Page 1

Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33

Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere

Bru med g dit lems kab!

Vi holder øje med din pension Faggrupper

Bistand ved konkurs

Viden

Jobsøgningskurser

Faglig rådgivning

Psykologhjælp

VikariatMail

Dimittendvejledning

Bibliotekarjob.dk

Pressekort

Del Din Viden

Lønmagasiner Kurser

Kontrakttjek

Overenskomster

Lønservice

Pensionsrådgivning

Karriererådgivning

Låneforening

Tillidsrepræsentanter

Arbejdsløshedsstatistik

Barselsrådgivning

Introduktion til Bogsæsonen Arbejdsmiljørådgivning Generalforsamling Forhandling Rådgivning ved ledighed

TR-uddannelse

TR-Nyhedsbreve

Sparring før dit første job

Seniorrådgivning Netværk

Faggrupper

Fagligt Landsmøde

Rådgivning om studiejob Jobsøgningskurser

Længere levealder og mindre offentlige ydelser giver din pension stigende betydning. Vi overvåger markedet, arrangerer kurser og rådgiver dig, hvis du går på nedsat tid, bliver ramt af sygdom eller får nedsat erhvervsevne. Vi tager også en snak med dig, når der er nyt fra pensionsselskabet at tage stilling til.

Se mere på www.bf.dk/pension

Viden

Bistand ved konkurs

Lønforhandling

Faglig rådgivning

JobMail

Bonus på indkøb

Tema

Ledighed

Ledersparring

Vi beskæftiger os også med pension

03

Lokale klubaktiviteter

Sparring omkring efter- og videreuddannelse Sparring ved jobskifte

Nyhedsbreve

Medlemsmøder

Sparring ved samarbejdsproblemer Erfaringsudveksling

2012

Arrangementer for studerende

Pensionsrådgivning

Konferencer

Publikationer

MA R TS

Introduktion til Spilsæsonen

Roadshows

Kompetenceudvikling

JobMail

Kurser

Advokatbistand

Pjecer

Markedsføring af bibliotekarer

TR-/Lederkonferencer

Bonus på indkøb

CV-tjek

Fagmagasinet Perspektiv

Juridisk vejledning

Fagligt Landsmøde

Fagm ag a sin

Tema: ledighed

Sparring for freelancere

Ledersparring

TR-uddannelse

f o rb u n d e t s

Nr. 3 · 2012

Netværk

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv

Magasinpost MMP ID-nr. 42385

Bibliotek aR

Kurser

– hvordan er det at stå uden for jobmarkedet?

Publikationer Psykologhjælp

VikariatMail

Jobsøgningskurser Advokatbistand Bibliotekarjob.dk

Pressekort Introduktion til Bogsæsonen Overenskomster

Del Din Viden

IVA overvejer fusion med KU | Hvordan ser lederne på din ansøgning?


Glade møbler

ET KIG IND BAG

FORTÆLLINGEN

Scan QR-koden eller find app’en på App Store eller Android Market.

LÆSERNES BOGPRIS 2012

Glade børn!

Reol Plus

På DB’s Årsmøde 2012 den 28. - 30. marts i Frederikshavn vil deltagerne få en unik chance for at “kigge ind bag” de 10 nominerede kandidater inden vinderen kåres! Axiell har i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening, Litteratursiden og Redia udviklet en app Bogpris 2012 – scan QR-koden og oplev selv den nye spændende teknologi!

Mød os på standene 31 – 32 – 33 sammen med Bibliotheca – eller kontakt os, så fortæller vi mere! Axiell Scandinavia A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com

3.975,Pris pr. stk. ekskl. moms

Vores nye Plus kollektion til børnene sprudler af glæde og fantasi. Her er reoler, billedbogskrybber og eksponeringstårne, der med spændende former og farver lokker de nysgerrige og læselystne. Den robuste kvalitet og de praktiske, gennemtænkte funktioner er som man kender det fra Eurobib Direct. Velkommen til vores webshop og se vores nyheder. W e b s h o p : w w w. e u r o b i b . c o m

Te l : + 4 5 7 6 7 8 2 6 1 1

mail: bci@bci.dk

Part of Lammhults Design Group


Der er gode dage, hvor jeg tænker »yes, det her job, det får jeg«. Og så er der andre dage, hvor jeg føler mig inkompetent. Bonnie Ranvild, cand.scient.bibl, om at bevare motivationen som jobsøgende.

tema side 14


Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 · Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15 Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 37 · Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 · Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del din Viden: Laura Kjestrup Nielsen · Mail: lkn@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72 1264 København K Tlf: 70 27 11 55 · fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius

14

tema Ledig og hvad så?

Sparerunder og fyringer er jævnligt tilbagevendende begivenheder på de fleste arbejdspladser. Perspektiv bringer seks personlige beretninger om ledighed, og hvad det har betydet for karrieren.

Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet. Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer. Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk Forsiden: Fotograf Jakob Boserup har fotograferet forsiden. Læs de tre ledige dimittenders historie om, hvor svært det er at få sit første job fra side 14.

24 Gadgets Thomas Vigild præsenterer de nyeste gadgets.


INDHOLD

i øvrigt HB noter 38 Job og karriere 40 Debat 45 Nyt Job 47 Nye stillinger 48 Kalender 50

03

32 26

Bliver IVA en del af KU?

Fokus på forskning

IVA er sammen med Københavns Universitet (KU) ved at afklare, om bibliotekarernes uddannelse skal bevare sin selvstændighed eller blive en del af KU. Rektor Per Hasle fortæller om de mulige scenarier.

Tredje skribent i serien om privatansatte bibliotekarer er Lise Miller Bertram, daglig leder af Oticons forskningsbibliotek.

Aktuelt interview »Jump and a net will appear«. Den talemåde har inspireret stifteren af Hygge Factory, Karen Siercke.

06

08

Formandens leder

10

Overblik fra nettet

12 Business as UNusual På IVA får de studerende undervisning i entreprenørskab – så de kan sætte noget i gang, forandre og kombinere forskellige fagligheder. 23

DEFF-strategi skal gøre bibliotekerne til motor for vækst

29 Fra Sampension til PFA Hvorfor flytter Bibliotekarforbundet bibliotekarernes pension fra Sampension til PFA? Læs interviewet med Pernille Drost. 35

Resumeer fra Del Din Viden

36 Biblioteksformidling Artikel fra Del Din Viden

på mobil

42 Sådan bliver din ansøgning modtaget Der er mange ansøgere om hvert job, men ikke alle er lige gode til at sælge sig selv ifølge de bibliotekschefer, som Perspektiv har talt med.

Marts 2012 · Perspektiv · 5


31-årige Karen Siercke har en bachelor i antropologi og er cand. scient.bibl. fra IVA.

– Jeg oplevede en stor trang til at skabe noget, da min mor døde. For at udfylde tomrummet. Jeg begyndte at skrive og tegne, og hundredevis af tændstikæsker blev limet sammen til små kommoder med perler på. Navnet Hygge Factory blev indbegrebet af at skabe noget og have det rart samtidigt.


»Jump and a net will appear«

Aktuelt interview

Tekst Sabrine Mønsted foto jakob boserup

Sådan lyder Karen Sierckes motto. I 2009 blev hun cand.scient.bibl. I dag står hun bag organisationen Hygge Factory, der støtter unge i at skabe kunst i samarbejde med professionelle kunstnere og forfattere. Senest bogen Det ser sort ud – men det er det ikke! med tyve essays skrevet af unge, der har oplevet at miste en forælder.

H

Hvad er Hygge Factory? Det er en non-profit organisation, der skaber rammerne for, at unge kan lave kunst og kultur i samarbejde med professionelle kunstnere. Vi lever af projektmidler og er kun to fastansatte, men når et kunstprojekt er på sit højeste, er der 200 involverede - alle frivillige. Jeg koordinerer hele projektet, sms’er til de unge, finder steder, vi kan være, fejer gulvet, har kontakt til kunstnerne og så videre. Hvordan fik du ideen til at skabe Hygge Factory? I 2002 læste jeg bogen A Heartbreaking Work of Staggering Genius af Dave Eggers. Den bog reddede mit liv. Jeg havde netop mistet min mor, og han beskrev, hvordan det var at miste begge sine forældre og stå alene med sin lillebror på otte år. I 2008 fik han TED-prisen på 100.000 dollars for sit arbejde med unge i lokalområdet. For pengene skabte han 826 Valencia i San Francisco. En interaktiv piratbutik med sørøverskatte, og allervigtigst et skriveværksted i bagbutikken, hvor børn og unge gratis kan komme og skrive med hjælp fra professionelle forfattere og journalister. Jeg tog i praktik i 826 Valencia fra Biblioteksskolen (nu Det Informationsvidenskabelige Akademi, red.) i 2009 og hjalp 54 unge med at udgive deres første bog. Jeg kom hjem med ideen til en dansk udgave af litteraturprojektet, der blev til Ordskælv! og organisationen Hygge Factory. Vi fik 100.000 kroner fra Kulturministeriet til at komme i gang, og den første bog udkom i 2010 og var et samarbejde med Nørrebro Medborgercenter. Ideen var at lade unge fra Nørrebro fortælle deres egne historier om bydelen. I medierne bliver deres kvarter ofte beskrevet som en krigszone. Bogen blev flot modtaget, og de unge var blandt andet i Berlingske Tidende, Politiken, MetroXpress, P1 Morgen, P1 Klubværelset, Aftenshowet og Go’morgen Danmark.

Hvorfor er det vigtigt at give unge mulighed for at skabe kunst? Alle har en historie og evnerne til at skabe kunst, hvis du giver dem værktøjerne og rammerne til det. I projektet tager vi de unge seriøst som kulturskabere og bringer deres stemme ud i offentligheden. Når de unge bliver sat sammen med professionelle kunstnere løfter det også indholdet for begge parter. De unge har en særlig energi, de er utålmodige og skriver tit hurtigere end professionelle forfattere. I de år, vi går i institution, børnehave, skole og så videre, lever vi i en slags boble. Gennem kunstprojekterne bliver der prikket hul på den boble, og de unge møder virkeligheden ved, at deres produkt kommer ud i offentligheden, i mødet med kunstnerne, og fordi de får indsigt i den proces, det er for eksempel at skrive en bog. Hvordan ser fremtiden ud for Hygge Factory? Børnekulturens Netværk og Københavns Kommunes Ungdomsskole har bevilget 400.000 kroner hver over de næste tre år til tre kulturprojekter med unge i Hygge Factory. Det første projekt er essaysamlingen om unge og sorg. I 2013 skal vi indspille en plade, og i 2014 handler projektet om arkitektur og design. Derudover har udviklingspuljen fra Kulturstyrelsen (tidligere Styrelsen for Bibliotek og Medier, red.) bevilget 1,3 millioner kroner til to formidlingsprojekter, hvor Hygge Factory samarbejder med Københavns og Frederiksbergs hovedbiblioteker og 10 andre biblioteker i Norden. Her skal unge formidle kunst skabt af unge til andre unge. Bogen Det ser sort ud – men det er det ikke! udkom 20. marts 2012. De unges essays er illustreret af forskellige kunstnere blandt andet Michael Kvium, Bjørn Nørgaard og japaneren Fumi Mini Nakamura. Læs mere på hyggefactory.org

Marts 2012 · Perspektiv · 7


FORMANDENS leder

Løntilskud – en ordning fuld af dilemmaer Hvordan skal arbejdspladser og fagforeninger forholde sig til ledige i løntilskud? Det spørgsmål har været i fokus i de seneste måneder, og også i Bibliotekarforbundet oplever vi, at tillidsrepræsentanter og medlemmer har behov for at diskutere ordningen. For det er en ordning med mange dilemmaer. Ser man på ordningen med den lediges briller, kan et halvt eller et helt års job med løntilskud give netop de ekstra kompetencer og det ekstra fyld på CV’et, der er adgangsbilletten til den faste stilling. Bliver man derimod ikke tilstrækkeligt udfordret på det, man allerede kan, og opbygger man ikke flere kompetencer undervejs, kan månederne i løntilskud opleves som decideret spild af værdifuld tid – særligt nu hvor dagpengeperioden er sat ned til to år. Ser man på løntilskudsordningen fra de fastansatte medarbejderes side, så er der særligt mange på de offentlige arbejdspladser, der oplever, at de ledige i løntilskud – stik imod lovens bogstav - erstatter ordinære ansættelser og bliver brugt til at lappe på besparelser. Det er naturligvis ikke acceptabelt, men uanset potentielle lovbrud på enkelte arbejdspladser er spørgsmålet fuldt af dilemmaer. På den ene side oplever mange, at de har travlt i hverdagen, og at den ekstra hjælp er mere end kærkommen, på den anden side kan man som fastansat medarbejder føle sig presset af dem, der så at sige arbejder »gratis«. Selvom loven dikterer et krav om merbeskæftigelse, der siger, at personer i løntilskud ikke må løse Da of omnias aut hil imodis destemquam ipsande aut skelnen opgaver, der ellers ville blive re løst af en fastansat, kan denne enimusda lam aut utemqua teniati ipiciam være merecommolorem end svær at opretholde i hverdagen. Som tillidsrepræaciam sequis remporio consevanskeligt secabor ficil sentant kan det være særligt at magnias gøre redeestiasp for, om man erspiciam adi antkrav, liamnår lab opgaver id ut porehent. overholder dette flyder over tid. Samtidig kan Ciae inim atisatipsa Otatemfleksibilitet endus dolofor eum man frygte, det doluptatur? vil medføre mindre de ordinært ulpa quei voluptatiam, tes estiasp erspiciam adider antbliver liam sat for ansatte opgavefordelingen og -løsningen, hvis lab idhegnspæle ut porehent. stive op omkring opgaverne. I forlængelse heraf kan der Ciae inim eum også opstå et dilemma, fordi man påatis denipsa ene doluptatur? side gerne vilOtatem give denendus ledigedolo nogle spænulpa que voluptatiam, ruptionet essi dolorem etdesværre fugiae asalt et for res høj uta-ledighed, dende opgaver og ekstratestibe god erfaring medetur, i rygsækken. Der er quisblandt mosame nihil il idelignate quiam nus. til disse føler mange et naturligt ansvar og en især de nyuddannede, og som kollega Ota niment quasperume dolorrum alibusam il ipsamMen quisrisikerer man forpligtelse til atautatenist fylde deres rygsæk medseque så mange vise sten som muligt. exces erepelibus auteeller ducimus aut imillanisint doluptatia prepelitiate samtidigt, at man selv kollegerne går glip af aut de spændende opgaver, og reicto mister man den quaspe velliam, quia af quia nos at.i Ovidit ped ullat labo. Rumerfacepernam quam værdifulde forankring udvikling organisationen, hvis det de ledige i løntilskud, der får est, corrum accaepero quassequod quae nosa por atis eium nam lacepudi invent udviklingsopgaverne? eumquaspis id ut Ciae inim doluptatur? Otatm debatten estiasp erspiciam adi ant For Bibliotekarforbundet eratis det ipsa væsentligt at balancere om løntilskud mellem to liam lab idhensyn. ut porehent.Ota niment quasperume sequekonstruktivt dolorrum alibulige vigtige Dels hensynet til autatenist de ledige, der skal have noget og brugbart sami rygsækken, il ipsam quisogexces erepelibustilaute ducimus autder imillanisint autføle doluptatia med dels hensynet de fastansatte, hverken må sig truet på deres prepelitiateeller reicto velliam, quia quia nos af at.de løntilskudsansatte. Vi anerkender jobsikkerhed påquaspe deres faglige udvikling i lyset Ovidit pedat ullat Rum facepernam quam est, corrumpåaccaepero quassequod naturligvis, de labo. medarbejdere, der føler sig mest presset tid og opgaver, kritiserer os for quae atis eium invent eumquaspis id den ut Ciae atis ipsamå den ikke at nosa meldepor helt klart ud.nam Menlacepudi ordningen består, og så længe ikkeinim misbruges, doluptatur? Otatem endus ulpaledige, que voluptatiam, testibe ruptionet bruges intelligent. Derfor må dolo rådeteum til både medarbejdere og ledere være etur, at lægge en essi dolorem quasperume seque alibusam il ipsam tibe ruptionet klar strategi for,ethvordan man vil gøre dolorrum bedst brug af ordningen. Som ledig kan du for eksemetur, essifor dolorem fugiae et res utaquis nihil il idelignatehvis quiam pel sørge at få etet bredt og as brugbart netværkmosame udenfor organisationen, du allerede fra nus.dolorrum alibusam ipsam . dér, når tiden er gået. Som medarbejdere og ledere kan starten ved, at du ikke fårilet fast job I kortlægge præcis hvilke opgaver, der er »til salg« i et job med løntilskud og hvilke, der skal være integreret i den faste medarbejderstab. Og så naturligvis: Sørg for at arbejdspladsen overholder lovgivningen. Det er til alles gavn.

Pernille Drost · pd@bf.dk

8 · Perspektiv · Marts 2012


ét klik

TIL MERE END 900 BIBLIOTEKSPRODUKTER

SHOP ONLINE BESTIL LOGIN PÅ SUNDSOUND.DK

Hos Sund Sound finder du et kæmpe

til professionelle discreparationsmaskiner

udvalg af biblioteksrelaterede produkter i

samt meget mere. Og alle vores produkter

høj kvalitet til konkurrencedygtige priser.

kan let og hurtigt bestilles i webshoppen.

Fra pladsbesparende CD/DVD-plastlom-

Har du ikke allerede et personligt login,

mer over alle typer RFID- og EM-etiketter

så bestil det i dag på www.sundsound.dk.

