Page 1

l[E~~(cONO[R1D~(c~

n)=2(Q(Q)~

Redaksjon

Henning Bergenholtz (ansv.), Sven-Goran Malmgren

Redaksj onskomite

Ruth Vatvedt Fjeld, Martin Gellerstam,

Jon Hilmar Jonsson, Henrik Lorentzen, Nina Martola

Utgitt av

Nordisk forening for leksikografi


/--.

197

Lorimd-Levente Palfi, Patrick Leroyer, Adam Wagner & Spiros Divaris Vesterdahl

Skomager, bliv ved din lrest! Om politologiske leksika, politik i leksika og leksikografiske vrerktoj er Seeing dictionaries as the lexicographic tools they truly are, this paper seeks to give a critical overview of Danish dictionaries of political science published at the turn of the 21st century. The methodology applied in our research is new and is based on the calibration principle of dictionaries as lexicographically structured reference sources. The focus of the study is on external access structures, the article stock, and the treatment of data from the user's perspective. Ideally, LSP dictionaries should have advanced needs-adapted access structures, devised according to clearly de足 fined, functional principles. The dictionaries examined in this paper, however, leave much to be desired in this respect. Therefore, in several cases functional changes and improvements are proposed. Also the problems of biased definitions and their questionable value to the user are discussed. Furthermore, it is suggested that the optimal LSP dictionary should include not only encyclopaedic but also linguistic information, as a combination of communicative and cognitive functions enhances external accessibility of any lexicographical product.

1. Fra bananrepublik tilleksikografiske vrerktojer

Der er gaet politik i leksikografien. Danrnark er en banamepublik, Israel en racistisk, imperialistisk apartheid-slyngelstat, og Rote Armee Frakti足 on samt deres italienske pendant R0de Brigader var ikke terrorister, men aktivister for ikke at sige redle folkehelte. Saledes lyder den sofistikere足 de analyse i Leksikon for det 21. arhundrede (ogsa kaldet Leksikon.org), som if0lge Studieportalen.dk sammen med Wikipedia er det mest an足 vendte leksikon pa nettet i Danmark. At dette intemetleksikon, som er vederlagsfrit tilgrengeligt for enhver pa www.Jeksikon.org, anbefales af alskens offentlige institutioner sasom Fagenes Infoguide, I Dansk Institut for Intemationale Studier, Danrnarks Biblioteksskole m.fl., er mildt sagt foruroligende. "Et godt udgangspunkt for en hurtig introduktion til et emne", hedder det fx i Fagenes Infoguide, og artikleme vurderes som Fagenes Infoguide er en portal under Undervisningsministeriet og har til formal at "prresentere de bedste link pa nettet til undervisningsbrug", som vel at mrerke er "vurderet af [... J fagredakt0rer" (www.infoguide.emu.dk).

LexicoNordica 15 - 2008


198 "grundige og 10dige", samtidig med at brugeren forsikres om, at vrerkets "venstreorienterede baggrund" kun "skinner [... ] igennem i valg og lrengde af ernner" - og altsa ikke i behandlingen af dem. Lignende skudsmiH finder man pa en lang rrekke hjemmesider landet over. 2 Med sadanne anbefalinger kan det ikke overraske, at de ca. 3.200 artikler i Leksikon.org i gennemsnit lreses omkring 50.000 gange dagligt (Jensen 2008). Vrerket skal imidlertid ikke behandles yderligere her, da det falder uden for rammeme af nrervrerende bidrag, som kun interesserer sig for bogtrykte medier og herunder fagleksika inden for politologi. Leksi­ kon.org er et digitalt universalleksikon - om end muligvis med slagside til politiske emner. Med nrervrerende artikel viI vi give en kritisk oversigt over nogle af de eksisterende danske politologileksika. En metonymisk "som fod i hose"-tilpasningstankegang skal iIlustrere vores metodologiske frem­ gangsmade. Leksika og ordb0ger er leksikografiske vrerkt0jer, og som aBe andre vrerkt0jer skal de afbalanceres og justeres; de skal tilpasses. I vrerkt0jsmagemes fagsprog taler man om hhv. kalibrering, dekalibre­ ring og rekalibrering, nar vrerkt0jeme skal optimeres, nar de kommer ud af justering, og nar de pa ny skal indstilles og tilpasses. Etymologisk set kan kaliberen opfattes som metafor pa det leksikografiske arbejde og pa den funktionelle metaleksikografi. Kalon pous er oprindeligt det fod­ formede stykke trre, som den antikke grreske skomager brugte til at forme skoen efter, sa denne kunne passe fuldstrendigt til sin bruger og dennes intenderede brug af skoen og derved udfylde sine funktioner (pa dansk har vi ordet leest, som er det fodformede redskab, hvorover sko­ mageren skrerer og syr fodt0j). Oversigten er ikke trenkt som en indf0ring i eBer anmeldelse af hvert enkelt af de nedenfor nrevnte vrerker. Det er den ydre tilgrengelighed, lemmaselektionen hhv. artikelbestanden og databehandlingen, vi pri­ mrert viI analysere. I enkelte tilfrelde vii vi give forslag til rendringer eller tilf0jelser. I forbindelse med databehandlingen vii vi bl.a. diskutere datamanipulation og tendenti0se udredninger samt disses tvivlsomme vrerdi for brugeren. Der er ikke tilstrrebt en fuldstrendig oversigt over alle danske politologileksika, men foretaget et udvalg. JEldre leksika (som fx Hen­ ningsen 1948) samt delfagsleksika (som fx Nedergaard 2004) viI ikke Det er muligt, at nogle af de her mevnte oplysninger slet ikke viI vrere verificer­ bare pa det tidspunkt, hvor nrervrerende artikel er publiceret, da afslmingen (dvs. Jensen 2008) og den efterf0lgende debat i aviseme til den tid med al sandsynlighed vii have haft sin effekt. 2

