Fakta om de tørre institutbiblioteker: Samfundsvidenskab har meldt ud, at de nedlægger alle deres institutbiblioteker pr. 1. januar 2012. Instituttets ansatte bliver overflyttet til Det Samfundsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, men alle er fortsat KUansatte med fakultetsdirektøren som øverste personaleleder. Den daglige biblioteksfaglige ledelse varetages af

Af Jette Fugl, Hovedbestyrelsesmedlem i Bibliotekarforbundet. Ansat i KUBIS på LIFE fakultetet, KU

Bibliotekernes rolle belyst ved to friske eksempler fra Skive

Det er en af Skive Biblioteks visioner at »styrke og fremme den demokratiske proces.« Demokratiet er ikke nogen selvfølge. Set ud over jordkloden er demokratiet helt fraværende mange steder. Andre steder er det under pres. Skive Bibliotek har på det allerseneste gennemført to aktiviteter som udtryk for decentralisering og demokrati: • B  revstemmeafgivning i bogbusserne • Gennemførelse af et vælgermøde På forslag fra en byrådspolitiker besluttede Skive Byråd for nogle måneder siden, at der skulle tilbydes brevstemmeafgivning i bogbusserne. Forinden havde både biblioteket og Indenrigsministeriet sagt god for dette. Baggrunden for ideen var blandt andet, at der i Skive Kommune blev nedlagt fem valgsteder. Til gengæld


kom der så næsten 60 nye til, nemlig samtlige bogbusholdepladser i Skive Kommune. Efter alt at dømme er der nok hermed tilvejebragt den mest decentrale brevafstemning i Danmark. Op til folketingsvalget blev der i alt afgivet 107 brevstemmer i de to bogbusser. Dette er godt fem procent af samtlige afgivne brevstemmer i Skive Kommune. Langt over, hvad nogen af os havde forventet. Den 12. september arrangerede Skive Bibliotek et vælgermøde på biblioteket. Alle ni kandidater opstillet i Skivekredsen medvirkede. Vi var godt 100 mennesker forsamlet den aften. Det meste af vælgermødet formede sig efter caféprincippet, hvor de fremmødte kunne vandre rundt og tale med de enkelte kandidater. Der var stort engagement og megen spørgeog diskussionslyst. Både kandidater og vælgere roste aftenens forløb. Igen: Det var en aften på biblioteket langt over det forventede. Den 21. september 2011 Med venlig hilsen Esben Møller Christensen stadsbibliotekar, Skive Bibliotek

Kommentarer til nyheden »Bekymring over for få BibZoom-brugere« bragt på perspektiv.bf.dk den 11. oktober

Jeg bruger kun BibZoom på jobbet Et andet problem jeg ser for Bibzoom er de download tjenester der er kommet fra telefonselskaberne i de sidste par år bl.a. TDC Play og Telenors WIMP. Disse tjenester koster ikke særligt meget om måneden for selskabernes kunder og giver adgang til den nyeste musik på lovlig vis. Jeg er selv bruger af WIMP og bruger den rigtigt meget. Bibzoom bruger jeg kun når jeg f.eks. skal holde kursus i anvendelsen af tjenesten, som f.eks. i morgen hvor vi holder kursus i Bibzoom, Netlydbog og eBøger på Kerteminde Bibliotek. :-) Det er noget makværk Det er og bliver noget makværk - det kan alverdens fremstød og pr-kampagner ikke ændre på... BibZoom er for dyrt Ikast-Brande Bibliotek har også afstået fra at abonnere på Bibzoom i 2011 - og kommer næppe heller med i 2012. Selv om man kunne diskutere om en årlig udgift på 1,65 kr. pr. indbygger er dyrt for adgang til al den musik, så er det svært at finde pengene i budgettet, når hvert eneste år byder på nye nedskæringer. Hvor mange brugere der er »nok« kan man selvfølgelig også have forskellige holdninger til - men der er jo ikke nogen af vore tjenester der rammer alle brugeres behov. Men det er i hvert fald suverænt den enkelt-besparelse,

som vi har fået flest låner-reaktioner på hos os, så en del brugere har der været, som har savnet tjenesten. Hvor mange brugere er der mon egentlig på »Palles Gavebod«?? :-) World kunne blive en succes Guldborgsund-bibliotekerne er med - ingen tvivl om det - men når konkurrenterne er så meget bedre, har vi ikke en chance. Kun nichen »world«, som rummer meget andet end musik, tror jeg kan blive en succes. Søgefunktionen er svær for brugerne Jeg er som bruger af BibZoom blevet gjort opmærksom på denne artikel og skal i den forbindelse knytte følgende kommentar til BibZoom og dens anvendelse som almindelig forbruger af klassisk musik. Det undre mig ikke at Bibzoom har så få brugere idet der til trods for at der en masse musik er utroligt svært at se nogen som helst struktur på f. eks. søgefunktionen. Prøv bare at led på »Nacht und Traüme« af Schubert. Såfremt man skal have glæde af søgefunktionen skal den opdeles meget mere systematisk for eksempel på komponist/ genre (opera, orkestermusik, kammermusik, mv.)/ opus nr./ navn / kunstnere /o.s.v., således at der bliver flere indgange til at hitte frem til den musik man ønsker. I øvrigt kan jeg ikke forstå at som den første side man kommer til efter at have trykket sig frem til »klassisk« er en side med ligegyldige indspilninger af populære klassiske numre og ikke en oversigt, hvor man kan vælge systematisk. Der findes masser eksempler på søgefunktioner og strukturer fra andre hjemmesider, som er udformet med stor brugervenlighed. Det ville være ærgerligt hvis BibZoom forsvandt med den begrundelse, at der er så få aktive brugere, når nu problemet er en ringe brugervenlighed. For mig at se er problemet selvforskyldt. Med venlig hilsen Martin Hvingtoft, 11. oktober 2011

