Issuu on Google+

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket ResumĂŠ

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek


Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning, vidensproduktion, publicering og kommunikation indvirker på den måde forskning drives på og på forskningsbibliotekets funktioner i forhold til at støtte og fremme forskning og læring. Digital teknologi i dens mange forskellige former befinder sig i forandringernes centrum. Forskningsbibliotekets hidtidige funktioner bliver således understøttet på nye måder. Nye former for forskning ser dagens lys og ligeledes nye læringsmetoder, og dermed ikke blot nye måder at understøtte hidtidige funktioner på, men også nye funktioner, der opfylder nye behov. De krav, der på den måde bliver stillet til forskningsbibliotekssystemet, falder således ikke altid sammen – tværtimod. Nye aktører kommer også på banen samtidig med de nye services, aktører som tilbyder services i andre former og arenaer – som private virksomheder eller som nye services fra gamle organisationer – for eksempel når universiteterne etablerer nye funktioner til opfyldelse af deres såkaldte ’tredje opgave’, nemlig formidling af forskning til et bredere publikum. Forskningsbibliotekerne står over for en række udfordringer. Digital teknologi er én af dem, men der er også andre udfordringer i forbindelse med ændringer i forskningssystemet og uddannelsessystemet, især i forbindelse med den måde læring opnås på og undervisning ydes. Inden for forskningssystemet bliver vægten i stigende grad lagt på forskningsgrupper, som tilbyder information og kommunikation som en del at deres forskningsopgave. Offentlige og private organisationer bliver mere og mere intensive brugere af information og dette er en udfordring for forskningsbiblioteket. Forskningsbiblioteket er nødt til at blive en global vidensport. Nye former for forskning dukker op – som for eksempel intensiveringen af tværgående forskning. Forskning finder i stigende grad sted i form af samarbejdsprojekter, der arbejder


i grupper eller teams og nye differentierede krav til information opstår. Masteruddannelse som baggrund for forskningskarrierer bliver mere og mere almindelig. Med udviklingen af det moderne universitetssystem udviklede det moderne forskningsbibliotek sig også som formidler i processerne i forbindelse med skaben af viden og brug af viden. Biblioteket blev et sted for vidensrepræsentation – via klassificering – for formidling og opbevaring. Forskningsbiblioteket har forskellige typer af brugere og forskelligt brug. Nogle er fuldt ud klar over bibliotekets funktioner, men flere og flere biblioteker oplever brugere, som ikke kender bibliotekets funktioner. Den forsker, der læser dokumenter i et e-tidsskrift som biblioteket giver adgang til, lægger ikke nødvendigvis mærke til bibliotekets væsentlige funktion. Indirekte brug er også vigtig, når en funktion, som grundlæggende er baseret på viden og information, udføres ved hjælp af tilgængelige services i et forskningsbibliotek. Således er forskningsbiblioteket i forhold til brugerne både en infrastruktur og en partner – en medskaber i processen omkring skabelse af viden. Der er tre forskellige aspekter i forskningsbibliotekets funktioner, der kan ses som producerende potentielle scenarier. Biblioteket som læringscenter med fokus på tilvejebringelse af læringsmaterialer og understøttelse af læringsprocesser. Biblioteket som videnscenter – en medskaber i vidensproduktion med tæt forbindelse til aktive forskningsgrupper. Biblioteket som en meta-vidensinstitution, der virker som en katalysator for videnssyntese, organisation, evaluering og konsolidering af viden. Udviklingen af formerne for forskning og uddannelse har konsekvenser for bibliotekets og bibliotekarens identitet og kultur. Bibliotekaren kan være en slags underviser, som arbejder tæt sammen med de studerende og har en identitet som en generisk vidensprofessionel, eller en ”arkiv detektiv”, der i højere grad opfylder rollen som domænespecifik videns-medskaber. Ved a være en videns-dørvogter får bibliotekaren – gennem selektion – en identitet som en del af et clearing-house.


Forskningsbiblioteket skaber værdi både som infrastruktur og medskaber i forhold til vidensproduktion i samfundet. Værdiskabelsens form er forskellig i de to situationer. Forskningsbiblioteker skaber værdi både for offentlige og private brugere. Den nuværende situation og den kommende udvikling af forskningsbiblioteket bliver påvirket af en række forhold, hvoraf de vigtigste er:



Koblingerne mellem forskningsbibliotek og universitet



Identitet og spændvidde i dets aktiviteter



Rollerne som infrastrukturforsyner og medskaber af viden



Bibliotekets offentlige eller private identitet og rolle



Forholdet mellem et koordineret centralt produceret sæt services og services og funktioner baseret på institutionel autonomi



Organisatorisk kontinuitet eller arbejdsfordeling mellem gamle og nyetablerede organisationer



Centraliserede versus decentraliserede funktioner.