199 blive taget i betragtning. Vi viI koncentrere os om helfagsleksika fra ny­ ere og nyeste tid, nemlig de fulgende (opstillet i kronologisk rrekkef0lge efter udgivelsestidspunkt): Andersen, Gorm Bagger 1996: Samfundsvidenskabeligt minilex. Ekstem redaktion: Jacob Graves Smensen, Conni Steensgard. 1. udgave, 1. oplag. K0benhavn: Gyldendal. (= MThl). Pedersen, Mogens N.lKjell Goldmann/0yvind 0sterud (red.) 1997: Leksikon i

statskundskab. 1. udgave, 1. oplag. K0benhavn: Akademisk Forlag. (= STAT).

Hansen, Peter NmbrekIPalle Qvist 2006: Samfundslex. 3. udgave, 1. oplag.

K0benhavn: Gyldendal. (= SAMF).

Knudsen, Tim (red.)/Rebecca Adler-Nissen/Carina S. BischoffIKarina PedersenIKarsten RonitIBo Rothstein/Jens Peter Fmlund ThomsenIMarlene Wind/Uffe 0stergard 2007: Kernebegreber i politik. 2. udgave, 2. oplag. K0benhavn: Thomson. (= POL). [urendret i forhold til 2. udgave, 1. oplag 2004]

2. Bruger-, data,- og tilgangskalibrering af leksikografiske

vrerktojer

Politologileksika er leksikografiske vrerkt0jer, der, som aile andre typer leksikografiske vrerkt0jer, er konciperet til referencebrug. Brugeme slar op idem for at finde hurtigt frem til netop de data og informationer, de har brug for ud fra de behov, de har i forskellige typer informationss0g­ ningssituationer. Denne funktionelle accessologi (if. Tarp 2008:7) har to vigtige konsekvenser: For det f0rste er politologileksika, der i sagens na­ tur har fokus pa politologiske data, oplagte beviser pa, at leksikografien er en selvstrendig disciplin. For det andet er leksikografien en interdisci­ plinrer disciplin, der i teori og praksis opstar, udvikler sig og forandrer sig i sprendingsfeltet mellem bruger, data og tilgang. Pa godt og ondt. For at opf)J1de deres funktioner og for stadig at kunne forandre sig og udvikle sig fremover skal leksikografiske vrerkt0jer n0dvendigvis gen­ nem en n0je afstemt bruger-, data-, og tilgangskalibreringskrede. Kali­ breringen af de leksikografiske vrerkt0jer, hvori brugeren kommer i f0rste position, er bestemmende for hele kalibreringskreden, der netop har til formal at sikre den brugertilpassede datatilgang, som er leksiko­ grafiens raison d'etre. Dekalibrering af de leksikografiske vrerkt0jer indebrerer til gengreld risiko for en kompromittering af funktioneme og er bestemt af tre grundlreggende leksikografiske scenarier:


200

201 (I) Leksikografien sretter ensidigt fokus pa data - dataindhold, databehandling og datareprresentation - pa bekostning af hensyn til bruger og tilgang. Dette vii ofte vrere tilfreldet i leksikografiske projekter, hvori bestemte Iingvistiske. terminologiske eller snrevre faglige hensyn sretter sig pa den leksikografiske dagsorden i form afikke-leksikografiske teorier og metodologier. Dette vii ogsa blive tilfreldet i prestigefyldte nationale projekter, hvor kultur- og sprogpolitiske hensyn prreger den Ieksikografiske dagsorden. (2) Leksikografien sretter ensidigt fokus pa (for)brugeren og lader denne styre opbygning af de leksikografiske vrerkt0jer pa bekostning af hensyn til data og tilgang. Dette er fx tilfreldet i den sakaldte bottom-up-leksikografi eller i den kommercielle leksikografi, hvor udbud og afsretning som bekendt styres af de intenderede (for)brugeres eftersp0rgsel. (3) Leksikografien sretter ensidigt fokus pa tilgang og lader informationsteknologien og elektronikken overtage f0ringen pa bekostning af hensyn til bruger og data. Dette er fx tilfreldet i softwarebaserede, GP.Sstyrede leksikografiske produkter, der kan konsulteres tddl0st pa mobile terminaler og lommecomputere.

Ved udarbejdelse af politologiske leksika er der en potentiel fare for de­ kalibrering af type (1), hvori behandling og reprresentation af de polito­ logiske data viI fa f0rste prioritet. I det f0lgende viI det komme frem, hvordan dette indvirker pa de politologiske leksikas funktioner. Under­ vejs viI der blive peget pa en rrekke muligheder for rekalibrering. 3. Genuine funktioner: utilstrrekkelig situations- og brugertilpasning

En ordbogs lemmaselektion skal ses i forhold til dens genuine funktio­ ner, jf. Bergenholtz (2003). MINI, STAT, SAMF og POL er traditioneIle kognitivt-funktionelle ordb0ger primrert konciperet til brug ved videns­ problemer (et kognitivt brugerbehov) og sekundrert til brug ved tekstre­ ceptionsproblemer (et kommunikativt brugerbehov). Hvis en ordbog skal im0dekomme brugersituationen tekstreception, er det vigtigt, at den bl.a. ogsa indeholder lemmavarianter (fX b0jnings­ former og forkortelser eller kortformer af de givne ord), jf. Bergenholtz (1994c:101, 105; 2003:86). Dette er der kun taget h0jde for i SAMF (man finder fx ikke blot Centrumdemokraterne men tillige CD; sidstnrevnte med en henvisning til f0rstnrevnte). Praksis i SAMF er dog ikke optimal, da mange leksemer, som brugeren under tekstlresning st0der pa i en be­ stemt form (fX adjektiver som "monetarisk" m.fl.), i vrerket kun figure­ rer i deres substantivform (fX "monetarisme"). Dette er uheldigt, for

