Page 1

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33

Tlf. 86 80 30 99 • info@dantek.dk • www.dantek.dk

Tema: digital formidling

Library Solutions

f o rb u n d e t s Fagm ag a sin MA J

2012

Nr. 5 · 2012

You dream We design United we advance

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv

Magasinpost MMP ID-nr. 42385

Bibliotek aR

05

tema Få greb om

den digitale formidling

Skal studerende arbejde gratis? | Fremtidsforsker om anarconomy | De sociale computerspil


6.750,ekskl. moms

Varenr: 6740 Varenr: 6741

Bedre exponering af blade og tidsskrifter kan vi ikke forestille os. Turbino er et helt nyt exponeringstårn med høj opmærksomhedsværdi. Findes i hvid eller sort med delere i gennemsigtig akryl og med smart tommelfingergreb. Plads til 32 tidsskrifter som er nemme at komme til. Jorden drejer hurtigere og hurtigere. Turbino følger med.

Danmarks førende bibliotekssystem - nu og i fremtiden!

Axiell Scandinavia A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com

Webshop: www.eurobib.com Tel: +45 7678 2611 mail: bci@bci.dk Part of Lammhults Design Group

Maj 2012 · Perspektiv · 51


Det at 200 mennesker, der elsker at strikke eller køre Volvo Amazon fra 1960’erne, finder hinanden på nettet, erstatter ikke det at mødes. Tværtimod. Det skaber et behov, som biblioteket skal være klar til at dække. Martin Sønderlev Christensen, partner i firmaet Socialsquare

TEMA side 14


Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 · Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15 Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 37 · Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 · Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del din Viden: Laura Kjestrup Nielsen · Mail: lkn@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72 1264 København K Tlf: 70 27 11 55 · fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius

14

tema Digital formidling

Bibliotekarerne skal få viden og kultur ud, hvor brugerne er, ved at blande sig på sociale medier og debatfora. Og så skal de være klar til at gøre biblioteket til mødested for virtuelle netværk, der vil se hinanden i den virkelige verden.

Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet. Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer. Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk Forsiden: Perspektiv sætter fokus på den digitale formidling, og fotograf Jakob Boserup har ladet kulturen danse på tasterne.

24 Gadgets Thomas Vigild præsenterer de nyeste gadgets.


INDHOLD

i øvrigt HB-noter 38 Job og karriere 40 Nyt Job 46 Nye stillinger 47 Kalender 50

32

06

Aktuelt interview: Biblioteket skal ud til brugerne Jeppe Bjerregaard Jessen er projektleder på Køge Bibliotekernes projekt BIB TO GO – e-bøger på farten. Pilotprojektet var et virtuelt bibliotek sat op på et læskur på Borup Station, men planerne rækker meget længere.

Tendenser fra Philadelphia Rolf Hapel, forvaltningschef for Borgerservice og Biblioteker i Aarhus, skriver fra en amerikansk bibliotekskonference.

05

Ny undergrund af spiludviklere Mød de danske spiludviklere, der eksperimenterer med sociale computerspil.

08

Formandens leder

10

Overblik fra nettet

21

Anarconomy – fremtidens økonomi

29 Biblioteket er også for de ordblinde Ordblinde kan godt blive flittige biblioteksbrugere, men det kræver en indsats. 35 Tip fra bib Artikel fra Del Din Viden 36

Resumeer fra Del Din Viden

42

Erfaring koster gratis arbejde

Mange studerende vælger at arbejde gratis for at skaffe sig erfaring til CV’et. Men er det en god ide?

26

Maj 2012 · Perspektiv · 5


Jeppe Bjerregaard Jessen er projektleder på BIB TO GO. Han er cand. mag. og bibliotekar ved Køge Bibliotekerne.

BIB TO GO – e-bøger på farten Pilotprojektet på Borup Station kørte fra februar til marts 2012, hvor Køge Bibliotekerne satte et virtuelt bibliotek op. Pendlerne kunne scanne en QR-kode og låne en e-bog på deres smartphone eller tablet. Et pilotprojekt der nu breder sig.


Aktuelt interview

Tekst Sabrine Mønsted Foto Jakob Boserup

Biblioteket skal ud til brugerne Køge Bibliotekerne vil gøre de digitale ressourcer tilgængelige, hvor brugerne er. Målet er virtuelle biblioteker på stationer, på standen, på torvet, hos lægen, i børnehaver og på skoler, fortæller projektleder Jeppe Bjerregaard Jessen.

H

Hvordan opstod ideen til BIB TO GO? - På Køge Bibliotekerne ønsker vi at formidle de digitale ressourcer, hvor brugerne er, og nå målgrupper, der normalt ikke kommer på biblioteket. Vi ville lave en digital service, som folk kunne bruge her og nu, i stedet for en flyer med en hjemmesideadresse, der lander i bunden af tasken. Inspirationen kom fra Sydkorea, hvor supermarkedskæden Tesco satte et virtuelt supermarked op på metrostationerne. Pendlerne kunne scanne en QR-kode, så varerne blev lagt i en virtuel indkøbskurv og efterfølgende bragt hjem til deres hoveddør. Sidegevinsten ved det tiltag er, at Tesco også har fået flere kunder i de fysiske butikker, fordi det virtuelle tilbud fungerer som aktiv markedsføring. Hvorfor er der brug for et virtuelt bibliotek på en mindre togstation som Borup? - I Køge Kommune er der en del pendlere, der venter på perronen og bruger tid i toget. De fleste af dem har en tablet eller en smartphone, og med en QR-kode kan vi give dem adgang til bibliotekets e-bøger, der hvor de er. Målet er at bringe biblioteket og bøgerne ud til brugerne. Hvad gjorde I for at få gang i projektet? - Vi kontaktede eReolen, Publizon og DSB, og alle kunne se, at det var en god ide. Vi fik råderet over et læskur på Borup Station med seks glasflader, hvor den ene side vendte mod byen og den anden mod toget. Vi valgte at vise forsiderne af bøgerne på hylder, der ligner dem, som brugerne visuelt kender fra iTunes eller fra deres e-reader. Hvordan er det for jer som personale at formidle uden selv at være til stede? - Formidlingen af det virtuelle bibliotek kræver ikke så mange ressourcer, når det først står der. Men det skal gennemtænkes, før man sætter det op. Vi arbejder ud fra en strategi med fire

vigtige punkter. For det første er der målgruppen - hvem vil vi formidle til? Dernæst placeringen – hvor og hvornår skal biblioteket sættes op? - og er det sommer eller vinter? Det tredje punkt er indholdet, som bliver valgt ud fra kriterierne kvalitet, aktualitet og alsidighed. Til sidst er formen også vigtig. Det visuelle udtryk skal kunne måle sig med alt det andet, brugerne møder i den kommercielle verden. Hvilken respons har I fået på BIB TO GO? BIB TO GO er en del af en kampagne for udlån af e-bøger, og vi har løbende måttet hæve loftet for antallet af digitale udlån. Hvor stor en andel, det virtuelle bibliotek præcist står bag, er svært at sige, men vi har fået flere brugere på biblioteket og flere, som direkte har sagt, at de kom, fordi de havde set os på stationen. Politikerne er positivt stemt over for projektet, fordi de kan se, at vi når ud til mange mennesker og markedsfører biblioteket på en ny måde – væk fra fordommene om støvede bøger. Fremover vil vi også systematisk bruge statistik for at få kendskab til brugernes adfærd og interesser. Vi kan allerede nu se, at det virtuelle bibliotek blev brugt på alle tider af døgnet, og at ældre klassikere som Dostojevskijs Forbrydelse og straf blev udlånt mere, end vi forventede. Hvad er fremtidsudsigterne for de virtuelle biblioteker? - I Køge Kommune bredes det ud til alle fem togstationer i kommunen, og aftalen med DSB er, at de virtuelle hylder skal op tre gange om året i en måned ad gangen. Vi arbejder også på at få bibliotekerne sat op andre steder både nu og fremover. Det kunne være gågader, daginstitutioner, skoler, strande, borgerservicecentre og lægehuse. Det er en god måde at få synliggjort vores digitale ressourcer på, og markedsføre andre digitale tilbud som netlydbog.dk, Biblioteksvagten eller vores sms-service og biblioteks-app. Herudover arbejder vi med brugerinvolvering med virtuelle læseklubber og brugerundersøgelser.

Maj 2012 · Perspektiv · 7


FORMANDENS leder

Et oplagt samarbejde – men er politikerne med? Den 29. marts 2012 gik jeg på talerstolen på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Frederikshavn og opfordrede politikerne til at få sat et ordentligt samarbejde i gang mellem bibliotekerne og folkeskolen. Jeg argumenterede for, at det er oplagt, at bibliotekerne samarbejder med skolerne om at løfte elevernes informationskompetencer og læring. At bibliotekarerne i forvejen møder elever og studerende på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Hvorfor det er oplagt at få disse kompetencer ind i folkeskolen og være en del af den sammenhængende indsats i samarbejde med skolebibliotekerne. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke til fulde husker svaret, der blev givet fra talerstolen, men det fik jeg så genopfrisket i det seneste nummer af Danmarks Biblioteker, nr. 3/2012, hvor replikken fra formand Vagn Ytte Larsen lød: »Skulle biblioteker og skoler gå aktivt sammen på landsplan, så ville det kræve, at du Pernille, som formand for Bibliotekarforbundet, Da ofskal omnias imodis re destemquam ipsande aut først haveaut fathil i og tale med bibliotekernes medarbejdere«. enimusda commolorem utemqua teniati ipiciam Et svar, der i min optik lam er etaut standard politikersvar, der ikke foraciam sequis remporio conse ficil magnias estiasp er en holder sig til spørgsmålet eller secabor substansen, og som samtidigt erspiciam adi For ant ikke liamat lab id ut anakronisme. sige enporehent. eklatant undervurdering af medarCiae inimiatis ipsa doluptatur? Otatem endusbibliotekslederne. dolo eum bejderne de danske folkebiblioteker. Inklusiv For ulpa voluptatiam, estiasp erspiciam adi ant liam vi vil que gerne samarbejdetes med de andre kommunale institutioner, og lab utmere porehent. intetider oplagt end folkeskolen. Men det kræver altså lokale Ciae inim atis ipsa doluptatur? Otatem dolo politikere, der vil sætte processen i gang, og landspolitikere, der vil endus sørge for eneum lovgivning, ulpa voluptatiam, testibe ruptionet etur, essi dolorembliver et fugiae as et uta-nader kanque gøre rammerne smidigere. På nuværende tidspunkt der sat en res masse quis mosame nihil il idelignate tionalt udvalgsarbejde i gang omquiam digitalnus. læring og læringsmiljøer – for eksempel arbejdet quasperume seque dolorrum alibusam il ipsam quis vil bruge de medOta Ny niment Nordiskautatenist Skole - og det er åbenlyst, at der er meget tid sparet, hvis man exceserfaringer, erepelibusder aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia prepelitiate mange findes på uddannelsesog forskningsbibliotekerne. Derreicto er ingen grund velliam, quia quia nos at. Ovidit ped ullatstod labo. Rum facepernam quam tilquaspe at opfinde den dybe tallerken to gange. I 2008 alle skoleog folkebiblioteksorganisaest, corrum accaepero»Fremtidens quassequodbiblioteksbetjening quae nosa por atisaf eium nam inventrapport, tionerne bag rapporten børn«. Enlacepudi god og saglig eumquaspis id mange ut Ciaefordele inim atis doluptatur? estiasp erspiciam adi der beskriver de ogipsa mange forskelligeOtatm modeller for samarbejde. Daant vi skrev liam lab id ut porehent.Ota niment autatenist quasperume seque aliburapporten i 2008, var det samtidig afslutningen på en lang debat omdolorrum faggrænser, og der sam il ipsam quishåndslag exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut Skolebibliotekarer doluptatia blev givet et reelt mellem Bibliotekarforbundet og Danmarks quaspe velliam, quia quia nos påprepelitiate at skabe etreicto godt samarbejdsklima. Siden hen harat.de to foreninger løbende haft kontakt ped ullat labo. tema Rum facepernam quam est, corrum accaepero quassequod ogOvidit et tilbagevendende har været: Hvorfor arbejder vi ikke mere sammen? Hvorfor quaekommunerne nosa por atisikke eium lacepudi invent eumquaspis uterCiae atis forandringer ipsa tager fatnam på rapporten og kommer i gang? id Der sketinim mange doluptatur? Otatem ulpa que voluptatiam, testibe ruptionet etur, siden 2008, men der erendus ingen dolo tvivl eum om, at et samarbejde mellem folkebiblioteker og skoler er essi dolorem et quasperume dolorrumafalibusam il ipsam tibe mursten. ruptionetDet handler oplagt. Det handler om koblingseque og udnyttelse kompetencer og ikke etur, essi dolorem et fugiae as et resinformationskompetencer utaquis mosame nihil il idelignate om styrkelsen af folkeskoleelevernes og digitalequiam læring. Det ved nus.dolorrum alibusam il ipsam . folkebibliotekarerne. Det ved skolebibliotekarerne. Men jeg kan have mine tvivl, om det er gået op for politikerne.

Pernille Drost · pd@bf.dk

8 · Perspektiv · Maj 2012


STORT SPAREPOTENTIALE: • forlænget levetid på discs • færre genanskaffelser • lavere indkøbsomkostninger

mit bibliotek “ reparerer selv sine CD’er...”

• øget antal CD/DVD udlån • flere lånere til biblioteket • maskinen er tjent ind efter få reparationer

Glade lånere kommer igen!

NU HOS

75

BIBLIOTEKER

BUFFER

NU HOS

44

BIBLIOTEKER

DEVIL

NU HOS

16

BIBLIOTEKER

ROBOTO

DET KOSTER NOGLE FÅ KRONER AT REPARERE EN DISC. HVAD KOSTER DET AT KØBE EN NY? Med de nyeste disc-reparationsmaskiner fra

film og spil. Og glade lånere kommer tilbage!

Sund Sound er det ingen kunst at holde alle

Vi kan tilbyde markedets suverænt bedste

medier rene og uden ridser. På mindre end

professionelle maskiner dækkende ethvert

ét minut kan de fleste ridser repareres, og

behov og enhver prisklasse. Kontakt os for

lånerne vil opleve fejlfri afspilning af musik,

en uforpligtende aftale om demonstration.

SUND SOUND APS | ENDRUP BYVEJ 6 | 3480 FREDENSBORG | TLF. 45 76 18 88 | WWW.SUNDSOUND.DK

Februar 2011 · Perspektiv · 9


o v e r b l ik f r a n e t t e t

8. maj

2. maj 2012

Overenskomtkrav for 2013

CPH:LITT - International litteraturfestival 7. til 12. maj

Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse vedtog på sit bestyrelsesmøde den 26. april de overenskomstkrav, forbundet vil stille til overenskomstforhandlingerne i 2013. Kravene er nu sendt til Akademikernes Centralorganisation, der som hovedorganisation koordinerer kravene fra alle de akademiske fagforeninger. Overenskomstforhandlingerne i 2013 bliver desværre – som forhandlingerne i 2011 – præget af den økonomiske krise, og derfor har hovedbestyrelsen valgt at stille færre overenskomstkrav end vanligt. Og det største fokus i forhandlingerne vil blive slagsmålet omkring sikring af medlemmernes realløn. Den endelige kravspakke indeholder dog også overenskomstkrav, som er indsendt af medlemmer og tillidsrepræsentanter. Blandt andet har flere ønsket, at forbundet stiller krav om, at medarbejdere har ret til omsorgsdage til pleje af ældre familiemedlemmer. Lerche

For femte år i træk afholdes den internationale litteraturfestival CPH:LITT - primært på scenerne i Den Sorte Diamant, Bremen Teater og Skuespilhuset. Programmet indeholder debatter, interviews og events med forfattere fra hele verden. Blandt andre amerikanske Jennifer Egan, modtager af sidste års Pulitzer Pris, den svenske forfatter Per Olov Enquist samt canadiske Tom Rachman, der anses for at være et nyt blændende litterært talent. Festivalen præsenterer i alt 29 udenlandske forfattere fra over 20 forskellige lande foruden en lang række danske forfattere. Mønsted

2. maj Flere kvote 2 ansøgere til IVA i 2012 I 2012 har 34 flere studiesøgende søgt IVA i København gennem kvote 2. I 2011 søgte 109 om at få en studieplads på IVA, i 2012 er tallet 143, en stigning på 31 procent. Tilbage i 2010 var tallet af kvote 2 ansøgere nede på 61 personer. IVA i Aalborg har dog oplevet et fald på 26 procent i kvote 2

10 · Perspektiv · Maj 2012

p e r s p e k t i v. b f.d k

ansøgere i 2012 i forhold til sidste år, fra 35 til 26 personer. Det er dog stadig 10 personer mere end i 2010, hvor kun 16 ansøgte om en kvote 2 plads i Aalborg. Tallene siger ikke noget om, hvordan det endelige antal studiepladser lander til sommer, men det er muligt at konkludere, at interessen for uddannelsen på IVA er stigende. Den 5. juli er der frist for kvote 1 ansøgningerne, der går efter karakterer, hvor kvote 2 blandt andet også tæller erhvervserfaring og andre uddannelser. Mønsted 30. april Harvard sætter sig op mod de dyre forlag Harvard University har fået nok af at betale dyrt for den forskning, universitetets forskere selv bedriver. I et notat fra det prestigefyldte universitets fakultetsråd henstilles der til, at forskerne gør deres arbejde frit tilgængeligt gennem Open Access-tidsskrifter og boykotter de store prestigefyldte, men meget dyre forskningsforlag. Eksempelvis er prisen for adgang til en artikel fra to af de store forlag steget med 145 procent de

seneste seks år, og nogle tidsskrifter koster ifølge notatet op mod 200.000 kroner om året. I notatet til de 2.100 forskningsmedarbejdere og undervisere på universitetet opstiller fakultetsrådet ni punkter. Blandt andet skal medarbejderne sikre sig, at en kopi af deres artikel kan blive lagt frit tilgængelig ud på universitets hjemmeside. Desuden skal de opfordre kolleger i forskningsverden til at gå mod mere Open Access, skabe mere prestige i at udgive med Open Access, og de skal få deres faglige organisationer til at tage emnet op. I Danmark er vi ikke nået til en boykot af de store og dyre forskningsforlag, men de utilfredse strømninger eksisterer bestemt, siger Lillian Madsen, områdeleder på Statsbiblioteket i Aarhus. - Indtil nu har vi skullet købe alle de tidsskrifter, vi havde råd til, for at betjene de ansatte og de studerende bedst muligt. Men når økonomien bliver presset, kommer der fokus på det paradoksale i, at universiteterne først betaler for forskningen og derefter for at købe den tilbage i form af dyre tidsskrifter. Det er noget, vi diskuterer, for det sluger flere og flere millioner, og vi er bekymrede over udviklingen, siger hun. Mønsted

På disse sider får du et udpluk af de nyheder, der er blevet bragt på peRspektiv.bf.dk


Bibliotekarforbundets roadshow »På arbejde som underviser« har været på turné rundt i landet. Oplægsholderen Gert Rosenkvist, medforfatter til bogen Voksenundervisning – formidling i praksis, satte fokus på den personlige kommunikation og det gode læringsmijø. Roadshowet bød også på øvelser og fokuserede på, hvad deltagerne allerede havde succes med i rollen som underviser. Foto Jakob Boserup

Direktør i Kulturstyrelsen, Anne Mette Rahbæk, har nu et fuldtalligt hold på Kulturstyrelsens direktionsgang. De to områdedirektører i styrelsen bliver fremover henholdsvis Poul Bache, som er tiltrådt og Trine Nielsen, der begynder den 1. juli 2012. Det meddeler Kulturstyrelsen i en pressemeddelelse. Poul Bache var inden fusionen af kulturministeriets tre styrelser direktør for Kunststyrelsen, mens Trine Nielsen kommer fra en stilling som kommerciel direktør i Koda. Hun er uddannet cand.scient.pol og har bred erfaring fra medie og kulturområdet og har arbejdet i blandt andet Politikens Hus og Danmarks Radio. Lerche

krav, der skal forhandles med de offentlige arbejdsgivere i 2013, er den økonomiske krise langt fra overstået. Det satte sit præg på hovedbestyrelsens debat med tillidsrepræsentanterne til TRmødet i Middelfart den 25. april. Under debatten omkring overenskomstkravene bad flere tillidsrepræsentanter hovedbestyrelsen om at overveje også at stille et krav om omsorgsdage til pleje af pårørende, således at der for eksempel kan gives omsorgsdage til ansatte, som skal tage sig af eller hjælpe syge forældre. Hovedbestyrelsen diskuterer senere i dag, torsdag den 26. april, hvilke overenskomstkrav, som Bibliotekarforbundet skal stille. Kravene sendes dernæst videre til AC’s forhandlingsudvalg, der tager stilling til hvilke krav, som AC skal stille til de kommende overenskomstforhandlinger. Lerche

26. april

25. april

Debat om omsorgsdage

Skolebiblioteker og folkebiblioteker i samme forening?

