Page 1

Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv

Vil du være opdateret?

B ib l i o t e k aR forbundets Fa g ma g a s i n j a n u a r 2 0 11

TEMA

Nr. 1 · 2011

Faggrænserne forsvinder mellem hænderne på os

Fra 25. januar udsender Bibliotekarforbundet og fagmagasinet Perspektiv et nyt fælles nyhedsbrev.

Tilmeld dig nu på www.bf.dk eller www. perspektiv.bf.dk

01

Tema: Faggrænser

Aktuelle faglige nyheder, information om kommende arrangementer og overblik over ledige stillinger – direkte i din mailboks hver uge.

Aktuelt Interview:

Tove Faber Frandsen

9 ting du skal vide om WikiLeaks Ledelse:

Brug anerkendelsen Tendens:

Giganternes netkrig

Velkommen til dit nye fagmagasin


JANUAR 2011

Velkommen bag på forsiden! – Tillykke til Bibliotekarforbundet med det nye faglige magasin Vi vil gerne lykønske Bibliotekarforbundet med det nye spændende magasin Perspektiv! På denne nye placering vil I møde Axiell i alle numre i 2011. I næste nummer møder I dog os - og Hamlet - på midtersiderne, hvor vi annoncerer for vores deltagelse i Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde 2011 på Kulturværftet i Helsingør. I år kommer I til at høre meget mere om:

• • • •

31.1. Dimittendworkshop 2011. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

FEBRUAR 2011 3.2. Kulturforvalterkonference 2011: Resultater i kulturarbejdet – metoder til kvalificering, prioritering og legitimering. Sted: Center for Ledelse, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Kulturforvalterne Unlimited. 8.2. BF’s JobWorkshop. Workshop både for dig, der er nyuddannet, og for dig med erfaring. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

Det Digitale Bibliotek Axiell Arena: •

30.1. Privatgruppens Generalforsamling 2011 og medlemsmødet “NQ - Involvering med sociale medier”. Det er din NQ - din netværkskvotient der afgør, hvor godt du og din virksomhed klarer sig! Oplæg ved Jacob Bøtter, Wemind A/S. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Privatgruppen.

som kulturportal sammen med Axiell CALM - arkiver og museer som hele kommunens fælles portal som regionsløsning den nye version af mobil-app’en Axiell Library skolernes Axiell Arena

9.2. BF’s JobWorkshop. Workshop både for dig, der er nyuddannet, og for dig med erfaring. Sted: IVA, Aalborg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 28.2. - 2.3. TR-uddannelse Modul A 2011. Sted: ByggeCentrum Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

Vores nye driftsstøttekoncept. Vores nye flotte version af DDElibra, der med ny serviceorienteret arkitektur gør det muligt for bibliotekerne selv at udvikle op imod systemet. Og nye RFID løsninger sammen med Bibliotheca og meget meget mere ...

• Kontakt os så fortæller vi mere - nu har Axiell åbent alle dage - som bibliotekerne! Axiell Scandinavia A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 · axielldk@axiell.com www.axiell.dk

MARTS 2011

Sted: Odense Centralbibliotek. Arrangør: Faggruppen Bibliotek & Uddannelse samt FaBuLær. 10.3. Faggruppen Bibliotek & Uddannelses Generalforsamling 2011. Sted: Odense Centralbibliotek. Arrangør: Faggruppen Bibliotek & Uddannelse. 10.3. FaBuLærs Generalforsamling 2011. Sted: Odense Centralbibliotek. Arrangør: FaBuLær – Faggruppen for Biblioteks-understøttet Læring. 16.3. Introduktion til Spilsæsonen 2011. Et brugskursus om årets nye spil og om tendenser og trends inden for spil. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd. 19.3. Statsgruppens Generalforsamling 2011. Generalforsamling, brunch og medlemsmøde. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Statsgruppen. 22.3. Introduktion til Spilsæsonen 2011. Et brugskursus om årets nye spil og om tendenser og trends inden for spil. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd. 29.3. Introduktion til Spilsæsonen 2011. Et brugskursus om årets nye spil og om tendenser og trends inden for spil. Sted: Vejle Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd.

APRIL 2011

4.3. – 5.3. To the Heart of Jylland. Rejse de to byer i Jylland, som virkelig har marke-ret sig som kulturbyer lige siden 1960’erne: Herning og Holstebro. Arrangør: Kunstfaggruppen.

2.4. Filibussens Generalforsamling 2011. Sted: Vejle Bibliotek. Arrangør: Filibussen – faggruppen for filial- og bogbusarbejde.

10.3. Temadag om læringsstile. En af de ting, alle vi mennesker har til fælles, er, at vi er så forskellige. Oplæg fra Svend Erik Schmidt og Nicolai Moltke-Leth.

7.4. Kunstfaggruppens Generalforsamling 2011. Generalforsamling og overrækkelse af Den blå abe-prisen 2011.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Kunstfaggruppen. 12.4. TR-uddannelse Modul B 2011 (Vest). Sted: Scandic Bygholm Park Horsens. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 14.4. TR-uddannelse Modul B 2011 (Øst). Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

MAJ 2011

AKTIVITETSKALENDER 2011

I aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi. Find flere oplysninger i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på ”BF’s nyhedsbrev” på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.

4.5. Den gode kundekontakt – personlig kommunikation, der sælger. Bliv bedre til at kommunikere med dine kun-der/brugere/lånere. Workshop ved ACT! Sted: Filmby Århus. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 5.5. Den gode kundekontakt – personlig kom-munikation, der sælger. Bliv bedre til at kommunikere med dine kun-der/brugere/lånere.Workshop ved ACT! Sted: Quality Park Hotel, Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 10.5. Den gode kundekontakt – personlig kommunikation, der sælger. Bliv bedre til at kommunikere med dine kun-der/brugere/lånere.Workshop ved ACT! Sted: Richmond Hotel, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 25. - 27.5. TR-uddannelse Modul C 2011. Sted: ByggeCentrum Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

ANDRE KOMMENDE ARRANGEMENTER: 1.-2. oktober 2011: Fagligt Landsmøde 2011. Sted: Clarion Hotel Copenhagen, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

Januar 2011 · Perspektiv · 63


Velkommen til Perspektiv Du sidder med dit nye fagmagasin i hånden. Nyt navn, nyt design og nyt layout. Nyt navn Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv, fordi vi vil favne bredere og perspektivere historierne. Nyt design og layout, som er mere tidssvarende og som skal understøtte journalistikken. Hvad vil vi? Vi vil give dig et fagmagasin, der går mere i dybden med emnerne. Mere i bredden, men også flere emner og flere sider i dit fagmagasin, dette første nummer er på 64 sider. Vi har det seneste år forberedt relanceringen ud fra devisen tradition og fornyelse. Nogle af de nye typer artikler er 9 ting du bør vide om – denne gang om WikiLeaks. Du kan læse mere om tendenser, vi har mere it-stof præsenteret ved Thomas Vigild, vi har holdningspræget stof i form af klummer leveret af folk som Morten Bay, Jens Hofman Hansen og Jens Lauridsen. Del Din Viden med jeres egne historier får bedre plads i det nye magasin, og vi gør mere ud af layoutet, i øvrigt har vi lagt design og layout af fagmagasinet i hænderne på bureauet Woer+Gregorius, mens bladet fortsat trykkes miljørigtigt – og på miljørigtigt papir hos KLS Grafisk Hus. Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv udkommer 11 gange årligt, hvor Bibliotekspressen udkom 20 gange. Fremover udkommer Bibliotekarforbundets og Perspektivs fælles nyhedsbrev ugentligt. God læselyst. Venlig hilsen

Redaktionen

Tania Haagensen Tanja Blicher Henrik Hermann Sabrine Mønsted Anette Lerche


Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv Lindvangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 · Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.perspektiv.bf.dk Ekspedition mandag-fredag kl. 9-15 Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Henrik Hermann Tlf: 38 38 06 37 · Mail: hermann@bf.dk Koordinerende journalist: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 38 · Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 36 · Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur: Sara Maria Kohnagel · Mail: smk@bf.dk Studentermedhjælp, Del Din Viden: Tanja Blicher · Mail: tb@bf.dk Annoncer: DG Media as, St. Kongensgade 72 1264 København K Tlf: 70 27 11 55 · fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 Bladudvalg: Bibliotekarforbundet vil sammensætte et nyt bladudvalg, se annoncen side 31.

16

tema

Faggrænserne forsvinder

Faggrænserne på arbejdsmarkedet er under opløsning. Det betyder stor frihed og fleksibilitet for den enkelte, men kan ifølge arbejdsmarkedsforskere også føre til stress og depression, hvis man ikke kan finde mening i de nye opgaver.

Tryk: CO2-neutralt hos KlS Grafisk Hus A/S, ISSN 1359-0401, Danske Specialmedier Design/Layout: Woer+Gregorius Abonnement: abonnement@bf.dk. Årsabonnement 600 kr. Udland 960 kroner. BF-medlemmer modtager automatisk bladet. Oplag: Distribueret oplag 1.7.2004 – 30.6.2005 iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer. Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk

34 CBS lancerede i 2006 en uddannelse i Information Management. Dengang så mange det som en konkurrent til biblioteksskolen. Men hvordan gik det egentlig?


INDHOLD

i øvrigt Debat 39, 53 HB-noter 48 Job og karriere 54 Nyt job 58 Nye stillinger 59 Kalender 63

58 Nyt job. Grith Boesen fortæller om sit job skifte i Novo.

01

50

Tag anerkendelsen alvorligt

06 Aktuelt interview Tove Faber Frandsen er ny fagleder på SDU’s bibliotekaruddannelse.

Danmark bidrager minimalt til Europeana

26 Gadgets Thomas Vigild præsenterer de nyeste gadgets og tendenser inden for spil.

24

08 Formandens leder 10 Overblik fra nettet 14 7 gode grunde til at læse Perspektiv 30 Bag om bibliotekarerne Ny undersøgelse viser, at bibliotekarerne er godt tilfredse med deres arbejde. Men de kræver anerkendelse for deres engagement. 32

Klummen af Morten Bay

36

9 ting du bør vide om WikiLeaks

38

Redaktørens spalte

40 Pension Hvad skal jeg vælge: markedsrente eller gennemsnitsrente? 42 Tendens: Facebook og Google i netkrig Google og Facebook kæmper om brugernes opmærksomhed på nettet, men hvem har de bedste våben? 44

Resumeer fra Del Din Viden

46 E-bøger – et library by-pass? Artikel fra Del Din Viden. Januar 2011 · Perspektiv · 5


Vores uddannelse vil være en specialisering, og det tror jeg, vi vil se meget mere af fremover.

Tove Faber Frandsen er glad for at være skiftet fra Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA til Syddansk Universitet, fordi hun gerne vil være med til at starte noget nyt, og fordi, der er mange muligheder for at udvikle uddannelsen i Bibliotekskundskab og videnskommunikation.

info Uddannelsen i Odense har valgt at beholde sin titel »Bibliotekskundskab og videnskommunikation«, fordi uddannelsen blev introduceret under denne titel og nu er en del af det udannelsesmæssige landskab.

06 · Perspektiv · Januar 2011


- Vi uddanner specialister

Aktuelt interview

tekst Henrik Hermann foto Jakob Boserup

Tove Faber Frandsen ny fagleder på SDU

Selv om de studerende vælger meget individuelt, er der så alligevel en fællesnævner i retning af, at de gerne vil arbejde på et bibliotek? – Det er nok vores problem, ligesom det er et problem for IVA, at mange af de studerende kommer med en opfattelse af, at de skal uddannes til bibliotekarer og arbejde på et bibliotek. Men når de så kommer i gang, så er det lidt af en øjen-åbner for dem at se de mange muligheder, de også har. Nogle få af dem siger, at de vil alt muligt andet end at arbejde på et bibliotek. Men de finder først ud af mulighederne, når de går i gang. For eksempel har vi én, der har læst jura, og hun finder så ud af nu, at hun kan bruge det. På Syddansk Universitet er der mange muligheder for de studerende med deres videre uddannelse, for alting er jo i huset. Man kan sige, at vores uddannelse minder lidt om uddannelsen til gymnasielærer, hvor man har et hovedfag og et bifag. Den studerende, der har læst jura og vil bruge det på uddannelsen, hvad kan hun så arbejde med, når hun er færdig? - Det kan være ophavsret. For eksempel: Hvad må jeg lægge ud på nettet? Vi har været på studiebesøg med de studerende. Overalt, hvor vi har været, er ophavsret et emne, der fylder meget. For eksempel på Brands i Odense, hvor de som led i en udstilling også gerne ville vise nyheder. Men det kan de ikke bare

gøre, det skal de i dette tilfælde forhandle med Danmarks Radio om. Vores uddannelse vil være en specialisering, og det tror jeg, vi vil se meget mere af fremover. Specialist frem for generalist? – Ja, hvis vi ser på uddannelserne gennem de seneste 5-10 år, så ved vi nogenlunde, hvilken profil en bibliotekar har. Der vil vores uddannelse være meget mere specialiseret. For eksempel vil vores studerende med jura-baggrund kun have et minimum af bibliotekskundskab og videnskommunikation, men hun får så en uddannelse der vil gøre hendes uddannelse meget specifik inden for nogle jobtyper. Da jeg selv var færdig som cand.scient. bibl. ville jeg kunne søge meget bredt. Det kan vores studerende ikke. Når vi taler med dem, der sidder i udannelsens følgegruppe, så siger de, at de har brug for nogle folk, der kan noget mere og noget andet. De siger, at de fagligt ikke har brug for flere, der ligner dem selv. Det har også noget at gøre med, at de små enheder forsvinder, og bibliotekerne bliver større, så der er brug for specialisering. Men der vil stadig være brug for generalister også. De studerende skal i praktik? – Ja, de kan vælge et forløb på otte uger, hvor de skal lave et projekt. Vi kalder det internship, og under de otte uger får de studerende en kontaktperson. På den måde er der åbnet en dør for dem. Vi har aftaler med for eksempel Syddansk Universitetsbibliotek, H. C. Andersen Centeret og bibliotekerne i Vejle og Fredericia, og vi vil naturligvis gerne have flere.

På Syddansk Universitet er der mange muligheder for de studerende med deres videre uddannelse, for alting er jo i huset.

H

Hvordan adskiller den nye uddannelse i Odense sig fra den på Det Informations-videnskabelige Akademi? – Hos os læser de studerende først bibliotekskundskab og videnskommunikation i to et kvart år, dernæst vælger de selv en anden faglighed og kan dermed tone deres uddannelse. Når de bliver bachelorer i bibliotekskundskab og videnskommunikation har de mere end én faglighed, så vi siger, at uddannelsen har to ben. Og der er næsten ingen begrænsninger for, hvad de kan vælge. Nogle vil gerne have tilvalg i historie, én vil gerne læse jura, andre vil noget med projektstyring eller vil gerne beskæftige sig med klassisk litteraturformidling.

Januar 2011 · Perspektiv · 07


FORMANDENS leder

Perspektiv. Perspektivere. Perspektivforskydning. Perspektivisk. Perspektivkasse, Perspektivlære. Perspektivløs. Perspektivplan. Perspektivrig. Ord, der er synonyme med muligheder og konsekvenser. Synsvinkler. Sammenhænge. Skabe dybde i et billede. Flerdimensionalitet. Se en sag fra flere sider. Synonymer, der alle passer med målsætningen for Bibliotekarforbundets nye fagmagasin Perspektiv; at skrive artikler, der kan skabe perspektiv. Hvor der er mulighed for – over flere spalter end tidligere – at kunne folde en problematik ud og belyse emnet fra flere sider. Beskrive fremtidige scenarier og forsøge at spå om fremtiden. Kritisk perspektivere Bibliotekarforbundets politiske beslutninger og holdninger. Have overblikket og kunne skabe sammenhænge mellem temaer eller sektorer. Give læseren mulighed for selv at skabe perspektiv. En målsætning for fagmagasinet, der naturligt ligger i tråd med Bibliotekarforbundets værdi om indsigt, som der arbejdes efter Da ofiomnias aut hilog imodis re destemquam aut både sekretariatet politisk. Netop indsigtipsande er en afgørende enimusda lam aut utemqua teniati værdi, fordicommolorem det er nødvendigt at kunne se flere lagipiciam i en proaciam sequisuanset remporio ficil magnias estiasp blemstilling, om conse det er secabor på et overordnet politisk niveau, erspiciam adi liam lab idkontakt ut porehent. eller om det erant i den direkte med det enkelte medlem. Ciae atiser ipsa dolo eumen sag, I alle inim tilfælde detdoluptatur? nødvendigt Otatem at kunneendus perspektivere ulpa voluptatiam, tes estiasp erspiciam adifindes ant liam fordi que der altid er flere interessenter og sjældent svar, der lab id uthvide. porehent. er sort/ På sin vis var det nemmere at være fagforening inimgamle atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum »i Ciae de gode dage«, hvor arbejdsgiverne var onde og arulpa que voluptatiam, testibe ruptionet etur, essi dolorem fugiae assjældent et res utabejdstagerne undertrykte og underbetalte. Rollerne var givet,etog der var plads mosame nihil il idelignate nus.længere og slet ikke i Bibliotekarforbundet, tilquis netop perspektivering. Sådan quiam er det ikke niment autatenist quasperume dolorrum alibusam il ipsam hvorOta også lederne er medlemmer. Her er seque det nødvendigt, at kunne se en sagquis fra flere exces auteden ducimus aut doluptatia prepelitiate reicto sider, forerepelibus at kunne give bedsteaut ogimillanisint mest troværdige vejledning. quaspe quia quia nos Ovidit ped ullat labo. facepernamværdier, quam som Indsigt,velliam, fagligt fællesskab og at. berigende resultater er deRum tre væsentlige est, corrum accaepero quassequod quae efter nosa ipor atis eium nam lacepudi invent Bibliotekarforbundet kommer til at arbejde de kommende år. Det er også de tre eumquaspis ut Ciae ud inim ipsa doluptatur? Otatm estiaspprinciperspiciam adi ant værdier, som viidarbejder fraatis i 2011-2012, når vi skal effektuere og arbejdsproliam lab id porehent.Ota niment autatenist quasperume sequeskal dolorrum alibu- og grammet. Ogutdet bliver et spændende år. Den nye hovedbestyrelse konstitueres samsine il ipsam quis exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia finde ben samtidig med, at medlemmernes arbejdspladser er under hastig foranprepelitiate reicto quaspe velliam, quia quiaIT-branchen nos at. dring. Den offentlige sektor er presset, mens i årets begyndelse har meldt Ovidit ped ullat labo. Rum facepernam quam est, corrum quassequod ud, at der mangler medarbejdere, hvilket er en oplagt åbningaccaepero for Bibliotekarforbundets quae nosa por eiumhjælpe nam lacepudi invent på eumquaspis ut Ciae medlemmer. Menatis vi skal medlemmerne vej. Der er id ingen tvivlinim om,atis at viipsa i det doluptatur? dolo eum ulpa que voluptatiam, testibe ruptionet etur, og kommende år Otatem kommer endus til at beskæftige os meget med medlemmernes kompetencer essikun dolorem et quasperume seque dolorrum alibusam ipsam tibe ruptionet ikke »bibliotekernes kompetencer«. Det handler om seil på fremtidsperspektiverne, essi dolorem et fugiae as et res utaquis mosame idelignate quiam ogetur, hvordan vi bedst sikrer medlemmernes arbejdsliv for etnihil heltil liv. nus.dolorrum alibusam il ipsam .

Jeg håber, at alle er kommet godt ind i det nye år og har fået ladet op til endnu en omgang. Nu også med Perspektiv.

Pernille Drost · pd@bf.dk

8 · Perspektiv · Januar 2011


VI HAR KØBT STORT IND AF DEN NYE Maxi View Booster® - derfor kan vi lige nu tilbyde dig en fantastisk kampagnepris. • • • •

RFID CD-etiket uden forstyrrende antenneelementer, der skjuler discens tekstflade Lettere påsætning med stivere acetat Specialklæber modvirker luftbobler under etiketten Leveres også med printet ejermærke mod merpris

SPECIEL

KAMPA

GNEPRI S på Maxi View Bo oster® Log ind og se pr isen www.su ndsound .dk

2011 · Perspektiv · SUND SOUND APS | ENDRUP BYVEJ 6 | 3480 FREDENSBORG | TELEFON 45 76 18 88 | MAIL@SUNDSOUND.DK |Januar WWW.SUNDSOUND.DK

9


o v e r b l ik f r a n e t t e t

w w w. p e r s p e k t i v. b f.d k

21. december 2010

20. december 2010

13. december 2010

Nyt initiativ skal sikre bevarelsen af computerspil

Flere bibliotekarer, tak

Sig farvel til Olivia

Den faldende tilgang til bibliotekaruddannelserne og det forholdsvis høje frafald, tyder på, at faget ikke er det mest oplagte valg blandt de uddannelsessøgende. Det billede vil Bibliotekarforbundet og Dansk Biblioteksforening forsøge at vende med en ny kampagne. To bibliotekarer og en leder fra 20 strategisk udvalgte folkebiblioteker er inviteret med i projektet. De deltager til januar 2011 i et kick-offseminar, hvorefter selve kampagnen bliver skudt i gang i februar. Bibliotekarernes opgave bliver at fungere som lokale ambassadører for faget. Den nye kampagne sætter i første omgang ikke fokus på selve uddannelsen, men på det at være bibliotekar. Ambassadørerne skal være med til at formidle biblioteket som en attraktiv fremtidig arbejdsplads for de unge. Deres opgave bliver at promovere sig selv som bibliotekarer, biblioteket som arbejdsplads og i sidste ende også uddannelsen.

»Hej Olivia, jeg synes du er mega sød. Hvorfor opfandt du hjemmesiden? Hvem er du?«

Det Kongelige Bibliotek er i henhold til pligtafleveringsloven forpligtet til at indsamle og bevare computerspil for eftertiden. Det har for nylig bragt biblioteket under skarp kritik fra blandt andre Dansk Spilråd, som ikke mener, at biblioteket lever op til loven. Det Kongelige Bibliotek afviser kritikken med reference til, at computerspilsbranchen også selv har pligt til at aflevere sine spil. Derfor inviterer biblioteket nu interessenter, forskere, producenter og andre fra computerspilsbranchen til et bredt samarbejde omkring bevarelsen af de danske computerspil. Haagensen

Foto: Lars Grunvald

21. december 2010 Kulturministeren svigter bibliotekerne »Vi har en minister, der ikke har en mission eller en holdning«, siger Bibliotekarforbundets formand, Pernille Drost til Politiken. Pernille Drost efterlyser mere debat og konkrete udmeldinger fra kulturministeren. Hun bakkes op af formanden for Danmarks Biblioteksforening, Vagn Ytte Hansen, som til Politiken siger, at Per Stig Møllers tilgang til kultur virker mere elitær end folkelig. Haagensen

Haagensen

14. december 2010 Lille fald i ledigheden For bibliotekarer og cand.scient. bibl.’er er den gennemsnitlige ledighed faldet fra 3,2 procent til 2,7 procent. Til gengæld er ledigheden for nydimitterede steget fra 27,9 procent til 35 procent i samme periode. Haagensen

10 · Perspektiv · Januar 2011

Den virtuelle teenager Olivia, som igennem ni år har svaret på spørgsmål fra børn i hele Danmark, forsvinder fra cyberspace den 1. januar 2011. På det tidspunkt udløber støttemidlerne fra Styrelsen for Bibliotek og Medier og de unge brugere må søge information andre steder. Bag Olivia står over 100 børnebibliotekarer fra 51 kommuner. Blandt dem, er der vemodighed over at måtte sige farvel til den populære pige og ikke mindst den særlige kontakt til børnene, som hun har været katalysator for. Haagensen

08. december 2010 Bedre barselsrettigheder er droppet Ministerrådet afviste blankt det forslag til ændringer i graviditetsdirektivet som Europa-Parlamentet fremsatte i oktober 2010. Ændringerne ville have betydet en forlængelse af minimumskravene til barselsorlov, men EU-landenes beskæftigelsesministre sagde altså nej. Begrundelsen er blandt andet, at man, udover de økonomiske omkostninger, frygter at det vil hæmme ligestillingen på arbejdsmarkedet. Haagensen


På disse sider får du overblik over de seneste nyheder, der er blevet bragt på perspektiv.bf.dk. Vil du læse hele nyheden skal du klikke dig ind på Perspektivs hjemmeside. Du kan dagligt følge med i nyhedsstrømmen på perspektiv.bf.dk, hvor redaktionen opdaterer hjemmesiden med nyheder, der er relevante for dig og dit arbejdsliv. Husk, at du også kan kommentere nyheder og artikler på hjemmesiden.

07. december 2010 Hovedbestyrelsesvalget: Tre nye kom ind, mens én røg ud Når Bibliotekarforbundets nye hovedbestyrelse træder sammen første gang, vil der være tre nye ansigter i forsamlingen: Tine Jørgensen tidligere studenterobservatør og nu ansat hos IBM Danmark, København, opnåede bedste resultat blandt de nyvalgte, nemlig 469 stemmer og dermed en 5. plads. Jette Fugl, LIFE biblioteket, Københavns Universitet, opnåede 389 stemmer og lige efter fulgte med 387 stemmer Pia Olsson, Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter, København. Hermann

Tine Jørgensen fik 469 stemmer.

