Page 1

8 2 0 1 0

Sådan rammer finanskrisen dig på jobbet Få Ageforces opskrift på succes OK2011 satser på lønforbedringer

PRESSEN 13. maj 2010

I 2012 får hele samfundet en digital ansigtsløftning


L

eder

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15. BF’s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk Næstformand: Matthias Engberg Eiriksson Danmarks Statistiks Bibliotek Tlf: P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com Øvrige hovedbestyrelse: Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45 E-mail: jensdam@bib.sdu.dk Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94 E-mail: lfrl@sonderborg.dk Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kim@josefsen.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@bib.aarhus.dk Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24 E-mail: ntp@odense.dk Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61 E-mail: lcs@odense.dk Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38 E-mail: mesl01@frederiksberg.dk Luhr Løvdahl, studenterobservatør E-mail: luhr.dk@gmail.com Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Forhandlingsafdeling og Job&Profession: Bruno Pedersen, Forhandlingschef, bp@bf.dk Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, udviklingskonsulent, nb@bf.dk Ann Oliveira Borg, karriererådgiver, aco@bf.dk Sofie Plenge, udviklingskonsulent, sp@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København kommune, Kommuner i Region Sjælland, lr@bf.dk. Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Forsiden: Den personlige kontakt er dyr. Tal med det offentlige via computeren. Fotograf Jakob Boserup har illustreret forsiden.

formanden har ordet

Svært at fortælle de gode historier om faget i krisetider Indrømmet - det er ikke altid, at fontænen af inspiration bobler livligt, når der skal skrives leder. Ikke fordi der ikke sker interessante ting i omverdenen, men der er jo visse kriterier for en leder, der skal opfyldes. Alsidighed er vigtigt, og lederen må også meget gerne omhandle emner, der er vedkommende for et bredt udsnit af Bibliotekarforbundets medlemmer. Lederen er

til og med en mulighed for at kommunikere Bibliotekarforbundets holdninger til interessenterne, og det er også vigtigt ikke altid at være negativ, skrive om besparelser, der ikke burde ske, eller hvor hårdt det er i den offentlige sektor. Idet fontænen nærmere antog karakter af pletvis dryp fra en tilkalket hane, spurgte jeg hovedbestyrelsen om idéer, og fik en opfordringen til at skrive om de positive historier. Og det er fuldstændigt korrekt, at det er vigtigt at huske at fortælle om de gode eksempler og succeshistorierne rundt omkring. Men kan man fuldstændigt ignorere, at der er meldt massive besparelser ud, statsligt og kommunalt, i løbet af dette forår? Og at den private sektor kæmper for at holde hjulene i gang? I hvert fald forekom det mig nærmest manieret at skrive den positive historie, da jeg en rolig søndag morgen, skulle læse en reklame fra Venstre, der proklamerede, at nu måtte den offentlige sektor være solidarisk. Her skal jeg igen indrømme, at jeg fik kaffen galt i halsen. Min indignation er uafhængig af politisk observans – min indignation ud-

springer af en irritation over at læse sådan noget vås. Hvordan kan man kalde en sektor for usolidarisk? Man bliver jo helt mødig af den form for retorik. Endnu værre er det, at opfordringen til solidaritet er tæt koblet til kravet om afskedigelser. Nu er det ikke sådan, at det offentlige har været på strandhugst i den private sektor hverken ansættelses- eller lønmæssigt. Rent faktisk hed det sig for tre år siden, at det var alt for svært at rekruttere til den offentlige sektor, så der er behov for at kalde tingene ved deres rette navn – besparelser. Samme oplevelse af inkonsistent retorik har Bibliotekarforbundets arbejdsløse medlemmer det sikkert også, når de læser, at Bibliotekarforbundet mener, den generelle ledighed er lav – for det er den på kun 3 procent. Men for dimittender er den oppe på 35 procent, og det er højt. Heldigvis knækker kurven, og for dimittendgruppen er ledigheden nede på 6 procent om året. Men det hjælper ikke den enkelte, som er arbejdsløs og bekymret for fremtiden og tænker, om han eller hun nogensinde kommer i arbejde. For hvad skal man tro på, når de offentlige skal spare, og det private arbejdsmarked heller ikke er i vækst? Jeg er ked af, jeg ikke kunne skrive en leder med lidt mere positiv kant, men det ville omvendt også virke nærmest utroværdigt for de mennesker, der oplever besparelserne og opsigelser af kolleger eller sig selv. Uanset hvilken sektor de er ansat i. Men jeg ved godt, det er vigtigt med de gode historier. At der foregå en masse spændende faglig udvikling og rigtig mange trives, og har det godt på deres arbejde. Og jeg ved også godt, hvor vigtigt det er at vise, at det er et spændende fag med et hav af muligheder, hvis de unge skal få lyst til at vælge uddannelsen. Det skal jeg nok huske at skrive om. PERNiLLE DROST


INDHOLD

6 8 10 14 16

22 24

Kolde kontanter eller bløde pakker? Diskussionen om, hvilke krav Bibliotekarforbundet skal stille til overenskomstforhandlingerne, er i gang. Uenighed om familieomsorgsdage Skal Bibliotekarforbundet stille et krav om to familieomsorgsdage til alle, eller er lønforbedringer vigtigst? Krisen rykker ind på Bibliotekarforbundets medlemmer Når truslen om nedskæringer på arbejdspladsen hænger som en tung sky over medarbejderne, påvirkes det psykiske arbejdsmiljø. Frikadellebibliotek – nyt koncept på Frederiksberg Bibliotek På Frederiksberg Bibliotek har de udviklet et koncept, der rammer hele børnefamilien. Artikel fra Del Din Viden.

16

Danskerne skal snakke digitalt med det offentlige Der er penge at spare, når digitale selvbetjeningsløsninger afløser den personlige kontakt med det offentlige. I 2012 skal al kommunikation kunne foregå digitalt. Bibliotekspressen ser nærmere på de udfordringer, det fører med sig. Ældre vil mødes på nettet I Roskilde har biblioteket stor succes med et brugerdrevet site for folk over 50. På bare et år har 4.600 brugere oprettet en profil. Danske bladtegninger vækkes til live i digitalt format Det er slut med, at danske bladtegneres værker ender på lossepladsen, når arvingerne ikke længere har plads til dem. Dansk Bladtegnerforening er i fuld gang med at digitalisere en unik samling af tegninger. I ØvRIgT Debat 12 Nye stillinger 27 Personnyt 30 Nyt job profil 31

10

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 E-mail: bibliotekspressen@bf.dk internet: www.bibliotekspressen.dk

Annoncer: DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Bladudvalg: Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

Redaktion: Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk. Journalister: Anette Lerche, lerche@bf.dk, Tania Kejser, kejser@bf.dk. Studentermedhjælp: Sara Maria Kohnagel, smk@bf.dk Del Din Viden: Tanja Blicher, tb@bf.dk

Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S iSSN 1395-0401 Danske Specialmedier

Abonnement: Årsabonnement: 600 kr. Udland 960 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503 Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen skal af Bibliotekarforbundets medlemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.

bibliotekspressen 8 · 2010

3


Foto: Anders Kurt Simonsen

Fest for børnebøgerne 17. og 18. april strømmede 2500 voksne og børn til Arkitektskolen i København. De to dage var fyldt med foredrag, højtlæsning og rundture i børnelitteraturens univers, da Danmarks første børnelitteraturfestival åbnede dørene.

Initiativtagerne, Lotte Lykke Simonsen og Merete Flensted Laustsen, begge ansat på Gentofte Bibliotek, har brugt over et år på i deres fritid at planlægge festivalen. - Vi fandt ud af, at vi begge har en kæmpe kærlighed til børnelitteraturen,

og at vi gerne vil gøre noget for at få den ud i det offentlige rum, siger Lotte Lykke Simonsen. Det mål lykkedes over al forventning. Både Information, Politiken og Kulturnyt i DR planlægger at beskæftige sig mere med børnelitteratur i den kommende fremtid. - Vi har i det hele taget mødt mange åbne døre og fået stor opbakning. Da vi begyndte, havde vi ingen penge til projektet, men heldigvis ligger vi begge inde med et godt netværk – og så tror jeg også, vi ramte et godt tidspunkt. Både forfattere og forlag har en interesse i, at der kommer et større fokus på børnelitteratur. Og så var vi rigtig glade for, at kulturministeren også kom forbi, siger Lotte Lykke Simonsen. Sideløbende med selve festivalen kørte en konference om børnelitteratur, Børnebogsfestivalen fik undervejs støtte af puljen under »Læselyst«, og arrangørerne er allerede i gang med at planlægge næste festival. Det bliver den 29. og 30. april 2011. Se mere på www.bogfestivalen.dk kejser

Bibliotekar-ledigheden i top 5 Fra bibliotekspressen.dk

Det er forståeligt, hvis påstanden om, at der er stor mangel på bibliotekarer klinger en anelse hult i mange nyuddannedes ører. For nyuddannede bibliotekarer indtager netop nu en femteplads på listen over nyuddannede, der ikke kan finde et job. 35,40 procent af alle nyuddannede bibliotekarer – altså mere end hver tredje – går ledige i det første måneder efter, at de har bestået deres sidste eksamen. Det bringer bibliotekaruddannelsen ind på en femteplads på listen over uddannelser, der er

4

bibliotekspressen 8 · 2010

værst ramt af dimittend-ledighed. Tallene stammer fra Akademikernes Centralorganisations opgørelse og er blevet en historie i blandt andet Berlingske Tidende. For Bibliotekarforbundets karriererådgiver, Ann Christina Oliveira, er tallene desværre ikke overraskende, for det er dårlige tider og det rammer også bibliotekarerne. Både den økonomiske krise og den bølge af filiallukninger, der har rullet over Danmark, betyder, at der er færre job – især for bibliotekar DB’erne. Hun understreger dog samtidig, at i samme statistik, ser det straks langt bedre ud for de ledige bibliotekarer allerede et år efter endt uddannelse. Her er tallet nede på seks procent. Den høje ledighedsprocent for de helt nyuddannede trækker overskrifter i dagspressen samtidig med, at blandt andet Bibliotekarforbundet, Danmarks Biblioteksskole, Syddansk Universitet og Dan-

marks Biblioteksforening har stor fokus på at øge ansøgertallet til bibliotekaruddannelserne, og den høje dimittendledighed rimer desværre ikke særlig godt på argumenter som »mangel på bibliotekarer« og »lav ledighed«. Men ledigheden blandt bibliotekarer er lav, konstaterer karriererådgiver Sofie Plenge. - Den er nede omkring de tre procent, når vi taler den generelle ledighed, og den er altså så lav, at man reelt kan tale om, at der ingen ledighed er. Akademikernes Centralorganisation planlægger at sætte gang i en akademikerkampagne, der skal få især små og mellemstore virksomheders øjne op for fordelene ved at ansætte en akademiker. Bibliotekarforbundet bliver også en del af denne kampagne. lerche


Biblioteksforeningen i strategisk flytning Danmarks Biblioteksforening flytter i maj til nye omgivelser, nærmere betegnet Vartov lige ved Københavns Rådhus, hvor en række interesseorganisationer inden for kultur og undervisning holder til. - Vartov er en fantastisk bygning, hvor vi har vores egne kontorlokaler. Samtidig indgår vi i et strategisk samarbejde med organisationen Danske Museer, og på den måde får vi adgang til nogle gode og

store mødefaciliteter, siger Danmarks Biblioteksforenings direktør, Michel SteenHansen. På den måde får Danmarks Biblioteksforening i dette partnerskab reelt mere plads at udfolde sig på, selv om foreningens kontorlokaler nu har færre kvadratmeter. - Vi vil gerne være bibliotekernes mødecenter. Vi taler også om i vores strategi, at vi gerne vil være en attraktiv netværkspartner, siger Michel Steen-Hansen. Danmarks Biblioteksforening er også indgået i et samarbejde med skolebiblioteksforeningen i relation til bogholderi. Danmarks Biblioteksforenings nye adresse hedder helt nøjagtigt: Vartov, Farvergade 27D. 2. Sal, 1463 København. hermann

