Issuu on Google+

BIBLIOTEKSLEDERMØDE

2011

På vej mod et NATIONALT, DIGITALT BIBLIOTEK Et sammenhængende nationalt, digitalt bibliotek. Det er den centrale vision, der ligger over alle de bestræbelser, vi udfolder i Styrelsen for Bibliotek og Medier for at udvikle infrastrukturen og bibliotekernes services. Ideelt set omfatter et nationalt, digitalt bibliotek både skole-, uddannelses-, folke- og forskningsbiblioteker. Og selvom vi endnu ikke kan se konturerne af et sådant bibliotek – kun for Danskernes Digitale Bibliotek for folkebiblioteker – så er der en klar strategisk udviklingslinje, som alle områderne følger: Vi arbejder for at udnytte de digitale muligheder til en intensiveret udnyttelse af viden- og kulturressourcer i alle livssammenhænge. Et nationalt, digitalt bibliotek indebærer ikke, at de fysiske biblioteker bliver mindre vigtige. Tværtimod, digitale ressourcer får mere og mere karakter af ‘commodity’, noget, der bare er der, vand i vandhanen, ud af ‘skyen’. Det, der tæller, bliver i stigende grad den lokale indsats for at facilitere de forskellige målgrupper. Hvad enten vi taler om biblioteker på universitetscampus, medborgercentre i bydele, ‘metropolbiblioteker’ eller åbne biblioteker i tyndt befolkede områder. Indsatsen for at realisere Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) bevæger sig fremad på mange fronter. TING udvikles som den teknologi, der kan skaleres til DDB. Open source og serviceorienteret arkitektur som rammebetingelse fører bl.a. til migrering af bibliotek.dk. Der arbejdes intensivt med modeller for udlån af ebøger. Palles Gavebod er konsolideret. Stigningen i brugen af web-medier, især musik og film, den fortsat-

te udvikling af sites som Litteratursiden – nu også med faglitteratur. Alt sammen er med til at konsolidere ‘det nye bibliotek’, hvor det er brugerens behov, der driver udviklingen af bibliotekernes service. Partnerskaber og sammenhængen mellem digitale og ‘real’ services er også et karakteristisk træk, der peger fremad, som for eksempel i samspillet mellem bibliotekernes lektiecaféer og Lektier Online. Det er stadig rapporten om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, der er strategisk retningsgivende. Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) har i år lanceret en ny strategi, der også forholder sig til udfordringerne i den samfundsmæssige agenda: Bibliotekerne som katalysator for Danmark som innovativt samfund. Flere skal have adgang til mere, er den mere mundrette udgave. Indsatserne i DEFF er stadig stærkt fokuseret på kernekunderne på uddannelses- og forskningsinstitutionerne. Men muligheden for at udnytte Open Access bredere og for at levere mere målrettede informationsydelser til især små og mellemstore virksomheder er centrale nye elementer i DEFF-strategien. Et tættere samarbejde mellem folke-, uddannelses- og forskningsbiblioteker vil være nyttigt her. Et samarbejde om licenshåndtering ligger lige for. Skolebibliotekerne er som bekendt forankrede i Ministeriet for Børn og Undervisning. Men planerne om en digital folkeskole og behovet for også her at arbejde mere systematisk med licensbelagt indhold burde lægge op til nytænkning af de samlede biblioteksressourcer i Danmark. >> www.bibliotekogmedier.dk

1

FÆLLES DIGITAL INFRASTRUKTUR...

TING...Digitale services... Lokal og national formidling

Danskernes

Digitale For halvandet år siden anbefalede Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet en fælles løsning til digital formidling for folkebibliotekerne. Siden er der arbejdet ad to spor på at realisere denne anbefaling: et praktisk og et analytisk spor. Koordinationsgruppen for Netbiblioteker har påtaget sig ansvaret for at støtte konkrete initiativer, der kan bidrage til en fælles løsning. En arbejdsgruppe med medlemmer fra Kulturministeriet og KL har arbejdet på at formulere et politisk beslutningsgrundlag. Der arbejdes i efteråret 2011 på en rapport med overvejelser om organisering, omkostninger og finansiering af en fælles løsning. Den bygger bl.a. på en analyse fra

2

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/digitaludvikling

Bibliotek på to ben

konsulentfirmaet Devoteam, som har vurderet TING som muligt grundlag for en fælles infrastruktur. Når arbejdsgruppen er nået til enighed om beslutningsgrundlaget, forelægges det til politisk behandling. Koordinationsgruppen for Netbiblioteker har i 2011 fået en bredere opgave. Nu er fokus lagt på at koordinere fællesmængden af initiativer på det digitale område samt at være mere initiativrig i forhold til udviklingen af Danskernes Digitale Bibliotek. I marts blev der med succes afholdt idégenereringsdag. Den er blevet fulgt op af fire ansøgningsterminer, hvor Koordinationsgruppen har støttet 10 projekter med relevans for den digitale udvikling.

DIGITAL UDVIKLING

Det gør styrelsen • Vi faciliterer folkebibliotekernes arbejde med fælles digital formidling • Vi koordinerer folkebibliotekernes arbejde med en styrket infrastruktur • Vi støtter udvikling af digitale services med midler fra Netbibliotekspuljen • Vi målretter midler fra Netbibliotekspuljen og puljen til overbygningsprojekter til udvikling af fælles digitale løsninger • Vi støtter udvikling af nye digitale services og formidlingstiltag på nettet med midler fra Netbibliotekspuljen og Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker • Vi arbejder for, at alle folkebiblioteker deltager i initiativer til forbedret fælles infrastruktur og formidling.

LINKS Danskernes Digitale Bibliotek www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/udvikling-af-det-digitale-bibliotek Koordinationsgruppen for Netbiblioteker www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/netbiblioteker/koordinationsgruppen Igangværende projekter med relation til DDB projekter.bibliotekogmedier.dk/tag/tags/danskernesdigitalebibliotek Det digitale børnebibliotek www.pallesgavebod.dk Litteratursiden www.litteratursiden.dk Biblioteksvagten www.biblioteksvagten.dk 3

Netbaserede materialer

e-bøger Forretningsmodeller Formidling Rettighedsstyring

Fra hylden til skyen Nye materialeformer på bibliotekerne De seneste års øgede udbredelse af materialer, der distribueres via internettet, udgør både en teknisk, juridisk, økonomisk og formidlingsmæssig udfordring for bibliotekerne. Den stigende efterspørgsel på netbaserede materialer og det faldende udlån af fysiske materialer åbner mulighed for en bevægelse fra fysiske til netbaserede materialer, der kan reducere bibliotekets omkostninger til håndtering og opbevaring. Det forudsætter et stort udvalg af netbaserede materialer og god formidling til brugerne. De forskellige netbaserede materialetyper skal præsenteres samlet, og brugeren skal kunne finde dem sammen med de fysiske materialer. Netbaserede materialer er altid tilgængelige og flyder til brugeren som vand fra hanen. Når materialet ikke

4

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/digitaludvikling

skal hentes og returneres, er der ikke længere nogen nævneværdig forskel mellem at købe og at låne, og der er ingen barrierer for meget omfattende brug. Det er en udfordring for leverandørerne, fordi netbaserede udlån konkurrerer mere med det kommercielle salg, og for bibliotekerne, fordi netbaserede udlån ikke har nogen juridisk særstatus. Der skal betales for hvert enkelt udlån. Konsekvensen er i mange kommuner en rationering af materialer og en vis usikkerhed om, hvordan man skal prioritere de netbaserede materialer. Der er behov for løsninger, der kan fremme en attraktiv formidling af netbaserede materialer, håndtere rationering af materialer, styre rettigheder på materialeniveau, sikre nem indlogning for brugeren og attraktive vilkår for bibliotekerne.