Januar 2011 · Perspektiv · 11


o v e r b l ik f r a n e t t e t

w w w. p e r s p e k t i v.b f. d k

06. december 2010

03. december 2010

Dansk Musikbiblioteksforening: BibZoom er mangelfuldt

Svigter Det Kongelige Bibliotek sin pligt til at bevare computerspil?

BibZoom.dk kan glæde sig over, at tilslutningen til siden vokser. Allerede nu har godt 90 biblioteker tilmeldt sig, og de biblioteker, der ikke har nået det endnu, skal nok få en chance for også at melde sig til, siger Flemming Munch fra Statsbiblioteket.

»Det er vores vurdering, at Det Kongelige Bibliotek i årevis har brudt loven. Det er beklageligt, så få både danske og udenlandske spil Det Kongelige Bibliotek har bevaret for eftertiden, « siger Thomas Vigild, formand for Dansk Spilråd, som består af spiljournalister og folk fra computerspilsbranchen. Han er blandt de kritikere, der over de sidste par uger har fået luft i Dagbladet Børsen for deres kritik af, at Det Kongelige Bibliotek ikke overholder sine forpligtigelser til at bevare computerspil.

Samtidig med, at tilslutningen er vokset siden sidste år, kommer Dansk Musikbiblioteksforening nu med en kritisk udtalelse med overskriften »Bibzoom er stadig langt på vej«. Kritikken fra foreningen går især på, at BibZooms formidling af musikken er mangelfuld. »Grundlæggende mangler siden en ordentlig søgefunktion og såkaldte metadata, som gør det muligt at søge dækkende på de enkelte musiknumre«, skriver foreningen.

Lerche

Med sin afgørelse konkluderer Finanstilsynet, at Sampensions kunder ikke er stillet økonomisk ringere efter afskaffelsen af ydelsesgarantierne. Men forudsætter samtidig, »at Sampension skal tilrettelægge sin investeringsgaranti, så kunderne opnår størst mulig sikkerhed for, at de policemæssige ydelser kan udbetales«. Finanstilsynets godkendelse vil betyde, at Sampension næppe bliver ene om at ophæve garantierne. Også Finanssektorens Pensionskasse (FSP), Pædagogernes Pension (PBU) og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØB) kan meget vel følge trop og droppe deres garantier. Lerche

Lerche

01. december 2010 Byrådet giver fuld opbakning til biblioteket i Lyngby

02. december 2010 Flere vil have del i biblioteksafgiften 01. december 2010 3,6 procent – det er hvad der tilfalder de danskere musikere af biblioteksafgiften. Og det er urimeligt, når vi står for 20 procent af udlånet, skriver blandt andet Dansk Musikerforbund i et åbent brev til kulturminister Per Stig Møller (K). Lerche

12 · Perspektiv · Januar 2011

have været bedre til at informere kunderne om, at en afskaffelse eller en ændring af garantierne kunne være en mulighed.

Finanstilsynet siger god for afskaffelse af ydelsesgarantierne Det er i orden at afskaffe ydelsesgarantierne. Det er Finanstilsynets konklusion efter at have kigget Sampensions ophævelse af garantierne efter i sømmene. Men samtidig giver Finanstilsynet Sampension en påtale for ikke at

Jeg er ikke i tvivl om, at medarbejderne har følt et vist pres. Det skal være muligt at begå fejl, og det har borgmesteren gjort. Det er ikke så vigtigt at dunke borgmesteren oven i hovedet, men medarbejderne skal forstå, at de ikke skal pålægge sig selv censur. Der er kun en ting at sige, og det er, at borgmesteren skal tage ansvaret. Sådan formulerede viceborgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune, Simon Pihl Sørensen fra Socialdemokraterne sig til lokalavisen Det

Grønne Område efter, at et flertal i kommunalbestyrelsen havde tildelt borgmesteren en næse. Byrådet i Lyngby-Taarbæk har fået det fulde indblik i det, der er blevet til plakatsagen i Lyngby. En sag, hvor borgmester Søren P. Rasmussen (V) krævede, at biblioteket fjernede plakater i forbindelse med et debatarrangement om krigen i Afghanistan uden overhovedet at have taget sig tid til at se plakaterne. Samtidig blev omtalen af arrangementet også ændret på hjemmesiden. Debatarrangementet blev afholdt. Men den politiske debat om sagen har raset siden. For hvad kan en borgmester egentlig tillade sig? Selv konstaterer borgmester Søren P. Rasmussen, at han har lært rigtig meget af denne sag. Og han udtrykker nu sin fulde tillid til biblioteket, om han også har sagt undskyld til. Andre byrådsmedlemmer mener dog ikke, at undskyldningen helt er kommet. Den konservative gruppeformand Sofia Osmani siger: - Vi kan alle lave fejl, men at man efterfølgende er så lukket er ikke i orden. Der er på intet tidspunkt noget med; ”at jeg har handlet forkert, men kun at jeg er blevet misforstået”. Det er fint med undskyldninger, men der mangler en undskyldning til de biblioteksansatte. Det er censur uanset, hvordan man pakker den ind. Kun Venstre, Dansk Folkeparti og løsgængeren Jørn Moos bakkede ikke op om den kraftige kritik. Lerche


Styrk dit netværk som medlem af Bibliotekarforbundet

Som medlem af Bibliotekarforbundet kan du blive medlem af BF’s faggrupper. Som medlem af en faggruppe kan du: være med til at udvikle faget udvikle din egen faglige profil netværke med kolleger inden for dine faglige interesseområder få viden og erfaringer udvikle din karriere få gode oplevelser Som medlem af Bibliotekarforbundet kan du være aktiv i faggrupperne og få direkte indflydelse ved at blive en del af faggruppens bestyrelse.

Læs mere om faggrupperne på www.bf.dk/ faggrupper

Du melder dig ind i de enkelte faggrupper ved at kontakte bestyrelserne direkte.

Under Bibliotekarforbundet finder du i øjeblikket disse faggrupper: Bibliotekarer i Tværkulturelt Arbejde (BITA) Netværk for bibliotekarer, der har arbejdsområder inden for biblioteksbetjening af etniske mindretal. BØFA - Børnebibliotekarernes Faggruppe Netværk for børnebibliotekarer og andre, der beskæftiger sig med børn og børnekultur. Faggruppen Bibliotek og Uddannelse Netværk for bibliotekarer ansat på uddannelsesinstitutioner og andre, som har interesse for området. FaBuLær - Faggruppen for Biblioteksunderstøttet Læring Netværk på tværs af sektorer med fokus på bibliotekarens rolle som underviser og vejleder.

Faggruppen for Medicinsk Information Netværk for bibliotekarer, der beskæftiger sig med biomedicinske og sundhedsrelaterede områder. Fabita - Faggruppen vedr. kataloger Netværk for bibliotekarer og andre, der interesserer sig for kataloger, katalogernes opbygning og struktur samt katalogernes indhold. FILIBUSSEN – Faggruppen for filial og bogbusarbejde Netværk for medarbejdere på mindre biblioteker, filialer og bogbusser. Kunstfaggruppen Netværk for alle bibliotekarer, der arbejder med eller interesserer sig for kunstformidling.

IT-fagggruppen Netværk for den biblioteksfaglige IT-medarbejder og andre, der beskæftiger sig med informationsteknologi inden for biblioteker eller tilsvarende videnorganisationer. MUFA – Faggruppen for musikbibliotekarer Netværk for musikbibliotekarer og andre, som har musikken som en del af sit arbejdsområde inden for biblioteksverdenen. Referencefaggruppen Det faglige netværk for alle bibliotekarer, som vil være med til at skabe kvalitet og udvikling i reference-arbejdet.

Januar 2011 · Perspektiv · 13


TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAkOB BOSERUP

7

g o d e g run d e t il

n Pe r sp ek tiv si ga a gm fa s t de un rb fo r ka te at l æ se Bi bl io

1

Tema, der perspektiverer debatten Perspektiv – Bibliotekarforbundets fagmagasin vil hver måned sætte fokus på et emne, der går tæt på bibliotekarernes faglighed, arbejdsvilkår eller fremtidige udfordringer. Redaktionen vil undersøge samfundstendenser og se, hvad de betyder for Bibliotekarforbundets medlemmer. I dette nummer kan du på side 16 læse vores tema om faggrænser. Når du har læst temaet håber vi, at du har lyst til at diskutere det med kolleger og gå ind på www.perspektiv.bf.dk og give din mening til kende i debatten.

Tema om faggrænser / side 16 14 · Perspektiv · Januar 2011


Klummer, der giver stof til eftertanke

2

Perspektiv har udvalgt tre klummeskribenter, der kan give faglige indspark, udsyn og provokere. Glæd dig til at læse klummer skrevet af enten Morten Bay, rådgiver i nye medier med base i Los Angeles, Jens Lauridsen, bibliotekschef i Tårnby eller Jens Hofman Hansen, specialkonsulent på Statsbiblioteket. Læs klummen på side 32.

Hvad er god ledelse? Hvordan tackler du stress? Og hvordan får du bedre styr på din tid? Perspektiv sætter i hvert nummer fokus på emner, der er relevante for dit arbejdsliv. I dette nummer kan du læse om anerkendende ledelse på side 50.

4

Indblik i hovedbestyrelsens arbejde

Viden om it

It, mere it og endnu mere it. Det har vores læsere efterlyst, og i Perspektiv helliger vi i hvert nummer sider til små og store nyheder om it, gadgets og spil. Spileksperten Thomas Vigild giver på side 24 sit bud på, hvad du skal være opdateret på.

Rådgivning

3

Artikler, der går tæt på dit arbejdsliv

6

Hvordan bliver min lønudvikling? Hvad er mine rettigheder, og hvem kan hjælpe mig, hvis jeg bliver fyret? I hvert nummer af Perspektiv finder du relevante nyheder fra Bibliotekarforbundets faglige konsulenter. Du kan også læse karriererådgivernes klumme og se spørgsmål og svar i den faglige brevkasse. I dette nummer på side 54.

5

Perspektiv er med til bestyrelsesmøderne og sætter fokus på bestyrelsens holdninger og beslutninger, så du ved, hvad der optager politikerne i din fagforening. Læs Hovedbestyrelsen lige nu på side 48.

Tendenser Perspektiv går tæt på tendenser i samfundet og folder dem ud, så du udvider din horisont. Det spørgsmål, vi stiller i dette nummer er: Hvem er størst på nettet: Google eller Facebook? Læs artiklen på side 42

7

Januar 2011 · Perspektiv · 15


TEMA FAGGRÆNSER 16 · Perspektiv · Januar 2011


D

fl

Faggrænserne

Kan du overtage dine kollegers opgaver? Ofte er svaret ja. Tendensen på arbejdsmarkedet er, at faggrænserne forsvinder til fordel for fleksibilitet og den enkeltes passion. Det kræver nye måder at navigere på i arbejdslivet og en evne til at finde mening i nye opgaver, så friheden ikke fører til stress.

y d e

tekst SABRINE MØNST P foto JAKOB BOSERU

ED

Perspektiv · 17


TEMA FAGGRÆNSER

L

Læser du stillingsannoncerne i dagens avis, finder du sjældent en beskrivelse af jobbets konkrete opgaver. Arbejdsgiverne søger nemlig efter personlige egenskaber og kompetencer. Og folk med meget forskellige uddannelser søger i dag de samme stillinger. Det er et eksempel på, at faggrænserne er blødt op, og at det ofte ikke er specifik faglig viden, der fører dig til et job. Løfter vi blikket fra dagens avis til det generelle arbejdsmarked, er der ifølge lektor og arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet, Henrik Lambrecht Lund, to hovedtendenser. De flydende faggrænser er den ene. Den anden er standardisering. – Der er opstået et ideal om at organisere arbejdet fleksibelt. Trenden er et grænseløst arbejdsmarked, hvor man satser på kreativitet, innovation og individuel passion, siger Henrik Lambrecht Lund. Ifølge ham findes der ikke ét fagområde i dag, hvor faggrænserne ikke er i spil. Ifølge professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet Flemming Ibsen, er arbejdsmarkedet kendetegnet ved, at folk med beslægtede uddannelser uden problemer kan varetage hinandens opgaver. – Mange faggrupper læner sig så meget op ad hinanden, at det mest er overenskomster og traditioner, der afgør arbejdsdelingen, siger han. I sundhedsvæsenet bliver det for eksempel diskuteret, hvor meget »pleje« sygeplejerskerne

18 · Perspektiv · Januar 2011

skal overlade til social- og sundhedsassistenterne, og om sygeplejerskerne eksempelvis kan overtage telefonen hos lægevagten. Rengøringspersonalet og portørerne på sygehusene er også smeltet sammen til servicemedarbejdere. Gøgeungeeffekten

På det akademiske arbejdsmarked ser man ifølge Flemming Ibsen den såkaldte gøgeungeeffekt, hvor folk med længere videregående uddannelser træder ind over faggrænserne hos folk med kortere uddannelser og ofte skubber dem ud af arbejdsmarkedet. Det kan være jurister eller psykologer, der sparer sekretæren væk og selv skriver journaler på computeren. Det er en udvikling, der ofte sker i slipstrømmen på besparelser. I 2011 skal folkebibliotekerne for eksempel spare langt over 50 millioner kroner, og faglig konsulent i Bibliotekarforbundet Lone Rosendal frygter, at bibliotekarernes arbejdsopgaver bliver udvandet, når flere hkstillinger bliver sparet væk, og deres opgaver i stedet lander hos bibliotekarerne. Men det omvendte gør sig også gældende, at folk med korte uddannelser for eksempel hk’ere overtager jobfunktioner eller hele jobområder, der før krævede en specialistuddannelse. Her er årsagen ofte ny teknologi. Fleming Ibsen nævner typografer som det klassiske eksempel på et fagområde, der helt forsvandt, da computeren kom. Digitaliseringen af bibliotekernes materialer


betyder for eksempel også, at en hk’er kan klare mange af de opgaver, som en bibliotekar klarede tidligere. Både den øgede brug af teknologi og det faktum, at hk-opgaverne kan havne på ens bord er med til at udfordre den faglige identitet, mener Henrik Lambrecht Lund. – Du skal skabe mening i de nye opgaver, og mange vil uundgåeligt tænke: »Det er ikke det her, jeg er uddannet til«, siger han. Men det er nødvendigt at omdefinere sin faglige identitet. Kan man ikke det, vil det ifølge Henrik Lambrecht Lund føre til meningsløshed, hvor man mister sin motivation og engagement. – De fleste socialrådgivere er for eksempel gået ind i faget for at hjælpe og skabe relationer til borgerne. Reelt bruger de ti procent af deres tid på det, resten bruger de på systemer. Hvis ikke de kan finde ny mening i den sammenhæng, kan det give stress og arbejdsrelaterede depressioner, siger han. Frihed og kontrol på samme tid

D

Netop teknologi og det Henrik Lambrecht Lund kalder standardisering er den anden hovedtendens på arbejdsmarkedet. Standardisering viser sig i den konstante udvikling af nye it-systemer. Overvågning af medarbejderne i form af for eksempel skemaer over tidsforbrug og sygefravær og kvalitetssikring, hvor arbejdsgiveren sikrer sig, at medarbejderen gør visse ting på en bestemt måde.

Januar 2011 · Perspektiv · 19


TEMA FAGGRÆNSER

Paradokset er ifølge Henrik Lambrecht Lund, at de to tendenser: flydende faggrænser og standardisering – der umiddelbart er modsætninger – præger hele arbejdsmarkedet på samme tid. – Arbejdsgiverne vil have medarbejdere med passion og engagement, der bruger deres personlige egenskaber, men samtidig indfører de styresystemer og kvalitetskontrol, der indikerer en form for mistillid, siger Henrik Lambrecht Lund. Folkeskolelærere oplever for eksempel, at politikerne vil have gode undervisere, der engagerer eleverne og er rummelige. Men samtidig skal de konstant dokumentere deres arbejde gennem elevplaner og nationale test. Finansverdenen er et andet eksempel. Her skal medarbejderne bruge deres personlige kvaliteter til at skabe tillid og gode relationer til kunderne, men samtidig bliver de holdt op på, hvor meget de sælger og skal altid huske at spørge om kunden i øvrigt ikke også mangler en pensionsordning eller en forsikring. Nødvendigt med kerneopgaver

De to tendenser kan mildt sagt siges at indeholde meget modsatrettede signaler og krav til den enkelte. Og det har stor indflydelse på det psykiske arbejdsmiljø. Henrik Lambrecht Lund mener tendensen til standardisering og kvalitetstjek af medarbejderne er det, der sætter det største pres på det gode arbejdsmiljø, fordi den mindsker ens egen kontrol. Til gengæld ser han mange fordele og god mening i flydende faggrænser, så længe man har en god ide om, hvad der forventes af én. – Man har brug for kerneopgaver, der er ens ansvar. De må nogle gange genopfindes, når grænserne flyder, siger Henrik Lambrecht Lund og understreger, at alle også har brug for en variation mellem lette og svære opgaver. Men selv når kerneopgaverne er defineret, kan flydende faggrænser være en udfordring for det psykiske arbejdsmiljø.

20 · Perspektiv · Januar 2011

– Når der ikke er nogle egentlige faggrænser, er det svært at afklare, om man har leveret varen. Forventningerne er jo uendelige eller udefinerede. For hvad er egentlig mine opgaver, og hvilke er min kollegas? Man er jo ansat for at få tingene til at lykkes, og hvem er ansvarlig for, at det går, som det skal? Kæmp for din faglighed

Teknologi er altså som nævnt en vægtig løftestang i nedrivningen af faggrænser, og i, at ens kerneopgaver skal genopfindes. Den teknologiske udvikling hverken kan eller skal bremses, mener professor Flemming Ibsen, men han ser den samtidig som en trussel mod fagligheden. For eksempel i forhold til bibliotekernes service, hvor kontakten med bibliotekaren forsvinder, når man kan bestille alt på nettet. Løsningen er ifølge ham, at informationsspecialister og bibliotekarer finder nicher, hvor de kan bruge deres specialistfunktioner, og samtidig udvikle nye måder at bruge deres faglighed på. Lektor Henrik Lambrecht Lund er uenig i, at kampens udfald er givet på forhånd. Han mener bestemt, at vi skal kæmpe mod og udfordre den teknologiske udvikling og systemerne. Bibliotekarer og informationsspecialister skal for eksempel ud fra deres faglighed påpege, hvad det betyder, når teknologi overtager funktioner, der før var mennesker bag. – For eksempel, at it systemer både forenkler tingene og giver et informationsoverload, der kræver, at der er mennesker, der kan sortere i det. Ellers er der i virkeligheden tale om et videnstab. Det er ikke sikkert, at dem der tager beslutningerne eller udvikler systemerne tænker over det, siger han og kalder det en fagpolitisk udfordring. – For nok er faggrænserne døende, men faglighed er vigtigere end nogensinde for at kunne definere, hvad der er godt eller skidt arbejde, siger han.


” Blandingskultur eller ej

For nok er faggrænserne døende, men faglighed er vigtigere end nogensinde for at kunne definere, hvad der er godt eller skidt arbejde.

Om du oplever de elastiske faggrænser som problematiske eller saliggørende kan afhænge af hvilken sektor, du arbejder i. Generelt ser billedet sådan her ud: På forskningsbibliotekerne og i det private har faggrænserne flydt længere end på folkebibliotekerne og bliver set som en styrke. På folkebibliotekerne er man mere forbeholden over for de nytilkomne fagligheder. Kulturen på forskningsbibliotekerne er præget af, at fagreferenter og bibliotekarer alle dage har arbejdet sammen. – Når først du er blevet ansat, så træder din fagspecifikke uddannelse i baggrunden, og så handler det om de evner, du har generelt, siger sektionsleder og bibliotekar på Syddansk Universitetsbibliotek Jens Dam. Han oplever, at medarbejderne er glade for den variation og fleksibilitet, det giver at kunne bevæge sig ind over hinandens fagområder og trække på hinandens forskelligheder.

til fulde udnyttet i medicinalfirmaet Ferring, hvor informationsafdelingens ni informationsspecialister er ved at bevæge sig langt væk fra den klassiske bibliotekarrolle. Eksempelvis ved at afdække og analysere virksomhedens problemer og finde svar, der kan løse dem – uden nogen har spurgt dem. De bevæger sig altså om nogen ud på nye græsgange. Men selv om arbejdsgiverne i det private altså ikke hænger sig i faggrænser, så hænger de sig i uddannelsesniveau. 85 procent af dem, der er blevet ansat i private virksomheder fra de sidste tre årgange fra Det Informationsvidenskabelige Akademi, har været kandidater.

Nye græsgange i det private

Sug faglig viden fra andre

I det private er faggrænserne endnu mere utydelige end på forskningsbibliotekerne. – Her handler det om, hvad den enkelte kan i forhold til det konkrete job, siger chefjurist i Bibliotekarforbundet Karin V. Madsen. Private virksomheder er heller ikke bundet af overenskomster og regler, der blinker rødt, hvis man træder ind over sidemandens faggrænse. De fleste informationsspecialister i det private er alene om den bibliotekariske faglighed. Det kræver, at de er gode til at oversætte det de kan til et sprog de andre i virksomheden forstår. Ifølge Karin V. Madsen kan det også være en udfordring at fastholde sin faglige kerne, fordi ens opgaver ofte ændrer sig. – Til gengæld kan de »bevæge« sig mere frit, fordi der ikke på forhånd er dogmer om, hvad der er typisk for deres fagområde, lige som arbejdsgiveren ikke har fordomme om, hvad de kan eller ikke kan, siger hun. Den bevægelsesfrihed har de for eksempel

På folkebibliotekerne er bibliotekarerne knap så gode til at give slip på faggrænserne og tage imod de nye fagligheder, mener formand for Bibliotekarforbundet Pernille Drost. – Hvis en kandidat i litteraturvidenskab bliver ansat har jeg oplevet der bliver sagt »uha skal han eller hun også have kontakt med brugerne«. Vi skal passe på, at vi ikke underkender andres faglighed, for det klæder os ikke. I stedet for at se en trussel mod vores job, skal vi suge så meget viden som muligt ud af vores nye kolleger, siger hun. Ifølge Lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Trine Schreiber er faggrænser ikke længere defineret ud fra de opgaver, man udfører, men ud fra ens faglige optik og dermed ens tilgang til opgaverne. Men virkeligheden på arbejdspladsen er, at der kun er en vis mængde opgaver, og hvis man føler, at de spændende opgaver pludselig rykker fra ens skrivebord og over på sidemandens, der har en anden faglighed, er det måske forklaringen på den afmålte glæde hos bibliotekarerne. For hører litteraturformidling for eksempel til en bibliotekar eller til en kandidat i litteraturvidenskab? Og hvem skal stå for udviklingen af en ny hjemmeside - en kandidat fra IT Universitetet eller en kulturformidler?

D

Lektor på Roskilde Universitet Henrik Lambrecht Lund.

Januar 2011 · Perspektiv · 21


TEMA FAGGRÆNSER

Når først du er blevet ansat, så træder din fagspecifikke uddannelse i baggrunden, og så handler det om de evner, du har generelt. Sektionsleder og bibliotekar på Syddansk Universitetsbibliotek Jens Dam.