27. april Kulturstyrelsen ansætter ny områdedirektør

Sidst det offentlige arbejdsmarked forhandlede overenskomst, endte parterne med at indgå en to-årig overenskomst i håbet om, at den økonomiske krise var overstået næste gang, der skulle indgås overenskomst. Men nu, hvor Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse er ved at udtage de endelige overenskomst-

Det vil give et positivt bidrag til den offentlige service, hvis skole- og folkebiblioteker blev lagt sammen under samme ledelse. Det er Henrik Vestergaards holdning. Han sidder i byrådet for Venstre i Aarhus Kommune og er medlem af Danmarks Biblioteksforening. I slutningen af marts til Danmarks

Biblioteksforenings årsmøde opfordrerede Henrik Vestergaard til, at de kommunale politikere arbejder på at lægge skole- og folkebiblioteker sammen, og at Kommunernes Skolebiblioteksforening og Danmarks Biblioteksforening også bliver lagt sammen. Liselotte Hillestrøm (A), der sidder i kommunalbestyrelsen i Hedensted Kommune og er formand for skolebiblioteksforeningen, talte også for, at de to foreninger skulle gå sammen i en ny forening. Henrik Vestergaard fremhæver over for Perspektiv kvaliteten i folkebibliotekerne som et godt argument for, at skole- og folkebiblioteker fremover skal høre under samme enhed ledet af folkebibliotekerne. Et stort skridt på vejen til det mål er, at de to biblioteksforeninger lægges sammen. Allerede nu foregår der drøftelser mellem de to foreninger på direktørniveau, men Henrik Vestergaard mener, at det er på tide, at de to foreningers bestyrelser går i gang med opgaven med at lægge foreningerne sammen. - Succesen vil afhænge af, om kommunerne går i gang med at lægge deres biblioteksvæsener sammen, hvis kommunerne ikke er villige til at gøre det, så vil en sammenlægning af foreningerne være ligegyldig, siger han. Lerche

24. april Singler – nyt læseformat til fordybelse »Singler« er lange digitale artikler, du kan downloade til iPad eller tablets for billige penge. I USA er de blevet en stor succes, hvor internetboghandleren amazon.com har udgivet 160 titler siden januar 2011, og ifølge Politiken har solgt to millioner eksemplarer indtil videre. Og det tyder på, at danskerne også er klar til det nye læseformat. Forlaget Zetland udgav i starten af april måned singlen Arvingerne, en digital artikel til 30 kroner, der lader os komme ind bag vindebroen hos danske nulevende adelsfamilier. De fire journalister bag forlaget, håber at sparke ny energi ind i kvalitetsjournalistikken i Danmark. - Vi ville finde et format, der gør, at den dybdegående kvalitetsjournalistik overlever i fremtiden. Singler egner sig godt til dokumentariske historier, der er for gode til ikke at blive skrevet, men som ikke holder til en bog. I Danmark har der manglet et format midt imellem, som du kan læse på en aften og som giver en fordybelse, som vi tror, den moderne medieforbruger gerne vil have, siger Lea Korsgaard, der er en af de fire journalister bag projektet. Læs mere på Zetland.dk Mønsted

Maj 2012 · Perspektiv · 11


o v e r b l ik f r a n e t t e t

p e r s p e k t i v. b f.d k

18. april

17. april

11. april 2012

Kamp om e-bogspriser i USA

Kontingentet er for højt

Det er ikke kun i Danmark, at prisen på e-bøger er en varm kartoffel. I USA har justitsministeriet sagsøgt Apple og fem forlag for at have gjort sig skyldig i unfair konkurrence ved at aftale kunstigt høje priser på e-bøger. For få år siden dominerede Amazon e-bogsmarkedet og havde en markedsandel på 90 procent. Amazon solgte e-bøger til en fast lav pris på cirka 60 kroner, og det fik godt gang i salget af firmaets e-bogslæser Amazon Kindle. Da Apple i 2010 kom på markedet med sin iPad startede kampen. Og ifølge det amerikanske justitsministeriums anklager skulle Apple’s Steve Jobs og en række forlag havde indgået en hemmelig aftale for at presse prisen op, også hos Amazon, skriver dagbladet Politiken den 14. april. Argumenterne er på Apple’s og forlagenes side, at det kan skade forbrugerne, at Amazon har en altdominerede rolle i industrien. I dag er Amazons andel af e-bogssalget dog nede på 60 procent. Amazon selv taler om en sejr, der kan føre til lavere prisen for forbrugerne, ved at staten har anlagt sag mod Apple. - Amazons logik er, at de gerne vil have dig til at købe bogen, fordi de også gerne vil have dig til at købe andre varer til en højere pris, der giver større fortjenester, siger Stephanie Valdez, en uafhængig amerikansk boghandler til Politiken. Hun mener ikke, anklagerne mod Apple og de øvrige forlag er retfærdige, fordi hun mener, det kan betyde, at Amazon kommer til at dominere markedet og at de små boghandlere forsvinder.

Nye litteraturformer udfordrer bibliotekerne

Den seneste opgørelse fra Danmarks Biblioteksforening viser, at 83 ud af landets 98 kommuner er medlemmer. Til årsmødet i marts blev der blandt andet talt om, at opbakningen til foreningen kan være vigende. - Der er kommuner, der melder sig ud. Vi er stadig en stor og vellidt forening, men vi skal selvfølgelig tage udmeldingerne alvorligt og finde ud af hvorfor. Så vidt jeg kan forstå, så begrundes udmeldingerne med økonomi og skyldes ikke, at foreningen gør det dårligt, konstaterer Kirsten Boelt, der er 2. næstformand i Danmarks Biblioteksforening. Kirsten Boelt var på talerstolen til årsmødet i marts og efterlyste blandt andet en debat om foreningen og især, hvordan den kan engagere de yngre politikere og kolleger. - Det er ikke fordi, at Danmarks Biblioteksforenings medlemmer ikke er aktive, men vi vil gerne have, at foreningen bliver endnu mere tydelig, så vi styrker foreningens image og gennemslagskraft i kommunerne. Kirsten Boelt vurderer, at foreningen med 83 kommuner i ryggen stadig er stor. Men der er rygter om, at flere kommuner overvejer at melde sig ud. En af de kommuner, der tog beslutningen for flere år siden er Solrød Kommune. - Nytteværdien ved medlemsskabet var ikke stor nok i forhold til kontingentstørrelsen, forklarer Mona Madsen om beslutningen. - Som jeg husker det, så betalte vi, som en lille kommune, 35.000 kroner i kontingent. Men der var ikke ret mange politikere, der gad deltage i årsmødet, som jo så samtidig også er en stor udgift, uddyber hun. Lerche

Mønsted

12 · Perspektiv · Maj 2012

Bibliotekerne er nødt til at forholde sig til de nye litteraturformer i deres formidling. Performancelitteratur, litterære installationer og anden elektronisk litteratur skal bringes ind i biblioteksrummet, for ellers mister bibliotekerne den facilliterende rolle til museer og litteraturhuse. Litteratur er ikke længere kun bundet til bogen. Den blander sig mere og mere med andre kunstformer, hvilket stiller krav til bibliotekernes formidling. Et projekt på Aarhus og Roskilde Bibliotekerne skal sætte fokus på de nye litterære tendenser og resulterer i et katalog med ideer og koncepter til alle biblioteker om, hvordan de bringer den nye formidling ind i biblioteksrummet. - Traditionelt formidler bibliotekerne forlagslitteratur og overser de nye litterære genrer, som også bør vær en del af bibliotekernes tilbud til borgerne, hvis vi fortsat vil være en central kulturformidlingsinstitution, siger projektlederen fra Aarhus på det toårige projekt, Litteraturen finder sted, Dorthe Larsen. Mønsted

28. marts 2012 Et skridt nærmere Danskernes Digitale Bibliotek I løbet af de næste tre år skal 90 procent af befolkningen have adgang til Danskernes Digitale Bibliotek (DDB). Hvis altså kommunerne melder sig til det frivillige samarbejde. Danmarks Bibliotekschefforening og Danmarks

Biblioteksforening er glade for, at stat og kommuner endelig er kommet videre med en aftale, men de er bekymrede for frivillighedsprincippet. - Når man vil rulle en motorvej ud, kunne det være fornuftigt, at man var sikker på, at alle bidrager til festen fra starten, siger formand for Danmarks Bibliotekschefsforening, Mogens Vestergaard. Formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen kalder det en »markant fodfejl«, hvis ikke ministeren sikrer sig, at alle borgere får fri og lige adgang til den vigtige informationsressource, som Danskernes Digitale Bibliotek bliver. Den 20. marts kom den længe ventede rapport om Danskernes Digitale Bibliotek udarbejdet af Kulturministeriet, KL og Kulturstyrelsen. Rapporten forholder sig til infrastrukturen og indkøbssamarbejdet i Danskernes Digitale Bibliotek, da en velfungerende infrastruktur er en forudsætning for, at borgerne får bedre adgang til flere e-ressourcer. Mogens Vestergaard er glad for, at alle nu kan se, hvad det er, politikerne har behandlet bag lukkede døre, og er overordnet tilfreds med der foreløbige resultat. Nu handler det om at diskutere indhold og komme ned i materien, mener han. - Vi skal have gang i en debat om, hvordan rapportens anbefalinger skal implementeres, og hvordan vi forholder os til dem. Netop fordi Danskernes Digitale Bibliotek er baseret på frivillighed for kommunerne, er det meget vigtigt med et bredt ejerskab, og det får man kun ved at debattere projektets endelige udformning og implementering, siger Mogens Vestergaard. Mønsted


ALLEREDE PÅ SPILOGMEDIER.DK ? SÅ HAR JERES BRUGERE ADGANG TIL SNART 60 NYE FEDE GAME TITLER FRA UBISOFT!

Gratis tilslutning og PR Tilslutning til Spilogmedier.dk er gratis under forudsætning af indgåelse af en tilslutningsaftale mellem biblioteket og DBC. Kontakt kundeservice.dbc.dk for tilslutningsaftale. I aftalen indgår, at I får Spilogmediers PR materialer til eksponering i biblioteket og på nettet. Lige nu er Spilogmedier vokset med mere end 50 stærke spil fra UbiSoft. Flere titler og mere online letter presset på det fysiske udlån. Spilogmedier.dk retter sig både mod børn, unge og voksne. Spil og programmer downlånes til brugerens pc. Alle spil og programmer er krypterede og kopisikrede. Alt hvad brugeren behøver for at downlåne spil og programmer er brugernummer og pinkode til biblioteket.

Styr på økonomien I Spilogmediers Forbrugsstyring definerer I antal udlån pr. bruger og månedligt budget. Så holder forbrugsstyringen styr på resten. I kan dagligt følge forbruget og ændre det beløb, der er afsat til downlån. Besøg Spilogmedier.dk og se Danmarkskort over tilsluttede biblioteker under ’Om os’. Læs mere på dbc.dk - Produkter – Digitale indholdstjenester.

Spilogmedier.dk er udviklet og drevet af DBC as

April 2012 · Perspektiv · 13 SPILOGMEDIER.DK


Digital formidling

Online kultur tæller også

Et onlinebesøg er lige så meget værd som et fysisk! Den erkendelse mangler danske biblioteker og museer, mener Nanna Holdgaard, ph.d.-studerende på IT-Universitetet.

Tekst Sabrine Mønsted Foto Jakob Boserup

I

I Danmark er der lang vej til, at de digitale brugeroplevelser får samme status som de fysiske, mener ph.d.-studerende på IT-Universitetet, Nanna Holdgaard. - Men vil man lave god digital formidling, så skal det prioriteres og indgå som en del af institutionens samlede formidling og ikke ses som noget særskilt, siger hun. Ud af 100 danske museer var en tredjedel eksempelvis ikke klar over, at der fandtes en Facebook-statistik, eller hvor de kunne finde den. Webstatistikken skal tælle på samme niveau som udlåns- og besøgsstatistikken, og biblioteker og museer skal glæde sig lige så meget over et klik på nettet som over et fysisk besøg, mener Nanna Holdgaard. I sin ph.d.-forskning ser hun nærmere på,

14 · Perspektiv · Maj 2012

hvem de online museumsbrugere er, og hvad der får dem til at bruge museernes onlinetilbud. Hun har blandt andet besøgt Australian Museum, hvor ledelsen dagligt diskuterer museets online formidling, som eksempelvis hvordan man får flere besøg på Facebook og Twitter, og hvordan museet bliver bedre til at agere på de sociale medier. - Det handler blandt andet om at være der, hvor brugerne er, og ikke forvente, at de kommer til én, og så er det vigtigt at rette fokus udad. I stedet for at skrive, at »nu sker der det hos os« eller »nu gør vi dit eller dat«, så bland jer i samfundsdebatten og skab på den måde link til det, der er relevant hos jer. Interager med brugerne. Ikke for jeres blå øjnes skyld, men som del af en målrettet marketings- og formidlingsstrategi, siger hun. De fleste store kulturinstitutioner i Australien har ansat en medarbejder til netop at blande sig på nettet, og generelt oplever Nanna Holdgaard, at lande som Australien, USA og England har en større bevidsthed om, at den digitale formidling


Digital Inspiration

Nanna Holdgaard skriver ph.d. på IT-Universitetet om de danske museers online-brugere med støtte fra Kulturstyrelsen. Da hun begyndte for to år siden, var hendes fokus brugen af museernes hjemmesider. I dag omfatter projektet også de sociale medier.

NB På side 6 interviewer vi Jeppe Bjerregaard Jessen om Køges virtuelle bibliotek på gadeplan: BIB TO GO.

Kulturstyrelsens publikation Unge og museer – en best practice publikation med eksempler på både digital og analog formidling, heriblandt Flirt, filosofi og Facebook fra Nationalmuseet. Nanna Holdgaard fremhæver Europeana, London og Aarhus Streetmuseer som interessante bud på digital formidling. Walker Art Center, fik prisen for den mest innovative hjemmeside til den årlige Museums and the Web 2012. Begrundelsen er, at siden ikke er om Walker Art Center, men er Walker Art Center i digital form. www.walkerart.org.

Maj 2012 · Perspektiv · 15


Digital formidling

ikke kun kræver nye strategier, men også bør tænkes ind i de eksisterende strategier. Jagten på projektpenge

I Danmark ligner de digitale tilbud derimod ofte knopskydninger på de eksisterende tilbud. Forklaringen er penge eller mangel på samme, mener Nanna Holdgaard, der ser en tendens til, at man jagter de digitale pengepuljer, hvor driftsmidler ofte ikke indgår. - Museer og biblioteker er ofte afhængige af projektpenge, der er bundet op på ny digital udvikling. Det handler om at komme på nye ideer, der helst ikke er set før og få dem udviklet, men ofte er der ikke penge til at drive dem videre bagefter, og så er det videre til næste projekt, siger Nanna Holdgaard. Hun mener, der bør være mere samarbejde og sparring og fokus på at få de digitale tiltag til at gro i organisationen i stedet for eksempelvis at ansætte særlige medarbejdere til at udvikle et digitalt tilbud, som det faste personale bagefter skal føre videre. Formidl gerne til de få

Der mangler helhedstænkning og strategi i den digitale formidling, men i forhold til de konkrete tiltag handler det derimod om at arbejde fokuseret med konkrete målgrupper. - Biblioteker og museer snubler i målsætninger som »vi er alle danskeres bibliotek« eller »vi vil være det førende nationale galleri og tilgængeligt for alle«. Når du forsøger at formidle til alle, ender du ofte med at ramme ingen, hvorimod du ikke nødvendigvis udelukker nogen ved at formidle til en snæver målgruppe, siger Nanna Holdgaard, der understreger, at målgrupper kan inddeles efter meget andet end alder, eksempelvis interesser eller geografi. Flirt, filosofi og Facebook

Et af Nanna Holdgaards eksempler på god online formidling er Anne Frank Museet i Amsterdam, der har en online forlængelse af museet, hvor man udforsker den berømte jødiske piges univers. Nationalmuseets tiltag Flirt, Filosofi og Facebook var også vellykket, mener hun. Her »skrev« en ung adelskvinde fra 1700-tallet på Facebook om alt det, der også optager unge i dag som for eksempel kærlighed og uddannelse. - Målgruppen var tænkt som de 15 til 25-årige, men lå nok en del over, og interaktionen foregik også med folk, der havde forkundskab til historie. Men det er ok, man skal ikke være så forhippet på hele tiden at fange dem ind, som man ikke allerede har i nettet. Digital formidling handler ikke nødvendigvis om at nå flere eller yngre mennesker, men om at lave god fokuseret formidling. På den måde er der ikke forskel fra andre typer af formidling, siger Nanna Holdgaard.