DIGITAL UDVIKLING

Det gør styrelsen • Vi støtter et projekt om digital overbygning • Vi har støttet indkøb af musik, film, spil og støtter et projekt om nye forretningsmodeller for e-bøger • Vi støtter forsøg med ny formidling og ser Danskernes Digitale Bibliotek som løsningen • Vi støtter et projekt med henblik på udvikling af rettighedsstyring, der kan håndtere rationering af materialer • Vi støtter et projekt med henblik på udvikling af adgangsstyring, der kan tilbyde single-sign on • Vi arbejder for konsolidering af folkebibliotekernes indkøb af netbaserede materialer for at få bedre vilkår for benyttelse og kobling til formidling gennem indkøb af metadata.

LINKS Diskussionsoplæg - e-bøger på danske biblioteker www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/bibliotek/indsatsomraader/Udvalg_om_ Folkebibliotekernes_rolle_i_videnssamfundet/E-boeger/E-boeger_paa_danske_folkebiblioteker.pdf Nyt fra det digitale bibliotek www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/udvikling-af-det-digitale-bibliotek/ nyt-fra-det-digitale-bibliotek 5

DIGITALE MEDIER Databrønd WORLDCAT

bibliotek.dk som adgangsport til fysisk og digitalt materiale

Bibliotek.dk fejrede i oktober 2010 10-års fødselsdag. Der er sket meget i de ti år, både i forhold til antallet af brugere og i forhold til funktionaliteterne på sitet. Bibliotek.dk er blevet multifunktionelt. Udover at søge og bestille bibliotekernes mange forskelligartede materialer kan man også få direkte adgang til digitalt materiale, eksempelvis musik, e-bøger og leksikonartikler. Bibliotek.dk skal være adgangsport til bibliotekernes tilbud, digitale såvel som fysiske. Bibliotek.dk opfylder et behov i befolkningen og har med omkring 85.000 besøg om ugen en stor berøringsflade. I den seneste brugerundersøgelse svarer 89 % “Meget god” eller “God” i den samlede vurdering af sitet. Der arbejdes løbende på at forbedre brugeroplevelsen, udvikle nye features og ikke mindst øge formidlingen af bibliotek.dk. Styrelsen har bl.a. givet tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebibliote-

6

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/bibliotekdk

ker til Nationalt læringsmateriale til bibliotek.dk. Projektet har fokus på at udvikle læringsmateriale, som kan understøtte bibliotekernes formidling af sitet. Der sker en stadig forbedring af bestillinger. 67 % af alle bibliotek.dk-bestillinger kan nu håndteres automatisk. Bibliotek.dk er i gang med at skifte til ‘brøndteknologi’, hvilket vil give mange nye muligheder for søgning blandt digitale materialer, både i DBC’s databrønd og i andre kilder. Fra midten af 2012 vil bibliotek.dk indgå i den nationale databrønd for e-artikler og e-bøger og kunne bruges som søgeressource direkte, også af andre systemer. Den nye teknologiske platform giver mulighed for at formidle adgang til flere digitale ressourcer og giver dermed også nye udfordringer i håndtering af brugerrettigheder.

BIBLIOTEK.DK

Det gør styrelsen • Vi fortsætter en massiv indsats for at flytte bibliotek.dk til et moderne databrønd-miljø med fokus på digitale ressourcer • Vi forbedrer løbende brugerhåndtering og markedsfører bibliotek.dk-login med NemID og WAYF • Vi vil tilbyde flere muligheder på mobile platforme. Vi har etableret mobil adgang til udlånsstatus, søgning og bestilling i bibliotek.dk • Vi omsætter brugernes ønsker fra brugerundersøgelsen i konkrete udviklingsinitiativer • Vi udvikler integration af bibliotek.dk med andre tjenester • Vi har indlemmet de danske bibliotekers bestand i WorldCat. Den grundlæggende opdatering følges op af løbende opdatering • Vi udvikler et fælles system til opsamling og formidling af brugerskabte data • Vi fortsætter med effektivisering af lånesamarbejdets infrastruktur • Vi har støttet formidling af bibliotek.dk gennem projektet Nationalt læringsmateriale til bibliotek.dk.

LINKS Bibliotek.dk på styrelsens hjemmeside www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/nationale-ordninger/bibliotekdk Brugerundersøgelse af bibliotek.dk www.danbib.dk/docs/Brugersurvey_2010.pdf Bibliotek.dk-statistikker www.danbib.dk/index.php?doc=bibdkstatistik Projekt Nationalt læringsmateriale til bibliotek.dk www.bibliotekogmedier.dk/projekt/nationalt-laeringsmateriale-til-bibliotekdk Bibliotek.dk’s historie www.bibliotek.dk/bibdk_historie.php På nettet via bibliotek.dk www.danbib.dk/docs/nettet_via_bibliotekdk_april11.pdf 7

ÅBNE BIBLIOTEKER

Bogbus Udlånstal Landdistrikter

Fleksible betjeningsformer Fleksibilitet er nærmest blevet et mantra i postmoderne tid, og borgerbehov er langt hen ad vejen styrende for udbud og tilgængelighed. På samme måde som butikkerne har udvidet deres åbningstid, har bibliotekstilgængeligheden flere steder ændret sig de seneste år. Bibliotekerne har taget konceptet ‘åbne biblioteker’ til sig og har med det ændret borgernes mulighed for at benytte bibliotekets faciliteter radikalt. Der er nu 80 åbne biblioteker fordelt blandt 41 kommuner. Fra at have været et tilbud i landområderne er det begyndt at brede sig til byerne og de større biblioteker. De første opgørelser af benyttelsen er positive, generelt er ud-

8

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksudvikling

lånstallet steget – det må siges at være en succes, der er til at føle på. Åbne biblioteker er ikke den eneste form for fleksibel biblioteksbetjening, som bibliotekerne praktiserer. Bibliotekerne flytter i stigende grad ud af vante omgivelser, og der bliver etableret afhentningssteder på arbejdspladser, i børnehaver og i indkøbscentre. Bogbussen har enkelte steder fået en ‘revival’. Alle disse tiltag har givet borgerne mulighed for at nå biblioteket på andre måder end tidligere. Styrelsen følger op på udviklingen og understøtter og initierer tiltag, så koncepterne kan udvikle sig i en dynamisk proces.

DET FYSISKE BIBLIOTEK

Det gør styrelsen • Vi følger udviklingen af konceptet ‘åbne biblioteker’ ved at vedligeholde oversigt over åbne biblioteker og give råd og vejledning til bibliotekerne • I samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi igangsætter vi i løbet af efteråret 2011 en evaluering af konceptet for åbne biblioteker • Vi giver tilskud til projekterne Det gode liv i landområderne – udvikling af mobile biblioteker og Biblioteksservice i landdistrikter.