- I flytningen til Vartov indgår også vores strategi om, at vi gerne vil være en attraktiv netværkspartner, siger Danmarks Biblioteksforenings direktør, Michel Steen-Hansen Foto: Danmarks Biblioteksforening

Århus satser på det lokale I Århus vil rådmanden for Kultur og Borgerservice Marc Perera Christensen gøre bibliotekerne til medborgercentre. Dermed skulle det gerne være slut med at debattere filiallukninger i Århus, for her skal bibliotekerne udvikles til at være »moderne medborgercentre, hvor viden og borgerservice kombineres med en række lokale tiltag, der kan fastholde bibliotekerne som lokale samlingssteder og kulturcentre«. Den nye politik skal behandles i byrådet efter sommerferien og er i høring frem til den 21. maj. lerche

Flere nyheder? Husk at du kan læse flere nyheder på www.bibliotekspressen.dk

Internet overhaler fastnet

Lektiehjælp på nettet

Internetopkoblinger overhaler for første gang antallet af fastnettelefoner. Ifølge IT og Telestyrelsens halvårlige rapport, er antallet af danskere med en fastnettelefon nemlig fortsat i frit fald. Lidt over to millioner har i øjeblikket sådan en. Derimod er antallet af bredbåndsabonnementer steget med 35.000 på et halvt år – og det betyder, at mere end en tredjedel af alle danskere har bredbånd i hjemmet. Selv om rigtig mange danskere allerede har en mobiltelefon, så stiger antallet af mobile abonnementer stadig. I sidste halvdel af 2009 havde danskerne tilsammen 7,4 millioner mobiltelefonabonnementer i skuffen. På den måde voksede antallet af abonnementer med ikke mindre end 400.000 på bare et halvt år. Læs mere om digitale tendenser på IT og Telestyrelsens hjemmeside.

To gange om ugen kan folkeskoleelever i 7. – 10. klasse få online hjælp til deres lektier. Bag tilbuddet står Statsbiblioteket i Århus, der har udviklet et helt nyt koncept til lektiehjælpen. Blandt andet har både lektiehjælperne og skoleeleverne mulighed for at skrive og tegne på et whiteboard, så de på den måde kan udveksle spørgsmål og svar. - Jeg blev overrasket over, at der faktisk ikke findes noget lignende internationalt. Da vi fik pengene, gik vi i gang med at lede efter andre, der havde tænkt lignende tanker. Men vi fandt dem ikke, og måtte bygge systemet op fra ny, fortæller Flemming Munch, områdedirektør hos Statsbiblioteket. De første tre måneders levetid af lektier-online.dk er et forsøg, som Statsbiblioteket skal lære mere af. Foreløbig går tiden med at få logistikken til at gå op i en højere enhed. Antallet af

dem, der gerne vil have lektiehjælp skal matche antallet af lektiehjælpere – og så skal selve måden at hjælpe på udvikles til at passe til den elektroniske model. - Det kræver da noget af både hjælperne og af skoleeleverne. Men sidste uge havde vi 17 sessioner på to timer, og hver session varer i gennemsnit en halv time. De frivillige bliver ved med at komme tilbage, og de to ting tilsammen siger mig, at vi har fat i noget af det rigtige, siger Flemming Munch, der ser store perspektiver i at udbrede selve konceptet bag sitet til andre opgaver inden for bibliotekssektoren – som for eksempel Biblioteksvagten eller kontakten mellem bibliotekar og låner. kejser

kejser

bibliotekspressen 8 · 2010

5


Tillidsrepræsentanterne havde ikke megen tid til at nyde den smukke udsigt fra biblioteket i Middelfart på grund af den livlige debat om alt fra tilbagefaldsmidler til familieomsorgsdage. Arkivfoto: Palle Peter Skov

Kolde kontanter eller bløde pakker? Bibliotekarforbundets tillidsrepræsentanter vil helst sikre en reallønsfremgang ved næste overenskomstforhandling, mens de offentlige arbejdsgivere nok vil følge i de privates fodspor og give mere på de bløde områder. af ANETTE LERCHE

Nytter det overhovedet at sætte sig til forhandlingsbordet, når overenskomstforhandlingerne på det offentlige- og statslige område skydes i gang i 2011? Filiallukninger, nulvækst i den offentlige sektor og finanskrise er ikke ligefrem argumenter, der får arbejdsgiverne til at hive den store tegnebog frem. Alligevel skal Bibliotekarforbundet forlange en reallønsfremgang til sine medlemmer. Det mente både mange tillidsrepræsentanter og også Bibliote6

bibliotekspressen 8 · 2010

karforbundets hovedbestyrelse, da de mødtes til landsmøde for tillidsrepræsentanter i både stat og kommune. Mødet er optakten til, at Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse skal udtage sine endelige overenskomstkrav. På mødet fremlagde hovedbestyrelsen en bred vifte af krav, som den finder relevant at stille for bibliotekarer ansat i kommuner, regioner og staten.

Løn er vigtigst - Vi skal forhandle løn i en situation, hvor der er meldt besparelser i både stat og kommune. Selvfølgelig skal vi sætte mål, men vi skal også være realistiske. Det er svært at få store lønstigninger, og derfor skal vi også have fokus på de blødere krav, der vil give noget, uden at det koster så meget, sagde Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost. Omkring lønforholdene pegede hun dog alligevel på, at det var vigtigt, at Bibliotekarforbundet sikrer alle reelle reallønsforbedringer. Ser man nøjere på kravene, så vil Bibliotekarforbundet igen stille en række krav om forbedringer på AC-skalaen og netop

på det område har hovedbestyrelsen en række overvejelser, der blev præsenteret for tillidsrepræsentanterne. Forbedringerne på AC-skalaen skal nemlig hovedsageligt bæres frem af Akademikernes Centralorganisation, der forhandler på vegne af alle sine medlemsorganisationer. Derfor skal de forskellige fagforbund først internt i AC blive enige om, hvilke krav, det giver mening at fremsætte, før arbejdsgiveren overhovedet skal tage stilling til dem. Derfor giver det god mening at satse på forbedringer på løntrin, som også andre organisationer får glæde af, og det giver også god mening at satse på de trin, hvor bibliotekarer indplaceres, når de når deres slutløn, fordi dette giver den højeste livsløn. - Derfor er det også sådan, at et godt resultat for AC er et godt resultat for Bibliotekarforbundet, konstaterede Pernille Drost.

Hvor forsvinder pengene hen? Fordi Bibliotekarforbundet forventer en forholdsvis lille økonomisk ramme for dette års forhandlinger, vil der sandsynligvis blive færre penge til den lokale


Sanne Nielsen, Danmarks Statistik

Anna Morthost, Handelshøjskolen i Aarhus

Hanne Nielsen, Herning Bibliotekerne

Hvilke krav er de vigtigste? - Der er nogle grupper af krav, som jeg synes er vigtigere end andre. Når det gælder de bløde krav omkring seniordage og barsel med mere, så synes jeg, at det burde handle mere om fleksibilitet. Reallønnen er vigtig, og det har høj prioritet at holde reallønsfremgangen. Og så er det hele området med Ny Løn, hvor man kan diskutere, om der skal afsættes penge. Jeg mener, at hele systemet skal revurderes.

Hvilke krav synes du er de vigtigste? - Generelle lønstigninger er det, der er allermest vigtigt. Jeg synes allerede nu, at vi har gode aftaler omkring mange af de bløde punkter som barsel og lignende. Selvom det er vigtigt, at vi i staten får otte ugers barsel før fødsel, ligesom man har det på det kommunale område. I det hele taget er det vigtigt, at staten kommer til at harmonere mere med det kommunale område.

Hvilke krav er de vigtigste ved overenskomstforhandlingerne? - At sikre reallønsforbedringer for alle, og så de bløde krav set i lyset af den økonomiske situation, vi står i.

Hvilke særlige udfordringer står I over for på din arbejdsplads? - Jeg synes spørgsmålet om, hvordan vi klarer os igennem i en tid med nulvækst og nedskæringer er utrolig vigtig.

Hvilke udfordringer står I over for på din arbejdsplads? - Set fra min faggruppes synspunkt, så er det, at vi får samme løn som andre ac-medlemmer. Vi mangler nogle tillæg, selvom vi laver stort set det samme. De lønmidler vil vi gerne have del i.

løndannelse. Netop på dette område har de statsansatte og de ansatte i kommuner forskellige forhold, og i kommunerne er der især en problematik omkring tilbagefaldsmidlerne. For når en medarbejder stopper – for eksempel i forbindelse med pension - tilfalder midlerne så bibliotekets lønpulje eller forsvinder de tilbage i de slunkne kommunekasser? Et forslag fra tillidsrepræsentant i Vallensbæk Michael Olsen var, at forbundet formulerede et krav om, at tilbagefaldsmidlerne skal opgøres. For som det er i dag, er det næsten umuligt for langt de fleste tillidsrepræsentanter at gennemskue hvor store beløb, der burde opgøres som tilbagefaldsmidler. Det ekstra kravsforslag tilsluttede flere andre tillidsrepræsentanter sig - blandt andet tillidsrepræsentant ved Lyngby-Taarbæk Bibliotekerne, Helle Mortensen. - Det er en god ide at forsøge, for det er ikke noget, vi kan klare lokalt selv. Vi står over for et kæmpe generationsskifte, så det er mange midler, vi slås for, og derfor skal vi stille kravet.

Familieomsorgsdage til alle De dårlige økonomiske tider betyder, at Bibliotekarforbundet forventer, at arbejdsgiverne vil være lige som arbejdsgiverne på det private område og have mere lyst til at dele ud af de bløde pakker

som eksempelvis frihed og flere rettigheder ved eksempelvis afskedigelse. Et af Bibliotekarforbundets blødere krav er at forbedre nyansattes rettigheder, så de også har ret til løn under ferie. Det forslag støttede flere tillidsrepræsentanter, der også havde ondt af nyansatte kolleger, der ikke har råd til at betale for egen ferie. En anden tillidsrepræsentant, Henrik Steen Jensen fra Guldborgsund-bibliotekerne havde en ide til et helt nyt krav, som han mente, at hovedbestyrelsen burde stille ved de kommende overenskomstforhandlinger. - Vi har alle kolleger i forskellige livsfaser. Børnefamilierne har brug for omsorgsdage til børnene, seniorerne har deres seniordage, mens midtergruppen, der måske har gamle, syge forældre, ikke har. Så kunne man omdanne seniordage og omsorgsdage til familieomsorgsdage? Både Camilla Sejerøe og Nina Thorsted Petersen, begge fra Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse, tilsluttede sig hurtigt ideen om familieomsorgsdage. - Den store mellemgruppe på arbejdsmarkedet trænger til at blive set, og de stiller jo ikke krav om dage til egen omsorg, men om tid til at hjælpe deres gamle forældre. Men hvordan sådan et forslag skal formuleres, ved jeg ikke, sagde Camilla Sejerøe.

Hvilke udfordringer står du over for på din arbejdsplads? - Vi vil gerne have vores tillæg hævet. Der er for få tillæg og for lidt til den lokale løndannelse. Man kunne godt afskaffe Ny Løn, for det er så svært at opnå gode resultater.