16 · Perspektiv · Maj 2012

”Når du forsøger at formidle til alle, ender du ofte med at ramme ingen, hvorimod du ikke nødvendigvis udelukker nogen ved at formidle til en snæver målgruppe.” Nanna Holdgaard, ph.d-studerende, IT-Universitetet

Jonas Fransson, ph.d.- studerende på IVA, fremhæver Kulturarvsstyrelsens site 1001 fortællinger om Danmark som vellykket digital formidling. Brugerinddragelsen er i top og siden er brugervenlig, mener han. I sin ph.d. har han haft fokus på, hvordan brugerne finder den digitale kulturarv, hvad de kigger efter, og hvordan de bruger det, de finder. Han konkluderer, at især to ting er afgørende. Det skal være let at finde gennem Google, og bibliotekerne skal give så meget fri som muligt – altså slippe ophavsretten, for eksempel ved at give billeder Creative Commons-licens.


Tekst Sabrine Mønsted

Ryk ud med jeres viden, der hvor brugerne er. Sid ikke i spændt forventning om, at de selv klikker ind hos jer.

D

De digitale frontløbere er enige. Den bedste måde at formidle på i den digitale verden er at infiltrere internettet. Del jeres viden vidt og bredt, rediger i Wikipedia, skriv på Twitter, bland jer i diskussioner på Facebook og gør eksisterede tjenester til jeres egne. - Bibliotekarer skal se det som en del af deres mission at få kulturarven gelejdet derud, hvor brugerne er og ikke holde den inden for murerne i håbet om, at folk kommer til dem, siger Jonas Fransson, der er ph.d.-studerende på Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) og blandt andet undersøger, hvor let den digitale kulturarv er at finde og søge rundt i. Han opfordrer både biblioteker og museer til at få en tættere forbindelse eller et samarbejde med de eksisterende gratis tjenester.

Bland dig på Twitter

Spred din viden på nettet

Martin Sønderlev Christensen, der er partner i firmaet Socialsquare og har en ph.d. fra IT-Universitetet i social computing, er enig med Jonas Fransson. Socialsquare hjælper virksomheder med deres udfordringer gennem digital

Maj 2012 · Perspektiv · 17


Digital formidling

innovation og mener, at bibliotekerne er nødt til at tage bestik af den digitale verden og indse, at den kræver en helt ny måde at formidle på. - Det er ikke længere få, der formidler til mange. Vi formidler alle sammen. Viden bliver socialt distribueret, og vores netværk filtrerer informationerne for os. På Last FM eller Spotify kan jeg for eksempel se, hvad mine venner lytter til. Det udfordrer bibliotekarerne, der bliver én stemme blandt mange. Det betyder ikke, at de skal holde op med at formidle, for der er stadig behov for folk, der sorterer viden og indhold - endda i højere grad end tidligere. Men de skal gøre det på nye måder, siger han. En ny måde at formidle på er at blande sig på nettet og bruge sin viden aktivt. Fra at skabe opmærksomhed omkring et emne, som engelske roser, fransk litteratur eller krimier, skal bibliotekarerne bevæge sig de steder hen på nettet, hvor andre debatterer og deler erfaringer. De skal bidrage med deres professionelle viden og råd til, hvor folk kan finde flere informationer. Drop egne tjenester

At bibliotekarerne skal formidle der, hvor brugerne er, mener Martin Sønderlev Christensen så bogstaveligt, at han råder bibliotekerne til helt at stoppe med at opbygge deres egne tjenester, som brugerne skal klikke ind på, fordi de alligevel aldrig bliver helt gode nok. - Bibliotekerne har en ide om, at de skal konkurrere på platformene, men de kan ikke konkurrere med Spotify, Facebook eller Wikipedia. Så brug hellere de eksisterende platforme, for eksempel ved at stille Spotify-playlister til rådighed og også være til stede de andre steder, opfordrer Martin Sønderlev Christensen. Han mener, at bibliotekerne skal holde fast i det, der er deres styrke: nemlig at gribe dem, som det kommercielle marked ikke rammer, eksempelvis de ældre eller helt unge. Få mennesker til at mødes

Biblioteket skal fungere som en motorvej til både de fysiske og digitale materialer. Og så skal bibliotekarerne bruge bibliotekets unikke position til at samle viden og interesser i menneskeform. - Det, at 200 mennesker, der elsker at strikke eller køre Volvo Amazon fra 1960’erne, finder hinanden på nettet, erstatter ikke det at mødes. Tværtimod. Det

GODE RÅD • Internettet skal ind på biblioteket – folk, der finder hinanden på nettet, skal kunne mødes på biblioteket. • L av en fælles brønd med let adgang til alle materialer – Danskernes Digitale Bibliotek vil forhåbentlig indfri det mål. • Udnyt nettets muligheder – put ikke bare det fysiske bibliotek på nettet. • Opfind noget nyt. Bedriv ikke kun defensiv udvikling, som eksempelvis »nu har alle en smartphone – så laver vi en app.«

skaber et behov, som biblioteket skal være klar til at dække. Roskilde Bibliotekerne har for eksempel oprettet det digitale netværk Ageforce, hvor folk over 50 finder hinanden på nettet gennem fælles interesser og bruger biblioteket til at mødes fysisk. Bibliotekets nye rolle handler om at få viden til at flyde mellem mennesker mere end om at skubbe viden ud over skranken, siger han og tilføjer, at det kræver, at biblioteksrummet bliver indrettet, så der er rum til sammenkomster, ad hoc møder, teaterproduktion, koncerter og så videre. Ledestjerner søges

Martin Sønderlev Christensen mener ligesom Nanna Holdgaard, der er ph.d.-studerende på IT-Universitetet og forsker i online museumsbrugere, at der generelt mangler helhedstænkning i den digitale formidling. En lederstjerne, som han kalder det: - Der foregår rigtig mange gode ting rundt omkring på bibliotekerne, men de forbliver for små. Bibliotekernes udvikling er meget projektbaseret, og de samme projekter kan være i gang samtidigt i for eksempel Herning og Viborg. Bibliotekerne skal være bedre til at udvikle noget, som kommer alle til gavn, og gøre det i større skala. Bibliotekernes varemærkebeskyttelse af persondata er også en hæmsko, fordi den allerede fra starten af sætter bibliotekerne i skakmat i forhold til de kommercielle tjenester, de reelt er i konkurrence med, mener Martin Sønderlev Christensen: - Amazon.com kender mig og kan anbefale mig bøger eller blogs ud fra, hvad jeg ellers har købt. Spotify gemmer, hvad jeg og mine venner har hørt og så videre. Bibliotekerne burde presse på for at kunne bruge deres viden om brugerne til at guide dem videre digitalt. For er der nogle, jeg ville stole på, når de ledte mig videre på nettet, så er det da bibliotekarer.

Biblioteket og de gratis tjenester The Library of Congress i USA samarbejder med fotodelingstjenesten Flickr. Biblioteket lægger billeder ud med Creative Commons, en slags skræddersyet ophavsret, der giver afsenderen mulighed for at bevare ophavsretten til sit værk, men samtidig gør det tilladt for brugere at dele det. British Library giver bibliotekets billeder fri på Wikimedia Commons. I Sverige arbejder en gruppe lokale Wikipedia-folk på at få et mere formelt samarbejde med biblioteker og museer. NB: I Digitaliseringsudvalgets rapport fra 2009 er et af målene at gøre kulturarven tilgængelig, hvor brugerne er! 18 · Perspektiv · Maj 2012


Der er bevilget 394,3 mio. til at bygge Ørestad Bibliotek, der er et samlet folke-og skolebibliotek og som deler tag med Ørestad Skole. Biblioteket er også nabo til Ørestad Gymnasium, så der vil sandsynligvis være masse af kunder i butikken i dagtimerne, og, håber biblioteksleder Jakob Lærkes, i aftentimerne, hvor biblioteket har åbent til klokken 22. Der er officiel indvielse af Ørestad bibliotek den 7. juni.

Digitalt tænkt

Navneskiltene er udskiftet med iPads, indgangen er flankeret af et 3D-kort over biblioteket, og reolernes digitale endevægge formidler både det nyeste og det glemte materiale.

I

I Ørestad er et nyt folke- og skolebibliotek vokset frem det sidste år, hvor den digitale og fysiske formidling er vævet finmasket ind i hinanden. Blandt andet i en erkendelse af, at bibliotekerne ikke har været gode nok til at bruge teknologien til at formidle materialerne, og at de digitale tilbud skal trækkes ind på biblioteket og ikke ligge hengemt på en hjemmeside. Det første, der møder brugerne på Ørestad Bibliotek, er et 3D-kort over biblioteket. Kortet skal dels komme spørgsmål a la »hvor er toilettet og fotokopimaskinen?« i forkøbet, men lige så vigtigt giver kortet medarbejderne mulighed for at formidle, hvad der sker på biblioteket, før brugerne for alvor træder ind. Kortets udvalgte punkter viser bibliotekets tilbud i film, tekst og billeder, og ved at trykke på skærmen får brugerne en beskrivelse af, hvad de kan finde hvor. - Så har vi allerede givet dem en introduktion, når de senere støder ind i udstillingen om bamser eller flyvemaskiner, eller hvad vi nu har valgt at sætte fokus på, og fortalt dem, hvor de

kan finde bøger, film eller andet om emnet, siger bibliotekschef for Ørestad og Solvang Biblioteker, Jakob Lærkes. Flyvende medarbejdere

Brugerne kan også finde medarbejderne på kortet. Medarbejderne præsenteres med navn, billede samt særlige interesser og kompetencer og er på den måde tilgængelige – også når de ikke er på vagt. Medarbejderne er »flyvende«; det vil sige, at de udover at betjene ved skranken som i det traditionelle bibliotek også er »på vagt«, når blot de er til stede. Alle medarbejdere har fået en iPad i en taske over skulderen, så spørgsmål kan besvares, hvor de møder brugerne, og det vil være mere reglen end undtagelsen, at de laver det, der før var backoffice midt i biblioteket – med mindre det selvfølgelig kræver dyb koncentration og stilhed, siger Jakob Lærkes. - Det var afgørende for mig, da jeg ansatte de nye medarbejdere til biblioteket, at de kunne se sig selv arbejde på en ny måde og gå brugerne i møde, siger han. Maj 2012 · Perspektiv · 19


Digital formidling

Jakob Lærkes holdning er, at medarbejderne ikke kan hjælpe brugerne med ny teknologi, hvis ikke de selv er fortrolig med den. Derfor har alle ansatte fået en personlig iPad. - Det har kostet cirka det samme som at sende alle på et kursus i at bruge en iPad, og på den her måde får de ejerskab til den nye teknologi. Det nytter ikke, at vi ikke er på niveau med brugerne, og vi skal helst være et skridt foran, siger han. Brugerne får også direkte adgang til iPads, der vil ligge rundt omkring på biblioteket, og som vil indeholde apps, der passer til det sted, brugere befinder sig. Er de for eksempel ved tidsskriftsvæggen, hvor en storskærm også streamer nyheder, og store puder indbyder til avislæsning, vil der være apps til at læse aviser og se nyhedssites.

På bibliotekets første sal er placeret endnu et 3D-kort – nemlig over Ørestad. Her skal især skolebørnene kunne hente informationer og kunne gå på opdagelse i deres lokalområde.

Mælken skal bagest i butikken

For at være foran skal biblioteket også følge brugernes behov, og Jakob Lærkes mener, at bibliotekerne kan lære meget af detailbutikkernes formidling. De sætter de spændende slagtilbud frem i butikken og det mere dagligdags som mælk og æg bagest. På Ørestads Bibliotek kommer udstillingsreoler med film, dvd’er og musik til at stå ved indgangen og reservationshylderne længst muligt væk fra døren. - Vi ved, at over halvdelen af dem, der kommer på biblioteket, kommer for at afhente reserveret materiale. Dem skal vi få til at bevæge sig igennem vores gode tilbud, præcis som butikken gør, når de sætter mælken længst væk, siger bibliotekschefen. Bibliotekets åbningstider kan også matche de fleste butikkers, fra klokken otte til klokken 22 med bemanding mellem 10 og 18. Derfor er der også blevet tænkt i formidling, der ikke er afhængig af, at bibliotekarerne er til stede, sammen med en grundlæggende indstilling om, at materialerne skal formidles meget mere på trods af, at man står midt i blandt dem. Reolernes endevægge bliver udstyret med en touch-skærm, hvor brugerne kan se alt, hvad de har adgang til, og ikke kun det, der tilfældigvis er hjemme. - Udover det mest populære skal vi også formidle det materiale, der ikke er hjemme, som er glemt eller er af ældre dato, og det kan de digitale skærme hjælpe os med. De kan for eksempel vise forsider af kommende materiale eller materiale fra andre biblioteker. Brugerne kommer også ind på bibliotek.kk.dk, når de søger på skærmen, forklarer Jacob Lærkes. Slip kontrollen

Ørestad Bibliotek har givet sig selv i opdrag at være områdets kultursted. Hjertet i kulturformidlingen bliver den såkaldte Mosaik, et koncept der er inspireret af udenlandske biblioteker, og består af en storskærm midt i rummet, der skal vise, hvad der sker af kulturprojekter i lokalområdet. Eksempelvis er der et projekt, DIT HUS, hvor alle børn i Ørestaden bliver fotograferet, og de billeder kommer op på skærmen. Det kunne også være brugernes billeder af hemmelige eller oversete steder i Ørestaden. Mosaikken og bibliotekets hjemmeside er også tænkt sammen, så brugernes indhold fra mosaikken kan ses på hjemmesiden. - Målet er at give slip, vi skal ikke definere, hvad der er interessant, og det behøver ikke nødvendigvis at se godt ud. Vores opgave er at formidle, hvad brugerne laver af kultur, siger Jakob Lærkes. Han opfordrer ikke kun bibliotekerne til at slippe kontrollen, men også til at begå mange flere fejl. - Vi er for bange for fejl. Vi skal eksperimentere og udfordre os selv. For vi slår os selv ihjel, hvis vi bare gør, som vi plejer. Vi har ikke været gode nok til at bruge teknologien til at formidle, og e-ressourcerne skal trækkes med ind i det fysiske rum. Vi skal se teknologi som noget, der giver os tid til faglig formidling og god service.

20 · Perspektiv · Maj 2012


Tendens

Anarconomy

– fremtidens økonomi

Linux, Wikipedia, OpenOffice. Gratis tjenester på nettet presser de kommercielle virksomheder. Dyre mellemled som forlag og musikproducenter skal indse at kontrol og restriktioner er spild af tid, mener Klaus Æ. Mogensen, forsker på Instituttet for Fremtidsforskning. Tekst Sabrine Mønsted

I

Internettets muligheder for at dele resulterer i en helt ny form for netværksøkonomi. En økonomi, der radikalt vil ændre økonomien i den fysiske verden. Instituttet for Fremtidsforskning kalder den nye økonomi for anarconomy – en sammensmeltning af ordene anarchism og economy. - Anarconomy opstår, fordi folk har en trang til at skabe noget for alle og udfordre de kommercielle virksomheder, forklarer Klaus Æ. Mogensen, ophavsmand til begrebet og medforfatter til rapporterne Anarconomy fra 2009 og Ude af kontrol fra 2010. Power to the people

Kendetegnende ved den nye økonomi er, at den giver handlekraft til den enkelte. Har du en ide, kan du få den ud til hele verden gennem en blog eller via YouTube. Og er dit

budskab interessant nok, skal hele verden nok se det. Wikipedia er også et klokkeklart eksempel på den nye netværksøkonomi, hvor den enkelte bidrager med lidt og får værdien af millioner af timers arbejde igen. I dag kan du også sælge produkter direkte uden om de traditionelle netværk, og de dyre mellemmænd er ikke længere nødvendige, så forlag og produktionsselskaber er nødt til at udvikle sig og tænke i nye måder at sælge og markedsføre produkter på. Mindre forfattere kan eksempelvis vinde meget på selv at udgive deres bøger. I reglen får forfatterne 15 procent af et bogsalg fra forlaget, og 20 procent hvis der er tale om en ebog. På Amazon.com får de 70 til 80 procent af indtjeningen for hver solgte e-bog. - Selvfølgelig skal de selv stå for marketing, men reelt er det kun bestsellerforfattere, der får noget ud af at være hos et forlag, siger Klaus Æ. Mogensen. Amanda Hocking er et eksempel på en amerikansk forfatter, der blev afvist af flere store forlag og selv satte sin bog til salg på Amazon.com til en pris på én dollar. Selv om

Maj 2012 · Perspektiv · 21


Tendens

Amazon får 20 til 30 procent af salget, har hun i dag tjent to millioner dollars på sine bøger. Gør det let og lovligt

Forlagene er nødt til at afgive kontrol, sådan som musikbranchen med fordel allerede har gjort. - Efter iTunes og Spotify er kommet, er det gået tilbage for piratkopiering af musik. Når folk let kan få de legitime udgaver til en rimelig pris, så vælger de det. Fra 2005 til 2010 havde musikbranchen en vækst på 50 procent. Klaus Æ. Mogensen mener derfor også, at forlagenes aftale med bibliotekernes e-bogstjeneste, eReolen, der koster bibliotekerne op til 18 kroner pr. udlån, lyder som en god aftale for forlagene, men ikke for hverken bibliotekerne eller forfatterne. - Forlagene tjener 18 kroner pr. udlån for noget, der reelt er omkostningsfrit for dem, og alternativet er nul kroner, hvis folk vælger de illegitime veje, og det gør de, hvis man gør det for dyrt og besværligt at være lovlydig, for det er ikke svært at omgå restriktioner på nettet. Efter traditionel økonomisk teori vil prisen lande på nul, når udbuddet er ubegrænset, som de digitale materialer i teorien er. Alt andet er kunstige begrænsninger. Ny verdensorden

Forfattere og musikproducenter må i stedet flytte indtægterne til det, der ikke kan kopieres. Oplevelser som koncerter, foredrag

”Det er måske de sidste 100 år, at man har kunnet tjene penge på at sælge optaget musik. Det var et glimt i verdenshistorien, der er slut nu.” Klaus Æ. Mogensen, forsker på Instituttet for Fremtidsforskning.

og sociale relationer. Der er der til gengæld masser af penge at hente, for forbrugerne vil gerne have oplevelser og betale for det. Rapporten The Sky is Rising fra januar 2012 viser, at underholdningsindustriren er vokset hastigt de seneste ti til femten år. Salget af koncertbilletter er eksempelvis tredoblet fra 1999 til 2009, og kunstnerne får en større bid af kagen end de normale 15 procent ved et pladesalg. Men er det rimeligt at kræve, at kunstnerne skal være personligt til stede hver gang, de skal tjene penge på deres kunst, fremfor at sælge cd’er, bøger og så videre? - Det er måske de sidste 100 år, at man har kunnet tjene penge på at sælge optaget musik. Det var et glimt i verdenshistorien, der er slut nu, konstaterer Klaus Æ. Mogensen. IBM er med

I dag er vi nået til, at rettighederne på film er låst 95 år efter, de er lavet, og tekster 70 år fra forfatterens død. Selv deres børnebørn er nok døde på det tidspunkt. Det vil sige, at det er store rettighedsorganisationer, der tjener pengene, hvilket selv mange forfattere og musikere er imod, fordi det sender pengene tilbage i tiden i stedet for i retning af ny kultur, siger Klaus Æ. Mogensen, der godt kan forstille sig en verden uden immaterialret.

