Page 1

18 2 0 1 0

Historisk bibliotek følger Twitter Hvor meget må en borgmester egentlig blande sig? Studiejobbet afgør din karriere

PRESSEN 11. november 2010

Døssing-prisen mod fordomme


L

eder

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 · Fax 38 88 32 01 E-mail: bf@bf.dk · Internet: www.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15. BF’s hovedbestyrelse Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33, P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk Næstformand: Matthias Eiriksson Danmarks Statistiks Bibliotek Tlf: A: 39 17 37 24, P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com Øvrige hovedbestyrelse: Jens Dam, Syddansk Universitetsbibliotek Tlf. A: 65 50 44 11, P: 62 62 41 45 E-mail: jensdam@bib.sdu.dk Anita Dürkop, Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00, P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk Line Frølich, Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 60 36 P: 43 52 43 94 E-mail: lfrl@sonderborg.dk Marie Ulletved Holmgaard, Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com Kim Jesper Josefsen, Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kim@josefsen.dk Søren Kløjgaard, Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30, P: 86 15 13 98 E-mail: skl@bib.aarhus.dk Nina Thorsted Petersen, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 80, P: 22 30 17 24 E-mail: ntp@odense.dk Camilla Sejerøe, Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 81, P: 64 47 29 61 E-mail: lcs@odense.dk Mette Kjeldsen Sloth, Frederiksberg Kommunes Biblioteker Tlf. A: 38 21 18 00, P: 44 98 91 38 E-mail: mesl01@frederiksberg.dk Tine Jørgensen, studenterobservatør E-mail: tinejoergensen.db@gmail.com

formanden har ordet

Hvor går grænsen? Hvor går grænsen for, hvornår en politiker må blande sig i et biblioteks arrangementer eller andre aktiviteter i kommunens institutioner? Hvornår er det rimeligt, og hvornår kan det mere eller mindre opfattes som censur og begrænsning af ytringsfriheden? Det er store ord og kan virke voldsomt at tage i brug. Men i de tilfælde hvor en politikers indblanding opleves grænseoverskridende, og som en overreaktion, opfattes det i nogen grad som en hindring af ytringsfrihed og som censur.

Direktør: Johnny Roj-Larsen, jrl@bf.dk Forhandlingsafdeling og Job&Profession: Bruno Pedersen, Forhandlingschef, bp@bf.dk Konsulenter: Nanna Berg, kommunikationskonsulent, nbe@bf.dk Niels Bergmann, udviklingskonsulent, nb@bf.dk Ann Oliveira Borg, karriererådgiver, aco@bf.dk Sofie Plenge, udviklingskonsulent, sp@bf.dk Konsulenter, løn- og ansættelse: Karin Madsen, privatområdet, Kommuner i Region Midtjylland, kvm@bf.dk Lone Rosendal, København kommune, Kommuner i Region Sjælland, lr@bf.dk. Susanne Høgdahl Thomsen, kommuner i Region Nordjylland, Region Syddanmark samt alle regionsansatte, sht@bf.dk Helle Fridberg, kommuner i Region Hovedstaden ekskl. København, hf@bf.dk Ulla Thorborg, statsområdet, ult@bf.dk BF’s telefonrådgivning: kl. 9.00 – 15.00: 38 88 22 33

Forsiden: Jakob Boserup har tryllet i photoshop og sat stripperen Rosa ind på hylderne på biblioteket. Under R selvfølgelig. Læs artiklen om menneskebiblioteket på side 15.

Det er også ord som disse, der bruges i den seneste sag i Lyngby-Tårbæk Kommune, hvor Borgmester Søren P. Rasmussen blandede sig i bibliotekets omtale af et kommende arrangement om krigen i Afghanistan, der blev afholdt den 18. oktober. Kritikken var unødvendig og skete på et uoplyst grundlag, hvorfor det virkede som et voldsomt udfald og uigennemtænkt. Borgmesteren krævede plakaterne taget ned, og teksten ændret på bibliotekets hjemmeside med den begrundelse, at teksten var »for unuanceret og politisk«. Men det viste sig senere, da Bibliotekspressen gik borgmesteren på klingen, at han ikke en gang havde set plakaterne, for så ville han vide, at der kun stod hvor, hvornår og hvilke debattører, der var en del af arrangementet. Intet andet. Anstødsstenen i teksten på hjemmesiden var ifølge Søren P. Rasmussen to sætninger: »For hver kiste, der kommer

hjem fra Afghanistan, falder danskernes støtte til krigen.« og at »hverken militæret eller politikerne skal bestemme, om vi er i krig.«, hvilket han mente var udemokratisk, idet det er politikere, der beslutter om Danmark skal være i krig eller ej. Men igen er der ukorrektheder, for Søren P. Rasmussen overså den efterfølgende sætning: »Biblioteket formidler både information om krigen og dens forudsætninger og giver mulighed for at også du kan få en stemme i debatten«. Dermed er det tydeligt, at tekstens intention var, at man som borger skal tage stilling til krigen, og hvad kan være mere demokratisk end det? Kritikken af bibliotekets tekst bunder derfor i en sætning taget ud af kontekst. Efterfølgende har formanden for social- og sundhedsudvalget, og kulturudvalgsformanden i kommunen, samstemmende udtrykt deres støtte til biblioteket og påpeget, at der er blevet overreageret, og at det er sket på for spinkelt grundlag. Og det omtalte arrangement gik rigtig godt. Det var velbesøgt med 60 personer, og der foregik en nuanceret debat. Tilbage står indtrykket af en borgmester, der har ageret uden at sætte sig ordentligt ind i sagerne, samtidig med at han har udnyttet sin magt helt unødvendigt. For der er ingen tvivl om, at det skaber en høj grad af utryghed hos ledelse og medarbejdere at blive udsat for den form for kritik og indgriben fra kommunens øverste ledelse. I værste fald kan det fratage biblioteket modet til at arrangere interessante debataftener, hvis man er i tvivl om politikernes tillid. Det er afgørende, at politikerne respekterer, at alle synspunkter skal høres, også selvom man er uenig, og de skal have tillid til medarbejdernes professionalisme og nuancerede tilgang til arbejdet både med materialevalg og arrangementer. Pernille Drost


6 8 12

15

18 20

All dolled up and nowhere to go Et eksamensbevis i hånden er ikke lige så meget værd som et CV fyldt med relevante erfaringer. Få et studiejob, siger Bibliotekarforbundets karriererådgiver. Skal bibliotekerne være forlag for netlitteraturen? Netlitteraturen har haft svært ved at finde sin rette platform. Men bibliotekerne kan være et vigtigt markedsføringsredskab for netlitteraturen. Debat om borgmesterindblanding i Lyngby I Lyngby-Taarbæk Kommune skal borgmesteren nu forklare til kommunalbestyrelsen, hvorfor biblioteket måtte fjerne plakater og ændre på en omtale af et arrangement om krigen i Afghanistan.

xxx

xxx

15

xxx

Dine fordomme lever – lån en af dem Ideen bag Menneskebiblioteket er, at du skal konfronteres med dine egne fordomme i form af et menneske, du går i dialog med. Interview med Ronni Abergel, der tog imod Døssingprisen. Library of Congress overtager Twitter-arkiver Hver dag sendes der 55 millioner beskeder via Twitter, og dem vil det berømte amerikanske bibliotek arkivere. Et møde med en ildsjæl De mange millioner fra Bill og Melinda Gates Foundation gør også en forskel på et græsk folkebibliotek. Læs artiklen fra Del Din Viden.

6

I øvrigt Del Din Viden 22 Debat 23 Nyt stillinger 25 Personnyt 26

Unge som h ar haft arbejde side / lobende med studier ne, finder hurtigere fo dfaeste paå arbejdsmar kedet

Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Tlf. 38 88 22 33 E-mail: bibliotekspressen@bf.dk Internet: www.bibliotekspressen.dk

Annoncer: DG Media as, Gammel Torv 18, 1457 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 E-mail: epost@dgmedia.dk

Abonnement: Ingelise Dyrlund Frederiksen, abonnement@bf.dk Årsabonnement: 550 kr. Udland 950 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet

Udgiver: Bibliotekarforbundet

Bladudvalg: Jens Dam, Esben Fjord, Tina Holst, Vibeke Johansen, Jannie Lehmann, Trine Skjelborg Mulvad.

Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 - 30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503 Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer

Trykt CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S

Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen skal af Biblio­tekar­for­bundets medlemmer meddeles til BF’s medlemsafdeling.

Redaktion: Ansvarsh. redaktør Henrik Hermann, hermann@bf.dk. Journalister: Anette Lerche, lerche@bf.dk, Sabrine Mønsted, moensted@bf.dk Studentermedhjælp: Sara Maria Kohnagel, smk@bf.dk Del Din Viden: Tanja Blicher, tb@bf.dk

ISSN 1395-0401 Danske Specialmedier

bibliotekspressen 18 · 2010

3


Bedre barselsrettigheder måske på vej Fuld løn i 20 uger under barsel og øremærket barsel til fædrene kan snart blive en realitet, også for nyansatte kvinder. Den 20. oktober vedtog Europa-Parlamentet en række ændringer i det såkaldte graviditetsdirektiv, og det vil betyde bedre økonomi for mange nybagte forældre. For at blive vedtaget, skal forslaget først behandles af Ministerrådet, som vil tage den endelige afgørelse. På Bibliotekspressen følger vi sagen. haagensen

Ledigheden er steget Den gennemsnitlige ledighed blandt akademikere er steget med tre procent fra august til september. Udviklingen er dog meget forskellig imellem de enkelte akademiske faggrupper, og bibliotekarerne tegner sig kun for en stigning på 0,1 procentpoint i samme periode. Læs mere om den aktuelle ledighed på Bibliotekarforbundets hjemmeside, www. bf.dk/DinKarriere

Arkivfoto: Jakob Boserup

Flere besparelser på vej 80 procent af de danske folkebiblioteker kan se frem til besparelser på budgettet i 2011. Det viser de nedslående tal, efter en rundspørge som Bibliotekarforbundet har foretaget hos 72 af landets kommuner. Helt konkret vil det betyde nedlæggelse af mindst 45 bibliotekarstillinger og at 24 lokalbiblioteker må forvente at skulle dreje nøglen om. I en femtedel af kommunerne

vil der blive indført kortere åbningstid. I 11 procent af de kommuner som har svaret ja til, at der skal spares på biblioteksområdet, er der endnu ikke fastlagt rammer for den konkrete udmøntning af besparelserne. Tallene kan altså vise sig at blive højere. haagensen

haagensen

Sparekniven rammer to filialer i Hvidovre Fra bibliotekspressen.dk

Frihedens og Holmegaard Bibliotek er blevet skåret ud af de kommunale budgetter under dette års barske budgetforhandlinger i Hvidovre Kommune. - Det er bestemt ikke sjovt at lukke filialer, men vi har selv givet udtryk for, at vi ikke kunne blive ved med at skære i det generelle budget. Politikerne må hellere skære en knop end udvande hele bibliotekstilbuddet, som det er sket hvert år, siger han og understreger, at der i besparelsen ligger en styrkelse af Hvidovre Hovedbibliotek i og med, at der ikke er varslet fyringer i kølvandet på besparelserne.