LINKS Udvikling af det fysiske bibliotek www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/udvikling-af-det-fysiske-bibliotek Projektet Det gode liv i landområderne – udvikling af mobile biblioteker projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/det-gode-liv-i-landomraderne-udvikling-af-mobile-biblioteker Projektet Biblioteksbetjening i landdistrikter projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/biblioteksbetjening-i-landdistrikter 9

BORGERSERVICE

Partnerskaber Rådgivning Læring Medborgercentre

Nye services og muligheder Gennem de senere år er borgerservice på bibliotekerne blevet vidt udbredt, og der er ingen tvivl om, at denne service er kommet for at blive. Bibliotekerne har pligt til at formidle statslig og kommunal information, og det er derfor naturligt, at bibliotekerne også hjælper borgerne med at finde offentlig information og støtter op om formidling af digitale selvbetjeningsløsninger. Samarbejds- og berøringsflader mellem borgerservice og biblioteker er generelt af meget forskellig karakter og divergerer fra sted til sted. Tal viser, at biblioteket i mindst 70 kommuner på et eller andet niveau varetager borgerserviceopgaver, og denne udvikling fortsætter. Endnu mere vidtgående er tilbuddene i de i alt 16 medborgercentre, der med bibliotekerne som udgangs-

10

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksudvikling

punkt fungerer som uformelle og tværsektorielle rådgivnings-, lærings- og aktivitetscentre i udsatte boligområder. Medborgercentrene bygger på partnerskab med andre kommunale tilbud, frivillige organisationer og foreninger. Formålet er at understøtte integrationsprocesser og hjælpe udsatte børn, unge og deres forældre til bedre at udnytte deres muligheder og tage aktivt del i det danske samfund. Typiske tilbud i medborgercentre er læringscentre med sprog- og lektiecafé, kurser og anden uformel læring. Dertil kommer rådgivning og vejledning i medborgerforhold, sundhedscentre med rådgivning om emner som tandpleje, graviditet, prævention, børns trivsel og opdragelse, rådgivning om jobsøgning, uddannelse, karriere og netværk samt mentorordninger og klubber for forskellige grupper af borgere.

DET FYSISKE BIBLIOTEK

Det gør styrelsen • Gennem centralbibliotekerne og via samarbejdet med Center for borger.dk understøtter vi den formidlingsopgave, der er i forbindelse med digitalisering af offentlige tjenester • Gennem centralbibliotekerne støtter vi den årlige temadag for bibliotekernes digitale kontaktpersoner • Vi giver tilskud til projektet Digitalt Medborgerskab, som afsøger feltet mellem bibliotekernes nye opgaver og den digitale servicering af borgerne • Vi forbereder evaluering af medborgercentrene og arbejder sammen med centrene på at skabe forankringsmodeller • Vi øger formidlingen af medborgercentrenes erfaringer gennem Projektbanken.

LINKS Temadag for digitale kontaktpersoner www.centralbibliotek.dk/temadag/temadag-digitale-kontaktpersoner Projektet Digitalt medborgerskab projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/digitalt-medborgerskab-om-bibliotek-og-borgerservice-som-kulturkonvergenseller-konvergensku Om medborgercentre www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/laesning-og-laering/medborgercentre Medborgercenterprojekter projekter.bibliotekogmedier.dk/Medborgercenterpuljen 11

LEDERUDVIKLING KURSER Selvledelse

Professionel udvikling af biblioteksmedarbejderne Biblioteksmedarbejderens evne til at agere i en verden, der ændrer sig hurtigt og til at møde brugeren, hvor brugeren er – også uden for bibliotekets mure – er grundlæggende for, at folkebibliotekerne fortsat kan spille en afgørende rolle som videns- og kulturhus. Medarbejderen i det nye bibliotek forventes at have et personligt engagement i sin dialog med borgeren og at kunne begejstre. Ligesom det forventes, at medarbejderen kan håndtere de relationer, der følger af, at bibliotekerne i dag indgår i en række partnerskaber med såvel andre offentlige institutioner som partnere fra civilsamfundet og fra det private erhvervsliv. Professionel udvikling – Biblioteksmedarbejderens relationelle kompetencer er i forlængelse af anbefalingerne i Folkebibliotekerne i vidensamfundet valgt som fælles tema for kompetenceudvikling i 2011. Temaet er aftalt mellem styrelsen og centralbibliotekerne, som står for gennemførelsen.

12

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksudvikling

Centralbibliotekerne har indgået en aftale med konsulentbureauet Supplement AS om et forløb over fem kursusdage med plads til 100-105 deltagere, sådan at alle biblioteker kan være repræsenterede, de større med mere end én deltager. Kurset gennemføres i løbet af efteråret. I viden- og velfærdssamfundet er der brug for motiverede ledere og selvledende medarbejdere. Både formelle ledere og medarbejdere i en moderne organisation har brug for at kunne være refleksive og have gode dialog- og handlekompetencer. Center for Ledelse og Styring ved Professionshøjskolen Metropol har derfor udbudt to valgmoduler, der retter sig mod biblioteks- og kultursektoren: Team- og netværksledelse og Ledelse af forandringsprocesser.

KOMPETENCEUDVIKLING

Det gør styrelsen • Vi har fulgt op på anbefalingerne i Folkebibliotekerne i vidensamfundet med intensivering af centralbibliotekernes fælles kompetenceudvikling • Biblioteksrådet har afholdt seminar om kompetenceudvikling i bibliotekerne med oplæg fra fem leverandører af kompetenceudvikling og efteruddannelse til bibliotekssektoren • Vi gennemfører i efteråret 2011 i samarbejde med Det Informationsvidenskabelige Akademi en undersøgelse af markedssituationen for efteruddannelse for de ansatte i alle typer biblioteker.

LINKS Professionel udvikling i det nye bibliotek www.centralbibliotek.dk/gruppe/professionel-udvikling-i-det-nye-bibliotek Team- og netværksledelse www.phmetropol.dk/Videreuddannelser/Diplomuddannelser/Den+offentlige+lederuddannelse/Valgfag/ Team+og+netvaerksledelse+i+kultur+og+bibliotekssektoren Ledelse af forandringsprocesser www.phmetropol.dk/Videreuddannelser/Diplomuddannelser/Den+offentlige+lederuddannelse/Valgfag/ Forandringsledelse+i+kultur-+og+bibliotekssektoren Biblioteksrådet www.bibliotekogmedier.dk/om-os/raad-naevn-og-udvalg/biblioteksraadet/moedereferater 13

LEKTIER ONLINE

LÆRING

IT-CAFÉER

Bydelsmødre Kvinder hjælper kvinder

I udsatte boligområder er der en del nydanske kvinder, som lever i isolation uden uddannelse eller job. Derfor har Integrationsministeriet i de seneste år ydet økonomisk støtte til etablering af 41 bydelsmødreprojekter. Bydelsmødrene er kvinder – oftest med en anden etnisk baggrund end dansk – som har lyst til og mulighed for at yde hjælp til deres medsøstre. 11 biblioteker og medborgercentre har som et konsortium sammen med Bibliotek og Medier i 2011 modtaget en bevilling til i alt 12 bydelsmødreprojekter. Hensigten er at afprøve, om biblioteker og medborgercentre er særligt velegnede som forankringspunkter for bydelsmødre, fordi de er offentligt tilgængelige og i forvejen bruges forholdsvis mere af indvandrere og deres efterkommere end af danskere.