SUND SOUND APS | ENDRUP BYVEJ 6 | 3480 FREDENSBORG | TLF. 45 76 18 88 | WWW.SUNDSOUND.DK

Februar 2011 · Perspektiv · 9


o v e r b l ik f r a n e t t e t 1. marts ProQuest fortsætter digitalisering på Det Kongelige Bibliotek Det Kongelige Bibliotek forsætter i samarbejde med det engelske firma Proquest digitaliseringen af den ældre danske litteratur. I 2012 er det dansk, norsk og islandsk litteratur fra 1600-1700-tallet, der står for tur. I alt 17.000 titler. I 2013 er det bibliotekets inkunabler, det vil sige værker trykt før år 1501, der skal digitaliseres, sammen med særlige værker som Christian IV’s danske bibel, danske og norske lov fra 1683 og 1687, de første islandske tryk og litteratur om trediveårskrigen. Arbejdet vil i følge Det Kongelige Bibliotek tage fire år og omfatte cirka en million sider om året. Der vil være adgang fra alle danske IP-adresser, mens udenlandske institutioner skal købe sig adgang via en licens. Læs mere på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside. . Mønsted 27. februar Bibliotekarforbundet med i ACTA-debat Tanken bag ACTA-aftalen er, at den skal sikre, at rettighedshavere kan beskytte deres værker. Men kritikere mener, at ACTA krænker ytringsfriheden og informationsfriheden på internettet. 12 forskellige organisationer, heriblandt Bibliotekarforbundet, har indsendt høringssvar, som indgår i en åben høring, arrangeret af Dagbladet Information og P1-programmet Harddisken, om netop ACTA. ACTA-aftalen blev udformet af USA og Japan i 2006, men aftalen har medført massive protester. Også i EU er der flere og flere, der erklærer deres modstand mod aftalen, som skal til afstemning i EU-parlamentet i juni. Tanken bag aftalen er at stoppe ulovlig

fildeling, men kritikere mener, at aftalen går for vidt og vil krænke både ytringsfriheden og privatlivets fred. I sit høringssvar skriver formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost blandt andet: - Jeg mener, at debatten bør give os anledning til at diskutere, om den danske og internationale lovgivning er rimelig, og om ikke hensynet til rettighedshavernes frygt for ulovlig fildeling og distribution i et digitalt samfund er kammet over. Skal immateriel ret bruges til at fastholde analoge forretningsmodeller i en digital verden? Lerche

24. februar KL og Kulturministeriet enige om Danskernes Digitale Bibliotek KL og Kulturminister Uffe Elbæk er blevet enige om at etablere Danskernes Digitale Bibliotek. Det bliver op til den enkelte kommune, om man vil tilslutte sig. Med aftalen er det slået fast, at Danskernes Digitale Bibliotek skal have en fælles infrastruktur, et indkøbssamarbejde og en organisatorisk ramme for samarbejdet bestående af en styregruppe, en koordinationsgruppe samt et sekretariat. I et notat gennemgås anbefalingerne fra den rapport, som styregruppen og arbejdsgruppen for Danskernes Digitale Bibliotek har afsluttet her i foråret 2012. Blandt andet anbefales det, at Danskernes Digitale Bibliotek etableres som et forpligtende fællesskab mellem kommunerne og staten. Der etableres en central CMS-løsning, men der er mulighed for, at kommuner vælger at have en lokal løsning. Den centrale indkøbsaftale skal i følge anbefalingerne fra rapporten tilrettelægges i samarbejde med bibliotekerne og på baggrund af erfaringerne med brugernes efterspørgsel og behov. Det forventes, at de løbende driftsudgifter vil blive på 44,5

p e r s p e k t i v. b f.d k

millioner kroner. Læs mere om aftalen på Kulturministeriets hjemmeside. Lerche

24. februar Jens Thorhauge stopper som direktør Områdedirektør i Kulturstyrelsen, tidligere direktør for Styrelsen for Bibliotek og Medier, Jens Thorhauge forlader sin stilling med udgangen af april. Efter 15 år som direktør i først Biblioteksstyrelsen, så Styrelsen for Bibliotek og Medier og senest som områdedirektør i Kulturstyrelsen har Jens Thorhauge valgt at sige stop. Der vil dog ikke være tale om, at Jens Thorhauge, der er 66 år, vælger at lade sig pensionere fuldstændig. - Jeg vil stadig være til rådighed og udføre konsulentarbejde, for der er masser af arbejde tilbage i mig, konstaterer han. Der er afskedsreception 17. april. Lerche

23. februar Perspektiv får ny redaktør Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse ansatte på sit bestyrelsesmøde den 22. februar Anette Lerche som ansvarshavende redaktør af fagmagasinet Perspektiv. Hun har været konstitueret redaktør siden december 2011 og har været ansat på redaktionen siden november 2003, først som journalist og siden som koordinerende journalist med ansvar for bladets daglige drift og udvikling. Anette Lerche er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 2002. Redaktionen vil fremover bestå af redaktør Anette Lerche, journalist Sabrine Mønsted og stu-

dentermedhjælp Laura Kjestrup Nielsen. Samtidig har Bibliotekarforbundet gennemført en organisationsændring således, at der er etableret en kommunikationsenhed, og Anette Lerche er også ansat som kommunikationschef med ansvar for forbundets kommunikation udadtil. Perspektiv udkommer 11 gange om året. Lerche

16. februar Biblioteket formidler digitale bøger til pendlerne Køge Bibliotekerne har udstillet omkring 80 bogforsider på Borup Station. Nu er det op til pendlerne at scanne QR-koden på bogforsiden og få litteratur til togrejsen, og især mændene og de unge har benyttet sig af muligheden. Kampagnen kalder de BIB TO GO. DSB har med glæde stillet et læskur i glas til rådighed for Køge Bibliotekernes projekt, der er inspireret af den engelske supermarkedsgigant Tesco, der i Korea har ophængt plakater med fotografier af varerne på supermarkedshylderne på metrostationerne, hvor travle koreanere kunne scanne de varer, de gerne ville købe og få dem bragt hjem. QR-koderne på bogforsiderne på Borup Station skal ikke alene minde pendlerne om bibliotekets mange virtuelle tilbud. De skal også synliggøre og markedsføre biblioteket generelt og samtidig ramme nogle af de målgrupper, som biblioteket pr. tradition har allersværest ved at få fat i. Nemlig mænd mellem 35 og 50 år samt de unge. Køge Bibliotekerne har brugerdreven innovation som indsatsområde i 2012, med mobilformidling og -service som et underliggende indsatsområde. Der er planlagt flere tiltag i løbet af året. Lerche

10 · Perspektiv · Marts 2012


På disse sider får du et udpluk af de nyheder, der er blevet bragt på peRspektiv.bf.dk

14. februar IVA satser på samarbejde med KU Senest i 2016 flytter IVA i København fra sine vante omgivelser på Birketinget 6 for i stedet at dele bygninger med Københavns Universitet. Nærmere bestemt er det lokaler på Søndre Campus, i den bygning, der kaldes KUA3, der skal huse kommende studerende i informationsvidenskab og kulturformidling. Det er dog ikke kun fysisk, at IVA og KU kommer til at blive tættere. Også omkring samarbejdet er IVA´s og KU’s ledelse i dialog. På IVA’s studienet skriver IVA: »Ledelsen har holdt et første møde med KU’s øverste ledelse, og vi vil i den nærmeste tid analysere de forskellige muligheder. Et udvidet samarbejde kan antage mange modeller inden for et kontinuum gående fra samarbejde aftalt på institutniveau mellem selvstændige parter, til at IVA bliver en egentlig enhed på KU. Vi har ikke endnu en foretrukken model og vil bruge processen til at afsøge mulighederne og sætte ord på, hvilke fordele og ulemper, der er for IVA ved de forskellige modeller. Tidsplanen for at afsøge mulighederne for et samarbejde forventes afsluttet inden sommerferien.« Medarbejderne har også modtaget en skrivelse fra rektor, der blandt andet understeger, at medarbejdernes jobsikkerhed er meget vigtig, ligesom samarbejdet mellem IVA i København og Aalborg ønskes bevaret.

8. februar Kunst skal være, hvor vi er Imponerende kunstværker skal ikke kun hænge på et museum. Foreningen Kunst på arbejdspladsen leverer skiftede kunstudstillinger til alle arbejdspladser - også bibliotekerne. Kunst på arbejdspladsen (kpa) blev stiftet tilbage i 1954 med Louisianas grundlægger Knud W. Jensen som formand. Siden er foreningens beholdning af kunst vokset til 3.500 værker med kunst fra 1950’erne og frem til i dag med navne som Henry Heerup, Mikael Kvium og Albert Mertz i forening med en masse nye kunstnere. Foreningen er nonprofit, og en udstilling bestående af 20 værker koster 2.200 kroner for grafik og 2.700 kroner for originale malerier. Læs mere om foreningen på Del Din Viden eller på www.kunst-paaarbejdspladsen.dk Mønsted

Mønsted

Marts 2012 · Perspektiv · 11


Entreprenørskab

Business as UNusual Entreprenørskab er en kompetence, der bliver mere og mere efterspurgt. Det at kunne sætte noget i gang, forandre, binde fagligheder sammen og skabe værdi i samspil med andre. På IVA eksperimenterer underviserne med at væve entreprenørskab ind i fagene. Tekst Sabrine Mønsted

Innovativ, iderig og handlekraftig. Entreprenørskab er en samlet betegnelse for mange af de kompetencer, der er efterspurgte på arbejdsmarkedet i dag. »Business as usual« kommer man nemlig ikke langt med, mener lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), Michael Kristiansson. Han underviser studerende i entreprenørskab og er medforfatter til antologien Entreprenørskabsundervisning. Kort fortalt handler entreprenørskab i sin moderne form om at finde nye muligheder, turde gøre noget andet, prøve grænser af og skabe nye arbejdsstrukturer. Michael Kristiansson ser det som en drivkraft, der gennemsyrer alle dele af arbejdsmarkedet blandt andet med informationsteknologiens muligheder som løftestang. Man taler også om socialt entreprenørskab, der er skabelsen af social værdi gennem innovation inden for eksempelvis kulturlivet, eller udviklingsprojekter rettet mod den tredje verden. Øv dig i at have en mening

På IVA er man så småt ved at tage entreprenørskab til sig og eksperimenterer med undervisning, der skal lære de studerende de lidt svært håndgribelige kompetencer. Første kursus blev udbudt i 2010. - I skolen får vi kvalifikationer i konkret fagligt stof, på universitetet lærer vi at forske og at tilegne os viden. Undervisningen i entreprenørskab tager det et skridt videre og øver ens kompetencer

Entreprenørskab på IVA 2010: Første kursus i entreprenørskab på kandidatuddannelsen: Udover teori kom de studerende i praktik i en virksomhed. 2011: Entreprenørskab bliver et element af IVA’s øvrige fag som Formidling og Knowledge Management og på den internationale kandidatuddannelse tilbydes Experimental entrepreneurship: theory and praxis. Læs mere i antologien Entreprenørskabsundervisning

12 · Perspektiv · Marts 2012

i at skabe relationer, danne sig meninger og handle gennem egen kraft og sammen med andre samt skabe forandring, forklarer Michael Kristiansson. På Harvard University i USA tilbyder de for eksempel kurser i entreprenørskab, hvor de studerende bliver sendt ud i katastrofeområder, hvor de skal finde på kreative, hurtige løsninger og samarbejde på tværs af deres fagligheder. Én plus én giver tre

Og det at sætte sin egen faglighed i spil er en af grundstenene i entreprenørskab. Michael Kristiansson giver et eksempel med en virksomhed, der producerer mobiltelefoner. For at vinde markedet med en ny telefon, er en dygtig ingeniør ikke nok, der er også brug for antropologer, sociologer, almindelige brugere med flere for at ramme rigtigt. - Det er godt nok at være nørd, men der skal være strukturer, der relaterer nørderne til hinanden, så det samlede resultat rækker ud over den enkeltes faglighed, siger Michael Kristiansson. Han er ikke i tvivl om, at det er kompetencer, der vil blive mere og mere efterspurgte. I 2011 blev entreprenørskab gjort til et element i andre fag på IVA, blandt andet i Formidling og Knowledge Management. - Målet er blandt andet at lade de redskaber, som entreprenørskabsundervisningen giver, sive ud til alle fag på IVA, for entreprenørskab kan forstås som en måde at tænke og handle på. Men det kan også ses som en samfundsmæssig drivkraft, som det er nyttigt at forstå i forhold til ens faglighed, fordi entreprenørskab har det med at forandre det, som det kommer i berøring med. Så entreprenørskab er også et studieobjekt i sig selv. Og vi skal finde en måde at gøre det på i vores faglige kontekst, siger Michael Kristiansson.


Spilogmedier dk *

DOWNLÅN SPIL OG PROGRAMMER FRA BIBLIOTEKET

Tilslut jer Spilogmedier.dk – og vær klar når vi i løbet af foråret får mange store spiltitler Giv brugere adgang til computerspil og pc-programmer hjemmefra. Spilogmedier indeholder kommercielle titler, mere nicheprægede titler, independent games og sprogprogrammer. Spilogmedier retter sig både mod børn, unge og voksne. Spil og programmer downlånes til brugerens pc. Alle spil og programmer er krypterede og kopisikrede. Efter aktivering, har brugeren ubegrænset adgang til spillet/ programmet i 2-7 dage på det samme lån fra den pc, hvorfra det er aktiveret.

Hold styr på økonomien I Spilogmediers Forbrugsstyring definerer I antal udlån pr. bruger og månedligt budget. Så holder forbrugsstyringen styr på resten. I kan dagligt følge forbruget og ændre det beløb, der er afsat til downlån af spil og programmer.

– VE JE TIL VIDEN

Gratis tilslutning og PR Tilslutning til Spilogmedier er gratis under forudsætning af indgåelse af en tilslutningsaftale mellem biblioteket og DBC. Kontakt www.kundeservice.dbc.dk for tilslutningsaftale. I aftalen indgår, at I får Spilogmediers PR materialer til uddeling og eksponering på biblioteket og på nettet.

Flere titler og mere online ...letter presset på det fysiske udlån. Alt hvad brugeren behøver for at downlåne spil og programmer er brugernummer og pinkode til biblioteket. Besøg Spilogmedier.dk og se Danmarkskort over tilsluttede biblioteker under ’Om os’. Læs mere på dbc.dk  Produkter  Spilogmedier DBC A/S Tempovej 7-11 2750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk www.dbc.dk

Januar 2012 · Perspektiv · 13


Ledighed

Ledig og hvad så? Antallet af ledige stiger, mens der er få job at søge. Perspektiv sætter i dette tema fokus på de ledige og deres personlige historier. Mød tre dimittender fra IVA, én der blev fyret og to kvinder, der stod uden for arbejdsmarkedet i flere år.

14 · Perspektiv · Marts 2012


Nyuddannet men intet job. Det er virkeligheden for de tre kvindelige dimittender, der har ventet på at få foden inden for arbejdsmarkedet siden sommeren 2011. Længst til venstre står John Fuglø, som i Perspektiv fortæller om den oktoberdag, hvor han blev fyret.

Perspektiv · 15


Ledighed

Tillykke med din titel

Køen til arbejdsmarkedet starter her.

Tekst Anette Lerche Foto Jakob Boserup

N

Når festrusen over at have afleveret sit speciale afløses af hverdagens tømmermænd, så er ledighed en realitet for mange nyuddannede. Perspektiv har sat tre ledige dimittender i stævne. Mette Kjær Ovesen, Stine Lian Olsen og Bonnie Ranvild. Alle tre har været ledige siden sommeren 2011. Om at være nyuddannet og håbe på et job: Bonnie: Da jeg blev bachelor i Litteraturvidenskab og Kulturformidling i 2007, var der masser af job at få, selv om jeg havde læst et lidt snævert fag. Men da jeg startede på kandidatdelen på IVA i 2009, så var krisen der. Mette: Jeg vidste godt, at der var stigende ledighed, men jeg var stadig forhåbningsfuld. Jeg var klar og nyuddannet, og jeg stod med hele pakken, så selvfølgelig var jeg optimistisk. Men da vi nåede januar 2012, blev jeg ramt af lidt panik. For nu er der ikke så lang tid til, at der kommer et nyt dimittendhold fra IVA, og så er vi ikke længere dem med den nyeste uddannelse. Stine: Da jeg fik studiejob på Sundby Bibliotek, tænkte jeg, at det ville blive til en fuldtidsstilling en dag. Men jo mere jeg arbejdede der, jo mere forstod jeg, hvad man mente med ansættelsesstop.

16 · Perspektiv · Marts 2012

Mette: Det kræver omstilling at acceptere, at vi er nyuddannede og alligevel allerede skal til at dygtiggøre os yderligere. Om ledighedssystemet: Bonnie: Jeg er ledig under 30 år, så jeg har skullet være hurtig – du kan kun gå ledig tre måneder, så skal du i aktivering, så jeg fik planlagt et seksugers kursus i webkommunikation. Akassen er rigtig god, men den anden aktør, jeg hører under, er virkelig dårlig. Stine: Min anden aktør er helt vild god – jeg får tilbud om coaching og videreuddannelse, og jeg begynder snart på et projektlederkursus. Bonnie: Ja, det er ikke for at tale grimt om det, men på et introduktionsforløb for akademikere under 30 år, som jeg var med til, gik spørgsmålene for eksempel på, om vi kendte LinkedIn – tænk, at der er folk, der scorer penge på det. Mette: Jeg er selv gået i gang med en ide. Jeg var på et jobsøgningskursus, som Bibliotekarforbundet holdt sammen med Kommunikation og Sprog, og der var én pige, som havde lavet radio og arbejdet i ældreplejen. Da jeg hørte om det, hun havde lavet, fik det mig til at tænke over, hvordan Bogen Kommerordningen kunne udvikles, så jeg tog kontakt til hende for at høre, om hun ville være med til at udvikle et projekt. Om drømmejobbet Stine: Musikbibliotekar på et rockmuseum – men der er kun to i Norden. Mette: Folkebibliotekar med udviklingsarbejde Bonnie: Jeg har ikke et specifikt drømmejob, men jeg har


Stine Lian Olsen, 30 år: noget, jeg gerne vil nå inden for de næste 15 til 20 år. Det er et job i forlagsbranchen, og selv om jeg egentlig ikke har villet en klassisk bibliotekarstilling, så vil jeg gerne på Det Kongelige Bibliotek som kulturformidler. Så drømmejobbet er snarere bestemte brancher eller arbejdspladser. Jeg vil nok også læse videre, enten en master eller en ph.d.

Blev cand.scient.bibl. i 2011. Stine Lian Olsen er født og opvokset i Norge og har der læst litteraturvidenskab og engelsk ved NTNU i Trondheim, inden hun valgte at læse på IVA i Danmark, fordi København var drømmebyen, og fordi den danske uddannelse i modsætning til den norske bibliotekaruddannelse har universitetsstatus. Hun har haft studiejob på Sundby Bibliotek og SFI Campbell (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), og drømmer om et job som musikbibliotekar.

Om omgivelsernes reaktion på arbejdsløshed Stine: Det er ikke pinligt at være arbejdsløs – min kæreste var ledig ni måneder, før han fik et job. Bonnie: Der er dage, hvor jeg bare har siddet alene, og så gælder det om ikke at overfalde min kæreste, der har været på arbejde, og stille for mange spørgsmål om hans dag. Jeg skal holde mig selv i gang. Mette: Familie og venner bakker én op, men er samtidig undrende over, hvorfor jeg ikke er kommet i job, for de synes jo, at jeg har meget at byde på. Om at få afslag Mette: Det er frustrerende ikke engang at komme til samtale. Jeg har ringet for at få feedback på mine ansøgninger, og de er meget søde, men siger for eksempel »vi synes, at du har gode ideer, men vi har valgt en generalist«. Stine: Jeg har søgt mange stillinger uopfordret, jeg har måske søgt 100 job og været til én samtale. Det har bare været nej på nej på nej. Det er svært at holde gejsten. Mette: Du har ingen dialog, du har ingen ide om, hvordan det går, når din ansøgning er sendt af sted. Bonnie: Det giver et boost bare at komme til samtale. For du kommer i tvivl om, hvorfor du ikke kommer til samtaler. Er der noget galt med min ansøgning eller mit CV? Om at bevare motivationen Mette: Efter et afslag, så gælder det om at tænke kreativt, og min projektide er med til at holde mig i gang, men det er svært, for det er hele tiden dig selv, der skal holde dig i gang. Stine: »Åh, nu kan jeg ikke mere den her uge«. Sådan kan jeg godt tænke, men det kommer i bølger, og så får jeg alligevel ny energi ugen efter.

Perspektiv · 17


Ledighed

Bonnie: Der er gode dage, hvor jeg tænker »yes, det her job, det får jeg«. Og så er der andre dage, hvor jeg føler mig inkompetent. Det er positivt at komme på kurser, hvor du møder andre med erfaring, du kan bruge. De sociale medier er også vigtige, og når jeg kan se, at der er en anden, der får et job, så bliver jeg glad. Om at være misundelig på dem, der får arbejde Mette: Vi er et lille felt. Bonnie: Vi søger de samme job – og hvem bliver kaldt til samtale? Mette: Det er selvfølgelig lidt ambivalent. Stine: Man bliver både glad på deres vegne og skuffet på sine egne. Bonnie: Men vi er gode til at hjælpe hinanden. Om økonomien som arbejdsløs Bonnie: Det er meget som at være studerende. Stine: Men jeg måtte flytte fra min studiebolig, så udgifterne til husleje steg, og alle rabatterne er væk. Mette: Som familie bliver vi nødt til at udskyde nogle planer, for eksempel en større lejlighed.

Bonnie Ranvild, 27 år: Blev cand.scient.bibl. i 2011, og hun har desuden en bachelor i litteraturvidenskab og kulturformidling. Under sin studietid på IVA har hun haft studiejob på Gyldendals forlag. Privat bor hun sammen med sin kæreste. Bonnie startede 1. februar i et job med løntilskud på Det Kongelige Bibliotek. Stillingen udløber med udgangen af juli.