4

bibliotekspressen 18 · 2010

Leder af Frihedens Bibliotek Annelise Nielsen kalder stemningen på Frihedens Bibliotek vemodig og ærgerlig efter beslutningen om filialens endeligt. - Det gør ondt, og det er for godt til at nedlægge, siger Annelise Nielsen, der trods alt glæder sig over, at der ingen fyringer følger med, men at de ansatte skal være med til at styrke hovedbiblioteket. - Alternativet havde været, at de havde lukket og slukket og afskediget os. I alt er det cirka 12-14 medarbejdere, der bliver berørt af lukningerne. Frihedens Bibliotek har eksisteret i mere en 40 år og flere ansatte har været på biblioteket i mere end 35 år. Kim Rømer Krogh kan god forstå hvis medarbejdere, der er berørt af lukningerne er utrygge ved, hvad deres fremtidige arbejdsopgaver bliver.

- Så næste skridt er at finde ud af, hvad der skal ske nu, siger han. I løbet af 2011 skal hylderne være ryddet og personalet været rykket til kommunens to overlevende biblioteker, Avedøre Bibliotek og Hvidovre Hovedbibliotek. At det netop blev de to filialer Friheden og Holmsgaard, der blev lukket kommer heller ikke bag på Kim Rømer Krogh og Anne Lise Nielsen. - Siden 1968 har de to filialer hvert eneste år været oppe og vende som mulige besparelser på det kommunalebudget, siger Kim Rømer Krogh. Står du også midt i en filiallukning, skriv gerne til bibliotekspressen@bf.dk, så vil redaktionen senere samle op på det generelle billede. mønsted


Byens bedste scorested

Læsesalen på Det Kongelige bibliotek - byens bedste scorested. Og længst til højre protokollen, hvor den mystiske Anders måske har skrevet sig op. Arkivfoto: Jakob Boserup

Drop diskoteker og net-dating når din næste erobring skal i nettet. Med et ry som byens bedste scorested tyder meget på, at læsesalene i Den Sorte Diamant bliver brugt til andre, og mere fornøjelige, aktiviteter end at læse. Det bekræfter førstebibliotekar Bodil Koch til Østerbro Avis og fortæller historien om dengang, hun blev ringet op af en advokat fra

10 artikler nomineret til Del Din Viden-prisen Bibliotekspressens dommerpanel har nu nomineret 10 artikler som kandidater til Del Din Viden-prisen 2010. Blandt de nominerede artikler er Historie er fedt, Facebook - Hvad gør I andre?, Projekt Rigtige Venner og Digital Læring. De seks andre nominerede artikler spænder over så forskellige emner som debat, der batter, Klimakanalen, succesfuld markedsføring, nærværende formidling og brugerinddragelse med wiki-teknologi. Dommerpanelet har bedømt ud fra kriterier som fagligt indhold og formidling. Vindernavnet offentliggøres, når årets Del Din Viden-pris uddeles på Bibliotekarforbundets generalforsamling 6. november. Se de indstillede artikler og læs dommerpanelets begrundelser på www.bibliotekspressen.dk/DelDinViden/nominerede hermann

Odense. En fynsk studerende var på jagt efter faderen til sit barn. Det eneste hun vidste var, at han hed Anders, og at hun havde mødt ham ni måneder tidligere på Den Sorte Diamant. Da bibliotekarerne ikke må udlevere navne fra besøgsprotokollen, melder historien desværre intet om, hvorvidt den mystiske Anders blev fundet. haagensen

Høring på Christiansborg om folkebibliotekerne i vidensamfundet Folkebibliotekernes fremtid er til debat onsdag 27. oktober, når Folketingets Kulturudvalg holder høring i Landstingssalen på Christiansborg. Formålet med høringen er at sætte fokus på, hvilken rolle folkebibliotekerne skal spille fremover, og afsættet er rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet, som er udgivet af Styrelsen for Bibliotek og Medier i marts. I oplægget til høringen hedder det blandt andet: »Folkebibliotekerne er under forandring, det er en igangværende udvikling, som ikke mindst kommunalreformen i 2007 har synliggjort. Biblioteksområdet er fortsat et af de mest benyttede kulturtilbud, men vores måde at bruge bibliotekerne på har ændret sig. Lånemønstret har i høj grad ændret sig i takt med teknologi- og medieudviklingen, som også afspejler sig mere og mere

i bibliotekernes tilbud. Udlånet af bøger har været faldende de senere år, og samtidig vokser brugen af de digitale tilbud på bibliotekerne«. I arbejdsgruppen bag rapporten deltog også Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost. Høringen finder sted onsdag klokken 9-12.30, og den transmitteres via Folketingets hjemmeside. hermann

Se flere nyheder på bibliotekspressen.dk

bibliotekspressen 18 · 2010

5


All dolled up

and nowhere to go Hvad gør man, når man som bibliotekar in spe har udsigt til at skulle træde direkte ud på et jobmarked, der er ramt af finanskrise? Fra Bibliotekarforbundet lyder rådet: arbejd imens du læser. af TANIA HAAGENSEN

Eksamensbeviset ligger dugfriskt i lommen, og ansøgningerne er sendt, men arbejdsgiverne synes ikke at have øje for alle de kompetencer, man brænder for at få prøvet af. Når finanskriser tvinger erhvervslivet i knæ, er det oftest de unge nyuddannede som har sværest ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Nye tal fra erhvervsorganisationen Dansk Industri peger dog på, at effekten af den nuværende krise ikke har været så hård ved dimittenderne, som man kunne frygte. Ifølge Jyllands Posten kan det skyldes, at mange studerende har fået øjnene op for vigtigheden af at have et studiejob, imens de læser. Den klassiske forestilling om, at studielivet kommer først og arbejdslivet bagefter, har ændret sig. Grænserne mellem de to perioder er blevet flydende. I 2008 var det således 39 procent af de 15-25-årige som havde et studiejob, mens tallet i 2010 var steget til 49 procent.

Studiejob er vigtigt Karrierekonsulent i Bibliotekarforbundet Sofie Plenge bifalder udviklingen. - Jeg kan næsten ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at have et studiejob, siger hun. Hun er ikke i tvivl om, at studiejobs fører hurtigere til den første ansættelse. 6

bibliotekspressen 18 · 2010

Det er chefkonsulent i Akademikernes Centralorganisation Rasmus Conradsen heller ikke. -I mange tilfælde er det vigtigere, at man har haft et studiejob end, at man har fået topkarakterer, siger han til Jyllands Posten. - Et CV med kun uddannelse på, kan nemt virke lidt tyndt, supplerer Sofie Plenge. - Når vi som karriererådgivere møder de nye bibliotekar DB´er og cand.scient. bibl.’er i starten af deres jobsøgning, er det helt klart dem, som har haft arbejde ved siden af studierne, der er bedst klædt på. Og så er der jo også nogle, hvis studiejob fører til en fastansættelse på arbejdspladsen, siger hun.

Unge som h ar haft arbejde side / lobende med studier ne, finder hurtigere fo dfaeste paå arbejdsmar kedet Fokus på målet Rapporten Det frie valg eller det frie fald? - overgangen fra studium til job fra Akademikernes Centralorganisation påviser også sammenhængen. Rapporten undersøger blandt andet, hvilke faktorer der spiller ind i dimittendernes ledighedsrisiko. Og tendensen er klar: Det handler om at udvise en arbejdsmarkedsrettet adfærd undervejs i sit studie, og her er et fagligt relevant studiejob en væsentlig medspiller. Praktik, udlandsophold og høje karakterer nedsætter derimod ikke ledighedsrisiko-

en, medmindre det er som led i en bevidst arbejdsmarkedsrettet strategi. Det vil sige, man skal vælge praktik- eller udlandsophold ud fra en konkret forventning om, hvor man vil søge ansættelse. Det kan altså være af afgørende betydning for den første ansættelse, at man har haft et relevant arbejde under studierne. Her må et andet spørgsmål melde sig, for hvad er et fagligt relevant studiejob? Og hvordan ser det egentlig ud for de kommende bibliotekarer? Akademikerledigheden er i forvejen høj, og kampen om de relevante studiejobs kan være hård. Noget tyder dog på, at de bibliotekarstuderende er godt med. Ifølge rapporten fra Akademikernes Centralorganisation fortæller hele 80 procent af de dimitterede, at deres studiejob havde faglig relevans. Rådet fra Sofie Plenge lyder, at man skal sørge for at gøre sig bevidst om, hvad der er relevant for ens fag ved et studiejob og så udvide begrebet. - Sæt ord på dine kompetencer og beskriv dem med navne som for eksempel biblioteksledere kender. Essentielt for en god jobsøgning er at være bevidst om, hvorfor man har valgt som man har, og så formidle det videre. Forklar udbyttet, især hvis det ikke umiddelbart virker oplagt i biblioteksmæssig sammenhæng. Sofie Plenges yndlingseksempel er en ung kvinde, som deltog i en dimmitendworkshop i Bibliotekarforbundet. Under sin studietid havde kvinden arbejdet som nattevagt på et bosted for psykisk syge, et arbejde hun ikke selv syntes havde særlig relevans for hendes jobsøgning. - Men spurgt ind til de specifikke arbejdsopgaver, som blandt andet kunne være igangsætning af aktiviteter, konflikthåndtering og den personlige kontakt med mennesker, viste det sig jo, at en hel del af det trak klare paralleller til jobbet som bibliotekar, slutter Sofie Plenge. n bibliotekspressen@bf.dk