brugeren kan ikke altid med sikkerhed foretage en omdannelse til den lemmatiserede substantivform hhv. til gnmdformen (Bergenholtz 1994c: 101). MINI, STAT, SAMF og POL, om end SAMF i mindre grad, fremviser saledes en underudvik1et mediostruktur (mht. betegne1seme "underud­ viklet" vs. "fuldt udviklet" i forbindelse med ordbogsstrukturer se Niel­ sen 1990:59). Brugersituationen tekstproduktion tages der ikke h0jde for i nogen af vrerkeme. De indeholder stort set ikke eksp1icitte sproglige oplysninger (fX angivelse af ordenes ken, b0jning og ordklassemressige ti!h0rsfor­ hold), ud over at MrNI, STAT og SAMF i og med 1emmaformen angiver ordenes rette stavemade. 1 POL benyttes vrerket igennem stort begyndel­ sesbogstav ved lemmata samt kapitreler ved sublemmata. Det er en leksikografisk uskik, da leksikonbrugeren ved et ops1ag kun svrert - el­ 1er maske overhovedet ikke - kan se, hvomar der vitterligt ska1 bruges stort eIler liIle begyndelsesbogstav (isrer i de enkelte ord i flerordsenhe­ der). Malgruppedefinitionen er i alle fire vrerker meget bred. MINI er "pri­ mrert rettet mod de samfundsvidenskabelige uddannelser" (se forordet), men det fremgar ikke, om der her trenkes pa de nrevnte uddannelsers studerende eller forskere - to meget forskeIlige grupper af potentielle brugere. At "nogle af artikleme" if0lge forordet ogsa kan lreses af gym­ nasieelever og andre alment interesserede, g0r ikke sagen bedre. Mal­ gruppedefinitionen er diffus. Efter vores vurdering er MINI bedst egnet til studerende eller lregfolk; det er ikke videnskabeligt nok til brug for forskere. STAT "tager f0Tst og fremmest sigte pa at iill0dekomme de studeren­ des behov for korte og koncise indf0ringer i de faglige begreber" (foror­ det), vrerket er "et supplement til pensumlitteraturen og sigter mod at forbedre tilegnelsen af faget pa en made, som ogsa er tidsbesparende" (ibid.); det skal samtidig "ogsa vrere en hjrelp for frerdige kandidater, forskere og forelresere, som har behov for et opslagsvrerk med ajourf0rte fremstillinger af halvglemte n0glebegreber" (ibid.), og sluttelig skal det vrere "nyttigt for alle med et aktivt forhold til det politiske liv - joumali­ ster, politikere, administratorer, lrerere, erhvervsfolk og den interessere­ de almenhed" (ibid.). Ogsa her har vi en diffus malgruppedefinition. STAT er et ambiti0st videnskabeligt vrerk skrevet af et pa disse kanter af verden usredvanligt stort forskerhold (63 forskere fra hele Norden) for semifagfolk og fagfolk; det er pa et h0jt videnskabeligt niveau, og ar­ tikleme er udformet i et - undertiden alt for - tungt akademisk sprog. Det er derfor problematisk at mene, at den "interesserede almenhed" kan fa gavn af bogen.


202 SAMF er if0lge forordet konciperet "til brug i gymnasiet, pa hf og til­ svarende uddannelsestrin" (forordet); vrerket er "et naturligt vrerkt0j i forbindelse med undervisningen og et helt uundvrerligt hjrelpemiddel ved skriftlig eksamen" (ibid.), desuden er det "et vigtigt supplement til avislresningen for samfundsfagligt interesserede" (ibid.), da langt de fle­ ste artikler "vil kunne lreses af alment samfundsinteresserede uden srer­ lige forudsretninger" (ibid.). I modsretning til hvad vi ser i MINI og STAT, er malgruppen i SAMF skarpt og klart afgrrenset: Primrermalgrup­ pen er den gymnasiale og tilsvarende videnstrins ungdom. At ogsa andre alment interesserede og evt. f0rstearsstuderende (som det hedder i for­ ordet til andenudgaven) kan benytte bogen, er ikke noget stort spring i forhold til primrennalgruppen, om end brugersituationeme kan vrere nok sa forskellige. POL er "et vrerkt0j isrer for de, der studerer eller underviser i sam­ fundsvidenskaberne", dvs. savel studerende som fagfolk. Heller ikke denne malgruppedefinition er uproblematisk. At im0dekomme to sa for­ skellige brugergrupper rna unregtelig vrere en udfordring for et hvilket som heIst leksikon. Efter vores bed0mmelse egner POL sig bedst til brug for studerende; fx lever vrerkets bibliografiske praksis ikke op til almin­ delig videnskabelig standard. 3 At litteraturlisterne (kun) skal tjene som vejledning til videre lresning (if. forordet) og altsa ikke som dokumenta­ tion, turde ogsa tale for sig: Primrermalgruppen er f0rst og fremmest stu­ derende. Alligevel er POL betydeligt mere videnskabeligt anlagt end MINI, hvorfor de to vrerker ikke kan eller ikke bm sammenlignes. Bl.a. er de forskellige artikler i POL skrevet af forskellige eksperter, mens de i MINI aIle er skrevet af en og samme person.