Gode råd til ledige: • Hold struktur på din dag • Kend dine rettigheder og benyt dig af de tilbud, du kan • Hold kroppen og hovedet sundt • Brug dit netværk og hjælp andre • Gå til faglige arrangementer og sæt dig for at få mindst to gode råd eller kontakter med hjem. • Brug Bibliotekarjob.dk, jobmail og vikariatmail (se mere på bf.dk) • Brug de sociale medier til at tegne et professionelt billede af dig. Se mere på bf.dk 18 · Perspektiv · Marts 2012

Om det stressende ved at være ledig Mette: Det er et pres, for jeg føler, at jeg skal holde mig i gang. Jeg får ikke læst al den skønlitteratur, jeg planlagde, for så får jeg dårlig samvittighed. Bonnie: Ja, der er stress, men det er mental stress over, at nu må der godt snart ske noget. Og så føler jeg, at jeg har enormt travlt – jeg stresser over, at jeg skal skrive ansøgninger og læse jobannoncer – reelt tager det jo ikke så lang tid, men det stresser og giver følelsen af, at du har travlt. Stine: Jeg kom fra specialet, hvor jeg jo reelt havde travlt, men alligevel så har jeg nu en følelse af, at jeg har for travlt til at læse en bog. Jeg kan huske, at under specialet sagde jeg, at jeg ikke ville have travlt med at få et arbejde, men den første måned var alligevel forfærdelig, du er hele tiden koblet op på ansøgninger. Bonnie: Det er lettere at håndtere stress, hvis du arbejder på et kontor, hvor du kan gå hjem og holde fri. Jeg burde gå på biblioteket og skrive mine ansøgninger, så jeg ikke kan gå derhjemme i nattøj med fedtet hår og skrive ansøgninger. Stine: Der er dage, hvor du godt kan gå i nattøj hele dagen. Bonnie: Og føle, at du burde gøre rent og tage opvasken. Om at sælge sig selv Mette: Jeg var på jobsøgningskursus hos Bibliotekarforbundet. Der var stor forskel på de ansøgninger, jeg skrev før og efter det kursus. Men generelt kommer vi jo fra et fag, hvor vi godt kan formidle og skrive. Bonnie: Du kan forberede dig nok så meget, men du ved ikke, hvad de vil spørge om til en samtale. Mette: Man sætter sig op til den, man er dødmotiveret. Der er ikke så mange samtaler, så man er overklar.


Bonnie: Og man skal huske, at selv om man skal sælge sig selv, så skal man også lytte og være anerkendende. Om at turde søge job, hvor man ikke kan det hele Stine: Jeg kan godt tænke, jeg mangler det og det, så jeg passer nok ikke ind. Men måske burde jeg bare prøve. Bonnie: Jeg søger bare. Hvis man får et job, hvor man kan det hele, så bliver man der vel ikke i længden, hvis man ikke bliver udfordret. Mette: Jeg søger også de jobs, hvor jeg ikke kan det hele. Så nedtoner jeg det, jeg ikke kan, og skruer op for det andet. Om at have en plan B klar Bonnie: Nu skal jeg i et halvt års job med løntilskud på Det Kongelige Bibliotek, men har jeg ikke fået noget job derefter, så overvejer jeg at blive underviser på VUC eller noget andet voksenuddannelse. Men det er også belastende at have den plan B og ikke bare kunne glæde sig til et halvt års arbejde et sted, jeg rigtig gerne vil arbejde.

Mette Kjær Ovesen, 31 år: Blev cand.scient.bibl. i 2011 og har desuden en toårig designteknologiuddannelse. Hun drømmer om et job på et folkebibliotek, men har som studerende hovedsageligt haft job på forskningsbiblioteker. Hun arbejder lige nu med en projektide om at udvide bibliotekets service omkring Bogen Kommer, således at bogpakkerne skal afleveres af frivillige biblioteksvenner. Samtidig håber hun at kunne udvikle et digitalt nyhedsbrev, som kan holde brugerne af Bogen Kommer orienteret om kulturelle tilbud i lokalområdet. Mette Kjær Ovesen er gift og har en datter på to år. Hun startede 1. marts i praktik hos Roskilde Bibliotek omkring projektet »Biblioteksvenner«.

Mette: Jeg har ikke nogen plan B endnu – jeg har heller ikke søgt stillinger med løntilskud. Om et par måneder begynder jeg på det, og så har jeg min projektide. Stine: Jeg er lidt bange for at gå uden for mit felt. Men på et tidspunkt så skruer jeg vel forventningerne lidt ned og ser på enten en administrativ stilling eller ser mod Norge, hvor der er flere job. Bonnie: Vi skal også huske, at der er muligheder i vores fag. Det er ikke som grafiske designere eller arkitekter, der får at vide, at der bare ikke er noget arbejde til dem. Der er job at søge for os – så sort er det heller ikke. Stine: Det er også det, de siger hos A-kassen og jobcentrene. Slap af, det skal nok gå. Du har de kompetencer, der kræves, og du har erfaring. Du får et job. Mette: Men vi sidder alle tre og vil noget med kulturformidling, og jeg tror, at dem, der er mere tekniske fra IVA, har lettere ved at få job end os, der vil den klassiske formidling.

Fakta om ledighed • 165.000 danskere er ledige - hvilket svarer til godt seks procent af arbejdsstyrken. • Den gennemsnitlige bibliotekarledighed var i december på 5,6 procent. Det tilsvarende tal for den generelle akademikerledighed er ifølge Akademikernes Centralorganisations statistik på 4,5 procent. • Ledighed giver stress. Ugebrevet A4 påviste i januar i en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark, at næsten halvdelen af alle ledige føler sig stressede, og at to ud af tre ledige har følt sig stresset inden for den sidste måned. • Ledigheden for nyuddannede bibliotekarer og cand. scient.bibl’er var på 44,4 procent i december 2011. Det svarer til 26 ledige dimittender. Tallet for måneden før viser dog heldigvis, at der hele tiden er dimittender, der kommer i arbejde. For i november var der 38 ledige dimittender. • Nyuddannede unge, der går direkte ud i ledighed, har større risiko for også at være arbejdsløse syv år efter, viser en undersøgelse foretaget af Djøf og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i november 2011.

Marts 2012 · Perspektiv · 19


Ledighed

Fyring banede vejen til drømmejobbet 39-årige John Fuglø blev fyret, men har fået arbejde igen – endda i det, som han betegner som ønskejobbet.

M

Mandag den 24. oktober 2011, mens John Fuglø sad alene og spiste frokost, kom hans chef: »John, der er noget, jeg vil snakke om«, sagde han, og John Fugløs svar kom prompte. »Jeg er blevet fyret ik´?« Inden John Fuglø blev uddannet bibliotekar DB i 2005, havde han arbejdet med lidt af hvert, men især som pædagogmedhjælper. Ligesom for mange andre var tanken om at blive bibliotekar opstået af kærlighed til litteratur, og undervejs i studiet valgte John Fuglø konsekvent fag omkring børn, kultur og litteratur. - Alle gik og sagde, at jeg ville blive den første fra holdet, der fik job som børnebibliotekar. Men de første job, jeg søgte, fik jeg ikke – og efter et par måneder tog jeg et kursus som sikkerhedsvagt. På det tidspunkt blev John Fuglø ringet op af Biblioteksmedier, og det blev hans

arbejdsplads i de næste seks år og tre måneder, hvor han blandt andet blev ansvarlig for deres film og spil. Altså lige til den mandag i oktober, hvor han blev fyret. Krisen havde ikke toppet

- Jeg vidste godt, at jeg var i farezonen, fordi der var to afdelinger, der skulle slås sammen. Jeg havde fem måneders opsigelse, men jeg blev fritstillet med det samme, og reelt var jeg ret meget på røven. Jeg er gift og har tre børn, og vores økonomi ville ikke kunne holde til, at jeg kom på dagpenge. Så jeg skulle have et job hurtigt. - Min første tanke var nok, at så har jeg også prøvet det – at blive fyret, og der kom ikke rigtigt nogen større reaktion. Økonomien pressede mig, men jeg tror, at det hjalp mig, at jeg egentlig havde lagt meget lidt af min identitet i mit arbejde. Jeg passede det selvfølgelig samvittighedsfuldt, men mit liv var også meget fyldt af det frivillige arbejde, jeg lavede med unge. Det, at skulle fortælle omgivelserne, at han var blevet fyret, oplevede John Fuglø ikke som særlig slemt, men han kunne mærke, at omgivelserne var bekymrede. - Det, der skræmte mig mest, var nok, at folk sagde, at krisen ikke havde toppet endnu, og at jeg havde en kollega, der var blevet fyret og efter et år stadig ikke havde fået arbejde. Ingen erfaring, masser af motivation

John Fugløs tre råd: 1. Fokuser på de ting i dit liv, som har værdi, så du undgår at synke ned i det dybe hul, hvor du tænker, at du er håbløs og ikke duer til noget. 2. Sænk ambitionsniveauet – dit talent er ikke spildt, for du kan bruge det et andet sted. Hvis du ikke kan få lov til som professionel at lave det, du vil, så engager dig i frivilligt arbejde. 3. Vær dig selv til jobsamtalen.

20 · Perspektiv · Marts 2012

Allerede i december var John Fuglø i gang med at skaffe sig et job som vagt. Han havde allerede uddannelsen, og han fik arbejde næsten med det samme. Samtidig søgte han selvfølgelig bibliotekarjob, og blandt andet søgte han en stilling som børnebibliotekar i Gentofte, hvor han kom til samtale. Han mødte op til samtalen uden reel erfaring som folkebibliotekar og med en uddannelse, der allerede var seks år gammel. Til gengæld var han motiveret. Endelig havde han chancen for at få arbejde inden for et felt, som han brændte for. - Jeg gav den hele armen, og samtalen gik godt. De vidste, hvem jeg var, og hvad jeg stod for. Stillingen i Gentofte handlede blandt andet om at etablere et samarbejde mellem skole og bibliotek for at fange en målgruppe, som bibliotekerne ikke har så godt fat i. John Fuglø fik stillingen – og startede som børnebibliotekar i februar.


For John Fuglø blev fyringen i sidste ende til en vej til drømmejobbet som børnebibliotekar.

Der var ingen job at søge J

- Jeg møder sjældent nogen, jeg har læst sammen med. Det var en stor årgang, og der var mange, der forlod faget. Jette Fugl blev uddannet i 1988 fra Danmarks Biblioteksskole. Hun var i slutningen af 20’erne, og drømmen var et job på et folkebibliotek; at sidde på et lokalbibliotek med nær kontakt til brugerne. Men det lykkedes ikke, og i stedet måtte hun stille sig op i en lang kø af ledige. - Der var ikke nogen job at søge – hverken vikariater eller noget. Jeg var måske til to samtaler, og i stedet for tog jeg ufaglært arbejde for eksempel som sygehjælper. - Jeg troede aldrig, at jeg skulle få foden indenfor, og jeg var virkelig ked af det, for jeg kunne ikke se, hvad jeg skulle gøre for at få et arbejde som bibliotekar. Så jeg begyndte at tænke på, om jeg skulle tage en anden uddannelse. Men i 1991 – tre år efter, at hun var blevet uddannet, fik Jette Fugl sit første job som bibliotekar. Det var i en privat virksomhed – et syv måneders vikariat – hvor virksomhedsejeren blandt andet solgte et softwareprogram, der gjorde det muligt at sende mails. Dengang mails stadig var noget nyt og forbeholdt de få. Da de syv måneder var gået, var Jette Fugl gravid, og da virksomheden havde svært ved at klare sig, var der ikke længere jobmuligheder i firmaet. I stedet gik Jette Fugl på barsel og passede sin datter. - Og så var jeg pludselig på vej ind i kategorien som langtidsledig, konstaterede Jette Fugl.

Endelig kom der et job

Men inden det nåede så vidt, kastede Arbejdsformidlingen en redningskrans til Jette Fugl. Det var i 1993,

Marts 2012 · Perspektiv · 21


Ledighed

hvor hun fik tilbudt en opgave på Landbohøjskolen, der skulle lægge to studiesamlinger sammen. - Det var kærlighed ved første blik. Opgaven var spændende, og det var bibliotekarisk arbejde. Stillingen var i første omgang på syv måneder, men den blev forlænget med tre måneder, og derefter fik jeg et projekt under sektorforskningen, Skov og Landskab under Miljø- og Energiministeriet, og i de næste fire år havde jeg en delt deltidsstilling med 16 timer hos Landbohøjskolen og 15 timer hos sektorforskningen. På den måde fik jeg rigtig mange kontakter. Efter fire år sagde Jette Fugl dog selv stop for et arbejdsliv, hvor hun havde to ansættelsessteder. Hun blev ansat på den daværende landbohøjskole, hvor hun blandt andet kom til at arbejde med bibliometri og var sekretær for forskningsudvalget. I en årrække var Jette Fugl projektansat, og det var først i 1999, at hun blev fastansat bibliotekar i første omgang i en stilling på 31 timer. - Projektansættelse er normalt i universitetsverdenen, så jeg har levet med hele tiden at skulle bevise min værdi, og det passer heldigvis til mit temperament. Men jeg synes også, at det passer til min faglighed. De redskaber, som vi har via vores uddannelse, gør det naturligt, fordi vi har styr på de praktiske bibliotekariske fagligheder. - Jeg tror, at det er godt at være lidt frygtløs og bare stole på sin uddannelse. Der er en fremtid i det her fag, selv om der er tider, hvor det er svært at tro på. Da jeg først fik arbejde, så sagde jeg i hvert fald til mig selv, at det var fandeme godt, at jeg ikke tog en anden uddannelse. Det her er lige det, jeg kan og vil. I dag er Jette Fugl fastansat på Det biovidenskabelige Fakultetsbibliotek ved Københavns Universitet og medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse.

22 · Perspektiv · Marts 2012

Længstlediglisten styrede alt J

Jytte Dahl blev uddannet bibliotekar DB i 1984. - Jeg tænkte, yes, det er fedt at være færdig. Men gud, hvad kan jeg egentlig? Jeg havde ikke haft studiejob på et bibliotek, så jeg følte mig til dels lidt blank. Og det lykkedes heller ikke for Jytte Dahl at få et arbejde. - Jeg gik ledig i to år uden, at der reelt skete noget som helst. Jeg var meget aktiv i BAU (Bibliotekarforbundets Arbejdsløshedsudvalg), og det var godt at have det faglige sammenhold, men der var også en fælles forståelse hos os om, at det var forræderisk at søge andre job end rene bibliotekarjob. Dengang fandtes »Længst-Ledig-Listen«, som var en solidarisk liste, hvor de, der havde været længst ledige, havde ret til de vikariater, der blev slået op. Det var også via den liste, at Jytte Dahl fik sit første vikariat. Det udviklede sig til et vikariat på ti måneder på Køge Bibliotek. - Længst-Ledig-Listen var enormt solidarisk, og man skulle bare læne sig tilbage og vente længe nok, så blev det ens tur til at få et vikariat. Men det var en god ting, at alle fik en chance. Efter vikariatet i Køge fik Jytte Dahl tilbudt endnu et vikariat i Køge: - Men det sagde jeg nej til. Nu hvor jeg var kommet fra dimittendsats til fuld understøttelse, var det en andens tur, sådan fungerede listen. Den liste styrede alt, så jeg gik tilbage til arbejdsløshed. Men jeg var blevet mere aktiv af at have været i arbejde, og jeg blev tilkaldevikar og tog kurser. Tre et halvt år efter, jeg blev uddannet, blev jeg fastansat i Køge. Først som voksenbibliotekar, og i de næste 14 år prøvede jeg også at være tillidsrepræsentant, filialleder og meget andet. Så blev jeg Biblioteks- og Kulturchef i Solrød, indtil jeg i 2008 vendte tilbage til Køge som bibliotekschef – 22 år efter, at jeg startede som vikar samme sted.


DEFF-strategi:

Bibliotekerne skal skabe vækst Tekst Anette Lerche

V

Virksomheder og offentlige institutioner skal have digital adgang til den viden i forskningsbibliotekernes databaser, som ellers hovedsageligt er forbeholdt studerende og ansatte på de videregående uddannelser. Derfor skal der sættes gang i forhandlinger med de store internationale forlag om, hvordan licenserne stilles til rådighed for en bredere skare via bibliotekerne. Det var en af de pointer, som formand for DEFF, Danmarks Elektroniske Fag og Forskningsbibliotek Mai Buch, administrerende direktør i Competencehouse, fremlagde, da hun den 8. marts præsenterede (DEFF)’s strategi for de næste år. - Bibliotekerne skal stille værktøjer til rådighed for brugerne, og den viden skal så omsættes til nye ydelser, produkter med mere. Ny viden produceres med en stadigt voksende hastighed, og det skal virksomhederne være på højde med, sagde hun blandt andet.

Kultur, inkludering og deltaking Nordic Library Conference

2012 Oslo, 14.–15. mai

www.statsbiblioteket.dk/ nordic2012

Digital andelsbevægelse

Lanceringen af den nye strategi fik også nogle ord med på vejen fra kulturminister Uffe Elbæk. Han tegnede et billede af et Europa, hvor både arbejdspladser og forskning flytter til andre dele af verden, og for at vende den udvikling er der brug for kreativitet, understregede han. - Og det, I lancerer i dag, er en digital andelsbevægelse. Vi skal genopfinde os selv som samfund. Vi skal forstå, uddanne og samarbejde på nye måder. Det er en kæmpe udfordring, men vi har gjort det før. Dengang vi gik fra landbrugssamfund til industrisamfund, der opstod højskolebevægelsen, arbejderbevægelsen og andelsbevægelsen, og det er i den sammenhæng, jeg ser dette initiativ. Uffe Elbæk pegede på en løsningsmodel, hvor forlagene bliver overtalt til at give studerende adgang til forskningsbibliotekernes databaser i et til to år efter endt uddannelse til glæde for de virksomheder, der ansætter dem. Han understregede, at han ser så store muligheder i strategien, at han vil indlede drøftelser med ministrene fra andre relevante ministerier. Helt konkret pegede han på minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard samt børne- og undervisningsminister Christine Antorini. - Vi skal sammen overbevise de store internationale aktører om, at de skal se Danmark som et forsøgs- og testlaboratorium for nye vidensstrukturer og forretningsmodeller. Læs mere om DEFF’s strategi på www.deff.dk Artiklen blev bragt på www.perspektiv.bf.dk den 9. marts.

Marts 2012 · Perspektiv · 23


gadgets

Thomas Vigild Fast skribent på gadgets-siderne i Perspektiv. Ekstern lektor i spiljournalistik på IT-Universitetet i København - Formand for Dansk Spilråd - Leder af Vallekilde Game Academy - Cand.mag i Musikvidenskab, Datalogi og Computerspil.

Månedens link

Næste iPad får HD-skærm Som den første tablet-computer i verden bliver Apples næste aftapning af iPad i fuld HD med en skærmopløsning, der er dobbelt så stor som den i iPad 2. Udover skarpere skærm, bliver den nye iPad hurtigere, kan tilgå det kommende 4G-mobilnetværk, skyde video i HD-format og fungere som diktafon: sig hvad den skal skrive - i første omgang dog kun på engelsk, fransk, tysk og japansk. Markedet spår, at den nye iPad vil blive et centralt vendepunkt for Apple, fordi endnu flere vil udskifte deres normale bærbare computer med en iPad - også den gruppe forbrugere, der er mindre it-kyndige. Den nye iPad kommer til Danmark 23. marts, hvor prisen for billigste model starter ved 3.700 kroner. Samtidig falder prisen på den nuværende iPad 2 til 3.000 kroner

DR rykker på smartphones og tablets Langt om længe har Danmarks Radio gjort det muligt at se live-tv direkte på en smartphone eller tabletcomputer. Via denne side kan man se DR1, DR2, Ramasjang, DR K, DR Update og DR HD live, men også bladre i programarkiverne og finde ældre optagelser fra DR’s mange udsendelser. Ganske gratis. Surf ind her og se DR (Android, iPad, iPhone og iPod Touch) http://www.dr.dk/tjenester/drnu-mobil-beta

Microsoft viser Windows 8 frem Mens Microsoft allerede er overhalet af Apple i indtjening og salg, så er firmaets Windows-platform stadig stærk. Microsoft har derfor netop fremvist det kommende Windows 8-styresystem, der er særligt velegnet til tablet-computere og trykfølsomme skærme. Grundlæggende er knapper og menuer udskiftet med blokke og ikoner, der løbende opdaterer sig selv. Derfor håber Microsoft, at Windows 8 kan blive et fælles sprog i alle typer af fremtidens computere; fra de små trykfølsomme mobil-skærme til de gigantisk store projektionsskærme.