Fra kultur- til myndighedsopgave

Ordbog Faglighed: Optik og tilgang til arbejdsopgaverne. Bunder i uddannelse og erfaring. Faggrænser: Bliver i dag defineret ud fra faglighed og ikke ud fra konkrete opgaver. Profession: Begrebet har ændret betydning de sidste 20-30 år. I dag er professions ikke udtryk for bestemte arbejdsopgaver, men kan handle om en gruppe, der deler arbejdsvilkår. Kilde: Lektor på IVA Trine Schreiber

22 · Perspektiv · Januar 2011

Det er ikke kun nye fagligheder, der gør deres indtog på bibliotekerne i disse år. Helt nye opgaver som for eksempel borgerservice er indtil videre landet hos 40 af landets folkebiblioteker. I mange kommuner er ambitionen også at lægge biblioteket sammen med byens kulturhus, skole, idrætshal eller shoppingcenter. En udvikling der igen er med til at skubbe til faggrænserne og i den grad til fagligheden, mener Pernille Drost. – Myndighedsopgaverne vil tage tid fra kulturopgaverne, og fagligt kan det betyde irrelevante opgaver for bibliotekarerne. Risikoen er også, at biblioteket hverken bliver fugl eller fisk, siger Pernille Drost. Hun mener, at det er et problem, at borgerservice mange steder bliver hilst velkommen som et alternativ til at skære ned i en økonomisk krisetid. – Det er tid og penge fra bibliotekernes kerneopgaver, som går tabt for altid. Når politikerne vælger at flytte borgerservice ud fra biblioteket igen, vil det være umuligt for en leder at argumentere for, at ingen skal fyres og budgettet bevares, siger Pernille Drost. Hun mener, at der er andre områder som ville være både en bedre overlevelsesstrategi for bibliotekerne og mere faglig relevant for bibliotekarerne. Eksempelvis at indgå i partnerskaber med institutioner eller samarbejde med folkeskolerne. Lektor på IVA Trine Schreiber mener ikke, at borgerservice og myndighedsopgaver behøver at være i modstrid med bibliotekarernes faglighed. Hun ser det som en udbygning af bibliotekets formidlingsopgave, så længe den enkelte bibliotekar har mulighed for at videreudvikle opgaven. – Det kan være mulighed for at melde noget ud på hjemmesiden for borgerservice eller

analysere, hvordan tingene kan gøres mere effektivt, siger hun. Trine Schreiber mener, at alle generelt skal indstille sig på at være meget mere fleksible i fremtiden. – Enhver med en lang uddannelse kan stå over for, at organisationens hverdag skal køre og derfor bliver bedt om at gøre praktiske opgaver såsom at kopiere eller lave kaffe til et vigtigt møde, men man skal se sit arbejde i et bredere perspektiv, siger hun. Træk en faggrænse

Pernille Drost er ikke enig i, at man skal acceptere, at ens arbejdsopgaver ikke matcher ens uddannelse. Hun mener, at det er ok at sige nej til opgaver, fordi man føler, at det er under ens »faglige værdighed«. – Der er en grund til, at man har taget en videregående uddannelse. Og det er en ualmindelig dårlig udnyttelse af ressourcerne for eksempel at lade en bibliotekar stå bag disken i kulturhusets café, siger hun, men understreger, at det selvfølgelig ikke handler om de dage, hvor det hele kokser. – Men hvis ledelsen begynder at indregne det akademiske personale som en del af cafépersonalet, skal man sige fra, siger hun. Kampen inden for faget

Men nogen skal jo betjene kaffemaskinen og klarer de administrative eller mindre spændende opgaver. Derfor sker der inden for bibliotekarfaget en slags kamp om faggrænser. Pernille Drost og Trine Schreiber oplever en forskydning på bibliotekerne, så bibliotekar DB’erne rykker mod flere hk-opgaver, mens cand. scient. bibl’erne får de egentlige bibliotekaropgaver og især udviklingsopgaverne. – Derfor er det vigtigere end nogensinde, at


bibliotekar DB’erne sætter ord på det de kan, og holder den faglige fane højt, siger Pernille Drost, der understreger, at de skal passe på med at underkende sig selv ved at tænke: »Det er også mange år siden, jeg er blevet uddannet, eller jeg har jo ikke en kandidatgrad«. siger hun. På IVA råder de alle de studerende til at tage en kandidatuddannelse. – Vi kan se, at det er det, der bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet, og det giver mere pondus, siger Trine Schreiber. IVA tilbyder også en række masteruddannelser, som bibliotekar DB’erne kan bygge oven på deres uddannelse. Og den generelle efterspørgsel på højtuddannet arbejdskraft understøttes af forskning fra Anvendt Kommunalforskning. De har lavet undersøgelser, der viser, at efterspørgslen på højtuddannede ses inden for alle erhverv. Og i reglen gælder, at jo højere uddannelse, des højere er chancen for at finde et utraditionelt arbejde, hvilket kan være afgørende i en økonomisk presset tid. Faglighedens fremtid

Lektor på IVA Trine Schreiber mener, at bibliotekarfaget står meget stærkt i konkurrence med andre fag. – Der er en mangfoldighed af kulturer og fagligheder i mange organisationer og virksomheder, og det gør formidlingsarbejdet enormt væsentligt, siger hun, men understreger, at bibliotekarer og informationsspecialister skal ud og kæmpe med blandt andet it- og mediefag om jobbene. Inden for alle sektorer gælder det, at bibliotekarerne og informationsspecialisterne skal gøre opmærksom på deres faglighed og bruge den til at videreudvikle faget. Folkebibliotekerne skal for eksempel overbevise kommunalpolitikerne om perspektiverne af deres arbejde. Forskningsbibliotekerne står over for at udvikle nye typer af formidling, da søgningen i høj grad er overtaget af digitalisering. Det samme gælder for informationsspecialister i private virksomheder. – De kan ikke bare tænke, »jeg skal distribuere de her tidsskrifter.« De skal måske udvikle nye digitale platforme eller nye måder at formidle på i det fysiske rum, siger hun.

På godt og ondt Faggrænserne er på retur på godt og ondt. I en undersøgelse af folkebibliotekarernes tilfredshed med deres arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse skriver en bibliotekar om nedbrydningen af faggrænser: »Desværre tror jeg, at lederne på de danske folkebiblioteker, hovedsagligt tænker i penge og effektivisering. Det betyder, at der ikke lægges vægt på de ansattes faglighed. Vi bliver brugt til hk-arbejde og hk’erne til biblioteksarbejde, og nedbrydningen af disse grænser resulterer i dårligere betjening på udlånsstederne. Ved at ansætte ledere, som intet kendskab har til biblioteksvæsenet, bliver diskussioner vedrørende faglighed omsonst, og der lægges ikke vægt på for eksempel at uddanne assistenter i hk-afdelingerne. Til gengæld skal bibliotekarerne »kun« bruges til rugbrødsarbejdet, fordi det er blevet smart at ansætte andre faggrupper til projekter (…). Kilde: Personalepolitisk undersøgelse af folkebibliotekarers arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse – set i forhold til arbejdstilfredshed, rekruttering og fastholdelse. Udgivet af Bibliotekarforbundet december 2010.

Januar 2011 · Perspektiv · 23


gadgets

Månedens udenlandske tech-artikel. Læs om fremtidens bibliotek i USA. Libraries reinvent themselves as they struggle to remain relevant in the digital age They’re preparing for a future in which materials can be checked out and read from a home computer, smart phone or e-reader. Læs mere om hvordan amerikanske biblioteker ruster sig til fremtiden og faldende lånertal i Los Angeles Times på: http://articles.latimes. com/2010/nov/12/business/ la-fi-libraries-20101112

e-bogslæsere stor mer f rem

Danske e-bøger vælter frem Selvom bogen var et af verdens første massemedier, så har det stået sidst i køen, når det kommer til digitalisering. Men ikke længere, for nu rykker både danske og udenlanske forlag på e-bøger – altså elektroniske bøger. Nu har en række danske forlag som Gad, Bog & Idé og Saxo også lanceret deres bestsellere som ebøger, der for det meste udkommer som epub-formatet, men med digitalt vandmærke som piratsikring.

Tips til tre eminente e-bogs-læsere Hvordan vil du have din ebog? Lille, let og altid på? Lidt større, noget bredere, men uden netadgang? Eller er du mest til de helt multimediale blæksprutter? E-bogs-læsere stormer nu frem, og selvom kong Kindle fra Amazon stadig er uovertruffent suveræn, når bogen kommer før teknikken, så står konkurrenterne i kø. Særligt imponeret er jeg over Sonys PRS-650, der med 14 dages batterilevetid og trykfølsom skærm er kram til prisen på under 2000 kr. Går man dog efter en rigere, farverig og mere multimedial e-bogs-læser er Apples iPad unægteligt bedste bud, selvom den er dobbelt så dyr. Sony Digital Book Reader PRS-650 Pris: 1900 kr. Kindle – 3. udgave Pris: Omkring 1400 kr. Apple iPad Pris: Fra 3800 kr.

24 · Perspektiv · Januar 2011


Microsoft Kinect Kan du huske dengang man skulle trykke på primitive knapper eller vride i joysticks for at spille spil? Den gang, hvor spillene ikke kunne se ens ansigtsudtryk eller høre ens stemme?

Vidste du? E-bøger topper P-bøger hos Amazon Den store amerikanske online-butik Amazon sælger i dag flere elektroniske bøger end normale trykt på papir. Allerede i andet halvår af 2010 solgte Amazon 143 e-bøger for hver 100 solgte papirbog, men i sommer røg raten op på 180 mod 100. Kilde: Wired

Microsofts nye Kinect-kamera viser helt nye og mere intuitive måder at spille spil på. Kameraet kræver Microsofts spillekonsol Xbox 360, for sammen med det kan det aflæse hele ens kropsholdning og omsætte den til kommandoer i en række nye spil. For eksempel kan man så bowle alene ved at lave bevægelsen foran kameraet eller lære at danse, da man får nøjagtig besked på, hvordan man danser forkert. Kinect fungerer ved hjælp af to forskellige typer kameraer, der kan aflæse positionerne på ens kropsdele, og til biblioteksbrug er det fordelagtigt: Dels kan man meget nemt komme i gang med spillene, da det kun kræver, at man står foran kameraet, dels kan det sættes op på biblioteket uden behov for, at de besøgende skal låne udstyr for at spille; man vinker blot sin hånd foran kameraet for at styre rundt i menuerne. De to største ulemper ved Kinect er, at det kræver en del plads foran fladskærmen, og derudover er mange af de første spil til kameraet en gang hø præget af hastværk og forjaget udvikling. De tre bedste spil er indtil videre sportsspillet Kinect Sport, dansespillet Dance Central og dyrespillet Kinectimals. Med Kinect har maskinen tilpasset sig os mennesker og ikke omvendt Microsofts Kinect koster alene 1200 kr., men kan fås i sampak med en Xbox 360 til omkring 2700 kr. inkl. et spil.

Thomas Vigild Fast skribent på gadgets siderne i Perspektiv. Ekstern lektor i Games & Journalism ved IT-Universitetet, København. Formand for Dansk Spilråd Cand.mag i Musikvidenskab, Datalogi og Computerspil. Kontakt: thomas@vigild.net

http://www.wired.com/ epicenter/2010/07/ amazon-more-e-booksthan-hardcovers/ Januar 2011 · Perspektiv · 25


EUROPEANA

Danmark bidrager minimalt til Europeana Endelig er EU’s ambitiøse portal for europæisk kulturel og videnskabelig arv færdigudviklet. Med foreløbig 14 millioner bidrag har Europeana slået alle forventninger, men kun 0,11 procent af bidragene kommer fra Danmark. tekst Kalika Bro-Jørgensen foto europeana

26 · Perspektiv · Januar 2011

Statistikken viser da også, at der er store nationale forskelle på, hvor ivrigt kulturinstitutionerne bidrager. Frankrig og Tyskland fører an med henholdsvis 18 og 17 procent af bidragene på Europeana, men mindre lande kan også være med. På tredjepladsen kommer Sverige, der har bidraget med over ni procent. Danmark er kraftigt underrepræsenteret på portalen med blot 0,11 procent, viser de seneste tal fra EU-Kommissionen. Umenneskelig indsats

Europeanas direktør Jill Cousins er tydeligvis stolt af sit projekt, men da talen kommer på Danmarks bidrag, har hun svært ved at mønstre samme begejstring. – Det ville kræve en umenneskelig indsats af os, hvis vi selv skulle finde frem til alle store og mindre kulturinstitutioner i de enkelte lande og koordinere deres bidrag til Europeana. Derfor samarbejder vi med en snes nationale portaler og vertikaler (emnebaserede portaler, red.), der tilsammen giver os adgang til 1.500

D

E

Efter en lang og træg fødsel har Europeana endelig vist sig som den velskabte onlineportal for digital europæisk kulturarv, som EU havde i tankerne ved projektets undfangelse tilbage i 2005. Med adgang til 14 millioner værker, overgår projektet langt målet på 10 millioner ved udgangen af 2010. – Europeana er et rigtig godt eksempel på, hvordan et europæisk samarbejde kan berige os alle. At der nu er 14 millioner emner tilgængelige online er en god nyhed for alle de internetbrugere, der ønsker adgang til kulturmateriale fra europæiske biblioteker, museer og arkiver, sagde Neelie Kroes, næstformand i EuropaKommissionen og kommissær for den digitale dagsorden, ved et pressemøde sidst i november 2010. Der gemte sig dog et enkelt lille »men« midt i festtalen: - Men Europeana kan blive endnu bedre, hvis flere kulturinstitutioner digitaliserede deres samlinger og gjorde dem tilgængelige via denne europæiske portal, sagde Neelie Kroes.


Charles Darwin, Karl Klietsch, The Austrian National Library.

2005 I et brev til Europa-Kommissionen opfordrer seks fremtrædende europæiske statsledere til, at EU skaber et europæisk digitalt bibliotek.

2007 EU-Kommissionen sætter arbejdet med at skabe prototypen til Europeana i gang.

2008 Prototypen lanceres, men bryder ned samme dag. Folkene bag Europeana begynder at udvikle den endelige version.

2009 Europeana når fem millioner værker, men målet for 2010 er stadig sat til det dobbelte.

2010 Europa-Parlamentet opfordrer til øget indhold og finansiering. Europeana overgår i slutningen af året sit mål med 14 millioner værker.

Epitoma Rerum Hungariacarum, Petrus Ransanus, 1490-92. Begge gemt i Europeana. Januar 2011 · Perspektiv · 27


D

EUROPEANA

kulturinstitutioner. Danmark har ikke samlet sin digitaliserede kulturarv på en national portal, som eksempelvis Frankrig har gjort med Culture.fr eller Italien med Culturaitalia. it, så vi modtager kun bidrag fra Det Kongelige Bibliotek og Filminstituttet via vertikaler som TheEuropeanLibrary.org og EuropeanFilmGateway.eu, siger Jill Cousins. Hun forklarer, at nogle lande kan klare sig med at indberette til Europeana via en national koordinator i stedet for en egentlig portal, men sådan en har Danmark heller ikke. Del af regeringsgrundlaget

Efter sidste folketingsvalg i 2007 blev det en del af regeringsgrundlaget, at satse yderligere på digital formidling af kulturarven også uden for landets grænser. Et digitaliseringsudvalg bestående af en række topchefer fra de danske kulturinstitutioner blev nedsat tilbage i 2006 og deres rapport Digitalisering af kulturarven, udkom med en række anbefalinger for over halvandet år siden. Men i dag bidrager Danmark fortsat kun med føromtalte 0,11 procent. Styrelsen for Bibliotek og Medier, Kulturministeriet og Det Kongelige Bibliotek aftalte dengang, at der i Det Kongelige Biblioteks regi skal laves en såkaldt aggregator, der kan indsamle digitaliseret kulturarv og videreformidle det til Europeana, oplyser Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kongelige Bibliotek. – Der ligger en ansøgning i Kulturministeriet, men det har knebet med finansieringen ud over, hvad Det Kongelige Bibliotek kan bidrage med. Derfor er den ikke udviklet endnu. Det Kongelige Bibliotek finder ikke, at vi bare skal finansiere det hele for alle andre, således som vi gjorde det for den nationalbibliografiske webportal over retrodigitaliseret materiale, Kulturperler, skriver Erland Kolding Nielsen i et svar til Perspektiv og forklarer, at Kultuperler er en oversigt og beskrivelse af samlinger og ressourcer, ikke en database over de enkelte digitaliserede objekter. Kulturarvsstyrelsen har haft mere held med finansieringen. EU-Kommissionen betaler for eksempel for det europæiske projekt Carare, som koordineres af Kulturarvsstyrelsen og har til formål at øge adgangen til arkæologiske og arkitektoniske værker på nettet.

28 · Perspektiv · Januar 2011

Kulturarvsstyrelsen planlægger at begynde indberetningen til Europeana nu til sommer. – Danmark er måske kommet lidt langsomt fra start, men nu rykker vi i forhold til Europeana, og der skal indhentes en del. I sidste ende er det nok pengene, det kommer an på, men der har vi været så heldige at få støtte fra EU-Kommissionen, siger kontorchef i Kulturarvsstyrelsen Henrik Jarl Hansen. Nu Kulturarvsstyrelsen er i gang, vil Henrik Jarl Hansen også indberette Kunstindeks Danmark. Carare har desuden til formål at finde formatet for, hvordan Europeana skal håndtere 3D og virtual reality. H. C. Andersen fra Gent

Den danske indsats imponerer ikke Niels D. Lund, lektor på Det Informationsvidenskabelige Akademi og redaktør af antologien Digital formidling af kulturarv – fra samling til sampling fra 2009. – Frankrig har stået for at trække læsset (på Europeana, red.), mens Danmark glimrer fuldstændigt ved sit fravær. Jeg har lige slået H.C. Andersen op på Europeana og fandt en portrætradering af ham fra biblioteket i Leipzig, og der er lagt en værkudgave ind – på svensk og af et bibliotek i Gent, Belgien. Det er


Sommerfugle og frøer, Maria Sibylla Merian Kickvorschen, Holland 1719 gemt i Europeana.

godt, at hans værker også er ude i den store verden, for de lægges ikke ud på Europeana fra dansk side. Hvilket da er lidt ejendommeligt, siger Niels D. Lund. Han mener, der ligger en kræmmermentalitet bag, at Danmark ikke er nået videre trods alle de gode intentioner. – Jo, der er dukket et portal-projekt op som Kulturperler, som er glimrende i sin egen ret, men vi mangler altså stadig en stor mere samlende, national base. Danmark er simpelthen bagud fordi vi har siddet på hænderne og det ikke må koste noget at være med. Det er rigtig ærgerligt, siger Niels D. Lund. Kulturministeriet medgiver, at der i øjeblikket kun er en begrænset mængde dansk materiale i Europeana. – Dette skyldes dog ikke, at der ikke foreligger digitaliseret dansk materiale, men alene, at materialets såkaldte metadata skal indsamles og konverteres til et særligt format for at kunne lægges ind i Europeana, hvilket Danmark ikke er så langt fremme med, som en række af de lande, der i højere grad var med til at tage initiativ til Europeana. Der er dog netop nu ved at blive igangsat et projekt, der skal sørge for, at en række danske digitale materialesamlinger kommer med i Europeana, skriver Kulturministeriet i et svar til Perspektiv. Pålidelig portal

Selve Europeana kan derimod godt imponere Niels D. Lund, der mener, det er et attraktivt projekt at være en del af. – Det virker som om, Europeana har sat nogle høje standarder, og siden virker stærkt pålidelig. Der er sat gode beskrivende data på værkerne og genstandene. Og når man slår noget op i Europeanas fællesbase, linkes der straks tilbage til den oprindelige samling, så man lynhurtigt kommer ned og ser værket i dets kontekst, siger Niels D Lund. Han fremhæver Europeanas små tværgående, virtuelle udstillinger – i øjeblikket en om art nouveau – fordi de giver et tværnationalt og tværmedialt indtryk af emnet, samtidig med, at de er afgrænsede og overskuelige. Og så hæfter han sig ved, at folkene bag Europeana også har påbegyndt et samarbejde med Wikimedia Creative Commons, som er en nonprofit organisation,

der stimulerer kreativ genbrug af værker og artefakter, hvor ophavsretten er givet fri. – Europeana eksemplificerer vældig godt, at det kan lade sig gøre at samtænke ABM, altså arkiv, bibliotek og museum. Det har også været på banen i Danmark, men de har ikke været så hurtige til det inde i Kulturministeriet, siger Niels D. Lund. EU-Kommissionen har nedsat en refleksionsgruppe, der skal komme med anbefalinger til Europeanas fremtidige udvikling. Arbejdet forventes færdigt, hvad øjeblik det skal være. – Jeg tror, refleksionsgruppen vil komme med bud på, hvordan vi får finansieret yderligere digitalisering, for vi er nødt til at få kulturarven digitaliseret, hvis vi skal gøre os håb om, at de yngre generationer får den at se. Desuden håber jeg på anbefalinger til, hvordan vi kan håndtere problemet med intellektuel ejendomsret samt hvordan vi bevarer de digitaliserede værker, uden at formaterne forældes, siger Europeanas direktør Jill Cousins. I mellemtiden er hendes førsteprioritet er at gøre Europeana synlig på de hjemmesider, hvor potentielle brugere kommer, det være sig alt fra facebook til skoler, kulturinstitutioner, turistguides. Kalika Bro-Jørgensen er freelancejournalist med base i Bruxelles. bibliotekspressen@bf.dk

Europeana er en portal for europæisk kulturel og videnskabelig arv. Fra Europeana.eu er der adgang til digitaliserede bøger, lyd, filmoptagelser, fotos, malerier, kort, manuskripter, aviser og anden europæsik kulturarv. Europeana samler ikke selve de digitaliserede værker, men linker direkte videre til den originale samling. De seneste tal fra EU-Kommissionen viser, at Europeana har samlet 14 millioner digitaliserede værker fra 1500 europæiske kulturinstitutioner. Danmark stod ved udgangen af 2010 for 0,11 procent af bidragene, heraf fremhæver EUKommissionen en filmoptagelse fra en grundlovsdag i Haslev 1907 samt Steen Steensen Blichers bog Præsten i Vejlbye fra 1829.

Januar 2011 · Perspektiv · 29


TILFREDSHED arkivFoto Jakob Boserup

Bag om bibliotekarerne Tekst Anette Lerche

Bibliotekarerne på folkebibliotekerne er fleksible, men de forventer at få honorering for skæve vagter, og de vil gerne kunne arbejde mere hjemme, viser ny undersøgelse.

30 · Perspektiv · Januar 2011

H

Hvis du spørger en kollega på et folkebibliotek, om han eller hun er tilfreds med sit arbejde, så vil vedkommende med stor sandsynlighed svare ja. For ni ud af ti bibliotekarer og cand.scient.bibl’er er generelt tilfredse med deres arbejde. Det kan man læse i Personalepolitisk undersøgelse af folkebibliotekarers arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse, som Bibliotekarforbundet og KL har gennemført og netop offentliggjort. Blandt de forhold, der betyder meget er forholdet til kollegerne, indflydelse på eget arbejde, afveksling i arbejdet, samt et godt forhold til lederen. Når det gælder de fysiske arbejdsforhold og ikke mindst muligheden for at nå sit arbejde inden for den fastsatte tid er det dog kun knap 60 procent, der er tilfredse. En af undersøgelsens vigtige konklusioner er, at bibliotekarerne er meget fleksible. Kun seks procent oplever, at deres vagtplaner aldrig ændrer sig, mens knap 80 procent oplever det op

til seks gange på en måned. 30 procent oplever, at det påvirker dem i høj eller nogen grad, mens 43 procent ikke synes, at det betyder noget. Hvad der til gengæld betyder noget for folkebibliotekarerne er, at de skæve vagter på bibliotekerne honoreres. 83,4 procent svarer i undersøgelsen, at det har stor eller nogen betydning, at de honoreres for aften- og weekendarbejde. Fleksibilitet og hjemmearbejde

På ønskesedlen hos mange står flere hjemmearbejdsdage. Det har 48,9 procent ikke mulighed for i dag. Blandt de bibliotekarer, der arbejder hjemme svarer 72,8 procent, at det i høj eller nogen grad har betydning for deres arbejdstilfredshed, at de kan arbejde hjemme. 33,8 procent af de bibliotekarer, der ikke kan arbejde hjemme svarer, at det ville betyde noget for deres arbejdstilfredshed, hvis de kunne. Især blandt yngre medarbejdere og


Maskinel Magasinpost MMP ID-nr. 42385

Fra 25. januar udsender Bibliotekarforbundet og fagmagasinet Perspektiv et nyt fælles nyhedsbrev.

Tilmeld dig nu på www.bf.dk eller www. perspektiv.bf.dk

J A N U A R 2 0 11

TEMA

Faggrænserne forsvinder mellem hænderne på os

01 AKTUELT INTERVIEW:

VELKOMMEN TIL DIT NYE FAGMAGASIN

Tove Faber Frandsen

9 ting du skal vide om Wikileaks LEDELSE:

Brug anerkendelsen TENDENS:

Giganternes netkrig

Omslag perspektiv jan4.indd 1

Hvorfor disse forskelle?

Hovedbestyrelsen debatterede på sit møde i december rapporten, og her var bestyrelsen optaget af, hvorfor der er forskel på de forskellige aldersgruppers optimisme på folkebibliotekernes fremtid. Matthias Eiriksson foreslog, at de 36-45-årige måske er mindre tilfredse, fordi de har et langt arbejdsliv tilbage og føler sig presset på kompetencerne. Søren Kløjgaard bed mærke i de 56-65-åriges store tilfredshed og vurderede, at det kunne skyldes, at medarbejderne i denne gruppe kunne vælge at holde op, hvis det ikke var sjovt længere. – Men det er et øjebliksbillede det her. Og jeg synes, at den vigtigste konklusion er, at honoreringen er vigtig. Ikke bare på grund af pengene, men også for ens retfærdighedsfølelse, sagde Søren Kløjgaard.

FORBUNDETS FAGM AG A SIN

TEMA: FAGGRÆNSER

Mette Kjeldsen Sloth understregede, at rapporten er udarbejdet før den sidste sparerunde, og at tilfredsheden måske allerede er dalet. Hun benyttede lejligheden til at spørge, om det egentlig er det rigtige at indføre milimeterdemokrati på arbejdspladserne? For undersøgelsen viser jo, at der er medarbejdergrupper, der har lettere ved at tage vagter uden, at det føles som et problem. Generelt var der blandt hovedbestyrelsen enighed om, at det var vigtigt, at ønsket om hjemmearbejde også blev taget alvorligt, og at arbejdsgiverne burde være lige så fleksible, som bibliotekarerne.