Skal der være seniordage i staten? Bibliotekarer ansat i kommunerne er sikret, at ordningen med seniordagene fortsætter. Men skal ansatte i staten også fortsætte med seniordage, så skal det aftales ved overenskomstforhandlingerne, og derfor havde hovedbestyrelsen valgt at tage et krav om seniordage med i forslagspakken. Blandt tillidsrepræsentanterne opstod diskussionen om, hvorvidt det var et krav, som man som arbejdstager burde stille, eller om det mere er et arbejdsgiver krav. Kasper Bøgh fra DTU mente, at det ville være helt skævt at øremærke en stor del af de penge, der vil kunne bruges til lønforbedringer til seniordage, mens Mette Kjeldsen Sloth fra hovedbestyrelsen mente, at det var vigtigt at sikre parallelle forhold mellem stat og kommune. Og det er ikke kun, når det gælder seniordage, at staten stiller sine ansatte ringere. For i dag er det sådan, at hvis man er ansat i en kommune, så kan man gå fra otte uger før forventet termin, mens man i staten først kan gå fra seks uger før forventet fødsel. Det misforhold vil Bibliotekarforbundet gerne lave om på – og samtidig vil man både i staten og kommunerne gøre to af ugerne, der lige nu er øremærket til den gravide før barsel, mere fleksible, så de uger kan afholdes efter fødslen. n lerche@bf.dk

bibliotekspressen 8 · 2010

7


Skal Bibliotekarforbundet stille et krav om retten til to omsorgsdage for alle medarbejdere? Det spørgsmål tvang bestyrelsen ud i en af sine yderst sjældne afstemninger, hvor forslaget faldt.

Mette Kjeldsen Sloth (tv) og Nina Thorsted Petersen var meget uenige om, hvorvidt familieomsorgsdage er en god ide. I sidste ende faldt forslaget, fordi der ikke var flertal for forslaget. arkivfoto: Jakob Boserup

Uenighed om familieomsorgsdage af aNETTE LERCHE

- Det er et alt for dyrt krav. Vores primære opgave er at sikre vores medlemmer en god lønudvikling. Det var et af argumenterne imod at lade et krav om to familieomsorgsdage blive en del af Bibliotekarforbundets kommende overenskomstkrav. - Det er et misundelseskrav, var et andet argument imod. Fortalerne for forslaget om to familieomsorgsdage holdt blandt andet fast i, at der var tale om et ønske fra mange medlemmer, og at dette krav var et skridt på vejen mod et mere rummeligt arbejdsmarked. Resultatet blev efter afstemningen, at hovedbestyrelsen fastholdt, at det vigtigste mål ved de overenskomstforhandlingerne var at sikre medlemmerne en lønfremgang.

Hvad med mellemgruppen? Hovedbestyrelsen udtog i slutningen af april Bibliotekarforbundets endelige overenskomstkrav – og omkring langt de fleste krav var der bred enighed. Selvfølgelig skal vi stille krav om løn, bedre barselsforhold i staten, forbedringer på ac-skalaen og så videre. Men særligt ét forslag til et krav, der var kommet fra en tillidsrepræsentant, førte til en engageret debat, der endte med at dele hovedbestyrelsen. Det var et krav, der skulle tilgodese den store mellemgruppe på arbejdsmarkedet, der ikke har glæde af hverken børneomsorgsdage eller seniordage. Således at seniordage og børneomsorgsdage fremover skulle blive til familieomsorgsdage, som alle havde ret til. 8

bibliotekspressen 8 · 2010

- Det er et forslag, der kommer den medlemsgruppe, der hverken har små børn eller er seniorer til gode. Og det er den gruppe, der skal løbe stærkt på arbejdet, når de andre har fri, sagde Line Frølich, der var en af de varmeste fortalere for familieomsorgsdage. Nina Thorsted Petersen var også klar til at kæmpe for mellemgruppens rettigheder. - Jeg synes, at ideen om familieomsorgsdage er rigtig god. Den gruppe af medarbejdere, der har syge, gamle forældre har brug for omsorgsdagene til at tage sig af dem, sagde hun. Mette Kjeldsen Sloth stillede sig modsat. - To dage dækker ikke problemstillingen med syge forældre eller andre pårørende – her er fleksibilitet eller regulær orlov mere relevant. Jeg vil kalde det krav et rent og skært misundelseskrav, hvor man ikke vil stilles ringere end andre grupper. Reelt set er det et feriekrav, og det vil tage alt for meget af den samlede ramme for forhandlingerne, sagde Mette Kjeldsen Sloth.

Forslaget: Ret til 2 omsorgsdage pr. år til alle medarbejdere Område: Stat, kommuner, regioner Prisen ville sandsynligvis blive 0,8 procent af lønsummen af en ramme, der i forvejen er lille – blandt andet fordi reguleringsordningen i år betyder, at det offentlige område skal nedreguleres på grund af krisen i den private sektor.

Matthias Eiriksson erklærede, at han mente, at der allerede i dag var ferie og frihed nok, og at hans fornemmelse var, at medlemmerne prioriterede lønnen højere. Argumentationen om, at lønnen skulle prioriteres højest tilsluttede både Jens Dam og Pernille Drost sig også. I sidste ende måtte hovedbestyrelsen ud i en afstemning. Line Frølich, Anita Dürkop, Nina Thorsted Petersen, Kim Josefsen og Camilla Sejerøe stemte for at tage kravet med til forhandlingsbordet. Pernille Drost, Jens Dam, Søren Kløjgaard, Mette Kjeldsen Sloth og Matthias Eiriksson stemte imod forslaget. Marie Ulletved Holmgaard var ikke til stede og kunne derfor ikke stemme. Dermed var der stemmelighed og forslaget faldt, hvilket fik Nina Thorsted Petersen til at kritisere hovedbestyrelsens arbejde. - Hvis vi ikke stiller det her krav, så har vi ikke gjort vores arbejde godt nok. Det er et krav, vi har syltet selv om flere tillidsrepræsentanter har udtrykt et ønske om, at vi stiller det. Den beskyldning afviste både Pernille Drost og Mette Kjeldsen Sloth. - Vi har ikke syltet noget. Der var ikke flertal for forslaget i hovedbestyrelsen. Desuden vil jeg understrege, at jeg lytter til medlemmer, der siger meget forskelligt til mig, og at min rolle som hovedbestyrelsesmedlem er at lytte, men også at prioritere. Og det er det, jeg har gjort i denne sag, sagde Mette Kjeldsen Sloth. n lerche@bf.dk


DU SKJULER INTET MED DEN NYE Maxi View Booster® Den nyeste generation RFID Booster-etiket • • • •

Uden forstyrrende antenneelementer, der skjuler discens tekstflade Lettere påsætning med stivere acetat Specialklæber modvirker luftbobler under etiketten Leveres også med printet ejermærke

46

DANSKE BIBLIOT EKER HAR ALL EREDE VALGT D EN NYE Maxi Vie w Boost er® fra SUND SO UND

SUND SOUND APS | VED KLÆDEBO 18 | 2970 HØRSHOLM | TELEFON 45 76 18 88 | MAIL@SUNDSOUND.DK | WWW.SUNDSOUND.DK


Krisen rykker ind p氓 Bibliotekar

10

bibliotekspressen 8 路 2010


forbundets medlemmer Finanskrisen påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Vi bliver mere nervøse for at miste jobbet, og når virksomhederne fyrer, skal resten af medarbejderne løbe stærkere. tekst: TANIA KEJSER illustration: RuNA STEppINgE

I Bibliotekarforbundet har man mærket tendensen i nogen tid. Når medlemmerne ringer ind for at få hjælp fra forbundets forhandlingsafdeling, er lunten ofte kortere. Tonen mere seriøs. Det er både ansatte i det private og det offentlige, som i netop disse måneder oplever, at krisen er ved at indhente deres område. - Min fornemmelse er, at flere i øjeblikket mister deres job, og at flere er nervøse for at blive fyret. Indtil nu har vores medlemmer i den private sektor ikke været så påvirket af finanskrisen, men der er tegn på, at det kommer nu, fortæller Karin Madsen, chefjurist i Forhandlingsafdelingen. Finanskrisen er også rykket videre til de offentlige arbejdspladser i kraft af de store

Finanskrisen påvirker virksomhederne En undersøgelse fra fagforeningen »Lederne« viser, at finanskrisen påvirker de private virksomheder. 627 ledere fra den private sektor har i 2009 svaret på, hvordan finanskrisen påvirker deres virksomhed. - 66 procent siger, at finanskrisen har haft en negativ eller meget negativ påvirkning. - 65 procent har skåret i medarbejderstaben. 57 procent har indført ansættelsesstop. - 34 procent oplyser, at det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen er blevet dårligere eller meget dårligere. 43 procent mener, at krisen har ført til rygtedannelse og mere stress blandt medarbejderne.

besparelser, langt de fleste kommuner står overfor. 62 procent af alle biblioteker må også spare i 2010. Og efterhånden kan det mærkes på arbejdsmiljøet, at bibliotekerne bliver ved med at skulle yde den samme service med færre ressourcer til rådighed. - Min fornemmelse er, at krisen kradser nu, og det kan mærkes rundt omkring. Der er mange, der løber rigtig stærkt, og når der så kommer yderligere besparelser, så rammer det altså hårdt, siger Lone Rosendal, specialkonsulent i Forhandlingsafdelingen.

Bliver det mig næste gang? Det er en stor ledelsesmæssig udfordring, når virksomheder bliver tvunget til at fyre. De medarbejdere, der bliver tilbage på arbejdspladsen, skal ikke bare løbe hurtigere – de sidder også med frygten for endnu en nedskæringsrunde i kroppen. - De kan føle skyld og have tanker som »bliver det mig næste gang«, fortæller Karina Nielsen, seniorforsker hos Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun har været med i udarbejdelsen af en europæisk rapport, der beskriver, hvordan nedskæringer påvirker medarbejderne. - I Danmark er vi dog heldigere stillet, fordi vi har et socialt sikkerhedsnet. Vi behøver ikke nødvendigvis gå fra hus og hjem, hvis vi bliver fyret. Derfor kan det være svært at oversætte forskning fra udlandet på danske forhold, siger Karina Nielsen. Flere sygemeldes med stress På Center for Stress oplever psykolog Thomas Milsted, at danskerne, på trods af socialt sikkerhedsnet, er blevet usikre i deres jobs. - Sådan er vilkårene i dag. Finanskrisen og usikkerheden gør, at medarbejderne ikke tør sige, hvis de er utilfredse med arbejdsvilkårene. Det skaber et dårligere arbejdsmiljø for den enkelte. I øjeblikket ser vi langt flere sygemeldte med stress end for to år siden, fortæller Thomas Milsted. Mange arbejdspladser bliver ved med at opretholde et urealistisk højt arbejdsniveau, selv om der er færre medarbejdere til at løfte opgaven. - Ofte er det sværest for de, der er tilbage på arbejdspladsen efter en fyringsrunde. Mange går og er bange for, at det bliver dem,

Sådan gør den gode leder

En virksomhed i krise kræver dygtige ledere og en ordentlig kommunikation. Stressterapeut Thomas Milsted giver nogle bud på, hvordan ledelsen sørger for det bedst mulige arbejdsmiljø i en krisetid: - Sørg for at være ærlig i kommunikationen. Har virksomheden fyret medarbejdere, vil dem, der er tilbage, være bange for at der kommer en fyringsrunde til. Det kan få rygterne til at vokse og påvirke arbejdsmiljøet meget. Derfor er det vigtigt, at ledelsen er åben om udfordringerne. For eksempel er det en god ide, hvis man kan melde ud, at der ikke sker noget det næste halve år. Så er den tid i hvert fald fredet. Desuden skal der være overenstemmelse mellem krav og ressourcer. Ingen medarbejdere kan blive ved med at holde samme høje niveau som før en nedskæring.