INFORMATIONSARKITEKTUR Dette videreuddannelsesforløb er for dig, der arbejder med opbygning og vedligehold af hjemmesider på dit bibliotek eller i en anden videnstung organisation. Du vil opnå dybtgående indsigt og praktiske færdigheder inden for Content management, Vidensorganisering og Informationsøkologi. Forløbet varer et semester og kan indgå i en ”Master i it” eller læses selvstændigt. Studiestart:

10. februar 2012

Ansøgningsfrist:

1. december 2011

Yderligere information:

www.master-it-vest.dk

Ansøgning og optagelse:

AAU Efter- og Videreuddannelse, 9940 9420 eller evu@aau.dk

Informationsmøde:

3. november 2011, kl. 15.30 – 18.15 på NORDkRAFT, Aalborg

Tilmelding:

www.master-it-vest.dk

Oktober 2011 · Perspektiv · 39


Tekst Sabrine Mønsted

Tre spørgsmål til

?

Overenskomstforhandlinger igen i 2013

Matthias Eiriksson Hvad kommer den nye regering til at betyde for fagbevægelsen? Jeg håber på, at den nye regering vil være mindre negativt indstillet overfor fagbevægelsen som helhed. Den tidligere regering sænkede for eksempel fradraget på fagforeningskontingentet, så det flugtede med de gule fagforeningers kontingenter. Det var et direkte angreb på fagbevægelsen. Mit håb er også, at den nye regering er klar over, at akademikere også har varme hænder, selv om retorikken under valgkampen måske indikerede, at politikerne ikke helt var bevidste om det. Men det er positivt, at de vil inddrage fagbevægelsen i trepartsforhandlinger i diskussionerne om, hvordan samfundet skal indrettes og udvikle sig. Jeg håber også, politikerne fremover vil behandle ledige bedre, blandt andet i forhold til dagpengereglerne. Hvad kan en ny kulturpolitik betyde for bibliotekarerne? Man kan først og fremmest håbe på, at Uffe Elbæk reelt interesserer sig for kultur og biblioteker, men budgetterne bliver jo lagt i kommunerne, så i den forstand spiller det ikke den store trille, hvem der er kulturminister. Det er stadig lokalt, at kulturområdet skal prioriteres. Hvad håber du, der kommer til at ske? At den nye regering får sat gang i hjulene, så arbejdsløsheden falder, og der kommer flere penge i kommunekasserne, så det kan smitte af på kulturbudgetterne. Og at den nye regering har større fokus på bibliotekernes betydning for integration og læring i videnssamfundet og betydningen generelt af videns- og kulturinstitutioner.

Få dagpengekort på smartphone AAK, Akademikernes Arbejdsløshedskasse, har som den første a-kasse fået produceret en applikation til smartphone, der gør det muligt at udfylde sit dagpengekort over mobiltelefonen.

I 2011 indgik Bibliotekarforbundet under Akademikernes Centralorganisation (AC) ekstraordinært en toårig overenskomst. Det betyder, at organisationerne skal til forhandlingsbordet igen i 2013. Ifølge forhandlingschef i Bibliotekarforbundet, Bruno Pedersen, må man forvente, at den økonomiske situation er som ved overenskomstforhandlingerne i 2011, hvor man lavede en toårig overenskomst i håbet om, at den økonomiske situation ville ændre sig. - Det ved vi nu, at den ikke gjorde, siger han. Bruno Pedersen mener ikke, man kan forvente, at der bliver afsat ret mange midler til næste overenskomst. Bibliotekarforbundet har et specielt problem i forhold til tjenestemændenes aftaler. Her er knasterne blandt andet, at tjenestemændene ikke oplever samme lønstigning som de overenskomstansatte.

BF’s hovedbestyrelse Perspektiv bringer i hvert nummer udvalgte noter fra hovedbestyrelsens møder. Se hele referatet fra mødet på www.bf.dk

Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33 Tlf. P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk

40 · Perspektiv · Oktober 2011

Næstformand: Søren Kløjgaard Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30 Tlf. P: 21 71 31 08 E-mail: skl@aarhus.dk

Anita Dürkop Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00 Tlf. P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk

Jette Fugl Det biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, KU Tlf. A: 36 30 81 28 E-mail: jettefugl2@gmail.com

Line Frølich Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 42 00 E-mail: lfrl@sonderborg.dk

Marie Ulletved Holmgaard Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com


- En overdreven loyalitet får folk til at glemme sig selv, sagde Anita Dürkop. Hvis du som medarbejder hele tiden har fokus på organisationens ve og vel, kan du overse din egen faglige og personlige udvikling. Denne pointe kom Anita Dürkop med under hovedbestyrelsens diskussion af, hvordan Bibliotekarforbundet kan styrke medlemmernes personlige kompetencer. Forbundet vil arbejde videre med medlemstilbud, der også har fokus på personlig udvikling.

Studenterforum nedlagt Hovedbestyrelsen har valgt at nedlægge Studenterforum. Begrundelsen er, at indsatsen over for de studerende ikke skal være afhængig af, om der på et givent tidspunkt er aktive studerende eller ej. Kontakten og tilbuddene til de studerende skal i stedet formidles direkte gennem Bibliotekarforbundets sekretariat. Hovedbestyrelsen vil også gøre fagforeningens tilbud til de studerende og dimittenderne mere tydelige og blive bedre til at klæde de studerende på til at møde en desværre stigende dimittendledighed. For eksempel skal de gøres opmærksomme på, at de kan få faglig rådgivning i forbindelse med deres studiejob omkring løn, arbejdstid og sygefravær.