24 · Perspektiv · Marts 2012


Sonys nye mobile spillekonsol PlayStation Vita brillerer i teknik og grafik, men skuffer på pris, spiludbud og opfindsomhed. Særligt spillene Escape Plan og Rayman var blandt lyspunkterne ved lanceringen i februar.

Sonys nye spilverden sidder fast i fortiden

Google i strid modvind Søg på cupcakes i Google, og resten af firmaets 59 andre tjenester vil vide, at du er til små søde kager. Den 1. marts indførte Google nye brugervilkår, som betyder, at alle dine personlige data fra et Google-produkt kan deles med alle andre af søgegigantens 60 tjenester. Ændringen berører over to milliarder brugere af Googles tjenester som YouTube, Gmail, Google Calender og Androidtelefoner, og det har fået 50 forbrugerorganisationer i USA, Europa og Canada til at klage samlet. Google bedyrer, at ændringen er indført for at betjene forbrugerne bedre og hurtigere, men kritikerne frygter, at Google misbruger de personlige informationer til at udsende endnu mere målrettede reklamer baseret på ens internetliv. Også politikere verden over raser over Google og rejser særligt spørgsmålet om, hvem der har ejerskab over personlige oplysninger.

Fremtidens mobile spillekonsol hedder PlayStation Vita. I al fald hvis det står til Sony, der nu igen satser på at få fodfæste inden for mobilspillene. Men selvom Vita praler med imponerende potent hardware og hæsblæsende stærk grafik på sin fem tommer store skærm, så betyder teknisk potens bare intet på nutidens spilmarked, hvor prisen, opfindsomheden og forfængeligheden er det nye kuld guldkalve. Som alle andre nylancerede spilplatforme, så får PlayStation Vita det svært. Dels skal Sony overbevise os om, at Vita´en bliver vores »tredje gadget«, som vi gladeligt slæber med i tasken foruden først den bærbare computer og smartphonen. Dels skal Vita bevise, at vi har lyst til at spille større filmiske PlayStation-spil på farten, og slutteligt skal konsollen være så konkurrencedygtig på prisen, at spillene opfordrer til impulskøb - og der er gode gratis alternativer. Desværre skyder Sony ved siden af på alle tre punkter, for nok oser PlayStation Vita af futuristisk potentiale, men den lever stadigt i fortiden – og særligt en preApple-fortid. For første pille at sluge er prisen: godt 2.500 kroner for selve konsollen, og dertil kommer mobilspil til mellem 80 og 350 kroner, hvilket er afsindigt dyrt – og særligt efter Appels indtog på spilmarkedet, hvor et stort mobilspil fås for under dagsprisen på en pizza. Og nok står store filmiske spil som Uncharted skærende skarpt på Vita’ens skærm, men jeg vil personligt hellere spille storspil i stuen på storskærmen – ikke i et bumlende tog på vej på arbejde. Med PlayStation Vita sætter Sony afgjort sin fod i døren til fremtidens mobilmarked, men med de nuværende priser, spiludbud og markedstænkning, har firmaet vist valgt den forkerte dør. Januar 2012 · Perspektiv · 25


IVA

Bliver IVA en del af KU? Tekst Anette Lerche Foto IVA

26 · Perspektiv · Marts 2012

R

Rektor på IVA, Per Hasle, har orienteret både medarbejdere og studerende om, at han har sat en proces i gang, hvor Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) og Københavns Universitet (KU) undersøger mulighederne for et tættere samarbejde. I en skrivelse til de studerende, der er lagt på det interne studienet, står der: »IVA’s ledelse har besluttet at afsøge de muligheder, der er for at udvide samarbejdsrelationerne med Københavns Universitet – KU. Vi vurderer, at tiden er inde til at sætte processen i gang nu. IVA står pt. stærkt. Vi har de sidste par år haft gode studenteroptag og har både på uddannelses- og forskningsområdet en solid faglig position i krydsfeltet mellem informationsvidenskab og kulturformidling. Vi skal bruge det momentum til at sikre, at en evt. udvidelse af samarbejdet sikrer både faget, de studerende og de ansatte gode vilkår ved et evt. tættere samarbejde.« Planerne offentliggøres samtidig med, at


Det er allerede besluttet, at IVA senest i 2016 flytter i nye lokaler på KU’s Søndre Campus. Nu løfter IVA’s rektor Per Hasle også sløret for, at IVA og KU vil undersøge mulighederne for et uddybet fremtidigt samarbejde. Tre scenarier er på tegnebrættet, og det mest vidtrækkende vil betyde, at IVA bliver en del af KU.

IVA’s planer om at flytte ud på KU’s Søndre Campus i Ørestad Nord på Amager nu er blevet så konkrete, at IVA kan melde ud, at flytningen finder sted i 2015 eller senest 2016. Modellerne for et samarbejde mellem IVA og KU beskrives i tre scenarier: • Et omfattende samarbejde, der aftales på institutionsniveau • At blive en integreret institution i KU • Eller at blive en reel enhed på KU Perspektiv har talt med rektor Per Hasle om, hvorfor han har indledt drøftelserne med KU og få hans bud på, hvad de tre scenarier vil kunne betyde.

understrege, at det er en samlet enhed og en samlet uddannelse, der kommer ud af det her. Alle forestillinger om, at IVA bliver splittet op, kan man roligt glemme. Kan IVA Øst og IVA Vest også forblive samlet, når IVA i København flytter sammen med KU, samtidig med at samarbejdet udvides? - Vi går ind i det som et samlet IVA, og jeg ser et samlet IVA for enden. Det, der sker nu, er, at vi sætter en analyseproces i gang, og det vil give os en dybere indsigt i, hvad der konkret skal ske. Men for mig er det en forudsætning, at vi er et samlet IVA. Rettidig omhu

Et frivilligt skridt

Kan du forklare de tre scenarier for et samarbejde med KU? - Før jeg gør det, er det vigtigt at understrege, at IVA går ind i nærmere forhandlinger med KU i en overskudssituation og fuldstændig frivilligt. Vi står i en gunstig position, fordi vi har vendt et mangeårigt nedadgående ansøgertal, vi har formået at øge vores fastholdelsesprocent, og vi har også et stigende forskningsoutput. Alle disse parametre viser, at vi er i en situation, hvor vi har momentum. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det her er et frivilligt skridt. - Første scenarie er at forblive en selvstændig institution med det størst mulige samarbejde, hvor de overordnede rammer bliver aftalt med ledelsen på KU som et samlet universitet. Det andet scenarie er en integreret institution med en høj grad af selvstændighed, det er en slags mellemløsning mellem det første og tredje scenarie og noget, der er muligt ifølge KU’s vedtægter. Endelig er det tredje scenarie at blive en enhed på KU. Men altså en samlet enhed med fælles sammenhængende uddannelse og identitet som i dag. Netop fordi samarbejdsplanerne offentliggøres nu, hvor IVA’s planer om at flytte fra Birketinget til Søndre Campus er blevet mere konkrete, kunne mange frygte, at IVA forsvinder og bliver en del af KU. - Jeg har valgt at fortælle om det her tidligt i processen for at undgå rygtedannelse. Men fordi vi er så tidligt i processen, så kender vi ikke endemålet på de scenarier, der er på bordet. Så det er naturligt, at der opstår snak. Men jeg vil gerne

Hvorfor sættes disse planer om at udvide samarbejdet betydeligt i gang nu? - Vi står jo, som jeg har skitseret, i en gunstig position, men der er også et element af rettidig omhu. Vi er en lille institution i det uddannelsespolitiske landskab. Vi har behov for adgang til ph.d.-kurser, adjunktpædagogikum og lignende, og det vil vi

International trend Det er ikke kun i Danmark, at uddannelser med fokus på Library and Information science overvejer at indgå i et samarbejde med universiteter. Det konstaterede rektor Per Hasle, da han i februar i år var i Toronto til en konference for iSchools. - Det er en international udvikling, og det viser sig, at det styrker fagligheden at indgå i relationer med universiteterne, siger Per Hasle. Selvom han understreger, at netop den danske profil, hvor kultur og information er sat i relation, er noget unikt, som i øvrigt er med til at gøre den danske uddannelse meget respekteret i udlandet.

Marts 2012 · Perspektiv · 27


IVA få ved at tage dette skridt. Vi har allerede etableret et samarbejde med Institut for Nordisk Studier og Sprogvidenskab ved KU, og vi har behov for lignende relationer til andre institutioner. Vi styrker faget ved at give de studerende adgang til en større palet af toningsmuligheder. Og med den forestående flytning ind på Søndre Campus er det blevet endnu mere aktuelt nu at kortlægge fremtiden i tæt samarbejde med KU. Hvilke reaktioner har du fået fra medarbejderne? - De har udelukkende været positive. Men de vil selvfølgelig gerne kende resultatet, og det er jo prisen for så tidligt i processen at fortælle, hvad der er sat i gang. Der er to til tre måneder med snak, inden vi kender et resultat, og det må vi leve med. Hvad foregår der så konkret i de næste par måneder? - Det er en proces med både analyse og forhandling. Der er nedsat to arbejdsgrupper, den ene sidder blandt andet dekan for Det Humanistiske Fakultet Ulf Hedetoft og jeg i, og den anden er mere teknisk og administrativ. Det er en proces, jeg forventer afsluttet til sommer. Men som i virkeligheden allerede blev foregrebet i 2009, hvor Kulturministeriets strukturudvalg i oplægget om fremtidig organisering af ministeriets videregående uddannelser anbefalede, at IVA søgte et uddybet samarbejde med universitetsverdenen. Samlet IVA også i fremtiden

Er faget under afvikling og identiteten i fare ved en sammenlægning med KU? - Jeg får næsten lyst til at bruge et politisk slogan - at forandre for at bevare. Mørke farver er aldrig så pæne, men biblioteksskolen har været på en kurs, hvor man kunne spørge til dens fremtid. Vi har været nødt til at gentænke institutionen, vi har givet den nyt navn, foretaget en reform og gennemført nogle krævende tilpasninger. Vores fokus på forskning og

Flytteplaner I 2015 eller senest i 2016 flytter IVA fra Birketinget på Amager til KU’s Søndre Campus i Ørestad Nord. - Vi flytter til mere moderne og tidssvarende lokaler og et campusmiljø, som er godt for studiemiljøet og det intellektuelle liv, siger Per Hasle. Allerede i dag har de studerende mulighed for at tage fag på KU. Men det, at IVA flytter fysisk ud på campus, forventer Per Hasle vil gøre en positiv forskel.

28 · Perspektiv · Marts 2012

»Jeg får næsten lyst til at bruge et politisk slogan - at forandre for at bevare. Mørke farver er aldrig så pæne, men biblioteksskolen har været på en kurs, hvor man kunne spørge til dens fremtid.«

undervisning vil sikre, at der fremover stadig er en videnskab med klar relation til bibliotekssektoren. Vi ser og vil også fremover se vores fremtid som den største leverandør af uddannet arbejdskraft til bibliotekssektoren. Det samme gælder for direkte biblioteksrelevant forskning. Men vi udvikler os som fag, og bibliotekssektoren udvikler sig også. Så hvis vi skal kunne levere kandidater til fremtidens biblioteker, og det skal vi kunne, så skal de både kunne specialisere sig og få et bredere udsyn. Vi afsætter jo desuden kandidater til mange andre steder end bibliotekerne, og vi er stolte af, at vores kandidater er så »omsættelige«. Det, at få adgang til endnu mere videnskab i samarbejde med KU, er vejen til at bevare Library and Information science. Det er nødvendigt for, at vores videnskab og fag kan bestå. Hvad får IVA ud af samarbejdet? - Systematisk adgang til alle de gode ting, KU byder på. Vores kandidater får eksempelvis flere toningsmuligheder, men det samme gør KU’s studerende, hvor felter som informationssøgning og kulturformidling er relevante. Så samarbejdet bliver også en fordel for KU. Først og sidst så er dette en proces sat i gang af overskud, og jeg ser fortsat IVA som en samlet institution. Det er ikke en udvanding af faget. Det er snarere en sikring af faget og vores videnskabs fremtid.


PENSION

Bibliotekarforbundet har efter en udbudsrunde valgt at flytte de overenskomstansattes pensionsordning fra Sampension til PFA. Udbudsrunden gav både medlemmerne en bedre ordning rent økonomisk, og samtidig er vilkårene og forsikringsdelen også forbedret, understreger formand Pernille Drost i dette interview.

Fra Sampension til PFA Tekst Anette Lerche

H

Hvorfor sendte Bibliotekarforbundet sin pensionsordning i udbud? - På generalforsamlingen i 2010 var der kritik af forbundets pensionsordning hos Sampension, fordi Sampension havde ophævet sine garantier. Det gav anledning til at se nærmere på vores pension. I 2011 sendte vi så pensionen i udbud for simpelthen at presse markedet og få den bedst mulige ordning – både på administrationsomkostninger og afkast, og på forsikringsdelen, som man har brug for, hvis man for eksempel bliver syg eller invalid. Hvad skete der under udbudsrunden? - I første omgang udformede Bibliotekarforbundet en række krav, og så blev pensionen sendt i udbud blandt tre selskaber, hvoraf Sampension og PFA afgav de bedste tilbud. Derfor gik de videre til anden runde, hvor de fik mulighed for at skærpe deres tilbud yderligere. Vi havde på forhånd lagt vægt på de økonomiske parametre omkring afkast og

vilkår og den personlige rådgivning, men da vi gik mere i detaljen, ændrede forbundets fokus sig til også at omfatte den del af pensionsordningerne, der handler om aktiv skadesbehandling og forebyggelse. For mig var det lidt af en øjenåbner – og også en skuffelse – at en af arbejdsmarkedets egne pensionskasser ikke havde fokus på aktiv skadesbehandling og forebyggelse. Umiddelbart ville jeg have troet, at det var den pensionskasse, der var ejet af fagbevægelsen, der var i front på det område, men PFA havde bare en bedre produktpakke i forhold til socialt ansvar, og det var vigtigt i forhold til vores valg af fremtidigt pensionsselskab. For det viser sig, at hvis folk bliver syge og ikke kommer tilbage på arbejdet i løbet af fire måneder, så har de svært ved overhovedet at komme tilbage. Derfor er det afgørende, at der sættes hurtigt ind. Hvad får medlemmerne ud af, at Bibliotekarforbundet skifter til PFA? - Økonomisk set opnåede vi en meget stor besparelse ved at sende pensionen i udbud, fordi vi fik et bedre tilbud, end vi hidtil havde. Det er en forbedring, der vil kunne ses på den enkeltes personlige kontooversigt, fordi det øger medlemmernes samlede pensionsformue. Medlemmerne vil også opleve, at de administrative omkostninger er blevet mindre.

Marts 2012 · Perspektiv · 29


PENSION

Er der andre fordele ved skiftet? - Når det gælder det fremtidige afkast, så kan vi ikke vide, hvordan det bliver. Men vi har set på, hvordan pensionsselskaberne har klaret sig i de sidste ti år, og der har PFA haft et bedre afkast end andre, og det har også betydet noget for vores valg af PFA. Desuden er der en række af andre områder, der har været vigtige for vores valg. Blandt andet er medlemmerne garanteret personlig vejledning i form af en personlig eller telefonisk samtale, hvor PFA og medlemmet samtidig deler computerskærm. Det var et af vores krav, at hvert enkelt medlem er garanteret en gennemgang af sin pensionsordning, fordi vi ved, at der er mange, der ikke er dækket optimalt for eksempel i forhold til deres indkomst, eller ikke får rettet deres pensionsprodukt til, når de for eksempel ændrer livssituation og enten får børn, bliver gift, bliver alene eller lignende. Man glemmer, at en del af ens pension har en forsikringsdel, som skal rettes til. - Et andet område er den aktive skadesforebyggelse, hvor PFA udbetaler midlertidig invalidepension, mens ens sag er under udredning – den ordning havde vi ikke i Sampension. Og endelig så har vi tilkøbt en forebyggelsespakke, som gør, at man uden en sygemelding kan få adgang til psykolog eller fysioterapeut ved arbejdsrelaterede helbredsproblemer. Det

Pernille Drost fremhæver, at for hende er det vigtigt, at PFA som fremtidigt pensionsselskab for bibliotekarerne lægger stor vægt på den personlige rådgivning. Samtidig er for eksempel skadesforebyggelsen også et tiltag, som hun fremhæver som en af fordelene ved at skifte til PFA.

30 · Perspektiv · Marts 2012

betyder, at hvis et medlem ringer ind og siger, at det hele er ved at ramle, så kan vi henvise til PFA, der kan sætte en visitationsproces i gang, så medlemmet kan få den nødvendige hjælp. Det var de parametre, der gjorde, at vi valgte PFA. Både PFA og Sampension kom med nogle økonomisk gode tilbud, så det var de bløde værdier, der blev afgørende for forbundets valg af pensionsselskab. Hvis der er opnået så mange fordele ved at sende pensionen i udbud, hvorfor har Bibliotekarforbundet så ikke gjort det tidligere? - Der er jo ingen garanti for, at vi ville have opnået det samme resultat, hvis vi havde sendt pensionen i udbud tidligere. Lige nu er der meget stor fokus på pension – også i medierne, og det fokus betyder også noget for, hvad man kan få på markedet. Samtidig vil jeg gerne understrege, at udbudsrunden har været en proces, der har taget mere end et år og en del ressourcer i form af arbejdstimer, så det er ikke noget, man kan eller skal gøre hvert år. Til gengæld har vi hvert år holdt møder om vores pensionsprodukter med Sampension, og vi opnåede jo i forbindelse med 3 i 1 Livspension også forbedringer blandt andet omkring invalidedækningen, så netop bibliotekarernes pension er noget, vi hele tiden arbejder med. Har du haft betænkeligheder ved at gå fra en pensionskasse til et pensionsselskab? - For mig er det afgørende, at PFA er kundeejet. Pengene bliver i butikken og skal ikke udbetales til eventuelle aktionærer. Jeg ved, at nogen synes, at det er mere solidarisk at blive i en pensionskasse, der er arbejdsmarkedets egen pensionskasse, fordi


Fakta den er ejet af fagbevægelse og kommuner, men der er jeg uenig. For mig handler det om at skabe de bedste vilkår til den bedste pris for vores medlemmer. Jeg oplever ikke, at pensionskasserne leverer noget andet eller bedre end PFA, som er et kommercielt kundeejet pensionsselskab. Er der andre end de overenskomstansatte, der kan få deres pension i PFA nu? - Det er de overenskomstansatte på det offentlige område, der rykkes over i PFA. Vi har også sikret, at vores privatansatte medlemmer kan komme med over i PFA, hvis de vil. De privatansatte får lidt andre vilkår, fordi de ikke er underlagt de samme regler som offentligt ansatte, de har en mere fleksibel pensionsordning. Skal man flytte sin pension fra Sampension til PFA? - Ja, de fremtidige indbetalinger flyttes automatisk til PFA. I forbindelse med en rådgivningssamtale kan man så selv bestemme, om man også vil flytte sit depot over i PFA eller lade det blive i Sampension. Og der vil specifikt være fokus på de medlemmer, der ikke valgte at gå over på det nye produkt, da Sampension for et par år siden udbød en ny ordning. Men bliver det ikke meget besværligt for det enkelte medlem? - Nej, det hele bliver styret af PFA og Sampension, og medlemmerne vil løbende blive orienteret og jo også modtage personlig vejledning. Sampension har, og det er jeg meget glad for, givet tilsagn om, at det hele kommer til at gå så let som muligt, og Sampension vil jo netop også fremover have nogle af vores medlemmer som kunder, fordi nogle vil vælge at lade deres depot stå.