det går ud over næste gang. Det er en ubehagelig ventetid, som virkelig påvirker, siger Thomas Milsted. Det behøver ikke være truslen om fyringer, der giver stress. - Folk med en høj faglighed, som for eksempel bibliotekarer, vil opleve det som meget stressende, hvis de ikke får lov til at udføre deres fag på en tilfredsstillende måde. Vi ser jo både bibliotekslukninger og betjeningsløse biblioteker i disse år – og der kan jeg da godt forstå, hvis nogle bibliotekarer får et fagligt knæk. Men hvad kan man så gøre, hvis man ikke vil være blandt dem, der går ned over finanskrise og spareiver i det offentlige? - Først og fremmest kan man give sin økonomi et gennemtjek. Finde ud af, hvad der vil ske, hvis man står uden indkomst. Og lave handleplaner for, hvad man kan gøre, hvis uheldet er ude. Kan man sælge den ene bil? Eller skal man ud i at sælge huset og bo til leje? Ingen kan spå om fremtiden, og hvis man er meget ramt af usikkerheden, skal man måske se sig om efter et andet og mere sikkert job, siger Thomas Milsted. n kejser@bf.dk bibliotekspressen 8 · 2010

11


D

ebat

Fra bibliotekspressen.dk Kommentar til artiklen »Informationspraksis - Når social praksis har betydning for informationssøgningen« bragt i Bibliotekspressen nr. 6 Spændende artikel, der samtidig for en gammel bibliotekar kaster et lys over de store ændringer, der er sket inden for fagområdet over tid - bedre uddannelse, bedre teknik, men også et tab af en tidligere helt nødvendig videndeling og sidemandsoplæring. Noget som man måske er ved at vende tilbage til? Grete Munch, 25. april

Kommentar til nyheden »Bibliotekarledigheden i top 5« bragt den 22. april Sikke noget sludder! Sofie Plenge burde have skolepengene tilbage. 3 procent arbejdsløse er IKKE lig med ingen ledighed. Det er mennesker som ikke har et job og en hæderlig indtægt. Og mennesker som bliver tvunget ud i meningsløs aktivering og tåbelige jobsøgningskurser m.m. Man kunne også sige, at det er mennesker som bliver parkeret! Og ja det klinger hult, at mange aktører på området vil have flere til at søge ind på uddannelsen. Hvorfor i alverden skulle de dog det? I mange mange år har vi fået at vide, at der er brug for bibliotekarer. Hvor er lige det behov? På bibliotekerne? Thomas Pedersen, 27. april

12

bibliotekspressen 8 · 2010

Kommentar til artiklen »Pernille Schaltz om rejsen fra København til Christianshavn« trykt i Bibliotekspressen nr. 6. Jeg vil meget gerne tilslutte mig de to tillidsrepræsentanter Alice Nymand og Birthe Stuhrs konstruktive og nøgterne kommentar. Pernille Schaltz er fortid på Hovedbiblioteket og det klogeste er at koncentrere sig om at få et konstruktivt fremtidigt samspil med den nye leder Jens Steen Andersen i stedet for at hænge fast i dårlige oplevelser i fortiden. Jeg undrer mig ligeledes over det fuldstændige fravær af kritisk sans endsige perspektivering i artiklen. Det er da f.eks. en ærlig sag at Pernille Schaltz ville af med den såkaldt kollektive ledelse af Hovedbiblioteket. Men en nysgerrig sjæl ville måske gerne vide HVAD dette fænomen gik ud på? Ikke Henrik Hermann - han lader den undrende læser se de lilla bleer og endeløse stormøder, der prøver at nå til enighed, for sig. I stedet for at få afklaret at hvad det reelt drejede sig om! Andrew Cranfield spørger hvilken betydning det har, at Pernille Schaltz ikke er medlem af BF? Teknisk set ingen, redaktionen har sin fulde frihed til at prioritere hvilke historier der skal skrives og hvilke personer der skal interviewes. Men Bibliotekspressen er altså også et medlemsblad finansieret af BF’s medlemmers kontingentindbetalinger. Fri os for et menighedsblad der kun rummer godkendte artikler - men derfor KAN man jo godt skele til at BF’s kontingentbetalende medlemmer også bliver hørt.

Redaktøren er på meget tynd is, når han hævder, at det heller ikke var muligt at få medlemmer til at stå frem med kritik i anonymiseret form. Min oplevelse var også, at redaktionen ville have navne på bordet - alternativt blev jeg tilbudt at skrive et synspunkt hvori kritikken kom frem. Opfølgningen af mit SYNSPUNKT synes jeg heller ikke var nogen stor journalistisk bedrift - indhentning af kommentarer fra Jens Ingemann og fra Pernille Schaltz var reelt hvad det blev til. Samt en bagsidekommentar hvori konstateres at »Vi har også talt med medarbejdere og hørt deres version, ingen medarbejdere har ønsket at stå frem«. Her skrev redaktøren intet om at have tilbudt anonymiseret form. Det er skønmaleri og efterrationalisering uden bund i virkeligheden. Men lad os nu koncentrere os om nutiden! Tage Sørensen, 27. april Fælles-TR for Bibliotekarerne i København.

Læs hele tråden på www.bibliotekspressen.dk


Vælg farver til dit bibliotek! Skal bogvognen, søgestationen eller hylderne i dit bibliotek være i en bestemt farve? Måske ved du, at mange af vore møbler fås i forskellige farver? Vi hjælper dig gerne med dine ønsker. Kontakt os for mere information! Vi hjælper dig!

Biblioteksvarehuset

Lammhults Biblioteksdesign A/S | Dalbækvej 1 DK-6670 Holsted | Tel. 76 78 26 11 | www.eurobib.com PART OF LAMMHULTS DESIGN GROUP

HAR I BRUG FOR HJÆLP TIL INDRETNINGEN? Vore engagerede og kompetente medarbejdere tilbyder professionel hjælp til indretningen. Ingen opgave er for lille eller for stor. Det kan være et indgangsparti der skal være mere indbydende, måske skal der møbleres om for at imødekomme nye behov eller I har brug for et komplet indretningsforslag. Ingen biblioteker er ens. Går I rundt med ideer til hvordan Jeres bibliotek kan blive bedre og har I brug for hjælp til at realisere disse drømme, så kontakt os i dag! Vi hjælper dig!

WWW.LAMMHULTSBIBLIOTEKSDESIGN.DK

PART OF LAMMHULTS DESIGN GROUP


W WW

W WW

W WW

W WW

DELDINVIDEN .DK Denne artikel kan findes på www.bibliotekspressen.dk/Del-Din-Viden

Frikadellebibliotek – nyt koncept på Frederiksberg Bibliotek Af ChristinA helle Kjær BørneBiBlioteKAr og ArrAngementsplAnlægger, freDeriKsBerg hoVeDBiBlioteK

er det mon muligt at lave et kulturelt arrangement, som rammer hele børnefamilien? Kan det ligge på en hverdagsaften? Kan det koste penge og stadig blive udsolgt på et kvarter? svaret er ja. frederiksberg Bibliotek barslede i slutningen af marts måned med et nyt arrangementskoncept; frikadelle-bibliotek. her blev børnefamilier inviteret til et aftenarrangement med spisning og efterfølgende mini-koncert. Baggrund for Frikadelle-bibliotek Frederiksberg Kommune arbejder ud fra flere indsatsområder. I 2010 er et af disse »Familiens Kulturliv«, som ønsker at stille 14

bibliotekspressen 8 · 2010

skarpt på og ramme hele familien med kulturelle arrangementer.

Ram den travle børnefamilie På Frederiksberg Bibliotek blev de kreative hjerner lagt i blød. Hvordan laver man et arrangement, hvor hele familien får en oplevelse med hjem, og som samtidig får skabt et lille hul i en travl børnefamiliehverdag. Resultatet blev et nyt koncept på biblioteket: Frikadelle-Bibliotek. Bag titlen ligger et arrangement placeret på en tidlig hverdagsaften. Det begynder med børnevenlig aftensmad. Når alle munde og maver er mættet, er der en halv times mini-koncert ved jazz-sangerinden Malene Mortensen for både store og små ører. Hele arrangementet varer 1½ time, så alle kan nå hjem og få puttet børnene i god ro og orden, så den kommende (hver-)dag kan hænge sammen. En spiselig succes Nogle arrangementer fungerer bedst i teorien. Det var derfor med tilbageholdt åndedræt, at arrangørerne bag »Frikadelle-bibliotek« lod startskuddet for billetsalget til arrangementet lyde. Var børnefamilierne på Frederiksberg mon klar til at bruge en hverdagsaften på biblioteket med spisning og koncert? Et kvarter tog det – så var alle 50 billet-

ter til arrangementet solgt. Første skridt mod succesen var taget. Maden var bestilt udefra og bestod af en børnevenlig sammensat menu, hvor frikadeller (selvfølgelig) indgik. Familierne sad i et café-lignende miljø i bibliotekets store sal, hvor der foran scenen var gjort plads til dansegulv til de mindste.

Fællesdans med opfølgning Da maden var spist fik Malene Mortensens jazzede rytmer lov at indtage salen og de mætte familier. Repertoiret bestod af en blanding af hendes egne numre og børnesange i lettere omskrevet »jazzet« version. Hele pakken faldt i familiernes smag, og gulvet foran scenen blev hurtigt fyldt af dansende og jublende børn. At måle på udtalelser fra aftenens deltagere var arrangementet en succes. - Underligt at ingen tidligere har fundet på det, lød en af kommentarerne fra en far. Og det ér underligt. For Frikadellebibliotek virkede som en selvfølge – og er med garanti en succes, der vil blive fulgt op på Frederiksberg Bibliotek.

Del Din Viden er et brugerbaseret site, som du finder via bibliotekspressen.dk, hvor du kan dele erfaringer, stille spørgsmål og debattere.


Mennesker i medierne kan ikke bare mødes. Der skal være mad mellem dem, hvis de skal snakke og forstå hinanden. På P1 bruges maden til at få programmerne i øjenhøjde med lytterne, og på de kommercielle kanaler er maden rammen om mødet mellem kendte, mens de ukendte kan se på. Sebastian Gjerding den 26.2.2010 om Glosuppe og nærvær i Primetime

Postboks 188, 1006 København K

Jeg vil gerne ha’ et forfriskende smæk til intellektet. Gratis 6 dage om ugen i 4 uger. Betragtninger og perspektiver, der rager op over hverdagsligegyldighederne. Både når det handler om politik og populærkultur, FN og fjernsynsfænomener. Samtid, samliv, samleje og alt det andet, der er værd at vide noget om. Information med dybde, tyngde og et helt nyt appetitvækkende weekendmagasin, Moderne Tider. Hver lørdag.