14

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/integration

Bydelsmødrene skal bestå et intensivt kursusforløb inden for emner som f.eks. danske samfundsforhold, rettigheder og pligter i samfundet, børneopdragelse, sundhed og kost. Herefter tager de på regelmæssige hjemmebesøg hos andre kvinder, hvor de fortæller om de ting, de har lært på kurset. Bydelsmødre kan også ledsage de besøgte kvinder til f.eks. jobcenteret, svømmehallen, lægen eller til skole/hjemsamtaler. Endelig afholder nogle bydelsmødre sociale arrangementer, hvor de formidler deres viden, og kvinderne diskuterer og udveksler erfaringer. Erfaringerne fra de første 21 projekter viser, at både de besøgte mødre og bydelsmødrene har fået større viden om en række integrationsrelevante temaer. Desuden har bydelsmødrene opnået øget selvværd og samfundsengagement samt bedre danskkundskaber.

INTEGRATION

Det gør styrelsen • Vi arbejder sammen med relevante parter for at realisere vores samarbejdsaftale med Integrationsministeriet for perioden 2010-2012 • Vi samarbejder om flere uformelle læringstilbud til etniske minoriteter på bibliotekerne f.eks. i form af //nethoods – åbne it-caféer på bibliotekerne – hvortil der også kan knyttes mentorordninger • Vi arbejder på at sikre mandat til nye nationale integrationsindsatser på bibliotekerne fra en koordinationsgruppe, der er etableret som led i samarbejdsaftalen • Vi arbejder sammen med de øvrige parter i Lektier Online på at sikre fortsatte satspuljemidler til lektiehjælp på nettet til socialt udsatte børn og unge • Vi støtter i alt 16 medborgercentre i Aalborg, Aarhus, Fredericia, Esbjerg, Odense, Albertslund, København, Helsingør og Fredensborg med tilbud om læring og rådgivning.

LINKS Bydelsmødrenes Landsforening www.bydelsmor.dk Ny i Danmark – Bydelsmødre og kvindeprogram www.nyidanmark.dk/da-dk/integration/by_og_bolig/bydelsmoedre.htm Samarbejdsaftale med Integrationsministeriet www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/partnerskaber/integrationssamarbejde Lektier Online www.lektier-online.dk Integration og medborgercentre www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/integration 15

LITTERATURMØDE

Bogstart LÆSELYST LÆSEKOMPETENCER ROMANKLUB

Ind i

læsning og litteratur I en verden fyldt med digitale billeder og nye teknologier er læsning stadig en vigtig kilde til oplevelser, viden og dannelse. Styrelsen sætter fokus på at styrke børn og voksnes læsekompetencer og læselyst. På børneområdet har Bibliotek og Medier ansvaret for det nationale program Bogstart, der styrker små børns sprog gennem mødet med børnebøger. Bogstart er ligesom de mange børnehavebiblioteker over hele landet eksempler på en tidlig indsats for læsning. I 2011-2013 løfter styrelsen arbejdet med en ny drengelitteraturpris, som Kulturministeriet og Undervisningsministeriet har indstiftet for at stimulere drenges læselyst. Den nye litteratur bliver formidlet til de 8 til 12-årige drenge på pallesgavebod.dk. Over 1 million danskere har ikke de nødvendige forudsætninger for at kunne erhverve sig en faglig ud-

16

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/laesning

dannelse. De skriver og læser for dårligt til at kunne tilegne sig den påkrævede viden. Derfor har styrelsen sat arbejdet med unge og voksnes læsekompetencer højt på dagsordenen og gjort en indsats for at motivere bibliotekerne til at udvikle nye aktiviteter på området. Udfordringen er at få bredere og mere direkte kontakt med målgruppen og gøre bibliotekets tilbud relevante og hverdagsnære. Nye former for litteraturformidling kan også være vejen til bedre læsekompetencer. Bibliotek og Medier udvikler fortsat partnerskabet med DR om Romanklubben. Fælles oplæsning med litteraturoplevelsen som samlende faktor er en af de nye metoder, som styrelsen skaber kendskab til, ligesom vi spreder erfaringer om formidlingspotentialet i den nye digitale litteratur og den performative litteratur i det fysiske biblioteksrum.

LÆSNING

Det gør styrelsen • Vi giver tilskud fra Udviklingspuljen til folke- og skolebiblioteker til projekter, der styrker unge og voksnes læsekompetencer • Vi samarbejder med DR om Romanklubben og børnenes egen bogpris, Orlaprisen • Vi formidler ny forskning i programmet Bogstart, der har børn i udsatte boligområder som målgruppe • Vi sætter sammen med Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og pallesgavbod.dk fokus på drenges læselyst gennem en priskonkurrence om ny litteratur til drenge • Vi støtter børnebibliotekerne i det landsdækkende læseinitiativ, Ordet fanger, der skal gøre børn og unge til bedre læsere.

LINKS Udviklingsprojekter med fokus på styrkelse af læsekompetencer projekter.bibliotekogmedier.dk Konference om unge og voksnes læsekompetencer www.bibliotekogmedier.dk/tilskud/tilskud-og-puljer-biblioteker/udviklingspuljen/aktiviteter/ seminar-om-unge-og-voksnes-laesekompetencer Forskning i Bogstart www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/boern/bogstart/forskning Priskonkurrence om ny litteratur til drenge www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/boern/laeselyst/ny-litteratur-til-drenge pallesgavebod.dk for de 8 til 12-årige www.pallesgavebod.dk Evaluering af børnehavebiblioteker www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/boern/boernehavebiblioteker 17

IT-KOMPETENCER

It-læring Digital udvikling e-læring //NETHOOD Partnerskaber

Fra KidSmart til Seniorsurf

18

Folkebibliotekernes position som ramme for it-læring er for alvor slået fast de seneste år. Med en stor del af befolkningen, der karakteriseres som it-analfabeter og med et stigende samfundspres på borgerne for at kunne klare sig digitalt, er udfordringen imidlertid fortsat stor. Det begynder med de helt små, der på 30 biblioteker har modtaget en KidSmart-computer, og rækker til de ældste borgere på Seniorsurfdagen i oktober.

Styrelsens strategiske samarbejde med Center for borger.dk og Lær mere om it-netværket giver løbende uddannelse af it-formidlere i bibliotekerne, som derefter giver sidemandsoplæring til kollegaer i bibliotekerne og til undervisere inden for folkeoplysningsområdet og frivilligorganisationer som f.eks. Ældresagen. Udbredelsen af kompetente undervisere og vejledere resulterer i et stort udbud af tilbud til borgerne om hjælp til at bruge internet og digital selvbetjening.

Den digitale vej til fremtidens velfærd er titlen på den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som den daværende regering udsendte i august 2011. Her forventes det, at 80 % af al kommunikation mellem borgeren og det offentlige i 2015 foregår digitalt. Det stiller krav til nemme og brugervenlige systemer, men også krav om, at nogle hjælper de mindre it-vante borgere i gang.

Programmet //nethood etablerer åbne it-caféer, hvor borgere i udsatte boligområder kan komme ind fra gaden og få hjælp til at løse individuelle, basale it-vanskeligheder. Det kan være til job- og informationssøgning, brug af mail, offentlige services og sociale medier. Hjælpen ydes af bibliotekets medarbejdere, frivillige eller uddannede it-undervisere.