ÉT KLIK TIL MERE END 800

BIBLIOTEKSPRODUKTER

IL E T S BE S O N L I GPÅ

ER GIN P T L O D.DK DI P N S H O DSOU SUN

SUND SOUND APS | VED KL ÆDEBO 18 | 2970 HØRSHOLM | TELEFON 45 76 18 88 | WWW.SUNDSOUND.DK


Skal bibliotekerne være forlag for netlitteraturen? Enorme mængder af litteratur er udkommet på nettet de seneste 10-15 år, men bibliotekerne har ikke haft litteraturen med i overvejelserne, når der skulle udvælges materialer. Denne litteratur udgives helt uden om smagsdommere og forlæggere, og lever sit eget liv. Men den er ofte nyskabende og kan måske blive afgørende for bibliotekernes fremtid. tekst: SANNE ARVIN illustration: BoB kAtzENElSoN

Netlitteratur kan beskrives som litteratur, der primært er skrevet til og på internettet eller med henblik på andre digitale distributionsformer. Vi har i de seneste år set utallige eksempler på litterære blogs, sms-romaner, faglitteratur med integrerede links og online happenings som interaktive digte og noveller. Ikke mindst bugner de sociale medier som Facebook og Twitter med indlæg og statusopdateringer, der af nogle beskrives som nye litterære genrer. Der kan være mange meninger om, hvad der i denne sammenhæng kan betegnes som egentlig litteratur, men der er ingen tvivl om, at netlitteraturen er kommet for at blive og får nye brugere hver dag. 8

bibliotekspressen 18 · 2010


”Der sker jo en masse på nettet hele tiden, og det bliver ikke registreret, noteret eller vist frem på bibliotekerne. Vi forholder os slet ikke til det, og den pulje af litteratur bliver bare større og større.”

Hvordan ser du fremtidens bibliotek i forhold til netlitteraturen?

Martin Campostrini, Roskilde Bibliotekerne

På høje tid at forholde sig til værkerne På Roskilde Bibliotekerne har man for nylig samlet en god blanding af forfattere, biblioteksfolk, digitale udviklere og forskere, og alle har de ét mål: At finde ud af hvilken rolle bibliotekerne kan spille i forhold til netlitteraturen. Digital udvikler Martin Campostrini er en af initiativtagerne bag modningsprojektet Åbent Værk og dagens workshop, hvor teoretikere og praktikere er samlet for at give deres bud på et nyt biblioteksprojekt, der integrerer netlitteratur. - Der sker jo en masse på nettet hele tiden, og det bliver ikke registreret, noteret eller vist frem på bibliotekerne. Vi forholder os slet ikke til det, og den pulje af litteratur bliver bare større og større. Hvis bibliotekerne fortsat skal være dækkende inden for litteratur, er det på høje tid at få disse værker med, fortæller Martin Campostrini om baggrunden for projektet. Åbent Værk er et modningsprojekt under Roskilde Bibliotekerne, finansieret af Styrelsen for Bibliotek og Medier. Med projektet ønsker man at finde svar på føl-

Workshop og fremtidsmodeller På Åbent Værks workshop, der blev afholdt på Roskilde Hovedibliotek den 15. september, var opgaven at finde frem til fire modeller til kreativ og interaktiv formidling af netlitteratur på biblioteket. Der vil efterfølgende blive søgt om finansiering til en konkretisering af den bedste model, der skal opstilles på danske biblioteker og muligvis på en udstilling på Roskilde Festival 2011. Se mere på www.netlitteratur.dk

gende spørgsmål: hvad er netlitteratur? Er det noget bibliotekerne skal beskæftige sig med? Hvis de skal, hvordan skal de så gøre det? Hvilken rolle skal bibliotekerne spille i netlitteraturens digitale landskab? Hvilke redskaber skal man bruge? Et led i projektudviklingen har været at inddrage folk, som til daglig beskæftiger sig med netlitteratur og ved, hvad der rører sig på området. En af de centrale personer er lektor på institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet, Søren Pold: - Jeg har beskæftiget mig med dette felt i en del år og har ventet på, at de litterære institutioner ville rykke på det. Tendenserne er ikke mere nye, end at de også var der i midten af 90’erne. Jeg synes, der i mange år er sket alt for lidt. Derfor er det super spændende, at bibliotekerne nu henvender sig. Selv om netlitteraturen efterhånden har eksisteret i mange år, fremhæver Søren Pold, at udviklingen sker løbende i takt med, at nye forfattere er vokset op med internettet og bruger nettet som en naturlig del af deres arbejde. - De nye muligheder bliver forbundet med gamle traditioner og lige pludselig har landskabet forandret sig. Det skal bibliotekerne være opmærksomme på, ellers risikerer de at blive mindre centrale. Hvis bibliotekerne ikke kan beskæftige sig med nettet, så mister de jo en stor del af deres publikum.

Nye funktioner i det gamle rum Et af de træk ved netlitteraturen, som projektet Åbent Værk lægger vægt på er, at mange litterære værker springer forlagene over og udgives direkte til læseren. Det kan betyde, at udvælgelsen af ny litteratur i højere grad ikke foregår gennem forlagene, men mere direkte i et samarbejde mel-

Jesper Sternberg, forfatter - Jeg håber i den grad, at bibliotekerne vil åbne sig for at kuratere så meget netlitteratur og digital litteratur som muligt og skabe rammer for, at dygtige folk inden for de forskellige områder møder hinanden. Bibliotekerne kan være med til at sørge for, at der bliver genereret noget kunst, som ellers ikke var blevet en realitet. Det synes jeg kunne være fantastisk. Så jeg kan kun være positiv over for, at forlagsleddet springes over ved udgivelsen af den digitale litteratur, og der bliver kortere til læseren gennem bibliotekerne. Jeg har prøvet de store forlag mange gange og har fået den ene konsulentudtalelse efter den anden, men synes ikke, der er kommet bedre værker ud af det. Jeg vil hellere sige: Hey! stol på mig.

Bodil Jeppesen, litteraturkonsulent på Gentofte Bibliotekerne - Hvis der bliver skåret mere ned i den fysiske beholdning til fordel for digital litteratur, efterlader det noget plads. Denne plads kan bruges til at skabe oplevelser og overraskelser, der får folk til at opleve biblioteket som andet end en samling. Derfor kan jeg forestille mig, biblioteket bliver et sted, der skaber rum og plads og åbenhed over for de her digitale værker og for en ny type publikum. Et sted, hvor man kan komme og se det nyeste inden for de digitale medier og et sted, der er åbent over for nye slags formidlingsformer.

bibliotekspressen 18 · 2010

9


”Hvis bibliotekerne ikke kan beskæftige sig med nettet, nye medier og så videre, så mister de jo en stor del af deres publikum.” lektor Søren Pold

Martin Campostrini: Digital udvikler, Roskilde Bibliotekerne - Jeg håber, bibliotekerne kan blive en vigtig medspiller og partner for dem, der gerne vil arbejde med netlitteratur, og at bibliotekerne på den måde kan være med til at sikre, at der bliver realiseret flere digitale værker, end der ellers ville have været mulighed for. Man kan forestille sig, at en forfatter eller andre kreative personer har nogle værker eller ideer, men måske ikke de tekniske kompetencer eller kontakter til at få dem i luften. Det vil være godt, hvis de miljøer begyndte at se bibliotekerne som en partner og som et sted, hvor de gerne vil præsentere deres værker og have hjælp til at få dem realiseret. Det vil give bibliotekerne en vigtig rolle.

10

bibliotekspressen 18 · 2010

lem biblioteker og forfattere, hvilket lægger op til en helt ny rolle for biblioteket. Søren Pold mener netop, at bibliotekernes nye funktioner er vigtige at definere. - Hvis bibliotekerne fortsat skal placeres midt i byen, og man skal forsvare at putte alle de penge i dem, er det vigtigt at definere, hvordan de skal være som litteratur- og kulturhuse. Jeg tror, en del af svaret netop findes i netlitteraturen. Bibliotekerne kan bruge denne litteratur til

Fakta • Åben Værks definition af digitale værker • værker der er født digitale • værker der gør særlig og bevidst brug af et digitalt medie • værker der kan ændre sig • værker der kræver brugerens interaktion for at de giver mening • værker der har fokus på sprog og har sprogligt overskud

at reflektere over de nye udfordringer og selvfølgelig også til at være litterære uden boghylder. Søren Pold fremhæver eksempelvis, at netlitteratur i højere og højere grad bevæger sig ud i byrummet via smartphones og kulturelle og kunstneriske happenings, der kan betragtes på linje med det mere velkendte street-art. At netlitteratur ikke kun er noget, der foregår i de private hjem foran computerskærmen, mener han, rummer store potentialer for bibliotekerne. - Det handler i høj grad om at besinde sig på, hvad biblioteket er som institution, og hvordan den institution kan videreudvikles i mødet med netlitteraturen. Biblioteker er jo allerede en række rum og et netværk og nogle hjemmesider, og udfordringen er, hvordan vi kan integrere netlitteratur i det bibliotekerne allerede er. n Sanne Arvin er freelancejournalist


biblioteket dér hvor brugerne er. naturligvis.

open library solution

præsentér alle bibliotekets digitale ressourcer og indholdstilbud for brugeren. i ét hug. Gør det på brugerens platform. På bibliotekets hjemmeside, på nettet, på mobilen, storskærmen, musikafspilleren. Gør det i ét samlet overblik. Open Library Solution giver sømfri adgang til forskellige administrative systemer, eksterne sites og blogs. kom nemt i gang med en nøglefærdig dBc databrønd løsning. Læs mere på www.dbc.dk > DBC Databrønd. PS. Løsningen er baseret på open source i fællesskab med mange danske biblioteker. Læs mere på www.ting.dk

DBC as Tempovej 7-11 2750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk www.dBc.dk


Debat om borgmester­ indblanding i Lyngby I Lyngby Taarbæk Kommune bruger nogle lokalpolitikere betegnelsen censur efter, at biblioteket på opfordring fra borgmesteren har måttet ændre på omtalen af et arrangement og fjerne alle arrangementets plakater. Borgmesteren forsvarer sin indgriben. af ANETTE LERHCE

Biblioteket i Lyngby Taarbæk Kommune måtte i midten af oktober ændre på en omtale af et arrangement og pille alle arrangementets plakater ned. Årsagen var, at kommunens borgmester Søren P. Rasmussen (V) efter henvendelse fra en borger vurderede, at biblioteket havde skrevet en tekst, der var stødende. Og som tilmed ikke anerkendte, at det er de folkevalgte politikere, der vælger, om Danmark skal sende soldater til krigen i Afghanistan. Til Bibliotekspressen har han blandt andet forklaret: - Mit personlige standpunkt er, at jeg er for krigen i Afghanistan, og jeg er glad for, at vi har et debatarrangement om emnet. Jeg er varm fortaler for ytringsfriheden, og jeg er ikke på nogen måde ude på at begrænse nogens frihedsgrader. Men vi skal kunne diskutere det, der bliver læst og skrevet, og jeg har ytringsfrihed til at spørge om det, der er skrevet er dækken12

bibliotekspressen 18 · 2010

de. Jeg har læst pressemeddelelsen for arrangementet, og der er ikke noget positivt om krigen i den. Den er for ensidig. Min holdning er, at man har fuld ytringsfrihed som privatperson, men man skal ikke blande det sammen med sin funktion som ansat i kommunen.