Husk, at der er TR landsmøde den 25. april 2012

Bibliotekarforbundet på Facebook Nu kan du også finde Bibliotekarforbundet på Facebook. Siden skal give medlemmerne mulighed for at dele erfaringer og give et hurtigt overblik over relevante nyheder og arrangementer i Bibliotekarforbundet. Siden blev lanceret kort før Fagligt Landsmøde i starten af oktober og indeholder blandt andet link til landsmødets oplægsholdere og videoklip fra weekenden. Hovedbestyrelsen håber også at kunne bruge Facebook til at kommunikere direkte til de studerende på IVA. Find siden på www.facebook.com/bibliotekarforbundet

Kim Jesper Josefsen Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kimjosefsen@gmail.com

Tine Jørgensen IBM Danmark Tlf. P: 51 92 00 37 E-mail: tinejoergensen.db@gmail.com

Matthias Engberg Eiriksson Det Informationsvidenskabelige Akademi Tlf. P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com

HB NOTER

Bibliotekets udvikling ikke lig bibliotekarens

Ønskeliste til ny regering Akademikernes Central Organisation (AC), som Bibliotekarforbundet er medlem af, har flere ønsker til den nytiltrådte regering som blandt andet: • E  n beskæftigelsesreform med en ny regional/statslig forankring. • E  n styrkelse af A-kasserne, så de overtager opgaverne i det første halve år af ledighedsperioden. • G  enoptjening af retten til dagpenge tilbagerulles til 26 uger og bedre kompensationsgrad. • M  ere efter- og videreuddannelse. • Virksomhederne skal tage større socialt ansvar. • Revalidering skal anvendes mere aktivt. • I ndsats for bedre arbejdsmiljø. Desuden har AC meldt ud, at organisationen ønsker at bevare den nuværende toårige dagpengeperiode, og at AC er klar over, at medlemsorganisationerne kan blive nødt til at levere både på løn og arbejdstid for at bevare konkurrenceevnen. Den udmelding blev også diskuteret af hovedbestyrelsen. Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost forudser, at en del af dimittenderne fra IVA kan komme til at falde for dagpengeperiodens toårsgrænse. Søren Kløjgaard mener ikke, at en toårig dagpengeperiode er en god idé og foreslår, at Bibliotekarforbundet går imod AC’s udmelding. Han mener, AC gerne vil tage ansvar, men mangler svar på, hvad AC vil kræve i stedet. Tine Jørgensen foreslog, at hovedbestyrelsen indhenter talmateriale på, hvad en kortere dagpengeperiode reelt betyder for medlemmerne. Jette Fugl tilsluttede sig, at alle parter må være medansvarlige i en økonomisk svær tid, men understregede, at det er en hårfin balance. Det bør for eksempel ikke kun være cheferne, der får en lønstigning. Hun mener også, der skal være bedre løsninger for seniorer, hvis efterlønnen ikke længere eksisterer.

Pia Olsson Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter Tlf. A: 35 86 02 20 Tlf. P: 35 43 64 65 E-mail: piaolsson1@gmail.com

Camilla Sejerøe Kvaglund bibliotek Tlf. A: 76 16 20 31 Tlf. P: 23 34 95 39 E-mail: casej@esbjergkommune.dk

Rasmus Bahnsen Studenterobservatør Tlf. 30 22 87 12 E-mail: rasmusbahnsen@hotmail.com

41


JOB OG KARRIERE

Bibliotekarforbundet Lindevangs Allé 2 T: 38382233 E: bf@bf.dk www.bf.dk Ekspedition: mandag-fredag kl. 9-15

Bruno Pedersen Forhandlingschef T: 38 38 06 10 bp@bf.dk

Helle Fridberg Konsulent T: 38 38 06 12 hf@bf.dk

Karin V. Madsen Chefjurist T: 38 38 06 16 kvm@bf.dk

Lone Rosendal Specialkonsulent T: 38 38 06 15 lr@bf.dk

Susanne H. Thomsen Konsulent T: 38 38 06 11 sht@bf.dk

Ulla Thorborg Konsulent T: 38 38 06 17 ult@bf.dk

Sofie Plenge Karriere- og udviklingskonsulent T: 38 38 06 42 sp@bf.dk

Hvad indebærer det at være funktionær? De fleste privatansatte med mere end otte timer om ugen vil være omfattet af funktionærloven, og oftest vil der i kontrakten være en henvisning til funktionærloven. Men hvilke rettigheder giver funktionærloven egentlig? Nedenfor beskrives de væsentligste rettigheder i funktionærloven. Løn under sygdom: Sygdom er »lovligt forfald« efter lovens § 5, og det betyder, at den ansatte har ret til fuld løn under sygdom. Den ansatte skal overholde arbejdspladsens retningslinjer for sygemelding samt eventuelle krav om dokumentation/lægeerklæring. Opsigelsesvarsler: Efter lovens § 2 kan den ansatte opsige sin stilling med en måneds varsel til udgangen af en måned. Opsigelsesvarslet fra arbejdsgivers side er én til seks måneder afhængig af, hvor længe medarbejderen har været ansat. Hvis der er aftalt prøvetid, vil opsigelsesvarslet kunne være kortere inden for de første tre måneder af ansættelsen. 120-sygedages reglen: Lovens § 5 stk. 2 giver mulighed for at aftale et forkortet opsigelsesvarsel (en måned til en måneds udgang), hvis medarbejderen har været syg i 120 dage indenfor et år. På det offentlige arbejdsmarked har parterne valgt ikke at bruge denne 120-dages regel, men muligheden eksisterer stadig på det private arbejdsmarked. Jobsøgning i opsigelsesperioden: Uanset om en medarbejder er blevet sagt op eller selv har sagt op, giver funktionærlovens § 16 ret til den nødvendige frihed med løn til at søge nyt arbejde i opsigelsesperioden. Dette gælder også i en tidsbegrænset stilling, da man jo så sidder i en »opsagt stilling«. Der skal dog ved planlægningen af jobsøgningen tages »tilbørligt hensyn« til virksomheden. Halv løn under barsel: Funktionærlovens § 7 giver moderen ret til halv løn fra fire uger før forventet fødsel til 14 uger efter fødslen. Der er ingen ret til løn under orlov til faderen. Der er tale om væsentligt ringere vilkår, end hvad der gælder på det offentlige område, men på