Prøv Information GRATIS i 4 uger RING 70 10 19 30 eller SMS* ”TILBUD” til 1241

Prøveabonnementet er uforpligtende og stopper automatisk efter 4 uger. Tilbuddet gælder til 31. maj 2010 og gælder kun husstande, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Bestil på SMS, telefon eller besøg www.information.dk/4ugergratis *Sms koster 0 kr. + alm. smstakst, betaling via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K

Dagbladet Information + + + 10383 + + + 0893 Sjælland USF B

Navn Adresse Postnr./By Telefon E-mail

biblio


16

bibliotekspressen 8 路 2010


Danskerne

skal snakke digitalt med det offentlige Der postes mange millioner kroner i at digitalisere danskernes omgang med det offentlige. Hvis det lykkes at få befolkningen med på den digitale vogn, er der penge at spare på frimærker og dyr administration. Målet er, at al kommunikation med det offentlige i 2012 skal kunne foregå digitalt. Næste skridt er en ny udgave af den digitale signatur, der aldrig blev den succes, som man havde håbet. Men kommunerne har svært ved at informere godt nok om de digitale selvbetjeningsløsninger, og 40 procent af befolkningen er stadig it-analfabeter.

tekst: TANIA KEJSER

Hvis bare halvdelen af alle offentlige breve i løbet af et år bliver sendt per mail, kan stat, regioner og kommuner spare 1,1 milliarder kroner tilsammen. Og det er bare en af mange milliarder, der kan spares ved at digitalisere borgernes henvendelser til det offentlige. Derfor arbejder man i regioner, kommuner og stat i disse år på at udvikle selvbetjeningsløsninger. Danskerne skal i ro og mag foran computeren kunne søge om barsel,

melde deres børn til skolen eller søge om folkepension. Målet er, at al kommunikation med det offentlige i 2012 kan foregå elektronisk. Derfor har stat, regioner og kommuner slået sig sammen i samarbejdet Styregruppen for offentlige samarbejder (STS). Her udvikles der i øjeblikket digitale løsninger i ekspresfart. - Samfundet skal spare rigtig mange penge i årene der kommer. De fleste kan nok være enige i, at det er bedre at spare bibliotekspressen 8 · 2010

foto: JAKob boSERup

17


Hvor dårlige er danskerne til it?

En undersøgelse fra det såkaldte IT-barometer fra 2007 siger, at 40 procent af danskerne er it-analfabeter. Hos Finansministeriet sætter man spørgsmålstegn ved undersøgelsen reelle værdi. undersøgelsen er lavet på baggrund af interviews med 1547 mennesker i alderen 16 – 89 år. undersøgelsen baserer sig dermed på en ret stor gruppe af den ældre del af befolkningen, som slet ikke er i den mågruppe, stat, regioner og kommuner har for sin digitaliseringsstrategi. Hos Den Digitale Taskforce mener man, at en anden undersøgelse burde lægge til grund for, hvordan man ser på it-færdighederne i befolkningen. undersøgelsen foretages i samtlige Eu-lande – og her kan man se, at Danmark er rigtig langt fremme hvad angår generel it-kunnen. Man har spurgt 4300 danskere i alderen 16 – 74 år – og her har 87 procent adgang til en computer i hjemmet. 86 procent haren internetopkobling, og bruger den. Det hænger ifølge Den Digitale Taskforce ikke sammen med at fire ud af ti danskere skulle være it-analfabeter, ligesom det faktum at 79 procent af de voksne danskere har en netbank, heller ikke gør.

penge på kuverter og administration end på pædagoger, lærere og sygeplejersker. siger Jens Krieger Røyen, chefkonsulent hos Den Digitale Taskforce under Finansministeriet. Her arbejder man på at servicere samarbejdet mellem stat, kommuner og regioner.

Pisk eller gulerod? Målet om at digitalisere danskernes samtale med det offentlige lyder enkelt nok. I praksis byder det dog på en lang række udfordringer. Først og fremmest er der de digitale løsninger. Hver eneste digitale mulighed skal udvikles, så den opleves som enkel og smidig at bruge. I praksis skal det være nemmere at gå på nettet end at tage telefonen og få en person til at hjælpe sig. Når løsningerne ligger klar, skal danskerne overtales til at bruge dem. Her ligger en enorm kommunikationsopgave og venter. I øjeblikket diskuterer samarbejdspartnerne, hvor digitale de kan kræve, at danskerne skal blive. - Hvordan får vi de danskere, der er digitale i deres arbejde og deres fritid til også at være det, når de kontakter det offentlige? Som jeg ser det, må det være en blanding af gulerod og pisk. Sidste år gjorde vi det obligatorisk at søge over nettet, når man søger om SU. Dermed steg antallet af digitale ansøgninger fra 20 procent til 100 procent, fortæller Jens Krieger Røyen. Erfaringerne viser altså, at når en offentlig ydelse bliver digital – og kun kan bruges digitalt – så finder folk ud af at bruge den. Eksemplerne på, at det ikke

er tilfældet, når man selv kan vælge, er mange. For eksempel var der sidste år kun syv procent, der brugte nettet til at melde flytning – på trods af at 86 procent har en internetopkobling

Hvor sidder startknappen? Så vidt målgruppen af danskere, som godt kan blive digitale, hvis de vil. Noget helt andet er dem, der har et manglende – eller slet intet – kendskab til livet på internettet. En undersøgelse fra 2007 viser, at en femtedel af alle danskere aldrig har brugt en computer. Yderligere en femtedel har svag it-formåen. Tallene stammer fra IT og Telestyrelsens rapport Borgernes IKT-færdigheder i Danmark. Den har ført til overskrifter som »40 procent af danskerne er it-analfabeter«, spørgsmål til ministre om, hvordan strategien om et digitaliseret offentligt væsen spiller sammen med denne statistik – og ikke mindst eftertanker i det offentlige. For hvem vil man egentlig ramme med digitaliseringen? - Det er egentlig meget let. Vores målgruppe er de danskere, der har netbank i dag – og det har 79 procent af alle voksne danskere. Fordelen ved at bruge dem som målgruppe er, at de er på nettet i forvejen. Desuden ved vi, at de kan finde ud af at bruge digitale løsninger, hvis de ser fordelen i det, fortæller Jens Krieger Røyen. Den Digitale Taskforce har altså ingen intentioner om at lægge voldsomt mange kræfter i at få omvendt de mest it-svage danskere til at bruge de digitale løsninger. - Til gengæld skal netbanks-danskeren


en god Århus-historie

Århus Kommune har aktivt arbejdet med at få flere til at betjene sig selv på nettet. For eksempel har man ansat studentermedhjælpere, som tilbød borgere i borgerservicecenterets kø en digital signatur, som efterfølgende kunne bruges til selvbetjening. Tilsvarende har kommunens biblioteker tilbudt borgerne hjælp til at få en digital signatur. I alt har borgerne kunne få en digital signatur udleveret på 20 forskellige steder. Specielt rettet mod de unge har været en række reklamer på busser, ligesom kommunen har markedsført digitale signaturer på uddannelsesinstitutionernes opstartsdage. I Århus bestiller 52 procent af brugerne i dag afhentning af storskrald på nettet, mens de resterende 48 procent ringer. Den mest populære selvbetjeningsløsning er indberetning af målertal, hvor 82 procent i 2008 indberettede via nettet eller tast-selv-telefon. Når det gælder flytning af vand- og varmeafregning, var der i 2008 37 procent, der meldte flytning via nettet eller per e-mail.

er opgaven mere kompleks? Finansministeriet er fyldt med tykke rapporter med udregninger over alle de penge, der kan spares, hvis danskerne benytter sig af de digitale løsninger. Tallene på bundlinjen er enorme. Foreløbig dog kun i fantasien. For eksempel er der allerede uenighed om den historie der indleder denne artikel. I Finansministeriet mener man, at der kan spares 1,1 milliard kroner ved at digitalisere det offentliges korrespondance med borgerne. Men her glemmer man at indregne, hvad det koster at implementere sådan en ordning, lyder kritikken fra it-forsker Kim Norman Andersen fra Copenhagen Business School. Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost, er også skeptisk over for forventningerne om store besparelser. - Bare fordi man har netbank og handler på e-bay, er det ikke sikkert, man finder ud af at bruge selvbetjeningsløsningerne. Det offentlige har historisk set en tendens til at undervurdere den slags opgaver. Og når målet er, at al kommunikation skal kunne foregå digitalt om halvandet år, kan jeg godt frygte, at man gaber over mere, end der er muligt, siger Pernille Drost. Folkebibliotekerne har siden internettets begyndelse været på banen med hjælp til de brugere, der har haft behov. Den opgave bliver næppe mindre i fremtiden.

- Der er rigtig mange danskere, der slet ikke er så gode til at begå sig på nettet, som man regner med – det kan man se af de undersøgelser, der beskriver befolkningens it-færdigheder. Og når vi så regner med, at de unge, der er vokset op med nettet, har styr på det, så tager vi altså fejl. Det kan godt være, at de bevæger sig i en verden, hvor de er rigtig dygtige til spil, musik, netkøb og navigere på flere platforme. Men så snart det handler om offentlige sider, så er skræmmende mange fortabt, siger Pernille Drost.

Hjælpen får du på biblioteket Bibliotekarforbundet har sammen med Bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening givet håndslag på, at bibliotekerne skal være omdrejningspunkt, når danskerne skal have hjælp til selvhjælp indenfor digitale selvbetjeningsløsninger. - Vores medlemmer sidder på to sider. I det private er mange bibliotekarer og informationsspecialister med til at udvikle løsninger, mens bibliotekarer på folkebibliotekerne står med oplysningsopgaven. Og det er godt, vi er med begge steder. Bibliotekarer har altid haft den brugerorienterede tilgang, som er helt nødvendig, når vi taler løsninger, man gerne vil have folk til at bruge, siger Pernille Drost. På Danmarks Biblioteksskole forsker lektor Haakon Lund i informationsarkitektur og systemdesign. Han bakker op om, at brugervenlige løsninger kræver en brugerorienteret tilgang. Noget, som det offentlige traditionelt ikke har været en mester i.

- Man kan ikke påstå, at den digitale signatur har været nem at forstå for den almindelige dansker. Generelt er der rigtig mange offentlige løsninger, der trænger til et eftersyn. Selv inden for samme kommune støder man ind i vidt forskellige brugergrænseflader, og tit er de svært forståelige. Derfor kan jeg godt være betænkelig ved, om gennemsnittet af befolkningen vil bruge de her muligheder, siger Haakon Lund. Han understreger, at han ikke har forsket i specifikke digitale løsninger, men udtaler sig som fagperson ud fra sine personlige oplevelser med offentlige hjemmesider. - Det optimale ville være, hvis man kunne logge sig ind på ét sted og derfra få adgang til alt. Men det er meget svært at udvikle, for det er mange forskellige systemer, der skal spille sammen, siger Haakon Lund. Men hvis de digitale løsninger i første omgang bliver enkle at bruge, så vil danskerne nok begynde at bruge dem. - Målet om fuld digitalisering i 2012 kan derfor godt gøre mig lidt bekymret. Det tager tid at udvikle gode løsninger, og det kræver en solid brugerinddragelse. Det håber jeg, at man har afsat tid til, siger Haakon Lund.

oplysning betaler sig De digitale løsninger kan blive nok så gode – men danskerne skal også opdage, at de findes. En rapport fra Center for Digital Forvaltning fra 2009 viser, at de kommuner, der gør et stort arbejde for at informere deres borgere om nye digitale

have hjælp til at forstå det offentlige og de digitale muligheder, som dukker op i disse år, siger Jens Krieger Røyen.

bibliotekspressen 8 · 2010

19


Bibliotekerne hjælper

bibliotekschefforeningen, Danmarks biblioteksforening og bibliotekarforbundet har forpligtet sig til aktivt at arbejde for, at bibliotekerne skal: - placeres som den institution, der lokalt sikrer, at alle borgere kan få det nødvendige kompetenceløft, for at kunne udnytte de digitale muligheder. - sikre borgernes mulighed for at tilegne sig grundlæggende it kompetencer og lokalt stille sig i spidsen for kampagner som for eksempel. »It for alle« »borger.dk«, »Netsikker«, »digital signatur« og lignende.