Borgmester på kanten af censur Debatarrangementet om krigen i Afghanistan blev afholdt. 60 borgere deltog i det, som alle omtaler som en sober og god debataften, og efterfølgende satte både kulturudvalgsformand Dorete Dandanell fra SF og det konservative byrådsmedlem Sofia Osmani sig til tasterne og skrev læserbreve til lokalpressen, hvori de forsvarede biblioteket. Sofia Osmani skrev blandt andet: »Borgmesterens indblanding i bibliotekets omtale af et debatarrangement om Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan rejser debatten om brug af censur.« Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost ser det som problematisk, at borgmesteren har blandet sig i, hvad biblioteket har skrevet på hjemmesiden og på arrangementsplakaten. - Hvis en borgmester går ud med sådan en udmelding, så er det noget, der virkelig brager. Kulturudvalgsformanden i Lyngby, Dorete Dandanell er helt enig og siger blandt andet til lokalavisen Det Grønne Område: - Men borgmesterens opførsel er på kanten af censur. Og i bedste fald meget uheldig i en tid, hvor der er så meget fokus på ytringsfrihed. Han skaber en storm i et glas vand og lægger et urimeligt pres på bibliotekets personale. Borgmesteren må godt blande sig Et er spørgsmålet om, hvorvidt en borg-

mester overhovedet skal udstikke ordrer om, hvad der står på hjemmesider og plakater fra biblioteket. For det kan han godt som kommunens øverste ledelse. Noget andet er, om der var noget i denne sag, der overhovedet gjorde det re-

Borgmesteren siger undskyld Tirsdag den 26. november – efter Bibliotekspressens deadline – offentliggjorde lokalavisen Det Grønne Område et interview med borgmester Søren P. Rasmussen (V), hvor han undskylder sagen. - Nogen gange gør man noget i den bedste mening, og så går det alligevel galt, siger han til lokalavisen. Fire partier fra Lyngby Taarbæk Kommunes byråd har bedt om at få borgmesterens fremstilling af sagen. Til dem og resten af kommunalbestyrelsen vil borgmesteren sige: - Jeg vil fortælle kommunalbestyrelsen, at når jeg ser på det nu, så kan jeg da godt se, at det kan fremstå, som om jeg har forsøgt at øve censur. Men intet er mig mere fremmed end censur, og det har aldrig været hensigten. Jeg fortryder og undskylder. Jeg har lært meget af denne sag, og den har givet mig en lektion i, hvordan jeg fremadrettet skal agere. Og så håber jeg meget, at vi kan stoppe det der, og glæde os over, at det blev et ualmindeligt godt og velbesøgt arrangement.


InvItatIon tIl dIrektør HeddI Mortensens 25 års jubIlæuM

levant for en borgmester at gå ind i sagen. De to formuleringer, som gjorde, at borgmesteren efter borgerhenvendelser gik ind i sagen var: »Jo flere soldater, der vender hjem fra Afghanistan i en kiste, jo mere stiger modstanden mod krigen.« Og: »Krig er alt for vigtigt til kun at bestemmes af militær og politikere. Biblioteket formidler både information om krigen og dens forudsætninger og giver mulighed for, at også du kan få en stemme i debatten.« - Den første tekst er jo et faktum, og jeg mener faktisk, at borgmesteren selv begår den fejl, som han beskylder biblioteket for. Nemlig at han lader sin egen holdning til krigen farve sit syn på teksterne, siger Bibliotekarforbundets formand Pernille Drost.

Skarp borgmesterkritik Bibliotekschef Susanne Rømeling har i lokalavisen Det Grønne Område forklaret, at hun godt kunne se, at pressemeddelelsen for arrangementet kunne opfattes som tendentiøs, og derfor fik hun lavet teksten om på hjemmesiden. Hun siger også, at hun forklarede, at der ikke var nogen problemer med teksten på plakaten over for forvaltningen, men at hun alligevel fik ordrer fra borgmesteren om, at plakaten også skulle ned. Den forklaring er Søren P. Rasmussen uenig i. Han har tidligere forklaret til Bibliotekspressen, at han da godt vidste, at biblioteket ville tage plakaten ned, når han henvendte sig. Men blot et døgn efter forklarede han nu til Bibliotekspressen, at det var bibliotekets eget ansvar, at plakaten blev taget ned - Ja, det må stå for deres egen regning.

Jeg havde blot bedt om at få det tilrettet, hvis der var noget. Er der noget, du fortryder i den her sag? – Så skulle det være, at jeg ikke holdt dem i hånden og sad i en rundkreds og diskuterede sagen, jeg forventer jo, at medarbejderne er professionelle her i Lyngby Taarbæk Kommune og siger borgmesteren imod, hvis de ikke er enige. Så ved alle, hvad der er op og ned, inden man gør noget. Den skarpe kritik borgmesteren retter mod bibliotekets ansatte, er Pernille Drost bestemt ikke glad for. - Han glemmer, at politikere kommer og går, men sekretariater består. Uanset hvem, der er borgmester, så vil biblioteket stadig løse sin opgave. Og når han buldrer så hårdt, så bliver personalet jo skræmt. Det er vigtigt, at bibliotekets ansatte holder fast i, at der faktisk er to kommunalpolitikere, der i debatindlæg viser deres fulde tillid til biblioteket, understreger Pernille Drost. Du kan læse hele sagens forløb på www.bibliotekspresen.dk under nyheder, hvor der er flere interviews med borgmester Søren P. Rasmussen. Du kan også finde links til lokalavisen Det Grønne Område, og nyhedsmagasinet Danske Kommuner, der også har dækket sagen. n

dbCs direktør Heddi Mortensen har 25 års jubilæum den 3. december 2010. I anledning af jubilæet inviterer vi hermed venner og samarbejdspartnere til reception på dBc den 3. december 2010 fra klokken 14 – 16.30. de bedste hilsner. Vi glæder os til at se dig. dBc as Tempovej 7-11 2750 Ballerup kontaktperson: Sekretær Anni Jacobsen aja@dbc.dk Tilmelding er ikke nødvendig.

lerche@bf.dk

DBC as Tempovej 7-11 2750 Ballerup

Tlf.: 44 86 77 77 Mail: dbc@dbc.dk www.dBc.dk

bibliotekspressen 18 · 2010

13


stripperen på billedet hedder Rosa. Hun er en af de fordomme, du kan låne på Menneskebiblioteket.

Døssing-prisen til Menneskebiblioteket:

Dine forDomme lever - lån en af Dem Ronni Abergel er en af grundlæggerne af Foreningen Menneskebiblioteket, som modtog Døssingprisen i år. Det startede som en event på Roskilde Festivalen i 2000. Nu har Menneskebiblioteket filialer i over 60 lande. Formålet er at forbedre relationer mellem mennesker og bekæmpe

tekst: HeNRik HeRMANN foto: JAkob boseRup

Lån en muslim. Lån en svineavler. Eller lån en vansiret. I stedet for at låne en bog, låner du et menneske, og husk: Pas på med at bedømme en bog alene på omslaget – det svarer til at dømme et menneske alene på dets udseende, fremtoning, handicap eller uniform. På dansk hedder det altså Menneskebiblioteket. På engelsk: Human Library med egen hjemmeside, og nu udbredt til 61 lande. Menneskebiblioteket udlåner fordomme og vil med dialog gøre verden mere tryg, fremme forståelse og mindske vold.

Præcis på grund af den ædle målsætning, den store udbredelse og succesen modtog Foreningen Menneskebiblioteket Døssing-prisen 2010 på Bibliotekarforbundets generalforsamling første weekend i november. En af initiativtagerne, journaliststuderende Ronni Abergel, 37, tog imod prisen på vegne af Foreningen Menneskebiblioteket, der nu har eksisteret i 10 år. Egentlig udsprang foreningen af projekt Stop Volden i 1990’erne. Så hvad er ideen med at lave et menneskebibliotek? - Vi ville gerne prøve at skabe relatio-

ner mellem folk, der umiddelbart ser sig selv som værende i opposition til hinanden. Vores idé var egentlig, at man skulle konfronteres med sine egne fordomme, fortæller Ronni Abergel. Ideen var altså at samle en gruppe mennesker, der var stigmatiserede eller forhadte og så »udlåne« dem. Som en levende bog. Hurtigt var der samlet 75 mennesker til udlån, lige fra bøsser til feminister, fra bønder til dørmænd. Fra hjemløse til strippere. - Det væltede ud af os med idéer. Vi var unge mennesker og fulde af fordomme, bibliotekspressen 18 · 2010

fordomme og vold gennem dialog.

15


Ronni Abergel og Foreningen Menneskebiblioteket vil bruge Døssingprisen til at udbrede ideen om menneskebiblioteket – ikke mindst i Danmark, hvor kun få biblioteker har udlånt en fordom.

siger Ronni Abergel om overvejelserne i 2000 før Roskilde-festivalen. - Gider man sidde og ævle med en panser, spurgte vi for eksempel hinanden? Så skrev vi det hele ned: togkontrollører, parkeringsvagter, grafittimalere og mange flere. Det menneskelige galleri blev hele tiden udvidet. Det samme gjorde antallet af lande, der afprøvede fænomenet med at udlåne fordomme.