4. 'fUgang, sogning og opslagspotentiale 4.1. Selektion som udtryk for strukturering af datatilgamgeligheti Selvom det umiddelbart kan virke kontraintuitivt, er der i bund og grund ikke noget srerligt interessant ved de konventionelle diskussioner om lemmaselektion. Lemmaselektionen er ikke det vigtigste i et leksikon, da leksikografiske opslagsvrerker ikke bm reduceres til simple databeholdere, men b0r snarere opfattes som komplekse informations­ s0gningsvrerkt0jer, der skal opfylde bestemte funktioner i bestemte bru­ 3 Se fx s. 99 i artiklen Magt, hvor Foucault citeres for at hrevde, "at rnagten ikke findes noget bestemt sted, fordi den er aile steder". At artikelforfatteren her ikke har anf0rt en kilde, strider irnod alrnindelig videnskabelig praksis.

203 gersituationer. Databeholdningen er afledt af funktionerne og ikke an­ del. Lemmaselektionen og den efterf01gende lemmastrukturering og dataadressering bm derfor f0rSt og fremmest ses som den eksterne :ute­ fastsrettelse, som opbygning af et komplekst rutenet, der skal sikre til­ grengeligheden i datas0gningsprocesseme. Nedenstaende gennemgang af selektionen og bestanden skal derfor lreses som optakt til en diskussi­ on af datatilgrengelighed snarere end databehandling og -reprresentation. Artikelbestanden (savel mrengde som indhold) i de unders0gte leksi­ ka varierer betydeligl. MINI indeholder ca. 500 artikler, STAT indeholder ca. 400 artikler, SAMF indeholder ca. 2.500 artikler, og POL indeholder 14 artikler, som i forhold til de andre vrerker er meget lange, samt et re­ gister med ca. 110 opslagsord. For fagordb0gers vedkommende taler man om en selektion pa to ni­ veauer (Nielsen 1989:59): Dels er der en selektion af det omrade, ordbo­ gen skal behandIe, dels er der lemmaselektionen. Ligesom det er tilfreldet hos Nielsen (1989:59) i hans unders0gelse af juridiske fagordb0ger, kan ogsa vi fastsla, at de her unders0gte vrerker enten ingen oplysninger indeholder om (kriterierne for) lemmaselektio­ nen, eller at de kun indeholder vage og fra et leksikografisk standpunkt utilstrrekkelige oplysninger derom. Som nrevnt ovenfor er aIle de her unders0gte vrerker helfagsordb0­ ger, men POL adskiller sig vresentligt fra de andre dels ved sin makro­ struktur, dels ved sin mikrostruktur og dels ved sin lemmabestand. POL medtager kun kernebegreber, noget som i 0vrigt ikke defmeres nrermere i vrerket, ud over at forordet taler om "basisviden" og "centrale begre­ ber". Det tretteste, vi kommer pa et empirisk grundlag i POL, er "under­ visningserfaringer", jf. f01gende fra forordet: Denne bog er [... ] en revideret og udvidet udgave af en grundbog, der har vreret bnlgt i nogle ar ved universitetsundervisning om den politiske verden. [... ] aile artikler [er] blevet grundigt gennemset og revideret pa baggrund afundervisningserfaringer [... ].

Noget lignende, om end ikke helt det samme, er tilfreldet med forordet:

MINI,

Udvrelgelsen af begreber og teoretikere er sket ud fra mine egne erfarin­ ger fra statskundskabsstudiet og drekker omraderne komparativ politik, international politik, forvaltning, forvaltningsret, sociologi og metode. 0konomiske fagudtryk er med vilje ikke rnedtaget i denne bog, da »Sarnfunds0konomisk minilex« og »Erhvervs0konornisk minilex«, beg­ ge fra Gyldendal, pa udrnrerket vis drekker dette omrade.

jf.


205

204 SAMF oplyser intet om selektionskriterier. Man rar dog indirekte et mini­ mum af information i form af oplysningen om stofafgrrensningen: "Op­ slagsordene drekker [... ] de obligatoriske fagomrAder: politologi, inter­ national politik, 0konomi og sociologi" (forordet). Tilsyneladende mest reflekterende mht. lemmaselektion og mest vil­ ligt til at oplyse derom er STAT, om end det fra et leksikografisk stand­ punkt stadig forekommer utilstrrekkeligt: Leksikon i statskundskab drekker ikke forst og fremmest opslagsord fra det politiske liv, men opslagsord afbetydning for studiet af det politiske

liv. Soger man viden om politiske personer, aktuelle begivenheder og konkrete organisationer, rna man benytte almindelige leksika. Dette er et leksikon i fagdisciplinens begreber, teorier og metoder. Nogle fa forskere og teoretikere inden for faget er medtaget, men det er begrrenset til nog­ lefigurer [... ] og [...] pionerer [... ]. Der ligger mange skonsmressige afgorelser til grund for en opslagsbog som denne: Hvilke ord skal med? [... ] Redaktoreme er helt abne overfor, at opgaven kunne have vreret lost pa andre mader, at vigtige ord kan mangle, [...] [forordet]