muligheder, bliver belønnet. Her er borgerne nemlig markant bedre til at bruge løsningerne. Hos Den Digitale Taskforce under Finansministeriet, er Jens Kriger Røyen godt klar over, at oplysning er et af kodeordene for succes. - Der er sat 11 millioner kroner af til en oplysningskampagne som ruller ud til efteråret. Her satser vi stort på at informere danskerne om de muligheder, de digitale løsninger byder på, fortæller Jens Kriger Røyen. Netop den digitale signatur har levet en lidt kummerlig tilværelse. Jens Krieger Røyen indrømmer, at den simpelt hen har været for besværlig at få og at bruge. For eksempel kan den i sin nuværende form kun bruges på den computer, man installerer den på. En undersøgelse fra foråret 2009 viser, at en femtedel af alle med en digital signatur, aldrig bruger den. Palle Sørensen fra IT og Telestyrelsen har været med siden 2003, da den digitale signatur blev født. Han er også med i den arbejdsgruppe, der den 1. juli i år sender signaturen på gaden i en ny udgave – navnet bliver NemID. - NemID er et samarbejde mellem bankerne og det offentlige. Det betyder, at du skal bruge samme brugernavn og login, hvad enten du skal på din netbank eller hente oplysninger hos det offentlige, fortæller Palle Sørensen. Håbet er, at langt de fleste danskere med udgangen af 2010 har skaffet sig en NemID. Til sammenligning har knap 1.750.000 danskere en digital signatur. n kejser@bf.dk

it-analfabeter findes også i det offentlige Det er ikke kun den enkelte dansker, der kan have svært ved at finde ud af at gebærde sig digitalt. I marts måned kom en historie frem fra Midtjylland. Her printer Statsforvaltningen dagligt alle indkomne mails for så at køre dem 137 kilometer i en lastbil mellem Ringkøbing og Århus. Statsforvaltningen har nemlig aldrig sluppet den papirbaserede sagsbehandling. Et andet grelt eksempel stammer fra Tinglysningen. Her overgik man i september 2009 til at arbejde digital. Det har skabt så lange køer på tinglysningen, at bankerne måtte tage over i april måned – simpelt hen for at hjælpe de af deres kunder, der var desperate for en tinglysning af deres ejerpantebreve. Forsinkelserne har nemlig medført store merudgifter for mange borgere i form af højere renteudgifter. 300 gange billigere at bruge digitale løsninger KMD (tidligere kommunedata) udvikler digitale løsninger til det offentlige. Her viser beregninger, at det i gennemsnit koster 150 kroner, når en borger møder op personligt hos kommunen. En telefonisk henvendelse koster 50 kroner – mens det bare koster fem kroner at bruge en digital løsning. beregningerne er lavet på baggrund af den tid, kommunen bruger på henvendelsen. Internationale beregninger viser et lignende billede. Hvis alle danskere, der i dag bruger netbank, også vil kontakte det offentlige over nettet, kan kommunerne spare et trecifret millionbeløb.


”Man kan ikke påstå, at den digitale signatur har været nem at forstå for den almindelige dansker.” Haakon Lund, forsker på Danmarks biblioteksskole

Udvikleren og underviseren Rigtig mange af bibliotekarforbundets medlemmer har en finger med i forhold til digitalisering. Ansatte i det private arbejder på at udvikle løsningerne. Folkebibliotekerne underviser i dem. Jette Eriksen, Helsingør Bibliotek. Underviser brugerne i brugen af borger.dk og digital signatur - Jeg oplever, at vores brugere er meget interesserede i den digitale signatur. De ved godt, at den digitale kommunikation er vejen frem. De er nysgerrige, og mange har allerede oprettet en, når de kommer på kurset. Vi har holdt to kurser på hovedbiblioteket, og holder ind i mellem også kurser på vores filialer. Det er lidt forskelligt, hvor mange kursister, vi har, men der er plads til 10 – 12 stykker pr. kursus. Målgruppen ligger ret fast på den lidt ældre brugergruppe fra 55 år og op. I selve undervisningen løber vi ind i et problem, for den digitale signatur kan kun bruges på den computer, hvor den installeres - brugerne kan altså ikke logge sig ind på bibliotekets computer under kurset. Derfor underviser vi også en del i brugen af borger.dk og vejleder i, hvordan man finder information om det offentlige. Sine Fogh-Nielsen, konsulent i Devoteam Consulting, rådgiver blandt andet offentlige virksomheder om hvilke digitale løsninger, der er relevante for dem - Der er mange gode tanker og visioner om digitale selvbetjeningsløsninger inden for det offentlige. Nogle er nået langt, og andre mindre langt. Vi støder gang på gang på samme udfordring – nemlig, at brugerne ikke benytter løsningerne i særligt stort omfang, fordi kommunikationen ikke har været god nok. Det overrasker altid mig, hvor få der egentlig er, der benytter sig af digital selvbetjening – men jeg færdes også i en verden, hvor den digitale signatur er helt almindelig at bruge. Sådan er det ikke for alle, og vigtigheden af kommunikation bliver tit undervurderet. Der er dog ingen tvivl om, at vi kommer til at se flere og flere digitale muligheder – og jeg er også sikker på, at flere og flere kommer til at bruge dem i takt med, at befolkningen får øjnene op for dem.

bibliotekspressen 8 · 2010

21


På bare et år er der oprettet 4.600 profiler på det brugerdrevne site, Ageforce.dk. Bag succesen står Roskilde Bibliotek, der med en klar pressestrategi og flair for målgruppen har givet sitet vokseværk. af TANIA KEJSER

Anne Kathrine Skibelund har selv en profil på Ageforce.dk ligesom 4.600 andre over 50.

Ældre vil mødes på nettet Det begyndte med 110 Roskildeborgere i aldersgruppen 50 og opefter. De mødtes for godt halvandet år siden på Roskilde Bibliotekerne for sammen at opfinde en virtuel platform til sig selv og andre i samme aldersgruppe. I dag kan resultatet af mødet ses på nettet. Sitet Ageforce.dk er et levende bevis på, at de tanker, som blev tænkt den dag for halvandet år siden, var bæredygtige. 4.600 aktive medlemmer, 175 interessegrupper – og flere kommer hele tiden til. Anne Kathrine Skibelund, projekt- og udviklingskonsulent på Roskilde Bibliotek, er ikke i tvivl. Det er brugerne, som driver værket. - Vores succes bunder i, at vi fra første dag har ladet brugerne drive processen frem. Der var fra begyndelsen forbavsende enighed om rammerne. Sitet skul22

bibliotekspressen 8 · 2010

le være enkelt, sikkert og reklamefrit. Og så skulle det være forbeholdt voksne.

Sådan er sitet bygget op Der er en del ligheder mellem Ageforce.dk og andre sociale netfora som for eksempel Facebook. En stor forskel er dog, at Ageforce. dk bygger på interessegrupper. Som bruger opretter man sin egen private profil - nogenlunde som på Facebook. Men sitets egentlige liv foregår i grupperne, hvor medlemmerne diskuterer de interesser, den enkelte gruppe står for. Nogle grupper mødes i virkeligheden. Andre holder snakken på nettet. Der findes i skrivende stund i alt 175 grupper inden for emnerne kultur, livsstil, samfund og sport/fritid.

Som medlem skulle man kunne melde sig ind i interessegrupper, og derigennem møde andre brugere med samme interesser som en selv, fortæller hun. Sitets indhold er blevet til gennem tre workshops, som biblioteket inviterede til efter det første, store møde. På den måde er Ageforce.dk blevet et virtuelt mødested, som formidler møder i virkeligheden. Her findes for eksempel en sejlergruppe, en fotogruppe – og sågar en gruppe for folk, der tilbringer vinteren på Tenerife. - Vores strategi var, at vi ville have fat i de ressourcestærke i målgruppen. Vi kunne se af vores statistikker, at det var en målgruppe, som biblioteket ikke havde fat i. Men vi vidste også, at biblioteket har et godt ry hos dem. De er kommet her som børn, og de er kommet


”Hver gang vi har været i pressen, er antallet af medlemmer vokset eksplosivt.”

her, da deres egne børn var små. Nu var målet, at de skulle blive brugere igen, siger Anne Kathrine Skibelund.

Først medlemmer – så presse Den 1. januar 2009 gik Ageforce.dk i luften. Nu skulle sitet stå sin prøve – uden en vis mængde af medlemmer, ville sitet ikke overleve. På Roskilde Bibliotek holdt de hovedet koldt. Strategien var ikke at involvere pressen, før der var godt med liv på sitet. - Det var de engagerede brugere, der skulle drive værket. Vores plan var at vokse fra at være et lokalt netværk til et regionalt, og i sidste ende blive nationalt. Det nyttede ikke noget at reklamere for sitet før nye brugere reelt kunne få noget ud af at blive medlem. Derfor satte vi et mål på 500 medlemmer før vi gik ud i pressen, siger Anne Kathrine Skibelund. De første måneder gik det ikke så stærkt. Ageforce.dk nåede at blive ni måneder gammel, før de første 500 medlemmer havde oprettet deres profil. Men efter den første pressemeddelelse kom der fart på. I løbet af et par uger blev antallet af medlemmer fordoblet. - Målet var at nå 1.000 medlemmer med udgangen af 2009. Det tal nåede vi efter at P4 på DR havde fortalt om os. Tredje juledag kom vi på i TV2Nyhederne klokken 19. Derefter nåede vi op

på 3.000 medlemmer. Hver gang vi har været i pressen, er antallet af medlemmer vokset eksplosivt, fortæller Anne Kathrine Skibelund.

Vil dit bibliotek være med? Med den eksplosive vækst af medlemmer, er Ageforce.dk for længst blevet et nationalt fænomen. I blandt andet Lejre, Gladsaxe, Ringsted og Herning er biblioteket hoppet med på sitet, og underviser interesserede i, hvordan man bruger det. Men det er stadig brugerne selv, der er i centrum. - Tanken om, at de ressourcestærke ville trække de mindre stærke med sig, holdt stik. Brugerne er meget hjælpsomme, og der er oprettet interessegrupper, man kan melde sig til, hvis man vil give hjælp eller have hjælp. Hvis en ny bruger for eksempel ikke kan finde ud af, at uploade et billede, er der lynhurtigt en, der melder sig på banen for at hjælpe, fortæller Anne Kathrine Skibelund, der skal have en workshop på IFLAkonferencen til august for at fortælle om projektet. - Ageforce rummer et stort potentiale i forhold til 50+ generationen. Det er en innovativ platform for it-læring, både for de ressourcestærke og de, som er mindre it-kyndige. Det giver bibliotekerne en »pipeline« til de voksne brugere, som ikke kan besøge det fysiske

bibliotek. Og endelig er Ageforce et oplagt sted at brande vores tilbud og derigennem nå nye brugere. Vi håber, at mange flere biblioteker vil gribe ideen med Ageforce og være med til at realisere potentialet, siger Anne Kathrine Skibelund. n kejser@bf.dk

Bliv en del af Ageforce.dk Anne Kathrine Skibelund har netop søgt Styrelsen for Bibliotek og Medier om penge til at videreudvikle Ageforce.dk, ligesom man gerne vil udvikle bibliotekernes tilbud til 50+ generationen i det fysiske rum. Hvis ansøgningen går igennem er målet at udvide sitet til at blive nationalt. Forhåbningerne er at nå op på 20.000 – 30.000 brugere og over 40 aktive biblioteker. Hvis dit Bibliotek gerne vil deltage og bidrage til AgeForce, kommer Roskilde Bibliotekerne gerne ud og fortæller samt stiller undervisnings- og markedsføringsmaterialer til rådighed. Kontakt AgeForce Teamet på kontakt@ageforce.dk eller ring på 46 31 50 14.