Menneskebiblioteket i 2009 havde ideen om menneskebiblioteket spredt sig til over 60 lande. Der er åbnet et permanent Human Library i Australien. Menneskebiblioteket kom i 2003 med som en del af europarådets program Unge for menneskerettigheder og social samhørighed. ideen har også været anvendt i Danmark under sloganet Lån en fordom. blandt andet har blågårdens bibliotek gjort brug af ideen. Menneskebiblioteket blev startet i 2000 af Dany Abergel, Asma Mouna, Christoffer erichsen, espen sørensen, philip einstein og Ronni Abergel. De fem stod bag foreningen Stop Volden, der blev dannet efter voldelige overfald i blandt andet hip-hop-miljøet i 1990’erne.

16

bibliotekspressen 18 · 2010

Hver enkelt fordom blev kaldt for en bog. Det skulle være som at låne en bog på biblioteket. Blot en levende bog.

Fordomme og bibliotekarer På spørgsmålet om fordomme i relation til bibliotekarer, siger Ronni Abergel: - Altså i forhold til fordomme om sigøjnere og muslimer, er der nok ikke så mange om bibliotekarer. Men de er der. Fordommene er, at bibliotekarer er nogle tørre, støvede, stille mennesker, som ikke er særligt udadvendte og dybest set ikke ønsker at bliver forstyrret. Biblioteket er en gammeldags konservativ institution i manges øjne – og typisk hos folk, der slet ikke bruger det. Men efter 10 års samarbejde med bibliotekarer over hele verden er disse fordomme gjort til skamme hos Ronni Abergel: - Folk, der kommer på et bibliotek ved, at det er et pulserende og dynamisk sted. - Min erfaring med bibliotekarer er, at det er nogle af de mest progressive mennesker, der findes. Bibliotekarer leder hele tiden efter nye måder at formidle på, nye måder at komme ud til deres målgruppe. Ronni Abergel og Foreningen Menneskebiblioteket har fået uvurderlig hjælp. - Uden bibliotekarerne havde denne idé aldrig spredt sig så hurtigt til 61 lan-

de. Aldrig nogensinde. Så Menneskebibliotekets mest fornemme ambassadører er blibliotekarene – også globalt set. Ronni Abergel anslår, at otte ud af ti arrangementer i Menneskebibliotekets regi foregår på biblioteker. Det er også en fordel for bibliotekerne, der får knyttet forbindelser til en række

Døssingprisen nu - og før Døssing-prisens formål er at udbetale legater til enkeltpersoner eller grupper, som har ydet en påskønnelsesværdig indsats inden for det kultur- eller bibliotekspolitiske område. prisen er opkaldt efter Thomas Døssing, Danmarks første biblioteksdirektør og leder af det statslige tilsyn. Han regnes som den egentlige skaber af det moderne danske folkebiblioteksvæsen. udvalget bag prisen har haft over ti forslag at vælge mellem, og det er langt flere end tidligere år. Foreningen Menneskebiblioteket modtager 25.000 kr. blandt de tidligere modtagere af Døssingprisen er poul opstrup, bente buchhave, erik Clausen, Niels Højlund, Henrik saxgren og ingerlise kofoed.


”Uden bibliotekarerne havde denne idé aldrig spredt sig så hurtigt til 61 lande. Aldrig nogensinde. Så Menneskebibliotekets mest fornemme ambassadører er bibliotekarerne.” Ronni Abergel – medstifter af Menneskebiblioteket

netværk, som »de levende fordomme« repræsenterer, eksempelvis Anonyme Alkoholikere samt en række andre netværk, myndigheder og organisationer.

Nu også i Thailand Ronni Abergel er netop kommet hjem fra Thailand, hvor menneskebiblioteket nu er

Lån et menneske og blive klogere Her er et udpluk af de »levende bogtitler« som menneskebiblioteket udlåner for at nedbryde fordomme via dialog: • Alkoholiker • Arbejdsnarkoman • blondine • Dørmand • Hip-hop’er • Hjemløs • Homoseksuel • Journalist • kvindelig brandmand • Muslim • Nydansker • politibetjent • stripper • Vegetar Find flere fordomme og læs mere om Menneskebiblioteket på www.human-library.org

etableret i endnu et land. - De var meget engagerede. Det var helt fantastisk. Børnene havde lavet notesbøger. Nogle stilehæfter, som man så kunne skrive sine erfaringer i efter mødet med en fordom. Bagefter kunne notaterne så indgå i undervisningen, siger Ronni Abergel. At ideen breder sig på flere måder, fortæller han ivrigt om. Hele tiden kommer nye fordomme til. - I England har vi Facial Deformaties. Vi har en pige, som ligner elefantmanden. Hun er skræmmende at se på. Vi har også torturofre, og folk der har aids. - Men det er ikke et freakshow, vi laver, det skal være et forum for dialog, understreger han. Til gengæld halter udbredelsen noget i Danmark, og det vil Ronni Abergel og foreningen gøre noget ved.

Bedre danske udlånstal, tak - Jeg synes ikke, der er mange biblioteker i Danmark, som har taget ideen med Menneskebiblioteket til sig, siger Ronni Abergel og nævner Biblioteket Blågården som et af dem, der har gjort det Måske er det oplagt også at se Menneskebiblioteket som en institution, der kan forbedre integrationen. - Derfor vil vi gerne lave nogle seminarer for biblioteker, der kunne tænke sig at udlåne en fordom. På den måde vil vi gerne udbrede Menneskebiblioteket i Danmark.

På spørgsmålet om, hvorfor Menneskebiblioteket ikke er så udbredt i Danmark, siger Ronni Abergel. - Det har vel noget at gøre med den tid vi lever i og den regering, Danmark har for tiden. Uanset om bibliotekerne ligger under for censur eller ej, så er Ronni Abergel klar til at kæmpe for udbredelsen af Menneskebiblioteket i endnu et land – og det må gerne næste gang være Jylland. n hermann@bf.dk

Udvalget: En genial idé »Det er udvalgets ønske at tildeling af Døssing prisen til netop Menneskebiblioteket kan være ikke blot en påskønnelse, men være med til at åbne øjnene for andre biblioteker – og gerne i mindre byer/kommuner. Dette er en genial bibliotekstanke og en helt ny formidlingsform.« sådan hedder det blandt andet i indstillingen fra Døssing prisudvalget, som uddeler prisen i det år, hvor Menneskebiblioteket har eksisteret i 10 år. Døssing prisudvalget bag uddelingen i 2010 består af Jeppe Guilford Manuel, Laila bach sørensen, Jens Ludvigsen og Marianne Vergmann.

bibliotekspressen 18 · 2010

17


Library of Congress er muligvis nok en historisk bygning. Men det er også et sted, der er helt med på den nyeste udvikling. Foto: Scanpix

Library of Congress overtager Twitter-arkiver Hver dag sendes der 55 millioner tweets eller mikroblogs – korte beskeder om store og små begivenheder. Tilsammen udgør de en historisk guldgrube, som nu bevares for eftertiden af LOTTE LUND, FREELANCEJOURNALIST, WASHINGTON DC

We just made history. All of this happened because you gave your time, talent and passion. All of this happened because of you. Thanks 9:34 PM Nov 5th, 2008 via web Barack Obama

18

bibliotekspressen 18 · 2010

Præsident Barack Obama bekendtgjorde sin sejr i præsidentvalget over sin modstander republikaneren John McCain i en tweet. Den amerikanske præsident kommunikerer hver dag direkte med sine 5,5 millioner followers på det sociale medie Twitter. Det var også dem, der i ovennævnte tweet, var de første, som han bekendtgjorde sin sejr i præsidentvalget i 2008 overfor. Af andre amerikanske berømtheder, der holder millioner af twittere opdateret om deres oplevelser kan nævnes filmstjernen Lindsay Lohan, der i øjeblikket kæmper med at holde sig fri af en fængselsstraf på grund af sit misbrug. Vores egen statsminister Lars Løkke har under twitternavnet larsloekke godt 6000 personer i sit følge i Twitter-universet. Men Twitter er først og fremmest almindelige menneskers måde at kommunikere stort og småt fra deres liv lige nu. I alt sendes der i gennemsnit 55 millioner af disse mikroblogs, der maksimalt må fylder 140 anslag, af sted om dagen. Det bliver hurtigt til milliarder af twe-

ets, og disse udgør til sammen et så værdifuldt historisk materiale, at selveste Library of Congress, der de facto er USA’s nationalbibliotek, har indgået en aftale med Twitter om at overtage det sociale medies arkiver af offentligt tilgængelige tweets– fra den første tweet »just settting up my twttr« – sendt 21. marts 2006) og indtil videre i al evighed – og stille dem til rådighed for forskningsbrug. Projektet er den nyeste dimension af Library of Congress’ ambitiøse Webcapture-projekt, som blev startet for ti år siden. Library of Congress, der er beliggende i hjertet af Washington DC, har indsamlet digitalt materiale i ti år, typisk i forbindelse med den politiske proces, men også andet, som udvælges som relevant. I modsætning til Danmark er USA ikke omfattet af en pligtafleveringslov, så derfor er det et nyt territorium for Library of Congress at overtage sådan et arkiv. Normalt sikrer Library of Congress sig lov til at indsamle materiale og kan derfor stille det til rådighed for offentligheden.


”Det er betydeligt billigere at analysere Twitter end at gennemføre meningsmålinger.” Beth Dulabahn, Library of Congress

Siden sin tilblivelse i 2006 er Twitter vokset enormt. Og mediet tages så seriøst, at Library of Congress vil sikre, at al kommunikationen arkives, så forskere kan få adgang til den. Foto: Scanpix.

Denne fremgangsmåde er uhensigtsmæssig i forhold til det store antal tweets. Dette er grunden til, at Twitter-aftalen minder om en slags pligtaflevering. Derfor er det nu skrevet ind i betingelserne for at lade sig indskrive på Twitter, at man accepterer, at arkiverne videregives til Library of Congress. Tweets’ene vil dog først blive tilgængelige for forskere seks måneder efter, de er sendt, og Library of Congress vil ikke stille arkiverne til rådighed for kommercielle formål.