42 · Perspektiv · Oktober 2011

PRIVAT ANSATTE

en stor del af det private arbejdsmarked er der aftalt væsentligt bedre vilkår end funktionærlovens. Men er der ikke bedre vilkår aftalt i kontrakten, eventuel overenskomst eller personalepolitikken, er det funktionærlovens regler, der gælder. Konkurrence- og kundeklausuler: Funktionærloven indeholder i § 18 og § 18a nogle rammer for pålæggelse af konkurrence- og kundeklausuler. Men på trods af de opstillede betingelser, der ikke kan fraviges i ugunstig retning, bør det altid forsøges at undgå sådanne erhvervsbegrænsende klausuler i kontrakten. Søg i så fald nærmere vejledning i Bibliotekarforbundet. Hverv i fritiden: Funktionærlovens § 15 slår fast, at en funktionær – uden samtykke fra arbejdsgiveren – kan påtage sig hverv uden for tjenesten, hvis hvervet kan varetages uden ulempe for virksomheden. Egentlig bibeskæftigelse, altså arbejde af erhvervsmæssig karakter, falder ikke ind under denne bestemmelse, og det er da også almindeligt, at der i kontrakter står, at bibeskæftigelse kræver samtykke fra arbejdsgiveren. Ret til bistand fra sin organisation: Funktionærlovens § 10 giver ansatte funktionærer ret til at organisere sig og give oplysninger om egne løn- og arbejdsvilkår til deres organisation. Organisation kan også kræve forhandling med virksomheden om løn- og arbejdsvilkår. Det er med hjemmel i funktionærloven, at Bibliotekarforbundet kan indgå i en forhandling med en privat arbejdsgiver, for eksempel i forbindelse med vilkårsændringer og afskedigelse. Funktionærloven og offentlig ansættelse: Bortset fra kunde og konkurrenceklausuler, 120-dages-regel og løn under barsel gælder funktionærloven også, hvor AC-overenskomsten finder anvendelse. Karin Madsen


Jeg er tjenestemandsansat i en kommune og planlægger at gå på pension om fire måneder. Hvem skal jeg kontakte for at få min pension udbetalt?

får helt automatisk udbetalt deres tjenestemandspension, når de fratræder for ! Tjenestemænd at gå på pension. Når en tjenestemand begærer sin afsked (tre måneders varsel til en måneds udgang) og begrunder opsigelsen med pension, er det arbejdsgivers opgave at sørge for at sætte tjenestemandspensionen til udbetaling. Langt de fleste tjenestemænd vil også yderligere have en mindre supplerende pension. Her skal man selv kontakte Finansbanken med henblik på at aftale udbetaling af pensionen, se nærmere på www.finansbanken.dk. Overenskomstansatte skal også selv sørge for at kontakte deres pensionsselskab (Sampension), når de agter at gå på pension, og helst en måned før, da der ofte kan være nogle pensionsmæssige forhold, der skal afklares. Helle Fridberg

?

MEDLEMMERNE SPØRGER

?

VIDSTE DU…

at du har en hotline til dine pensionsspørgsmål? Sampension har oprettet en hotline kun for bibliotekarer, hvor medarbejdere, der er specialiseret i bibliotekarernes pensionsordning, besvarer spørgsmål. Det skyldes blandt andet, at bibliotekarernes ordning på nogle områder adskiller sig fra andre kunders i Sampension. For eksempel kan flertallet af bibliotekarer få invalidepension ved 50 procent mistet erhvervsevne, hvor andre kundegrupper i Sampension skal op på to tredjedele mistet erhvervsevne. Hotline: 77 55 65 00. Mandag til torsdag 8.30-16.00 og fredag 8.30-15.00 Direkte mail: sampension-bf@sampension.dk Helle Fridberg

Flere penge til pension? Med OK-11 bliver det en ret for ansatte i kommuner og regioner pr. 1.1.2012 at indbetale mere til sin pension end 17,5 procent af lønnen. Fra 1.1.2012 stiger pensionsprocenten i regionerne til 17,66 procent. Det er den ansatte, der kan anmode arbejdsgiver om at få en større indbetaling til sin pensionsordning ved samtidig at få lønnen reduceret. Den ansatte skal skriftligt oplyse om størrelsen, enten i form af et kronebeløb eller en procent af den pensionsgivende løn. For at lette mulig administration af frivillige pensionsindbetalinger kan ansættelsesmyndigheden fastsætte procedurer for disse; for eksempel tidspunkt for fremsættelse af anmodning og ændring af indbetaling med videre. Allerede nu har flere kommuner udmeldt procedurer herfor. Bestemmelsen bliver indarbejdet i AC-overenskomsten, som forventes snart at udkomme. For tjenestemænd vil bestemmelsen vedrøre den del af lønnen, hvor der indbetales til en supplerende pensionsordning og blive indarbejdet i rammeaftale om supplerende pension, som ligeledes forventes snart at blive udsendt fra KTO. Aftalerne vil ligge på www.bf.dk – din ansættelse – pension. Lone Rosendal

Oktober 2011 · Perspektiv · 43


Arbejdsmiljø

Trivslen ligger i detaljen Ud med luftige floskler som: prioriter jeres tid bedre, stol på hinanden og snak mere sammen. Hvis trivslen skranter, har vi brug for konkrete bud på, hvordan vi ændrer adfærd, siger konsulent indenfor ledelse og arbejdsglæde, Martin Erichsen. Tekst Sabrine Mønsted