Det turde vrere abenlyst, at i hvert fald MINI, STAT og POL ikke er mak­ simerende, men minimerende fagordb0ger eller i Hausmanns termino­ logi selektive fagordb0ger (Hausmann 1977:5f). Rammestruktur er if01ge NLO rrekkef0lgen af og relationeme imel­ lem omtekst(er) og lemmaliste(r). Alle de i nrervrerende artikel unders0­ gte vrerker indeholder en leksikondel (artikelbestanden) og et forord. Desuden indeholder MINI og SAMF en almindelig forkortelsesliste og SAMF tillige en ultrakort brugervejledning; STAT indeholder desuden (1) en liste til opl0sning af forfatterinitialeme (initialer => forfattemavn), (2) en liste over forfattemes fulde navn med angivelse aftitel, nationalt tilh0rsforhold og de i vrerket brugte initialer (forfattemavn => initialer) samt (3) en minibrugervejledning kaldet "Redaktionel note til den dan­ ske udgave" (vrerket er parallelt udgivet pa norsk og svensk); POL inde­ holder desuden en indholdsfortegnelse samt et register. If01ge Nielsen (1989:58) b0r ideelt set alle ordb0ger hhv. leksika have en kompleks rammestruktur bestaende af i det mindste en ind­ holdsfortegnelse, et forard, en brugervejledning og en ordbogs- hhv. en leksikondel. Dette mindstekrav bliver ikke opfYldt af et eneste af de her unders0gte leksika, som alle fremviser en underudviklet rammestruktur. Kun f01gende to komponenter forefindes i alle vrerkeme: et forord og en leksikondel (artikelbestanden). Srerligt kan det undre, at de ikke alle indeholder en brugervejledning. Som nrevnt ovenfor er ordb0ger hhv. leksika vrerkt0jer, og som alle andre vrerkt0jer er de udarbejdet med det

mal for 0je at bista bestemte brugergrupper med 10sning af bestemte problemer. Vrerkt0jer ledsages normalt altid af en brugermanual, der giver oplysninger om, hvordan den givne ting skal anvendes, for at sikre, at brugeren har mulighed for at fa det optimale udbytte. Makrostruktur er if01ge NLO rrekkef01gen af og relationeme imel­ lem lemmata, som indgar i en bestemt lemmaliste. En ordbog kan have en eller flere makrostrukturer, alt efter om den har en eller flere lemmalister. Alle de her unders0gte leksika fremviser en glatalfabetisk lemmaliste med initialalfabetisk prresentationsform. Den leksikografisk mest interessante og mest komplekse makrostruktur ser vi i POL, hvorfor vi i det f01gende kun vii kommentere POL'S makrostruktur. POL indeholder to lemmalister: Dels er der et meget lille antal artik­ ler, som i forhold til de andre vrerker til gengreld er meget lange, de1s er der et register. POL er altsa bygget op efter det traditionelle encyklopre­ diprincip. Den grundlreggende tanke bag dette princip er den holistiske verdensopfattelse (modsat den atomistiske, som ligger til grund for de fleste traditionelle leksika). Denne opfattelse gar i al korthed ud pa, at en hvilken som heist entitet i verden altid indgar i en sammenhreng. F0lge­ lig forstas en hvilken som heIst entitet (eller viden derom) bedst i en sammenhreng. Derfor b0r den sammenhrengende fremstillingsmade til­ strrebes i en vidensformidlingssituation. En af kardinalreprresentanteme for encykloprediprincippet er Macropcedia-delen i den verdensbef0mte Encyclopcedia Britannica. 4 Selv om det ikke nrevnes eksplicit, er det tydeligt, at POL bestrreber sig pa ikke at lade den kodificerede viden spredes i alle retninger i en stor og uoverskuelig mrengde af korte artik­ ler, som det er tilfreldet i de fleste traditionelle leksika (saledes ogsa i MINI, STAT og SAMF), men i stedet s0ger at samle den i lange sammen­ hrengende fremstillinger netop med det mal for 0je at bevare eller skabe en sammenhreng. Desvrerre lider resultatet under, at registret fremviser nogle skrrekkelige begravelser, dvs. indf0rsler, der giver sa mange hen­ visninger, at de begraves. Se fx. f01gende: Magt 12, 13, 19,33,37,63,65,76,81,

84-102, 110, 136, 137, 141, 145, 146,

149, 150, 157, 163, 172, 174, 176,

182, 186, 189, 197, 199, 200, 203,

204,206,210,213,214,240

Siden 1974 bestar Encyclopcedia Britannica (32 bind) som bekendt af Propcedia (I bind), Micropcedia (12 bind), Macropcedia (17 bind) samt et Index (2 bind). Macropcedia-delen indeholder (kun) 4.000 storartikler, men i indeksdelen findes der

4

flere hundredtusinder lemmata med henvisning til demo


206 Som bruger 1ar man her 36 henvisninger uden nogen form for diffe­ rentiering eller udspecificering. Sadanne indfersler er undergravende for informationss0gningsprocessen, fordi det for brugeren er umuligt at se, hvad der mere prrecist gemmer sig bag de enkelte henvisninger. Hvilke af dem er relevante og i hvilke sammenhrenge? Det er mere bruger­ venligt og ikke mindst mere funktionelt i sadanne tilfrelde at lave under­ ordnede udspecificeringer, sa brugeren har en reel mulighed for at fa optimalt udbytte af sin informationss0gning, og risikoen for informa­ tionstab mindskes (se Palfi 2007: 11-12 og sammenlign med registrene i Hermes 39).