Først finder vi forskernes behov Præcis, hvordan institutionen vil håndtere de enorme mængder af små informationer, er under overvejelse, fortæller Beth Dulabahn, der er den ansvarlige for koor-

FAKTA: Twitter er et socialt netværk, der giver brugerne mulighed for at sende egne og læse andre brugeres opdateringer eller -mikroblogs-, også kendt som tweets. Det er tekst-baserede posts, der er op til 140 tegn lange. Opdateringerne vises på brugerens profil og kan ses af de andre brugere, der følger vedkommende. Opdateringerne kan sendes via hjemmesiden eller via sms, mens de også kan læses som rss-feed. Twitter blev grundlagt i marts 2006 som et forskningsprojekt, men er i dag et amerikanskejet selskab.

dineringen af arbejdet med Twitter-materialet. Fra sit kontor på 6. sal i Library of Congress’ moderne sidebygning, Madison Building, på Capitol Hill er Beth Dulabahn ved at lægge sidste hånd på en plan, der skal være klar i løbet af efteråret. – Vi planlægger i første omgang nogle pilotprojekter med et mindre antal forskere, så vi kan få overblik over, hvilken type informationer, de skal bruge, så vi kan udvikle en strategi og organisere arkiverne hensigtsmæssigt, siger hun. Typisk er det forskere, der studerer sociale fænomener, som vil bruge Twitterarkiverne. Men Beth Dulabahn nævner også, at det for eksempel i den amerikanske debat om en sundhedsreform, viste sig, at man kunne se lige så tydelige trends i meningsdannelsen ved at følge Twitterkommunikationen, som man fik frem i traditionelle meningsmålinger. - Så der ligger måske også nogle uudforskede områder at tage fat på. Det er betydeligt billigere at analysere Twitter end at gennemføre meningsmålinger, siger hun. Med tiden vil udvalgte tweets-samlinger muligvis også blive gjort tilgængelige for det brede publikum. En dimension, der også har Library of Congress’ interesse, er, at Twitter har vist sig at være stedet, hvor mange vigtige nyheder ser dagens lys og bliver offentliggjort for første gang. Samtidig med gennemførelsen af dette interview, som er foretaget i dagene op til 11. september, er det ame-

rikanske samfund gået i selvsving over præsten Terry Jones i Florida. Han har på Twitter annonceret, at han på ni-årsdagen for terrorangrebet på World Trade Center vil afbrænde Koranen offentligt og har opfordret andre til at gøre det samme. De amerikanske medier har gjort det til en tophistorie og i disse dage følges den op verden over. Frygten for, at budskabet i de 140 karakterer skal udløse en ny Muhammed-krise vendt mod USA har fået mobiliseret den amerikanske regering så højt op i hierarkiet som udenrigsminister Hillary Clinton og General Petraeus, der leder den multinationale styrke i Afghanistan. Begge tager skarpt afstand fra præsten og hans planlagte gerning, som han da også ender med at afstå fra at føre ud i livet. Beth Dulabahn bruger historien som argument for, at Library of Congress har set rigtigt i at sige ja tak til Twitter-arkiverne. I april var det 210 år siden, at Library of Congress første gang slog dørene op til sin storslåede hovedbygning på Capitol Hill. I dag er det verdens største bibliotek, og med erhvervelsen af Twitter-arkivet føres bibliotekets tradition for både historiske dokumenter og almindelige menneskers indtryk og udlægning af en epoke ind i det nye årtusinde. Det mærkes tydeligt, at institutionen føler, at den stadig har fingeren på pulsen. n Lotte Lund er freelancejournalist. www.bibliotekspressen.dk bibliotekspressen 18 · 2010

19


W WW

W WW

W WW

W WW

DELDINVIDEN Denne artikel kan findes på www.bibliotekspressen.dk/Del-Din-Viden .DK

Et møde med en ildsjæl Af Jens BAng Petersen OmråDeleDer, ODense CentrAlBiBliOtek, musikBiBliOteket

…eller historien om hvorfor et lille græsk bibliotek er en værdig modtager af en million dollars for deres arbejde med at stille internet til rådighed for områdets borgere, og for at uddanne dem i at få adgang til information. Min første besøgsdag til en IFLA-konference afsluttedes med overrækkelsen af 2010 udgaven af Bill og Melinda Gates Foundations Access to Learning Award – intet mindre end en million dollars for at give borgere adgang til læring og til internet. Århus har tidligere vundet en halv pris i 2004 for deres arbejde, så spændende var det at se hvem prisen gik til i 2010. Prisen blev sendt til Veria Central Public Library i Grækenland, et bibliotek i en by med lidt færre end 50.000 indbyggere i det centrale græsk Makedonien. Selvom jeg er flittig Grækenlandfarer, så er det ikke just græske folkebiblioteker 20

bibliotekspressen 18 · 2010

jeg har besøgt på mine rejser. Men da jeg tilfældigvis 14 dage efter IFLA skulle på ferie i Græsk Makedonien, så var det tid til et græsk biblioteksbesøg. Heldigvis havde biblioteksdirektøren Ioannis Trohopoulos tid til at vise rundt. Så mandag den 6. september drog jeg og resten af den heldigvis meget biblioteksinteresserede familie til den hyggelige by Veria, som desværre internationalt nok er mest kendt for at være afkørslen til den store seværdighed Vergina ca. 10 km væk – og det er synd. Det kan anbefales, at efter et formiddagsbesøg i Vergina, at bruge eftermiddagen i Veria, se den gamle bydel, de spredte antikke og byzantinske efterladenskaber, spise på en af de gode restauranter – og se Veria Central Public Library.

En rigtig biblioteksbygning Veria Central Public Library udmærker sig måske ikke på en objektiv skala i forhold til danske biblioteker. Dets 2 etager og antal kvadratmeter svarer ret præcist til min egen arbejdsplads, Odense Centralbiblioteks Musikbibliotek, med en velkendt opbygning med børn og de mere underholdningsbaserede voksenmaterialer i stuen, faglitteratur, reference, internet-pc’er og studielæsesal på førstesal. Men for Grækenland er biblioteket noget helt særegent, bl.a. fordi huset faktisk er bygget til at rumme biblioteksvirksomhed, men det særegne skyldes først og

fremmest Ioannis Trohopoulos, en ildsjæl og 100 procent fast i troen på bibliotekstanken. Og selvom det føltes, som man stod over for en græsk Døssing, så er ideerne moderne. Virksomheden baseres ikke på bogudlån, men på det højere budskab om at gøre borgernes liv nemmere og mere behageligt. Der satses på at hjælpe arbejdsløse med ansøgninger, indvandrere med at blive integreret – og ikke mindst på at blive en naturlig del af fremtidens brugeres hverdag. Der bliver brugt meget energi på at gøre børnebiblioteket til et spændende og overraskende sted at komme. Bl.a. projektet med Magic Boxes, hvor børnenes nysgerrighed bliver stimuleret, og overrasket over det skiftende indhold i boksene. Og resultatet er, at jeg aldrig har været i et så livligt og benyttet børnebibliotek – på trods af, at vores besøg var en mandag ved middagstid.

Borgmesterstøtte til bogbusser 3500 brugere har været igennem IT-kurser, der blev i 2009 holdt over 60 kurser i kreativitet, læse- og digitale færdigheder, og med bogbusser og nyoprettede filialer i omegnen dækker biblioteket nu 180.000 borgeres biblioteksbehov. Og når økonomien svigter, så findes der nye samarbejdspartnere. I 2008 forsvandt den centrale statsstøtte til bogbusserne, men så kontaktede Ioannis Trohopoulos de lokale borgmestre, hvor bogbusserne


Gid vi havde flere ildsjæle Man kan måske tro, at fremtiden er usikker for Veria Central Public Library i det nuværende heftige angreb på den græske økonomi, men jeg er sikker på, at Ioannis Trohopoulos kan navigere sig igennem også dette stormfyldte farvand. Biblioteket i Veria har i løbet af ret kort tid gjort sig uundværlig som institution. Og tager jeg ikke andet med hjem fra biblioteksbesøget i Veria, så tager jeg i hvert fald ønsket med tilbage om, at der var flere ildsjæle som Ioannis Trohopoulos i det danske biblioteksvæsen. Ildsjæle, der brænder så meget for bibliotekssagen, at de vil være i stand til at dagsordenssætte og fortælle historien om vores fantastiske biblioteker til den brede offentlighed. Måske bør vi strøm-

Det perfekte match. Reparér ALLE ridser*

Giv nyt liv til bibliotekets ødelagte discs.

Før reparation.

Efter reparation!

line vores virksomhed, justere formlen til fremtidens bibliotek og få argumenterne helt på plads - men vores udgangspunkt er så meget bedre end det er for de græske folkebiblioteker. Og vores græske kollegas historie fortæller, at det nytter at kæmpe for bibliotekssagen – så længe man brænder nok for det. n

* Datafejl i informationslaget kan ikke repareres.

holder – og selvfølgelig ville de finansiere det uundværlige tilbud. Det er lykkedes Ioannis Trohopoulos at placere biblioteket centralt i borgernes og de lokale og nationale myndigheders bevidsthed. Biblioteket i Veria er en succeshistorie og et modelbibliotek, som der arbejdes på at sprede til andre dele af Grækenland, og som byer som Athen og Thessaloniki kan lære af. Men, som Ioannis Trohopoulos siger, det kræver, at institutionen er et relevant tilbud til borgeren, og vedbliver med at være relevant konstant og hele tiden, for at få og beholde den vigtige position i samfundet. Og så var det på en eller anden måde ikke længere vigtigt at spørge om, hvad den vundne million dollars skal bruges til – svaret gav sig selv.

SUND SOUND APS | VED KLÆDEBO 18 | 2970 HØRSHOLM | 45 76 18 88 | WWW.SUNDSOUND.DK

bibliotekspressen 18 · 2010

21


Resumeer fra Del Din Viden

W WW

DELDINVIDEN

Der kommer løbende nye artikler på Del Din Viden. Bibliotekspressen bringer i hvert nummer resumeer fra dem, der er kommet siden sidst. Læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling på www.bibliotekspressen.dk/del-din-viden Lær at gå dybere i litteraturen Af Annette Klitgaard Bojsen Silkeborg Bibliotekerne 22. oktober 2010 Læsetips og en kompetent indføring i litteraturen var det, Silkeborg Bibliotek kunne åbne efterårets arrangementssæson med. En dygtig formidler i skikkelse af lektor Aase Graae-Michelsen trak et blandet publikum til biblioteket, og spørgelysten var stor blandt de fremmødte.