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/partnerskaber

LÆRING

Det gør styrelsen • Vi afholdt i samarbejde med IT- og Telestyrelsen, Ældresagen og Ældremobiliseringen Seniorsurfdag på biblioteker og datastuer i hele landet den 7. oktober • Vi arbejder sammen med Integrationsministeriet, Foreningen Nydansker, Microsoft og BRFkredit på at etablere i alt 20 //nethoods på biblioteker og medborgercentre i udsatte boligområder • Vi støtter tre forskellige modeller af //nethood: Et basistilbud, der giver it-brugerkompetencer, et udvidet tilbud, der giver it-skaberkompetencer og et udvidet tilbud med mentorordninger • Vi samarbejder med IBM om projektet KidSmart, der skal styrke bibliotekernes indsats for små børns it-læring • Bibliotekernes rolle som undervisere i it-læringsmetode styrkes med uddannelse af 10 ‘super it-formidlere’ • Vi støtter bibliotekernes deltagelse i borger.dk-kampagnen i uge 47.

LINKS KidSmart www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/boern/kidsmart Lær mere om it-programmet og Seniorsurfdag www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/laesning-og-laering/den-digitale-borger/ laer-mere-programmet Lær mere om it-netværket www.itst.dk/ferdigheder/aktiviteter/ler-mere-om-it-netverket Seniorsurfdagen www.itst.dk/ferdigheder/aktiviteter/kampagner/seniorsurf-dagen2011/seniorsurf-dagen-2011 //nethood www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/integration/nethood Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fm.dk/Publikationer/2011/Den%20digitale%20vej%20til%20fremtidens%20velf%C3%A6rd.aspx 19

MODELFORSØG

Kunst & kultur Videndeling Nytænkning Udvikling

Tre år i

ungekulturens tegn Slagelse Kommune vil skabe nyt liv i døde byrum gennem kunst- og kulturprojekter. Og det skal unge medvirke til! Kulturinstitutioner i Slagelse og omegn ansætter derfor unge studentermedhjælpere, som skal være med til at løse opgaven. Andre steder i landet arbejdes der med teaterudvikling, street art, kulturpas og et hav af performances, events og kreative produktioner med og af unge. Dette er blot nogle af temaerne for de 10 projekter, der er med i Børnekulturens Netværks tre-årige modelforsøg om ungekultur. Forsøgets formål er at udvikle nytænkende og kreative initiativer med stor ungeappel, øge unges indflydelse på kulturlivet og sikre, at gode erfaringer og metoder spredes på tværs af institutioner og geografi. Forsøgsordningen sætter gennem forskning, videndeling og

20

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/boernogunge

sparring fokus på, hvordan visionen om, at alle unge skal møde kunst og kultur, kan realiseres i tæt samarbejde med kommuner og institutioner fra hele landet. Netværket arrangerer løbende netværksmøder og årlige konferencer med fokus på ungekultur, hvor alle interesserede kan deltage. Godt 2,9 mio. kr. er fordelt på de 10 projekter. Projekterne bidrager med minimum 50 % medfinansiering, og det samlede beløb for forsøget inkl. medfinansiering er på i alt 13.114.439 kr. Det vidner om en stor interesse i kommunerne for at arbejde målrettet med at kvalificere kulturaktiviteter for, med og af unge. Det er derfor forventningen, at modelforsøget kan være med til at få ungekulturen til at blomstre de kommende år.

BØRN OG UNGE

Det gør Børnekulturens Netværk • Vi giver økonomisk tilskud til 10 kunst- og kulturprojekter for, med og af unge • Vi formidler modelforsøget på www.boernogkultur.dk • Vi indgår et forskningssamarbejde om ungekultur • Vi faciliteter netværksmøder og konferencer med fokus på unge • Vi lancerer et nyt digitalt ungekulturkort, som giver overblik over ungeaktiviteter i hele landet.

LINKS Børnekulturens Netværk www.boernogkultur.dk Modelforsøg om ungekultur www.boernogkultur.dk/inspiration/temaer/modelforsoeg-om-ungekultur De 10 udvalgte projekter www.boernogkultur.dk/inspiration/temaer/modelforsoeg-om-ungekultur/de-10-udvalgte-projekter 21

STRATEGI

Forskningsdata Internationalt samarbejde Open Access Informationskompetence

Adgang til mere for flere I 2011 fik Danmarks Elektronisk Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) sin nye strategi Bibliotekerne som katalysator for Danmark som innovativt samfund – DEFF-strategi 2011-2016. Implementering og koordinering af arbejdet er gået i gang. DEFF har nedsat fire, bredt sammensatte programgrupper for 2011-13. Grupperne er arrangeret, så én gruppe dækker informationsforsyning og infrastruktur generelt, og dernæst er der tre grupper med fokus på henholdsvis studerende, forskere og erhvervsliv. Den sidste målgruppe er ny i DEFF-samarbejdet, og der har allerede vist sig store sammenfald i interesserer mellem det nye og det traditionelle. At der nu er en gruppe for studerende betyder også, at hele ungdomsuddannelsesområdet er faldet til i DEFF-samarbejdet og tænkes sammen med de højere uddannelser.

22

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/deff

Strategien har fået en lovende start. Først kom rapporten om små og mellemstore, danske virksomheders adgang til teknisk og videnskabelig information. Rapporten viser, at denne adgang er vital for innovation og produktivitet for virksomhederne og understreger det hensigtsmæssige i en programgruppe for erhvervslivet. Dernæst er der stor fokus på koordinering, så hele DEFFs struktur altid arbejder i samme retning med synergi og fælles mål. De store, brede temaer i strategien er først og fremmest Open Access (inkl. forskningsdata) og informationskompetence. Arbejdet med disse emner samordnes ikke bare mellem grupperne, men også med DEFF Licenser og udenlandske partnere i primært Knowledge Exchange-samarbejdet mellem Danmark, Storbritannien, Nederlandene og Tyskland. DEFF er godt repræsenteret i Knowledge Exchange’s arbejdsgrupper.

DEFF

Det gør DEFF • Vi arbejder med at implementere den nye, innovative strategi • Vi arbejder for fortsat udvikling og udbredelse af Open Access • Vi styrker koordinationen af indsatsområderne mellem programgrupperne i den nye periode • Vi samarbejder om flere temaer med DEFF-bibliotekerne og nye interessenter • Vi arbejder på at bringe adgang til forskningsresultater og teknisk information ud til erhvervslivet • Vi arbejder for, at informationskompetence vinder indpas hos små og mellemstore virksomheder i vidensintensive sektorer • Vi sætter fokus på primære forskningsdata og medvirker til, at Danmark øger opmærksomheden på dette vigtige emne.

LINKS DEFF www.deff.dk Open Access www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/forskning/open-access DEFF-rapporter www.deff.dk/om-deff/publikationer/rapporter-og-udredninger 23

FORSKNINGSDATA Oplysning Koordinering OA-mandater

Open Access Fokus på koordinering

Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF) har deltaget aktivt i færdiggørelsen af Open Access Udvalgets endelige anbefalinger til implementering af Open Access i Danmark. Udvalget giver 16 anbefalinger, som dækker et bredt spektrum af emner, inden for hvilke der bør igangsættes konkrete aktiviteter. Anbefalingerne har afstedkommet megen interesse fra fagtidsskrifter såvel som pressen. Det er lykkedes at sætte Open Access på dagsorden blandt et bredt udsnit af interessenter. Open Access er et gennemgående tema i DEFF-strategien, og forventningen er, at DEFFs fire nye programområder alle behandler Open Access. Internt i DEFF sekretariatet og DEFF Licenser har man ekstra fokus på koordinering af de mange aktiviteter. På licensområdet er Open Access og muligheder for parallelarkivering et fast emne i forbindelse med hver fornyelse, og stadig flere forlag giver mulighed for parallelarkivering.