4.2. Opslagspotentiale I det f01gende viI vi S0srette tre, sa vidt vi ved, nye termer: Med (1) sog­ ningsnegativ vii vi forsta det forhold, at et givent leksikon ikke indehol­ der det ord som lemma (eller evt. som sublemma), som brugeren s0ger; med (2) sogningspositiv skal forstas det modsatte af s0gningsnegativ; med (3) opslagspotentiale forstas ferst og fremmest, hvorvidt et givent leksikon er s0gningspositivt eller s0gningsnegativt; opslagspotentiale, som er et malbart udtryk eller indikator for datatilgrengelighed, udregnes som procentsats af et antal succesopslag i forhold til ikke-succesopslag under en given s0gesession (svarer lidt til en intemets0gnings "hits", dvs. "trreffere"). 5 For at afpmve MINl'S og SAMF'S opslagspotentiale har vi gennem­ lrest en rrekke avisartikler fra hhv. den 23. januar 1994 og den 24. marts 2004. Nar valget faldt pa avisartikler, er det, fordi vi opfatter MINl og SAMF som 1eksika konciperet til ikke-fagfolk; MINI'S malgruppe er dog uklar og star til diskussion (se nrervrerende artikels kap. 3). Tidspunktet har vreret tilfreldigt valgt med den indskrrenkning, at vi har valgt sprog­ stof publiceret ca. to ar forud for udgivelsen af de to vrerker for at vrere sikre pa, at ordene ikke var for nye i forhold til tidspunktet for lemma­ listemes udarbejde1se. Avisartikleme har vreret tilfreldigt udvalgt med den indskrrenkning, at de primrert skulle ornhandle politik og samfund. Aviseme har ligeledes vreret tilfreldigt udvalgt med den indskrrenkning, at de skulle vrere landsdrekkende dagblade (vi ville sa vidt muligt undga for "sma" eller for lokale emner). De to tekstpr0Vesamlinger indeholdt hver ca. 3.500 tekstord. Af disse opfattede vi i alt 55 leksemer fra tekstpr0Vesamlingen til MINl og 71 lek­ 5 At opslagspotentiale ogsa kan males pa tilgangsstruktur - og muligvis andre forhold - rna i nrervrerende sammenhreng af pladsmressige hensyn udesta.

207 semer fra tekstpr0Vesamlingen til SAMF som politologiske fagord. Med polito10giske fagord skal forstas ord (ink!. flerordsenheder), som typisk hvis ikke udelukkende bruges i politologifaglige (ink!. semifaglige og populrervidenskabelige) sammenhrenge. 6 MIXI var se-gningspositivt i 25 % af s0gningeme (14 af de 55 fagord fra teksteme figurerer som lemmata i vrerket, 41 mangler), mens SAMF var s0gningspositivt i 82 % af s0gningeme (58 af de 71 fagord fra tek­ steme figurerer som lemmata i vrerket, 13 mangler). I 0Vrigt var vrerker­ nes trrefprocent i s0gesessioneme som f01ger: STAT 18 %, SAMF 65 % og POL 24 % hhv. 17 %. Jf. tabel 1 fomeden. For at afpr0Ve STAT'S og POL'S opslagspotentiale har vi ligeledes gennemlrest to forskellige (med de n0dvendige indskrrenkninger tilfrel­ digt udvalgte og tilfreldigt sammensatte) tekstpr0Ver: For begge vrerkers vedkommende dele af artikler fra politologifaglige tidsskrifter (hhv. 0konomi & Politik og Politologiske Studier) publiceret ca. to ar forud for udgivelsen af de pagreldende udgaver af vrerkeme. 7 Valget af viden­ skabelige artikler skyldtes, at STAT og POL som malgruppe b!.a. anferer forskere (se nrervrerende artikels kap. 3). STAT var s0gningspositivt i 48 % af s0gningeme (32 af de 66 fagord fra tekstsekvensen figurerer som lemmata i vrerket, 34 mangler), mens POL var s0gningspositivt i 8 % af s0gningeme (5 af de 59 fagord fra tekstsekvensen figurerer som lemmata i vrerket, 54 mangler).8 End­ videre var vrerkemes (her kun de senere udkomne vrerkers) trrefprocent i s0gesessioneme som f0lger: SAMF 74 % og POL 26 %. Jf. tabel 1. I de tilfrelde, hvor et givent ord har figureret som lemma i det pagrel­ dende leksikon, men i en anden form end i de autentiske tekstpr0Ver, har vi opfattet det som en s0gningspositiv s0gning. Oftest drejer det sig om, at vrerkeme lemmatiserer substantivformer (fx "monetarisme") men ikke adjektivformer ("monetarisk"), eller at den leksikografiske kodifi­ cering kun tager h0jde for de officielle egennavne (fx "Det Konservative Folkeparti" og ikke den almindeligt brugte benrevnelse "De Konservati­ ve").

6 Vi er bevidste om, at afgnensningen ikke er uden problemer: Er fx ord som "samfund" og "n0dhjrelpsorganisation" politologiske termer? Vi mener, de befinder sig i gnenselandet mellem det politologiske fagsprog og almensproget og opfatter dem i nrervrerende sammenhreng ikke som fuldgyldige fagord. 7 For POL'S vedkommende er der regnet to ar tilbage fra 2004, da 2. udgave, 2. oplag fra 2007 er identisk med 2. udgave, I. oplag fra 2004.

8 Vi har her som i det 0Vrige konsulteret registret med de ca. 110 opslagsord og

ikke hovedlemmalisten med de 14 artikler.


209

208 Tabell MINI (1996)

Tl994

SI

STAT (1997) SAMF (2006)

Tl995 T2004

S2 S3

MINI, STAT, SAMF, POL (25 %, 18 %, 65 %, 24 %) STAT, SAlvIF, POL (48 %, 74 %, 26 %) SAMF, POL (82 %,17 %)

Som det fremgar af tabellen, er der fire vrerker, fire tekstpmvesamlinger (T) og fire s0gesessioner (S). Sammenlignelige er kun MINI og SAMF indbyrdes samt STAT og POL indbyrdes Gf. koncept, malgruppe osv. om­ talt andetsteds i nrervrerende artikel). Selv om SAMF i vores unders0gelse fremviste det st0rste opslagspo­ tentiale i forhold til de andre vrerker, betyder det ikke n0dvendigvis, at det ogsa er det "bedste" af de her unders0gte leksika. Et leksikons lem­ maselektion skal - foruden at blive set i relation til dets funktioner ­ ogsa ses i forhold til dets tiltrenkte brugergruppe. Desuden kan andre faktorer spille indo Fx kan POL'S trrefprocent synes meget lille, men da vrerket kun medtager kemebegreber, er det fuldt i overensstemmelse med selektionen. (Det kan dog undre, at termer som "civilisation", "po­ litik", "urbanisering", "Vesten" og "0stblokken" ikke regnes for kerne­ begreber).