Sampension er en pensionskasse, oprindeligt stiftet i 1928 som Kommunernes Pensionskasse. I bestyrelsen sidder især repræsentanter fra det kommunale landskab samt fagbevægelser med mange offentligt ansatte. Der har været rejst kritik af Sampension, fordi Sampension på grund af nye regler fra EU valgte at ændre sine garantier til hensigtserklæringer. Netop nu forsøger en række utilfredse kunder at få fri proces, så domstolene kan afgøre, om det var lovligt. PFA er et kundeejet pensionsselskab, som blev stiftet i 1917 af en række arbejdsgiverorganisationer og funktionærforeningen med et almennyttigt formål. Kundeejerskabet viser sig bl.a. ved, at PFA har et kunderåd, hvor 59 topledere fra de største organisationer og virksomheder sørger for, at PFA hele tiden kender kundernes ønsker og behov. Bibliotekarforbundet tilbydes i forbindelse med den nye aftale en plads i kunderådet.

Information om pension i PFA og Sampension Hvem er omfattet af skiftet fra Sampension til PFA: • Overenskomstansatte  i beskæftigelse • Overenskomstansatte ansat på særlige vilkår; i fleksjob, i skånejob • Overenskomstansatte som pt. er syge og i beskæftigelse, men hvis erhvervsevne endnu ikke er afklaret

Hvem er ikke omfattet og bliver i Sampension: • Tjenestemænd  og tjenemandspensioner (kun ved genforsikrede kommuner har Sampension dog pensionsforpligtelsen overfor tjenestemænd) • Alle, der enten er gået på pension eller går på pension/efterløn før den 1. september 2012, hvor skiftet til PFA finder sted • Alle, der i dag modtager invalidepension fra Sampension

Du kan vælge at lade dit depot forblive i Sampension: Selvom der kan være gode grunde til at flytte hele sin opsparing med over i PFA, skal det nævnes, at alle bevarer råderetten over deres eget opsparede depot, idet kun fremtidige (fra den 1. september) pensionsindbetalinger flyttes over.  Man bliver altså aktivt spurgt om man (af forskellige årsager) ønsker at lade sit depot blive i Sampension. Det kan være en mulighed for dem, der er, og fortsat ønsker at være på de gamle pensionsprodukter; den kollektive ordning samt 3 i 1 Livspension – og har de høje grundlagsrenter (4,5 procent). En anden årsag kan være, at man ønsker at beholde sin ret til en lejlighed, hvis man er skrevet op til en sådan i Sampension.

Pensionsproduktet i PFA: I PFA er der kun ét produkt, nemlig markedsrenteproduktet PFA Plus, der svarer til produktet 3 i 1 Livspension. Der vil komme grundig og fyldig information herom, men kort kan det nævnes, at der findes fire forskellige investeringsprofiler, som man selv kan vælge imellem uafhængigt af sin alder. De går fra lav risiko til høj risiko, og du kan læse mere på PFA’s hjemmeside.

Startdato Implementeringsdatoen for skiftet fra Sampension til PFA forventes at blive den 1. september 2012. Som medlem vil du løbende modtage information både fra Bibliotekarforbundet og PFA om processen. På bf.dk kan læse mere om skiftet fra Sampension til PFA. Siden opdateres løbende.

Marts 2012 · Perspektiv · 31


Privatjob Perspektiv har bedt ansatte i det private om at fortĂŚlle om deres arbejdsliv og faglighed. Tredje skribent i serien er Lise Miller Bertram, ansat i Oticon.

32


Tekst Lise Miller Bertram Foto Jakob Boserup

Lise Miller Bertram er daglig leder af Oticons forskningsbibliotek, Eriksholm Research Centre. Hun skriver om et arbejdsliv, der både handler om den daglige drift og store projekter med udvikling af websites, informationsarkitektur og formidling.

Fokus på forskning S

Som bibliotekarstuderende havde jeg ikke forestillet mig, at jeg skulle arbejde i Danmarks førende virksomhed, der sælger høreapparater. Men faktisk falder jobbets indhold godt i tråd med det, der interesserede mig i min studietid. Nemlig det forskningsfaglige og især faget informationsarkitektur. Oticon er en del af William Demant-koncernen, der er med i C20-indekset, og er en verdensomspændende virksomhed med over 7000 ansatte i hele verden. Siden 2008 har jeg været ansat som daglig leder af forskningsbiblioteket ved Eriksholm Research Centre, som er en del af Oticon. Min officielle titel er information manager. Forskningscentret er fysisk adskilt fra hovedkvarteret for at give forskerne ro til fordybelse. Forskerne har adgang til et fysisk bibliotek, hvor jeg sidder, her står en stor samling bøger inden for det audiologiske område. Men det er tidsskrifterne, som er det primære omdrejningspunkt for biblioteket og de ansatte. Bibliotekets database er tilgængelig via vores intranet og er således online for alle Oticons ansatte.

Traditionel drift og meget mere

En del af mine arbejdsopgaver er ret tradi-

tionelle driftsopgaver. Jeg indkøber bøger, bestiller artikler, fornyer tidsskrifter, laver søgninger og underviser. Derudover står jeg for biblioteksbudget, statistik og for at markedsføre biblioteket. Mine arbejdsfunktioner er meget alsidige, og jeg har stor selvbestemmelse. Det er fantastisk, men også udfordrende, at stå med det hele selv og ikke have nogle faglige kollegaer at drive opgaverne frem sammen med og at sparre med i det daglige. Sidstnævnte kompenserer jeg for ved at engagere mig i ERFA-grupper. Jeg er med i Pharmlib, samt en gruppe, som jeg selv har taget initiativ til, hvor jeg mødes med andre informationsspecialister, som sidder i lignende stillinger i det private. Det giver en masse inspiration, især til de mere udviklingsprægede projekter, som også fylder en del i mit arbejde, dels for biblioteket, og dels for forskningscentret i almindelighed. Seneste skud på stammen er håndtering af Mobile Devices i forbindelse med information services, men alene i 2011 har jeg været ansvarlig for tre projekter. Mere intuitiv informationsarkitektur

Det første var et udviklingsprojekt for biblioteket. Jeg ville gerne tilbyde brugerne et værktøj, så de kunne få nemmere og hurtigere adgang til vores fuldtekstartikler, en såkaldt link resolver. En link resolver tjekker, om vi har adgang til et tidsskrift og sørger for, at brugeren bliver dirigeret hen til en ønsket artikel i fuldtekst, uanset om brugeren har søgt fra vores biblioteksdatabase, Google Scholar eller PUBMED. Efter at have undersøgt markedet, lavet en foranalyse og

Marts 2012 · Perspektiv · 33


Privatjob

en kravspecifikation, faldt valget på TouResolver, som udbydes via KnowledgeGate. To spørgeskemaundersøgelser (før og efter) og en del justeringer senere er link resolveren nu oppe at køre og opleves som en stor succes for brugerne, der sparer tid og ressourcer. Link resolvere har været kendt på de store forskningsbiblioteker længe. Jeg skrev sågar bacheloropgave om det i 2003, men nu har vi altså også fået en, da det er blevet muligt for små biblioteker med mindre budgetter at anskaffe. Da ingen i huset efterhånden kunne finde dokumenter på vores fælles server, blev det besluttet, at jeg tog informationsarkitektur-hatten på og udøvede lidt content and records management. Helt lavpraktisk analyserede jeg de eksisterende dokumenttyper og foldere og forsøgte ud fra forskernes verdensbillede og arbejdsgange at opbygge en ny struktur, så det igen kunne blive

Fakta om Lise: • 39 år og bor i Hellerup med mand og to børn • Uddannet bibliotekar DB, 2004 • Studentermedhjælp i Bruun Rasmussen Kunstauktioners fagbibliotek, 2000-2004 • Vurderingssagkyndig hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner, 2004-2008 • Information manager og daglig leder af Eriksholm Research Centres forskningsbibliotek, Oticon A/S, 2008• Medlem af Pharmlibs styregruppe og initiativtager til ERFA-gruppe for informationsspecialister i det private uden fagkollegaer.

34 · Perspektiv · Marts 2012

nemt at få intuitiv adgang til og genfinde fælles elektroniske dokumenter. Selve implementeringen stod den it-ansvarlige for. Inden jeg gik i gang, tænke jeg, at det var en totalt uoverskuelig opgave på grund af den store mængde dokumenter, men lynhurtigt viste der sig et mønster. Kunsten har været at finde en balance mellem at opbygge et fladt hierarki, så brugeren ikke skal klikke for mange gange for at finde de rette mapper og at undgå at få så mange indgange, at det blev uoverskueligt. Og selvfølgeligt at få udtømmende og gensidigt udelukkende foldere, der dækkede vores emner. Snart også webmaster

Det sidste projekt var kæmpe stort, utroligt sjovt og meget lærerigt. Forskningscentret skulle have sit eget website, det var en »first timer« for alle her på stedet, og jeg blev projektleder. Jeg har aldrig været tovholder for så stort et projekt, så jeg havde brug for nogle værktøjer. Sideløbende med projektet tog jeg første modul i en certificeret projektlederuddannelse og kørte webprojektet som case. Alt indhold og strukturen til websitet er nu på plads, og vi venter bare på, at det bliver vores tur i køen, så vi kan overlevere vores arbejde til it-afdelingen, som står for at opbygge selve websitet. Hvis alt flasker sig, bliver sitet lanceret i maj 2012, og jeg er utrolig spændt på det endelige resultat. Tanken er, at jeg efterfølgende skal være webmaster. Udover at vedligeholde sitet, håber jeg på at kunne forbedre mine færdigheder med at skrive til websitet. I 2012 vil jeg gerne lære de brugere, som ikke sidder i forskningscenteret, bedre at kende for at identificere og imødekomme deres informationsbehov. Udfordringen bliver først og fremmest at identificere brugerne og dernæst at finde metoder til at servicere denne gruppe af brugere, som er langt mindre homogene end forskerne. Derudover er min chef så småt ved at starte et nyt projekt op, som jeg skal være projektleder på. Vi har et unikt høreapparatsmuseum, som også indeholder historisk dokumentation, reklamer med videre. Alt dette materiale bliver brugt på tværs i organisationen. Nu skal vi også have fundet en løsning på, hvordan vi synliggør disse artefakter og gør dem søgbare. Ud over mine biblioteksfaglige værktøjer, så glæder mig til at prøve nogle af de værktøjer af, som jeg lærte på projektlederuddannelsen og bruge dem i den rigtige rækkefølge denne gang. Hav strategien klar

Jeg kunne godt tænke mig at holde mig bedre opdateret om mit fag og nye tendenser. Det er meget positivt, at Perspektiv har fået et øget fokus på det private arbejdsmarked. Det slår mig, at det kunne være spændende, hvis Perspektiv også skrev om, hvad der rør sig af tendenser på IVA. Sidste år tilmeldte jeg mig mentorordningen via Bibliotekarforbundet. Her lærte min mentor mig, at man selvfølgelig skal have en strategi og handlingsplan, som man til enhver tid kan hive op af skuffen på forlangende. Det har jeg haft stor glæde af, og da jeg snart har nået de mål, jeg satte mig, skal jeg også i indeværende år kigge på, hvordan vores bibliotek skal udvikle sig fremover.


W WW

resumeer fra del din viden

DELDINVIDEN Læs artiklen side 36

Af Sara Mosberg Iversen Ph.d., adjunkt, Medievidenskab Syddansk Universitet, 8. februar 2012

Af Katrine Nordland, Claus Teglgaard Madsen, Anders Rune Pedersen og Camilla Thomsen 30. januar 2012

Biblioteksformidling på mobil

Nedlæggelse af Toolbox-vejledningen

Hvordan kan mobile, lokationsbaserede spil være med til at inddrage børn som skabere af kulturelle oplevelser og samtidig gøre børnebibliotekets fysiske og virtuelle mulighedsrum mere tydeligt? Dette spørgsmål har i korte træk været omdrejningspunktet for et pilotprojekt, PlayIn, fokuseret på udvikling af biblioteksorientering til børn i alderen 8-12 år. Som en del af projektet har børn bl.a. afprøvet mobilspil i biblioteksrummet eller designet deres egne mobilspil. Projektet har fundet sted i samarbejde mellem Odense Centralbibliotek, Aalborg Bibliotekerne, Pædagogisk Mediecenter samt ide- og systemudviklingsgruppen Euman med støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Af Sidsel Kirketerp, Miguel Romero Mikkelsen og Lone Hedelund Kulturhus Herredsvang og Hasle Bibliotek 7. februar 2012

WWW.

Pimp your hood - 2010 og 2011

DELDINVIDEN .DK

Af Yones El Bana Bachelorstuderende ved IVA København 8. februar 2012 Når sociale netværk bliver til forretning Sociale netværk som Facebook har oplevet en markant udvikling på relativt kort tid. Men hvor længe vil denne udvikling fortsætte? For handler Facebook egentlig om en social mission, eller er det hele blot forretning?

Pimp your hood - 2010 og 2011 eller en camp i november 2010 for børn og unge i Herredsvang - eller historien om et nyt torv i Herredsvang set med børn og unges øjne - eller en rigtig god historie om Kulturhus Herredsvangs rolle med borgerinddragelse for børn og unge i 2010 og 2011.

Af Mette M. Thomsen Daglig leder, Kunst på arbejdspladsen 6. februar 2012 Flere besøgende til biblioteket, uden at sprænge budgetterne? Kunstudstillinger på biblioteket giver mulighed for at lave en lang række aktiviteter og arrangementer, der kan tiltrække flere besøgende til biblioteket. Med udstillinger fra foreningen Kunst på arbejdspladsen får man kunst i absolut særklasse til nonprofit priser, hvor alle kan være med. Foreningen laver udstillingen og sørger for alt det praktiske. Udstillingerne består af kendte danske kunstnere som Sven Dalsgaard, Michael Kvium, Peter Bonde, Henry Heerup og alle de andre, allerbedste danske kunstnere, der har præget dansk samtidskunst i de seneste 50 år. Kunst skaber gode debatter og samler mennesker, og kunst i den klasse vil også tiltrække nye gæster og måske også den lokale presse.

Det er dags dato meldt ud, at CB-cheferne pr. 1. februar 2012 har nedlagt centralbibliotekernes materialevalgsvejledning i Musiktoolboxen. Det vil sige, at den sidste uge, der bliver »ratet« med stjerner og kommentarer i Toolboxen, er BKM201204. Fra Odense Musikbibliotek vil vi gerne beklage denne beslutning, som forekommer fuldkommen grundløs. Ordningen med materialevalgsvejledning på musikområdet er populær, billig og af afgørende betydning for CB’ernes musikoverbygningsfunktion. Ratingen i Toolboxen er for musikken, hvad lektørudtalelserne er for bogområdet - og lektørudtalelserne koster det danske biblioteksvæsen mange flere penge end musikmaterialevalgsvejledningen. Materialetyperne er som bekendt ifølge Biblioteksloven sidestillede. Overvejer man også at nedlægge lektørudtalelserne?

Af Mogens Yde, Rebild Bibliotekerne 22. januar 2012 Guitarudlån på Rebild Bibliotekerne På de fire biblioteker i Rebild kommune kan man nu låne guitarer, så man kan lære sig selv at spille. Udlånet af fire voksen- og fire børneguitarer er et samarbejde mellem bibliotekerne og Rebild Kulturskole. Skolen har betalt guitarerne og stillede i december måned op med en guitarlærer i bibliotekernes udlånsrum, hvor alle mellem syv og 117 år frit kunne komme og lære tre akkorder på tre kvarter, så man kunne spille til tre udvalgte julemelodier i familiens skød i julemåneden, og derudover få gode råd til, hvordan man kunne komme videre med sit spil.

W WW

Af Camilla Sejerøe Områdeleder, Esbjerg kommunes biblioteker, Esbjerg Øst 30. januar 2012

DELDINVIDEN

Verdensbiblioteket ligger i Esbjerg Verdensbiblioteket er et mind-set, der handler om at holde op med at lave integration og begynde at betjene verdensborgere. Udgangspunktet er en forståelse af, at vi ikke ønsker at gøre folk ens, men derimod at lade os berige af folks forskellighed. Biblioteket er et godt eksempel på, at udvikling kan vendes med flere faguddannede medarbejdere og flere åbningstimer - når noget får opmærksomhed, blomstrer det.

Et udpluk af de nyeste resumeer fra Del Din Viden. Læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling på perspektiv.bf.dk/ del-din-viden.

WWW.

DELDINVIDEN .DK

Marts 2012 · Perspektiv · 35


W WW

DELDINVIDEN

Biblioteksformidling på mobil Hvordan kan mobile, lokationsbaserede spil være med til at inddrage børn som skabere af kulturelle oplevelser og samtidig gøre børnebibliotekets fysiske og virtuelle mulighedsrum mere tydeligt? Dette spørgsmål har i korte træk været omdrejningspunktet for et pilotprojekt, PlayIn, fokuseret på udvikling af biblioteksorientering til børn i alderen 8-12 år. Som en del af projektet har børn bl.a. afprøvet mobilspil i biblioteksrummet eller designet deres egne mobilspil. Her følger et kort resume af nogle af de erfaringer, som det netop afsluttede projekt har ført med sig.

WWW.

DELDINVIDEN .DK

Tekst Sara Mosberg Iversen, Ph.d., adjunkt, Medievidenskab Syddansk Universitet

D

Det mobile, lokationsbaserede spil er en forholdsvis ny genre, som spilles ved hjælp af en smartphone. Typisk består et spil af en række poster, der på én gang er en fysisk lokalitet og en virtuel udløsningsmekanisme, som skaber en reaktion på mobilen, når spilleren kommer tæt nok på. Posterne kan for eksempel indeholde forskellige former for opgaver såsom en quiz eller en fægtekamp, som skal udkæmpes ved at bevæge telefonen. Der kan også oprettes virtuelle agenter, der bevæger sig tilfældigt rundt på en nærmere angivet bane, og som spillerne enten skal undgå eller fange - alt sammen ved hjælp af mobilen. Spillene giver altså både anledning til, at spilleren bevæger sig fysisk rundt og forholder sig til flere virkelighedslag på en gang, samtidig med at der præsenteres et indhold. Det er bl.a.