24

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/openaccess

Knowledge Exchange går ind i sin tredje periode i partnerskabet med stor fokus og mange aktiviteter på Open Access-området. Der arbejdes med flere indsatsområder, herunder at skabe opmærksomhed blandt forskere og fundere og at fremme forretningsmodeller, som kan understøtte Open Access-publicering. Overgangen til Open Access-publicering for videnskabelige tidsskrifter er emnet på en workshop, der afholdes i samarbejde med Open Access Scholarly Publishers Association og SPARC Europe. Nordbib-programmet fortsætter ind i 2012. Der er stadig projekter i gang, og der udarbejdes en brochure om programmets seks-årige levetid. Nordbib er i fortsat dialog med NordForsk om eScience-strategier og Open Access til dokumenter og data i den kontekst. Nordbib slutter af med en international konference i København den 11. til 13. juni 2012 med arbejdstitlen Structural frameworks for open, digital research som en officiel aktivitet under det danske EU-formandskab.

DEFF

Det gør DEFF • Vi intensiverer den interne koordinering og prioritering ved udpegning af en Open Accesskoordinator for at opnå endnu bedre resultater på Open Access-området • Vi sætter fokus på Open Access via de fire programgruppers handlingsplaner • DEFF’s arbejdsgruppe om forskerservices har fokus på Open Access til både publikationer og forskningsdata, og der koordineres med de andre arbejdsgrupper og sekretariatet • DEFF Licenser har fortsat fokus på Open Access i licensforhandlingerne • DEFF og Styrelsen for Bibliotek og Medier bidrager til det fremtidige nordiske samarbejde på området og samarbejdet med Nordisk Ministerråd via NordForsk • Nordbib-programmet afholder en afsluttende, international konference i København i juli 2012 om åben, digital forskning • Knowledge Exchange udbreder succeshistorier til forskere, forskningsråd og institutionsledere • Knowledge Exchange arbejder for bæredygtige forretningsmodeller for Open Access-publicering.

LINKS DEFF www.deff.dk Open Access www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/forskning/open-access Knowledge Exchange www.knowledge-exchange.info Nordbib www.nordbib.net 25

LICENSER

Forhandling SMV’er Adgang for erhvervslivet

Indhold til støtte for

forskning, læring og innovation DEFF Licenser forhandler på vegne af og i samarbejde med de deltagende institutioner med henblik på at skaffe mest mulig relevant, elektronisk information til forskere, undervisere og studerende. Det bedst mulige forhandlingsmandat sikres via møder og tæt kommunikation med institutionerne. DEFF Licenser arbejder kontinuerligt på at få tilføjet Open Access som en naturlig del af alle licensaftaler. Der er fokus på at samarbejde internationalt for at opnå størst muligt kendskab til priser og betingelser på markedet generelt. Det internationale samarbejde giver også mulighed for at koordinere og i fællesskab at fremføre krav og ønsker over for leverandørerne.

26

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/deff

DEFF Licenser har målrettet arbejdet med at indsamle og systematisere oplysninger om licensbetingelserne, med henblik på at gøre disse tilgængelige for at alle deltagende institutioner kan inkludere disse i deres respektive ERM-systemer. Målet er at effektivisere det administrative arbejde, ikke mindst for de deltagende institutioner. DEFF Licensers primære målgruppe, institutioner under Ministeriet for Børn og Undervisning, Kulturministeriet og Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, søges udvidet ved hjælp af indtægtsdækket virksomhed. Målet er at give små og mellemstore virksomheder og andre offentlige institutioner mulighed for at deltage i konsortiet.

DEFF

Det gør DEFF Licenser • Vi styrker forhandlingsmandatet ved inddragelse af konsortiets medlemmer og vil derved opnå bedre priser og betingelser • Vi har fortsat fokus på Open Access i licensforhandlingerne • Vi øger via en koordineret indsats, herunder DEFF Online, kendskabet til e-ressourcer med fokus på konsortiets aftaler • Vi sikrer, at forlagene leverer oplysninger i standardiseret form • Vi har øget fokus på videndeling, nationalt i konsortiet og med folkebibliotekerne, internationalt i Knowledge Exchange-Licensgruppen, det nordiske licenssamarbejde og ICOLC • Vi forhandler licenspakker og andre e-ressourcer for gymnasier, VUC og SoSu-skoler og bistår med formidling af disse via single-sign on • Vi indgår i partnerskaber om licensarbejdet nationalt såvel som internationalt med henblik på ressourceoptimering • Vi arbejder aktivt med evaluering af såvel servicedeklaration som arbejdsprocesser • Vi giver ved hjælp af indtægtsdækket virksomhed små og mellemstore virksomheder og offentlige institutioner mulighed for at deltage i konsortiet.

LINKS Servicedeklarationen www.deff.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/DEFF/licenser/Licenser_generelt/DEFF_licenser_ _Servicedeklaration.pdf Licensgruppen for uddannelsesbiblioteker (LUB) www.deff.dk/licenser/licensgrupper/lub Licensgruppen for Universiteter og Forskningsinstitutioner (LUF) www.deff.dk/licenser/licensgrupper/luf Handlingsplanen for licensområdet www.deff.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/DEFF/licenser/Licenser_generelt/Handlingsplan_2009-2011.pdf DEFF Online www.deff.dk/aktuelt/artikel/indbydelse-til-deff-online-2011 27

Knowledge Exchange IFLA Eblida Naple Europeana Nordbib Worldcat SPLQ

Udvikling, videndeling og fælles løsninger

Den digitale udvikling tydeliggør nødvendigheden af internationale relationer og partnerskaber. Internationale løsninger som Europeana og Worldcat understøtter national og regional formidling af kulturarv og viden, og styrelsen deltager både i udvikling og med tiltag, der skal sikre den nationale og lokale udnyttelse af mulighederne. Biblioteksudviklingen og udviklingen af digitale services foregår på forskellig facon og i forskellige tempi over hele verden, og det er ikke længere let entydigt at lokalisere centrale aktører. Det øger behovet for videndeling og læring, der inddrager hele verden. Styrelsen deltager i internationale fora, bl.a. Naple, Eblida, Liber, Europeana, Nordbib, SPLQ og IFLA. Efter udgivelsen af rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (2010) har vi i 2011 været ekstra stærkt efter-

28

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/internationaltsamarbejde

spurgte som oplægsholdere på internationale konferencer om udviklingen af nye bibliotekskoncepter og digitale services. DEFF deltager i det europæiske initiativ Knowledge Exchange, der sammen med partnerne i Holland, Tyskland og England arbejder for udvikling af digital infrastruktur for forskning og højere uddannelsesinstitutioner. De indlysende gevinster ved at tackle udfordringer og udvikle løsninger i fællesskab manifesterer sig både i services og standardisering. På standardiseringsområdet er en af de store udfordringer fremover at få udviklet og implementeret fælles internationale registreringsregler og -formater. Styrelsen deltager aktivt i arbejdet og støtter op om nationale videndelingsinitiativer i forhold hertil.