Psykiatrisk Videnscenter og Museum Ovartaci, 3. november 2010 kl. 10.45 Af Inge-Lise Westh Hansen Medlem af Seniorfaggruppen (tidligere Hovedbiblioteket, Århus) 22. oktober 2010 Besøg på Psykiatrisk Videnscenter og Museum Overtaci med Seniorfaggruppen, 3. november 2010 kl. 10.45. Vi mødes ved hovedindgangen, Psykiatrisk Hospital, Skovagervej 2, 8240 Risskov. Om formiddagen besøger vi Patientbiblioteket og Psykiatrisk Forskningsbibliotek; efter frokost i museumscaféen er der rundvisning i Museum Ovartaci.

Når trivsel bliver undersøgt kvalitativt og dialogbaseret Af Heidi Dahl cand.scient.bibl. 15. oktober 2010 ”Det er svært med den ansigtsløse kritik, og jeg ville være ked af, at den kom til at fylde det hele.” Ovenstående citat stammer fra Bibliotekspressen der, fra d. 10. juni 2009 og frem til d. 17. juli samme år, havde en heftig debat i

22

bibliotekspressen 18 · 2010

gang i anledningen af artiklen; ”Røde tal i trivselsundersøgelse på Hovedbiblioteket i København”. Citatet er udtalt af daværende leder Pernille Schaltz og refererer til en trivselsundersøgelse, som blev foretaget på Hovedbiblioteket i 2009. Denne artikel vil ikke forholde sig til de kritiske røster på Hovedbiblioteket, men vil kaste lys over andre måder at undersøge trivsel på. Den ansigtsløse kritik er nemlig problematisk, når man vil undersøge trivsel.

Et møde med en ildsjæl Af Jens Bang Petersen Områdeleder, Odense Centralbibliotek, Musikbiblioteket 12. oktober 2010

Vinderen af 2010 udgaven af Bill og Melinda Gates Foundations Access to Learning Award på en million dollars for at give borgere adgang til læring og til internet blev et forholdsvis lille græsk folkebibliotek i Veria. Og da ferien tilfældigvis kort tid efter gik til Græsk Makedonien, så satte artiklens forfatter sig for at finde ud af hvorfor. Og svaret var først og fremmest fordi man hundrede procent tror på, at man gør en forskel - at bibliotekstanken skal udbredes og kæmpes for hele tiden. Læs artiklen på side 20

"Skattepigerne" taler om gode krimier i frokostpausen Af Vibeke Johansen Bibliotekar, Horsens Bibliotek 8. oktober 2010 Vi er mange, der har travlt, så i Horsens har vi fra biblioteksside etableret en klub, som er inspireret af gudstjenester i storbyerne i frokostpausen.

Edgar Allan Poe - Et tragisk geni Af Jon Aslak Plitt Hansen, Bibliotekar DB 3. oktober 2010 Edgar Allan Poe (1809 - 1849) var en amerikansk forfatter, digter og journalist. Han regnes for en af de mest betydningsfulde amerikanske forfattere nogensinde; hans litterære geni og opfindsomhed fik meget stor betydning for eftertidens litterære udvikling. Blandt hans mest berømte værker er den uhyggelige novelle ”Huset Ushers fald”, og det sørgmodige digt ”Ravnen”. Han var foregangsmand inden for den moderne kriminalgåde og science fiction. I dag betragtes Poe som et af litteraturhistoriens største genier. Han døde ukendt, og under mystiske omstændigheder i 1849, kun 40 år gammel.


D

ebat

Fra bibliotekspressen.dk Kommentarer til synspunktet »Hvorfor tanken om en databrønd ikke er realistisk« af Jens Hofman Hansen bragt i Bibliotekspressen 17, 21.oktober. Jeg ser Jens Hofman Hansens artikel som uambitiøs på bibliotekernes vegne. Vi skal have kontrol over vores data via metadata - og linien mellem data og metadata er ikke svær at trække. At formattere fælles metadata et fælles sted til fælles genbrug i mange forskellige sammenhænge er en rationel arbejdsgang. En fælles metadata-brønd er kun et værktøj - men uden ville vi bruge uforholdsmæssig meget tid på at skulle konstruere eller finde værktøjet hver eneste gang vi har lyst til at udvikle en ny formidlingsplatform. Forstår i øvrigt ikke at denne artikel er gået direkte i bladet - burde efter min mening være gået omkring Del Din Viden. Men det er redaktionen nok uenig i :-) Jens Bang Petersen, 24.oktober.

Hej Jens Bang Petersen, Jeg kunne også ønske mig en databrønd, og jeg vil ikke gerne være uambitiøs. Men artiklen er et forsøg på at gøre status og se realiteter i øjnene. Hvis vi ønsker en central databrønd med alle metadata, skal nogen komme med en ny opskrift på, hvordan den skal virkeliggøres - som jeg omtaler i artiklen er strategier og forsøg jo slået fejl - og det nytter formentlig ikke at fortsætte i samme spor. Hvis vi skal være ambitiøse, og det synes jeg vi skal, må vi fastholde vores brugerfokus og huske på, at og hvordan vi skal levere god service. Men vi må omvendt ikke gå med skyklapper efter en urealistisk model - et er da slet ikke ambitiøst. Jeg håber meget på, at databrøndskonferencen kan bevæge os fremad i den virkelighed vi befinder os i.

Kære Jens - tak for indspark i en kompleks diskussion. Dit hovedbudskab om at vi skal tænke Brugere og ikke Brønd når vi udvikler digitale services køber jeg selvfølgelig. Ligesom du, opfatter jeg også idéen om én databrønd som et symptom på at vi faktisk tænker vældigt meget på brugeren når vi diskuterer systemer. Du er også selv inde på det når du skriver at ambitionen om ét søgefelt gør tanken om én databrønd meget nærliggende. Så når så mange taler om én databrønd er det derfor udtryk for at biblioteksdanmark endelig er begyndt at tænke formidling og ikke samling og hurra for det. Man kan fornemme at du skriver fra et forskningsbibliotek når du lidt nedslået konkluderer at det er svært det med datakilder. Forskningsbibliotekerne gennemgik for nyligt en transformation fra fysisk samling til næsten nu kun udelukkende at stille digitale ressourcer til rådighed. De har derfor (i en databrønds-logik) ikke længere nogen kerne eller hovedbase hvor størstedelen af deres materialer ligger. Folkebibliotekernes altovervejende kerne er stadig de fysiske bøger hvilket betyder at vi har noget at lægge andre datakilder opad. Folkebibliotekerne kan altså udnytte den centrifugal-effekt som forskningsbibliotekerne ikke længere har - lige fra formidling til eksempelvis i rankeringsalgoritmer. Endelig er der også den forskel at folkebibliotekernes materialevalg (også på det digitale område) prioriterer dansk indhold. For nogle af de store internationale udbydere af databaser svarer Danmark til et mellemstort Campus i USA- så ja, her er det givetvis sværere at trumfe krav om metadata igennem end med en dansk leverandør der får 10-20% af sin indtjening fra de danske folkebiblioteker.

Hej Thomas, Ja jeg tror du har meget ret i, at "problemet" er større for forskningsbiblioteker end folkebiblioteker. Jeg kan dog forestille mig at problemstillingen vil blive mere og mere aktuel også for folkebiblioteker efterhånden som de udvikler sig og ønsker flere og flere materialer samsøgt - også når vi fokuserer på danske materialer. Sagt med andre ord, så tror jeg det er fornuftigt, at folkebibliotekerne ikke hviler ved tanken om én databrønd og sætter sig i en position hvor de kan håndtere at der kan arbejdes fornuftigt med flere, hvis de vurderer, at det bliver nødvendigt i forhold til brugernes behov. Jens Hofman Hansen, 25.oktober.

Redan idén om en databrunn gnistrar synergi. Ett sögefelt till all världens information, eller för den delen Danmarks, är på många sätt en lockande tanke. Jens Hofman Hansen ser utmaningar i jura och aktualitet. Ser vi nytta och värde för brukaren i det lokala bibliotekets virtuella service har vi också en utmaning i möjligheten att väva in de centrala metadata/filerna i det lokala bibliotekets tjänster. En central service bör kunna förstärka det lokala bibliotekets interaktion med brukaren. Om detta har jag skrivit i Axiells blog och det har uppmärksammats bl a här http://federatedsearchblog. com/2010/10/21/data-wells-a-key-question-to-ask/ ”The point here is that a library needs to add value to information it makes available to its patrons otherwise the value of the library can come into question. With a web service interface to data wells the library can combine offerings from different wells and build services their users need.” Boris Zetterlund,26.oktober.

Thomas Angermann, 25.oktober.

Jens Hofman Hansen, 25.oktober.

bibliotekspressen 18 · 2010

23


D

ebat

Kommentar til Redaktørens spalte »Bibliotekschef, men ikke bibliotekar« bragt i Bibliotekspressen 17 d.21.oktober. Bibliotekarernes manglende lyst til at søge lederstillinger, samtidigt med at mellemlederstillingerne forsvinder, må give BF et problem. Fra gammel tid har BF bundet en uforholdsmæssig stor del af den samlede lønsum i lederstillinger og mellemlederstillinger (lønreformerne 1958 og 1971). Der var så mange mellemlederstillinger, at en stor del af bibliotekarerne fik avancementsstilling på et meget tidligt tidspunkt, selv om de ofte ikke skulle lede andet end sig selv og en HK'er. Bibliotekaruddannelsen gav dengang et udmærket økonomisk udbytte. I dag hører bibliotekaruddannelsen til de uddannelser, der dårligst giver de investerede midler igen, hvis man skal tro, hvad aviserne skriver. En lederfunktion eller en specialistfunktion, der bliver vurderet højt nok, skal der i dag til for at få mere i lønningsposen. Hvad uddanner Biblioteksskolen til i dag? Tidligere tiders fokus på det biblioteksadministrative forsvandt omkring 1980, men er IVA's specialistuddannelser tilstrækkeligt anerkendte? Og så vil jeg sige til lykke til Benthe Hansen. I første omgang kunne jeg ikke forstå, hvad den gamle biblioteksteknik, hun i sin tid lærte hos os, kunne bruges til, men da jeg læste artiklen, blev jeg klar over, at det var nogle andre væsentlige ting, positive så vel som negative, hun havde med fra sine tidligere ansættelser.

W WW

W WW

W WW

W WW

W WW

W WW

W WW

W WW

W WW

W WW

Grete Munch, 26.oktober.