V

»Vi skal have skabt mere begejstring. Lad os holde en workshop og opfriske vores grundværdier«. Sådan kan det typisk lyde, hvis en leder kan mærke, at noget halter på arbejdspladsen. - Mange ledere er bange for at grave de reelle problemer op og se på dem. I stedet forsøger de at være positive og se fremad, men det bider sig selv i halen, siger konsulent og foredragsholder Martin Erichsen. Hvert år holder han cirka 200 foredrag og workshops for ledere og medarbejdere om samarbejde, trivsel og arbejdsglæde. - Hvis ledelsen vil skabe forandring, kan den holde nok så mange workshops og teambuilding-kurser. Medarbejderne ændrer eller gør kun noget, hvis de forstå hvorfor. Og de kan ikke forholde sig til overordnede budskaber og løsninger a la: »Du skal bare prioritere din arbejdstid« eller »Vi skal blive bedre til at kommunikere med hinanden her i afdelingen.« Budskaberne og løsningerne skal være helt konkrete, især hvis det brænder på, og der er tegn på mistrivsel, siger Martin Erichsen. Et eksempel på, at ledere og medarbejdere går fejl af hinanden, kunne være en medarbejder eller et team, der kommer til chefen og siger: »Vi har for mange opgaver og mangler ressourcer til at kunne løse dem.«

44 · Perspektiv · Oktober 2011

For at vise lederskab og være lydhør fjerner chefen enten nogle af opgaverne eller tilfører flere ressourcer, for eksempel i form af ekstra hænder i afdelingen. Men efter tre måneder kommer medarbejderne med den samme sang – de har for mange opgaver. Ifølge Martin Erichsen handler det nemlig ofte ikke om antallet af opgaver, men derimod om manglende anvisninger til, hvordan man som medarbejder skal udføre opgaverne. - Du kan jo snildt bruge samme tid på én opgave som på seks. Det handler om kvalitet. Vi har sjældent for mange opgaver, men vi er for dårlige til at prioritere dem. Det bunder i vores faglige stolthed, for de fleste vil helst løse opgaverne til et tolvtal. Fundamentalt set mangler mange medarbejdere værktøjer til at prioritere deres arbejde. Så faren for at give medarbejderne stress lurer, hvis du som leder ikke gør det klart, hvad du forventer, og hvad der er det vigtigste, siger Martin Erichsen, der har hørt mange ledere overrasket sige: »Gud, kan de ikke selv prioritere?«.


Fem tegn på mistrivsel

Ifølge Martin Erichsen er der fem tegn på mistrivsel på en arbejdsplads. Han betegner dem som en »trappe«, fordi det ene trin ofte fører til det næste. Et oplagt sted at fornemme stemningen på en arbejdsplads er i mødelokalet. Noget af det første, der sker, er at der bliver stille. Ingen tør melde sin personlige holdning ud af frygt for, hvad de andre tænker og af frygt for at vise svaghed. - Det er fundamentalt i alle grupper, at vi skal føle os trygge nok til også at vise svaghed – for ingen kan det hele alene. Det er også der, folk knækker af stress, fordi de ikke føler, at der er rum til at bede om hjælp, og sige: »Jeg kan ikke mere«. Det andet trin er frygten for konflikt og konfrontationer, hvor man ikke tør tage en lidenskabelig diskussion, eller sige: »Det er jeg uenig i«. - Man kan fejlagtigt tro, at et team eller en afdeling, der ser ud til at køre smooth er enig

om det hele, men det er bestemt ikke givet. Det kan være, uenighederne bare ikke kommer op til overfladen, og det er ikke sundt i længden, siger Martin Erichsen. Et tredje tegn på mistrivsel er ligegyldighed og manglende commitment. At man ikke byder ind og i stedet trækker på skulderne og siger: »Nå, er det det, vi gør« og »Nå, er det det, vi aftalte«. Lidenskaben er væk, og med den forsvinder også ejerskabet, der er det fjerde trin. - Folk stopper med at holde hinanden op på det, de har aftalt. Ingen tager ansvar og siger: »Det gør vi ikke godt nok« eller »Vi skal forbedre os der og der.« Det femte tegn på mistrivsel er forvirring. Man glemmer, hvad der er det vigtigste, og mister evnen til at prioritere. - Vi mister fokus, og går det rigtigt galt, ender førsteprioriteten med at blive selve det at komme hjem fra arbejde. Men det er muligt at vende dårlig trivsel til god. Det handler først og fremmest om at

Martin Erichsen peger på en række af de faresignaler, du skal holde øje med, hvis du er bekymret for trivslen på din arbejdsplads.

Oktober 2011 · Perspektiv · 45


Arbejdsmiljø

På vej mod god trivsel

D

1) 2) 3) 4) 5)

Skab tryghed – turde vise svaghed Drop frygten for konflikt – turde tage en lidenskabelig diskussion Skab commitment – man brænder kun for en sag, man tror på Skab ejerskab – så man holder hinanden op på aftaler Find førsteprioriteten – kunne prioritere sine opgaver

have en leder, der tør se problemerne i øjnene, og som også kan få medarbejderne til at erkende, at der er problemer og derefter fastslå, hvad de reelle problemer er. Tingene kan nemlig opleves forskelligt fra medarbejder til medarbejder. På en arbejdsplads med mobning vil en trivselsundersøgelse ofte vise, at nogle er meget glade for deres job, mens andre føler sig mobbet. Og fejlagtigt kan ledelsen tænke, at der nok bare er nogle, der er sarte, fordi flertallet synes, det går godt. De små ting tæller

Ifølge Martin Erichsen er det ofte små ting, der er med til at skabe god eller dårlig trivsel på en arbejdsplads. Faktisk ligger trivslen i detaljen, mener han. - Undersøgelser af de mest vellykkede fusioner mellem virksomheder viser, at det i den grad handler om de små ting. Er der en kaffekop til mig? Har jeg en computer, der virker? Har jeg fået mit password og min nøgle? En god leder ved, at detaljen er vigtig, siger han. Han understreger, at en god leder heller ikke lader medarbejderne blive overrasket over