BIBLIOTEK AR

NR. 1 · 2011

Aktuelle faglige nyheder, information om kommende arrangementer og overblik over ledige stillinger – direkte i din mailboks hver uge.

Vil du være opdateret?

børnefamilierne er der desuden et ønske om en højere grad af fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Undersøgelsen viser, at det især er medarbejdere i alderen 56-65 år, der er mest tilfredse. De har stor indflydelse på deres egen arbejdstid, og de ser folkebibliotekerne som en attraktiv arbejdsplads med høj faglig udvikling. Det er også den gruppe, der er mest positiv omkring folkebibliotekernes fremtidige udvikling. Den optimisme deler kollegerne på 36-45 år ikke. De mener, at folkebibliotekernes betydning vil reduceres i de kommende år. De ønsker sig større fleksibilitet, men har mindre indflydelse på deres arbejdstid end de ældre kolleger. Det er også i denne gruppe, at der er færrest, der ser folkebibliotekerne som en attraktiv arbejdsplads. Blandt de 26-35-årige er optimismen omkring folkebibliotekernes fremtidige rolle stadig intakt. De mener, at bibliotekernes betydning vil styrkes. Til gengæld deler de mellemgruppens følelse af ikke at have indflydelse på arbejdstidens tilrettelæggelse. Det er også i denne gruppe, at der er mange, der ønsker sig hjemmearbejdsdage, men som ikke har det.

Maskinel Magasinpost (MMP) via Post Danmark Al henvendelse til Bibliotekarforbundet, abonnement@bf.dk, Telefon: 38 88 22 33 BIBLIOTEKARFORBUNDETS FAGMAGASIN PERSPEKTIV

I 2009 satte Bibliotekarforbundet på Fagligt Landsmøde fokus på talent og engagement. En ny undersøgelse viser nu, at bibliotekarerne i høj grad er tilfredse med deres arbejde.

Læs mere Undersøgelsen Personalepolitisk undersøgelse af folkebibliotekarers arbejdstid og arbejdstilrettelæggelse ligger på Bibliotekarforbundets hjemmeside www.bf.dk. 450 bibliotekarer er blevet spurgt, og 271 svarede i sommeren 2010.

13/01/11 13.14

Søg ind i Bladudvalget Hvad synes du om dit nye fagmagasin Perspektiv? Bibliotekarforbundets bladudvalg er et dynamisk forum, hvor du fire gange årligt deltager i diskussioner med redaktionen om journalistik og dækningen af dig og dit fag i Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv . Bring dine meninger og holdninger til torvs og få indflydelse. Vi søger seks kandidater fra både det private og offentlige arbejdsmarked. Vi refunderer naturligvis dine udgifter til transport med videre. Mail din ansøgning senest torsdag den 10. februar klokken 12 til perspektiv@bf.dk Bladudvalget sammensættes af forbundets hovedbestyrelse efter indstilling fra redaktøren. Henrik Hermann Redaktør

Januar 2011 · Perspektiv · 31


af Morten Bay

1, udgivet e-bøger siden 197 l opfindelse. Der er blevet me gam ten en Gu k t tis jec fak Pro er d E-bogen begyndte me kke ret tighedsfrie bøger ræ en i af e ori gen rat rin bo lise sla ita hvor dig på Xerox’ forskning året før havde forskerne på berg i USA. Og allerede muligt at læse e-bøger nologien, der gjorde det tek t de fun e op isk RC fys PA , ge rta lley Silicon Va e-bogen ville ove man diskuteret, hvorvidt utecomputere. Lige siden har ogslæsere og tablet-comp e-b at t seneste, efter de på r isæ ind i Og og s. ne lad ier tor dep bøgers hyl t ud af labora ang til, er e-bøger komme adg har stiln alle ige t, og ge no er, fon vet re er ble es mobiltele ndt at læse bøger på der gy be da d? dø end g er bo lk e Fo isk m. fys folks hje rgsmålet: Er den litteratur fans sig selv spø ler for fat tere, forlag og død er stærkt ov

erdrev ne”

tember ville der faldt i august og sep n, reg den al at , tro pel lokale Man skulle jo for eksem havde købt nede i deres med en god bog, som de øre end rtal, at ind kva k fol dje tre ldt i ho gt ve ha arkederne så krafti erm sup i t lge gsa bo dt . Til gengæld Føtex. Men fak tisk fal mgang til en tilbagegang fre en fra dt ven v ble is tidig steg salsalgstallene på årsbas over syv procent. Og sam d me rne dle an gh bo s mer, hvor folk steg salget af bøger ho ting) i den samme sensom en ing n ste næ (fra % lle man jo tro, at get af e-bøger med 140 r stil. Rent intuitivt sku sto i rne dle an gh bo s ho der peger på, at gik ud og købte bøger gsalg. Men der er noget, bo isk fys d mo l sse tru e-bogslæseren var en hinanden. snarere komplimenterer de to typer af udgivelser

”Rygterne om min

ymbol bruges til meget over at e-bogslæsere kan Ud da. end ligt rke mæ gasinmedie, iPad er Det er dog ikke så e en email-klient og et ma båd er le nd (Ki ng sni kab, at de kan bruges andet end boglæ så den interessante egens og de har så .), osv ter et bibliotek, når de har en tabletcompu have adgang til deres eg ne ger vil er esk nn me e have det hele lagret som lager. Mang som bare F..., og at kunne der fyl ing ml gsa bo en le bogsamling op lyst, men sådan gt. Så folk køber deres gam ejli bel re me ret og t sle lle bøger, folk gerne vil på en e-læser, er på bogreolen til de specie sen lad dep hyl rer spa isk har en æstetisk som e-bøger, og identitet og som rent fys es der er vis der , ger bø derimod i boghandhave stående. De e i supermarkedet, men ikk n ma er køb ger bø se pulsagtige, det fremtoning. Dis slæseren erstat ter det im og e-b , om som ud t de rtage fra bogreolen elen. Lige nu ser slæseren fremover vil ove og e-b at , ligt mu er t De ”billige” bogsalg. lige nu. bestemt ikke tendensen fuldstændig t. Men det er

Bogen som statuss

tro, l o j n e e maen truss l l u k itivt seren var alg. u t n i s Rent bogslæ iske bogs at e- det fys mod Morten Bay International strategisk rådgiver

32 · Perspektiv · Januar 2011

Klummen skrives på skift af MORTEN BAY · JENS LAURIDSEN · JENS HOFMAN Hansen

KLUMMEN

E-bogslæseren r e g ø b e k is s fy l ti e v a g – en


Workshop maj 2011

Den gode kundekontakt - personlig kommunikation, der sælger En workshop, hvor videndeling og træning er i højsædet mellem dig og dine kolleger. • • • •

Bliv bedre til at kommunikere med dine kunder/brugere/lånere. Få trænet i, hvordan man kommunikerer effektivt og direkte med brugeren. Få indsigt i forskellige tips og tricks omkring personlig kommunikation og kropssprog. Del gode råd og tips med andre kolleger om, hvordan du optimerer den personlige kommunikation og relation med kunderne.

Deltagelse i kurset involverer praktisk træning med fokus på kundekontakt. Du bliver udfordret til at skifte synsvinkel, hvor du prøver at se tingene fra kundens perspektiv. Du oplever nye facetter af dig selv og den salgssituation, som du - enten du ved det eller ej - ustandselig befinder dig i. Kun Workshoppen afholdes: • Onsdag 4. maj 2011 kl. 9-16 | Filmby Århus • Torsdag 5. maj 2011 kl. 9- 16 | Quality Park Hotel Middelfart (sfor en hel ku r ærpris for me susdag • Tirsdag 10. maj 2011 kl. 9-16 | Richmond Hotel København dlemm Bib

895 kr.

Maks. 30 deltagere pr. kursus. Rabatpris for ledige. Læs mere om kurset og tilmeld dig senest 10. april 2011 på www.bf.dk/kalender.

liotekarf

er af et)

Workshoppen faciliteres af Rikke Mørkholt Jensen fra ACT! Rikke har en baggrund som cand. mag. i dramaturgi med speciale i dramapædagogik fra Århus Universitet. Hun har specialiseret sig inden for kropssprog og kommunikation og efteruddannet sig på DPU i læringsteorier og psykologi. Hun har en bred erfaring inden for undervisning og procesledelse til private og offentlige virksomheder. Rikke arbejder som proceskonsulent og joker i ACT! , som du bl.a. har kunnet møde på Bibliotekarforbundets Faglige Landsmøder i både 2007 og 2009, hvor de med stor succes

orbund

Kurset er arrangeret af

introduktion til spilsæsonen

2011

Et brugskursus om årEts nyE spil og om tEndEnsEr og trends indenfor spil, rettet mod formidlere af computerspil og bibliotekarer, der håndterer udlån og formidling af spil. Få et samlet overblik over, hvad der er kommet af nye spil til pC, mobilen, konsollerne og online. kom og hør om: • årets nye spil – både de kommercielle spil og independent spil. • Få anbefalinger – hvad er godt, og hvad der er skidt! • Hvad sker der på udstyrsfronten? • spilformidling i praksis på alverdens biblioteker.

læs mere på www.bf.dk/spil tilmeld dig senest den 9. marts 2011

du kan møde: • thomas Vigild, spilredaktør, blogger og it-journalist på politiken • Jesper nielsen, journalist på Hyped.nu og kandidat i spiludvikling (den 16.3. og 22.3.2011) • kasper nesager, teamleder i based on Experience, spil- og techskribent for datatid (den 29.3.2011) • John Holmgaard ulletved, spilbibliotekar ved blågårdens bibliotek, københavns biblioteker • … og komme en tur i game-zonen og prøve „spil i praksis“. • onsdag 16. marts 2011 i bibliotekarernes Hus på Frederiksberg • tirsdag 22. marts 2011 i bibliotekarernes Hus på Frederiksberg • tirsdag 29. marts 2011 på Vejle bibliotek begge dage fra kl. 9.00 til 16.00 deltagerpris inkl. morgenbrød, frokost, kaffe/te med kage: kr. 950,–

introduktion til spilsæsonEn Er arrangErEt aF bibliotEkarForbundEt i samarbEJdE mEd dansk spilråd

Januar 2011 · Perspektiv · 33


OPFØLGNING

Uddannelser med vidt forskellige målgrupper For snart fem år siden introducerede CBS en bachelor i Information Management. Spørgsmålet, der fulgte i kølvandet på den nyhed var, om CBS nu var en konkurrent til den daværende Danmarks Biblioteksskole. Men i dag viser det sig, at uddannelserne ikke appellerer til samme gruppe af unge. tekst Anette Lerche

F

For snart fem år siden trak Copenhagen Business School overskrifter i Bibliotekspressen. En konkurrerende uddannelse var i støbeskeen, fordi CBS nu ville uddanne bachelorer i Information Management. De første bachelorer er nu gået videre på en overbygning, og næste år vil de første kandidater komme ud på jobmarkedet. Hvert år

34 · Perspektiv · Januar 2011

begynder cirka 60 nye studerende på uddannelsen, og heraf er omkring 20 udenlandske studerende. Beskrivelsen af uddannelsen på CBS, da den startede i 2006, mindede på mange måder om den bibliotekaruddannelse, branchen i forvejen kendte til. Det var, hvad Jack Andersen fra det daværende biblioteksskolen, i dag Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) sagde i 2006 til Bibliotekspressen. – Information Management var et ord, vi især brugte meget på skolen i firserne og i begyndelsen af 1990’erne. Og en sætning som »færdighed i at analysere og tilrettelægge kommunikation og information«, kunne vi lige så godt bruge her. Jeg indrømmer blankt, at da jeg første gang så den, tænkte jeg, at det lignede det, som biblioteksskolen satser på. I dag er Jack Andersen prorektor og institutleder på IVA. Om Information Managementuddannelsen siger han: – Hverken dengang eller i dag ser jeg CBS uddannelse som en konkurrent. Dengang de studerende startede på CBS sagde de, at de aldrig havde overvejet at starte på biblioteksskolen. Det siger noget om uddannelsernes appel og segment. Så vidt jeg ved, er der ikke megen


trafik mellem uddannelserne, og jeg vurderer det som værende to forskellige verdner. CBS uddanner ikke specialister

Det var Dorte Madsen, der var primus motor for den nye uddannelse i Information Management på CBS. Og hverken dengang eller i dag så hun nogen sammenhæng mellem de to uddannelser. – Jeg ser ikke nogen konkurrence mellem de to uddannelser. Det er forskellige slags mennesker, der kommer ud af dem. Vores uddannelse hedder Information Management, og det område er en del af uddannelsen, men de studerende undervises også i kommunikation, projektledelse og meget andet. De vil ikke kunne lige så meget specialiseret informationsarbejde, som kandidaterne fra IVA. Hvis man skal have en specialiseret person på dette felt, så skal man ikke ansætte en kandidat fra os. Vores studerende kan vælge at gå i dybden med meget forskelligt. En vigtig del af uddannelsen i Information Management er et praktikophold på bachelordelen. Det er ofte her, at Dorte Madsen oplever, at de studerende bliver skarpe på, hvad de vil og kan. – Det er meget forskelligt, hvor de studerende søger hen i praktik. Vi har nogle hos IBM, men jeg har eksempelvis også haft en studerende, der argumenterede for et praktikophold i en natklub, fordi han havde en god ide til et process-styresystem, der skulle implementeres, forklarer Dorte Madsen. Der er blevet skræddersyet en kandidatuddannelse til bachelorerne i Information Management. Det er den kandidatoverbygning, der oprindeligt var kendt som cand.merc.dat, som nu hedder cand.merc.it og som har en indbygget profil til dem, der vælger Information Management. En pæn gruppe af de studerende vælger denne overbygning, mens en lille håndfuld har valgt kandidatuddannelser på IT-Universitetet. Netop i disse tider sidder det første hold fra Information Management-uddannelsen og skriver på deres specialer. Ingen bachelorer har hidtil valgt at tage en overbygning på Det Informationsvidenskabelige Akademi, og hvis man spørger Simon Thor Olsen, der netop nu læser på kandidatdelen af Information Management-uddannelsen, så er tanken heller ikke særlig nærliggende. Han understreger, at han jo ikke kender til uddannelsen på IVA, men siger: – Vi havde i begyndelsen af uddannelsen en del om

I 2006 var en af årets første store historier i Bibliotekspressen, at CBS ville udbyde en uddannelse, der på mange måder mindede om bibliotekaruddannelsen. Bob Katzenelson illustrerede humoristisk den nye spiller på banen. Se dækningen i Bibliotekspressen nr. 2, 2006.

Informationsarkitektur, men ellers tror jeg ikke, at der er sammenfald. Han har selv været i praktik i fire måneder hos Designbureauet 1508, hvor han fungerede som projektleder i firmaets projektafdeling. – Jeg er praktisk orienteret – og når jeg bliver kandidat om halvandet års tid, så vil jeg helt sikkert skulle ud og få job som projektleder, eller måske inden for noget konsulentvirksomhed eller rådgivning inden for forretningsstrategi og forandringsledelse, siger han.

Januar 2011 · Perspektiv · 35


9 Perspektiv går hver måned i dybden med et nyt emne eller problemstilling. Send dine ideer til perspektiv@bf.dk. TEKST Tania Haagensen

Wikileaks

ting vide du OM bør

36 · Perspektiv · Januar 2011

01 Non-profit organisation WikiLeaks blev stiftet i 2006 som en non-profit organisation. Det ideologiske formål er at sikre folkets ret til fri information, menings- og ytringsfrihed. På hjemmesiden bringes nyheder, som ikke før har været offentligt kendt. Side om side med disse, offentliggøres kildemateriale i form af fortrolige og klassificerede dokumenter fra blandt andre statsmagter og erhvervsliv.

02 Anonyme bagmænd Organisationen oplyser selv, at den er stiftet af kinesiske dissidenter, journalister og matematikere fra blandt andet USA, Taiwan og Sydafrika. Ifølge de officielle oplysninger består organisationen af ni bestyrelsesmedlemmer og cirka 1200 frivillige rundt om i verden. De frivillige, som blandt andet tæller journalister, advokater og programmører, gennemgår og verificerer kildematerialet, før det lægges ud som nyheder. Spekulationerne om, hvem der reelt står bag, er mange, da det kun er et fåtal af organisationens medlemmer som er stået offentligt frem. Den mest kendte er den australske journalist og tidligere hacker, Julian Assange.


06

03 Folkets efterretningstjeneste Kildematerialet får organisationen fra whistleblowers. Det vil sige, mennesker som lækker fortrolige og hemmeligstemplede oplysninger, de mener offentligheden bør have kendskab til. WikiLeaks er derfor kaldt verdens første åbne efterretningstjeneste. I Danmark samarbejder organisationen med Information som fik første- og eneret på dokumenterne om Irak. Denne fremgangsmåde bruger WikiLeaks også i mange andre lande. Dette kritiseres af flere, som hævder at WikiLeaks dermed låner sig ind på kendte mediers brand, ligesom de pågældende medier vil få et forspring på vinklingen af historien.

04 Beskytter sine kilder Der føres ikke protokol over organisationens kilder som WikiLeaks som hovedregel, ikke vil kende identiteten på. WikiLeaks har designet et data-system, som gør det muligt at lække klassificeret eller censureret materiale sikkert og anonymt. Whistleblowerne kan benytte en elektronisk dropbox, og data-vejen går gennem servere placeret i

forskellige lande og et militært krypterings-system. Organisationen tilbyder også en vejledning i, hvordan man bedst muligt undgår at blive overvåget og efterlade DNAspor.

05 Trussel mod Pentagon Mange statsmagter og store organisationer har forsøgt at stoppe lækagerne fra WikiLeaks. Blandt andet Pentagon, som både har advaret og direkte forsøgt at forbyde pressen at offentliggøre noget fra WikiLeaks. I en hemmeligstemplet rapport fra 2008 identificerede Pentagon WikiLeaks som en trussel mod det amerikanske militær, efterretningstjenesten og den nationale sikkerhed. I rapporten diskuteres hvilke midler man kan bruge på at underminere WikiLeaks. Blandt andet ville man forsøge sig med at afsløre og retsforfølge både nuværende og tidligere whistleblowers for at afskrække andre. Rapporten blev lækket til WikiLeaks, som offentliggjorde den på sin hjemmeside.

Gav ide til ny islandsk lov I 2009 var WikiLeaks med til at afsløre en af de største skandaler bag det islandske bankkrak. I 2010 tog Julian Assange initiativ til og overbeviste det islandske parlament om at vedtage en ny lov, som er en af de mest omfattende love i verden til beskyttelse af presse- og ytringsfrihed. Dette for at skabe et tilflugtssted for journalister og andre, som via deres arbejde kan blive ofre for såkaldt injurieturisme. Før loven træder endeligt i kraft, skal 13 af Islands eksisterende love ændres.

07 Omstridt stifter Julian Assange er i Sverige blevet anklaget for voldtægt og seksuelle krænkelser og i november 2010 udsendte Interpol en international arrestordre på ham. Selv siger han, at det er en smædekampagne, iværksat af modstandere af WikiLeaks i et forsøg på at underminere ham og organisationen. I skrivende stund er Julian Assange netop anholdt i London. Julian Assange beskrives af mange som meget excentrisk og egenrådig i sine arbejdsmetoder. Kombineret med anklagerne fra Sverige, er der efter sigende, interne overvejelser i WikiLeaks omkring hans position som talsmand.

08 Guerillakrig i cyberspace WikiLeaks er under angreb fra især tre fronter. Netudbydere og netbanker har flere gange blokeret for henholdsvis organisationens hjemmeside og konti, ligesom hackerangreb har formået at lukke hjemmesiden ned. Anonyme støtter af WikiLeaks har, under titlen Operation Payback, sat ind med hackerangreb mod de instanser som forsøger at bremse WikiLeaks. Blandt andet MasterCard og VISAs hjemmesider blev i december 2010 lagt ned af de såkaldte hacktivister.

09 Beskyldes for højforræderi WikiLeaks siger, at folk med tilknytning til organisationen bliver chikaneret. Julian Assange siger selv, at han har modtaget flere dødstrusler. Højtstående politikere, blandt andet den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark, James Cain, mener, at lækagerne fra WikiLeaks bør betegnes som højforræderi og straffes med døden.

Januar 2011 · Perspektiv · 37


Undskyld, du ved vel ikke noget om...

JO! Dén der giver en rigtig god indføring i fænomenologisk og tematisk læsning af subjekts- og værkbegrebets udvikling og -

... hvordan man får maskinen derovre til at lave en latte...?

Illustration: Pernille Mühlbach

redaktørens spalte

Er faste faggrænser af det onde, og er flydende faggrænserne af det gode? I det første nummer af Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv har vi tema om de flydende faggrænser. DaMen of omnias aut hil imodis re destemquam ipsandemed, aut enimusda commolorem at faggrænserne flyder, er ikke ensbetydende at fagligheden sejler. At lam aut utemqua ipiciam aciam remporio conse secabor ficil magfaggrænserne heltteniati tydeligt er i spil, og atsequis bibliotekarfaget er stærkt udfordret, er der nias estiasp erspiciam adi ant liam lab id ut porehent. ingen tvivl om. Ciae inim atis ipsa doluptatur? endus eumHvis ulpaet que voluptatiam, Som ledelseseksperten SteenOtatem Hildebrandt hardolo spurgt: bibliotek i 2020 tes ikke estiasp adi skal ant liam lab id ut porehent. har nogleerspiciam bøger, hvad det så kunne? Og man kunne supplere: Hvilken ydelse, skal inimså atis ipsa doluptatur? Otatem endus dolo eum ulpa que voluptatiam, deCiae ansatte levere? testibe ruptionet essi dolorem et fugiae et res il Samtidig ved vi,etur, at der aldrig nogensinde haras været såutaquis mange mosame brugere afnihil bibliotekeridelignate nus.skal fremover gøre hvad for de mange brugere, der nyder at være ne som nu quiam – så hvem niment autatenist sequejeg dolorrum alibusam il ipsam quis påOta biblioteket. Hvem skal quasperume sige: Er der noget, kan hjælpe dig med? exces autevære ducimus authjælper imillanisint doluptatia prepelitiate reictoog Skal erepelibus bibliotekaren den, der medaut avanceret informationssøgning quaspe velliam, quiaden, quiader nosbetjener at. Ovidit ped ullat labo. Rum facepernam quam samtidig også være kaffemaskinen i cafeen? est, accaepero quassequod quae nosa generelt por atis eium lacepudi Ogcorrum er det alene negativt, hvis bibliotekarerne blivernam stillet mere oginvent mere til eumquaspis id ut Ciaeoginim atis ipsa doluptatur? estiasp erspiciam adi ant ansigt med brugerne lånerne i en udadvendt ogOtatm vejledende funktion – efterhånden liam (down)lån lab id ut porehent.Ota niment autatenist quasperume seque former dolorrum alibusom og udlån samt aflevering af materialer i alle mulige klares af sam il ipsam brugerne selv?quis exces erepelibus aute ducimus aut imillanisint aut doluptatia prepelitiate reicto dukker quaspeop velliam, quia quia nos at.med at danskerne bliver mere og Nye faggrupper på bibliotekerne i takt Oviditveluddannede, ped ullat labo.for Rum facepernam quam est, corrum accaepero quassequod mere eksempel ansættes litterater på danske folkebiblioteker, og quae nosa porde atis eium namøse lacepudi invent eumquaspis idbrugerne ut Ciae inim atis ipsa hvorfor skulle ikke kunne af deres faglighed og berige på niveau med doluptatur? Otatem endus dolo eumatulpa que voluptatiam, ruptionet etur, må bibliotekarerne? Her handler det om anerkende hinandens testibe faglighed. Overordnet essi dolorem dolorrum alibusam ruptionet formålet væreetatquasperume brugerne gårseque hjem med en oplevelse afilatipsam være tibe hjulpet og at være etur, essi dolorem et fugiae as et res utaquis mosame il idelignate quiam sig blevet klogere. På biblioteksuddannelserne anbefales denihil studerende at uddanne nus.dolorrum alibusam ipsam . så højt som muligt, altsåil på kandidatniveau, for dette efterspørges af arbejdsgiverne. For den enkelte er sidegevinsten det faktum, at en højere uddannelse ofte betyder flere interessante opgaver samt at høj uddannelse giver højere livsløn. Eller man kan også sige: lang uddannelse giver en vis garanti for længere ansættelse.