Forskningsbibliotekets interessenter er de offentlige styrelser, som er ansvarlige for et velfungerende forsknings- og uddannelsessystem, typisk ministerier eller statslige styrelser. I deres egenskab af uafhængige eller selvstændige aktører i vidensarenaen er universiteterne også ekstremt vigtige, da de formulerer og implementerer strategier, og forskningsbibliotekerne og deres services er essentielle i den forbindelse for at kunne opfylde strategiernes målsætninger. Forskningsstyrelser – råd eller fonde – som støtter forskning finansielt er en slags interessenter, idet de anser forskningsbibliotekerne som værende af stor betydning for implementeringen af deres beslutninger, selvom de sjældent yder direkte tilskud til biblioteker. Endelig er interessegrupper, såsom organisationer, der repræsenterer vidensbrugere som f.eks. forskningsbaserede virksomheder, interessenter af voksende betydning, men også med et mere internationalt end nationalt perspektiv i forhold til forskningsbibliotekerne.


Forskningsbibliotekerne og de forskellige spændinger i deres udvikling danner grundlag for de strategiske analyser, der må udarbejdes for at kunne skabe roadmaps. Et dynamisk roadmap er et læringsværktøj. Spændingerne er negative eller positive og må opspores og overvåges i forhold til interessent, værdier og værdiskabelse og de forskellige processer, der er involveret. Følgende er vigtige områder: 

Forskningsbibliotekets identitet – hvem er vi nu, hvem vil vi være i fremtiden?



Nødvendige kompetencer for forskningsbiblioteket – i forhold til udfordringerne. Disse kompetencer strækker sig for eksempel fra IPR, bevaring, til markedsføring, branding og planlægning



Partnerskaber, der er ønskværdige for forskningsbiblioteket – støtte samarbejder mellem det offentlige og det private såvel som arbejdet på tværs af organisationen; hvad er essensen og det afgørende element i sådanne partnerskaber?



Slutbrugere – en større forståelse af en bruger basis i forandring og hvordan man kan opfylde brugernes voksende behov; for eksempel – hvori består forskernes fremtidige informationsbehov og hvad er nødvendigt for dem for at kunne drive forskning? Hvad kan borgeren forvente?



Bibliotekarens rolle – bibliotekerne ansætter i stigende grad folk med kompetencer inden for utraditionelle biblioteksområder; betyder det, at bibliotekarer bliver overflødige, eller kan de spille en anden ’tilsynsførende’ rolle, eller bør de bestræbe sig på at udvikle disse kompetencer selv?



Betalingsmodeller – hvem skal betale for fremtidens biblioteksservices, det offentlige, private brugere eller en blanding af begge?



Vidensformidlings-selektion – hvem skal være ansvarlig for selektion af viden i fremtidens biblioteker (f.eks. forlæggere, der fastsætter ophavsretslige forordninger, brugerstemmer) vil systemet blive mere centraliseret eller decentraliseret?



Multimedia indhold – hvad vil være de mest fremherskende formater i forskningspublicering (dokumenter, bøger, billeder, videoer, grafik etc.)?


Dette vil indebære følgende processer: 

Konsolidering af nuværende viden om tilstand eller situation inden for et bestemt område



Liste over de største udfordringer



Interessent identifikation og analyse



Scenarier og kritik af scenarier – udvidelse og indskrænkning af scenarier på baggrund af vurdering af relevans og potentialer



Analyse af prioriteringssystem og –principper



Opfattelse af investering og udbytte



Opfattelse af problemstillinger i forbindelse med afgørelser og implementeringer i et centralt/decentralt perspektiv



Interaktion mellem centrale og decentrale processer



Lokale, nationale og internationale grupperinger og koordinering.

Fremtidig udvikling af forskningsbiblioteket og forskningsbibliotekssystemet vil blive formet af visioner og beslutninger inden for følgende områder:



Bibliotekarens fremtidige kompetencer



Partnerskaber



Brugere og deres behov



Bibliotekarens funktioner



Systemer og former for finansiering



”Håndtering” af viden



Medier og teknologi.

Alle disse elementer tegner et billede af forskningsbibliotekets identitet og en erkendelse af potentielle baner for dets fremtidige udvikling.


The Lime Guild har i 2009 arbejdet for DEFF med at gennemføre analyser, der kunne sige noget om forskningsbibliotekernes mulige fremtider i relation til udviklingen inden for forskningssystemet og forskernes fremtidige behov. Der er gennemført en tendensanalyse af kommunikation og netværk inden for sektoren og ekstensive studier af den efterhånden omfattende rapport-litteratur og videnskabelige litteratur på området. Derudover er der foretaget en lang række interviews med danske og udenlandske nøglepersoner og afholdt to workshops med udgangspunkt i de foreløbige resultater. Disse har haft til formål at konsolidere analyserne og give yderligere indspil til disse. Resuméet af den afsluttende rapport skulle give et indtryk af de synspunkter og problemstillinger, som har været undersøgt og behandlet. Den endelige rapport vil være tilgængelig på DEFF’s hjemmeside i løbet af december.


Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket ResumÊ Udgivet i 2009 af Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Styrelsen for Bibliotek og Medier H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Tel. +45 33 73 33 73 deff@bibliotekogmedier.dk www.deff.dk www.bibliotekogmedier.dk Forsidefoto: Tobias Toyberg ISBN: 978-87-92057-75-4


Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket - resumé