Martin Erichsen 46 · Perspektiv · Oktober 2011

beslutninger, men at transparens er vigtigt for at få medarbejderne til at forstå nye tiltag og forandringer. Derimod kalder han det en kliché, at alder skulle have betydning for, hvor forandringsparat man er. - Det har ofte ingen betydning. De fleste af os reagerer følelsesmæssigt på forandringer afhængigt af, hvor vi er i vores liv. Er vi tæt på pensionen, er vi for nyligt blevet skilt, gift eller har købt hus. Mange ældre omfavner faktisk teknologien. Og intellektuelt er de færreste imod udvikling. Men ledere skal acceptere, at folk ikke kan kapere udvikling i samme tempo. Det skal ikke ske diktatorisk, understreger Martin Erichsen. Undersøgelser viser, at det er i orden at presse på og vise retningen, men at medarbejderne skal have rum til at takle forandringer i deres eget tempo. - I sidste ende er det jo medarbejdernes personlige begejstring og engagement, der er afgørende i det sekund, de møder en bruger, kollega eller kunde, fastslår Martin Erichsen.

Martin Erichsen har igennem ti år arbejdet med trivsel, ledelse, forandringer, arbejdsglæde og samarbejde på offentlige og private arbejdspladser og holder cirka 200 foredrag om året. Kontakt: www.MartinErichsen.dk.


NYT JOB

tekst sabrine mønsted foto lars horn

Vi må ikke blive et levende museum Navn: Hans Jørgensen Stilling: Teamleder for it og publikum på Brønderslev Bibliotek fra 1. september 2011. Karriereforløb: Uddannet bibliotekar DB i 1986 og cand.scient. bibl. i 1994. Herefter ansat på Danmarks Sygeplejehøjskole. I 2004 leder af Them Bibliotek. I 2007 udviklingschef på Silkeborg Bibliotekerne. Alder: 51 år Hvorfor søgte du jobbet som teamleder? Min kone og jeg ønskede at flytte til Nordjylland, hvor vi tidligere har boet. Her er pragtfuld natur og en god mentalitet. Så det var mere af personlige grunde end på grund af indholdet i jobbet. Men stillingen passer på min profil og det, jeg tidligere har arbejdet med. Hvad er dine opgaver? Jeg har fokus på it. Som leder af It og Publikum skal jeg fremme benyttelsen af it på biblioteket, både i forhold til det, vi tilbyder publikum, og i forhold til vores interne processer. For eksempel skal vi have automatiseret vores indkøb og fakturering, så vores it-systemer spiller sammen med leverandørernes og kommunens. På den måde ved leverandørerne, hvordan de skal klargøre materialet, når vi bestiller det. De kan sørge for chip og labels på materialet, så det er klar til at sætte på hylden, når vi får det. Samtidig skal betalingen ske automatisk via kommunens økonomisystem. Det vil spare os for meget dobbelt- og manuelt arbejde, så vi i stedet kan bruge tid og kræfter på brugerne.

Vi skal også udvikle vores måde at kommunikere med brugerne på gennem de sociale medier. Det er generelt ikke noget, bibliotekerne er så gode til. Vi skal være, hvor brugerne er, og de er på de sociale medier. Vi skal også hele tiden udvikle det digitale indhold. Kulturforbruget bliver mere og mere digitalt. Musik og film er på nettet, og der bliver solgt flere og flere lydbøger og e-bøger. Vi skal følge med, så vi ikke bliver et levende museum. Et tredje område, jeg skal arbejde med, er udviklingen af de åbne biblioteker. Indtil nu har vi låst op for brugerne, men der skal også være formidling, når bibliotekarerne ikke er der. Hvad betyder variationen i dine opgaver, der spænder fra ledelse til udlånsvagter, for dig? Det er utrolig dejligt. Det giver energi og overblik og forståelse for sammenhænge. Det er vigtigt at have kontakten til brugerne for at udvikle tilbud til dem, men også for at være en god leder. Når jeg har vagter med kollegerne, oplever jeg selv, hvilke problemer der kan være, og får input til, hvordan vi kan udvikle på det. Da jeg var ansat i Them og Silkeborg og havde udlånsvagter i vores nyoprettede selvbetjeningsfilialer, kunne jeg for eksempel snakke med brugerne om, hvordan det fungerede, og hvordan vi kunne videreudvikle tilbuddet.

Sygeplejehøjskole i Aarhus arbejdede jeg meget med it og lavede hjemmesider, databaser og fjernundervisning, så på det felt er jeg selvlært. I 1992 læste du videre til cand. scient. bibl. efter fire år som Bibliotekar DB, hvorfor? Jeg ville forbedre mine muligheder på arbejdsmarkedet. Det var en tid, hvor det var svært at få fast job. Og det var umagen værd at tage de to sidste år. Jeg fik en dybere og bedre forståelse af biblioteks- og informationsarbejde, og vil råde flere til at gøre det. Har det klædt dig på til at være, hvor du er i dag? Ja, det tror jeg. Jeg har en teoretisk forståelse af biblioteket som en organisation og har et bedre grundlag for at træffe beslutninger. Men det var først, da jeg kom ud fra den akademiske uddannelse, at jeg kunne se værdien af den. Det er, når man møder praksis, at man kan se, hvad man kan bruge teorien til.