Henrik Hermann · hermann@bf.dk

38

Faggrænser og fleksibilitet


Kommentar til nyheden »Flere bibliotekarer, tak«. Grete Munch 23. december 2010

Pornofiltre er godt Overvågning er nok kommet for at blive – og er vi ikke alle sammen glade, når mord og bankrøverier opklares på grund af optagelser? Jeg har heller aldrig hørt nogen ”uskyldige” hævde, at de føler sig mistænkeliggjort fordi der er et kamera over hæveautomaten. Overvågning kan i vores branche også være en tryghedsskabende faktor for brugerne, f.eks. når biblioteker er ubemandede. I øvrigt er jeg grundigt træt af glidebaneretorikken. Den kan man jo bruge på alle felter: Hvis vi giver de ansatte flere feriedage, så gider de til sidst slet ikke arbejde – nej vel? Eller: hvis du giver dt barn en is på en varm sommerdag, så vil det efterhånden aldrig spise andet end is og slik... Hvad angår pornofiltre, så lukker det gode filter fra Access Proxy kun for adgang til søgning på grov porno på bibliotekets publikums-pc’er. Helt i overensstemmelse med din holdning til, at porno ikke hører

hjemme på biblioteket. Filteret er en teknisk løsning på at ændre brugernes søgeadfærd, og det sparer personalet for at skulle hen og kigge over skulderen og måske se krænkende ting. Vi måtte skifte stolene ud ved internet-pc’erne. De var mærkeligt hvidplettede midt foran på sædet. Og mindst én forbipasserende har været vidne til onani foran skærmen. Altså før vi fik pornofilter... Men pornofilteret hindrer ikke ”fri og lige adgang til information”, og da slet ikke ytringsfrihed. P.s. Drop bare IFLA! Jeg tror ikke, udbyttet står klart for mange BF-medlemmer. Kommentar til artiklen »Ja til ytringsfrihed, nej til overvågning« Mona Madsen 9. december 2010

Folkebibliotekets Selvmordere Det er ikke uden bekymring jeg ser på biblioteksfolkenes diskussion omkring e-bøger. Man er fuldstændig besat af tankerne omkring en e-bog, som løsningen på folkebibliotekets situation. Det er næsten blevet en norm, at man viser løsninger der ikke eksisterer, lyver om udviklingen, drømmer en fager ny verden. Ofte ser man en illustration af et læseapparat med varemærket KINDLE som sælges af forlaget Amazon. Dette apparat er blevet fordømt af EU, fordi det understøtter et monopol, idet man kun kan hente bøger fra forlaget Amazon. EU har anbefalet, at man bruger læseapparater som har et frit teknisk format. Bibliotekarer kan spørge sig for hos det Kgl. Bibliotek. Når man indvender, at man i kommentarerne til de fine e-bøger ikke kan skrive: Løven æder ål, så får man blot at vide, at litteratur for fremtiden kun er interessant hvis det udgives på Engelsk. Så er den GED barberet. Men hov, der forW svandt det altovervejende publikum for WW det danske folkebibliotek. Så får vi præsenteret nogle vækstrater fra Amazon, og de kan være rigtige nok, men vi får ikke at vide, at Amazon kun udgør en ganske lille brøkdel af det amerikanske bogmarked, som da også vokser. De fornuftige bibliotekarer der ser udsendelserne på

DR2 som kaldes The Daily Show, ser aldrig værten John Steward præsentere en e-bog, NEJ altid en bog af papir med en fristende eller smagfuld forside. For at fortsætte med disse drømme, så får vi historien om, at man kan have over 1,000 bøger med til stranden, at vi sparer plads i hjemmets reoler. Er der seriøse undersøgelser om læsevaner, som indikerer, at man har brug for 1,000 bøger på stranden? Man ignorerer også livsstilsbegrebet Coffee Table Book. Der har man vist ikke opbakning fra BO BEDRE. Man vil da blive til grin, hvis man lagde en CyBook på sofabordet. Men hvad værre er, det er kun papir-bogens læsere, sådan nogen som mig, der stiller op til et politisk forsvar for folkebiblioteket. Det skulle ikke mindst bibliotekarer tænke over. Jeg er medlem af en lille gruppe folkebiblioteks aktivister her i Albertslund. Vi kræver genoprettelse af filialbiblioteker, gerne på bekostning af de aktiviteter som Carinaudvalget pegede på. EDB skal selvfølgelig anvendes til søgning og administration af udlån. Men alt andet kan man godt stille i bero, indtil bedre tider, og som ATP siger, det ligger mindst 15 år forude. Vi peger på behovet for udvikling af små billige filialer, gerne med medborgerhusaktiviteter. (Men fri os for det evindelige forslag om en Cafe, vi vil hellere have nogle stole og en talerpult, så vi kan se de forskellige politiske og kulturelle giraffer in natura). At man ikke kan lokke unge ind i den videregående uddannelse, hvis man koncentrerer sig om biblioteket med bøger, så drop dem, så bliver der råd til at ansætte de få rigtige bibliotekarer.

DEBAT

Hvordan får vi flere bibliotekarer? Hvis man vil have flere bibliotekarer, så må man sørge for at de unge også kan finde frem til uddannelserne, og her hjælper det ikke med panegyrik om at det er skønt at være bibliotekarer, det tiltrækker ikke de rigtige ansøgere med den rette blanding af teoretiske evner og praktisk håndelag, imødekommenhed og evner til at omgås andre. I Nordjyske Stiftstidende 19.12.10 kan man i en uddannelsesbrevkasse læse følgende spørgsmål: Jeg vil gerne være bibliotekar, men kan ikke finde oplysninger om uddannelsen på ug.dk . Kan I hjælpe? Avisen havde givet spørgsmålet følgende overskrift: Bibliotekar og kulturformidler. Den dækker udmærket den kulturadministratoruddannelse, som jeg i sin tid fik, men dækker den også IVA’s uddannelse i dag? I øvrigt var svarteksten vist afskrift af noget fra IVA

Kommentar til artikel »E-bøger – et library by-pass? « bragt på sitet Del Din Viden Ole S.D. Hansen, Albertslund 2. december 2010

DELDINVIDEN

Januar 2011 · Perspektiv · 39


PENSION

Sampensions ændring af rentegarantien til en hensigtserklæring har gjort spørgsmålet om, hvordan en pension forrentes meget nærværende for mange. Og det er ikke kun blandt Sampensions kunder. For en lang række pensionskasser kan meget nemt komme i samme situation som Sampension. Nemlig at de ikke kan leve op til den garanti, de har givet deres kunder.

Pension Hvad skal jeg vælge:

markedsrente eller gennemsnitsrente? tekst cand.polit. Lisbeth Burgaard, Privatøkonomisk Rådgiver foto istock

D

Det kan være særdeles svært at forholde sig til pensionsordninger og forstå fuldt ud, hvordan de er skruet sammen. Pensionsordninger er komplicerede produkter med mange fagudtryk, som er langt fra ens dagligdag. Men det kan være en god ide at sætte sig bare lidt ind i, hvordan de fungerer, og hvad det er for nogle betingelser ens pension skal fungere under. I forbindelse med Sampensions overgang fra en garanti for pensionsydelsen til en hensigtserklæring, er spørgsmålet om forskellen mellem en pensionsordning med en gennemsnitsrente med garanti og markedsrenteprodukter blevet aktuelle.

Markedsrenteprodukter

I et markedsrenteprodukt bliver de penge, man indbetaler til pensionen, forrentet med det afkast, der til enhver tid kan opnås ved investeringer på de finansielle markeder. Det betyder, at forrentningen af værdien af ens

40 · Perspektiv · Januar 2011

indbetalinger til pension svinger med udviklingen på de finansielle markeder. Derfor svinger værdien af pensionsordningen og det, der til sidst kan udbetales til ens pension, med op - og nedturene på de finansielle markeder. Det lyder usikkert, og det er det sådan set også. Men netop fordi produkter med markedsrenter ikke er bundet af at skulle give et bestemt afkast, betyder det faktisk, at de har mulighed for at give et højere afkast. Højere afkast, fordi der kan investeres med større risiko – og dermed mulighed for større gevinst. tænk langsigtet

Fordi markederne svinger op og ned, skal man se på sin pension med de langsigtede briller. Fortvivlelsen kan let brede sig, hvis man umiddelbart efter en finanskrise ser på udviklingen i ens pensionsopsparing, for der kan være store tab at spore. Omvendt kan man føle sig temmelig rig, når man ser på sin pension i en periode, hvor det går godt på de finansielle


markeder. Men begge dele kan være lige forkert. Man skal tænke på, at pension er noget man sparer op til gennem mange år – og det er i det perspektiv afkastet skal ses. Betragter man en tre-års periode, tror man, at ens opsparing nærmest har været forgæves. Men ser man over en ti-års periode er der tale om en pæn udvikling, selvom der har været store udsving. Alder vigtigere end kriser

Det væsentligste, når man ser på ens pension, er ikke, om der er kriser på finansmarkederne eller ej. Det vigtigste er at holde øje med ens alder. Og det er jo overkommeligt for de fleste. For jo ældre man er, jo mindre risiko skal der tages med pensionen. Har man en pensionsordning, man selv administrerer, skal man mindst hver 5-10 år justere på sin risikoprofil. Har man sine pensioner i en pensionskasse, er det noget de tager sig af. Udsvinget i afkastet er derfor størst for de yngste grupper. Og sådan skal det også helst være. De har tiden til at hente eventuelle tab ind, og kan gå efter større gevinster. De ældre har haft mindre udsving. Og det er jo godt, hvis det netop var i perioden efter finanskrisen, de skulle pensioneres. Gennemsnitsrenteprodukter

Gennemsnitrenteprodukter er et produkt, hvor pensionskassen har garanteret et afkast på et vist niveau. Med sådan en garanti er det relativt enkelt at beregne, hvad ydelsen eller ens pension bliver, når den tid kommer, og man kan planlægge sin tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet efter det. Gennemsnitsrenten fungerer ved, at når renten er over det garanterede, »spares« det ekstra afkast op i en pulje der så kan tillægges pensionerne i de år, hvor afkastet har været under det garanterede niveau. Og udviklingen i ens afkast er også temmelig ligetil, nemlig den lovede afkastprocent år efter år. Det er normalt sådan, at investeringer, der kan forventes at give en meget stor gevinst, også har en risiko for at give store tab. Da pensionskassen har givet en garanti over for kunden, kan pensionskassen derfor ikke foretage meget risikable investeringer. For så vil den risikere at få et stort tab og kan dermed ikke opfylde garantien. Derfor betyder garantiordninger, at man kan forvente stabile, men ikke specielt store gevinster på investeringerne. Garantiprodukter i problemer

Problemet med garantiordningerne har bare været, at de typisk er givet i en tid, hvor renten

Det handler om temperament og hvilken risiko man tør tage.

var høj og det derfor ikke var noget problem at opfylde garantien. Men nu har vi haft lave rente i mange år og garantien er blevet sværere at opfylde. Samtidigt har finanskrisen betydet, at lovgivningen har skærpet kravene til pensionskasserne, både nationalt og med et EU-direktiv - Solvens 2 – hvor pensionskasserne har fået skrappe krav til den kapital, der skal være til rådighed for at kunne leve op til de garantier, der er givet. Det giver samtidig yderst snævre rammer for pensionskasserne, når de skal investere, fordi de også på kort sigt skal leve op til at kunne udbetale pensionen til kunderne. Dermed er mange pensionskasser tvunget til at investere i meget sikre papirer. Problemet med sikre papirer er bare, at der er forrentningen ganske vist rimelig sikker, men til gengæld er der ikke mulighed for de store gevinster. Og derfor får pensionskassen sværere og sværere ved at overholde garantien. Det er derfor nødvendigt at gøre noget – for ingen garanti er stærkere end den, der stiller den. Hvis garantien skal fastholdes, vil det i den sidste ende kunne betyde, at pensionskassen går konkurs. Og så er garantien jo intet værd. Det betyder ikke, at gennemsnitsrenteprodukterne nødvendigvis forsvinder. Det er bare ikke længere med garanti. Hos Sampension, har mange stadig gennemsnitsrenteprodukterne, men garantien er lavet om til en hensigtserklæring. Dermed kan Sampension frigøre sig lidt i forhold til de kapitalkrav, der er resultatet af Solvens 2 og får i realiteten en bedre mulighed for at leve op til hensigtserklæringen.

Fra gennemsnit til markedsrente

Mange pensionskasser har i de senere år haft fokus på, hvordan man kan få medlemmerne over på markedsrenteordninger. Både fordi man har indset, at de stillede garantier ikke kan holde og fordi kunderne vil gå glip af muligheden for en ordentlig forrentning af pensionsindbetalingerne, på grund af de krav til reservekapital og risiko nye regler har ført med sig. Hvad er bedst?

Hvad er så bedst? Mange mener, det er markedsrente, fordi man i gode år kan få en meget bedre forretning end med en gennemsnitsrentepension. Andre kan lide den sikkerhed, der følger af gennemsnitrenteprodukterne. Så ingen kan komme med ét svar, der gælder for alle. Det handler om temperament og hvilken risiko man tør tage. Og ikke mindst, hvor tæt man er på pensionsalderen for som sagt: Alderen er det vigtigste at holde øje med, når det gælder ens pensionsordning.

Januar 2011 · Perspektiv · 41


TENDENS

Facebook og Google i netkrig Både Google og Facebook drømmer om at være størst på nettet. Målet om at have flest brugere hænger uløseligt sammen med de mange annoncekroner, den position medfører. Google har længe været ene på tronen, men konkurrenten Facebook er i den seneste tid rykket frem med nye tiltag, der skal bringe dem op på førstepladsen. TEKST ANETTE LERCHE

S

September 2007 lagde Google sig på førstepladsen som den mest besøgte webside i USA. Den førsteplads holdt de indtil for knap et år siden, hvor Facebook overhalede Google indenom. Dog skulle optællingen helt ud på andet decimal for at finde den mikroskopiske forskel mellem de to giganter. Mens Google stod for 7,03 procent af det samlede antal web-besøg i marts 2010 i USA, så stod Facebook for 7,07 procent. Forskellen er altså meget lille, men interessant. Analysehuset Hitwise, der offentliggør målingerne, forklarer tronskiftet i nettets kongerige med, at Facebook står for de sociale tilbud. For eksempel at dele informationer og onlineindhold med vennerne, mens Google i stigende grad bruges til at finde nyt indhold med. I Danmark er Google stadig størst med 3,5 millioner brugere om måneden opgjort i 2009. Antallet af brugere på Facebook har efter år med stor vækst, stabiliseret sig inden for det sidste år, således at 2,5 millioner voksne danskere bruger Facebook hver måned. – Google når ud til flest, men det er ikke her, de bruger

42 · Perspektiv · Januar 2011

det meste af deres nettid. Det er ikke Google, du søger, det er et svar. Mens Facebook jo er vennerne, så det sluger tiden, forklarer Jon Lund, der rådgiver virksomheder om nettet og blandt andet har skrevet rapporten. The three kings of Danish Internet: Google, Microsoft and Facebook. Vi vil være størst

Intentionerne fra Facebook er helt klare. De vil være de største på nettet, og selskabet har i slutningen af 2010 lanceret endnu et tiltag, der kan få websiden til at vokse yderligere i forhold til konkurrenten. Nemlig det, selskabet kalder Modern Messaging System, indtil et bedre navn er fundet. Et system, der integrerer Instant Messaging, chat, sms og e-mail på Facebooks side. I løbet af de kommende måneder vil Facebooks over 500 millioner brugere i hele verden få mulighed for at få en facebook-mailadresse. Tjenesten skal udbredes blandt brugerne selv, så den spredes via invitationer fra egne venner. Det vil - håber Facebook – få brugerne til at droppe Googles Gmail eller Microsofts Hotmail. Som I-phone-brugere

kender det allerede, så vil Facebook samle beskeder mellem to personer som en lang tråd i stedet for efter emne, og sortere beskederne efter, hvor vigtige de er ved at bruge de eksisterede Facebook-data, hvor Facebook jo ved, hvilke venner du har, og hvilke sider, du godt kan lide. Måske ikke en revolution, der vil ændre folks vaner fra i morgen – men Facebook-grundlæggeren Mark Zukerberg forventer, at der inden for få år vil blive en udbredt enighed blandt brugerne om, at det er måden, som beskeder bør udveksles på. Facebook til alle lejligheder

Og det er ikke kun på det sociale område, at Facebook vil være størst. De introducerer Facebooktelefoni i samarbejde med Skype, og du kan nu også tage din sociale profil fra Facebook med ud til andre hjemmesider. På den måde kan du eksempelvis gøre Ekstra Bladet til en del af Facebook, og dine venner vil kunne se, hvilke artikler, du synes om og læser, og du vil kunne se, hvad de kan lide.

Google når ud til flest, men det er ikke her, de bruger det meste af deres nettid. Det er ikke Google, du søger, det er et svar. Mens Facebook jo er vennerne, så det sluger tiden.


Facebook spreder fangarme ud til hele nettet, og sider som eksempelvis Ekstra Bladet er ekstra interesseret i samarbejdet, fordi Facebooks profiler tilfører siden ekstra værdi ved at tilføje det sociale element. Facebook har også introduceret Facebook-places i USA. En tjeneste, hvor du via din mobil, kan tjekke ind i en butik og få rabat. For eksempel, når du køber kaffe, og så kan dine venner også se, hvor du køber din kaffe og om du er en flittig kunde. Google vil også være social

Skønt Facebook er stor, så har Google sat sig på dele af markedet for sociale tjenester. I Indien og Brasilien er det ikke Facebook men Googles Orkut, man bruger, når man skal følge vennernes sociale liv. Orkut er navngivet efter den Google-medarbejder Orkut Büyükkökten, der er ophavsmanden til tjenesten. Og netop disse to folkerige lande gør, at Orkut faktisk har 100 millioner brugere og er blandt de 80 mest besøgte websider i verden. Men det er kun i disse regioner, at Google har haft succes med Orkut – i Danmark er interessen reelt ikke eksisterende. - Google prøver hårdt at få fat på det sociale område, men blandt andet Google Wave blev heller ikke nogen succes, forklarer Jon Lund. Han nævner Google Buzz, som er en twitterpendant, som endnu et af Googles forsøg på at ramme målgruppen på de sociale områder. Omvendt så har Facebook også bevæget sig ind på

Googles domæner og indledt et samarbejde med Microsofts søgemaskine Bing. Det betyder, at du vil kunne søge i Facebook og få Bings søgeresultater med i processen. Lidt ligesom vi alle bruger Google i dag, men forskellen er blot, at Facebook vil tilføre en ekstra dimension til dit søgeresultat. Nemlig en socialrating, der giver dig overblik over, hvilke sider dine venner kan lide.

Google har haft monopol længe, men der har alligevel været konkurrence og andre aktører på området. Og hvis de havde fundet på noget, der var bedre end Google, så havde de også vippet dem af pinden. Det er bare ikke sket endnu.

Der vil altid være konkurrence

Med to store giganter i kamp, kan man blive bekymret for resultatet. Hvad hvis én vinder, og den anden forsvinder? Men den frygt deler Jon Lund ikke. - Google har haft monopol længe, men der har alligevel været konkurrence og andre aktører på området. Og hvis de havde fundet på noget, der var bedre end Google, så havde de også vippet dem af pinden. Det er bare ikke sket endnu. Monopol frygter han altså ikke. Men der er andre overvejelser, der er relevante. For med Facebooks vokseværk vil vi nu opleve, at vores privatliv i højere og højere grad bliver tilgængeligt i det offentlige rum. - Mange taler om, at de unge har druktursbilleder på deres Facebook-profil i dag, og hvad vil de gøre den dag, de søger job og skal igennem det store Facebook-tjek? Men her er jeg ikke så bekymret, for jeg tror helt automatisk, at der vil opstå en ny tolerance, hvor man ikke går så meget op i »upassende« personlige oplysninger, så længe de ikke betyder noget for det job, man er ved at søge. Både fordi der vil være så mange oplysninger om os alle, at vi ikke har så vældig meget at lade hinanden at høre. Men også fordi eksplosionen i antallet af informationer – også personlige – vil gøre det nødvendigt at gå udenom det irrelevante, hvis man nogenlunde effektivt skal kunne navigere igennem informationshavet, siger Jon Lund.

Hvad med informationsfriheden?

Et andet problem som er langt mere væsentligt er den indskrænkning af informationsfriheden, som der ses flere eksempler på i øjeblikket. Især hos Apple, hvor Apples Ipad for eksempel ikke ville have noget med Ekstra Bladets side 9-pige at gøre. – Hvor puritanske skal vi være, og hvor politisk korrekte søgemaskiner vil vi komme ud for?, spørger Jon Lund. Som konkrete eksempler nævner han ud over Apple en række søgemaskiner, der har rodfæste i en bestemt trosretning. Der findes i dag muslimske søgemaskiner, der kun kommer med søgeresultater, der er acceptable for Sharia-loven, jødiske søgemaskiner, der følger den jødiske tros regler, samt katolske søgmaskiner, hvor en hurtig søgning for eksempel viser, at der ikke er nogen søgeresultater, hvis man bruger »porn« som søgeord. – Det er et problem, hvis informationsfriheden indskrænkes. Det vil jo også kunne ske hos både Google og Facebook. Kan man for eksempel få lov til at være ven med en politisk forening, der står på en terrorliste?, spekulerer Jon Lund. En konsekvens af netkrigen mellem giganter som Google og Facebook kan desværre vise sig at blive mangel på demokratisk kontrol med, hvad der sker med informationsfriheden på nettet.

Hvor puritanske skal vi være, og hvor politisk korrekte søgemaskiner vil vi komme ud for?

Januar 2011 · Perspektiv · 43


W WW

resumeer fra del din viden

DELDINVIDEN

Folkebiblioteker landet over nyindrettes. Af Frank Helenius Aalborg Bibliotekerne 20. december 2010 Digital kommunikation – Hvordan samarbejder vi smartere? Det vil være en fordel i, at vi i vores samarbejde bibliotekerne imellem i højere grad udnytter digital kommunikation. På Aalborg Bibliotekerne afholdt vi den 7. december en temadag ”Digital kommunikation – Hvordan samarbejder vi smartere?” På temadagen satte vi fokus på en udvalgt række af internettets værktøjer som Doodle, Dropbox og Skype, der er oplagte i det daglige arbejde, hverdagen og på arbejdspladsen. Idéen med temadagen var således at give tips til at anvende ”digital kommunikation” og udnytte de muligheder, der er for at samarbejde og afholde møder selvom man sidder fysisk forskellige steder.

WWW.

DELDINVIDEN .DK

44 · Perspektiv · Januar 2011

Af Jørgen Bech Pedersen Cand.scient.bibl. Silkeborg Bibliotekerne 16. december 2010 Litteratur i lommeformat Silkeborg Bibliotekerne kan nu tilbyde gratis historier, digte og beretninger på sms. Al indholdet er skræddersyet til mobilen og tilbuddet er udviklet i samarbejde med smspress.dk. Sms-historier er en genre, der har stor succes i Asien, men det er først nu ved at få et gennembrud herhjemme. Der satses overalt kraftigt på mobilmediet, specielt de avancerede modeller, som appellerer til mindre målgrupper. Men dette tilbud er lavteknologisk, og kan derfor bruges på alle mobiler. I denne artikel vil vi dels fortælle hvad sms-historier er, lidt om baggrunden og hvordan man bruger tilbuddet.

Af Jeanette Jensen Tårnby Kommunebiblioteker 14. december 2010 Nyindretning af folkebiblioteker – hvordan kan man gribe processen an? Folkebiblioteker landet over nyindrettes for i højere grad at kunne imødekomme de krav, som samfundets udvikling og brugernes behov stiller til et moderne bibliotek. Vi vil gerne videregive vores erfaringer i håb om at kunne inspirere og lette processen for andre, der står over for eller allerede er i gang med at nyindrette et folkebibliotek.

Af Peter Mouritsen Arkivar, Silkeborg Arkiv / Silkeborg Bibliotekerne 3. december 2010 #followanarchive – en øjenvidneskildring I 2010 kunne man på www.twitter. com deltage i tre forskellige events til at bringe ABM-institutioner sammen. De tre arrangementer løb af stablen under navnet #followanarchive, #followalibrary og #followamuseum. Silkeborg Arkiv deltog i eventen #followanarchive som foregik i november. – I artiklen kan man læse en øjenvidneskildring af hvad dagen bød på, og hvad den slags kan bruges til.


Læs mere om Del Din Viden på www.perspektiv.bf.dk

Del Din Viden er dit faglige forum for videndeling med kolleger og fagfæller.

Af Peter E. Nissen Leder af Musikafdelingen, Syddansk Universitetsbibliotek 3. december 2010 Bibzoom er stadig langt på vej I forbindelse med den aktuelle evaluering af folkebibliotekernes netmusiktjeneste har musikbibliotekernes faglige organisation Dansk Musikbiblioteksforening (DMBF) set på produktet og finder det på trods af de gode hensigter mangelfuldt.

Af Ulrike Mühlschlegel og Mette Hald Hundewadt Hhv. lingvist og bibliotekar (Mühlschlegel) og pensioneret bibliotekar (Hald Hundewadt) 9. december 2010

Af Peter E. Nissen Leder af Musikafdelingen, Syddansk Universitetsbibliotek 3. december 2010

Bøger i U-banen

Resultater og erfaringer fra et projekt om e-bøger og bibliotekernes rolle i den sammenhæng. Læs artiklen på side 46.