22 · Perspektiv · Maj 2012

I første omgang er det individet, der vinder ved anarconomy, men det er ikke sådan, at de kommercielle virksomheder er dømt ude. Tværtimod kan de også drage nytte af den gratis viden. IBM bruger for eksempel open source software i firmaets servere. Det betyder, at IBM sparer omkostningerne til udvikling af softwaren og drager fordel af, at en masse mennesker hele tiden er med til at udvikle og forbedre programmet. De to økonomier supplerer hinanden, og den ene skal ikke erstatte den anden. - Det giver os et valg som forbrugere, som jeg ikke ville være foruden. Du kan vælge et kommercielt produkt som Apple, hvor du betaler for et strømlinet produkt med større sikkerhed for ikke at få virus. Eller du kan vælge et gratis, fleksibelt men mere usikkert open source produkt som Android, siger Klaus Æ. Mogensen.


Giv hvad du vil En del af anarconomy er også, at man betaler det, man har lyst til, eller donerer penge til kunstnerne. – Når man får noget, har man også lyst til at give noget. En amerikansk tegneserieforfatter lægger for eksempel hver uge tre sider gratis ud af sin webcomics. Resultatet er, at flere kender tegneserien og køber den fysiske udgave, og at folk donerer penge til ham. Det kan lyde som en usikker forretningsmodel at lade sin forretning afhænge af donationer og folks lyst til at betale én? – Usikkert jo, men det er den traditionelle forretningsmodel også, for du kan ikke kontrollere markedet mere. Så det er nødvendigt at spille på flere strenge. Det ene vil ikke afløse det andet, men vi vil se et større spektrum af forretningsmodeller, vurderer Klaus Æ. Mogensen. En af disse modeller er for eksempel Freemium, hvor en virksomhed gør et produkt gratis, men tager penge for ekstra ydelser. Hvis bare én procent af brugerne vælger ekstra ydelser, kan det betale sig. Et eksempel er SurveyMonkey, hvor man gratis kan lave basale spørgeskemaundersøgelser, men vil man kunne krydstabulere resultatet, så må man betale. Mange moderne produkter er også kun noget værd, fordi mange »ejer« dem, som eksempelvis e-mail, sociale netværk og tekstbehandlingsprogrammer. Den værdi skaber man ved at forære redskaber væk, hvorimod traditionel værdi er baseret på eksklusivitet, hvor det handler om at være eneejer af sjældne ting.

Alle veje er åbne

Generelt bliver der kæmpet lige nu. Rettighedshaverne holder krampagtigt fast på rettigheder, og fremtidsudsigten er ikke klokkeklar. Vi kan både gå mod et mere lukket internet med mere kontrol, fokus på copyright og hårdere straffe for piratkopiering, eller vi kan bevæge os i retning af mere åbenhed, hvor det, at kunne dele viden og kultur, er vigtigere end, at de få tjener penge på monopol. Klaus Æ. Mogensen ser tegn på begge retninger. De amerikanske lovforslag som ACTA, PIPA og SOPA, der skal stramme reglerne på nettet, peger mod et mere lukket net med mere kontrol, men de voldsomme protester mod lovforslagene peger mod en vej belagt med mere open source og frihed.

At Piratpartiet nu er repræsenteret i EU og fik 8,9 procent af stemmerne ved delstatsvalget i Berlin taler også for den sidstnævnte kurs. Klaus Æ. Mogensen tror, vi vil se konflikten køre noget tid endnu, men på et tidspunkt vil den lande i en form for konsensus. For ideer og kreativitet skal belønnes, men uden at der skal lægges stramme regler ned over kultur- og videndeling. Bliv klogere med rapporterne: • The Sky is Rising, Michael Masnick, 2012 • Ude af Kontrol, Instituttet for Fremtidsforskning, 2010 • Anarconomy, Instituttet for Fremtidsforskning, 2009

Bogmessen Den 27.-30. september 2012

Nu er seminarprogrammet klar! Årets tema er Norden med fokus på den nordiske litteratur. Vel mødt til Bogmessen, Svenska Mässan, Gøteborg. Bestil seminarprogrammet på www.bokmassan.se

Maj 2012 · Perspektiv · 23


gadgets

Thomas Vigild Fast skribent på gadgets-siderne i Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - Formand for Dansk Spilråd - Leder af Vallekilde Game Academy - Cand.mag i Musikvidenskab, Datalogi og Computerspil.

Spil med budskaber

Månedens link

Er spil bare meningsløse voldssimulatorer blottet for dybere budskaber, eller er spil en nuanceret kunst – og har kommunikationsformen sin egen ret? Det spørgsmål har den amerikanske spilblog Brainy Gamer debatteret, og har nu sammen med læserne skabt en imponerende liste over spil, der har mere på hjertet end blot underholdning. Se listen her: tinyurl.com/smartgameslists

Gyldendal udlover dusør for fremtidens børnelitteratur Er fremtidens digitale børnelitteratur bare glorificerede indscannede sider på en iPad, eller kan de blive engagerende interaktive værker og løfte genren til nye højder? Mens børnene for længst er flyttet til de digitale medier, så vil Gyldendal nu flytte med, og har derfor udskrevet en konkurrence for at få bud på, hvordan en digital dansk børnebog for 0-8 årige ser ud i fremtiden. Hovedprisen er et arbejdslegat på 75.000 kroner samt mulighed for produktion og udgivelse af vinderprojektet. I juryen sidder blandt andet litteraturredaktør ved Berlingske Tidende, Jens Andersen, og tidligere chefredaktør for børn og unge i Danmarks Radio, Birgitte Fredsby. Læs mere på www.gyldendal.dk/artikler/konkurrencedigitalbornebog

Lån spilklassikere på SpilogMedier.dk Mens udvalget af spil til udlån på DBC’s digitale udlånsplatform Spilogmedier.dk har været præget af Pixeline og sprogkurser, så er der nu større spil på de virtuelle hylder. Over sommeren kommer et væld af Ubisofts solide klassikere, og allerede nu kan man downlåne storspil som første udgave af actionspillet Assassin´s Creed, de nyere rollespil Heroes of Might & Magic V og det historiske strategispil Anno 1404. Senere hen på sommeren kommer spil som Tintin, Ghost Recon og Rayman. Udlånstiden er dog kun to døgn, men det er positivt, at der nu begynder at komme større spil ind i tjenesten. Læs mere på www.spilogmedier.dk 24 · Perspektiv · Maj 2012


Brug Twitter og boost biblioteket! Kan du formidle et budskab, en holdning eller en nyhed på 140 tegn? Hvis ikke, så er det om at komme i træning, fordi Twitter som socialt medie buldrer frem i Danmark. Antallet af danske brugere på Twitter er steget over 100 procent fra 2010 til 2011, flere og flere virksomheder er flyttet ind i Twitter-sfæren, og tendensen ser ud til at fortsætte i år, eftersom Twitter er blevet indbygget som defacto-standard i de fleste browsere til både smartphones og tablets.

IKEA lancerer fladskærmsmøbler Tilbage i 60´erne købte man ikke et fjernsyn. Man købte et møbel til stuen, og det er præcis det, som svenske IKEA nu genindfører. Med butikskædens nye møbelserie UPPLEVA køber man ikke kun et tv-møbel, men også en LEDfladskærm i High Definition i størrelserne fra 24” til 46”, hvor alle kabler og teknik er gemt godt væk. Med fladskærmen følger også indbyggede højtalere direkte i selve møblet, en trådløs subwoofer samt en integreret Blu-ray og dvdafspiller. Slutteligt kan fladskærmen gå på internettet. Internationale aviser har stået i kø for at skamrose IKEAs tiltag, og priserne starter ved 6.500 svenske kroner, når de kommer til salg i udvalgte varehuse i Sverige. UPPLEVA kommer først til Danmark i oktober. Læs mere på www.ikea.dk

Før min Twitter-debut var jeg også skeptisk, fordi det kunne være endnu en tidsrøver. Men hemmeligheden bag Twitter ligger netop i den salige begrænsning og i den dermed skarpere vinkling af ens tanker. For når man altid kun har maksimalt 140 tegn at gøre godt med, så prioriterer man bedre, vinkler skarpere og tænker på, hvad kernen i ens budskaber er. Og når ens tweets – det vil sige indlæg på Twitter – bliver retweeted – det vil sige sendt videre til andre brugere – så er det et lille virtuelt klap på skulderen. I dag bruger jeg Twitter primært til vidensdeling, når jeg ramler ind i huskværdige og solide artikler, holdninger eller nyheder på nettet. Men samtidig bruger jeg Twitter som en stor database til mig selv, hvor jeg altid kan gå tilbage og søge efter de gode artikler, som jeg ellers ville glemme. En slags virtuel notesblok, som jeg gerne deler med omverdenen. Netop i Twitter ligger et enormt potentiale for at holde både sig selv, sine kollegaer og lånerne på et bibliotek opdateret med den nyeste info. Flere biblioteker har taget Twitter til sig, men alt for mange opdaterer stort set aldrig, og ofte hænger Twitter-tjansen på en enkelt bibliotekar. Det er bare ikke godt nok, for her kunne I bruge Twitter til at informere om kommende arrangementer, nye materialer, salg af kasserede bøger, gode tværmediale anbefalinger og jeres personlige perspektiveringer. Men det er også nemt at køre debatter med brugerne via Twitter, så biblioteket bliver mere åbent og transparent. Og det, der virkelig hitter på Twitter, er faglighed, gode råd, fede anbefalinger og humor – ingredienser, som jeg finder i alle de biblioteker, jeg har besøgt rent fysisk. Men hvor er de biblioteker på Twitter? Thomas Vigild twitter løs fra @vigild.

FAKTA Twitter er en slags mikroblogningstjeneste, hvor man som bruger maksimalt har 140 tegn pr. indlæg, der derefter bliver »pippet« ud til ens »followers« - det vil sige andre Twitter-brugere, der abonnerer på dine tweets. Dermed har hver Twitter-bruger en slags »kanal«, som andre kan abonnere på, og dermed sammensætte sit eget kor af mikrobloggere.

Kilde: Atcore http://atcore.dk/blog/infographic-danske-brugere-pa-twitter/

Maj 2012 · Perspektiv · 25


KRONIK

Tendenser fra Philadelphia Rolf Hapel, forvaltningschef for Borgerservice og Biblioteker i Aarhus, deltog i marts i Public Library Associations’ konference i Philadelphia. Her mødte han en række amerikanske biblioteksfolk og blev klogere på, hvilke emner, der er på biblioteksdagsordenen »over there«. Tekst Rolf Hapel illustration pernille mühlbach

P

Philadelphias enorme konferencecenter er et imposant byggeri. Udvidet i flere omgange med indgangspartier i tung East Coast-stil komplet med søljer, 30 meter til loftet, enorme sale og nærmest uendelige gange, døre som ladeporte og rulletrapper af dimensioner, der matcher metroen i Sankt Petersborg. På en sært kitschet måde var dette sted med sin blanding af klassisk og nyt en passende ramme for den brogede skare på knap 9.000 deltagere til Public Library Association’s (PLA) biennial Conference. PLA er den underafdeling af den amerikanske biblioteksforening, American Library Association (ALA), der henvender sig til folkebibliotekerne. Jeg var inviteret dels for at tale om dansk biblioteksudvikling, dels for at lede et webinar om biblioteksudvikling. (Det vil sige en online præsentation, webcastet til en lang række deltagere over hele USA). Det var June Garcia, der havde foranlediget mit besøg. Hun er selvstændig konsulent og arbejder med et hav af

26 · Perspektiv · Maj 2012

projekter for en række af større amerikanske biblioteker. Et af projekterne, som hun driver for Bill og Melinda Gates-fonden, er INELI, et internationalt netværk for kommende biblioteksinnovatorer, hvor 20 yngre biblioteksfolk arbejder sammen med mentorer. Jakob Lærkes, Ørestad Bibliotek, er med som innovator og Knud Schulz, chef for hovedbiblioteket i Aarhus, er blandt mentorerne. Fondsfinansiering og børnemuseer

Til et møde i forbindelse med konferencen havde jeg blandt andet mulighed for at møde Kaye Lenox. Hun er direktør for en fond, der støtter bibliotekerne i San Antonio, Texas. Med syv fuldtidsansatte og 110 medlemmer af støttekredsen er fonden i stand til at skaffe flere millioner dollars til bibliotekerne hvert år. Senest har fonden skaffet scholarships til bibliotekaruddannelse (Master In Library Science) for 50 ansatte, ligesom fonden driver et »born-to-read«-program, der forsyner alle nyfødte i Bexar County – det er altså over 27.000 om året – med et læsekit, når de forlader hospitalerne. Kittet består af tosprogede billedbøger, kuponer til diverse produkter, et lånerkort til bibliotekerne og en stærk opfordring til forældrene om at bruge bibliotekernes tilbud og læse højt for børnene. Blandt de markante finansielle støtter er Charles Butt, en stenrig ejer


af en dagligvarekæde, der dækker både Texas og New Mexico. En af hans mærkesager er at gøre noget ved analfabetismen blandt både spansk- og engelsktalende børn. Fondsdirektør Kaye Lenox lagde ikke skjul på, at den amerikanske model, hvor en fond samler penge ind til bibliotekerne til klart definerede aktiviteter, mens kommunen finansierer med generelle tilskud, af og til kan indebære styringsmæssige problemer. Bibliotekerne styres typisk af en bestyrelse, hvor medlemmerne godt nok er udpeget af byrådet, men ikke selv har sæde heri. Det betyder, at der kan opstå uenigheder mellem en fond og den udpegede bestyrelse om prioriteringer af indsamlede midler. I sjældne tilfælde har det betydet, at bibliotekets bestyrelse har takket nej til fondsmidler, fordi der var knyttet forventninger til deres anvendelse fra donorernes side. Med til mødet på konferencen var også direktøren for San Antonio Children’s Museum, Vanessa Hurd. Hun er i den heldige situation, at Charles Butt har doneret 20 millioner dollars, som indgår i finansieringen af et nybygget børnemuseum. Sådanne »børnemuseer« findes en del steder i USA, og selvom de kan være meget forskelligartede, er et fælles træk, at de fungerer som en blanding af underholdnings- og læringsinstitutioner for børn og deres familier. De samarbejder sjældent med børnebiblioteker, så amerikanerne var meget interesserede i de

børnerelaterede udviklingsprojekter, der har foregået i danske biblioteker, som for eksempel »Det Interaktive Børnebibliotek« og »Familier og leg i Biblioteket«. Digital Public Library of America

Et andet møde på konferencen var med Nate Hill og flere andre yngre biblioteksfolk. Nate Hill er ansat som chef for bibliotekerne i Chattanooga, Tennessee for at lave et tiltrængt turn-around. Han kommer fra en stilling som it-chef på bibliotekerne i San José, men startede sin karriere som opsøgende bibliotekar i »The projects« i Brooklyn, hvor det at blive jaget af vilde hunde var blandt de mindre udfordringer for en nyslået bibliotekar. Med til mødet var også Richard Reyes-Gavilan, chef i Brooklyn samt Gretchen Casseroti, Darien Library og Josh Hadro fra Library Journal. Fælles for dem alle er, at de repræsenterer et lag af yngre, dedikerede biblioteksfolk, der mener, at bibliotekernes fremtid er afhængig af, at der foretages nogle virkelig radikale ændringer. De ser selvfølgelig digitaliseringen som den primære drivkraft for behovet for forandring. Den trykte bogs eksistens må ikke være en afgørende forudsætning for bibliotekernes eksistens, derimod tillægger de aktiviteter, der støtter lokal sammenhængskraft, en stor betydning for bibliotekernes fortsatte relevans. Bibliotekerne i

Maj 2012 · Perspektiv · 27


KRONIK

Queens og Brooklyn er gode eksempler på, hvordan et større fokus på programvirksomhed og understøttelse af aktive communities i lokalsamfundet kan få enorm betydning for borgere med endog meget forskellig etnicitet og kulturel baggrund. Etableringen af et ægte og omfattende e-bogstilbud via bibliotekerne er et andet vigtigt behov. For selvom e-bogen har fået stor gennemslagskraft i USA gennem distribution via Amazon, er meget store grupper af befolkningen af flere årsager afskåret fra brug af kommercielle services. Den nuværende løsning, hvor organisationen Overdrive leverer e-bøger til bibliotekerne på eksemplarniveau, er efter de yngre biblioteksfolks vurdering både for rigid og har for ringe et titeludbud. Og ideen om et Digital Public Library of America (DPLA), der blev lanceret sidste år, møder de kun med moderat optimisme. Især er de bekymrede for finansieringen. Global Libraries og Free Library of Philadelphia

Jeg mødtes også med Deborah Jacobs. Hun er tidligere chef i Seattle og var engageret i det enorme politiske lobbyarbejde, der resulterede i byggeriet af byens ikoniske hovedbibliotek. Nu er hun leder af Gates-fondens »Global Libraries«- initiativ. Indtil sidste år var fondens biblioteksengagement opdelt i en international og en amerikansk afdeling, men nu er Deborah Jacobs blevet chef for den fusionerede enhed. Initiativet handler om filantropisk investering i it-infrastruktur i biblioteker i en lang række såkaldte »transition countries«, som for eksempel Rumænien, Litauen og Mexico, og indebærer bilaterale drøftelser mellem fonden og regeringerne i de pågældende lande. Der fordeles mere end 500 millioner dollars over tre år. Jeg er medlem af et lille strategisk advisory board, der rådgiver fonden, og vi drøftede derfor dels de konkrete udfordringer, som fusionen indebærer, dels et strategipapir for fondens internationale engagementer. Deborah Jacobs kunne i øvrigt fortælle, at fonden har besluttet at engagere sig i udviklingen af Digital Public Library of America, så mon ikke oddsene for succes bliver noget højere, end de yngre biblioteksfolk umiddelbart forventede. Jeg fik også lejlighed til at diskutere bibliotekets fysiske rum med den relativt nyansatte direktør for Free Library of Philadelphia, Siobhan Reardon og arkitekten Richard Ortmeyer. Hovedbiblioteket i Philadelphia er en stor, tung, klassisk bygning fra 1927,

der rummer syv millioner bøger, og Siobhan Reardon har fået til opgave at gennemføre en modernisering, der skal bringe de fysiske rammer ajour med den digitale udvikling. Det indebærer en markant nedskæring af fysiske medier og etableringen af et stort, åbent rum, som hun forestiller sig anvendt til aktiviteter som hacker spaces, maker spaces og lignende selvgroede og borgerdrevne aktiviteter. Der er klare paralleller til den tænkning, som Dorte Skot-Hansen med flere har lanceret i »Folkebibliotekerne i Vidensamfundet« - det gælder især ideen om det performative rum i den såkaldte fire-rums-model. Mere fleksible rammer og en indretning, der i højere grad tager hensyn til programvirksomhed og events, står højt på Siobhan Reardons ønskeliste, men bygningen i Philadelphia er i sagens natur ikke på samme måde som for eksempel det kommende hovedbibliotek i Aarhus gearet til forandring. Som forventet havde konferencen et hav af sessioner, events og workshops med politiske og intellektuelle kendisser som Robert Kennedy Jr. og Joyce Carol Oates i spidsen. En hovedattraktion var, ud over mødet med amerikanske biblioteksfolk, en kæmpe udstilling af alt, hvad man kan forestille sig af services og varer, relevante for biblioteker. Selvom USA stadig er stærkt påvirket af krisen, og selvom bibliotekerne også er hårdt ramte, er det svært ikke at blive i godt humør af at se alle de super engagerede biblioteksfolk og deltage i deres diskussioner. Den form for »library spirit«, som amerikanerne besidder, er meget smittende, og jeg blev bekræftet i, at mange af de danske tanker om udviklingen er på linje med den progressive tænkning i USA. Næste konference I Public Library Association finder sted i 2014 i Indianapolis.