5. Politisk narcissisme og leksikografiske perversioner I de politologiske leksikas univers nedtones tilgrengelighed (udtrykt ved opslagspotentiale) og brugertilpasning (udtrykt ved den svage fundering af de genuine funktioner) pa bekostning af de politologiske data. Forel­ skelse i datagrundlaget medf0rer risiko for leksikografiske perversioner (i termens oprindelige betydning: opfyldelse af et andet formal end det oprindeligt tilsigtede), og vrerkt0jet opfylder ikke sit genuine formal. I det f0lgende viI vi se pa (graden at) tendenti0sitet og datamanipula­ tion i de forskellige vrerker. Vi viI se pa, hvordan eller hvorvidt de frem­ viser problemer i argumentationen, manglende dokumentation (mang­ lende belreg), forenkling og skrevvridning (tvivlsom hjemmel) samt fejl eller problematiske hhv. tvivlsomme udredninger (manglende eller tvivlsomme data, tvivlsomt eller tilsyneladende ikke-eksisterende empi­ risk grundlag), som delvis eller i nogle tilfrelde kan ses som udtryk for enten datamanipulation og/eller tendenti0s databehandling. I artiklen CIA i SAMF kan man lrese om CIA's virke som en del af det amerikanske overvagnings- og repressionsapparat - en organisation, som gennem tiden har vreret indblandet i mange ulovlige operationer.

Prresident Franklin Roosevelt erklrerede i 1941 de fire friheder, som de allierede ville krempe for: Ytringsfrihed, religionsfrihed, frihed for 110d og frihed for frygt. Senere kritikere af denne erklrering med Noam Chomsky i spidsen fremfmte, at der ogsa findes en femte frihed: Frihe­ den til at intervenere overalt i verden. Det ville have vreret hensigtsmres­ sigt i artiklen ogsa at beskreftige sig med den amerikanske internationale politiks principper og begreber og med amerikanernes beskyttelse af egne interesser i udlandet, samt hvordan denne interesseopretholdelse og interessespekulation har formet sig i 10bet af det 20. arhundrede. Samtidig fors0mmes en tilsvarende grundig udredning af det sovjeti­ ske KGB og dennes operationer i udlandet. Det kan nreppe skyIdes man­ gel pa viden, for den russiske efterretningstjenestes aktiviteter er i dag notorisk veldokumenterede. SAMF-forfatterne tager ikke det mindste stil­ ling til de seneste ars KGB-forskning. PMaldende er ogsa mangelen pa oplysninger om KGB's efterf0lger, FSB, der opererer med fx giftmord i udlandet Gf. fx Litvinenko-sagen i 2007, som f0rte til en diplomatisk konflikt mellem England og Rusland, som den dag i dag er oojaktuel). Er disse ting ikke relevante for et dansk politologileksikon? Det centrale fokus er ved at rendre sig i international politik, og det har givetvis vreret svrert for SAMF-forfatterne at lokalisere de mest palidelige informations­ kilder. Alligevel rna man undre sig: Er det et udtryk for almindelig for­ s0mmelighed, at forfatteme har overset vresentlige oplysninger om KGB' s/FSB 's virksornhed, eller er der tale om et bevidst valg? I artiklerne totalitrer stat og teokrati i STAT orienteres leksikonbruge­ ren om st0rrelser, der i grunden er tret relaterede, nar det grelder fravrer af rationalitet og respekt for borgerrettigheder. Teokrati praktiseres i flere autoritrere stater, der ikke har nogen form for politisk legitimitet. Sadanne stater er ikke interesserede i at st0rte en materielt reprresentativ politik. Det eneste, de tilsyneladende er optagne af, er, hvordan en hellig skrift fortolkes. De pagreldende artikelskribenter burde her have henvist til den manglende demokratiske overbevisning i sadanne regimer. I au­ toritrere regimer er det en klasse, gruppe, stamme eller nomenklatur, der drager fordel af at regere over befolkningen, mens det i teokratiet er et prresteskab eller en del af et prresteskab, der retfrerdigg0r sine geminger med fortolkninger af religi0se (for)skrifter. Malet helliger midlet. Og denne form for trenkning er set i savel de politiske som i de religi0se diktaturer samt i de kommunistiskelbureaukratiske systemer, hvor mid­ Ierne til implementering af de relevante principper varier frygt og fysisk afstraffelse. Kretterne stod/star altid til afstraffelse for deres mod - ogsa i de seneste artier (for blot at n0jes med to eksempler kan man henvise til Salman Rushdie eller den revisionistiske fl0j). Her burde artikelskri­