Dr. Ulrike Mühlschlegel er lingvist og bibliotekar, ansat ved IberoAmerikanisches Intitut i Berlin. I øjeblikket er hun gæstelærer ved Sao Paulos universitet i Brasilien, hvor hun underviser i ”Grammatik, ordbøger og ortografi”. I sin blog på nettet skriver hun imidlertid også om andre oplevelser i det store land, bl.a. om hvordan man kan købe eller låne bøger på metrostationer. Det var måske en idé for danske biblioteker?

E-bøger – et library by-pass?

Af Rubina K. Afzal Vicebiblioteksleder Bibliotekerne. Halsnæs Kommune 29. november 2010 Er udstedelse af pas en biblioteksopgave? Der var en gang, hvor udstedelse af pas var en politiopgave. I dag er udstedelse af pas blevet det springende punkt i debatten om bibliotekernes udvikling væk fra kerneydelsen.

Af Ingelise Nielsen Bibliotekar og projektleder på Københavns Hovedbibliotek 9. december 2010 Børn i København og på Frederiksberg læser og skriver sms-noveller I Japan har sms-noveller længe været etWhit. Årligt publiceres ca. 3 WW millioner sms-noveller og de mest populære er hentet af mere end 500.000 unge. Disse fantastiske oplysninger førte til, at firmaet Movellas ApS og Københavns Hovedbibliotek indgik et samarbejde og forfattede en ansøgning til Styrelsen for Bibliotek og Medier for også at give danske børn og unge mulighed for at prøve forfattergerningen i sms-mediet. Styrelsen for Bibliotek og Medier gav et positivt tilsagn og vi inviterede Frederiksberg Hovedbibliotek ind i samarbejdet og gik i gang i foråret 2010.

DELDINVIDEN

De nyeste resumeer fra Del Din Viden. Læs artiklerne i deres fulde længde og deltag i debat og videndeling på www.perspektiv.bf.dk/ del-din-viden.

WWW.

DELDINVIDEN .DK Januar 2011 · Perspektiv · 45


W WW

DELDINVIDEN

E-bøger - et library by-pass? Mens e-bogsmarkedet eksploderede i udlandet, var aktiviteten i Danmark meget lille. En række biblioteker frygtede et library bypass på området, og satte sig for at ruste bibliotekerne. Læs i artiklen fra Del Din Viden om resultater og erfaringer fra et projekt om e-bøger og bibliotekernes rolle i den sammenhæng.

WWW.

DELDINVIDEN .DK

tekst Jytte Bræmer, Bibliotekschef, Fredericia Bibliotek

P

”De mange input gav tilsammen en klarhed over, at vi på bibliotekerne står over for en helt ny virkelighed, hvor eksemplarbegrebet er ophævet.”

46 · Perspektiv · Januar 2011

Proaktivitet var ikke just det, der prægede bibliotekernes tilgang til ebogsverdenen ved årsskiftet 09/10. Der var på det tidspunkt ganske få tilbud, som alle var funderede i forlagsinitiativer. Der var ikke formuleret ønsker og krav fra bibliotekernes side, og der manglede i høj grad en klar opgavefordeling og -kompetence. Hvem var egentlig de rette til at formulere bibliotekernes ønsker og krav, hvem sad inde med kompetencen og overblikket til at forhandle på fællesskabets vegne? Et kig ud i verden understregede, at e-bogen var det næste store gennembrud på det digitale område. E-bogsmarkedet nærmest eksploderede i USA, England og en masse andre steder. Blot ikke i Danmark! Den mangel på aktivitet affødte en frustration hos et antal biblioteker – og ikke mindst en følelse af, at det begyndte at haste, hvis det ikke skulle komme til at betyde et totalt library bypass på området. Det var begrundelsen for, at bibliotekerne i Herning, København, Fredericia, Silkeborg, Randers og Esbjerg sammen med Statsbiblioteket og Det Kgl. Bibliotek søgte og fik bevilliget støtte til et projekt, hvis formål var at ruste bibliotekerne til at håndtere denne trussel ved at skabe klarhed

om ebogs-udfordringen. Metoden var i første omgang at få indkredset, hvori den brændende platform bestod, blive klogere på status for området, både hvad angik tekniske forhold, men måske også, og i langt højere grad, hvad angik ophavsret og leverandørernes, producenternes/forfatternes positioner i forhold til bibliotekerne. Møder med pirater og forfattere

Det blev til afholdelse af tre inspirationsmøder, der kom grundigt rundt om emnet. Vi fik en status på e-bogsproduktionen og de håndholdte læsere. Der kom input fra jurister om ophavsret på området, et møde med Piratpartiet, et møde med forfatterrepræsentanter om, hvor de ser den her udvikling gå hen og deres interesse i problemstillingen, forlagenes syn på vores rolle og ikke mindst en introduktion til begrebet creative commons, der gav en anden måde at se ophavsret på. De mange input gav tilsammen en klarhed over, at vi på bibliotekerne står over for en helt ny virkelighed, hvor eksemplarbegrebet er ophævet, så det ikke mere giver mening at tale om udlån af eksemplarer, som bibliotekerne retmæssigt har indkøbt, ligesom begrebet


Læs mere om Del Din Viden på www.perspektiv.bf.dk

»udlån« skiftede karakter. Forløbet gav også en pinagtig klarhed over, at den spredningsret, som bibliotekerne har på det trykte område, slet ikke eksisterer på e-bogsområdet, og stærke interesser vil tilsyneladende gøre alt for at opretholde status quo. Men til gengæld kan markedsforholdene åbne for nye alliancer forfattere og biblioteker imellem. I hvert fald efterlod projektet et par åbne spørgsmål i forhold til forlagenes syn på bibliotekerne i e-bogssammenhængen, ligesom forfatternes forhold til forlagene i samme kontekst kan diskuteres. Hvem har egentlig brug for hvem? Og hvem bliver egentlig by-passet, når det kommer til stykket? Spørgsmålene var mange og på basis af den viden, som projektgruppen havde opnået via inspirationsmøderne, udtænkte vi fem bud på mulige scenarier om bibliotekernes rolle i en verden med e-bøger. Konferencen gav tankegods

På en konference i Odense inviterede projektbibliotekerne biblioteksledere og nøglepersoner fra landets øvrige biblioteker til at drøfte de fem opstillede scenarier. Hvilke forskellige strategiske tiltag kaldte de forskellige scenarier på? Den metode, der var anvendt i forløbet, forsøgte vi at overføre, så godt det kunne lade sig gøre, til selve konferencedagen. Efter et par faglige input, som var highlights fra inspirationsmøderne, blev deltagerne præsenteret for de fem scenarier. Herefter blev der arbejdet i grupper – grupper der skulle fingere at være en ledergruppe på det lokale bibliotek. Hvilke strategier skulle forfølges, hvis det valgte scenarie ville blive fremtiden? De fem scenarier var karakteriseret via følgende fem overskrifter: · Den strategiske beslutning · The long tail biblioteket – nu med Hjerl Hede funktion · Fri og lige adgang? · Kunsten at tilføre merværdi til noget, som andre gi’r væk · Hvem gider egentlig læse bøger på dansk? Ud over at projektgruppen er blevet klogere og har fået øjnene op for, hvor kompleks fremtiden ser ud for bibliotekerne på det her område, så håber vi også at have kunnet tilføre deltagerne i konferencen noget tankegods, som de kan tage med tilbage til deres egne biblioteker og bruge i de strategiske beslutninger. Som e-bogsudviklingen fordrer. Heldigvis er der i løbet af det år, som projektet har varet, blevet taget nogle initiativer på e-bogsområdet fra

Del Din Viden er dit faglige forum for videndeling med kolleger og fagfæller.

biblioteksverdenens side. Det ser ud som om, at centralbibliotekerne har erkendt, at hvis de skal spille en fortsat overbygningsrolle ud over på et svindende fastformsmarked (nu hvor der ikke længere er en forpligtelse på det digitale musikområde), så er det nødvendigt at tage teten og ikke vente til det bekommer forlagene at komme med passende tilbud til bibliotekerne. Bibliotekerne i en aktiv rolle

Projektforløbet viser samtidigt, at det vil være en god ide at se på alternative muligheder, nye alliancer – eventuelt med forfattere, i relation til creative commons og så videre. I stedet for udelukkende at overføre vores måde at anskaffe materialer på i den fysiske verden til det digitale – og vente på »hvad de kan tilbyde«, så i stedet betragte hele fødekæden mere nuanceret og se på, om bibliotekerne i det her spil kan påtage sig en anderledes aktiv rolle. Materialet fra hele forløbet, herunder de fem opstillede scenarier med tilhørende strategiske overvejelser fra temadagen ligger på www.centralbibliotek.dk – under Hernings område, og vi håber, at beslutningstagerne på området (hvem det så end er) vil lade sig inspirere. Projektgruppen stiller sig selvfølgelig gerne til rådighed. Endelig skal det tilføjes at i skabelsen af Danskernes Digitale Bibliotek, som der i mange sammenhænge er sat turbo på, vil man nødvendigvis skulle forholde sig til mange af de problemstillinger, herværende projekt afdækkede.

Projektgruppen: Hans Nielsen, Randers Bibliotek Lars Bornæs, Silkeborg Bibliotekerne Michael Graaberg, Herning Bibliotekerne Mette Bergholt, Esbjerg Bibliotekerne Thor Dekov Buur og Piet Dahlstrøm Nielsen, Københavns Biblioteker Pernille Schaltz, Statsbiblioteket Christian Knudsen, Det Kgl. Bibliotek Jytte Bræmer, Fredericia Bibliotek

Januar 2011 · Perspektiv · 47


3 spørgsmål til

?

Camilla Sejerøe

Hvad var hovedbestyrelsens vigtigste resultat i 2010: Vi opnåede mange gode ting i 2010, men især vil jeg pege på én ting: Vi fik en rigtig god generalforsamling, hvor det lykkedes at skabe debat om, hvad vi skal fremover, fordi det var vores Princip- og arbejdsprogram, der blev diskuteret i stedet for, at fokus var på, hvad vi allerede har gjort. Det er utrolig godt, og giver bestyrelsen et rigtig godt afsæt til den næste periode. Hvad bliver den største udfordring i 2011: At finde ud af, hvem de fremtidige medlemmer er. Vi skal have fundet frem til den faglige identitet, der gør, at man kalder sig »bibliotekar«, for når det ikke er hverken uddannelse eller arbejdssted mere, hvad er det så?  Og så skal vi til at gøre en endnu større indsats for de arbejdsløse medlemmer, ikke kun som vi gør nu, via karriererådgivning og lignende, men også ved at pudse fagligheden af og vise, at der er rigtig mange steder, vi kan gøre gavn. Hvad er dine forventninger til overenskomstforhandlingerne: Ikke ret høje. Jeg håber på en fastholdelse af reallønnen, men meget mere tror jeg ikke, det bliver til. Måske noget mere fædreorlov, ret til ferie til nyuddannede eller noget andet, der ikke er så bekosteligt for arbejdsgiverne.

Undersøgelser på vej Foråret 2011: Hvordan går det med folkebibliotekernes budgetbesparelser? Foråret 2011: Hvor mange biblioteker arbejder med borgerservice og hvordan?

BF’s hovedbestyrelse Perspektiv bringer i hvert nummer udvalgte noter fra hovedbestyrelsens møder. Se hele referatet fra mødet på www.bf.dk

Formand: Pernille Drost Tlf. A: 38 88 22 33 Tlf. P: 29 28 52 77 E-mail: pd@bf.dk

48 · Perspektiv · Januar 2011

3 Næstformand: Matthias Engberg Eiriksson Det Informationsvidenskabelige Akademi Tlf. P: 31 15 05 09 E-mail: eirixon@gmail.com

Generationsskiftet er i gang I 2007 havde Bibliotekarforbundet 5.361 medlemmer – det tal var i 3. kvartal af 2010 faldet til 4.933. Faldet skyldes, at især den offentlige sektor har taget hul på et stort generationsskifte. Men der er også medlemmer, der forlader forbundet af andre årsager og disse medlemmer findes både i det private og offentlige. Hovedbestyrelsen vil i 2011 arbejde med en ny medlemsstrategi. Blandt andet ser hovedbestyrelsen et stort potentiale i de stillinger, der vil opstå som følge af digitaliseringen af den offentlige forvaltning.

Hovedbestyrelsen har fået tre nye medlemmer efter hovedbestyrelsesvalget i slutningen af sidste år. Jette Fugl, Pia Olsson og Tine Jørgensen er de tre nye medlemmer, der blev valgt ind. Jens Dam og Mette Kjeldsen Sloth genopstillede ikke ved valget, mens Nina Thorsted Petersen ikke opnåede genvalg.

nye medlemmer

Anita Dürkop Greve Bibliotekerne Tlf. A: 46 13 84 00 Tlf. P: 26 85 43 95 E-mail: atho@grevebib.dk

Jette Fugl Det biovidenskabelige Fakultetsbibliotek, KU Tlf. A: 36 30 81 28 E-mail: jettefugl2@gmail.com

Line Frølich Biblioteket Sønderborg Tlf. A: 88 72 42 00 Tlf. P: 43 52 43 94 E-mail: lfrl@sonderborg.dk

Marie Ulletved Holmgaard Gentofte Bibliotekerne Tlf. P: 51 76 14 53 E-mail: ulletved@gmail.com


Det er især de offentligt ansatte, der tager til generalforsamling. Hele 84 procent af deltagerne er ansat i det offentlige, mens kun ni procent af deltagerne kommer fra det private. Deltagerantallet til Bibliotekarforbundets generalforsamling er faldet de seneste år med cirka 25 deltagere for hver generalforsamling. Til generalforsamlingen i november var der 180 deltagere. - Vi skal tage det alvorligt, at der er 25 færre deltagere hver gang, for ellers kan vi jo godt regne ud, hvornår det er slut, konstaterede hovedbestyrelsesmedlem Søren Kløjgaard. Hovedbestyrelsen drøftede på sit møde i november, om man ville kunne øge deltagerantallet ved at lave et specialarrangement for tillidsrepræsentanter i forbindelse med generalforsamlingen. Næste generalforsamling bliver i 2012.

Fokus på de arbejdsløse Bibliotekarforbundet har undersøgt, hvordan de ledige medlemmer oplever forbundets og andre aktørers tilbud. 110 medlemmer er blevet spurgt i undersøgelsen. Blandt de medlemmer, der har deltaget i aktiviteter i jobcentrene svarer halvdelen af de adspurgte, at de enten er utilfredse eller meget utilfredse med aktiviteterne. De medlemmer, der har deltaget i arrangementer i a-kassen er generelt mere tilfredse. Over halvdelen er enten tilfredse eller meget tilfredse, og endnu bedre bliver det, når medlemmerne skal fortælle, om de er tilfredse med Bibliotekarforbundets egne tilbud. Her er knap 60 procent tilfredse eller meget tilfredse. Hovedbestyrelsen besluttede, at undersøgelsens resultater skal bringes videre til Akademikernes a-kasse. Desuden vil bestyrelsen i perioden 2011-2012 have ekstra fokus på de arbejdsløse medlemmer, idet der desværre ser ud til at blive en stigning i arbejdsløsheden.

HB NOTER

Flest offentligt ansatte til generalforsamlingen

Samarbejde mellem skolebiblioteker og folkebiblioteker Trods tidligere tiders uenighed, så er der store perspektiver i at etablere samarbejder mellem skole- og folkebiblioteker. Det er allerede i dag muligt at indføre fællesledelse på de to institutioner, og Pernille Drost gjorde sig på bestyrelsesmødet i december til fortaler for, at bibliotekerne kan se skolebiblioteker som filialer, hvor man kan tage ud og have vagter. Desuden er der en stor rationaliseringsgevinst forbundet ved at indføre fælles materialeindkøb og klargøring. Der er dog også mange forhindringer, der skal overvindes, påpegede Matthias Eiriksson. - Det har ofte vist sig, at skolerne er vanskelige at samarbejde med, og der er ingen tvivl om, at skolebibliotekaren kan føle sig trumlet.

Kim Jesper Josefsen Roskilde Handelsskole Tlf. P: 61 77 78 39 E-mail: kim@josefsen.dk

Tine Jørgensen IBM Danmark Tlf. P: 51 92 00 37 E-mail: tinejoergensen.db@gmail.com

Søren Kløjgaard Hasle Bibliotek Tlf. A: 89 40 96 30 Tlf. P: 21 71 31 08 E-mail: skl@aarhus.dk

Pia Olsson Nørrebro Bibliotek og Medborgercenter Tlf. A: 35 86 02 20 Tlf. P: 35 43 64 65 E-mail: piaolsson1@gmail.com

Camilla Sejerøe Odense Centralbibliotek Tlf. A: 65 51 44 81 Tlf. P: 64 47 29 61 E-mail: lcs@odense.dk

Rasmus Bahnsen Studenterobservatør Tlf. 30 22 87 12 E-mail: rasmusbahnsen@hotmail.com

Januar 2011 · Perspektiv · 49


LEDELSE

Tag anerkendelsen alvorligt Ugentlige roserunder, pænhed på flaske og sukkersøde giftigheder. Anerkendende ledelse er på visse arbejdspladser blevet til ren mistrivsel. Men døm ikke værktøjet ude, for anerkendelse er positivt for bundlinje og trivsel.

50 · Perspektiv · Januar 2011

Tekst Anette Lerche Foto Jakob Boserup

E

En leder kan ikke bare beordre, hvad der skal ske på en arbejdsplads. Medarbejderne er i høj grad blevet til medledere, og de forventer en meningsfyldt og relevant ledelse. Det er den virkelighed, som moderne ledere agerer i. Men de seneste år med økonomisk krise har skubbet anerkendelsen i baggrunden, og det er synd, for anerkendelsen er den lim, der skaber sammenhængskraft på en arbejdsplads. – Når vi bliver anerkendt, så vokser vi, og det styrker vores selvværd og identitet. I dag bliver vi i stigende grad sluppet løs på hinanden i teams og projekter, og vi bliver tvunget til at tage bestik af, hvordan man får de flyvske relationer til at virke sammen, og her er anerkendelsen vigtig, siger Thorkild Olsen, der er forfatter til bogen Anerkendelse – kom ind i kampen! Thorkild Olsen hjælper mange arbejdspladser, hvor man allerede arbejder med den anerkendende ledelsesstil, men hvor anerkendelsen


Thorkild Olsen vejleder både offentlige og private virksomheder om blandt andet anerkendende ledelse. Brugt rigtigt vil anerkendelsen øge både produktivitet, kreativitet og trivsel.

enten er brugt forkert eller dosseret i for små eller store doser. – Tankerne bag anerkendende ledelse er tæt på det, vi kalder almindelig sund fornuft. Den trækker på vores erfaringer og bygger på mere ros og mindre ris, samt det at udvise respekt for hinanden. Associationen kunne være noget med venskab og rar omgang, men hvis man tror, at enighed er bedre end uenighed på en arbejdsplads, så fejler man. For efter en glad periode, så bliver den anerkendende ledelsesstil dømt ude, fordi det bliver pænhed på flaske, forklarer Thorkild Olsen.

anerkendelsesjunkier. De efterlyser anerkendelse, selv om det er det, ledelsen føler, at den leverer. Det føles som om, medarbejderne stiller urimelige krav, men virkeligheden er, at medarbejderne ikke har en reel opfattelse af anerkendelsen. – Så for mig er det let at forstå, at man slipper redskaberne. Især i de her stramme tider, hvor der er nedskæringer, og hvor man har brug for værktøjer, der skærer ind til benet. Hvor Lean og New Public Management er populære begreber, så er den anerkendende ledelse kommet under pres. Anerkendelse er et langsomt instrument, og det er blevet sådan, at vi dyrker anerkendelsen til seminarer, og resten af tiden passer vi vores arbejde. En væsentlig anden

Det var blandt andet et besøg på et bibliotek for år tilbage, der satte Thorkild Olsen på sporet af, at mange ledere havde misforstået, hvordan de skulle bruge den anerkendende ledelsesstil. Bibliotekets leder havde indført anerkendende ledelse, men det var blevet sådan, at alle talte rigtig pænt til hinanden, selv når de sagde noget grimt. Thorkild Olsen var blevet kaldt ind for at løse en konkret konflikt, men det var svært at nå ind til substansen, fordi der var smurt så tykt et lag glasur ud over arbejdspladsen. Et besøg på en anden arbejdsplads, hvor lederen havde indført roserunder hver tirsdag, slog hovedet på sømmet. Og Thorkild Olsen, der med sine egne ord, også havde været omrejsende i det glade budskab, satte sig for at lære lederne at bruge den anerkendende ledelsesstil rigtigt. En udbredt misforståelse ved den anerkendende ledelse er, at den handler om ros. Det gør den til dels, fordi den fokuserer på det, der virker. Men rosen er ikke nok, for metoden bliver kun en succes, hvis man også ser på, hvorfor noget virker. Bruger ledelsen ikke anerkendelsen korrekt, så bliver det en utilfredsstillende oplevelse, som medarbejderne har svært ved at sige fra over for. – Medarbejderne leger med, for det er jo svært at sige, at jeg er imod anerkendelse. Men det bliver hurtigt til noget, som vi fester med på kurser og seminarer, hvor vi klistrer sedler på hinanden, forklarer Thorkild Olsen. Men også for lederne kan den anerkende ledelse blive kvalmefremkaldende, fordi der kan opstå en fornemmelse af, at medarbejderne er

Men det er en fejl at glemme anerkendelsen i en presset periode. Thorkild Olsens klare overbevisning er, at det vil gøre os mere inkompetente. – Uden anerkendelsen opstår usynligheden. Og den kan ramme alle på arbejdspladsen, også de mest professionelle, og det er dyrt, når det sker. Både for trivsel og bundlinje, og det går ud over arbejdspladsens sammenhængskraft, siger Thorkild Olsen. For ingen mennesker kan klare at være usynlige, det bringer dem i en kamptilstand, hvor de kæmper for deres overlevelse. Strategien kan enten være angreb eller retræte, men ingen af de to metoder bringer den pågældende tættere på synligheden igen. Tilstanden kan opstå både hos medarbejdere og ledere. Og det er utrolig svært at møde disse kamptilstande anerkendende. Men får man den anerkendende ledelsesstil helt op under neglene, så er et af de vigtigste værktøjer at lære at se sin medarbejder som en væsentlig anden. Dermed menes ikke kun at se den anden, men at se den anden netop som en anden, der måske ikke skal være på samme måde, som man selv er. Og når man evner dette, så begynder man også at forstå logikken i den andens handlemønster. Man vil for eksempel kunne se, at det også er muligt at identificere og ændre ved de besværlige medarbejdere, fordi deres modvilje ofte skyldes en overlevelseskamp på arbejdspladsen. Den anerkendende ledelsesstil stiller krav om, at vi lærer hinanden at kende på en arbejdsplads. Anerkendende ledelsesstil handler ikke om at rose alle lige meget, for det er forskelligt, hvordan vi mennesker føler, at vi får anerkendelse. Nogle vil gerne have direkte besked, hvis de leverer en præstation, der ikke er god nok. Andre vil gerne anerkendes for intentionen i deres indsats, før de kan tage imod kritik. Medmenneskeligheden

Thorkild Olsen har været konsulent på et plejecenter, hvor han oplevede, at en leder kom i et svært dilemma. En meget respekteret og vellidt medarbejder fik pludselig mange sygedage. Lederen kunne godt forstå medarbejderens situation, men

D

Roserunder hver tirsdag

Januar 2011 · Perspektiv · 51


LEDELSE

manglede samtidig en ressource. Samtidig begyndte medarbejderne at holde øje med ledelsens reaktion, for havde det ingen konsekvens at være syg? Spørgsmålet var om den pågældende medarbejder skulle fyres eller ej, og selv om det både er en vanskelig og ubehagelig ledelsesmæssig opgave at tage stilling til, så er det vigtigt at huske anerkendelsen også i den proces. Bedst beskrevet sådan, at man er først menneske og så leder. – Vi har stor effekt på hinanden på arbejdspladserne, og det er vigtigt at have medmenneskeligheden med. Du skal som leder kunne forholde dig til, at vi har forskellige liv, men samtidig huske, at det ikke er lederen, der skal løbe bolden i mål. Det handler om at gøre sine medarbejdere til medledere og skabe dialog og involvering. Men du kan nemt støde på ledere, der ser sig først som leder, og så som menneske. De styrer via mål og hyrer, og fyrer efter belønningsmetoden, og det er faktisk den type ledere, der bliver mest stressede. Jeg bruger

Thorkild Olsen Forfatter til bogen Anerkendelse – kom ind i kampen! Udgivet af Gyldendal. Uddannet cand.scient. pol, har arbejdet med human ressource management hos blandt andet Danfoss og Danish Crown. Stifter af og direktør for Villa Venire, der er en uddannelses- og udviklingsvirksomhed.