Digital Public Library of America er en organisation, der vil opbygge et digitalt bibliotek, som vil stille digitale materialer til rådighed for alle. Se mere på http://en.wikipedia.org/wiki/Digital_Public_Library_of_America Rolf Hapel er forvaltningschef for Borgerservice og Biblioteker i Aarhus Kommune. Han er desuden tilknyttet flere internationale styre- og strategigrupper. Læs mere om konferencen på http://placonference.org/

28 · Perspektiv · Maj 2012


NOTA

Biblioteket er også for de ordblinde Den teknologiske udvikling giver ordblinde helt nye muligheder for at skaffe sig viden. Det er oplagt, at bibliotekerne får fat i de ordblinde og lærer dem, hvordan læseredskaber og materialer fungerer. Men læsesvage tænder ikke på bibliotekernes image som bogcentral. Nu vil Nota hjælpe bibliotekerne på vej. TEKST HENRIK STANEK

F

Fire procent af befolkningen fra skolealderen og op er ordblinde, lyder et konservativt skøn. Hvis de alle meldte sig ind i Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder, Nota, ville biblioteket næsten have 250.000 medlemmer med dokumenterbar ordblindhed. Men Nota har kun fat i 18.000, hvoraf halvdelen er mellem 10 og 20 år. Tæller man alene de 12- til 16-årige, lander tallet på 5.000 medlemmer. Nota har spurgt 500 af dem, om de ofte bruger folkebiblioteket. Det siger blot 15 procent ja til. - Det er ikke mange. Til gengæld finder de lige så ofte materialer som deres jævnaldrende, der ikke er læsesvage. Men de låner i højere grad lydbøger, film, spil og letlæsningsbøger,

fortæller Simon Moe, leder af Notas afdeling for viden og analyse. Halvdelen af respondenterne kommer aldrig på et bibliotek. Nogle undskylder sig med, at de ikke ved, hvor biblioteket ligger. Andre siger, at de ikke har tid. Men de fleste svarer, at de ikke ved, hvorfor de ikke kommer der. - Vi tolker det sådan, at de ikke regner med, at der er noget for dem at komme efter. Men når de 15 procent, der faktisk bruger biblioteket, finder lige så meget materiale som alle andre, må der ligge et uudnyttet potentiale her. Spørgsmålet er, hvordan vi understøtter, at unge læsesvage finder ud af, at biblioteket kan bruges til noget, siger Simon Moe. En vilje at bygge på

I jagten på et svar har Nota sat gang i projektet »Digital viden til unge ordblinde« sammen med folkebibliotekerne i Roskilde, Lyngby-Taarbæk og Aarhus. Projektet har fået

Maj 2012 · Perspektiv · 29


NOTA

”Selv om vi har musik og lydbøger til læsesvage, kan vi ikke beg ynde med at invitere dem ind i et miljø, hvor de føler, at de lider nederlag.” 700.000 kroner i støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier. (Nu Kulturstyrelsen, red.) - I vores undersøgelse svarer otte ud af ti, at de gerne vil bruge deres fritid og ferier på at blive bedre til at læse. De har opsnappet, at det ikke er godt at være en dårlig læser, og den vilje kan bibliotekerne bygge på, siger Simon Moe. I hans optik kan bibliotekerne både tilbyde hjælperedskaber som oplæsningsprogrammet CD-ord og lektiehjælp, og de kan undervise i nye medier og i formater til e-bøger. Selv har Nota sammen med konsulentfirmaet Innovation Lab netop udviklet en mobilafspiller, som kan bruges på enhver nyere smartphone eller tablet. Den enkle adgang skal motivere elever med læsevanskeligheder til at lytte og lære, og i modsætning til at bruge en mp3-afspiller kan man se den tekst, der bliver læst op. - Redskaberne forandrer sig konstant. Det er en opgave for bibliotekerne at følge med i udviklingen, og vi bidrager gerne med vores viden om læseteknologier til læsesvage. Som specialbibliotek har vi flere materialer og redskaber at byde på, end et folkebibliotek kan have, men skal flere bruge os, er vi nødt til at have bibliotekerne til at hjælpe, siger Simon Moe. Hvis de unge ordblinde skal indfanges, rækker det ikke at hænge plakater op. - For det første er der det med alderen. For teenagere lyder biblioteket gråt og støvet. For det andet opsøger læsesvage ikke bøger, tværtimod. Den nød skal vi knække. I en

30 · Perspektiv · Maj 2012

digital verden skal biblioteket været et sted, hvor man opsøger viden, man ikke kan få andre steder, og den viden findes i alle mulige former. Det er en del af opgaven at udstråle den holdning, siger han. Bøgerne skal tones ned

Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne arbejder på at forbedre ordblindes og andre læsesvages adgang til information, viden og oplevelser. Det kræver, at bøgerne bliver nedtonet, vurderer bibliotekar Helle Mortensen, der koordinerer bibliotekets indsats for borgere med særlige behov. - Brugerne skal føle sig velkomne, så vi skal i højere grad møde dem med udstillinger, som vi formidler gennem lyd og billeder, for eksempel på storskærme, så de kan se, at vi har andre materialer end bøger, siger Helle Mortensen, der blandt andet planlægger at præsentere hjælpeværktøjet CD-ord på bibliotekets nye infoskærm. - Vi har ikke stor efterspørgsel på CD-ord. Det kan skyldes, at de læsesvage ved, hvordan de skal bruge det, men det kan også være, at de ikke er klar over, at vi har programmet, og hvad det kan bruges til. Det er svært for os at holde vores kompetencer ved lige, når vi sjældent vejleder i et redskab, og det får også andre bibliotekarer til at spørge, hvorfor vi skal have det, når ingen bruger det. Men vi skal være med til at sikre, at læsesvage ikke vælger uddannelse fra med risiko for at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet, siger Helle Mortensen. Folkebibliotekets styrke er, at det – i modsætning til Nota ligger i lokalsamfundet, men når det gælder læsesvage, er det ikke nok, mener Roskilde Bibliotekernes chef, Mogens Vestergaard. - Selv om vi har musik og lydbøger til læsesvage, kan vi ikke begynde med at invitere dem ind i et miljø, hvor de føler, at de lider nederlag. Derfor har vi haft et projekt rettet mod fagforeninger for ufaglærte, hvor vi har været ude i deres miljø. Det er en måde at sænke tærsklen på. På samme måde er det oplagt at samarbejde med skolerne om deres læsesvage elever. Men gennem fagforeningerne har vi foreløbig gjort forældre opmærksomme på, at vi også har tilbud til børn, siger Mogens Vestergaard. Vejen går gennem skolen

I projektet satser Nota netop på at få bibliotekerne til at nå de 12- til 16-årige gennem skolerne. - Mange skoler besøger det lokale bibliotek i løbet af året, og det kan vi udnytte til i større omfang at få fat i læseklasser. Det er der ikke udpræget tradition for, men hvis bibliotekerne inviterer læsevejlederne og deres elever, kan bibliotekarerne vise materialer, der ikke har noget med bøger at gøre, siger Simon Moe. Det er Helle Mortensen fra Lyngby-Taarbæk enig i, men det kræver, at lærerne spiller med. Det gør de på det lokale VUC, som har særlige klasser for ordblinde. De bliver præsenteret for bibliotekets arrangementer og lydbøger, og de lærer at downloade film og musik. Men det kniber med at få fat i folkeskolelærerne.


- I efteråret inviterede vi en lærer fra et læsecenter på besøg, og vi vil også gerne komme forbi skolen for at høre, hvordan den arbejder, og hvor vi kan supplere hinanden. Læreren har endnu ikke meldt tilbage, men det skal ikke afholde os fra at prøve igen. Helle Mortensen vender også blikket indad. - Når elever efterlyser bøger om et emne, de arbejder med i skolen, siger de nogle gange, at bøgerne ikke må være for tykke. Vi kan ikke vide, om det er, fordi de ikke gider læse en tyk bog, eller om det skyldes, at de ikke kan. Her skal vi være gode interviewere og lytte, hvis de antyder, at de har et læseproblem. Vi skal både gøre mere for at få fat i dem, og når det lykkes, skal vi følge dem hen til hylden, hvor materialerne er.

De ordblinde børn og unge, der bruger bibliotekerne, bruger dem lige så flittigt som deres kammerater. Bibliotekarernes formidling til denne gruppe kræver ekstra opmærksomhed. Arkivfoto Jakob Boseurp

Ordblinde superbrugere

Hver anden af Notas unge medlemmer mellem 12 og 16 år har en computer med i skole hver dag mod hver femte af deres jævnaldrende. Forskellen hænger sammen med, at halvdelen af de læsesvage i Notas undersøgelse har en såkaldt it-rygsæk fuld af it-værktøjer for ordblinde. - Det giver et godt billede af fremtiden. Mange ordblinde er på sin vis foran deres kammerater og har særlige forudsætninger for at gribe til nye former for formidling. Bibliotekerne kan se dem som superbrugere, som de kan lade sig inspirere af, siger Simon Moe. Nota vil forsyne bibliotekerne med input og oplysningsmaterialer til folkeskolens læseklasser. Første skridt tog Nota på Roskilde Bibliotek i april med et møde for landets folkebiblioteker om læseteknologier og partnerskaber. Notas nye mobilafspiller kan afprøves via dette link: http://m.e17.dk/#bookplay?book=38277&guest=true

Ordblinde brugere låner ligeså meget som andre unge 15 procent af Notas brugergruppe benytter folkebiblioteket ofte. 50 procent bruger det aldrig. Dem fra brugergruppen, der benytter folkebiblioteket, finder lige så ofte noget at låne som børn og unge i sammenligningsgruppen. Brugergruppen låner i højere grad skolebøger, lydbøger, film, letlæsningsbøger og andre materialer end øvrige lånere. Kilde: Nota

Maj 2012 · Perspektiv · 31


Spil

Ny undergrund af spiludviklere Små, nytænkende spiludviklere kom foran de store ved at bruge internet og smartphones til at skabe og distribuere nye spil. Nu er de store producenter ved at indhente de små, men forspringet har betydet en kreativ opblomstring og har ført spiludviklingen langt. Tekst Sabrine Mønsted arkivfoto jakob boserup

C

Copenhagen Game Collective er blot ét af resultaterne af den kreative udvikling. Sammenslutningen fra 2008 består af 10 til 15 spiludviklere i Danmark, der har en mission om at revolutionere computerspillet. 30-årige Lau Korsgaard, der er med i spilkollektivet, sammenligner udviklingen med dogmekonceptet for film, hvor en gruppe instruktører gik sammen om en ny måde at anskue filmmediet på. Han mener, at det er nødvendigt med et modstykke til computerspillenes Hollywood, fordi det ellers udelukkede bliver kommercielle interesser, der styrer, hvilke spil der bliver lavet og hvilket verdensbillede, de fremstiller. - Det er ofte stereotype fremstillinger af personer, kønsroller og måder at løse konflikter på - ofte med vold. Det er for vigtigt til at lade amerikanske kommercielle interesser styre det, så det er det, vi udfordrer, siger Lau Korsgaard.

32 · Perspektiv · Maj 2012

Spillerne skal improvisere

Spiludviklerne vil også udfordre måden, vi spiller på. Computerspil skal nemlig være sociale og fysiske og foregå væk fra internetcaféer, ensomme teenageværelser og sågar væk fra skærmene. Lau Korsgaard og hans kolleger udvikler spil, hvor man skal bevæge sig, kigge på hinanden, røre ved hinanden og selv håndhæve reglerne. Og stort set ingen af deres spil kan spilles alene. Gamle børnelege som Kluddermor, Kongens efterfølger og sjipning er noget af det, der inspirerer de nye, kreative spiludviklere. Blandt andet har de udviklet spillet B.U.T.T.O.N. - Brutally Unfair Tactics Totally OK Now, hvor fire personer dyster mod hinanden og får tildelt opgaver som at stå på ét ben, dreje fem gange rundt om sig selv og så videre, og hvor dine medspillere afgør, om du har udført opgaven tilfredsstillende. - Vi har været vant til, at computerspil handler om at trykke på knapper, men det vil vi ikke begrænses af. Spillerne skal kunne improvisere og skabe deres egne bevægelser og ikke bare reproducere en bevægelse på skærmen, som de hidtidige bevægelsesspil kræver. Men det har taget et halvt år, hvor vi har rodet med teknologien, for at finde en måde at gøre det på, afslører Lau Korsgaard.


Lau Korsgaard og Dajana Dimovska fra Copenhagen Game Collective demonstrerede på Bibliotekarforbundets faglige landsmøde i efteråret 2011 nye muligheder med digitale spil.

Find Copenhagen Game Collective på copenhagengamecollective.org.


Spil Væk fra Hollywood

Trenden med nye, anderledes spil og måder at spille på er international. De seneste fem år er der sket meget på spilområdet. Muligheden for at udgive spil på smartphones og web har gjort det muligt at skabe og udvikle unikke og kunstneriske spil, der aldrig ville kunne konkurrere på et globalt marked. Det er blevet muligt at komme direkte ud til et smalt publikum og rent faktisk tjene penge på nichespil. De dyre mellemmænd er blevet overflødige og spillene »independent«, et begreb vi også kender fra film og musik. - Da forbrugerne skulle i Fona for at købe spillene, var det de halvtreds mest populære titler, der solgte, og var der ikke solgt nogle de første tre måneder, var spillet dødt, siger Lau Korsgaard.

Derfor har de store producenter også fået øjnene op for de nye kanaler og fundet ud af, at der er mange penge at tjene på smartphones og web, især gennem de sociale medier. Så det vindue, de små eksperimenterende udviklere har haft, er de store ved at møve sig igennem og sandsynligvis lukke, forudser Lau Korsgaard. Spilproducenten EA, som står bag de store FIFA-spil, laver eksempelvis i dag også sociale spil på Facebook som det populære FarmVille. - Så løbet er kørt for de små udviklere, i hvert fald på Facebook, siger Lau Korsgaard, der også ser de store spilhuse gå på strandhugst blandt de nye, skæve talenter. Men der er stadig plads til små kæmpesucceser, som han siger, og nævner Wordfeud og Angry Birds, der er skabt af enkeltpersoner eller små hold. Døren åbner

Gamification Computerspil er blevet mainstream inden for de sidste ti år, hvor de fleste under 50 år spiller en eller anden form for spil hver dag lige fra Wordfeud til et løbeprogram på mobiltelefonen. Folk er vant til at indgå i en spilsammenhæng, og det benytter blandt andre reklamebureauer og interesseorganisationer sig af. Hos McDonald’s kan du for eksempel vinde en burger ved at scanne QR-koder, som du finder rundt omkring i byen på fastfoodgigantens reklameplakater. Spil er også rykket ind i familien, hvor mor, far og børn kan dyste om at være bedst til opvask eller støvsugning. Du kan eksempelvis også prøve kræfter med spillet ZombieRunner, der skal få dig til at løbe ekstra hurtigt, fordi du kan høre zombier bagved dig! Lau Korsgaard er skeptisk over for, at spil bliver en del af alt, fordi han mener, det sætter mere fokus på regler og systemer end på mennesker. - Måske er jeg bare en spilnørd, der vil beskytte spil som noget, der skal være sjovt. Spil skal være spil for spillets egen skyld og ikke være det, der får det bitre til at glide ned, siger han. Derfor er han også mere til spil som ZombieRunner, der rent faktisk kan ses mere som en leg end som et løbeprogram, hvor du tæller point.

34 · Perspektiv · Maj 2012

For udviklerne i Copenhagen Game Collective har deres nye anderledes ideer også åbnet døre ind til de store producenter. Lau Korsgaard har sammen med fire andre oprettet firmaet Knap Nok Games, hvor de udover at arbejde på deres egne ideer tjener penge på bestillingsarbejde. Lige nu løser de en opgave for Microsoft, men udviklernes krav er, at de arbejder efter egne regler. - Vi er ved at udvikle et spil for Microsoft, hvor spillerne skal undvige hinandens laserstråler. Vi arbejder med spilsituationer, hvor spillerne skal føle sig seje, som Neo i Matrix, når de bevæger sig, og ikke gå så meget op i, hvad der sker på skærmen.

En af ideerne med den nye form for spil er, at spillerne skal skabe deres egne bevægelser.


W WW

DELDINVIDEN

Tip fra bib Ud over kanten, ud i byen og helt ind i stuerne. Hvilket bibliotek vil ikke gerne hver uge have en halv sides reklame i den lokale ugeavis? Det er hvad Odense Centralbibliotek har fået i Ugeavisen Odense, som udkommer hver onsdag til samtlige husstande i byen. Dermed er Ugeavisen det mest læste medie i byen. Ordningen er tilmed ganske gratis for biblioteket, der udover arbejdet med at skrive artiklen ikke betaler for siden.

WWW.

DELDINVIDEN .DK

Tekst Michael Linde Larsen, bibliotekar og litteraturkonsulent, Odense Centralbibliotek

H

Hvem gør det? Artikelskrivningen varetages af kommunikationskonsulent Tine Boe Johansen og bibliotekar og litteraturkonsulent Michael Linde Larsen. Vi har delt skrivningen op på skift, så vi ca. hver anden uge har tjansen med at finde emne og personer, som gerne vil i avisen og reklamere for biblioteket. Ugeavisen har været så flinke at sponsorere en bærbar computer, hvorpå artiklerne bliver skrevet direkte ind i avisens skabeloner. Det betyder, at vi selv sætter artiklerne op i det format, som de kommer i avisen, og Ugeavisens arbejde er begrænset til at læse korrektur og rette eventuelle opsætningsfejl. Billederne af de portrætterede personer tager vi også selv. I starten var vi lidt forbeholdne over for, om de blev gode nok. Men tiden har vist, at det er gået ok med kvaliteten. I hvert fald har vi ikke fået nogen af billederne tilbage endnu. Tidsmæssigt vil vi tro, at en artikel med interview og efterfølgende skrivning tager ca. tre timer - sommetider mindre og sommetider mere. Hvad skriver vi om?