INTERNATIONALT

Det gør styrelsen • Vi er sekretariat for Nordbib, et nordisk Open Access-projekt støttet af Nordisk Ministerråd • Vi er sekretariat for Knowledge Exchange, der arbejder for implementeringen af Open Access • Vi har gennem WAYF et udbredt internationalt samarbejde om adgangsstyring • Vi deltager i en række internationale fora: IFLA, LIBER, Eblida og Naple • Vi deltager i internationalt standardiseringsarbejde og følger aktivt udviklingen i RDA (nye internationale katalogiseringsprincipper) og MARC-formaterne • Vi sidder i redaktionen på Scandinavian Public Library Quarterly (SPLQ), der fra 2012 udvider sin målgruppe til også at omfatte forskningsbiblioteker • Vi er medarrangører af en europæisk konference for EBLIDA og Naple den 10. til 12. maj 2012 i København i anledning af Danmarks formandskab for EU • Nordbib-programmet afsluttes med en international konference om rammerne for åben, digital forskning i København den 11. til 13. juni 2012 • Vi støtter Københavns og Aarhus kommuners arbejde med at etablere internationale konferencer om folkebiblioteksudvikling i Danmark.

LINKS Nordbib www.nordbib.net Knowledge Exchange www.knowledge-exchange.info WAYF www.wayf.dk SPLQ www.splq.info 29

Z39.60 SRU RFID Åbne standarder ILL danZIG EDItX NCIP RDA

Standarder

Springbræt til effektivisering Styrelsen understøtter en løbende effektiviseringsproces i bibliotekerne ved at deltage i udvikling af nye standarder og ved at understøtte implementering af standarder. Kommunikation mellem systemer af mange forskellige fabrikater kan lade sig gøre, fordi der er aftalt fælles spilleregler: brug af standarder – anvendt efter styrelsens specifikationer. Standarder bruges f.eks. til at binde systemer sammen. Med Z39.50 til at bære kommunikation mellem bibliotekssystemer tjekkes tilgængelighed af biblioteksmateriale – og bestillinger fra bibliotek til bibliotek bæres uberørt af menneskehånd, indtil materialet afleveres eller hentes på hylden. I 2011 er der lavet en række specifikationer til understøttelse af bibliotekernes materialeindkøb. En specifi-

30

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/standarder

kation for ordrer og følgesedler med en webservice til udveksling, specifikationer for fakturakopi til bibliotekssystem til effektivisering af betalinger og en specifikation om samspil med materialevalgssystem med brug af historiske data. Der er kommet en ny specifikation for indberetning af beholdning til biblioteksafgiften og en version af metadataspecifikationen DKABM, som understøtter folkebibliotekernes fælles databrønd. RFID i biblioteker er et område, hvor den danske standardisering er brugt som springbræt til international standardisering. ISO28560 er udgivet marts 2011 og er fulgt op med en dansk profil DS/INF 28560, som svarer til den hidtidige danske anvendelse – og styrelsen har fulgt op med Råd og vink om anskaffelse af RFID i danske biblioteker.

STANDARDER

Det gør styrelsen • Vi deltager i udvikling af en ny version af den internationale standard for biblioteksstatistik • Vi fortsætter det internationale arbejde med RFID i biblioteker efter udgivelsen af den internationale standard ISO28560 • Vi følger og vil bidrage til udviklingen af en eventuel efterfølger til MARC-formaterne • Vi forbereder en beslutning om, hvorvidt vi skal tage RDA i brug i stedet for de danske katalogiseringsregler • Vi fortsætter arbejdet med at implementere samspil med udlånsdata • Vi følger op på den nye webservice til prisforespørgsel fra bibliotek til leverandør for at sikre en stabil service • Vi forbereder etablering af sammenhængende adgang til digitale ressourcer med de nødvendige specifikationer, f.eks. for udveksling af lånerdata.

LINKS danZIG – profil for brug af Z39.50 www.biblstandard.dk/danzig Specifikationer om udveksling af udlånsdata med NCIP biblstandard.dk/ncip Specifikationer om indkøb biblstandard.dk/acq Specifikation af prisforespørgsel biblstandard.dk/acq/doc/prisforesp.htm Specifikationer for fælles præsentation af data fra arkiver, biblioteker og museer på internettet biblstandard.dk/abm RFID i biblioteker biblstandard.dk/rfid/dk 31

STATISTIK Biblioteksbarometer Projektbanken Brugertilfredshed Folkebiblioteker Forskningsbiblioteker

Nøgletal der taler Folkebibliotekerne havde mere end 36 mio. besøg i 2010. Folkebibliotekernes hjemmesider og søgetjenesten bibliotek.dk havde 26,4 mio. besøg. De 16 største forskningsbiblioteker havde knap 4 mio. besøg i 2010. Bogen er fortsat i centrum på folkebibliotekerne. 75 % af nyanskaffelserne i 2010 er bøger, og det er også bøger, der bliver lånt mest ud. I 2010 faldt udlånet på folkebibliotekerne med 4,6 % til 46 mio. I perioden 2000 til 2010 er folkebibliotekernes udlån faldet med 25 %, og forskningsbibliotekernes udlån er faldet med 34 %. Til gengæld bliver lånene ofte fornyet, og det samlede udlån (udlån og fornyelser) er derfor præget af stabilitet. Fornyelserne udgør nu 40 % af den samlede udlånsaktivitet på folkebibliotekerne, og fra 2000 til 2010 er antallet af fornyelser steget mere end 186 %. På forskningsbibliotekerne er fornyelserne steget med 6,7 %.

32

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/statistik

På folkebibliotekerne er antallet af downloads steget med 50 % fra 2009 til 2010. På forskningsbibliotekerne er downloads den mest brugte låneform med 23 mio. downloads i 2010, en stigning fra 2009 på 44 %, hvoraf ca. 20 % udgøres af download fra egne servere. Flere og flere folkebiblioteker har nu etableret åbne biblioteker. Det har betydet, at folkebibliotekerne havde åbent 16.415 timer om ugen i 2010. En stigning i åbningstiden på 23 % på landsplan. En fælles brugertilfredshedsundersøgelse på 22 folkebiblioteker viser, at tilfredsheden med bibliotekerne generelt er meget høj, samtidig med at analysen giver grundlag for fortsat udvikling af folkebibliotekerne. I 2010 fik 39 projekter på folkebibliotekerne tilskud fra Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker, og 14 projekter på forskningsbibliotekerne fik støtte fra DEFF.

BIBLIOTEKSSTATISTIK

Det gør styrelsen • Vi udvikler Biblioteksbarometeret i samarbejde med både folke- og forskningsbibliotekerne og fra 2011 også i samarbejde med uddannelsesbibliotekerne • Vi præsenterer alle projekter fra både forsknings- og folkebibliotekerne i Projektbanken • Vi har givet tilskud til gennemførelsen af fælles brugertilfredshedsundersøgelse for landets folkebiblioteker. 116 biblioteker i 22 kommuner har deltaget • Vi er i fortsat samarbejde med folkebibliotekerne om at videreudvikle KPI Index til at omfatte nye modeller for målinger af folkebibliotekernes aktiviteter på nettet, f.eks. brugen af blogs, Facebook, Twitter m.fl. • Vi indgår i et tæt samarbejde med Danmarks Statistik, som for første gang i år har stået for indsamling, bearbejdning og publicering af folke- og forskningsbiblioteksstatistikken.