52 · Perspektiv · Januar 2011

billedet med en førerhund. Sådan nogle ledere bliver let førerhunden i stedet for hundeføreren. Der er ingen tvivl om, at den leder, der åbner sig og er sårbar har mere troværdighed hos medarbejderne, og i det hele taget er gevinsterne ved at indføre anerkendende ledelse lette at pege på. Det er ikke nødvendigt med et kursus i anerkendelse for at indføre det på arbejdspladsen. For det er muligt som leder lige så stille at tage hul på projektet og gøre sig erfaringer. Den metode er bedre end et seminar på halvanden dag, fordi det er revet fri fra erfaringer, vurderer Thorkild Olsen. Og hvis man synes, at anerkendelsen ville være et gode på ens arbejdsplads har Thorkild Olsen et konkret råd. – Anerkendelse blandt fagfolk handler meget om anerkendelsen af faget – ikke kun relationerne. Det er vigtigt at få den faglige respons på sin indsats. Thorkild Olsen har været konsulent på mange projekter i det offentlige. Han vurderer, at de anerkendende værktøjer vil komme i brug igen. Lige nu er der et meget hårdt fokus på mål, resultater og bundlinje. Men med tiden vil det fokus skifte, og så kommer anerkendelsen i fokus, for den offentlige sektor er ude i et turn-around og er dybt afhængig af alle gode kræfter, og der er grænser for, hvor meget man kan spare ved at fokusere på kontrol og bundlinje.


1. januar lukkede linksamlingen Bibliotekernes Netguide (BNG), men vi holder vel næppe op med at samle links. Med lukningen af BNG forsvinder vores fælles nationale linksamling. Personligt er jeg ikke ked af BNG´s lukning. De udvalgte links har haft en udmærket kvalitet, men for ofte finder man ikke det efterspurgte. Når det er sagt, er det et problem, at vi ikke længere har en dansk linksamling af kvalitetslinks. Vi mangler en erstatning for BNG. Jeg er selv én af dem der anvender Delicious til mine gemte links. Det er der flere grunde til. For det første kan jeg tilgå dem uanset om jeg sidder ved min arbejdscomputer, hjemme eller en helt 3. sted. For det andet - og mere centralt i denne sammenhæng. Jeg kan dele mine udvalgte links med andre. Via mit netværk på Delicious har jeg adgang til andre udvalgte links. På den måde kan jeg også bruge samletjenesten til, at finde anvendelige links inden for emner, hvor jeg ikke selv er med. En umiddelbar overgangløsning på den manglende fælles linktjeneste er at finde sammen i et stort netværk på Delicious. Et netværk bestående af bibliotekernes linksamlinger og de personlige samlinger. På længere sigt bør der programmeres en lignede dansk tjeneste, hvor vi på tværs af biblioteker kan dele vores links. Det koster nogle ressourcer at designe og programmere en sådan samletjeneste. Men laves den godt kan den indholdsmæssige arbejde gøres uden yderligere udgifter. Vi skal jo alligevel gemme de gode links vi finder, så kan vi ligeså godt gøre det et fælles sted. Arbejdsindsatsen er den samme. Måske kunne et sådan linksamlingsmodul tænkes ind i TINGprojektet. Sune Hundebøll

Udvikling af kerneydelser Er udstedelse af pas en biblioteksopgave? Der var en gang, hvor udstedelse af pas var en politiopgave. I dag er udstedelse af pas blevet det springende punkt i debatten om bibliotekernes udvikling væk fra kerneydelsen. Det nyeste nr. af Bibliotekspressen (19,2010) taler til min diskussionslyst. Det gælder sådan set hele nummeret, men især lederen er fyldt med faglig indignation over udvanding af bibliotekernes kerneydelse. Problemet er blot, at man mangler at definere ordet kerneydelse i en tid, hvor selve ordet bibliotek er faset ud fra navnet på den institution (IVA), der traditionelt har uddannet bibliotekarer. Selv BF har taget tilløb til navneforandring et par gange for at søge sin identitet og ståsted i et moderne samfund! Det er prisværdigt, at BF råber vagt i gevær over for dele af den udvikling, der foregår på biblioteksområdet, ikke alt er lige flatterende, men én ting jeg ikke forstår er, hvorfor vores kerneydelser nærmest betragtes som en statisk størrelse, når alt andet i vidensamfundet forandrer sig med lynets hast? Og hvad er det man råber vagt i gevær over? Jeg mener, Danmarks Biblioteksforening har i årevis agiteret for en integration og sammensmeltning af biblioteker og borgerservice. Rapporten ”Folkebiblioteker i vidensamfundet” har det som et af sine hovedbudskaber, at bibliotekets overlevelse afhænger af dets evne til at inkorporere bl.a. andre kulturinstitutioner i sit virke for at skabe synergi i kulturtilbuddet. I det ganske land er biblioteker under omkalfatring og bliver enten fri- eller modvilligt fusioneret til større kulturarenaer og medborgercentre. Det er en nødvendig debat at tage – og bedre sent end aldrig – og mens vi gør det, er det vigtigt at have in mente, at tendensen i personalerekruttering på bibliotekerne går i retning af, at HK-stillingerne fases ud eller forsvinder i takt med en akademisering af opgaverne, bibliotekarerne skubbes i højere grad over til at varetage drifts- og rutineopgaver mens de mere krævende formidlings- og kommunikationsopgaver overtages af andre akademiske faggrupper. Et vigtigere fokuspunkt kunne måske være, at koncentrere sig om, hvordan vi udvikler de kompetencer i bibliotekerne, der er nødvendige for at undgå ovenstående scenarie. Min pointe er, at hvis vi skal vinde kampen om vores profession og det gode

arbejdsliv, har vi simpelthen ikke råd til at stå på bagbenene over den udvikling som kan være begyndelsen på enden for bibliotekarfaget. Lad os være med- og ikke modspillere og lad os tage udfordringen op, ved at vise, at vi er ligeså dygtige som alle andre til at løse de opgaver,der skal definere og skabe fremtidens biblioteker med eller uden B. Hvad der er forvaltnings- og hvad der er kulturopgaver er ikke statiske størrelser? Lad os diskutere dem, men for alt i verden ikke afskrive dem på forhånd. Måske skulle vi hellere tænke på, hvordan vi videreudvikler og tilpasser kerneydelserne (eller finder nye for den sags skyld), så de passer til de behov som borgerne har og ikke mindst de ændrede vilkår og muligheder i vidensamfundet. Hvis jeg kender biblioteksfolk for noget godt, er det deres evne til at udvise samfundssind – jeg husker den tid, hvor integrationsopgaven ikke var en naturlig sag for en del biblioteker, i dag er der ingen der kimser ad det. Måske er borgerservice vores næste ”integrationsopgave”?

DEBAT

Farvel til BNG

Kommentar til artiklen »Formanden om finanskrise og ledighed« Rubina K. Afzal vicebiblioteksleder Bibliotekerne. Halsnæs Kommune

Vil Perspektiv være aktuel? Da jeg så, at Bibliotekspressen ville skifte navn til Perspektiv, så tænkte jeg først, jamen er I blevet litterære inde i det runde hus på Lindevangs Alle. Jeg mindedes jo det fine gamle litterære tidsskrift, der udkom fra 1954-69. Men da jeg begyndte at søge i Bibliotek. dk, så var det ikke litteratur, de ganske mange periodica med den titel handlede om, det var noget med religiøse bevægelser, Falck, universitetsskrifter m.v. Til sidst lykkedes det mig at finde frem til Gyldendals litterære tidsskrift, hvorom den gamle biblioteksskolelektor Mogens Iversen skrev i Bogens Verden i 1955: Perspektiv, der sluttede sin første årgang i sommer, forekommer aktuelt og levende i sin orientering. Kan I leve op til det? Kommentarer til artiklen »Farvel og på gensyn med Perspektiv« Grete Munch 9. december 2010 Januar 2011 · Perspektiv · 53


JOB OG KARRIERE

Bibliotekarforbundet Lindevangs Allé 2 T: 38382233 E: bf@bf.dk www.bf.dk Ekspedition: mandag-fredag kl. 9-15

Bruno Pedersen Forhandlingschef T: 38 38 06 10 bp@bf.dk

VIDSTE DU… At Bibliotekarforbundet udsteder pressekort til medlemmer, der arbejder som kommunikationseller informationsmedarbejdere eller på anden vis med journalistisk arbejde. Arbejdet skal være lønnet og have et omfang svarende til minimum 15 timer pr. uge. Se mere på http://www.bf.dk/ Service/Medlemsservice/Medlemsbutikken/ PressekortTilBFsMedlemmer.aspx

Helle Fridberg Konsulent T: 38 38 06 12 hf@bf.dk

Karin V. Madsen Chefjurist T: 38 38 06 16 kvm@bf.dk

Lone Rosendal Specialkonsulent T: 38 38 06 15 lr@bf.dk

Susanne H. Thomsen Konsulent T: 38 38 06 11 sht@bf.dk

Ulla Thorborg Konsulent T: 38 38 06 17 ult@bf.dk

Sofie Plenge Projektkonsulent T: 38 38 06 42 sp@bf.dk

Ann Christina Oliveira-Borg Karrierekonsulent T: 38 38 06 14 aco@bf.dk

54 · Perspektiv · Januar 2011

6 millioner kroner ekstra til medlemmerne i 2010 Bibliotekarforbundet har i 2010 hentet lidt over seks millioner kroner hjem til forbundets medlemmer i form af individuelle kompensationer og erstatninger i forbindelse med forbundets assistance til medlemmerne. Helt nøjagtigt er tallet ved udgangen af 2010 på 6.360.226 kroner, mens det i 2009 »blot« var på 2.607.478 kroner. Stigningen i beløbet og antallet af sager, der giver kompensation og erstatninger har været en del højere i 2010 end tidligere. Dette skal dels ses i lyset af det store antal afskedigelser, som forbundets medlemmer har været udsat for i slutningen af 2010, og hvor det er lykkedes at skaffe noget ekstra hjem til de pågældende medlemmer. Dels i lyset af, at det er lykkes Bibliotekarforbundet at hjælpe medlemmer med en række fejl i deres lønforhold, herunder indbetaling til pension, med videre. Alt sammen noget, der viser, at en fagforening kan være med til at gøre en forskel. Har du selv den mindste mistanke om, at der skulle være fejl i din lønudbetaling eller andet, opfordrer vi dig til straks at kontakte din tillidsrepræsentant eller Biblitotekarforbundet. Vi er her for din skyld! I ovenstående beløb indgår ikke lønforhøjelser med videre opnået gennem fornyelse af de kollektive overenskomstforhandlinger. Resultatet af forbundets og tillidsrepræsentanternes lønforhandlinger for medlemmer, herunder biblioteksledere, indgår heller ikke i tallene. Der er alene tale om kompensation eller erstatning. Bruno Pedersen


PRIVAT ANSATTE

Reallønnen fastholdt trods krise Trods den økonomiske krise har Bibliotekarforbundets privatansatte medlemmer samlet set haft en lønstigning på 2,9 procent fra september 2009 til september 2010. For de fleste betyder det en lille fremgang i reallønnen, da prisudviklingen i samme periode har været på 2,58 procent.

35.000 kroner. Tilsvarende er der stor forskel på stillingskategorierne. En systemkonsulent/planlægger får i gennemsnit 50.088 kroner i løn om måneden, mens en informationsmedarbejder må nøjes med 34.757 kroner. Uddannelse

Stigning

Medlemmer uden ledelsesansvar har haft en lønstigning på lidt over gennemsnittet på 3,7 procent, mens medlemmer med ledelsesansvar ligger lidt under gennemsnittet. Lønudviklingen har været ens for mænd og kvinder. På trods af den økonomiske afmatning har de privatansatte således være gode til at forhandle en lønstigning hjem, hvilket bekræfter, at det er vigtigt at insistere på at forhandle løn – også selv om virksomheden melder ud, at der ikke er noget at komme efter. Året før var den gennemsnitlige lønstigning på 4,6 procent. Over en 10-årig periode har lønudviklingen for forbundets privatansatte medlemmer gennemsnitligt været på 4 procent om året.

30 procent af deltagerne i lønundersøgelsen er kandidater, og blandt de seneste dimittendårgange (2007-10) er hele 85 procent kandidater. Det kendetegner denne gruppe, at startlønnen er højere, og lønudviklingen er hurtigere end bibliotekar DB’ernes. Vejledende mindstelønninger 2011

Bibliotekarforbundet har for 2011 fastsat vejledende mindstelønninger for en førstegangsansættelse som henholdsvis bibliotekar DB og kandidat. Beløbene er inklusiv pensionsbidrag: Bibliotekar DB: 31.400 kroner. Kandidater: 35.400 kroner.

Lønspredning

Brug Bibliotekarforbundet

Den gennemsnitlige bruttoløn (løn inklusiv pension) for alle privatansatte, der har deltaget i lønundersøgelsen er 41.843 kroner. Gennemsnittet dækker dog over en stor lønspredning, når man sammenligner lønnen i de forskellige brancher og stillingskategorier. Branchen it/data topper med en gennemsnitsløn på 44.404 kroner, mens brancherne copyright- og patentbureauer og forlag ligger i bunden med en gennemsnitsløn omkring

Forberedelse er altafgørende for resultatet ved en lønforhandling – både ved nyansættelser og ved den årlige lønforhandling. Derfor er det en rigtig god ide at ringe til Bibliotekarforbundets forhandlingsafdeling, inden du skal til lønforhandling, så du kan blive klædt på til at stille et ambitiøst, men dog realistisk, lønkrav. Karin V. Madsen

Lønundersøgelsen på det offentlige område Lønstatistikken for offentligt ansatte 2010 viser, at lønudviklingen fra september 2009 til september 2010 for alle bibliotekarer ansat i stat, kommuner og regioner har været på 2,4 procent mod 4,8 procent sidste år. Hermed er lønningerne ikke helt fulgt med prisudviklingen, som i samme periode har været på 2,58 procent. Når vi bryder tallene ned, har de overenskomstansatte i kommuner og regioner opnået en samlet lønfremgang på 2,7 procent, mens tjenestemændene har oplevet en lønstigning på 2,3 procent. I staten viser tallene, at de

overenskomstansatte har haft en lønstigning på blot 1,4 procent, mens tjenestemændene har oplevet en ret markant lønfremgang på 5,1 procent. Fra september 2009 til september 2010 har der i forhold til hele overenskomstperioden 2008-2011 været mindre generelle lønstigninger. I staten har de generelle stigninger været på 1,41 procent, mens det i kommuner og regioner har været lidt højere, nemlig 1,57 procent. De generelle lønstigninger var egentlig aftalt til at være højere her i slutningen af overenskomstperioden, men der har i perioden været en mindre modregning,

fordi lønudviklingen på det private område ikke helt blev som forudsat på grund af den økonomiske krise. Det er reguleringsordningen, som har til formål at sikre, at de offentliges lønninger ikke halter efter de privatansatte, der her træder ind og skaber balance mellem lønudviklingen på det private og offentlige arbejdsmarked. Alle offentligt ansatte medlemmer modtager i januar måned en lønpjece, hvor du kan finde de aktuelle lønniveauer fra lønundersøgelsen, der gælder for netop dit dimittendår, stillingskategori, og/eller ansættelsessted. Helle Fridberg

Januar 2011 · Perspektiv · 55


JOB OG KARRIERE

Overenskomstforhandlingerne er i gang Alle overenskomster for offentligt ansatte i stat, kommuner og regioner skal fornyes med virkning fra 1. april 2011. Derfor forhandles der netop i disse dage på højtryk. Og der er tale om forhandlinger under vanskelige betingelser, fordi organisationerne som bekendt forlods har en gæld til arbejdsgiverne på imellem 1,2 og 1,5 procent af den samlede lønsum. AC (Akademikernes Centralorganisation) og Bibliotekarforbundet står også midt i forhandlingerne netop nu. AC forhandler på vegne af alle overenskomstansatte akademikere. Bibliotekarforbundet forhandler på vegne af forbundets tjenestemandsansatte bibliotekarer. Forhandlinger foregår ved tre forhandlingsborde, Finansministeriet ved Personalestyrelsen, KL og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Du kan løbende følge med af udviklingen i forhandlingerne på Bibliotekarforbundets hjemmeside www.bf.dk. Bruno Pedersen

Årets vindere Vinderne i årets lønundersøgelser på det offentlige og det private område: Karin Schjødt Worm Randers Bibliotek Marie Wildt Bornholms Biblioteker Bjørn A. Berger Helsingør Kommunes Biblioteker Anne Maria Jensen Viborg Bibliotekerne Preben Hansen-Erck Slagelse Bibliotekerne Poul Martin Erlandsen Det Kongelige Bibliotek Else Holst Weldingh DBC as Dorrit Notarmaso DR Vinderne har fået tilsendt et gavekor t på 1.000 kroner til Inspiration. Bibliotekarforbundet siger tillykke – samt tak for alle besvarelserne. hf/kvm

56 · Perspektiv · Januar 2011

HUSK at… når det er dårligt vejr – for eksempel snevejr – og det giver trafikale problemer og forhindrer dig i at komme på arbejde eller komme til tiden, at du har en aftale med din arbejdsgiver om brug af fleks eller ferie/ fridag. Du bliver anset for at være lovligt udeblevet, men du skal selv betale for fraværet.

Tak til tillidsrepræsentanterne I forbindelse med genvalg/nyvalg af tillidsrepræsentanter på det kommunale og regionale område vil Bibliotekarforbundet hermed takke de afgående tillidsrepræsentanter og suppleanter for deres store indsats i de forgangne år. Lone Rosendal


?

Medlemmerne spørger ?

I forbindelse med besparelser er det meldt ud, at min arbejdsplads vil omorganisere, og at jeg ikke længere forventes at være mellemleder. Kan ledelsen bare gøre det fra den ene dag til den anden?

I forbindelse med ændringer i arbejdsforhold skal man altid vurdere om en ændring er så væsentlig, at den skal varsles med den pågældende medarbejders individuelle opsigelsesvarsel, som afhænger af, hvor længe den pågældende har været ansat. Har du ledelse, herunder personaleledelse og fremover skal ansættes i en almindelig bibliotekarstilling, vil der være tale om en væsentlig vilkårsændring. Men det er altid en konkret vurdering. Hvis ændringen er væsentlig, bliver du påtænkt opsagt fra din nuværende stilling og samtidig tilbudt den nye stilling på de ændrede vilkår. Ændringen kan så først træde i kraft, når opsigelsesperioden er udløbet. Vil du ikke acceptere ændringen, betragtes du som opsagt. Er du tjenestemand, skal en stilling være passende, og her er det ikke muligt at varsle en ændring med det individuelle opsigelsesvarsel. Lone Rosendal

!

Karriereklumme

En ledighedsstrategi – i en ledighedsjungle Som ledig skal man forholde sig til rigtig mange ting, forskellige regler, ting, der hele tiden ændres og ting, der skal følges op på. Man bliver tjekket af diverse instanser, går til møder og arrangementer og hører ofte enten på de samme ting – eller helt modstridende ting. Dertil kommer, at man skal håndtere det at være ledig. Det kan være svært, hvad enten man netop er sprunget ud som nyuddannet, eller er blevet fyret fra sit job gennem 20 år. Arbejdsmarkedet er svært. Der er krise – stadig, og dystre udsigter vil vide, at det bliver ved. Denne klumme forsøger ikke at være bedrevidende eller alvidende, men blot at komme med et perspektiv og en idé. Som ledig har man mulighed for at komme i job med løntilskud. Det har de fleste hørt om. Nogen er slet ikke interesseret og bliver provokeret af, at så mange bliver fyret, samtidig med at lige så mange bliver ansat i løntilskud. Andre tænker, nogen siger jo nok til, hvis det er en mulighed for mig. Mens andre igen slår i bordet hos sagsbehandleren for at komme i job med løntilskud. Og de fleste sagsbehandlere reagerer positivt på sådan et initiativ. Job med løntilskud giver økonomisk det samme som almindelige dagpenge. Forskellen er, at man har et job og en hverdag. Og så har man muligheder. Mulighed for at vælge et sted, der rummer potentiale i forhold til ens fremtidsplaner; hvis man for eksempel går med planer om at skifte spor, men ikke synes man har den fornødne erfaring. I et job med løntilskud, som stort

set ikke koster arbejdspladsen noget, er der lidt højere til loftet hvad angår match mellem kvalifikationer og opgaver. Et job med løntilskud kan på den måde bruges som kompetenceudvikling – som et led i en strategi, der skal sende én i retning af nye og spændende arbejdsopgaver, nye områder og nye muligheder. Dertil kommer, at man bliver en del af en arbejdsplads igen. Det er vigtigt for mange. Faktisk så vigtigt, at mange er villige til at tage jobs, som ligger langt under deres faglige niveau. En del har gået i flinkeskolen, hvor man blev undervist i flid – flid betyder i denne sammenhæng, at man udviser, at man er arbejdsom og gør noget aktivt for at holde sig i gang ved at tage et job som kassedame, som medhjælper i en vuggestue, et storkøkken eller i et callcenter. Men det hjælper ikke på ens muligheder som ledig. Snarere tværtimod. Selvom hensigten er at vise, at man gerne vil arbejde, og at man bevarer initiativet – så har det den modsatte effekt. Arbejdsgivere i dag vil have medarbejdere, der har gjort det rigtige – som har holdt deres kompetencer ved lige. For eksempel på diverse selvvalgte seks-ugers kurser, gennem job med løntilskud eller virksomhedspraktik eller vikariater inden for deres fagområde. Ikke i Netto! Undersøgelser viser også, at det, der statistisk set, bringer folk tættere på et arbejde, er job med løntilskud og virksomhedspraktik. Karrierekonsulent Ann Oliveira-Borg

Januar 2011 · Perspektiv · 57


NYT JOB TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAkOB BOSERUP

Analyse og forretningsforståelse Navn: Grith Boesen Nyt job: Project Manager i Strategic Development i Global Stakeholder Engagement, Novo Nordisk med ansvar for trendspotting, signpost monitoring and communication of societal, business and health issues and trends. Karriereforløb: Uddannet bibliotekar DB. I 1999 ansat på Danmarks Tekniske Videnscenter i Erhvervsservice. I 2000 ansat på Novo Nordisk Library som Business Information Specialist. Hvordan vil du beskrive dit jobforløb hos Novo Nordisk? Det har været en naturlig udvikling, der startede for ti år siden, hvor jeg blev ansat i en klassisk bibliotekarstilling hos Novo på deres bibliotek. Der foretog jeg søgninger inden for business området, medieovervågning og undervisning. Mine opgaver var traditionelle, hvor jeg indsamlede og leverede informationer til andre. Men hen over årene blev jeg nysgerrig efter, hvad de informationer skulle bruges til, og hvordan de blev bearbejdet, og så fik jeg mod på at prøve det mere analytiske område. Hvordan kom du ind på analyseområdet? Jeg var ret direkte og spurgte vores kunder om de ikke havde behov for noget mere end information, og om de ikke ville have noget, der var mere gennemtygget. I de fleste tilfælde er folk jo ret positive, når man tilbyder dem noget mere hjælp, så det var ikke så svært at få lov til at levere noget mere. Og mit tiltag var helt i tråd med bibliotekets strategi, så jeg fik også mulighederne for at gøre det. 58 · Perspektiv · Januar 2011

Har din uddannelse klædt dig på til analyseopgaven? Nej, de færdigheder er kommet af erfaringer, hvor jeg bare har prøvet og prøvet. Jeg synes hverken, at skolen gav mig den forretningsmæssige tilgang til mit fags anvendelse eller det udsyn, jeg har i dag. Men det har jeg så lært mig hen ad vejen, og så har jeg været på et kursus i omverdensanalyse, hvor vi lærte at kaste forskellige analysemodeller ned over informationen. Hvad er det så for en afdeling, du arbejder i nu? Jeg arbejder i Global Stakeholder Engagement (GSE), som er det område, der specialiserer sig i stakeholder engagement. Definitionen af stakeholders er bred, for eksempel patientorganisationer, græsrodsbevægelser, læger og politikere. Helt generelt alle, der har en interesse i virksomheden. Det område jeg sidder i hedder Strategic Development og er en support funktion til GSE management. I Strategic Development arbejder vi med at spotte, monitorere og kommunikere societal trends, der kan have indflydelse på virksomheden og vores omverden – det er alt lige fra stamceller til nye forretningsmodeller, eller hvordan verdensbilledet ændrer sig for eksempel nu, hvor nogle udviklingslande buldrer frem - agendaen er ret bred. Vi afrapporterer de trends og tendenser vi ser til forskellige fora i virksomheden, hvor de bliver diskuteret og vurderet.

Kan du give et eksempel på en arbejdsopgave, du har i dit arbejde i Strategic Development. En opgave kunne for eksempel være at afdække trends i stakeholder landskabet omkring farmaceutiske produkters indvirken på miljøet for at finde ud af, om der i fremtiden vil være øget fokus på området. Så ville vi starte med at løfte blikket og se på generelle produktions og consumer-trends, afdække hvordan det politiske og regulatoriske billede ser ud, hvordan det ser ud på græsrodsniveau og så videre, og på den måde danne os et billede af forskellige stakeholders holdninger til området. Hvordan finder du dine oplysninger? Jeg læser mange tidsskrifter, både danske og især internationale, og jeg følger også med i de sociale medier. Jeg snakker med mange mennesker via workshops og konferencer og indhenter for eksempel informationer fra vores datterselskaber. Det giver mig en stor tilfredsstillelse at få større viden og lære en masse om sammenhænge.