DELDINVIDEN

på www.bibliotekspressen.dk/Del-Din-Viden

24

bibliotekspressen 18 · 2010


N

ye stillinger

Stillingsopslag Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as, St. Kongensgade 72, 1264 København K, Tlf. 70 27 11 55, fax 70 27 11 56, e-mail: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst, at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncer.

Frister for stillingsopslag Bibliotekspressen 19 – Udkommer 25. november Bestillingsfrist 9. november kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 8. december Bibliotekspressen 20 – Udkommer 9. december Bestillingsfrist 23. november kl. 12 Tidligste ansøgningsfrist 3. januar 2011

Råd og anbefalinger ved ansøgning Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter: A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden. Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse. B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. C: Ansøgere bedes kontakte BF’s Forhandlingsafdeling

Informationsspecialister ved Roskilde Universitetsbibliotek Ved Roskilde Universitetsbibliotek opslås to fuldtidsstillinger som samfundsvidenskabelige/humanistiske informationsspecialister til besættelse 1. december eller snarest derefter. Vi ønsker engagerede, akademisk uddannede ansøgere inden for de samfundsvidenskabelige/humanistiske discipliner sociologi, kommunikation og pædagogik. Stillingerne bør søges på baggrund af de fulde stillingsopslag, som findes på www.ruc.dk Ansøgningsfristen er 25. november 2010.

Generelt ved jobansøgning (offentlig og privat) BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsrepræsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant. Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal repræsentant kontaktes Forhandlingsafdelingen i BF. Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Forhandlingsafdelingen. NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet! Offentlig ansættelse Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet – har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samt staten. Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktionsog/eller kvalifikationsttillæg. Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen. Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens område (2-måneders-grænsen). Privat ansættelse AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dk BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Forhandlingsafdelingen for vurdering af kontraktens vilkår.

Bibliotekar

til Frederiksberg Kommunes Biblioteker (37 t/u) med tilknytning til Børnebiblioteket Er materialevalg og litteraturformidling dine favorit arbejdsområder, og har du ideer til at udvikle bibliotekets samarbejde med daginstitutionerne? Så er dette jobbet for dig. Vi værdsætter initiativ, selvstændighed og udadvendthed. Du får indflydelse og plads til at deltage i den fortsatte udvikling af bibliotekets service og formidling. E-mail: bib@fkb.dk Ansøgningsfrist: 25.11.2010 Se yderligere på www.frederiksberg.dk/job og www. frederiksbergbibliotek.dk

bibliotekspressen 18 · 2010

25


P

ersonnyt

Kommunikationsmedarbejder til Frederiksberg Kommunes Biblioteker

Brian Kirkegaard Lunn er pr. 15. august ansat som akademisk medarbejder hos Aalborg Universitetsbibliotek i VBN-redaktionen. Brian Kirkegaard Lund kommer fra en stilling som adjunkt hos Danmarks Biblioteksskole / Det Informationsvidenskabelige akademi.

Kan du arbejde strategisk med kommunikation, agere hjemmevant på de sociale medier, og har du en sikker markedsføringshånd fra idé til færdigt produkt, så er du måske den nye kommunikationsmedarbejder på Frederiksberg Kommunes Biblioteker.

Lissi Møller Olsen er pr. 1. juni 2010 ansat som områdeleder for bogbusområdet på Esbjerg Kommunes Biblioteker. Hun har tidligere været ansat som daglig leder af Otterup Bibliotek.

Vi søger pr. 1. februar 2011 en kommunikationsmedarbejder til et kommunikationsteam, som skal markedsføre biblioteket og skærpe dets profil udadtil, da dette er et indsatsområde i bibliotekets fokusaftale. E-mail: bib@fkb.dk Ansøgningsfrist: 25. november 2010. Se yderligere på www.frederiksberg.dk/job og www. frederiksbergbibliotek.dk

Har du fået nyt job så send en e-mail til bibliotekspressen.dk, hvor du oplyser dit navn, eventuelle tidligere ansættelsessted og beskriver dit nye job samt ansættelsessted. Husk også at skrive, hvornår din ansættelse begynder.

Lad din personlige jobagent på Bibliotekarjob.dk finde de jobmuligheder, der matcher dine ønsker og kvalifikationer. Opret hurtigt og nemt din jobagent på Bibliotekarjob.dk. Jobagenten finder de relevante stillinger og sender dig løbende e-mails med de nyeste jobannoncer. Jobagenten giver dig tid til at slappe af.

Bibliotekarjob.dk tilbyder dig en række funktioner, der hjælper til at planlægge din karriere.

HOLD FRI MENS JOBAGENTEN FINDER ET JOB TIL DIG Opret en jobagent på www.bibliotekarjob.dk

RELEVANTE JOB – RELEVANTE PROFILER

26

bibliotekspressen 18 · 2010

I udviklingen af Bibliotekarjob.dk har vi udnyttet vores viden til at udvikle en jobportal, der er tilpasset dig og dine jobønsker. Bibliotekarjob.dk er en del af Profiljob.dk netværket, som er et samarbejde mellem 14 af Danmarks faglige organisationer. Deltagelsen i Profiljob.dk netværket betyder, at du ikke alene modtager relevante jobannoncer fra Bibliotekarjob.dk, men også fra de øvrige jobportaler, når du har oprettet din jobagent på Bibliotekarjob.dk. Mere end 15.000 personer har allerede oprettet deres personlige jobagent på Profiljob.dk netværket.

PARTNER I PROFILJOB.DK


Få mere for pengene og bestil bøger hos SAXO SPAR

33% 20396 ekskl. moms.

SKI PRIS

SPAR

33%

SKI PRIS

SPAR

15% SKI PRIS

159

15996

96

ekskl. moms.

ekskl. moms.

Hanne Bech Hansen

James Price, Adam Price

Jussi Adler-Olsen

Udkommer den 9. november.

(sæson 2) Er udkommet Ny kogebog fra brødrene Price - kendt fra tv-programmet Spise med Price

Udkommer den 10. december

Lasten

SPAR

33% SKI PRIS

15996

Spise med Price

Journal 64

SPAR

14,5%

på nyheder t a b a r % 8 3 • Op til erdage v h 5 1 g in r e • Lev en binding • Indkøb ud ret SKI PRIS • Fuld retur t 20 nd e k d o g IK S • ekskl.

205

ekskl. moms.

moms.

Michael Katz Krefeld

Peter Madsen

Udkommer den 26. oktober Første bog i Krefelds nye triologi

den samlede saga (bind 5) Er udkommet Valhalla: Den samlede Saga, bind 1-5 indeholder alle historierne fra de 15 album i Valhalla-serien

Protokollen

Valhalla

Danmarks største internetboghandel www.saxo.com

Kontakt Salgschef Joel Haviv for mere information på joel@saxo.com Der tages forbehold for trykfejl og udsolgte varer. Priserne gælder frem til 19. november 2010

bibliotekspressen 18 · 2010

27


Afsender: Bibliotekspressen, Lindevangs Allé 2, 2000 Frederiksberg Redaktion: Bibliotekspressen@bf.dk. Abonnement: Abonnement@bf.dk Uregelmæssigheder i leveringen meddeles det lokale postkontor. Magasinpost UMM ID-nr. 42385

FrIIs

Hvorfor ikke låne en menneskebog og få sine fordomme prøvet af..?

redaktørens spalte

Hvorfor udlåner vi kun få fordomme? At låne en levende fordom er en stor succes mange steder i verden, men i Danmark er udlånet af levende, menneskelige fordomme ganske begrænset. Hvad der startede som en tanke blandt nogle unge mennesker på Roskilde Festivalen i 2000, har nu bredt sig over hele verden. Foreningen Menneskebiblioteket modtog på Bibliotekarforbundets generalforsamling Døssingprisen på 25.000 kroner. Det startede som en forening mod vold, Stop Volden, nu fortsætter biblioteket, der låner »menneskelige bøger« ud på 10. år med det formål at nedbryde fordomme gennem dialog. Men danske biblioteker har ifølge foreningen ikke været blandt de flittigste brugere af ideen. Faktisk halter interessen lidt i Danmark. Foreningen har noteret sig, at Blågårdens Bibliotek for nogle år siden var blandt de biblioteker, som afprøvede ideen. Hvorfor er ikke flere danske biblioteker med på den idé? Der laves rigtig mange udadvendte

arrangementer på bibliotekerne. Er dette for kontroversielt, så der udøves en form for selvcensur? Med jævne mellemrum dukker denne fornemmelse op. Der kan være mange årsager. I oktober var der en sag med en borgmester i Lyngby, som havde beordret en plakat fjernet forud for et debatmøde om krigen i Afghanistan. For nogle år siden var den gal på Frederiksberg, da biblioteket arrangerede et debatmøde med Frank Grevil, det brød Frederiksbergs borgmester sig ikke om. Men at udlåne en fordom i form af en nydansker, en bodybuilder eller en blondine er vel ikke farligt eller kontroversielt? Eller er det? Foreningen Menneskebiblioteket har i hvert fald noteret sig, at ikke alle bibliotekschefer i hele verden, er så modige. Eksempelvis var der én i England, som helst kun ville have meget – undskyld udtrykket – harmløse »levende bøger« til udlån. På et bibliotek i London kunne man eksempelvis teste sine egne fordomme og gå i dialog med en frimærkesamler. Frimærkesamler med den finere betegnelse filatelist kalder næppe

på store fordomme. Her må man sige, at opgaven er misforstået. At låne en fordom er vel netop at turde gå i dialog – og så finde ud af, at der bag læderjakken, under dørmandens eller politibetjentens uniform befinder sig et ofte helt almindeligt menneske af kød og blod og hjertevarme. Selve grundtanken med menneskebiblioteket er dialogen. At møde en type, som man i hvert fald på overfladen ikke sympatiserer med og egentlig ikke kan lide. At få skabt en menneskelig relation, så man tænker sig om og måske reagerer anderledes og mindre fordomsfuldt næste gang, man møder det menneske – eller den type. At lukke anderledes mennesker ind og lade dem fortælle, at lade minoriteterne komme til orde, er det ikke en fornem opgave i et moderne samfund? Man siger, man skal kende et samfund på, hvordan det behandler sine svageste. Så her er muligheden oplagt for at udnytte også danske biblioteker som de frirum, de er og fortsat skal være. Henrik Hermann hermann@bf.dk

Bibliotekspressen 18/2010  

Fagbladet for informationsspecialister og kulturformidlere.

Advertisement