Artiklerne skal beskrive en eller flere brugere af biblioteket. Gennem deres personlige historie skal der være en omtale af nogle af bibliotekets mange tilbud. Derfor er det også nødvendigt, at brugerne stiller op til fotografering og siger ja til at slå et slag for det gode bibliotekstilbud.

Vi forsøger at blande kortene på en god måde. Det skal ikke være en kvinde på 60 år, som er glad for at læse en god roman, der optræder hver uge i avisen. Det må meget gerne være et barn, det må også godt være personer, som er glade for vores e-ressourcer, at låne spil eller musik. Det må også godt være brugere, som benytter sig af vores arrangementer, som dermed bliver synliggjort for mange flere. De fleste i byen ved godt, at biblioteket låner bøger ud, men det er ikke alle, som ved, at de kan gå til it-undervisning eller deltage i arrangementer. Nogle eksempler på artiklernes overskrifter lyder: »Man(d) burde læse noget mere«, »Læs bare en side mere, Mor«, »Børnefabrikken skal fungere«, »Bøger giver Gurli mere mod på livet«, »Biblioteket er bedst til studierne«, og »Halvhjerner og hidsigpropper«. Hvordan kom ordningen i stand?

Det er ikke altid, man behøver skrive lange projektansøgninger for at skabe udvikling. Ordningen med Ugeavisen kom i stand ved, at vi spurgte, om de havde lyst til at få en gratis artikel hver uge. Det havde de som udgangspunkt, og sammen har vi så fundet en model, som begge parter synes er god. De fleste lokalaviser er underlagt et ret stort produktionskrav hver uge, og ofte vil de være interesserede i at modtage mere eller mindre færdigskrevne artikler, de kan sætte i avisen uden det store arbejde.

Maj 2012 · Perspektiv · 35


W WW

resumeer fra del din viden

DELDINVIDEN

Perspektiverne

Men hvorfor bruge tid på at skrive om noget, som er et almindeligt kendt tilbud, kan man spørge. Tja, Coca Cola bruger også tid på at reklamere, selv om produktet er kendt af alle. Ved at optræde ugentligt i et medie, som læses af rigtig mange mennesker, bliver vi synlige på en måde, som vi ikke har været tidligere i det lokale mediebillede. Det gode er også, at vi næsten er sikret spalteplads hver uge. Tidligere har vi ofte brokket os over, at Ugeavisen aldrig tog det stof, vi sendte til den. Nu kender vi medarbejderne på avisen og kan lettere få vores budskaber i avisen. Om ikke andet - ved at skrive dem selv.

Af Jørgen Ledet Bibliotekar, Randers Bibliotek 24. april 2012

WWW.

DELDINVIDEN .DK

Biblioteket i avisen Eksempler på artikler, som Odense Centralbibliotek har skrevet til Ugeavisen Odense: http://www.e-pages.dk/ugeavisenodense/103/40 http://www.e-pages.dk/ugeavisenodense/110/26 http://www.e-pages.dk/ugeavisenodense/104/19 Ugeavisen Odense: http://ugeavisen-odense.dk/

Bogbustræf - hvor kører bogbusserne hen i fremtiden? Af Hanne Gylvin og Maria Björnsdóttir Allerød Bibliotek 26. april 2012 Det gode arrangement fra idé til handling På Allerød Bibliotek tilrettelægges arrangementerne af arrangementsgruppen i samarbejde med bibliotekets øvrige personale. Arrangementsgruppen har mange års erfaring og tildeles hvert år et fast budget, både fra bibliotekets midler, mens også fra byrådet. Ud fra dette laves der to årlige arrangementsprogrammer, et i januar og et i august. Hvert år har et overordnet tema, som arrangementerne planlægges ud fra. Arrangementsgruppen finder på temaet og byrådet godkender. Det skal være noget, der favner tidsånden og som rammer bredt. Der sælges billetter til arrangementerne og langt de fleste er meget populære. Men af og til sker det, at der ikke er lige så stor interesse for et arrangement som forventet, det er ikke altid til at forudse.

Randers Bibliotek og FILIBUSSEN inviterer alle til bogbustræf lørdag d. 8. september 2012 kl. 9.00. Det hele begynder lørdag formiddag, hvor bogbusserne ankommer til Randers. Om formiddagen er der to meget spændende foredrag på Randers Bibliotek. David Nikulin fra Innovation Lab fortæller om markante tendenser og ser på »hvem bipper bogbussen for i fremtiden?«. Bagefter et oplæg om »Det gode liv i landområderne«, et projekt om at udvikle de mobile bibliotekstilbud i syv landkommuner. Dagen afsluttes med åbne bogbusser. Om aftenen er der festmiddag på Hotel Scandic Kongens Ege og dansemusikken leveres af Bayous. Søndag morgen afsluttes med paradekørsel kl. 10.00 gennem Randers by og ud til motorvejen. Tilmelding under BF kalender.

Af Stig Grøntved Larsen udviklingskonsulent, Gentofte Bibliotekerne 18. april 2012 Overblik over udlånsstatistik i regionen 2011 Man plejer at sige om statistikker, at med dem i hånden kan

36 · Perspektiv · Maj 2012


Læs mere om Del Din Viden på perspektiv.bf.dk

man sige hvad som helst, hvis bare man forstår at bearbejde og manipulere dem på den rigtige måde. Men i virkeligheden kunne man ligeså godt hævde det modsatte: det er svært at vise noget skudsikkert og eksakt med en statistik – i hvert fald når det kommer til bibliotekernes udlånsstatistikker.

Af Tina Schmidt, Allan Thomsen Volhøj og Dorthe Larsen Aarhus Kommunes biblioteker og Roskilde Bibliotekerne 16. april 2012

Af Michael Linde Larsen bibliotekar og litteraturkonsulent på Odense Centralbibliotek 10. april 2012 Tip fra bib

Læs side 35

Ud over kanten, ud i byen og helt ind i stuerne. Hvilket bibliotek vil ikke gerne hver uge have en halv sides reklame i den lokale ugeavis? Det er hvad Odense Centralbibliotek har fået i Ugeavisen Odense, som kommer hver onsdag til samtlige husstande i byen. Dermed er Ugeavisen det mest læste medie i byen. Ordningen er tilmed ganske gratis for biblioteket, der udover arbejdet med at skrive artiklen ikke betaler for siden.

Af Stig Grøntved Larsen udviklingskonsulent og projektleder på Bibliotekernes Temauge, Gentofte Centralbibliotek 2. april 2012 BITE – Bibliotekernes Temauge 2011 – et markedsføringssamarbejde 24 biblioteker omkring København i oprør! Sådan så taglinen ud for det fælles markedsføringsinitiativ, 24 biblioteker i regionen satte i værk for at sætte fokus på bibliotekernes mangfoldighed som kulturhuse.

Del Din Viden er dit faglige forum for videndeling med kolleger og fagfæller.

Af Susanne Lund Mikkelsen cand.scient.bibl., Køge Bibliotek 28. marts 2012 20 gode råd til bedre webtekster Folk er utålmodige, og det er hårdt for øjnene at læse på en computerskærm. I stedet skanner folk en hjemmeside, hvilket vil sige, at de hurtigt lader øjnene glide henover den, indtil de bliver fanget af noget, der virker spændende. For at få folk til rent faktisk at læse din tekst, skal den give et hurtigt overblik. Der findes mange teknikker til at gøre en tekst mere overskuelig, og kunsten består i at kombinere dem alle. Lad mig bare sige det med det samme: Det er ikke nemt, men øvelse gør mester.

Af Sandra Paldrup projektmedarbejder på Glostrup Bibliotek 10. april 2012

Litteraturen finder sted »Bogen er død!« – sådan har det længe lydt. Men bogen er endnu ikke død, litteraturen antager i dag bare mange andre former end den trykte. Nye litterære tendenser, der eksperimenterer med litteraturen på tværs af medier og kunstarter, vinder hastigt frem. Med projektet Litteraturen Finder Sted har Aarhus Kommunes biblioteker, Roskilde Bibliotekerne og Litteratursiden. dk sat sig for at udforske de nye litteraturformer og finde frem til, hvilke nye formidlingsformer og koncepter, bibliotekerne kan bruge. Den nye litteratur handler i høj grad om fortælleglæde, men også om litteratur som en fælles oplevelse for både øjne og ører.

Lydpoesi - Skoler og bibliotek samarbejder om at formidle poesi til unge Som noget nyt har Glostrup Bibliotek og kommunens fire folkeskoler samarbejdet om et formidlingsprojekt lige fra projektudvikling til afvikling og evaluering. For første gang har projektsamarbejdet mellem de to institutioner været tilrettelagt som et længerevarende forløb med skiftende aktiviteter for eleverne på både biblioteket og i klasseværelset. Foruden at styrke samarbejdskulturen mellem skoler og bibliotek og sikre eleverne et udbytte i overensstemmelse med læreplaner og pensum, har projektformen og den positive oplevelse på biblioteket været med til at fremme elevernes interesse for poesi.

W WW

Af Gitte Sørensen kommunikationsmedarbejder på Ishøj Bibliotek 29. marts 2012

DELDINVIDEN

Store bryster og fingerstrik i parkeringskælderen »Der er iskoldt i Ishøj«, står der i den taleboble, som Christina Bennetzen fra STREETHEART er ved at klistre op på en søjle i parkeringskælderen under Ishøj Bycenter. Lidt længere væk står hendes kollega Søs Uldall-Ekman og placerer et par svulstige bryster på væggen lige dér, hvor der altid står en flok unge mænd med anden etnisk baggrund end dansk og ryger. »Jeg er sikker på, at det er det, de drømmer om, når de står her og hænger ud«, griner hun.

Et udpluk af de nyeste resumeer fra Del Din Viden. Læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling på perspektiv.bf.dk/ del-din-viden.

WWW.

DELDINVIDEN .DK

Maj 2012 · Perspektiv · 37


Tekst sabrine mønsted

Tre spørgsmål til

?

Biblioteksdebat på Bornholm 15. juni

Anita Dürkop

Bibliotekarforbundet deltager på årets politiske folkemøde den 15. juni på Bornholm. Bibliotekarforbundet er vært for en paneldebat i Høiers Iscafé i Allinge fra klokken 20 til 22. Debatten skydes i gang af spørgsmålet: Hvordan ville verden se ud uden biblioteker? I panelet er formand for Bibliotekarforbundet, Pernille Drost, direktør for Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen Hansen, kommunikationsansvarlig i Center for Kulturarv og Arkitektur i Kulturstyrelsen, Mette Bom og kommunikationsrådgiver Nanna Bjerke. Journalist Michael Jeppesen er tovholder på debatten.

- Nyindtrådt i Bibliotekarforbundets forretningsudvalg Du var med til at forhandle den nye pensionsaftale for de overenskomstansatte på plads med PFA? Hvad vil du fremhæve som særligt godt ved den aftale? Det bedste ved den nye pensionsaftale, synes jeg, er hele forebyggelsespakken. Det gør heller ikke noget, at det økonomisk er en meget bedre aftale, end vi havde før. Forebyggelsespakken består i, at man selv kan booke tid på nettet til behandling af skader i bevægeapparatet - det kan være hos kiropraktor, fysioterapeut eller zoneterapeut. På denne måde prøver man at forebygge, at skader udvikler sig til varige skader, og den tankegang er jeg meget begejstret for. Der er også mulighed for psykologisk rådgivning, så den mentale del er også med. Et meget moderne koncept, hvor man er på forkant med de udfordringer, et moderne arbejdsliv indeholder. Hvordan synes du, at tillidsrepræsentanterne tog imod den nye pensionsaftale til TR-mødet i Middelfart i april? Repræsentanten fra PFA kom godt igennem med sit budskab, og det er vel også taknemmeligt at præsentere en aftale, der er tydeligt bedre. De tillidsrepræsentanter, jeg efterfølgende talte med, virkede også tilfredse. Nu skal PFA jo på turné i TR-kollegierne, så der bliver mulighed for at gå mere i dybden med spørgsmål til den nye aftale. Hvilke andre mærkesager end pension vil du arbejde særligt med, nu hvor du også er med i forretningsudvalget? Det psykiske arbejdsmiljø er stadig mit hjertebarn, specielt stressproblematikken, som jeg mener, vi stadig kun har set toppen af isbjerget af. Efter at jeg selv blev ramt af stress sidste sommer, har jeg også set, hvor skræmmende det ser ud indefra. Hvordan nødden lige knækkes, har jeg ikke opskriften på, men jeg synes, at sådan noget som psykologhjælp via PFA er et rigtig godt tiltag. Jeg håber også, at det nye stressforskningscenter i København kan være en inspiration for os med hensyn til, hvor vi kan sætte ind.

Læs mere på www.folkemøde-bornholm.dk/

Spot på nordiske job I Norge og Sverige blæser mildere vinde på jobmarkedet end i Danmark, derfor vil Bibliotekarforbundet tage kontakt til nordiske virksomheder for at gøde jorden for jobmuligheder for danske bibliotekarer. - Bare en simpel søgning på ordet bibliotekar på de norske jobsider giver rimelig mange hits, siger forbundets karrierekonsulent, Sofie Plenge. Bibliotekarforbundet vil løbende informere om, hvad man skal gøre, hvis man ønsker at søge job i udlandet.

BF’s hovedbestyrelse Perspektiv bringer i hvert nummer udvalgte noter fra hovedbestyrelsens møder. Se hele referatet fra mødet på www.bf.dk

Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33 Tlf. P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk

38 · Perspektiv · April 2012

Næstformand: Søren Kløjgaard Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30 Tlf. P: 21 71 31 88 E-mail: skl@aarhus.dk

Anita Dürkop Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00 Tlf. P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk

Jette Fugl Det biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, KU Tlf. A: 36 30 81 28 E-mail: jettefugl2@gmail.com

Line Frølich Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 42 00 E-mail: lfrl@sonderborg.dk

Marie Ulletved Holmgaard Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com


Anita Dürkop er udpeget som nyt medlem af forretningsudvalget efter, at Matthias Eiriksson har valgt at træde ud af udvalget. Matthias Eiriksson, der var ansat på Det Informationsvidenskabelige Akademi, har fået nyt arbejde i Dong. Han fortsætter sit arbejde i hovedbestyrelsen. Forretningsudvalget består af fire medlemmer fra hovedbestyrelsen. Ud over Anita Dürkop er Pernille Drost, Søren Kløjgaard og Marie Ulletved Holmgaard også medlemmer af forretningsudvalget.

HB NOTER

Udskiftning i forretningsudvalget

81

biblioteker i Danmark går i dag under betegnelsen åbne biblioteker, hvilket vil sige, at de har helt eller delvist ubetjent åbningstid. Konceptet har været kendt siden 2004, men i 2010 og 2011 er antallet af åbne biblioteker steget voldsomt. En rapport fra januar 2012 skrevet af lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi, Carl Gustav Johannsen, viser, at besøg og udlån er markant højere i den bemandede åbningstid på trods af, at mange ressourcestærke brugere også kommer om aftenen. Hovedbestyrelsen diskuterede forbundets politiske holdning til emnet, og der var enighed om at skelne mellem biblioteker, der som en ekstra service åbner biblioteket i ydertimerne, og biblioteker, der slet ingen faglig betjening har. Bestyrelsens holdning er stadig, at handler det om at holde en biblioteksfilial åben helt uden faglig betjening, er det et bedre alternativ at lukke biblioteket. Men handler det om at udvide åbningstiden, så det kun er i ydertimerne, der ikke er betjening, må det anses som en ekstra service for brugerne. Bibliotekarforbundet oplever mange spørgsmål fra tillidsrepræsentanter omkring åbne biblioteker. Erfaringerne er, at hvis den politiske beslutning er truffet, er det svært at kæmpe imod. - Vi kan ikke kæmpe imod åbne biblioteker, men vi skal diskutere, hvad der er den gode måde at gøre det på, sagde Søren Kløjgaard. For eksempel skal der arbejdes for, at der stadig er faglig formidling på bibliotekerne, når de ikke er bemandede. Det skal ikke bare være en ventesal. Anita Dürkop fortalte, at brugerne i Greve giver udtryk for, at de helst vil komme på biblioteket, når der er bibliotekarer til stede. Matthias Eiriksson mente, at det er nødvendigt at diskutere, om der på sigt vil være et bibliotekstilbud, som vi kender det i dag, eller om åbne biblioteker og Danskernes Digitale Bibliotek overtager det traditionelle bibliotekstilbud.

OK-krav 2013 afgjort Hovedbestyrelsen har nu udtaget krav til overenskomstforhandlingerne 2013. Forinden blev kravene drøftet med tillidsrepræsentanterne på et møde den 25. april i Middelfart. I starten af maj blev kravene videregivet til AC, Akademikernes Centralorganisation, der samler kravene fra alle AC-organisationer og sender dem til arbejdsgiverne i KL. Herefter går de endelige overenskomstforhandlinger i gang.

Kim Jesper Josefsen Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kimjosefsen@gmail.com

Tine Jørgensen IBM Danmark Tlf. P: 51 92 00 37 E-mail: tinejoergensen.db@gmail.com

»Folkebibliotekernes digitale bibliotek« I marts udkom rapporten Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), der er udarbejdet af Kulturministeriet, Kulturstyrelsen og KL. Styregruppen bag rapporten anbefaler, at der etableres et formaliseret og permanent samarbejde om etablering af DDB. Men en væsentlig pointe er, at det er frivilligt for kommunerne at indgå i samarbejdet. Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse er enig om, at den model er for uambitiøs. Ambitionen burde være lige adgang for hele befolkningen, mener hovedbestyrelsen, der beklagede, at det bliver kommuneafhængigt, hvilken adgang borgerne får til information og viden. Kim Jesper Josefsen kaldte det for »Folkebibliotekernes digitale bibliotek« i stedet for danskernes, fordi udgangspunktet ikke er borgernes behov, men 98 kommuner, der skal afgøre, hvordan deres borgere får adgang til materialerne.