bibliotekspressen 8 · 2010

23


Danske bladtegninger vækkes til live i digitalt format

Når en bladtegning rammer den politiske dagsorden, er der skabt et billede, som sætter sig fast på nethinden og lever op til klicheen om, at et billede siger mere end 1000 ord. På Det Kongelige Bibliotek er Dansk Bladtegnerforening i fuld gang med at digitalisere en skat af danske bladtegneres værker. tekst: TANIA KEJSER

Erik Ninn Hansen forsvinder i sagsakter fra Tamilsagen. Poul Schlüter forsøger at 24

bibliotekspressen 8 · 2010

skjule et gulvtæppe fyldt med buler. Har du set tegningen, er sandsynligheden for, at du husker den stor. For tegninger kan noget, som ord ikke kan – sætte sig fast i hukommelsen, og minde os om en tid og

Et flittigt folk En bladtegner producerer mere end den daglige stribe til avisen. Rigtig meget ender i skuffen som skitser og som ideer, der aldrig blev brugt. Derfor er det nogle kæmpe samlinger, som Dansk Bladtegnermuseum ligger inde med. I øjeblikket er digitaliseringen af Politikentegneren, Bo Bojesen i gang. Hans samling består af godt 8.000 tegninger, hvilket ifølge Claus Seidel er en normal størrelse. Andre samlinger når op på 20.000 tegninger. Claus Seidel ved endnu ikke, hvornår tegningerne bliver offentligt tilgængelige på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside, men han regner med, at der vil være en del at finde allerede om et år.

en situation, som var aktuel engang. Siden 1997 har formanden for Dansk Bladtegnerforening, Claus Seidel, være med til at opbygge en unik samling bestående af over 200.000 originale bladtegninger, som har været trykt i danske aviser. De skrøbelige stykker papir ligger trygt og godt i håndlavede skuffer og syrefri æsker i hvælvede rum under Det Kongelige Bibliotek, og er dermed blevet en del af Bladtegnermuseet. Men nu skal de op af skufferne og ind i digitale formater. Danskerne får dermed adgang til en kulturarv, der hidtil er røget ud med gårsdagens avis. - Her på Det Kongelige Bibliotek ligger de som en guldklump, en erindring, et billede af tiden, siger Claus Seidel, der bliver nærmest lyrisk, når talen falder på den samling af tegninger, der for manges vedkommende ville være endt i glemslens skuffe, hvis ikke initiativet til at samle dem ind fra slægtninge og arvinger var startet.


Originaltegningerne ligger godt beskyttet i æsker og skuffer på Det Kongelige Bibliotek. De digitale udgaver bliver til gengæld fuldt tilgængelige for offentligheden. Foto: Jakob Boserup

- Vi er ramt ind i en heldig tid. Holdningen i samfundet er, at alt skal digitaliseres, og der pressede vi på for at komme med på bølgen, siger Claus Seidel. Den bølge gik dog ikke helt hurtigt nok til bladtegnerformandens temperament. Derfor kontaktede Dansk Bladtegnerforening A. P. Møller og hustrus almene fond for et lille år siden. - Hr. Møller kunne heldigvis også se fordelen i at bevare tegningerne for eftertiden. En måned efter ansøgningen stod vi med 2,5 millioner kroner, fortæller Claus Seidel. Pengene rækker omkring tre år, og det er nok til at digitalisere et godt udvalg af bladtegningerne. Indtil nu har man nået at scanne 10.000 tegninger ind. Målet er at nå op på godt 40.000 tegninger. - Jeg overvåger registreringen nøje. Det er af stor vigtighed, at hver eneste tegning kan findes via gode søgemulig-

heder. For hver tegning laver vi en lille situationsbeskrivelse, så man kan sætte den ind i den korrekte historiske ramme, fortæller Claus Seidel, der har ansat fire studerende til at varetage meget af det praktiske arbejde.

I kufferter og containere Det er relativt nyt, at Det Kongelige Bibliotek også huser bladtegninger. Hvor alle trygsager pligtmæssigt bliver sendt ind til opbevaring for eftertiden, så ligger bladtegningerne tilfældigt rundt omkring hos tegnerne selv, eller hos deres arvinger. Det er altså et større gravearbejde, som Claus Seidel er igennem, når han opsporer museets samling. - I nogle tilfælde har vi reddet tegningerne fra containeren. Andre slægtninge er kvikke nok til at kontakte os. For eksempel ringede en slægtning til Alfred Schmidt, som er ophavsmanden til den

satiriske tradition i Danmark. Han var træt af at have alle de tegninger stående i en kuffert under sofaen. Og hvilket mirakel vi fandt, da vi kørte til Vanløse. Her var skitsebøger fra flere år og en næsten komplet samling af originaltegninger, fortæller Claus Seidel. Når tegnere og arvinger forærer deres samlinger væk, får de ikke noget for det. Dog beholder de stadig ophavsretten indtil 70 år efter tegnerens død. - Med digitaliseringen af bladtegningerne bliver der pludselig mulighed for at genbruge tegningerne. Jeg kan forestille mig masser af tilfælde, hvor det bliver aktuelt, fordi tegningerne så godt illustrerer historiske politiske situationer. De er fantastiske tidsbilleder, som er nemme at gå til, og som nu kan genses af alle med en internetadgang, siger Claus Seidel. n kejser@bf.dk bibliotekspressen 8 · 2010

25


HOLD FRI MENS JOBAGENTEN FINDER ET JOB TIL DIG Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk

Lad din personlige jobagent på Bibliotekarjob.dk finde de jobmuligheder, der matcher dine ønsker og kvalifikationer. Opret hurtigt og nemt din jobagent på Bibliotekarjob.dk. Jobagenten finder de relevante stillinger og sender dig løbende e-mails med de nyeste jobannoncer. Jobagenten giver dig tid til at slappe af.

Bibliotekarjob.dk tilbyder dig en række funktioner, der hjælper til at planlægge din karriere. I udviklingen af Bibliotekarjob.dk har vi udnyttet vores viden til at udvikle en jobportal, der er tilpasset dig og dine jobønsker. Bibliotekarjob.dk er en del af Profiljob.dk netværket, som er et samarbejde mellem 14 af Danmarks faglige organisationer. Deltagelsen i Profiljob.dk netværket betyder, at du ikke alene modtager relevante jobannoncer fra Bibliotekarjob.dk, men også fra de øvrige jobportaler, når du har oprettet din jobagent på Bibliotekarjob.dk.

Mere end 15.000 personer har allerede oprettet deres personlige jobagent på Profiljob.dk netværket.

RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER

26

bibliotekspressen 8 · 2010

partner i profiljob.dk


N

ye stillinger

Stillingsopslag Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer. Frister for stillingsopslag Bibliotekspressen 9 – Udkommer 3. juni Bestillingsfrist 18. maj kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 17. juni Bibliotekspressen 10 – Udkommer 17. juni Bestillingsfrist 1. juni kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 3. juli Bibliotekspressen 11 – Udkommer 1. juli Bestillingsfrist 15. juni kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 15. juli

Råd og anbefalinger ved ansøgning Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter: A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden. Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse. B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Forhandlingsafdeling

BIBLIOTEKAR - VIL DU VÆRE MED TIL AT SIKRE GOD FORSKNING OM VELFÆRD?

God forskning kræver et godt bibliotek. SFI’s bibliotek er et internt bibliotek, som især betjener SFI’s forskere. Vi bidrager til at styrke forskningen på SFI ved at tilvejebringe og stille elektroniske og trykte vidensressourcer til rådighed for forskerne samt medvirker til litteratursøgning. Vi tilbyder en spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor der lægges vægt på at alle udvikles og trives. Se det fulde opslag på vores hjemmeside.

www.sfi.dk

Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat) BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsrepræsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant. Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal repræsentant kontaktes Forhandlingsafdelingen i BF. Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Forhandlingsafdelingen. NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet! Offentlig ansættelse Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet – har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samt staten. Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktionsog/eller kvalifikationsttillæg. Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen. Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens område (2-måneders-grænsen). Privat ansættelse AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dk BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Forhandlingsafdelingen for vurdering af kontraktens vilkår.

Vikar til KøgeBibliotekerne Mens gode kolleger prøver andre roller af, har vi brug for en bibliotekar som kan dække kortere og længere orlovsperioder i forlængelse af hinanden. Vikariatet er på 4½ måned (evt. med mulighed for forlængelse) fra den 14. juni 2010. Du starter på Ølby Bibliotek med betjening af både børn og voksne. Fortsætter på Køge Bibliotek med perioder dels i team Børn og dels i team Oplevelse, som omfatter skønlitteratur, musik, spil og film for voksne. Se hele stillingsopslaget på www.koegebib.dk Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund.

www.koege.dk

bibliotekspressen 8 · 2010

27


Christiansborg DK-1240 København K Tlf. Fax

+45 33 37 55 00 +45 33 32 85 36

www.ft.dk ft@ft.dk

Bibliotekar (barselsvikar) En stilling som bibliotekar i Folketingets Bibliotek er ledig fra 1. august 2010 til 31. januar 2011 med mulighed for forlængelse. Vi tilbyder et selvstændigt og afvekslende job i et team, hvor vi lægger vægt på, at der altid ydes en god service. Derfor er det vigtigt, at du er vant til at samarbejde. Arbejdsopgaverne omfatter • accession og registrering • publicering /redigering på intranet og internet • referenceopgaver • evt.deltagelse i publikumsbetjening. Kvalifikationer Du skal bidrage til at fastholde et højt fagligt niveau i registreringen af vores materialer. Det er en fordel, hvis du har et bredt erfaringsgrundlag i traditionelle biblioteksopgaver og it-relaterede opgaver inden for udvikling af digitale ydelser og webbaserede services. Fleksibilitet, engagement, ansvarlighed og ordenssans er vigtige personlige egenskaber. Vi forudsætter, at du har • erfaring med katalogisering og/ eller accession og gerne kendskab til Aleph • fortrolighed med søgninger i databaser og på internet • kendskab til og viden om lovgivningsprocessen • interesse for og viden om dansk og udenlandsk politik, historie, politiske systemer m.v. Løn og ansættelsesvilkår: Løn ifølge overenskomst. Information og ansøgning Kontakt chefen for biblioteket, Hanne Rasmussen, på tlf. 3337 3408. Mærk din ansøgning “bib” og send den, cv og kopi af eksamensbeviser til Folketingets Administration Personalekontoret Christiansborg 1240 København K. Ansøgningsfrist er den 27. maj kl. 12.00. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 23 og 24. 28

bibliotekspressen 8 · 2010

Folketingets Administration ønsker at fremme ligestilling uanset køn, alder, etnisk baggrund, religiøs overbevisning eller handicap. Folketingets 179 medlemmer får i deres daglige arbejde på Christiansborg bistand fra 414 ansatte i Folketingets Administration. Administrationens mission er at sørge for, at folketingsmedlemmerne kan koncentrere sig om deres politiske arbejde. Vores vision er at understøtte det moderne folkestyre ved i et driftssikkert og kreativt miljø at være medlemsorienterede, helhedstænkende og selvledende. Se endvidere www.folketinget.dk for yderligere oplysninger.