NYE STILLINGER

Bibliotekar med pædagogiske evner

STILLINGSOPSLAG Alle henvendelser vedrørende stillingsopslag rettes til: DG Media as · St. Kongensgade 72 1264 København K · tlf: 70271155 · fax: 70 27 11 56 email: epost@dgmedia.dk Bemærk venligst at fristerne nedenfor kun gælder stillingsannoncerne:

Hans Knudsen Instituttet (HKI) søger en bibliotekar med pædagogiske evner, som vil være med til at opbygge og videreudvikle vores 3-årige biblioteksmedhjælperuddannelse, som er en særligt tilrettelagt uddannelse for unge med autisme spektrum forstyrrelser. HKI løser opgaver inden for beskæftigelsesområdet for ca. 30 kommuner i form af uddannelse, erhvervsafklaring, aktivering, aktiv sygeindsats og beskyttet beskæftigelse for borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser eller sociale barrierer.

Nr. 2: Udgivelsesdato 24.02 Bestillingsfrist 28.01 kl. 12 Materialefrist 10.02 kl. 12 Nr. 3: Udgivelsesdato 31.03 Bestillingsfrist 25.02 kl. 12 Materialefrist 17.03. kl. 12 Nr. 4: Udgivelsesdato 28.04 Bestillingsfrist 01.04. kl. 12 Materialefrist 08.04

RÅD OG ANBEFALINGER VED ANSØGNING Stillingsannoncer optrykkes almindeligvis uden en BF-note – men er en sådan påført, bedes du bemærke dette. BF anvender følgende noter: A: Der består uoverensstemmelse mellem BF og ansættelsesmyndigheden. Stillingen må ikke accepteres uden BF’s godkendelse. B: Der er tale om en deltidsstilling (under 29,6 timer pr. uge). Det er ikke oplyst om der udstedes frigørelsesattest. En frigørelsesattest skal udstedes fra begyndelsen af et ansættelsesforhold, hvis der skal udbetales supplerende dagpenge. C: A  nsøgere bedes kontakte BF’s Forhandlingsafdeling GENERELT VED JOBSØGNING (offentlig og privat) BF har uddelegeret aftale- og forhandlingsretten til den lokale BF-tillidsrepræsentant, kontaktperson eller AC-tillidsrepræsentant. Derfor: inden du accepterer en tilbudt stilling, skal du kontakte den lokale repræsentant vedr. dine løn- og ansættelsesvilkår. Findes ingen lokal repræsentant kontaktes Forhandlingsafdelingen i BF. Ved tilbud om ansættelse i en bibliotekslederstilling kontaktes altid Forhandlingsafdelingen. NB: Sig aldrig din nuværende stilling op før evt. tillægsforhandlinger er afsluttet! GENERELT VED JOBSØGNING Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bibliotekarforbundet – har overenskomst med de kommunale og regionale arbejdsgivere samt staten. Lønindplacering sker på skalaen efter Ny Løn, men samtidig skal der ske en vurdering af om der i henhold til overenskomsten kan forhandles funktions- og/eller kvalifikationsttillæg. Denne vurdering foretages sammen med den lokale tillidsrepræsentant, der også gennemfører forhandlingen. Er du aflønnet efter gammelt lønsystem, kan denne aflønning opretholdes ved umiddelbar overgang til anden stilling indenfor overenskomstens område (2-måneders-grænsen). Privat ansættelse AC/BF har overenskomst med enkelte private arbejdsgivere, men de fleste ansættes på individuel kontrakt, hvor man selv forhandler sin løn. BF udgiver til brug herfor en årlig Privatlønsstatistik og har udarbejdet et forslag til kontrakt for privatansatte bibliotekarer, incl. vejledning. Se: www.bf.dk BF anbefaler, at du inden underskrift på kontrakt/ansættelsesbrev kontakter Forhandlingsafdelingen for vurdering af kontraktens vilkår.

Dine arbejdsopgaver: · Undervisning i biblioteksfaglige områder · Undervisning i personlige og sociale temaer, bl.a. dannelse · Afholdelse af individuelle samtaleforløb · Udarbejdelse af individuelle uddannelsesplaner samt udvikling af læseplaner · Iværksættelse af praktikforløb og tilrettelæggelse af kurser · Fungere som mentor og pædagogisk vejleder på biblioteker og uddannelsesinstitutioner · Være en aktiv deltager i udvikling af biblioteksmedhjælperuddannelsen · Deltagelse i strukturerede fritidsaktiviteter Dine faglige kompetencer: · Du er uddannet bibliotekar DB, Cand.scient.bibl. eller Cand.mag. · God til at undervise, formidle viden og differentiere undervisningen · Godt kendskab til it, kommunikation og dokumentation · Gerne viden om eller erfaring med at arbejde inden for autismeområdet · Gerne erfaring med pædagogisk vejledning Dine personlige kompetencer: · Du er udviklingsorienteret med et glad og positivt sind · Du er et fordomsfrit, åbent og udadvendt menneske med et stort personligt overskud · Har en pædagogisk tilgang og kan rumme mennesker med særlige behov · Arbejder både selvstændigt og konstruktivt i samarbejdet med tværfaglige grupper · Har en god analytisk sans Vi tilbyder: En 37 timers stilling med meget alsidige arbejdsopgaver, som løses både selvstændigt og i samarbejde med et team af 16 ildsjæle. Du vil have indflydelse på egne opgaver og planlægningen af dit arbejde inden for et område med stor udvikling og en udfordrende hverdag, hvor dagene sjældent er ens. Undervisnings- og forberedelsestid foregår på HKI almindeligvis i tidsrummet mellem 8-17, men der kan forekomme aftenarbejde. Løn efter kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst. Yderligere information I forbindelse med en jobsamtale kan kandidaterne blive bedt om at deltage i en personlighedstest, hvor et spørgeskema skal udfyldes via internettet. Det tager ca. 30 min. Kandidater, der deltager i testen, vil få en individuel gennemgang af resultatet med en testcertificeret medarbejder hos HKI. Du kan læse mere om testen på www.properson.dk Har du yderligere spørgsmål til stillingen, kan du kontakte speciallærer Andrew Cranfield på tlf. 3832 2476. Tiltrædelse: d. 1. marts. Send din ansøgning og CV elektronisk senest d. 09. februar 2011 via www.hki.dk. HKI opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, religion, seksuel orientering og etnisk baggrund. HKI er en erhvervsdrivende fond, der har til formål at bringe personer med nedsat arbejdsevne ud på arbejdsmarkedet gennem erhvervsrådgivning, arbejdsprøvning, uddannelse eller beskyttet beskæftigelse. Vi er en tværfaglig organisation bestående af ca.120 socialfaglige og pædagogiske medarbejdere, fysioterapeuter, psykologer, virksomhedskonsulenter og værkstedspersonale. Vi bor på Glentevej 67-69, København NV, og du kan læse mere om os på www.hki.dk

Januar 2011 · Perspektiv · 59


Bibliotekskonsulent Stillingen har hovedfokus på udvikling af bibliotekernes digitale services samt det bibliografiske område. Du er cand.scient.bibl. eller lignende og har viden og kompetencer inden for bl.a. bibliotekernes digitale services, vidensorganisation, metadata og standarder. Du har også stærke formidlingskompetencer, og det vil være en fordel med viden og kompetencer inden for administrativ sagsbehandling og arbejdet i en politisk ledet organisation. Du kan læse hele opslaget på bibliotekogmedier.dk. Ansøgningsfrist 9. februar 2011.

H. C. Andersens Boulevard 2 • DK 1553 København V Tlf. +45 33 73 33 73 • www.bibliotekogmedier.dk

Vikariat der gi’r udvikling – tag chancen! Varde Bibliotek søger initiativrig børnebibliotekar per 14.februar Læs mere på www.vardebib.dk/job

Bornholms Biblioteker søger bibliotekar DB - Bliv en del af hverdagen i Allinge Ved Bornholms Biblioteker er en stilling som bibliotekar på fuld tid ledig til besættelse den 1. april. Arbejdsområdet omfatter publikumsbetjening primært på Allinge Bibliotek, som tit er enmandsbetjent og under udvikling til åbent bibliotek. Derudover deltager vores nye kollega i vagterne på biblioteket i Rønne, hvor alle kolleger mødes til kreative drøftelser af den faglige udvikling. Endelig deltager alle bibliotekarer i materialevalg og –pleje. Bornholms Biblioteker er en decentralt orienteret virksomhed med 7 betjeningssteder til kommunens 42.000 indbyggere. Vi arbejder meget på tværs af de enkelte huse og har foreløbig 3 åbne biblioteker. Alle biblioteker har fuldt servicetilbud om fysisk og virtuel formidling af viden og oplevelser til voksne og børn. Allinge Bibliotek huser desuden borgerservice for lokalsamfundets ca. 3.000 indbyggere. Stillingen har 2 aftenvagter om ugen samt vagt hver 4. lørdag. Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomsten med anvendelse af Ny Løn. Læs om vores visioner, værdigrundlag og daglige arbejde på www.brk.dk/bibliotek og send din ansøgning til Jon.Madsen@brk.dk senest fredag den 11. februar kl. 12. Ansøgningssamtaler afholdes i uge 8.

60 · Perspektiv · Januar 2011


Bibliotekschef ”Et bibliotek, der vil gå en bæredygtig fremtid i møde, må flytte sit fokus og energi fra materialehåndtering til facilitering og formidling af læring, kultur og innovation. Et sådan bibliotek vil have fokus på det hele menneske, være i konstant bevægelse og i sit udbud og service forholde sig til, hvad materialerne og det fysiske rum kan anvendes til i forhold til brugernes behov ”. Hvis du er overvejende enig i udsagnet, er du måske allerede på vej til Sønderborg? Du har formodentlig en videregående uddannelse med en biblioteksfaglig baggrund. Og du kan dokumentere resultater med ledelses- og organisationsudvikling.

Som person er du strategisk tænkende og forstår værdien af at kommunikerer internt og eksternt. Din ledelse udøves med afsæt i en anerkendende tilgang. Vi lover dig nogle store udfordringer inden for en kort årrække • Et nyt kulturhus/bibliotek på havnefronten • En redefinering af bibliotekets opgaver og rolle i en identitets- og debatskabende proces. • At fastholde fokus på driften i en omstyringsproces Organisationen ”Biblioteket Sønderborg” består af et hovedbibliotek i Sønderborg, otte lokalbiblioteker, hvoraf de fem er ”selvbetjente”, samt to

afhentningssteder. Der er 53 ansatte i biblioteksorganisationen. Ansættelse Vi ønsker stillingen besat den 1. juni 2011. Lønog ansættelsesforhold efter principperne i ny løn. Mere information Vil du vide mere, kan du kontakte kulturchef Poul Valdemar Nielsen på tlf. 2790 5469. Vi skal have din ansøgning senest den 18. februar 2011. Send den med eksamensbeviser, CV og andre relevante bilag til Center for Kultur, Alsion 2, 6400 Sønderborg, eller på e-mail pvni@sønderborg.dk Vi gennemfører test i uge 9 og holder ansættelsessamtaler den 7. og 8. marts 2011.

I Sønderborg har vi nogle store ambitioner – og normalt lykkes vi med at få dem opfyldt.

Personnyt Nye utfordringer? Bli biblioteksjef i Norge Klepp kommune, 25 km sør for Stavanger, har ledig 100 % fast stilling som biblioteksjef fra 01.03.11. Biblioteket holder til i rådhuset, har 5 årsverk, og legger vekt på å øke barn og unges bruk av biblioteket. I stillingen inngår fag- og utviklingsansvar for biblioteket, daglig drift, samt personalansvar og økonomioppfølging. Biblioteket samarbeider med nabokommuner om å videreutvikle felles digitale tjenester.

Grith Boesen, tidligere Business Information Specialist i Novo Nordisk Library, er nu Project Manager i Strategic Development i Global Stakeholder Engagement, Novo Nordisk med ansvar for trendspotting, signpost monitoring and communication of societal, business and health issues and trends. (se interview på side 58) Jacob Svarre, Cand.scient.bibl fra 2003, er pr. 1. november blevet ansat som webmaster på Professionshøjskolen Metropol. Han kommer fra en stilling som webmaster i energiselskabet SEAS-NVE. Laura Noszczyk, tidligere barselsvikariat på Ballerup Bibliotek, er pr 15. november ansat 30 timer om ugen Rudersdal Bibliotekerne, Hovedbiblioteket i Birkerød. 

Søknadsfrist: 04.02.11 Se mer på klepp.kommune.no under Sjølbetjening og ledige stillinger, eller ta kontakt med biblioteksjef Marianne Hov på +47 51 42 98 71 eller marianne.hov@klepp.kommune.no

Ole Bisbjerg, tidl. sektionsleder i Musiksektionen på Statsbiblioteket, er pr. 1.12.2010 tiltrådt som Chef for Bibliotek og Borgerservice i Billund Kommune.

Januar 2011 · Perspektiv · 61


Bibliotek & Uddannelse og FaBuLær inviterer til

Generalforsamling Indkaldelse til generalforsamling 2011 i Filibussen – faggruppen for filial og bogbusarbejde. Lørdag d. 2. april 2011 kl. 13 - 16. Mødelokale 1 på Vejle bibliotek Dagsorden ifølge vedtægterne. http://filibussen.blogspot.com/2009/03/ vedtgter-for-filibussen.html Forslag til vedtægtsændringer skal sendes til bestyrelsen senest 3 måneder før generalforsamlingen. Andre forslag indsendes senest 6 uger før. Endelig dagsorden udsendes af bestyrelsen senest 4 uger før generalforsamlingen. Der bliver både afholdt generalforsamling og der vil være mulighed for at se på Vejle´s nye biblioteksbus. Vi har brug for dig !

Generalforsamling og Temadag om læringsstile: “En af de ting, alle vi mennesker har til fælles, er, at vi er så forskellige” Torsdag d. 10. marts 2011 på Odense Centralbibliotek Program: 09.00 – 09.30 Ankomst 09.30 – 11.00 Svend Erik Schmidt – manden bag: Plan B og Skolen verdensklasse på 100 dage – introducerer den ny skandinaviske læringsstilsmodel. 11.30 – 13.00 Nicolai Moltke-Leth – sociolog og tidligere jægersoldat. Manden bag True North – organisationen for personlig udvikling af unge. 13.00 – 14.00 Frokost 14.00 – Generalforsamling i hhv. B&U og FaBuLær Dagsorden iflg. vedtægterne. Se faggruppernes hjemmesider for yderligere information. Arrangementet er gratis for B&Us og FaBuLærs medlemmer samt studerende. Interesserede ikke-medlemmer er velkomne til temadagen, og prisen er 750 kr. inkl. frokost. Af hensyn til bestilling af frokost m.m. beder vi om tilmelding senest 1. marts via BF-kalenderen: http://www.bf.dk/Aktuelt/Kalender.aspx Bestyrelsen for Bibliotek & Uddannelse og FaBuLær

Birgit Krøijer er død den 15. november 2010

Jes Petersen er død 80 år gammel

En markant skikkelse inden for dansk biblioteksvæsen og dansk børnekultur er død få måneder efter at være gået på efterløn. Birgit Krøijer blev født i 1947 i Helsingør, og uddannet til bibliotekar i 1971. I 1974 flyttede hun til Jylland sammen med sin mand Poul Krøijer. Hun blev ansat som børnebibliotekar ved Viborg Centralbibliotek, hvor hun blev leder af børneafdelingen i 1989. Med Birgit som leder fik børnebiblioteket en central rolle i udviklingen af børnekulturen i byen. Det var medvirkende til, at Kulturministeriet i 1999 udpegede Viborg som modelkommune for en treårig periode. Kulturfrø blev projektet kaldt – et projekt som Birgit har fortalt om i bogen Frø på 100 måder (Kulturrådet for børn, 2001) Da projektperioden var slut, var Birgit med til at lave planer for et egentlig børnekulturcenter i byen finansieret af stat, amt og kommune. Et center som blev til virkelighed i 2002 og fik navnet Kulturprinsen. Her blev Birgit leder. Hvad enten Birgit var leder på biblioteket eller på Kulturprinsen, var hun en meget afholdt person. Hun var visionær, stædig og målrettet. Hun var et demokratisk menneske i forhold til sine medarbejdere og i forhold til børnene, som altid skulle tages med på råd, og hun var en leder, der ikke forsvandt ind i computeren. 1. september gik Birgit på efterløn og tog få dage senere til Mozambique. Her blev hun imidlertid syg, og hun døde den 15. november på Århus Kommunehospital.

Bibliotekar og forhenværende kontorchef. Ikke mæt af dage, men nysgerrig og opsøgende. Jes blev bibliotekar i 1955. I sin elevtid var han blandt andet i Hørsholm, og samtidigt var han sekretær for Karen Blixen. I 1968 blev han ansat som konsulent i Bibliotekstilsynet, senere blev han biblioteksinspektør, og dernæst kontorchef. Han var konstitueret biblioteksdirektør i den sidste tid før Bibliotekstilsynet blev fusioneret i 1990. Kort tid efter lod Jes sig pensionere for at yngre kolleger ikke skulle komme i klemme i en besparelse. Jes’ hovedområde var det opsøgende biblioteksarbejde: Kontakten og hjælpen til de personer og grupper, der havde vanskeligheder ved at bruge det almindelige biblioteksvæsen. Det kunne være søfolk, de indsatte i fængsler, læsehandicappede, patienter på hospitaler og blinde. Jes var hjertet i arbejdet med at sikre løsninger og hjælpe de institutioner, der kunne bidrage til løsninger. Jes hævdede, at 25 procent af alle danskere var funktionelle analfabeter. Et tal han kunne dokumentere, og som han gjorde sit til at formindske. Alt blev gjort professionelt og med en charme, der gjorde ham til en af de mest vellidte i det danske biblioteksvæsen. Et af hans største resultater var hans medvirken til at gøre Danmarks Blindebibliotek til et af landets Nationalbiblioteker. I hans otium trak haven, rejsen, musikken og litteraturen. Jes var blandt andet med til at få den nye oversættelse af Marcel Proust sat i søen, og han var blandt stifterne af Det Dansk Proust Selskab i 2002.

Erik Kierkegaard Viborg Bibliotekerne

Morten Hein Nøddevang 5, 2770 Kastrup

62 · Perspektiv · Januar 2011


JANUAR 2011

Velkommen bag på forsiden! – Tillykke til Bibliotekarforbundet med det nye faglige magasin Vi vil gerne lykønske Bibliotekarforbundet med det nye spændende magasin Perspektiv! På denne nye placering vil I møde Axiell i alle numre i 2011. I næste nummer møder I dog os - og Hamlet - på midtersiderne, hvor vi annoncerer for vores deltagelse i Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde 2011 på Kulturværftet i Helsingør. I år kommer I til at høre meget mere om:

• • • •

31.1. Dimittendworkshop 2011. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

FEBRUAR 2011 3.2. Kulturforvalterkonference 2011: Resultater i kulturarbejdet – metoder til kvalificering, prioritering og legitimering. Sted: Center for Ledelse, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Kulturforvalterne Unlimited. 8.2. BF’s JobWorkshop. Workshop både for dig, der er nyuddannet, og for dig med erfaring. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

Det Digitale Bibliotek Axiell Arena: •

30.1. Privatgruppens Generalforsamling 2011 og medlemsmødet “NQ - Involvering med sociale medier”. Det er din NQ - din netværkskvotient der afgør, hvor godt du og din virksomhed klarer sig! Oplæg ved Jacob Bøtter, Wemind A/S. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Privatgruppen.

som kulturportal sammen med Axiell CALM - arkiver og museer som hele kommunens fælles portal som regionsløsning den nye version af mobil-app’en Axiell Library skolernes Axiell Arena

9.2. BF’s JobWorkshop. Workshop både for dig, der er nyuddannet, og for dig med erfaring. Sted: IVA, Aalborg. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 28.2. - 2.3. TR-uddannelse Modul A 2011. Sted: ByggeCentrum Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

Vores nye driftsstøttekoncept. Vores nye flotte version af DDElibra, der med ny serviceorienteret arkitektur gør det muligt for bibliotekerne selv at udvikle op imod systemet. Og nye RFID løsninger sammen med Bibliotheca og meget meget mere ...

• Kontakt os så fortæller vi mere - nu har Axiell åbent alle dage - som bibliotekerne! Axiell Scandinavia A/S Stamholmen 157, 4. sal · 2650 · Hvidovre tlf. 3338 2525 · axielldk@axiell.com www.axiell.dk

MARTS 2011

Sted: Odense Centralbibliotek. Arrangør: Faggruppen Bibliotek & Uddannelse samt FaBuLær. 10.3. Faggruppen Bibliotek & Uddannelses Generalforsamling 2011. Sted: Odense Centralbibliotek. Arrangør: Faggruppen Bibliotek & Uddannelse. 10.3. FaBuLærs Generalforsamling 2011. Sted: Odense Centralbibliotek. Arrangør: FaBuLær – Faggruppen for Biblioteks-understøttet Læring. 16.3. Introduktion til Spilsæsonen 2011. Et brugskursus om årets nye spil og om tendenser og trends inden for spil. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd. 19.3. Statsgruppens Generalforsamling 2011. Generalforsamling, brunch og medlemsmøde. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Statsgruppen. 22.3. Introduktion til Spilsæsonen 2011. Et brugskursus om årets nye spil og om tendenser og trends inden for spil. Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd. 29.3. Introduktion til Spilsæsonen 2011. Et brugskursus om årets nye spil og om tendenser og trends inden for spil. Sted: Vejle Bibliotek. Arrangør: Bibliotekarforbundet i samarbejde med Dansk Spilråd.

APRIL 2011

4.3. – 5.3. To the Heart of Jylland. Rejse de to byer i Jylland, som virkelig har marke-ret sig som kulturbyer lige siden 1960’erne: Herning og Holstebro. Arrangør: Kunstfaggruppen.

2.4. Filibussens Generalforsamling 2011. Sted: Vejle Bibliotek. Arrangør: Filibussen – faggruppen for filial- og bogbusarbejde.

10.3. Temadag om læringsstile. En af de ting, alle vi mennesker har til fælles, er, at vi er så forskellige. Oplæg fra Svend Erik Schmidt og Nicolai Moltke-Leth.

7.4. Kunstfaggruppens Generalforsamling 2011. Generalforsamling og overrækkelse af Den blå abe-prisen 2011.

Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Kunstfaggruppen. 12.4. TR-uddannelse Modul B 2011 (Vest). Sted: Scandic Bygholm Park Horsens. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 14.4. TR-uddannelse Modul B 2011 (Øst). Sted: Bibliotekarernes Hus, Frederiksberg. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

MAJ 2011

AKTIVITETSKALENDER 2011

I aktivitetskalenderen får du overblik over arrangementer og aktiviteter, som afholdes i Bibliotekarforbundets regi. Find flere oplysninger i Kalenderen på Bibliotekarforbundets website på www.bf.dk/kalender. Abonner på ”BF’s nyhedsbrev” på www.bf.dk/nyhedsbreve for at modtage nyt omkring arrangementer.

4.5. Den gode kundekontakt – personlig kommunikation, der sælger. Bliv bedre til at kommunikere med dine kun-der/brugere/lånere. Workshop ved ACT! Sted: Filmby Århus. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 5.5. Den gode kundekontakt – personlig kom-munikation, der sælger. Bliv bedre til at kommunikere med dine kun-der/brugere/lånere.Workshop ved ACT! Sted: Quality Park Hotel, Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 10.5. Den gode kundekontakt – personlig kommunikation, der sælger. Bliv bedre til at kommunikere med dine kun-der/brugere/lånere.Workshop ved ACT! Sted: Richmond Hotel, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet. 25. - 27.5. TR-uddannelse Modul C 2011. Sted: ByggeCentrum Middelfart. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

ANDRE KOMMENDE ARRANGEMENTER: 1.-2. oktober 2011: Fagligt Landsmøde 2011. Sted: Clarion Hotel Copenhagen, København. Arrangør: Bibliotekarforbundet.

Januar 2011 · Perspektiv · 63


Bibliotekarforbundets Fagmagasin Perspektiv

Vil du være opdateret?

B ib l i o t e k aR forbundets Fa g ma g a s i n j a n u a r 2 0 11

TEMA

Nr. 1 · 2011

Faggrænserne forsvinder mellem hænderne på os

Fra 25. januar udsender Bibliotekarforbundet og fagmagasinet Perspektiv et nyt fælles nyhedsbrev.

Tilmeld dig nu på www.bf.dk eller www. perspektiv.bf.dk

01

Tema: Faggrænser

Aktuelle faglige nyheder, information om kommende arrangementer og overblik over ledige stillinger – direkte i din mailboks hver uge.

Aktuelt Interview:

Tove Faber Frandsen

9 ting du skal vide om WikiLeaks Ledelse:

Brug anerkendelsen Tendens:

Giganternes netkrig

Velkommen til dit nye fagmagasin

Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv  

Fagmagasinet for kulturformidlere og informationsspecialister.

Advertisement