Hvilke forudsætninger havde du for at søge jobbet? Erfaring og uddannelse. Jeg har især ledererfaring fra Silkeborg Bibliotekerne. På Danmarks Oktober 2011 · Perspektiv · 47


NYE STILLINGER STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as St. Kongensgade 72 · 1264 København K tlf: 70271155 · fax: 70 27 11 56 email: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncerne: Nr. 10: Udgivelsesdato 24.11 Bestillingsfrist 28.10 kl. 12 Materialefrist 10.11 kl. 12 Nr. 11: Udgivelsesdato 15.12 Bestillingsfrist 17.11 kl. 12 Materialefrist 01.12 kl. 12

Ledig stilling i Hjørring Kommune

Børnebibliotekar Ved Hjørring Bibliotekerne er en stilling som bibliotekar på 30 timer ugentlig ledig pr. 1. december 2011 eller snarest derefter. Det primære arbejdsområde er børnebiblioteksarbejde. Ansøgninger skal være modtaget senest mandag 14. november 2011 kl. 12. Yderligere oplysninger om stillingen kan ses på Hjørring Bibliotekernes hjemmeside: www.hjbib.dk

RÅD OG ANBEFALINGER VED ANSØGNING Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis du har spørgsmål.

Du kan læse mere om Hjørring Kommunes organisation på vores hjemmeside www.hjoerring.dk.

Personnyt

Bibliotekar til Hørning Bibliotek

Berit Elisabeth Alving, bibliotekar D.B og masterstuderende på IVA, tidligere TietgenSkolen Hhx og HG i Odense, er pr. 1. november ansat som bibliotekar på Syddansk Universitetsbibliotek, Videncentret, Odense Universitetshospital.

Skanderborg Kommunes Biblioteker søger pr. 1. januar 2012 en bibliotekar DB, 37 timer ugentligt, som interesserer sig for netværk og partnerskaber.

Hans Jørgensen, tidligere udviklingschef på Silkeborg Bibliotekerne, er pr. 1. september ansat som teamleder for it og publikum på Brønderslev Bibliotek.

Du skal være ansvarlig for børnebiblioteksarbejdet og børneafdelingen på Hørning Bibliotek. Ansøgningsfrist: fredag den 11. november, kl. 12.00. Ansættelsessamtaler: mandag den 21. november. Yderligere oplysninger på vores hjemmeside: www.bibliotek.skanderborg.dk

48 · Perspektiv · Oktober 2011


Leder af Hovedbibliotekets voksenområde og lokalbiblioteket i Høje Gladsaxe Genopslag for at udvide ansøgerfeltet Har du lyst til at blive leder for nogle medarbejdere, der arbejder selvstændigt, er fyldt med idéer, initiativ og gå-på-mod, som har fokus på udviklingen af biblioteket og dets kerneydelser, og har du visioner for udvikling af bibliotekernes betjening af voksne, så er denne stilling sikkert noget for dig. Som leder af voksenområdet vil du ikke blot få direkte indflydelse på udviklingen af bibliotekets tilbud for voksne, men som en del af bibliotekets samlede ledelse også få indflydelse på udviklingen generelt. Der er et politisk ønske i Gladsaxe Kommune om at inddrage frivillige i at skabe levende og anderledes biblioteksmiljøer, f.eks. at åbne biblioteket som mødested for borgerinitiativer. Du vil være med til at konkretisere og udmønte dette ønske. Du vil få ansvaret for • daglig ledelse af voksenområdet på Hovedbiblioteket og lokalbiblioteket i Høje Gladsaxe, herunder vagtplanlægning samt prioritering af personaleressourcer og arbejdsopgaver • løbende materialevalg inden for voksenområdet for hele biblioteket • faglig udvikling af området i samarbejde med bibliotekets øvrige ledelse • kompetenceudvikling i samarbejde med udviklingschef og formidlingschef. Du vil blive en del af bibliotekets samlede ledelse, der består af den øverste ledelse (bibliotekschef, formidlingschef, administrationschef, udviklingschef ) og faglige ledere for de øvrige publikumsområder samt for IT-området. Du vil få reference til formidlingschefen.

Kvalifikationer • Du er uddannet cand.scient.bibl./bibliotekar DB • Du har ledelseserfaring eller taget relevant efterudannelse med henblik på varetagelse af lederopgaven. Vi forventer, at du • kan lede et personale - ud fra mål og strategier • kan træffe beslutninger • kan omsætte idéer til konkret handling • tør gå utraditionelle veje og træde ukendte stier • er åben og kan samarbejde bredt såvel på biblioteket som med andre aktører i lokalsamfundet. Vi tilbyder • en arbejdsplads, hvor der er rig mulighed for indflydelse og selvstændige initiativer og et godt kollegialt miljø. Flere oplysninger kan fås hos bibliotekschef Charlotte Plenge, tlf. 39 57 63 01, mail bkdcpl@gladsaxe.dk eller udviklingschef Esben Fjord, tlf. 39 57 63 06, mail esbenf@gladsaxe.dk. Løn- og ansættelsesvilkår Vi har brug for dig fra den 1. januar eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer ugentligt. Løn efter gældende overenskomst. Der må påregnes aftenvagter og vagt hver 4. weekend – i vinterhalvåret hver 4. lørdag/søndag. Ansøgningen mærkes ”Ansøgning” og sendes med relevant dokumentation til: bibliotekjob@gladsaxe.dk Ansøgningfrist: Fredag den 11. november kl. 12.00. Samtaler vil finde sted i uge 47 og 48.

Gladsaxe Kommune har ca. 62.000 indbyggere og ca. 8.000 ansatte på mere end 200 forskellige arbejdspladser. Omkring halvdelen af kommunens medarbejdere er beskæftiget med at passe eller undervise børn eller med at yde pleje og omsorg til ældre medborgere. Gladsaxe Kommune – en levende arbejdsplads med mange muligheder. Læs mere på gladsaxe.dk

Oktober 2011 · Perspektiv · 49


BIBLIOTEKS LEDER

University College Syddanmark søger en leder til biblioteket. Du får ansvar for et udviklingsorienteret uddannelsesbibliotek med 19 medarbejdere, der arbejder tæt og dynamisk sammen med uddannelserne i UC Syddanmark. Nye platforme for viden, formidling og undervisningsformer prioriteres i takt med den teknologiske udvikling. Vi arbejder projektorienteret på tværs af geografi og faggrænser, og vi arbejder løbende på at være en del af studiemiljøet på de fem campusser. Vi tilbyder et job med mange udviklingsmuligheder og søger derfor en visionær biblioteksleder med engagement og drivkraft. UC Syddanmark Biblioteket består af fem afdelinger fordelt på uddannelsesstederne i Esbjerg, Haderslev, Kolding, Aabenraa og Sønderborg. Dit hovedarbejdssted bliver Esbjerg.