Matthias Engberg Eiriksson Det Informationsvidenskabelige Akademi Tlf. P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com

Pia Olsson Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter Tlf. A: 35 86 02 20 Tlf. P: 35 43 64 65 E-mail: piaolsson1@gmail.com

Peter Brandsborg Vesthimmerlands Biblioteker Tlf. 99 66 85 10 E-mail: pbr@vesthimmerland.dk

Rasmus Bahnsen Studenterobservatør Tlf. 30 22 87 12 E-mail: rasmusbahnsen@hotmail.com

April 2012 · Perspektiv · 39


JOB OG KARRIERE

Sygdom kan udløse ny ferie Bibliotekarforbundet Lindevangs Allé 2 T: 38882233 E: bf@bf.dk www.bf.dk Ekspedition: mandag-fredag kl. 9-15

Bruno Pedersen Forhandlingschef T: 38 38 06 10 bp@bf.dk

Karin V. Madsen Chefjurist T: 38 38 06 16 kvm@bf.dk

Lone Rosendal Specialkonsulent T: 38 38 06 15 lr@bf.dk

Helle Fridberg Specialkonsulent T: 38 38 06 12 hf@bf.dk

Ulla Thorborg Specialkonsulent T: 38 38 06 17 ult@bf.dk

Niels Bergmann Udviklingskonsulent/ Web-koordinator T: 38 38 06 32 nb@bf.dk

Sofie Plenge Karriere- og udviklingskonsulent T: 38 38 06 42 sp@bf.dk

Folketinget har den 24. april 2012 vedtaget en ændring af ferieloven, der kan give dig ret til erstatningsferie, hvis du bliver syg i ferien. Hidtil har det været sådan, at der kun var ret til erstatningsferie, hvis du blev syg, inden ferien var begyndt. Fra 1. maj 2012 vil en medarbejder, der bliver syg, efter at ferien er begyndt, og som har optjent ret til 25 dages ferie, have ret til erstatningsferie efter fem sygedage. Denne karensperiode på fem sygedage regnes pr. ferieår, og derfor bør al sygdom meddeles og dokumenteres, også selvom sygdommen forventes at vare under fem dage (se eksempel nedenfor). Baggrunden for lovændringen er en afgørelse fra EU-Domstolen, der slår fast, at alle har ret til mindst fire ugers ferie om året. Du skal melde dig syg på første sygedag efter de almindelige retningslinjer på arbejdspladsen, og du skal som udgangspunkt komme med en lægeerklæring. Lægeerklæringen skal gælde fra første sygedag, og du skal selv betale for erklæringen. Arbejdsgiver kan dog godt beslutte, at en lægeerklæring ikke er nødvendig. Bliver du rask igen under ferien, skal du raskmelde dig til din arbejdsgiver, og du kan så vælge at afholde den resterende del af ferien eller vende tilbage til arbejdet. Erstatningsferien skal som udgangspunkt holdes i samme ferieår, men hvis det ikke kan lade sig gøre på grund af sygdom (eller anden feriehindring), kan den holdes i det næste ferieår. Eksempel Du bliver syg under din ferie i juli 2012. Du melder dig syg til din arbejdsgiver på første sygedag og skaffer samtidigt en lægeerklæring fra en læge på dit feriested. Efter tre sygedage er du rask igen og vælger at fortsætte ferien, hvilket du meddeler din arbejdsgiver. Under en ferie i oktober 2012 bliver du syg igen i fem dage. Du vil så have ret til erstatningsferie efter to sygedage, da tre af de fem karensdage jo lå under ferien i juli måned. Du skal også denne gang huske at melde dig syg på første sygedag og skaffe lægeerklæring fra den første sygedag. Skifter du arbejde i ferieåret, skal du selv kunne dokumentere, hvis du har »afviklet karensdage« hos den tidligere arbejdsgiver. Har du optjent mindre end 25 feriedage, beregnes karensperioden forholdsmæssigt. Opstår sygdommen inden ferien starter, er der fortsat ingen karensperiode. Ændringen har betydning for både offentligt og privat ansatte. Karin V. Madsen

Afskediget på grund af sygefravær En ny højesteretsafgørelse har fastlagt, at en medarbejder, der går til indledende undersøgelser med henblik på at komme i fertilitetsbehandling, ikke er omfattet af ligebehandlingslovens særlige beskyttelse mod afskedigelse. Sagen handlede om en kvinde, der var blevet afskediget i en virksomhed på grund af højt sygefravær. Kvinden var i et forløb med indledende undersøgelser til fertilitetsbehandling hos sin læge. Kvinden lagde sag an mod virksomheden, fordi hun mente, at opsigelsen skyldtes, at hun var gået i gang med fertilitetsbehandlingen, og derfor var beskyttet mod afskedigelse efter ligebehandlingsloven. Arbejdsgiver fastholdt, at afskedigelsen alene skyldtes hendes høje sygefravær. Højesteret henviste til, at loven beskytter mod afskedigelse begrundet i medarbejderens forsøg på at blive gravid ved hjælp af kunstig befrugtning, men at beskyttelsen ikke kan udstrækkes til de indledende undersøgelser, hvor hun ikke havde påbegyndt en egentlig behandling for barnløshed. Lone Rosendal

40 · Perspektiv · Maj 2012


Når vi skifter pensionsselskab den 1. september 2012 og overgår til PFA, vil jeg så stadig have mulighed for at gå på pension som 60-årig? Jeg er overenskomstansat.

det vil du. Pensionsordninger oprettet før 1. maj 2007 har en tidligste pensionsalder på 60 år, ! Ja, mens ordninger oprettet efter denne dato har nye regler som følge af Velfærdsreformen. Her er den tidligste pensionsalder 62 år. Personer, der er født før den 30. juni 1960, har dog lavere pensionsalder end 62 år. For at bevare din mulighed for at gå på pension som 60-årig, skal du vælge at overføre dit depot fra Sampension, og det skal ske inden for seks måneder efter d. 1. september 2012. Hvis du ikke overfører dit depot, vil du have en pensionsordning i Sampension med et pensionsudbetalingstidspunkt, der er sat til 60 år og en ny pensionsordning i PFA, hvor tidligste udbetalingstidspunkt er 62 år.

?

MEDLEMMERNE SPØRGER

?

Helle Fridberg

VIDSTE DU…

At flere kommuner undlader at sende svar til jobansøgere? Ombudsmanden har netop præciseret reglerne for offentlige arbejdsgivere og fastslår, at det ikke er tilstrækkeligt at skrive i et opslag, at »stillingen er besat til anden side, hvis ansøgeren ikke har hørt noget inden en bestemt dato.« Det ligger nemlig fast, at ansøgere til stillinger i det offentlige har krav på et svar om, at de ikke har fået jobbet. Afslaget skal desuden indeholde en begrundelse. Lone Rosendal

Krav til OK13

Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse har den 26. april 2012 udtaget forbundets samlede pakke af overenskomstkrav. Pakken indeholder primært lønkrav, herunder forslag om forbedring af reallønnen. Dette sker for at henlede arbejdsgivernes opmærksomhed på, at de offentlige ansatte medarbejdere - trods krisen - skal sikres en løn, man reelt kan leve for. Udover lønkrav stilles endvidere krav på pensionsområdet. Dels om generelle forbedringer og dels specielt på det statslige område, hvor pensionsprocenten er væsentligt lavere end på eksempelvis det kommunale område. Herudover stilles krav, der skal sikre bedre arbejdsmiljø, herunder bedre forhold mellem arbejdslivet og privatlivet. Endvidere krav om kompetenceudvikling og øget employability. Kravene er udtaget i lyset af den nuværende økonomiske situation. Udfordringen ved de kommende forhandlinger er således dystre, hvilket ikke var forventet, da man i 2011 indgik en toårig overenskomst. Men økonomien har ikke fået det væsentligt bedre, ledigheden er fortsat høj, og vi oplever, at antallet af stillinger generelt i den offentlige sektor er faldende.

Udgangspunktet for OK13-forhandlingerne er derfor, at der må forventes en meget lille økonomisk ramme, hvorfor Bibliotekarforbundet da også stiller så få og så realistiske krav som muligt. Forud for hovedbestyrelsens endelige behandling af krav til OK13 har »Bibliotekarforbundets forslag til overenskomstkrav - OK13« været til høring blandt medlemmer, tillidsrepræsentanter og klubber. Forbundet takker for de indsendte kommentarer og forslag. Herudover har hovedbestyrelsen mødtes med forbundets tillidsrepræsentanter på et såkaldt TR-OK-landsmøde, hvor tillidsrepræsentanterne kom med yderligere tilbagemeldinger fra klubber og medlemmer. På baggrund af dette møde og på baggrund af de indsendte forslag er der medtaget yderligere krav i den samlede pakke. Bibliotekarforbundets overenskomstkrav er nu videresendt til Akademikernes Centralorganisation (AC). AC’s forhandlingsudvalg, hvor blandt andre Bibliotekarforbundets formand er medlem, vil senere på året udtage en samlet pakke med de generelle krav, som samtlige AC-organisationer kan blive enige om at prioritere. Forhandlingen med arbejdsgiverne går i gang ultimo 2012, og en ny overenskomst skal træde i kraft 1. april 2013. Samtlige overenskomstkrav kan ses på www.bf.dk/Ok13 Bruno Pedersen Maj 2012 · Perspektiv · 41


ARBEJDE UDEN LØN

Arbejdsgivere vil have erfaring. Det betyder, at studerende må overveje, om de skal arbejde uden at få penge for det. Men skal de det?

Erfaring koster gratis arbejde Tekst Jo Brand

A

Arbejdsgivere har altid været lidt krævende. Sådan er det. Men som tiden er nu, kan de tillade sig at være endnu mere krævende, hvilket betyder, at flere studerende er villige til at arbejde gratis for at få erfaring på CV’et. Før jul foretog Dansk Magisterforening en stikprøve blandt sine studentermedlemmer, der viste, at to ud af tre af de studerende har arbejdet i ulønnet praktik. Og ifølge Berlingske Business har flere af dem endda forlænget deres studietid på grund af praktikopholdet. Marie Gøgsig Grau er studerende på andet semester på Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) i København, og hun kan godt forstå, at folk er villige til at yde en indsats uden løn. – I diverse karrierepaneler bliver der fra arbejdsgivernes side lagt meget vægt på, at man har haft relevante job, mens man var

42 · Perspektiv · Maj 2012

under uddannelse. Arbejdsgiverne ser det som en selvfølge, at folk kan det teoretiske, derfor er det erfaringen, der bliver lagt mærke til. Så der er et pres, siger hun. Ifølge Marie Gøgsig Grau er der også forskel på erfaring. Noget er mere eftertragtet end andet, hvilket betyder, at man måske bliver nødt til at ofre sig, hvis man vil have den bedste af slagsen. – Hvis man gerne vil arbejde med kommunikation eller informationsarkitektur, er der få studenterjob. Derudover konkurrerer vi om jobbene med studerende fra blandt andet CBS (Copenhagen Business School, red.). Derfor er det også min fornemmelse, at folk er villige til at arbejde gratis for at få den fornødne erfaring, hvis de vil arbejde inden for de områder. Studerende bliver arbejdskraft

Karriere- og kommunikationskonsulent i Bibliotekarforbundet, Sofie Plenge, kan godt forstå, at studerende er villige til at arbejde gratis. Men råder dem til at være varsomme. – Det er svært for virksomhederne at holde balancen. Den studerende bliver hurtigt tænkt ind som arbejdskraft, og for


– I stedet for at man på andet semester stirrer sig blind på et job som researcher på DR, kan man som studerende se sine studiejob som et karriereforløb. Det er måske okay at begynde med et bartenderjob og senere finde noget mere relevant. Og selvom man gerne vil arbejde med kulturformidling, betyder det jo ikke nødvendigvis, at man skal have studiejob i Wonderful Copenhagen – måske kan man være omviser på et museum. Arbejdsgiverne fortæller jo også, at det, der i sidste ende skiller de gode ansøgere fra de mindre gode, er, at de gode formår at omsætte det, de har lavet, til noget relevant. Erfaring eller udnyttelse

den studerende er det svært at sige nej, siger hun og kommer med et bud på, hvornår det ikke er i orden at arbejde gratis: – Det er ikke ok, når man som studerende siger ja til opgaver ud af sit hjertes godhed, eller fordi man ikke kan sige nej. I det hele taget kan man sige, at hvis man er i tvivl, om man er ude i noget, der ikke er i orden, så er der nok noget om, at det ikke er i orden. På IVA oplever karrierevejleder Charlotte Knagh Vestergaard også, at de studerende er meget opmærksomme på at få erfaring. Dog er hun endnu ikke stødt på nogen, der arbejder gratis. – En del arbejder frivilligt, men studerende, der arbejder gratis, har jeg ikke kendskab til, siger hun. Og ifølge Sofie Plenge er det at arbejde frivilligt en god løsning på problemet: – Det er super, hvis de studerende tager et frivilligt arbejde, som for eksempel lektiehjælper, for at få erfaring. Det giver også helt utrolig meget på CV’et, og der er masser af gode opgaver at få. Derudover råder hun til, at man som studerende tænker bredt, når man går efter erfaring.

På IVA har de studerende, der læser til bibliotekar DB, et erhvervsrelateret projekt på 7. semester. Her skal de løse en opgave for en virksomhed, og på den måde stifter de bekendtskab med praksis og får erfaring. Udvælgelsen af projekter foregår på den måde, at virksomhederne lægger deres projekter ind i en database, og så kan de studerende vælge blandt dem. Efterfølgende skal valget godkendes af en vejleder fra IVA. Men er projekterne ikke også en mulighed for virksomhederne for at få gratis arbejdskraft? Det mener Peter Havnø, chef for Forskning og Studier på IVA, ikke: – Der skal være et uddannelsesmæssigt perspektiv. De studerende skal ikke bare være gratis arbejdskraft, og hvis projektet for eksempel består af registreringsopgaver, siger vi nej. Der skal være et læringsperspektiv. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at der ikke var gråzoner, men vi prøver at minimere dem. Han mener heller ikke, at de studerende tager arbejde fra nogle andre. – Vi kan jo ikke vide 100 procent, om der er tale om opgaver, som virksomhederne ellers ville få løst. Men mit indtryk er, at de opgaver, de studerende udfører, ikke kan siges at være konkurrenceforvrængende. Det er opgaver, som virksomheder, der er presset på ressourcer, ellers ikke ville få lavet. Og så skal man jo også huske, at det ikke er en rapport fra et anerkendt firma som Deloitte, virksomheden få ud af det. Det er en analyse, der er lavet af en nybagt bachelor. Derudover skal virksomhederne jo også stille ressourcer til rådighed for eksempel i form af en vejleder, siger Peter Havnø. Bibliotekarforbundets Sofie Plenge ser heller ingen problemer i det erhvervsrelaterede projekt.

Maj 2012 · Perspektiv · 43


ARBEJDE UDEN LØN

– Det er okay, at man får nogle erfaringer, så længe det betyder, at man bliver klædt på til at arbejde og får ECTS-point for det, man laver. Men generelt er der jo sket noget, siden man har indført et halvt års praktik på mange akademiske uddannelser: Mange brancher har jo et flow af praktikanter, som nu er en arbejdskraft, man regner med, siger hun. I praktik som færdiguddannet

På IVA’s kandidatuddannelse har de studerende mulighed for at tage praktik i sammenlagt to måneder. Men karrierevejleder Charlotte Knagh Vestergaard har oplevet færdiguddannede kandidater, der ringer for at spørge, om de har mulighed for at tage et praktikophold, for at få mere erfaring. – Det siger vi nej til, for det kan man selvfølgelig ikke. Men tendensen med at sælge sig selv for billigt efter end uddannelse er heller ikke ukendt for Bibliotekarforbundet. – Når man er færdiguddannet, skal man have en ordentlig løn. Men et fænomen som traineeordninger, hvor folk bliver ansat til en lavere løn, selvom de er færdiguddannede, er noget, der kommer mere af. I dag finder man det allerede

hos nogle af de store internationale firmaer som IBM, og her er det svært for tidligere studerende at sige nej, for når man har været vant til SU, er det meste en løn god. Det kan selvfølgelig også være en udmærket ordning for den enkelte, men som faglig organisation er det en udvikling, vi holder øje med, siger Sofie Plenge. Spørger man studerende Marie Gøgsig Grau, om hun selv kunne finde på at arbejde gratis i sin studietid, så er svaret ja, hvis projektet er det rette. – Lige nu drømmer jeg om at komme til at arbejde på et større kommunikationsbureau, og hvis det rette projekt dukker op, kunne jeg godt forestille mig at sende en ansøgning med CV og fortælle, hvad jeg kan byde på. Men når projektet så er slut, og hvis de gerne ville have, at jeg fortsatte, ville jeg bede om løn. Man skal have sin selvrespekt. Som det ser ud nu, arbejder hun allerede frivilligt – blandt andet for at få erfaring. – Jeg er blandt andet engageret i De Studerendes Råd og er studenterrepræsentant i IVA’s Kommunikationsforum. Og udover, at det giver mig en mulighed for at tale de studerendes sag, er det da klart også noget, jeg har tænkt mig at skrive på mit CV. Ved siden af det frivillige arbejde har hun et helt almindeligt studiejob, der måske ikke føjer mange point til CV’et. Til gengæld får hun noget helt andet ud af det: – Lige nu arbejder jeg i Baresso på Norgesbåden, og det giver rigtig godt!

introduktion til bogsæsonen

0 8 4 !9 G 2012

En tour de force gennem de aktuelle bogudgivelser, trends og tendenser Få et samlet overblik over de nyeste udgivelser inden for skønlitte– ratur, krimier, klassikere, børne- og ungdomslitteratur, biografier, debat og kultur – med fokus på de aktuelle bøger fra efteråret. Hvad er godt, og hvad er skidt? Mød fem kompetente foredragsholdere: Bo Tao Michaëlis, Carsten Berthelsen, Liselotte Wiemer, Lone Kühlmann og Steffen Larsen, som på levende og underholdende vis gennemgår et udvalg af årets nye bøger og giver dig deres personlige bud og vurderinger. introduktion til bogsæsonen er et enestående tilbud til bogfolk, der arbejder med at formidle litteratur: bibliotekarer, boghandlere, litteraturjournalister, forlagsfolk og andre bogelskere.