36 · Perspektiv · Marts 2012

disse kendetegn, som PlayIn-projektet har været interesseret i at udnytte i biblioteksorienteringsforløb. Børn spiller mobilspil på biblioteket

Som en del af PlayIn-projektet har biblioteksansatte på Odense Centralbibliotek samt Aalborg Bibliotekerne først designet små mobilspil til benyttelse under biblioteksorienteringsforløb. Derefter har børn i den relevante aldersgruppe afprøvet disse spil. I stedet for at gå rundt på biblioteket med en voksen ledsager, som forklarer og regulerer aktiviteten, er børnene i stedet blevet sluppet løs med mobilspillene. På den måde kommer de til at bevæge sig rundt på biblioteket på eget initiativ, mens spillenes ruter sikrer, at børnene kommer de steder, som det er vigtigt, de lærer at kende. Det er tydeligt, at de fleste af børnene har en sjov og god oplevelse med spillene. De taler oprømt sammen, jubler når de får point, nogen løber rundt, og de interagerer også ofte med omgivelserne. Måske tager de en bog ud af reolen, bladrer i spil og musik eller læser teksten på en plakat. Interviews med børnene tyder på, at de både får en meget engageret og kropslig oplevelse af biblioteket via spillene. Samtidig sikrer deres færden mellem de forskellige dele af biblioteket, at de får en bedre helhedsopfattelse af


Læs mere om Del Din Viden på perspektiv.bf.dk

biblioteket, og selv får nemmere ved at finde rundt. Også de mere forsigtige børn, som måske ikke lige løber rundt, giver udtryk for, at det er en god oplevelse at spille. Det er tydeligt i interviews med børnene, at de sætter stor pris på, når de mestrer spillene. De taler ikke så meget om at få points, men meget om det dejlige ved at kunne svare rigtigt på spørgsmålene. Samtidigt må spillene dog heller ikke være for nemme. Børnene efterspørger altså en god balance mellem deres kunnen og spillenes udfordringer. Dette understreger også, at det ikke nødvendigvis er gennem spillene, at nyt og komplekst materiale skal formidles. Derimod er det vigtigt at se spillene som komponenter i en større helhed. Spillene kan formidle et indhold, men dette bør suppleres og understreges af de aktiviteter, som foregår rundt om spilaktiviteten. Når børn selv skaber spil

Ud over at spille spil, har grupper af børn også selv skabt mobilspil. Med brug af gode redskaber har børnene lært at skabe forholdsvis velfungerende spil på bare to halve dage. Ud over at børnene har lært at benytte den konkrete software, skal de igennem et spilkonstruktionsforløb også tage stilling til mange andre ting. De skal for eksempel planlægge deres spil, overveje hvordan spillet passer til en given målgruppe, og ofte er det også nødvendigt at søge på nettet efter indhold i form af viden, ideer, ikoner, lyd med mere. Alle disse valg giver anledning til overvejelser om, hvad spil er og kan. Også i dette tilfælde er hovedparten af børnene meget engagerede i aktiviteten. Det er interessant at se, at mange af drengene har meget faste ideer om, hvad et spil kan være - i høj grad påvirket af deres yndlingsgenre, krigsspil - mens pigerne er mere åbne for, hvad spilplatformen kan. Dette er en god anledning til at tale med børnene om spilgenrer, genreforventninger samt drenge- og pigespil. Der er nemlig en tydelig kønsforskel, ikke nødvendigvis i, hvad børnene rent faktisk spiller, men i hvilke spil, de kan vedkende sig offentligt. Mens de bedste af børnenes spil ville kunne bruges af biblioteket som et tilbud til andre børn, er der også muligheder i de spil, der er lykkedes knapt så godt. Disse spil kan give anledning til en snak med børnene om, hvad et godt spil er og til at tænke nærmere over relationen mellem producent og spiller. I det hele taget giver spilkonstruktionen børnene en mulighed for at se de kommercielle produkter, de benytter i deres hverdag i et nyt lys, fordi de selv har prøvet at producere.

Del Din Viden er dit faglige forum for videndeling med kolleger og fagfæller.

Mål og midler skal matche

Erfaringerne med PlayIn viser, at børnebiblioteket kan bruge mobilspil og spilkonstruktion i det daglige arbejde på flere forskellige måder og med forskellige formål: • Til at give brugerne en positiv og motiverende oplevelse. Især for spilaktivitetens vedkommende kræver dette ikke nødvendigvis megen planlægning og stort voksenengagement. Spilkonstruktion er naturligvis mere krævende, og her må man forvente, at 8-12 årige vil have brug for voksen støtte. Her er det dog først og fremmest bibliotekarens rolle at give børnene adgang til den nødvendige software og hjælpemidler samt at yde hjælp, når der er behov for det. • Til eksplicit biblioteksorientering. Her skal begge aktiviteter udformes med henblik på det eksakte mål, man ønsker at opnå. Eksempelvis at børnene får kendskab til et bestemt emneområde eller lærer gode søgeteknikker. Her skal aktiviteterne altså inddrage det stof eller de aktiviteter, som man ønsker at formilde. • Til at støtte børns tilegnelse af digital dannelse generelt. Ud over de forudsætninger, som er nævnt i forhold til biblioteksorientering, må der her også skabes grobund for eksplicit refleksion. Det kan være lige så berettiget at bruge mobilspil og spilkonstruktion til at engagere og underholde børn, som at benytte dem til biblioteksorientering eller til at fremelske digital dannelse. Hvad enten formålet er det ene eller det andet, er det dog vigtigt, at mål og midler matcher. Hvis målet for eksempel er, at børnene skal tilegne sig en specifik viden eller reflektere over komplekse emner, skal både aktiviteternes indhold og rammerne omkring dem understøtte dette.

Projektet PlayIn har fundet sted i samarbejde mellem Odense Centralbibliotek, Aalborg Bibliotekerne, Pædagogisk Mediecenter samt ide- og systemudviklingsgruppen Euman med støtte fra Styrelsen for Bibliotek og Medier (nu Kulturstyrelsen, red.) Læs mere om PlayIn på projektets hjemmeside: http://centralbibliotek.dk/gruppe/playin

Marts 2012 · Perspektiv · 37


Tekst anette Lerche

Tre spørgsmål til

?

Fokus på de administrative

Søren Kløjgaard Hvorfor er det vigtigt, at der er aftalt regler for, hvordan arbejdspladsen håndterer folk i aktivering? - Regler sikrer, at ingen er i tvivl om, hvad en person i aktivering kan og ikke kan gøre. Desuden bør der være beskrevet et formål med aktiveringen – for eksempel, at vedkommende skal have mere på sit CV inden for it eller undervisning, så arbejdspladsen sikrer, at vedkommende opnår det. Det udelukker dog ikke, at den aktivererede også kan arbejde med alt muligt andet. Regler på arbejdspladsen skal for eksempel slå fast, at den aktiverede ikke må være alene på vagt, forstået sådan, at jeg jo godt kan sidde på kontoret og lave noget, mens en person i aktivering passer vagten, men er jeg syg, så skal der kaldes en anden ind fra det faste personale. Ellers risikerer man, at et bibliotek kan holdes åbent udelukkende med folk i aktivering. Oplever tillidsrepræsentanterne, at de skal stå stejlt for at sikre, at ordningen omkring aktivering ikke misbruges? - Ja, det hører jeg om, og derfor er det ekstra vigtigt, at man får nedfældet reglerne på skrift. Min fornemmelse er, at der er en tendens til, at der sendes ekstra mange i aktivering i kultursektoren. Måske fordi det er et spændende sted at være. I en uddannelsesby som Aarhus oplever vi, at vi bliver rendt på dørene af mange humanister. Og der kan jeg godt, som tillidsrepræsentant og medlem af Bibliotekarforbundet, mene, at det er svært at sige nej til en bibliotekar, hvis der i forvejen er en anden i aktivering fra et andet fag. Men der er grænser for, hvor mange, der må være i aktivering? - Ja, der er regler for, hvor stor en procentdel de aktiverede må udgøre af det samlede antal medarbejdere på en arbejdsplads. Men inden for den enkelte kommune kan du finde arbejdspladser, hvor der er rigtig mange i aktivering og andre, hvor der slet ikke er nogen. Og så er du faktisk ude i, at der findes arbejdspladser, der ikke ville eksistere, hvis vi ikke havde arbejdsløshed, og det er et rigtig stort problem.

Et stigende antal bibliotekarer ansættes i administrative stillinger. Derfor har Bibliotekarforbundet gennemført et undersøgelse for i højere grad at kende deres vilkår, så forbundet fremover kan målrette tilbud til den gruppe, som ofte sidder som ene bibliotekar blandt andre faggrupper. Undersøgelsens spørgsmål blev sendt ud til 200, og 99 besvarede. Langt de fleste er ansat i staten med arbejdsplads i Københavnsområdet, og deres jobfunktioner skal især findes inden for projektledelse og ESDH. Men der også bibliotekarer, der eksempelvis arbejder som webredaktører eller med opbygning og vedligeholdelse af databaser. Hovedbestyrelsen drøftede, hvad forbundet fremover kan gøre for netop denne gruppe. Blandt andet sagde formand, Pernille Drost: - Vi ved nu, at der er en gruppe medlemmer, der ikke har andre bibliotekariske kolleger på deres arbejdspladser og ofte føler, at de mangler rådgivning omkring løn og ansættelsesvilkår. Bestyrelsen drøftede også, om der skulle gennemføres særlige arrangementer for de administrative bibliotekarer. Men her pegede flere på, at der nok ofte vil være tale om områder, hvor for eksempel også de privatansatte vil have fordel af at deltage. Statsgruppen arbejder videre med rapporten i løbet af det tidlige forår.

BF’s hovedbestyrelse Perspektiv bringer i hvert nummer udvalgte noter fra hovedbestyrelsens møder. Se hele referatet fra mødet på www.bf.dk

Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33 Tlf. P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk

38 · Perspektiv · Januar 2012

Næstformand: Søren Kløjgaard Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30 Tlf. P: 21 71 31 88 E-mail: skl@aarhus.dk

Anita Dürkop Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00 Tlf. P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk

Jette Fugl Det biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, KU Tlf. A: 36 30 81 28 E-mail: jettefugl2@gmail.com

Line Frølich Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 42 00 E-mail: lfrl@sonderborg.dk

Marie Ulletved Holmgaard Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com


HB NOTER

Lønudviklingen På det private område har bibliotekarer og cand.scient.bibl’er oplevet en generel lønfremgang – således viser den seneste lønundersøgelse, at den gennemsnitlige lønstigning fra september 2010 til september 2011 har været på 3,9 procent. På det offentlige område har lønudviklingen, siden den økonomiske krise satte ind, ikke været imponerende. Samtidig kan man læse ud af tallene, er der nu er en tendens til, at mændene klarer sig markant bedre rent lønmæssigt end kvinderne. Ser man isoleret på bestemte grupper, så har for eksempel gennemsnittet af mænd ansat som konsulenter 12,9 procent bedre løn end deres kvindelige kolleger. Og det var en problematik, der overraskede hovedbestyrelsen, og som man besluttede at tillidsrepræsentanterne skal være ekstra opmærksomme på i forbindelse med lønforhandlinger på de offentlige arbejdspladser.

Aktivering skal have et mål Bibliotekarforbundet får flere og flere henvendelser om, hvordan tillidsrepræsentanter og arbejdspladser skal håndtere personer i aktivering. I december 2011 var den generelle bruttoledighed blandt bibliotekarer på 5,6 procent, hvilket svarer til 235 personer. Dimittendledigheden var på 44,4 procent, hvilket svarer til 26 personer. De ledige skal aktiveres og bliver derfor blandt andet sendt i job med løntilskud. Søren Kløjgaard pegede på, at det er en stigende udfordring på kulturområdet, som pr. tradition i forvejen altid har haft mange i aktivering. Han mener, at det er godt med klare regler for, hvordan man håndterer en person i job med løntilskud. - Det er vigtigt, at der er et mål for aktiveringen, og at den ikke kan blive forlænget uden god grund, sagde han. En af problematikkerne, som hovedbestyrelsen drøftede, var, at selv om kommunerne samlet set ikke overskrider den procentdel, som medarbejdere i aktivering må udgøre af det samlede antal ansatte, så kan man godt inden for kommunen finde enkelte arbejdspladser, hvor procentdelen af medarbejdere i aktivering er langt større end det tilladte. Pernille Drost pegede på, at man som fagforening skal tage mange hensyn, når der tales om aktivering. - Det er et dilemma. Der er hensynet til arbejdspladsen, og der er hensynet til den person, som vi jo meget gerne vil have ud på arbejdsmarkedet. Jeg synes, at arbejdspladsen skylder at give dem i aktivering opgaver, der giver dem kompetencer, så de kan komme videre. Her skal vores tillidsrepræsentanter kunne sige nej, hvis det ikke er tilfældet. Tine Jørgensen pegede på, at der er undersøgelser, der viser, at der er langt større chancer for at komme i job efter aktivering i det private end i det offentlige.

Ansættelse af redaktør og kommunikationschef

Hovedbestyrelsen har ansat Anette Lerche som ansvarshavende redaktør af fagmagasinet Perspektiv. Desuden får redaktøren også ansvar for forbundets eksterne kommunikation i en nyoprettet stilling som kommunikationschef. Anette Lerche har været konstitueret redaktør siden december.

Kim Jesper Josefsen Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kimjosefsen@gmail.com

Tine Jørgensen IBM Danmark Tlf. P: 51 92 00 37 E-mail: tinejoergensen.db@gmail.com

Matthias Engberg Eiriksson Det Informationsvidenskabelige Akademi Tlf. P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com

Pia Olsson Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter Tlf. A: 35 86 02 20 Tlf. P: 35 43 64 65 E-mail: piaolsson1@gmail.com

Peter Brandsborg Vesthimmerlands Biblioteker Tlf. 99 66 85 10 E-mail: pbr@vesthimmerland.dk

Rasmus Bahnsen Studenterobservatør Tlf. 30 22 87 12 E-mail: rasmusbahnsen@hotmail.com

Perspektiv · 39


JOB OG KARRIERE

Bibliotekarforbundet Lindevangs Allé 2 T: 38382233 E: bf@bf.dk www.bf.dk Ekspedition: mandag-fredag kl. 9-15

Bruno Pedersen Forhandlingschef T: 38 38 06 10 bp@bf.dk

Karin V. Madsen Chefjurist T: 38 38 06 16 kvm@bf.dk

Lone Rosendal Specialkonsulent T: 38 38 06 15 lr@bf.dk

Helle Fridberg Konsulent T: 38 38 06 12 hf@bf.dk

Ulla Thorborg Konsulent T: 38 38 06 17 ult@bf.dk

Niels Bergmann Udviklingskonsulent/ Web-koordinator T: 38 38 06 32 nb@bf.dk

Sofie Plenge Karriere- og udviklingskonsulent T: 38 38 06 42 sp@bf.dk

40 · Perspektiv · Marts 2012

Hvornår kan du få overført ferie? På alle ansættelsesområder gælder det, at hvis du ikke kan nå at afholde din restferie inden ferieårets udløb den 30. april, har du mulighed for at overføre ferie til næste ferieår. Der er mulighed for, at optjent ferie ud over fire uger kan overføres til det efterfølgende ferieår. For at kunne overføre ferie, skal der inden ferieårets udløb den 30. april foreligge en skriftlig aftale indgået mellem dig og din arbejdsgiver. Det er vigtigt, at aftalen om overførsel af ferie er så præcis som mulig, så der ikke er tvivl om fortolkning af aftalen. Særligt skal det stå klart, hvordan og hvornår ferien efterfølgende skal afvikles. Hvis det for eksempel helt præcist er aftalt, hvornår ferien det efterfølgende år skal afholdes, kan arbejdsgiveren ikke ændre ferien. Hvis det ikke er aftalt, hvornår den overførte ferie skal holdes, gælder de almindelige varslingsregler. Overført ferie skal altid afholdes først. Det er muligt at aftale overførsel til såvel et som flere på hinanden følgende år. Særlige feriedage på statens område kan også overføres til et senere ferieår efter samme regler som almindelige feriedage. Hvornår kan du få udbetalt ferie? På det statslige område gælder det, at særlige feriedage, som ikke er holdt ved ferieårets udløb, godtgøres kontant direkte til medarbejderen, medmindre der er indgået aftale om overførsel af dagene til et senere ferieår. På det kommunale og regionale område gælder, at hvis en ansat ikke ønsker at holde optjente ferietimer ud over fem ugers ferie inden ferieårets udløb, har den ansatte ret til at få udbetalt de resterende ferietimer. (6 ferieuger) Kommunen/regionen har imidlertid mulighed for - af budget- og planlægningsmæssige hensyn - at fastlægge en frist, inden for hvilken de ansatte skal tilkendegive, om de ønsker den sjette ferieuge udbetalt. Ønskes muligheden anvendt, skal arbejdsgiver senest have tilkendegivet dette over for de ansatte ved ferieårets start. Ønsker fra de ansatte om udbetaling af sjette ferieuge - på denne baggrund - skal tilkendes over for arbejdsgiver senest 1. oktober i ferieåret (eller en eventuelt senere fastsat dato). Udbetaling af ferie ved ferieårets udløb På alle ansættelsesområder gælder desuden, at du kan få feriepengene udbetalt, hvis beløbet vedrører den femte ferieuge, og hvis ferien skulle have været afholdt i det netop overståede ferieår. Du kan få beløbet udbetalt uanset beløbets størrelse. Anmodning om udbetaling skal fremsættes senest den 30. september i det følgende ferieår. Anmodning skal ske på en speciel blanket, som kan hentes på Pensionsstyrelsens hjemmeside www.penst.dk (under Blanketter: Ferie). Du kan læse mere om udbetaling af feriepenge på www.borger.dk. Ulla Thorborg


Jeg er blevet sagt op og skal fratræde om en måned, men er nu blevet kaldt til samtale på en anden stilling. Har jeg ret til at gå til jobsamtale i arbejdstiden?

?

Efter funktionærlovens § 16 skal en arbejdsgiver give en medarbejder, der enten selv har sagt op eller er blevet sagt op, den nødvendige frihed til at gå til jobsamtale. Medarbejderen skal dog tage hensyn til arbejdspladsen ved at lægge tidspunktet, så det generer arbejdspladsen mindst muligt. Derfor er det hensigtsmæssigt at fortælle arbejdsgiver det i passende tid forinden. Er du tidsbegrænset ansat, herunder i løntilskud i en begrænset periode, og dermed skal fratræde, når perioden udløber, har du PRIV AT samme rettigheder som andre til at gå til jobsamtale. ANSATTE Når du er opsagt, kan det være en idé at forsøge at lave en aftale med arbejdsgiveren om at afsætte noget arbejdstid til at søge jobs, da det kan være meget tidskrævende at finde et andet job. Er du i løntilskud, skal du være arbejdssøgende samtidig med, du er i ansat i løntilskudsordningen, så her kan det være en stor hjælp at få lavet en sådan aftale med din arbejdsgiver. Lone Rosendal

!

Arbejdstid

PRIVAT ANSATTE

Mange privatansatte har lange arbejdsdage, men hvad findes der egentlig af regler om arbejdstiden? Der findes ikke lovregler om den ugentlige arbejdstid, så hvis du ikke er omfattet af en overenskomst, er det ansættelseskontraktens bestemmelser om arbejdstid, der gælder. Der er således ret frit slag i forhold til arbejdstiden. Men der er nogle bestemmelser i Arbejdsmiljøloven og EUdirektivet om arbejdstid, som sætter nogle grænser for arbejdstiden og dens placering. Arbejdsmiljølovens regler betyder, at du for hvert døgn normalt skal have en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer. Det vil sige, at hvis arbejdsdagen slutter klokken 22, så kan du først møde på arbejde igen klokken 9 næste morgen. Derudover skal du inden for hver periode på syv døgn have mindst ét fridøgn. EU’s arbejdstidsdirektiv sætter et loft over den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Målt over en fire måneders periode må den ugentlige arbejdstid ikke overstige 48 timer. Med disse vide rammer for arbejdstid er der således god grund til at få aftalt bedre rettigheder i kontrakten, herunder at der er mulighed for at afspadsere merarbejde udover den aftalte ugentlige arbejdstid. Karin V. Madsen

Lønregulering på det statslige område Ved overenskomstforhandlingerne i 2011 blev det aftalt, at der sker en generel lønforhøjelse på 1,67 procent pr. 1. april 2012. Da reguleringsordningen udmønter sig negativt, fordi der har været en mindre lønfremgang i den private sektor end forudsat ved OK11, betyder det en lønstigning på cirka 1,31 procent.

MEDLEMMERNE SPØRGER

?