Job som bibliotekar på Nærum Skoles pædagogiske center Til vores pædagogiske center søger vi en uddannet bibliotekar med særlig interesse for børne- og ungdomslitteratur. Stillingen er ledig pr. 1. august 2010, og arbejdstiden er på 32 timer om ugen i 42 uger. Arbejdstiden placeres i tidsrummet kl. 8-16. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. indeholde: • • • • • • • • •

Vedligeholdelse af databaser Bestilling af materialer Klargøring af materialer Katalogisering Opsætning af bøger Daglig servicering af elever og lærere Samarbejde med skolens resursepersoner Samarbejde med bibliotekarerne på kommunens øvrige skoler Samarbejde med Folkebiblioteket

Vi forestiller os: • • • • • •

at du har kendskab til DDElibra eller lignende systemer at du har erfaring med tilsvarende opgaver at du er serviceminded at du er venlig og imødekommende at du er god til at samarbejde at du er glad for børn

Løn ifølge gældende overenskomst. Har ovenstående vagt din interesse, er du velkommen til at kontakte skoleleder Kirsten Kryger eller viceskoleleder Jan Frank på tlf. 4580 0516. Ansøgning med bilag sendes til Nærum Skole, att. Kirsten Kryger, Fruerluerlund 7-9, 2850 Nærum eller på mail: naerumskole@rudersdal.dk

HVORDAN SYNES DU FREMTIDENS VIDENSAMFUND SKAL SE UD? Vil du være med til at udvikle dansk forskning? Forsknings- og Innovationsstyrelsen søger en AC-fuldmægtig til udvikling og drift af en indikator til måling af forskningspublicering i Danmark. Du skal arbejde i Analyseenheden, som er en del af Forskningspolitisk Center. Her indgår du i en mindre projektgruppe.

VIDENSKABSMINISTERIET – FREMTIDENS MINISTERIUM

Formålet med indikatoren er at fremme publicering i de mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter og styrke kvaliteten af dansk forskning. Indikatoren har været under udvikling i 3 år, og arbejdet går nu over i en ny fase med fokus på nye udviklingsopgaver og forbedring af datakvalitet. Læs det fulde stillingsopslag på fi.dk Ansøgningsfristen er mandag den 24. maj 2010 kl. 12.00 Om Forsknings- og Innovationsstyrelsen Vi medvirker aktivt til at fremme forskning og innovation af høj international standard. Læs mere om os på fi.dk

Det er vigtigt for mig at arbejde et sted, der bidrager til samfundet - og det mener jeg, at Videnskabsministeriet gør. Anders Lungholt

bibliotekspressen 8 · 2010

29


P

ersonnyt

Åben, frisk og faglig fuldtidsmedarbejder søges Vesthimmerlands Biblioteker søger en bibliotekar eller en person med anden faglig relevant baggrund, som er stærk indenfor kommunikation og formidling. Du skal turde prøve nye veje, men også være parat til at tage fat, når det gælder almindelig, god kundebetjening.

Pernille Kvistgaard Kamuk, tidligere biblioteksfaglig konsulent Nyborg Bibliotek er ansat som bibliotekar på University College Lillebælt Biblioteket Blangstedgårdsvej pr. 1.4.2010. Poul Erlandsen, Sektionsleder indlånsfunktionen under KUBIS-Diamanten, er netop blevet indvalgt i OCLC’s Global Council for perioden 2010-2013. Susanne Brandt Nielsen er pr. 1. januar 2010 ansat som bibliotekar 20 timer ugentligt i Biblioteket i Politikens Hus. Susanne Brandt Nielsen læser pt. til cand.scient.bibl.

Ansøgningsfrist 27. maj 2010 Læs jobannoncen på www.vhbib.dk

Har du fået nyt job så send en e-mail til bibliotekspressen. dk, hvor du oplyser dit navn, eventuelle tidligere ansættelsessted og beskriver dit nye job samt ansættelsessted. Husk også at skrive, hvornår din ansættelse begynder.

Indkaldelse til Bibliotekarforbundets Generalforsamling I henhold til vedtægter for Bibliotekarforbundet bekendtgøres herved at Bibliotekarforbundets Generalforsamling 2010 finder sted:

Lørdag den 6. november 2010 kl. 13.00 – 18.00 og søndag den 7. november 2010 kl. 9.00 – 13.00 på Best Western Nyborg Strand på Fyn. Den 6. november kl. 12.00 – 13.00 er der indskrivning, introduktion for førstegangsdeltagere samt servering af sandwich. Program, dagsorden, beretning, regnskab og budget samt eventuelle forslag vil blive offentliggjort i Bibliotekspressen eller udsendt direkte til medlemmerne i henhold til vedtægterne. Forslag til vedtægtsændringer, som ønskes behandlet på Bibliotekarforbundets Generalforsamling skal være forbundets sekretariat i hænde senest 3 måneder før generalforsamlingen, hvilket vil sige fredag den 6. august 2010. Øvrige forslag, som ønskes behandlet på forbundets Generalforsamling, skal være forbundets sekretariat i hænde senest 6 uger før Generalforsamlingen, hvilket vil sige fredag den 24. september 2010. Det henstilles, at eventuelle forslag formuleres så kortfattet som muligt og begrundes. BIBLIOTEKARFORBUNDETS HOVEDBESTYRELSE

30

bibliotekspressen 8 · 2010


Foto: Jakob Boserup

Fra Danmarks Statistik til biblioteksskolen Navn: Matthias Engberg Eiriksson Nyt job: Konsulent på Danmarks Biblioteksskole, Kursus- og konsulentafdelingen fra 3. maj 2010. Karriereforløb: Uddannet cand.scient.bibl. Har før arbejdet hos DONG Energy a/s, Danmarks Biblioteksskole, GN Store Nord a/s og senest Danmarks Statistiks Bibliotek. Næstformand i Bibliotekarforbundet.

Hvad er det for en organisation, du skal arbejde for, hvordan ser du Danmarks Biblioteksskole lige nu? - Danmarks Biblioteksskole er en organisation, som har været igennem nogle ret hårde fyringsrunder. Det er klart, at det har en betydning for stemningen derude. Men det er også en organisation, der er styrket til fremtiden og som har gode muligheder foran sig.

Hvad skal du lave som konsulent på Danmarks Biblioteksskole? - Opgaven er at arrangere kurser og kompetenceudvikling for bibliotekarer – og for dem, der vil på kursus hos os fra biblioteksverdenen. Og så skal jeg også ud og lave konsulentarbejde.

Du har arbejdet på skolen tidligere? - Ud over at jeg har studeret på skolen, så har jeg undervist og var en kort overgang ekstern lektor. Jeg underviste i fag som videnstyring, videnorganisation og forskningsmetode, videnskabssociologi og videnskabelig kommunikation, så jeg har prøvet lidt af hvert.

Hvilken form for konsulentarbejde skal du udføre? - Det ligger åbent, men noget af det, der interesserer mig er for eksempel strategiudvikling og fremtidssikring af bibliotekerne. Det handler om at få alle de data og oplysninger, man kan – og så prøve at få bibliotekerne til at matche fremtiden. Hvorfor er efteruddannelse så vigtig? - Det er vigtigt for alle og enhver på arbejdsmarkedet at holde sig så opdateret som muligt på sine kompetencer. Vi står i en situation, hvor der bliver færre og færre medarbejdere på arbejdspladserne. Derfor skal medarbejderne være endnu mere oppe på dupperne og så fagligt stærke som overhovedet muligt. Det kan vi blandt andet hjælpe med fra Kursus- og konsulentafdelingens side. Vil flere og flere efteruddanne sig, og bliver uddannelsesforløbene længere de kommende år? - Det kunne jeg godt forestille mig. Men det er selvfølgelig svært at sige, fordi det i høj grad afhænger af økonomien rundt omkring. Det er desværre ikke os, der afgør det. Men jeg er ikke i tvivl om, at medarbejderne på bibliotekerne ønsker at være så veluddannede som muligt, og det tror jeg også, bibliotekslederne er klar over. De slås for at få råd til det.

Kommer du til at arbejde sammen med nogle fra dit netværk på skolen? - Jeg kender ikke nogen i Kursus- og konsulentafdelingen, men der er flere af underviserne, jeg kender – nogle af dem har jeg selv haft som undervisere. Jeg har generelt et bredt netværk på biblioteksskolen. Blandt andet fordi jeg underviste i en del fag, hvor jeg skulle samarbejde med mange. En del af jobbet bliver, at hjælpe folk rundt omkring i landet, som har brug for specialkompetencer fra biblioteksskolen. Jeg skal så finde ud af, hvilke af underviserne, der er specialister på de områder, folk ønsker hjælp til. Så her er mit kendskab til biblioteksskolen og faget en fordel. Du har arbejdet et par år på Danmarks Statistiks Bibliotek, hvad kan du tage med dig derfra, som du kan bruge i dit nye job? - Jobbet har givet mig en hel masse erfaring med, hvordan det er at arbejde i praksis i biblioteksvæsenet. Lige fra brugerkontakt til hvordan man får et bibliotek til at fungere under vilkår med nedskæringer og almindelig smalhans. Samtidig med, at jeg har været på et bibliotek, der følger med tiden og bevæger sig i takt med brugerne og samfundet. hermann@bf.dk

bibliotekspressen 8 · 2010

31


Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Redaktion: Bibliotekspressen@bf.dk. Abonnement: Abonnement@bf.dk Uregelmæssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor. Magasinpost UMM ID-nr. 42385

FrIIs Danskerne er dovne og bruger ikke den digitale signatur nok - men skal vi lokkes eller tvinges til det?

redaktørens spalte

Bruger du digital signatur? Må vi præsentere en dundrende fiasko-forestilling: den digitale signatur. 1,7 millioner danskere har en digital signatur, men under en femtedel af disse bruger den nogensinde, viser undersøgelser. Rigtig mange har gennem de seneste syv år ikke engang indløst billetten til forestillingen – og det i et land, hvor regeringen har som sit erklærede mål, at vi skal være en førende it-nation. Ideen bag den digitale signatur er fremragende. Jo mere den bliver brugt, jo mere vil samfundet spare. Hertil kommer løsninger med e-bokse og selvangivelser, som vi selv udfylder på internettet. Billige løsninger, der er elektroniske IKEA-modeller, hvor vi selv udfører arbejdet. Og besparelser på papirnusseri og slikken frimærker er der i den grad behov for i en tid med voldsomme nedskæringer. Hvad har forfatteren og instruktøren af denne forestilling overset? Et af svarene er helt klart: den menneskelige faktor – især vores

adfærd. Som her kan beskrives som dovenskab og vaner. Hvilken motivation, hvilket incitament har vi til at bruge den digitale signatur, hvor er belønningen? Noget andet, der gør forestillingen tung er ophavsmændenes illusion om, at det blot er den ældre generation, som er it-analfabeter, og ikke kan finde ud af at bruge den moderne informationsteknologi. Mange unge er slet ikke så dygtige på nettet, som de måske burde være. For når det handler om andet og mere end World Of Warcraft og Facebook-profilen, behersker mange unge kun lige toppen af it-bjerget. En stor pædagogisk opgave ligger forude, når forestillingen »Den digitale signatur« skal sættes op igen, til trods for den ringe publikumsinteresse. Danskerne er ikke trygge ved det digitale univers. Medierne bringer ofte historier om, hvordan vi kan spores på nettet og blive forfulgt og røvet i internetbanken af hackere. I dette nummer af Bibliotekspressen,

hvor vi fortæller om danskernes brug – eller manglende brug – af digitale tjenester, kan vi fortælle, at den digitale signatur nu skal genopføres med ny titel: NemID. Og sandt er det, at det bliver nemmere teknisk. Den menneskelige faktor handler også om adfærdsregulering. I det øjeblik, der kun er mulighed for at bruge en digital løsning, så lærer vi eksempelvis meget hurtigt at bruge netbank-løsningen. Og bankerne har jo kække kontante metoder til adfærdsregulering, der her handler mere om straf end belønning. Hvad vil du helst - betale 25 kroner i gebyr for en kontooverførsel eller klare det selv (uden beregning) via din netbank? Det virker! Måske derfor skal den nye »nemme« digitale signatur indarbejdes via et samarbejde med bankerne. Henrik Hermann hermann@bf.dk


Bibliotekspressen  

Fagbladet for informationsspecialister og kulturformidlere.

Advertisement
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you