• • • • •

07. november 2012 på Hotel Prindsen, Roskilde 08. november 2012 på First Hotel Copenhagen 13. november 2012 i Aalborg Kongres og Kultur Center 14. november 2012 på Scandic Aarhus City 15. november 2012 på Scandic Jacob Gade, Vejle

Alle dage fra kl. 9.00 til kl. 16.30 Deltagerpris inkl. morgenbrød, frokost, kaffe/te med kage og frugt: kr. 1.750 (inkl. moms)

Læs mere på www.bf.dk/itbs Tilmeld dig senest den 7. oktober 2012

InTRoDuKTIon TIL BoGSæSonEn ARRAnGERES AF BIBLIoTEKARFoRBunDET I SAMARBEJDE MED BoGHAnDLERFoREnInGEn

44 · Perspektiv · Maj 2012


Konference SKolebiblioteK og folKebiblioteK i digital tango – VoreS SamarbejdSmuligheder inden for leg, læring, KreatiVitet og pædagogiK i en digitaliSeret Verden

Torsdag den 27. sepTember 2012 HoTel nyborg sTrand For program, Tilmelding og yderligere inFo se:

G g n i r æ l i on f e l e t l i b Mo ilt b T I www.odenSebib.dK/Konference o e M d j T I e e b jd ar e m b r a a S m S a a M S S m S t a e S M n S S r t e SM ne nt r t e e t n n r I e k t o n cebook I I I ebo ok k c o o a b o F e b l c i e a a c F a mog unge i dag er stærkere på detrdigitale iendl nogensinde før og den digitaler Email F a område m E amvær Ebørn æ væ væ mv på biblioteket og i fritiden. verden udfolder siga i klasseværelset, m m S a a e S S l g e e l l o oog oog G G g g n n i i æring Goodense centralbibliotek r r n i æ ogæ højby Skole er i fuld gang med at udforske muligheder og potentiale r l l i i æ l n n i o o f f n e e o l e børn og unge en mulighed for atM tel i den digitale virkelighed,Mobiltelef væreo aktive medproducenter l i b T Mobiltideatergiveomgivet T af. jde I IT ob e M d j e T I e b e b r r d a j a m m til nye læringsformer og sam­Samarbe ainspiration S S M allerede i dag og få en masse SMS Sa tilmeld dig konferencen S m S t a e S M n S S r t e M e t S n n I arbejdsmuligheder! r k et te n n r I e k t o n I o b k Faceboo oo ok ace b o F e b l c i e a a c F a m l F i E a mail E r Samvær gle Samvær Em æ v væ m a m S a S e l o e g o l o g G Go oo G g n g i n r læring i r æ l æ oni ni l f o e f l e e l t e l t i l i b ob M IT Mo T I e d j arbe Maj 2012 · Perspektiv · 45


Navn: Tina Pihl Stilling: Bibliotekschef, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Karriereforløb: I 1998 ansat som kommunikationskonsulent i Danmarks Biblioteksforening. 2004 ansat som først afdelingsleder og senere udviklingschef på Roskilde Bibliotekerne. Fra 2009 sektionschef og dernæst konstitueret bibliotekschef på Frederiksberg. Uddannelse: Uddannet bibliotekar DB i 1992, ph.d. i kultur fra University of North London. Desuden master i ledelse og master i kultur, samt certificeret i coachingbaseret ledelse. Alder:47 år Hvordan var det at søge jobbet som bibliotekschef, når du allerede var konstitueret i stillingen? - Det var højst ubehageligt og lidt for spændende. Du ved jo ikke, hvem der også søger jobbet, og et job som biblioteksleder på Frederiksberg anser jeg for at være ret attraktivt. Det er en kommune, der prioriterer kulturen, så jeg regnede med, at der var andre højt kvalificerede ansøgere. Den vision, som biblioteket arbejder ud fra, var vedtaget på det tidspunkt, og det var en vision, som jeg havde en stærk aktie i, så hele ansættelsesudvalget vidste godt, hvad jeg stod for og gerne ville. Men det betød ikke, at det var et job, jeg tog for givet. Hvordan var det halve år, hvor du var konstitueret i stillingen? Kan man godt udrette noget, når ingen ved, om man i sidste ende får jobbet? - Som konstitueret var min ambition, at vi ikke

46 · Perspektiv · Maj 2012

bare skulle holde skuden kørende, men at vi skulle få den til at hæve sig. Vi skulle som bibliotek holde dampen oppe og ikke bare vente på, hvem der kom til at sidde ved roret. Og så havde jeg det da også sådan, at da jeg satte mig i stolen, så satte jeg mig, som om det var min stol. Og det var der enighed om blandt personalet. Selvfølgelig skulle vi fortsætte med at udvikle os. Du nævner, at du var med til at udarbejde en vision for biblioteket. Hvad handler den om? - Jeg er et stærkt biblioteksmenneske, og jeg brænder for bibliotekets vision og grundlag, som jeg ser som den folkeoplysende ide og biblioteket som hjørnestenen i demokratiet, hvor vi styrker folk i at finde en plads i eget liv og i samfundet. Visionen for Frederiksberg Kommunes Biblioteker blev vedtaget i 2011 og handler om, at biblioteket er drivkraft for kultur og medborgerskab, hvor vi sætter borgeren i centrum. Det er kernen og formålet med biblioteket hos os. Din forgænger på posten havde siddet ved roret i mange år. Gør det faktum det lettere eller sværere at blive ny chef? - Jeg har overtaget et stærkt og solidt bibliotek, der har et godt fundament, som jeg bygger nyt oven på. Min filosofi er, at vi skal ud af vores magelighedszone og tænke noget, som vi ikke har tænkt på i dag. Det lyder som om, at du skubber på dine medarbejdere, så de tænker nyt? - Nej, jeg vil snarere sige, at jeg udnytter dem på en positiv måde, og de er superdygtige.

Tekst Anette Lerche Foto Jakob Boserup

NYT JOB

Det er ikke et job, jeg tog for givet

Hvis nogen kommer med et godt resultatet, så er mit udgangspunkt, at jeg spørger: »Hvad ville du gøre, hvis det skulle være 20 procent bedre?« Så på den måde kan du godt sige, at jeg skubber lidt på. Nogle gange kan det så godt blive det bedre, og andre gange kan det ikke, men det skal overvejes. Frederiksberg Kommune har en meget bred målgruppe. Betyder det noget for jeres arbejde? - Vi har både de meget kræsne og krævende brugere, fordi de kan så meget, og så har vi brugere, der er svære at nå, som ikke bruger biblioteket. På Frederiksberg har vi ikke store geografiske afstande, men vi har alligevel tre filialer. Dem vil vi udnytte som indgange til biblioteket og gøre dem til profilbiblioteker, så vi får et familiebibliotek, et bibliotek med fokus på medborgerskab og ét med fokus på at være Community Center (lokalsamfundscenter, red.). I 2015 får vi så også et bibliotek i et nybygget hus til kultur og bevægelse. Vi kommer også til at arbejde med åbne biblioteker, og her vil det give mening, at nogle af vores profilbiblioteker har mere bemanding end andre. Jeg ser det som en udvidet service.


NYE STILLINGER STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as St. Kongensgade 72 · 1264 København K tlf: 70271155 · fax: 70 27 11 56 email: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncerne: Nr. 06-2012: Udgivelsesdato 28.06 Bestillingsfrist 01.06 kl. 12 Materialefrist 14.06 kl. 12 Nr. 07-2012: Udgivelsesdato 30.08 Bestillingsfrist 03.08 kl. 12 Materialefrist 16.08 kl. 12 Nr. 08-2012: Udgivelsesdato 27.09 Bestillingsfrist 31.08 kl. 12 Materialefrist 13.09 kl. 12

Passioneret børnebibliotekar KøgeBibliotekerne søger pr. 1.7.2012 en initiativrig og resultatskabende børnebibliotekar til fuldtids årsvikariat i team Børn på Køge Bibliotek. Du skal tage del i teamets samlede opgaveløsning og formidling på børnebiblioteksområdet og vil bl.a. få ansvaret for planlægningen af efterårets biblioteksorientering for 4. klasserne samt for Børneteatersamarbejdet Dragen.

RÅD OG ANBEFALINGER VED ANSØGNING

Se hele stillingsopslaget på www.koegebib.dk.

Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis du har spørgsmål.

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund.

www.koege.dk

Undervisning – vejledning – uformel og formel læring www.hillerod.dk

Hillerød Bibliotekerne søger

kulturformidler Har du lyst til at udvikle nye formidlingsideer, er du engageret i kunst og vil du gerne have ansvar for bibliotekets kunstudstillinger. Er du initiativrig og opsøgende og god til at forankre projekter blandt kollegerne, så er denne stilling måske noget for dig. Du kan læse hele stillingsopslaget på www.hilbib.dk Ansøgningsfrist: Mandag den 11. juni kl. 12.00.

Silkeborg Bibliotekerne søger medarbejder til bibliotekets læringsteam Vi har både en ambition om og en plan for styrkelse af bibliotekets læringstilbud. Aktuelt i forhold til den offentlige digitaliseringsstrategi og på sigt i forhold til bibliotekets fremtidige rolle i Campus Bindslevs Plads, hvor biblioteket tænkes ind i et partnerskab med såvel undervisningssom kulturinstitutioner. Derfor søger vi en kompetent og ambitiøs medarbejder, gerne - men ikke nødvendigvis - med bibliotekarisk baggrund, som vil indgå i vort læringsteam. Hovedopgaven er både at arbejde med udvikling af læringskoncepter og planlægge/ gennemføre undervisning for aktuelle målgrupper. Stillingen er på 37 timer ugentligt og med tiltrædelse 1. september 2012 Ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 27. juni 2012 Ansøgningsfrist: torsdag d. 14. juni 2012 Yderligere oplysninger - så kontakt publikumschef Inge Kring på 5121 0086, kring@silkeborgbib.dk Se hele opslaget på silkeborgbibliotek.dk

Maj 2012 · Perspektiv · 47


Kulturformidlere ved Norddjurs Biblioteker/Grenå Bibliotek

LYST TIL UNDER VISNING?

Oplevelsesområdet er i disse år i kraftig vækst ved Norddjurs Biblioteker, og udviklingen og gennemførelsen af oplevelser og events går i mange retninger dels ud fra bibliotekernes kerneområder dels ud fra en bredere forståelse af området. Bibliotekerne søger med tiltrædelse 17. september eller snarest derefter 2 medarbejdere, der kan forestå alt fra udvikling over produktion til levering af oplevelser for bibliotekets kunder på henholdsvis voksen- og børneområdet i samarbejde med kolleger her under: • K reativ ide-udvikling af oplevelser/ events, • U dvikling og gennemførsel af markedsføringsaktiviteter, • K onceptforståelse og konceptudvikling for bibliotekets udadvendte aktiviteter • G ennemførelse af events og arrangementer • S ammenhæng mellem oplevelser og formidling • Publikumsbetjening i bibliotekerne • I ndgåelse af samarbejdsaftaler m.m. for området • e vt. formidling af biblioteket på nettet og undervisning

Kan du tænke dig at blive en del af et spændende uddannelsesbibliotek, så er chancen der nu. University College Syddanmark søger snarest en bibliotekar DB / cand. scient. bibl. til biblioteket på vores campus i Aabenraa.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være inden for kulturformidling, event-mangement, Cand. Scient. Bibl. eller en bredere akademisk baggrund.

Se hele opslaget på ucsyd.dk/stillinger Ansøgningsfrist fredag 15. juni 2012 kl. 12

Stillingerne er på 30 timer/32 timer om ugen henholdsvis børn og voksen. En del arrangementer foregår om aftenen med en ugentlig vagt i henholdsvis Ørsted eller Auning. ansøgninger sendes til bbf@norddjurs.dk Arbejdssted Grenå Bibliotek, N.P. Josiassensvej 17 Ansøgningsfrist: 25. juni

Personnyt Anne Marie Jensen, cand. mag i kultur og formidling/bibliotekar DB, tidligere ansat i vikariat på Humlebæk Bibliotek, nu barselsvikar på Bibliotek & Medborgercenter Hedemarken i Albertslund indtil februar 2013. Lene Byrialsen, tidligere Odense Centralbibliotek, nu forstander på Højskolen Performers House, Silkeborg Ulla Barfod, tidligere Copydan Billedkunst, nu redaktionsassistent, forlaget Alinea.

Har du også fået nyt arbejde? Send en mail til perspektiv@bf.dk

Frederikssund Bibliotekerne

Frederikssund Bibliotekerne søger ny ledelseskollega • Har du lyst til at være en del af Frederikssund Bibliotekernes ledelsesteam? • Har du lyst til at gå nye veje og være med til at præge din egen stilling? • Har du lyst til at arbejde både med ledelse, udvikling og daglige driftsopgaver? Så læs videre her www.bibliotekerne. Frederikssund.dk Ansøgningsfrist 14. juni. Samtaler i ugerne 25/26.

48 · Perspektiv · Maj 2012

Ansøgning sendes til Kirstine Lundsgaard tlind@ frederikssund.dk

www.frederikssund.dk


Genopslag J O B I E S B J E R G KO M M U N E

Lederstilling med store faglige og personlige udviklingsmuligheder!

VIA Bibliotekerne tilbyder stilling som campusbiblioteksleder VIA University College åbner i 2015 nyt stort campusmiljø i Aarhus C for 5000 studerende. • Har du lyst og mod til at stå i spidsen for skabelsen af et nyt og moderne biblioteksmiljø i disse rammer? • Har du visioner for fremtidens uddannelsesbiblioteker?

Afdelingsleder til Verdensbiblioteket Esbjerg Kommunes Bibliotek – Kvaglund bibliotek Til Kvaglund bibliotek søger vi en afdelingsleder pr. 1.8.2012 eller snarest derefter. Biblioteket har 6 medarbejdere (inkl. dig) og en ugentlig åbningstid på 29 timer. Du har biblioteksfaglige kvalifikationer og erfaring. Vi forventer lederskab samt evne til at skabe relationer og resultater. Flere oplysninger: Læs mere om stillingen på www.esbjergbibliotek.dk. Ansøgningsfrist: 14.6.2012 Mærk ansøgningen: Stilling nr. 15.511

Digitaliseringskonsulent Esbjerg Kommunes Biblioteker – Digital og IT Bibliotekernes digitaliseringsafdeling søger en medarbejder 37 timer ugentlig. Du har en uddannelse, der kvalificerer dig til at arbejde kreativt og resultatorienteret med digitaliseringsprocesser i folkebibliotekssammenhæng. Du brænder for at fremme tilgængelighed og anvendelse.

• Kan du motivere og engagere?

Flere oplysninger: Læs mere om stillingen på www.esbjergbibliotek.dk.

• Kan du skabe resultater på tværs af faglige miljøer og kulturer?

Ansøgningsfrist: 14.6.2012

Så kunne du være vores nye campusbiblioteks­ leder, som sammen med Bibliotekschefen og fire andre campusbiblioteksledere udgør VIA Bibliotekernes ledelse. Se hele opslaget på www.viauc.dk/job Flere oplysninger kan fås hos Bibliotekschefen Per Steen Hansen, 8755 1747. Ansøgningsfrist: Torsdag den 14. juni 2012.

Mærk ansøgningen: Stilling nr. 15.512

Digitalformidler – musik og andre gode oplevelser Esbjerg Kommunes Biblioteker Hovedbiblioteket Hovedbiblioteket søger en biblioteksfaglig medarbejder, der brænder for brugen af bibliotekets digitale medier. Du kan vejlede uddannelsessøgende og voksne, du har fokus på formidling, du bruger de nyeste teknologier i dit faglige og daglige liv og er konstant søgende vedr. de nyeste muligheder. Flere oplysninger: Læs mere om stillingen på www.esbjergbibliotek.dk. Ansøgningsfrist: 14.6.12 Mærk ansøgningen: Stilling nr. 15.513 Se kommunens annoncer på www.esbjergkommune.dk/annoncer

Bibliotekspressen 31.5.2012

VIA Bibliotekerne er samlet i en tværgående organisation i VIA University College. Bibliotekerne har til opgave at være et centralt element i uddannelsernes samlede fysisk og virtuelle lærings- og studiemiljø. VIA Bibliotekerne har 14 uddannelsesbiblioteker over hele Region Midtjylland, hvoraf en del er samlet i campusser.

Maj 2012 · Perspektiv · 49


august 2012

KOMMENDE ARRANGEMENTER:

30.8. Kursus: Få online succes med Google Analytics! En grundlæggende kursusdag i webanalyseværktøjet Google Analytics. Sted: Kommunikation og Sprog, København. Arrangør: Bibliotekarforundet og Forbundet Kom-munikation og Sprog.

27.-28.10.Bibliotekarforbundets General-forsamling 2012. Sted: Torvehallerne, Vejle. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

13.6. Kursus: Billedbehandling i Photoshop – grundlæggende. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

30.8.-2.9. 40 års jubilæumsstudierejse med Kunstfaggruppen til Documenta, Kassel. Arrangør: Kunstfaggruppen.

8.11.Introduktion til Bogsæsonen 2012. Sted: First Hotel Copenhagen, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

13.6. Opstartsmøde for erfa-gruppe: Informationssøgning og analyse. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Privatgruppen.

september 2012

JUNI 2012 6.-8.6. TR-uddannelse Modul C 2012. Sted: ByggeCentrum Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

14.6. Opstartsmøde for erfa-gruppe: For enmands bibliotekarer / informationsspecialister. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Privatgruppen. 14.6. Opstartsmøde for erfa-gruppe: Kommunikation og web. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Privatgruppen.

5.9. Konference: Leder in spe. Konference, hvor lederaspiranter i bibliotekerne deltager efter invitation. Sted: Park Inn Copenhagen Hotel, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet og KL. 8.-9.9. Bogbustræf 2012. Sted: Randers. Arrangør: Randers Bibliotek og Filibussen.

7.11.Introduktion til Bogsæsonen 2012. Sted: Hotel Prindsen, Roskilde. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

13.11.Introduktion til Bogsæsonen 2012. Sted: Aalborg Kongres og Kultur Center. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 14.11. Introduktion til Bogsæsonen 2012. Sted: Scandic Aarhus City. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 15.11. Introduktion til Bogsæsonen 2012. Sted: Scandic Jacob Gade, Vejle. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 19.-20.11.TR-uddannelse Modul D 2012. Sted: ByggeCentrum Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

13.9. Morgenmøde: Personas - skab en fælles forståelse af jeres brugere. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere

Kloge hoveder får deres bonus

…og de skal ikke gøre andet end at bruge kortet fra Forbrugsforeningen Som medlem af Bibliotekarforbundet optjener du bonus i mere end 4600 butikker og virksomheder – på alt fra bøger til højskoleophold og benzinen til turen. Se hvilke butikker, der er med i ordningen, udregn din bonus – eller bestil dit betalingskort, hvis du ikke har fået det gjort endnu. Se mere på www.bf.dk/forbrugsforeningen

50 · Perspektiv · Maj 2012

Bru med g dit lems kab!

AKTIVITETSKALENDER 2012

I aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi. Find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrangementer i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/ kalender.


6.750,ekskl. moms

Varenr: 6740 Varenr: 6741

Bedre exponering af blade og tidsskrifter kan vi ikke forestille os. Turbino er et helt nyt exponeringstårn med høj opmærksomhedsværdi. Findes i hvid eller sort med delere i gennemsigtig akryl og med smart tommelfingergreb. Plads til 32 tidsskrifter som er nemme at komme til. Jorden drejer hurtigere og hurtigere. Turbino følger med.

Danmarks førende bibliotekssystem - nu og i fremtiden!

Axiell Scandinavia A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com

Webshop: www.eurobib.com Tel: +45 7678 2611 mail: bci@bci.dk Part of Lammhults Design Group

Maj 2012 · Perspektiv · 51


Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33

Tlf. 86 80 30 99 • info@dantek.dk • www.dantek.dk

Tema: digital formidling

Library Solutions

f o rb u n d e t s Fagm ag a sin MA J

2012

Nr. 5 · 2012

You dream We design United we advance

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv

Magasinpost MMP ID-nr. 42385

Bibliotek aR

05

tema Få greb om

den digitale formidling

Skal studerende arbejde gratis? | Fremtidsforsker om anarconomy | De sociale computerspil

Perspektiv5/2012  

Fagbladet for informationsspecialister og kulturformidlere

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you