Beskyttet mod afsked på grund af graviditet, selvom kvinde ikke vidste, at hun var gravid Højesteret har netop afsagt en dom, hvor en kvinde fik seks måneders godtgørelse, fordi hendes arbejdsgiver afskedigede hende på grund af sygdom i prøvetiden. Det viste sig nemlig, at hendes sygdom var graviditetsbetinget, og selvom hun på opsigelsestidspunktet ikke selv vidste, at hun var gravid, og arbejdsgiveren heller ikke var bekendt med hendes graviditet, var hun beskyttet af ligebehandlingsreglerne, der siger, at en arbejdsgiver skal godtgøre, at kvinden ikke blev afskediget på grund af graviditet. Graviditetsbetinget sygdom var således omfattet af loven, selvom arbejdsgiveren ikke kendte til graviditeten. Højesteret fastslog dog, at hvis arbejdsgiveren annullerede opsigelsen, så skulle arbejdsgiveren ikke betale godtgørelse. Lone Rosendal

KMD - fejl i visse tjenestemandslønninger Bibliotekarforbundet har erfaret, at KMD har lavet en fejl i lønudbetalingen til visse tjenestemandsgrupper. De berørte er tjenestemænd aflønnet som mellemledere på grundløn 36, samt specialister på grundløn 42. Disse grupper har ikke fået grundlønstillægget på 3.100 kroner årligt (31.3.2000 niveau) for januar og februar måned 2012. Fejlen er rettet i KMD-systemet og burde være reguleret med lønudbetalingen for marts måned (udbetaling ultimo februar). Har du spørgsmål til ovenstående, kan du kontakte din tillidsrepræsentant eller forhandlingsafdelingen i Bibliotekarforbundet. Karin V. Madsen

Ulla Thorborg Marts 2012 · Perspektiv · 41


ANSØGNING

Sådan bliver din ansøgning modtaget De fleste kender fornemmelsen af at sende en jobansøgning. Men hvordan er det at modtage den? Perspektiv har spurgt tre bibliotekschefer.

42 · Perspektiv · Marts 2012


Tekst Jo Brand illustration pernille Mühlbach

A

Antallet af ansøgninger er højt i disse år, og konkurrencen er hård. Eller er den? For hvor mange andre konkurrerer man som ansøger egentlig med, og hvordan står det til med niveauet i ansøgningerne? - Normalt får vi nok mellem 100 og 150 ansøgninger, hver gang vi slår en stilling op. Og da vi for nylig søgte en ansvarlig for udstillinger og arrangementer, fik vi omkring 200. Men der havde vi også åbent for andre ansøgere end bibliotekarer, fortæller Gladsaxe Bibliotekernes bibliotekschef, Charlotte Plenge. Også på Furesø Bibliotekerne er der mange ansøgere, når der bliver slået en stilling op. Senest fik de 157 ansøgninger til en stilling som bibliotekar, der var villig til at fordele sit arbejdsliv mellem Farum og Hareskov Bibliotek. - Det var, som vi havde regnet med. Men det er da mange, for det er jo ikke nogen helt almindelig biblioteksstilling, siger bibliotekschef Anita Bonderup. Sådan ser det altså ud, når man er tæt på København. Spørger man længere ude i provinsen, er tallet lavere. Inger Skamris, der er bibliotekschef på Randers Bibliotek, fortæller, at de typisk får 40-50 ansøgninger, når der er slået en stilling op. Til

gengæld er andelen af kvalificerede ansøgere steget i forhold til tidligere. - Dengang man skulle søge fire stillinger om ugen for at få udbetalt dagpenge, var der mange ansøgere, der ikke var kvalificerede. Men det er blevet bedre, siger hun. For lavt niveau

Hendes kollegaer er enige, men synes generelt ikke, at niveauet er godt nok, når det kommer til selve ansøgningerne. - Man kan stadigvæk sortere en del væk fra start. Nogle kan for eksempel næsten ikke skrive dansk, andre er ikke uddannede, eller også er ansøgningen kun på fire linjer. Men selvom de fleste ansøgere i dag alligevel er kvalificerede, er jeg generelt skuffet over niveauet, siger Anita Bonderup. Charlotte Plenge er enig: - Jeg var især forbavset over, hvor dårlige ansøgningerne til stillingen som ansvarlig for udstillinger og arrangementer var. Ifølge hende var det største problem, at mange ansøgere slet ikke forholdt sig til stillingsopslaget. - De skrev ikke, hvad de tænkte om jobbet. I stedet skrev de for eksempel, at de havde katalogiseret, men det er jeg jo ligeglad med, når jobbet ikke går ud på det. Mange forholdt sig heller ikke til stedet, og hvad det er for et bibliotek. Og det er altså ting, en ansøger nemt lige kan undersøge ved at gå ind på hjemmesiden, siger hun. Hvilket du skal gøre, hvis du som ansøger vil have en chance for at komme i betragtning. - Selvom det er ansøgning nummer 37, man sender af sted, er man nødt til at forholde sig til jobbet, hvis man vil have det. Vi skal kunne mærke, at folk vil have lige præcis den stilling, siger Inger Skamris. Ikke noget selvrealiseringsprojekt

Tilsyneladende er der også en del ansøgere, der går mere op i, hvad arbejdspladsen kan gøre for dem, frem for hvad de kan gøre for arbejdspladsen. - Generelt er der også meget »jeg« i ansøgningerne, og nogle gange kan det lyde som om, at folk er ude i et selvrealiseringsprojekt med formuleringer som »jeg vil gerne prøve mig selv af«, men det handler altså om, at de skal løse

Marts 2012 · Perspektiv · 43


ANSØGNING

en opgave sammen med kollegaer, siger Charlotte Plenge. Hun opfordrer i stedet folk til at fortælle, hvad de egentlig vil med jobbet - også selvom det måske rammer ved siden af det, ledelsen har tænkt sig. - Det er altså bedre, at de skriver noget, der måske ikke stemmer helt overens med det, vi vil, fordi det viser, at de har tænkt over det. Og man får en fornemmelse af, om de har visioner og kan tænke kreativt. En anden ting, man som ansøger bør bruge energi på, er indledningen. For når det kommer til ansøgninger, er godt begyndt halvt fuldendt. - En god indledning skærper opmærksomheden, og den må gerne være lidt skæv, siger Charlotte Plenge. Det mener Anita Bonderup også.

Spørgsmål til arbejdsgiverne Er det en god ide at ringe, inden man søger jobbet? Anita Bonderup, bibliotekschef på Furesø Bibliotekerne: Jeg synes, det er fint. Sidste gang, vi havde slået en stilling op, var der faktisk to, der ringede, som efterfølgende ikke søgte jobbet, hvilket jo er meget seriøst. Men der er også dem, der bare ringer, fordi man skal huske deres navn. De har ikke rigtigt noget at spørge om, men nævner bare deres navn så mange gange som muligt. Det virker ikke så godt. Man kan godt huske navnene på dem, der ringer. Hvor privat skal man være i sin ansøgning? Inger Skamris, bibliotekschef Randers Bibliotek: Man skal være privat, hvis det er relevant. Og jeg synes, det er relevant, at folk skriver, om de for eksempel har børn. På den måde finder man ud af, hvor de er i deres livsbane, og det er jo et helt menneske, man ansætter. Men det betyder ikke, at man behøver skrive, hvad man lavede dengang, man gik i gymnasiet. Bliver CV’et læst? Charlotte Plenge, bibliotekschef på Gladsaxe Bibliotekerne: Jeg læser altid CV’et. Og et godt CV kan godt løfte en ellers ikke så god ansøgning. Skal man vedhæfte billede? Anita Bonderup, bibliotekschef på Furesø Bibliotekerne: Et billede er godt, men ikke afgørende.

44 · Perspektiv · Marts 2012

- En del skriver »Jeg har med interesse læst opslaget«, men det ved jeg jo godt! Der har jeg det sådan lidt: Come on, vi skriver 2012. Man må godt være lidt mere fremme i skoene. Så hellere skrive »det her er lige stillingen til mig«, så ser man i højere grad personen. Derudover oplever Anita Bonderup også en del sjuskefejl, der kunne være undgået ved en gennemlæsning. Blandt andet er der en del ansøgninger med stave- og slåfejl og sågar også nogle, hvor der står navnet på det forkerte bibliotek i overskriften. - Slå- og stavefejl diskvalificerer ikke, selvom det er sjusket. Men når der for eksempel står Næstved i stedet for Furesø i overskriften, skal der meget til at veje det op. Hvordan ser du ud på nettet?

En anden ting man som ansøger med fordel kan tænke på, er, hvordan man tager sig ud på nettet. For ligesom med CV’et fungerer det, der står på nettet, som en forlængelse af ansøgningen. - Vi googlede de personer, vi inviterede til samtale, og der var faktisk en person, der ikke kom til samtale, blandt andet på baggrund af de oplysninger, vi fandt om personen på nettet, og som vi ikke syntes passede til jobbet, siger Anita Bonderup, der ikke ønsker at komme nærmere ind på, hvad der stod. Charlotte Plenge googler som udgangspunkt ikke ansøgere. - Når jeg gør det, er det fordi, der er noget i ansøgningen, der vækker min interesse – det kan for eksempel være, hvis ansøgeren har været med i landsdækkende arrangementer. Og jeg undersøger kun folks faglige baggrund. Det samme gør Inger Skamris. - Jeg googler ikke folk, men kan godt finde på at gå på LinkedIn for at læse mere om en ansøger. Især hvis personen selv henviser til det. Det er i det hele taget en god idé, at man som ansøger henviser til steder, hvor man kan læse mere om dem professionelt – hvis de for eksempel har en hjemmeside eller en blog. På den måde finder man også ud af, at de har kompetencer inden for det område. En forklaring

Alle tre ledere fortæller, at de ud af de ansøgninger, de modtager til en stilling, som regel laver en bruttobunke på mellem 15 og 30, hvoraf der udvælges fem eller seks ansøgere, der inviteres til samtale. Én bliver ansat, mens resten af dem, der kom til samtale, får en forklaring på, hvorfor det ikke blev dem. Men hvad med alle dem, der ikke nåede til samtale: Må de ringe og få en forklaring? - Der er kun to, der har kontaktet mig, efter de har fået afslag. Det var begge meget seriøse henvendelser fra forholdsvis nyuddannede personer, der gerne ville lære og have input til kommende ansøgninger. Der ville selvfølgelig være et problem i forhold til ressourcer, hvis rigtig mange havde kontaktet mig efterfølgende, for det er ikke muligt at huske den enkelte ansøger, når der er kommet 157 ansøgninger, så man skal jo ind og have fat i selve ansøgningen igen. Men når det er så forholdsvist få, der vender tilbage, synes jeg, de skal have svar på deres spørgsmål og behandles seriøst og professionelt, siger Anita Bonderup. Charlotte Plenge vil også gerne give en forklaring. - Min tilgang er, at jeg gerne vil hjælpe med det, jeg kan. Jeg synes generelt, at det er urimeligt, at der går så mange dygtige rundt, der ikke kan få job.


IVA smider håndklædet i ringen Jeg må tilslutte mig Hanne Friis’ beklagelse over, at IVA må lukke sin kursusafdeling. Indrømmet - jeg udtaler mig uden at kende de reelle fakta. Er behovet dækket af Centralbibliotekernes udbud? Er statsansatte og privatansatte velkomne på centralbibliotekernes kurser? Hvordan holdes der overblik og synergi i de decentrale kurser? Finder bibliotekarer de kurser, de mangler andetsteds? Jeg tænker, at det er lidt af en falliterklæring at erkende, at der ikke længere er behov for kurser, afholdt centralt for bibliotekarer og informationsspecialister. Det kan jo ikke være, fordi behovet for udvikling, nytænkning og ny læring ikke er til stede i vores fag. Netop i disse tider, hvor vi må kæmpe lidt for vores identitet, faglighed og måske også eksistensberettigelse er det vigtig at have en frontløber, der taler og udvikler den fælles sag. Hvis ikke IVA skal være denne frontløber, hvem skal så? ITU? SDU? Vil vi virkelig udvande lige netop vores faglighed? Jeg forstår godt, at udviklingen går i retningen af længere, kompetencegivende

forløb, men de rummer ikke samme mulighed for fleksibilitet (hurtig tilpasning til nye temaer og trends), møde på tværs af sektorer – og ikke mindst erfaringsudveksling fra Skagen til Rødby. Det er vigtigt at have sted at netværke med ligesindede. Det er vigtigt at holde fast i den samhørighed og integration, som er tradition i vores fag – og som andre fag misunder os. Det er vigtigt at have et sted, der samler mål og relevans i forhold til lovgivning og arbejdsmarkedets behov for netop vores opkvalificering. Også når det gælder 1 dags kurser og arrangementer.. Så jo – det er ærgerligt, at håndklædet er smidt i ringen…

højt som grunduddannelsen, f.eks. blev 3-månederskurserne, hvortil der skulle ydes dagpenge, i sin tid sparet væk, for at undgå at spare på grunduddannelsen, men stort set opfyldte skolen i mange år behovene. Men indenfor visse områder kneb det med tilbud af tilstrækkelig kvalitet, og der opstod nye kurser udenfor DB. Jeg har intet kendskab til, hvordan IVA’s efteruddannelsesvirksomhed har udviklet sig i de senere år, men jeg synes det er meget voldsomt, at man indenfor biblioteksområdet opgiver at videreføre en oprindeligt statsfinansieret videreuddannelsesvirksomhed. Hvordan er det kommet så vidt???

DEBAT

Kommentarer til nyheden »IVA dropper sin kursusvirksomhed« bragt på perspektiv.bf.dk den 1. februar

Grete Munch, 4. februar

Hanne Biehl Laursen, 3. februar

Voldsomt at droppe videreuddannelsen Den livslange uddannelse. På biblioteksområdet var vi så heldige at få en statsfinansieret efteruddannelsesvirksomhed på lærerhøjskolevilkår dengang Danmarks Biblioteksskole i 1956 afløste Statens Bibliotekstilsyns uddannelsesvirksomhed, der omfattede både grunduddannelse og efteruddannelse indenfor biblioteksområdet. Biblioteksskolen har ganske vist aldrig prioriteret efteruddannelsen helt så

Vil savne de korte kurser Ja, vel er det vigtigt med længere, kompetencegivende forløb (udover selve uddannelsen). Men dem tager man jo trods alt kun nogle stykker af i et arbejdsliv, hvis overhovedet. Resten af tiden er det korte kurser der kan være med til at holde fagligheden opdateret. Eller skifte retning på fagligheden. Og skal alle de års livslang læring ikke være forankret i faget? Jeg er meget ked af at miste muligheden for at tage korte kurser målrettet min profession.

Januar Marts 2012 · Perspektiv · 45


DEBAT

Korte kurser er den form for efteruddannelse, der er praktisk og økonomisk indenfor min rækkevidde. Ikke mindst i de tilfælde hvor jeg vælger selv at spendere kursusafgift og ferie, fordi jeg ønsker mig et kursus som min arbejdsgiver ikke vil bevilge. Og så deler jeg Hanne Biehl Laursens bekymring for det decentrale udbuds dækning, synlighed og tilgængelighed. Vil BF påtage sig at skabe overblikket over kurser? Rigtigt mange af os er på arbejdspladser der ikke har bibliotekarisk volumen til at bruge ressourcer på selv at have dette overblik. Eller til at rekvirere kurser fra IVA, som jo stadig er muligt. Og så har jeg i øvrigt oplevet at få et kursusønske godkendt fordi udbyderen var IVA, det vidste man jo hvad var... Mette Krøyer Høegh, 5. februar

Pas på ikke at ændre uddannelsen Det her er helt hen i vejret. Alle ansvarlige for denne profession skærer væk og vasker hænder og mumler noget med at spare. Det undrer mig meget at IVA’s kursusafdeling tilsyneladende ikke har spurgt os (tidligere studerende, ude på arbejdsmarkedet, ledige), hvilke kurser og efteruddannelse vi har brug for. Invitér os dog ind til en brainstorm, fokusgruppe eller hvad det nyeste buzzword nu er. Og nu vi er i gang, så pas på ikke at ændre selve uddannelsen til noget generisk intetsigende, som ikke har noget med folkebibliotekernes nutid/ fremtid at gøre. Bibliotekarforbundet sætter ifølge nyeste leder i Perspektiv fokus på læring og viden i 2012 - hvad gør IVA? Anja K, 9. februar

Beslutningen skyldes økonomi

Har I tilbudt det, der var behov for?

Vi skal være de første til at beklage, at økonomien har tvunget os til at lukke Kursus- og Konsulentafdelingen på IVA. Der har ikke været nok tilmeldinger til vores arrangementer, og derfor vil vi fremover lægge fokus på den forskningsbaserede kompetencegivende efteruddannelse. Fra efteråret 2012 tilbyder vi en revideret masteruddannelse, hvor der også fortsat vil være mulighed for at tage enkelte moduler frem for hele uddannelsen. Vi arbejder også i øjeblikket på en helt ny biblioteksassistentuddannelse sammen med professionshøjskolen Metropol og COK – Center for Offentlig kompetenceudvikling. Diplomuddannelsen får også et eftersyn og vil få en meget bredere appel end den har i dag. Hvis der rundt omkring på bibliotekerne bliver behov for, at vi arrangerer et kursus eller en temadag, så håber vi meget på at komme i dialog med jer om det. Ida Høegh vil være jeres kontaktperson. Det samme gælder konsulentopgaver, hvad enten det drejer sig om brugerstudier eller inspiration til biblioteksudvikling. Her vil Ragnhild Riis være kontaktpersonen. IVA har de sidste par år gennemført en nødvendig forandringsproces i forhold til både undervisning og forskning, hvilket har været vigtigt og nødvendigt. Vi er af den overbevisning, at det er den måde, vi tjener biblioteksverdenen bedst på. Vi bestræber os på at kommunikere vores nyeste forskningsprojekter ud til alle – til gavn for alle. Afslutningsvis vil jeg gerne henlede opmærksomheden på vores elektroniske nyhedsbrev Insight IVA, der udkommer hver anden torsdag. Vi håber, I får lyst til at abonnere på vore nyheder og følge med i hvad der sker på IVA - og derigennem blive inspireret til samarbejde med os: http://iva.dk/omiva/nyheder/ insight/12-02-02/

Kære rektor Har I sørget for også at udbyde de kurser, som bibliotekerne havde behov for, i stedet for, som vi i fortiden har oplevet, de kurser, hvor man kunne udnytte biblioteksskolens overskydende lærerkapacitet? Jeg har for år tilbage været med til at få oprettet kurser udenfor biblioteksskolen, det skete for at få løst nogle åbenbare behov, som åbenbart ikke lod sig løse på anden måde. Medens man dengang på andre biblioteksfaglige områder, stadig havde udmærkede kurser på biblioteksskolen, og dem brugte vi så. Tiden er i dag en anden, og behovene er anderledes, ofte må der være behov for at hele personalet samtidigt lærer noget nyt, men alligevel kan jeg undre mig over, hvordan man er kommet så langt ud, at der ikke er efterspørgsel efter IVA’s korte kurser. Jeg kan heller ikke lade være med at se det som en statslig rammebevilling til kortere efteruddannelseskurser af kommunale og private ansatte indenfor biblioteksområdet, der bliver til en bevilling til udelukkende længerevarende efteruddannelse. Hvad siger KL? Grete Munch, 11. februar

Hård konkurrence fra centralbibliotekerne Kære Grete Vi har i Kursus- og konsulentafdelingen bestræbt os på at lave kurser, der har relevans for et bredt udsnit af biblioteksansatte og andre informationsprofessionelle. Udgangspunktet har været behov og ønsker, dels som vi har forsøgt at se det, dels som vi har fået tilkendegivelser om fra vores kursister og andre, der har henvendt sig. Udgangspunktet har således ikke været om der var »overskydende lærerkapacitet«. De sidste mange år har afdelingen været drevet udelukkende som indtægtsdækket virksomhed. Det har vi måske ikke været dygtige nok til, men en stor del af årsagen til at afdelingen må lukke er givetvis nedskæringerne på folkebibliotekernes penge til kompetenceudvikling. De få penge, der er tilbage har man i høj grad brugt på kurser i regi af centralbibliotekerne, der har været i stand til at tilbyde kurser til en lavere pris.