Barselsvikar til børnebibliotek Brænder du for børn, bibliotek og børnekultur? Biblioteket Sønderborg søger en kreativ og initiativrig børnebibliotekar som barselsvikar fra 05.12.11 til og med 30.09.12, med evt. mulighed for forlængelse. Barselsvikariatet er på 37 timer. Læs om biblioteket og se hele stillingsopslaget på www.biblioteket.sonderborg.dk. Ansøgningsfrist mandag den 7. november 2011 kl. 8.

Se det fulde opslag på ucsyd.dk/stillinger. Frist: 15. november. UC Syddanmark udbyder 13 professionsbacheloruddannelser, hvoraf de fire største er uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver. Vores afdeling for Udvikling og forskning udbyder videreuddannelse, primært inden for sundhed, pædagogik og ledelse, og driver 10 videncentre. Vi har ca. 700 medarbejdere og 5.500 studerende.

Statsgruppen afholder internatmøde 9.-10.marts 2012 På Sixtus i Middelfart

Kreativitet og nytænkning i dit arbejdsliv Med fokus på samarbejdsformer og kommunikation Vi arbejder sammen med mange forskellige faggrupper og udvikler nye partnerskaber og samarbejdsrelationer på kryds og tværs, i og udenfor vores arbejdspladser. Derfor har vi sammensat et program hvor vi både via teoretiske oplæg og via praktiske eksempler og øvelser bliver skarpere på at præge udviklingen i eget regi og sammen med andre. Vi skal inspirere hinanden til at tænke ud af boksen. Innovationskonsulent Mette Ullersted m.fl. vil hjælpe os i gang med processen. Tilmelding i Kalenderen på www.bf.dk senest den 10. januar 2012

50 · Perspektiv · Oktober 2011


november 2011

Ny arkitektur Nyt design Nyt logo Danmarks førende bibliotekssystem - nu og i fremtiden!

Axiell Scandinavia A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com

2.11. + 9.11. Sådan effektiviserer du din jobsøgning. 2-dages workshop med den nyeste viden inden for jobsøgning samt værktøjer til at implementere den i din egen søgning. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Forbundet Kommunikation og Sprog og Bibliotekarforbundet.

15.11. Introduktion til Bogsæsonen 2011. Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

9.11. Introduktion til Bogsæsonen 2011. Sted: Quality Hotel Høje Taastrup. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

17.11. Introduktion til Bogsæsonen 2011. Sted: Quality Hotel Park Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

10.11. Introduktion til Bogsæsonen 2011. Sted: Clarion Hotel Copenhagen, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

21.-22.11. TR-uddannelse Modul D. Sted: ByggeCentrum, Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

16.11. Introduktion til Bogsæsonen 2011. Sted: Turbinehallen, Aarhus. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

28.11. Roadshow: På arbejde som underviser. En workshop for dig, der underviser, hvor du får gode råd til at blive bedre. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 30.11. Roadshow: På arbejde som underviser. En workshop for dig, der underviser, hvor du får gode råd til at blive bedre. Sted: Aalborg Bibliotekerne, Hovedbiblioteket. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

AKTIVITETSKALENDER 2011

I aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi. Find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrangementer i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på »Bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.

23.11. Roadshow: På arbejde som underviser. En workshop for dig, der underviser, hvor du får gode råd til at blive bedre. Sted: Odense Centralbibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

Nu kan du også finde os på:

www.facebook.com/bibliotekarforbundet BibliotekarforbundetPaaFacebookAnnoncePerspektiv.indd 1

16-09-2011 16:06:31

Oktober 2011 · Perspektiv · 51


Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33

Få mere for pengene og bestil bøger hos SAXO

Nr. 9 · 2011

• Op til 38% rabat på nyheder • Levering 1-5 hverdage • Indkøb uden binding • Fuld returret • SKI-godkendt

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv

Magasinpost MMP ID-nr. 42385

159,96 Jo Nesbø

Genfærd

DIN PRIS

Eks. moms

Jan Guillou

9. bind i spændingsserien om politimanden Harry Hole. Udkommer 10. oktober.

Tema: Livslang læring

DIN PRIS

Brobyggerne

159,96 Eks. moms

Ny, historisk romanserie fra Jan Guillou.

George R. R. Martin

Kampen om tronen

Endelig: Dansk oversættelse af første bind i den populære serie A Song of Ice and Fire.

DIN PRIS

DIN PRIS

199,96

159,96

Eks. moms

Eks. moms

lgschef Kontakt sastensen Niels Chri ation på for inform o.com niels@sax

Alyson Noël

De udødelige 6: For evigt

6. bind i serien De udødelige om Ever og Damen.

www.saxo.com

Bøger på nettet

Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder minimum til d. 30. november 2011. Alle bestillinger tillægges 29,95 kroner i forsendelse i Danmark. Ved køb over 500 kr. er leveringen gratis.

Bibliotek aR f o rb u n d e t s Fagm ag a sin OKTOBER 2011

Læring er dit eget ansvar

09 9 ting du bør vide om din online profil Trivsel handler også om de små ting Digitalt Fagligt Landsmøde

Perspektiv9/2011  

Fagbladet for informationsspecialister og kulturformidlere.

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you