LINKS Biblioteksstatistik 2010 www.statistikbanken.dk Biblioteksbarometeret www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/statistik/biblioteksstatistik/folkebiblioteker/biblioteksbarometer www.bibliotekogmedier.dk/statistik/biblioteksstatistik/forskningsbiblioteker/biblioteksbarometret Projekter projekter.bibliotekogmedier.dk Brugerundersøgelse på 22 folkebiblioteker projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/faelles-program-til-maling-af-brugertilfredshed KPI Indeks bib.kpiindex.dk 33

FÅ OVERBLIK OG INSPIRATION Hvor får jeg overblik over igangværende udviklingsaktiviteter? Hvor finder jeg inspiration til nye projekter? Det får du i Bibliotek og Mediers projektbank, der synliggør udviklingsaktiviteter med tilskud fra puljer i styrelsen. Projektbanken giver mulighed for at søge på tværs af igangværende og afsluttede projekter under bl.a. Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker, Netbibliotekspuljen og DEFF-puljen. Mange af projekterne er rigt beskrevet med dokumenter, pressemeddelelser, illustrationer og links. Brug projektbanken til at få overblik over aktuelle udviklingsaktiviteter, til at formulere nye projekter og som kilde til erfaringsudveksling og videndeling. Læs mere om udvalgte projekter nedenfor, hvor du også finder direkte links til projektbanken.

Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker

Overbygningsprojekter

Folkebibliotekernes e-bogsprojekt Projektets formål er at udvikle et holdbart og bæredygtigt e-bogstilbud til bibliotekerne og bidrage til at sikre bibliotekernes rolle fremadrettet i udviklingen mod elektroniske medier. Det centrale i projektet er, at det tilbyder bibliotekerne en e-bogsløsning, der er uafhængig af platform, og som kan integreres i bibliotekernes brugergrænseflader. Projektet vil på sigt kunne indgå i DDB.

To konferencer om nye partnerskaber Herning Bibliotekerne og Københavns Biblioteker arrangerede i foråret 2011 to konferencer i henholdsvis Øst- og Vestdanmark, som satte begrebet partnerskaber på dagsordenen. Formålet med konferencerne var at øge viden og kompetencer på området blandt ledere og ansatte på biblioteker i hele landet.

projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/folkebibliotekernes-

Projektet bidrager i høj grad til andre bibliotekers læring ved at opstille en række opmærksomhedsfelter, som bør medtænkes i arbejdet med partnerskaber.

e-bogs-projekt projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/en-konference-

Ramasjang fra biblioteker i hele Danmark I projektet fortsætter Ramasjang-samarbejdet mellem DR og bibliotekerne i en ny form. Ramasjangbussen sender live fra forskellige biblioteker rundt om i landet, og omdrejningspunktet er seks temaer udvalgt i samarbejde med Palles Gavebod. Ramasjang belyser temaerne i tv og dækker de lokale aktiviteter på centralbibliotekerne. Projektet udmærker sig ved at inddrage børn fra hele landet og have et fælles, nationalt fokus på innovative temaaktiviteter, der eksponerer de fysiske børnebiblioteker som attraktive tilbud for ‘tweens’.

om-biblioteker-og-partnerskaber

Digital overbygning – udredning og forsøg Projektet redegør for mulighederne for at fremme lige adgang, benyttelse og udbredelse af licenser, evt. ved iværksættelse af mindre forsøg. Projektet er relevant i forhold til en større kreds af folkebiblioteker, da det er med til at understøtte bibliotekernes overgang til digitale materialer. Projektet er også relevant i forhold til DBB. projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/digital-overbygning-

projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/ramasjang-frabiblioteker-i-hele-danmark 34

>> www.bibliotekogmedier.dk/emneord/biblioteksudvikling

udredning-og-forsog

I PROJEKTBANKEN

DEFF-projekter

Netbiblioteksprojekter

Brugerkaravanen Projektet har fokus på, hvordan brugerindsigt kan styrke nutidens biblioteksservice og skabe fremtidens biblioteker. Medarbejdere fra forskellige biblioteker blev taget med på en fysisk karavane ud af biblioteket og derhen, hvor brugerne lever deres liv.

WAYF-baseret attribut-collector Denne titel dækker over et system, der kan håndtere et sikkert og nemt login på alle platforme og kan integrere til de mange systemer, vi skal hente oplysninger ud af. Attributcollectoren er nødvendig for at lave integration til f.eks. fælles nationalt lånerregister, rettighedssystemer til e-bøger og bibliotekssystemer. Basalt set alle de systemer der er brug for at hente oplysninger fra. Projektet estimeres til at være færdigt i april 2012 og vil være et vigtigt element i fremtidens DDB.

Brugerkaravanen blev udgangspunkt for et abstract, som har vundet LIBER 2011 Award for Library Innovation. projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/brugerkaravanenturen-gar-til-brugerland

projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/wayf-baseretattribut-collector

Electronic Ressource Management System Projektet ERM-referencemodel er et samarbejdsprojekt mellem Statsbiblioteket og DEFF Licenser. Projektets formål har været at få digitaliseret licensbetingelserne for de enkelte licensaftaler samt at integrere disse data i Statsbibliotekets nye ERMS. Projektet er i høj grad med til at forbedre bibliotekernes muligheder for at udnytte DEFFs konsortielicenser, men er også et godt eksempel på et projekt som effektiviserer administrative arbejdsgange. www.deff.dk

Personalisering I dette projekt sættes der fokus på, at bibliotekerne skal henvende sig til alle borgere. Bibliotekernes hjemmesider målretter ikke i øjeblikket formidlingen til den enkelte brugers ønsker og behov. Teknologisk udvikling og web 2.0 kan gøre det muligt at tilpasse indhold til den enkelte bruger. Et eksempel på personalisering er Googles service IGoogle. Projektet vil videreudvikle den personlige indgang, så brugeren udover lånerstatus møder relevant indhold baseret på brugerens profil og tidligere aktivitet. Projektet vil bygge videre på eksisterende digital infrastruktur og vil være et vigtigt element i fremtidens DDB. projekter.bibliotekogmedier.dk/projekt/personalisering 35

OM BIBLIOTEK OG MEDIER Styrelsen for Bibliotek og Medier er Kulturministeriets sagkyndige organ for det offentlige biblioteksvæsen og statens videncenter på medieområdet. Vi bistår Kulturministeriet, andre myndigheder og offentligheden i alle spørgsmål vedrørende folke- og forskningsbiblioteker samt spørgsmål vedrørende medier, først og fremmest radio, tv og den trykte presse. Bibliotek og Medier varetager forvaltningsopgaver, udviklingsopgaver og tilsynsopgaver, ligesom vi administrerer et antal tilskudsordninger. Dertil sekretariatsbetjener vi en række faglige råd, nævn og udvalg. Siden marts 2011 har vi desuden varetaget tværgående udviklings- og supportopgaver på it-området for Kulturministeriets institutioner. Bibliotek og Medier beskæftiger godt 100 medarbejdere. Styrelsen har til huse på H.C. Andersens Boulevard midt i København, hvor også Kulturministeriets øvrige styrelser bor. Læs mere om vores organisation, opgaver og historie på www.bibliotekogmedier.dk

36

>> www.bibliotekogmedier.dk

H. C. Andersens Boulevard 2 • 1553 København V • Tlf. 33 73 33 73 • post@bibliotekogmedier.dk Grafisk produktion: Stæhr Grafisk • Foto: Tobias Toyberg • Bjarke Ørsted • Claus Bjørn Larsen • Nils Lund m.fl.


Beretning til Biblioteksledermødet 2011