Rektor Per Hasle, 9. februar Mvh Matthias Engberg Eiriksson Tidl. konsulent i kursus- og konsulentafdelingen,14. februar 46 · Perspektiv · Marts 2012


NYT JOB

Tekst Anette Lerche Foto Jakob Boserup

Jeg gjorde meget for ikke bare at sidde i sofaen Navn: Helle Behrens Eriksen Stilling: Voksenbibliotekar, Næstved Bibliotekerne pr. 1. april Karriereforløb: Vikariat ved Bibliotek og Medborgercenter Hedemarken i Albertslund fra 13. februar til 9. marts. Tidligere bibliotekar ved Køge Handelsskole, bibliotekar på Videnscenter for Socialpsykiatri, samt DBC. Uddannelse: Bibliotekar DB i 1996, desuden uddannet pædagog Alder: 54 år Du er blevet ansat som voksenbibliotekar i Næstved pr. 1. april. Hvad skal du lave? - Jeg skal blandt andet være tovholder på Bogen Kommer-ordningen og sætte gang i et netværk i kommunen relateret til bibliotekets tilbud. Og der kommer nok også opgaver i forbindelse med, at hovedbiblioteket skal indføre borgerservice i 2012. Du har ikke tidligere været ansat i folkebibliotekssektoren. Er der en særlig grund til, at du har valgt at søge job i denne sektor? - Ja, jeg ville meget gerne arbejde på et folkebibliotek. Jeg har nok en 12 til 13 år tilbage af mit arbejdsliv, og der ville jeg gerne være et sted, hvor jeg fik kolleger, jeg også fagligt kunne relatere mig til. Jeg tror faktisk, at jeg gik og vansmægtede efter gode kolleger. I mit tidligere job, hvor jeg underviste unge, kunne jeg mærke, at jeg var blevet så gammel, at de unge ikke kunne se sig selv i mig eller lyttede til mig. Jeg tror, at det er bedre, at man er yngre end mine 54 år, når man er ansat på

et bibliotek på en ungdomsuddannelse, og desuden så var det heller ikke i længden fedt at være den eneste bibliotekar på stedet, som jeg var på Køge Handelsskole. Du havde været ti år på Køge Handelsskole, da du blev fyret efter en periode, hvor du havde været syg. Hvordan oplevede du det? - Det var meget svært. Jeg gjorde meget for ikke bare at sidde i sofaen, og jeg søgte nok 120 jobs, hvoraf mange var uopfordret. Jeg lavede blandt andet frivilligt arbejde i en genbrugsbutik, og via det netværk, jeg etablerede der, fik jeg kontakt til Gotvedskolen, hvor jeg havde en tyvetimers-ansættelse, hvor jeg blandt andet var sekretær og gjorde rent. Køge Handelsskole gav mig penge til en coach, da jeg blev fyret, og hun hjalp mig med at lave et opdateret CV og en ansøgning, som jeg brugte. Men her i vinter tænkte jeg, at nu skulle der andre boller på suppen. Der havde jeg søgt et nyt arbejde i over et år, og jeg kunne se, at mine ansøgninger manglede personlighed. Så jeg skrev en ny ansøgning, som kom lige fra hjertet. Den fyldte en side, og den har givet mig to job på samme tid. Ja, for du var lige blevet ansat i et vikariat i Albertslund, da Næstved så også ansatte dig. Hvad var det ved den ansøgning, der gjorde forskellen? - Den var meget personlig, og den var rettet mod de job, jeg søgte. Jeg skrev ikke så meget om det, jeg havde lavet eller kunne, med mindre det betød noget for jobbet. I stedet viste

jeg, hvem jeg var, også i forhold til det job, jeg søgte. Det job, jeg så fik i Albertslund, det var i virkeligheden lidt et tilfælde, for i første omgang havde jeg rettet telefonisk henvendelse til ledelsen på Albertslund Hovedbibliotek, fordi jeg gerne ville have et job i løntilskud, for jeg gik jo med den tanke, at jeg måske aldrig ville komme i arbejde som bibliotekar igen. På denne måde kunne jeg måske være heldig og få lidt erfaring via et løntilskudsjob på et folkebibliotek og senere måske større chance for en fast stilling. Men samtidig så er jeg en fighter, så jeg sørgede for hele tiden at holde mig orienteret og forberede mig på det næste job. Jeg var opsøgende, og det, at jeg havde et arbejde på Gotvedskolen gjorde, at jeg bevarede selvtilliden i forhold til, at jeg nok skulle få et arbejde. Jeg ville helst bruge min uddannelse, men hvis det ikke gik, så måtte jeg lave noget andet og for eksempel arbejde som sekretær eller med rengøring.

Marts 2012 · Perspektiv · 47


NYE STILLINGER STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as St. Kongensgade 72 · 1264 København K tlf: 70271155 · fax: 70 27 11 56 email: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncerne: Nr. 04-2012: Udgivelsesdato 26.04 Bestillingsfrist 26.03 kl. 12 Materialefrist 12.04 kl. 12 Nr. 05-2012: Udgivelsesdato 31.05 Bestillingsfrist 02.05 kl. 12 Materialefrist 16.05 kl. 12 Nr. 06-2012: Udgivelsesdato 26.06 Bestillingsfrist 01.06 kl. 12 Materialefrist 14.06 kl. 12

RÅD OG ANBEFALINGER VED ANSØGNING Ved deltidsstillinger under 29,6 timer skal der altid udstedes frigørelsesattest fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. Du kan altid kontakte Bibliotekarforbundets Forhandlingsafdeling, hvis du har spørgsmål.

Personnyt Mette Riis, tidligere ansat ved Nets, er pr 1. februar ansat som Informations Specialist ved PA Consulting. Christoffer Kiilerich, tidligere bibliotekar ved University College Syddanmark, Biblioteket, Esbjerg er pr. 1. februar ansat på Esbjerg Kommunes Biblioteker – Ribe Bibliotek. Jens Christian Olesen, bibliotekar DB, sek. II, 1986, tidligere daglig leder af Læsø Bibliotek, er pr. 1. marts udnævnt til biblioteksleder for Ærø Bibliotekerne. Trine Grønlund Berthels, tidligere vikar, Mærsk Olie og Gas A/S, er pr 1. marts fastansat bibliotekar hos Mærsk Olie og Gad A/S. Helle Behrens Eriksen, tidligere vikar ved Hedemarken Bibliotek og Medborgercenter, er pr. 1. april fastansat ved Næstved Bibliotekerne. 

Konference

SPOT på fremtidens musikformidling Deltag på den landsdækkende musikkonference, der sætter fokus på den aktuelle musikformidlings strømninger og tendenser.

IT-udviklingskonsulent søges til Roskilde Bibliotekerne – Genopslag Roskilde Bibliotekerne søger en IT-udviklingskonsulent, som kan være med til at udvikle det digitale moderne centralbibliotek og samtidig deltage i systemadministration af Axiell-produkter. Vi har brug for en fagperson, der kan bidrage med løsninger og muligheder til vores mange ideer og systemer. Stillingen forudsætter grundigt kendskab til og interesse for bibliotekssystemet og tilsvarende for udviklingsarbejde inden for det digitale område både lokalt og nationalt. Ansøgningsfrist: 12. april 2012 Ansættelsessamtaler i uge 16/17 2012 Læs mere på www.roskilde.dk/job

www.roskilde.dk/meningsfuldtjob

48 · Perspektiv · Marts 2012

Torsdag 3. maj 2012 kl. 11.00-17.30 Godsbanen i Aarhus, lige bag ved Musikhuset Aarhus Vi har samlet et hold af fagligt kompetente og engagerede oplægsholdere, der alle dagligt beskæftiger sig med udfordringer og muligheder indenfor musikbranchen - men også indenfor informations- og formidlingsbranchen hos bibliotekerne landet over. Konferencen er for dig, der dagligt arbejder med bibliotekernes musikformidling og forbrug - et område der har gennemgået en rivende udvikling i de sidste årtier. Pris: 650 kr. (+ gebyr) der inkluderer: Konferencedeltagelse, SPOT-åbningen 3. maj samt adgang til SPOT 4. - 5. maj 2012. Læs mere på spotfestival.dk og på www.bf.dk/spot Konferencen er arrangeret af SPOT Festivalen i Aarhus i samarbejde med MUFA - faggruppen for musikbibliotekarer og Bibliotekarforbundet.


Inspiration i hverdagen

Tag et pusterum fra en travl hverdag og send dig selv - eller dine medarbejdere - afsted mod ny inspiration og nye værktøjer. Kom til gratis kompetenceudvikling, åben for alle medlemmer af Bibliotekarforbundet. Tilmeld jer senest 12. april 2012 via www.bf.dk/kalender.

Foredragene er en del af

Det personlige lederskab - din udvikling i en forandringstid

19. april 2012 kl. 10.00 - 12.00 i Studenterhusfondens lokaler i Aarhus Verden forandrer sig i et stadigt stigende tempo, og forandringerne stiller krav om, at enhver må udvikle, forandre og tilpasse sig omverdenens ændrede betingelser og vilkår. Den viden, man var i besiddelse af for bare fem år siden, er ikke længere tilstrækkelig og tidssvarende. Der stilles med andre ord et krav om konstant faglig og personlig udvikling. Formiddagsmøde med Ole Friis, lektor ved Aarhus Universitet Herning, som stiller skarpt på personlig udvikling og giver dig metoder til, hvordan balancen i arbejds- og fritidslivet kan skabes og vedligeholdes.

Den gode præsentation

– redskaber til dine oplæg og din undervisning 19. april 2012 kl. 16.00 - 18.30 på IVA Aalborg Foredragene er arrangeret af

Hvordan bliver dine præsentationer lærerige, udviklende og gode? Få konkrete redskaber og gode råd til hvordan du bedre kan strukturere dit oplæg eller din undervisning? Hvordan kommer du ud over rækkerne. For dig, der som en del af dit arbejde eller studium har behov for at præsentere din viden på en måde, så det er vedkommende for dine lyttere. Gå-hjem-møde med Linda Greve, retoriker, Ph.d.-studerende og forfatter til bl.a. i bøgerne “Den gode præsentation” og “Forandrende Ledelseskommunikation”.

Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere

Mindeord om Bodil Marie Jeppesen Tirsdag den 28. februar mistede vi vores kære kollega, litteraturkonsulent og bibliotekar Bodil Marie Jeppesen efter kort tids sygdom. Med sin evige og ukuelige livsglæde efterlader Bodil et gabende tomrum på Gentofte Bibliotekerne - og hos mig. Bodil havde en uudtømmelig viden om – og indsigt i – litteratur og en stor kærlighed til det skrevne ord. Nævn en bog, og hun havde læst den. Denne begejstring smittede af, ikke blot på de mange læseklubber, hun administrerede, men på alle de mennesker, hun mødte på sin vej, hvad enten hun afholdt kurser, arrangementer, møder eller blot stødte ind i folk på gangen. Bodil lagde sin interesse i alt, både stort og småt, og havde en ualmindelig evne til at nå ind til folk. De gode historier strømmede fra Bodil, og blev altid serveret med stor humoristisk præcision og sans for detaljen. Hun var så god til at se det store i det små og lægge mærke til alle de små, finurlige detaljer, der udgør et liv. Bodil havde en særlig og sjælden egenskab til at se lyset, selv i det mørke. Bodil vil blive så uendelig savnet, både som kollega, men mest af alt som ven. Signe Langtved Pallisgaard, litteraturkonsulent på Gentofte Bibliotekerne

Tilmeld dig Perspektivs nyhedsbrev på perspektiv.bf.dk Marts 2012 · Perspektiv · 49


MAj 2012

MARTS 2012 30.3. Hammerslag på Viden. Hvorfor er tal så godt et argument? Hvordan måler man en Return on Investment (ROI) på informationshåndtering? Temadag om at sætte tal på information. Sted: Studenterhusfondens lokaler i Aarhus. Arrangør: Bibliotekarforbundets Privatgruppe og Statsgruppe. 31.3. FKKB’s Generalforsamling 2012. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: FKKB (Foreningen Københavns Kommunes Bibliotekarer).

april 2012 11.4. Introduktion til Spilsæsonen 2012. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd. 17.4. På vej mod pensionstilværelsen. Sted: Roskilde Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Sampension. 17.4. TR-uddannelse Modul B 2012 (Vest). Sted: Scandic Bygholm Park Horsens. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 19.4. Det personlige lederskab – din udvikling i en forandringstid. Formiddagsmøde, som stiller skarpt på personlig udvikling og balancen i arbejds- og fritidslivet. Arrangementet er en del af Forskningens Døgn. Sted: Studenterhusfondens lokaler i Aarhus. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

50 · Perspektiv · Marts 2012

19.4. Den gode præsentation – redskaber til dine oplæg og din undervisning. Hvordan bliver dine præsentationer lærerige, udviklende og gode? Få konkrete redskaber og gode råd. Arrangementet er en del af Forskningens Døgn. Sted: IVA Aalborg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

3.5. Konference: SPOT på fremtidens musikformidling. Landsdækkende konference, der sætter fokus på den aktuelle musikformidlings strømninger og tendenser, inkl. adgang til SPOT Festivalen den 4. og 5. maj 2012. Sted: Godsbanen, Aarhus. Arrangør: SPOT Festivalen i Aarhus i samarbejde med MUFA og Bibliotekarforbundet.

19.4. TR-uddannelse Modul B 2012 (Øst). Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

8.5. Roadshow: På arbejde som underviser. Sted: Studenterhusfondens lokaler i Aarhus. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

19.4. + 26.4. Effektiv jobsøgning. Sted: Kommunikation og Sprog, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet og Forbundet Kommunikation og Sprog. 20.4. Hammerslag på Viden. Hvorfor er tal så godt et argument? Hvordan måler man en Return on Investment (ROI) på informationshåndtering? Temadag om at sætte tal på information. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundets Privatgruppe og Statsgruppe.

9.5. Roadshow: På arbejde som underviser. Sted: Kolding Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 10.5. Roadshow: På arbejde som underviser. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 21.5. Gå-hjem-møde: Datatilsynet. Hør om hvad Datatilsynet egentlig laver! Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Fabita.

20.-22.4. Studietur til Hamburg. Arrangør: Kunstfaggruppen.

22.5. Gå-hjem-møde: Det store bogtyveri. Kom og se nogle af Det Kongelige Biblioteks ”hemmelige” rum og magasiner. Sted: Det Kongelige Bibliotek, København. Arrangør: Statsgruppen.

25.4. Generalforsamling 2012 i Bibliotekarforbundets Seniorgruppe. Sted: Biblioteket Rentemestervej, København. Arrangør: Bibliotekarforbundets Seniorgruppe.

31.5. Morgenmøde: Mood Marketing. Mood Marketing er en ny metode til at styre budskaberne i jeres PR og markedsføring både on- og offline. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

25.4. TR-OK Landsmøde 2012 Kravudtagelse og orientering om nyt pensionsprodukt. Sted: Kulturøen Middelfart Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

juni 2012 6.-8.6. TR-uddannelse Modul C 2012. Sted: ByggeCentrum Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

AKTIVITETSKALENDER 2012

I aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi. Find flere oplysninger og helt aktuel oversigt over arrangementer i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på »Bibliotekarforbundets nyhedsbrev« på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.


Glade møbler

ET KIG IND BAG

FORTÆLLINGEN

Scan QR-koden eller find app’en på App Store eller Android Market.

LÆSERNES BOGPRIS 2012

Glade børn!

Reol Plus

På DB’s Årsmøde 2012 den 28. - 30. marts i Frederikshavn vil deltagerne få en unik chance for at “kigge ind bag” de 10 nominerede kandidater inden vinderen kåres! Axiell har i samarbejde med Danmarks Biblioteksforening, Litteratursiden og Redia udviklet en app Bogpris 2012 – scan QR-koden og oplev selv den nye spændende teknologi!

Mød os på standene 31 – 32 – 33 sammen med Bibliotheca – eller kontakt os, så fortæller vi mere! Axiell Scandinavia A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 www.axiell.dk · axielldk@axiell.com

3.975,Pris pr. stk. ekskl. moms

Vores nye Plus kollektion til børnene sprudler af glæde og fantasi. Her er reoler, billedbogskrybber og eksponeringstårne, der med spændende former og farver lokker de nysgerrige og læselystne. Den robuste kvalitet og de praktiske, gennemtænkte funktioner er som man kender det fra Eurobib Direct. Velkommen til vores webshop og se vores nyheder. W e b s h o p : w w w. e u r o b i b . c o m

Te l : + 4 5 7 6 7 8 2 6 1 1

mail: bci@bci.dk

Part of Lammhults Design Group


Al henvendelse til Bibliotekarforbundet · abonnement@bf.dk · Telefon: 38 88 22 33

Forbundet for informationsspecialister og kulturformidlere

Bru med g dit lems kab!

Vi holder øje med din pension Faggrupper

Bistand ved konkurs

Viden

Jobsøgningskurser

Faglig rådgivning

Psykologhjælp

VikariatMail

Dimittendvejledning

Bibliotekarjob.dk

Pressekort

Del Din Viden

Lønmagasiner Kurser

Kontrakttjek

Overenskomster

Lønservice

Pensionsrådgivning

Karriererådgivning

Låneforening

Tillidsrepræsentanter

Arbejdsløshedsstatistik

Barselsrådgivning

Introduktion til Bogsæsonen Arbejdsmiljørådgivning Generalforsamling Forhandling Rådgivning ved ledighed

TR-uddannelse

TR-Nyhedsbreve

Sparring før dit første job

Seniorrådgivning Netværk

Faggrupper

Fagligt Landsmøde

Rådgivning om studiejob Jobsøgningskurser

Længere levealder og mindre offentlige ydelser giver din pension stigende betydning. Vi overvåger markedet, arrangerer kurser og rådgiver dig, hvis du går på nedsat tid, bliver ramt af sygdom eller får nedsat erhvervsevne. Vi tager også en snak med dig, når der er nyt fra pensionsselskabet at tage stilling til.

Se mere på www.bf.dk/pension

Viden

Bistand ved konkurs

Lønforhandling

Faglig rådgivning

JobMail

Bonus på indkøb

Tema

Ledighed

Ledersparring

Vi beskæftiger os også med pension

03

Lokale klubaktiviteter

Sparring omkring efter- og videreuddannelse Sparring ved jobskifte

Nyhedsbreve

Medlemsmøder

Sparring ved samarbejdsproblemer Erfaringsudveksling

2012

Arrangementer for studerende

Pensionsrådgivning

Konferencer

Publikationer

MA R TS

Introduktion til Spilsæsonen

Roadshows

Kompetenceudvikling

JobMail

Kurser

Advokatbistand

Pjecer

Markedsføring af bibliotekarer

TR-/Lederkonferencer

Bonus på indkøb

CV-tjek

Fagmagasinet Perspektiv

Juridisk vejledning

Fagligt Landsmøde

Fagm ag a sin

Tema: ledighed

Sparring for freelancere

Ledersparring

TR-uddannelse

f o rb u n d e t s

Nr. 3 · 2012

Netværk

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv

Magasinpost MMP ID-nr. 42385

Bibliotek aR

Kurser

– hvordan er det at stå uden for jobmarkedet?

Publikationer Psykologhjælp

VikariatMail

Jobsøgningskurser Advokatbistand Bibliotekarjob.dk

Pressekort Introduktion til Bogsæsonen Overenskomster

Del Din Viden

IVA overvejer fusion med KU | Hvordan ser lederne på din ansøgning?

Perspektiv3/2012  

Fagbladet for informationsspecialister og kulturformidlere

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you