211

210 benteme have foretaget en analyse, hvori kritikken af de to systemer klart objektiveredes. Er det en angst for at st0de eventuelle, uskrevne krav om politisk korrekthed, der har afholdt forfatteme fra en udredning og omtale af de nrevnte forhold? Et prremieeksempel pa datamanipulation og tendenti0s datareprresen­ tation hhv. -behandling er artiklen Nation, nationalisme og nationalstat i POL (s. 102-132) skrevet afhistorikeren Uffe 0stergard. Denne artikel fortjener selvsagt ekstra meget plads til analyse og kritik. Efter endt lresning rna brugeren konkludere, at en nation er noget, der er konstrueret og ikke en historisk virkelighed. Man skal nrerlrese artik­ len n0je for at finde en nuancering af denne pastand. Dette skyldes til dels dens rodede fremstiIling, men rna ogsa tilskrives en strerk tendens. Alene artiklens ordvalg og sagsfremstilling peger i den retning. Natio­ nalismen er fx en ideologi, mens nationen blot er det, som de nationa­ listiske bevregelser "hrevder at srette pa begreb" (s. 103). Nationen er altsa ikke noget forud eksisterende, men bliver f0rst et frenomen, nar nationalisteme har begrebsliggjort den. Og idet nationalismen er et modeme frenomen, rna nationen saledes ogsa vrere det. I artiklen hrevdes det da ogsa, at "de nationalistiske myter om arten og alderen af den frelles oprindelse" netop blot er "myter, oftest etableret i sidste ar­ hundrede [det 19. arh.?]" (s. 103). Endvidere hedder det: Historisk set er der mere sandhed i den tjekkisk-britiske antropolog og filosof Ernest Gellners tilspidsede, funktionalistiske pastand om, at de nationale bevregelser og ideologier opstod f0rst, hvorefter de siden kon­ struerede nogle passende nationale identiteter udstyret med en opfundet historie. [POL, s. 103]

Denne tilslutning til Gellners pastand er i 0Vrigt det nrermeste, artiklen kommer pa direkte at give udtryk for sin egen holdning, som dog i resten afteksten kan lreses ud afsammenhrengen. Saledes fremstilles ek­ semplet kurdeme, der siges at vrere typisk, pa f0lgende vis: Efter at det omsider er lykkedes dem at fange verdens opmrerksomhed og opna de facto selvstrendighed, er kurdiske intellektuelle gaet i gang med at skrive sig til en frelles »national« fortid, sa de kan fremsta som en re­ spektabel »nation«, nar grrenserne skal trrekkes pa ny. [POL, s. 103]

Fremstillingen er strerkt prreget af denne grundholdning, og der er ikke levnet megen plads til nuancer, selvom artikelforfatteren, dvs. 0ster­ gard, pligtskyldigt nrevner, at Anthony Smith i 1986 udgav The Ethnic Origins of Nations, der s0ger at nuancere det sakaldte modemistiske synspunkt, som artikelforfatteren rna siges at dele. Smith papeger her og

i andre vrerker (fx. Smith 1991), at de modeme nationer rigtignok opstod i 1800-tallet, men at de byggede pa allerede eksisterende etniske frelIes­ skaber. 0stergard nrevner blot Smiths "sprendende bog" (s. 104), men tager overhovedet ikke stilling til dens indhold. I artiklen nrevnes det ellers, at en historiker som Eric Hobsbawm, der tidligere stod stejlt pa det modemistiske synspunkt, har modereret dette og nu ogsa opererer med noget, der kaldes protonationalisme, hvormed der henvises til "de mange udtryk for nationalf0lelse [... ] mellem 1500 og 1800" (s. 105). 0stergards egen konklusion er dog blot, at selv om der maske allerede i senmiddelalderen opstod en slags f0rmodeme nati­ onalisme, sa har det ikke megen betydning, eftersom det ikke bliver kla­ rere, lwad forholdet mellem nationalisme, stat og nation var. Man kunne med rette papege, at erkendelsen af, at det nationale ikke f0rst opstod i modeme tid, meget vel kunne vrere med til at atklare, hvil­ ket forhold der var mellem nation og stat, ligesom det ville vrere ret rele­ vant for artiklen, om denne erkendelse er sand eller falsk, eftersom em­ nebehandlingen er ganske misvisende, hvis det f0rste er tilfreldet. Det er i det hele taget problematisk, at 0stergard undlader at forholde sig til endsige nrevne den righoldige forskning (isrer for udlandets ved­ kommende), der paviser, at forestillingen om, at menneskeheden er ind­ delt i nationer hhv. folkeslag, ikke er ny (se bl.a. Bj0m et al. 1994; Dann 1986; Forde et al. 1995; Tipton 1972; Zientara 1997). Selv ikke tanken om, at folk er knyttede til eller maske ligefrem identiske med bestemte stater hhv. riger, er ny. De fa unders0gelser, der indtil nu er foretaget med henblik pa Danmark, viser noget tilsvarende. Nrevnes kan fx. Ils0e (1991), der bringer talrige eksempler pa fredrelandskrerlighed og dansk identitet i tiden mellem ca. 1550 og 1700; Knudsen (2000), der paviser, at en dansk nationalistisk indstilling var normen og ikke undtagelsen blandt danske adelige omkring ar 1300; Olsen (1992), der gennem en rrekke eksempler viser, at der fandtes en bevidst danskhed i middelalde­ ren; Wagner (2000 og 2003), der paviser, at der i tidlig dansk middel­ alder fandtes et dansk folk, og at Danmark og daneme opfattedes som to nrert forbundne st0ITelser. Det eneste eksempel fra f0rmodeme tid, som artiklen fremdrager, er, at ordet nation ved middelalderens universiteter betegnede en inddeling af studenteme efter geografisk tilh0r; for Sveriges vedkommende fx Varmlands nation osv. Dette er for artikelforfatteren nok til at hrevde f0lgende: "Vi kan fx godt st0de pol udtrykket nation i middelalderen, men ordet bet0d noget helt andet end i nationalismens tidsalder, hvor det ul0seligt er koblet sam men med bestrrebelsen pa at skabe en tilh0rende stat." (POL, s. 106). For det f0rste gar 0stergard skrevt i sin konklusion,


212 al den stund det, der vresentligt adskiller de nrevnte middelalderlige nationer fra modeme nationer, jo ikke er den manglende bestrrebelse pa at skabe en stat, men derimod, at de nrevnte nationer ikke defineres et­ nisk, historisk, sprogligt eller kulturelt, men alene geografisk. Deri ligger den afg0rende forskel. Dertil kommer, at dette eksempel, som rna brere al bevisbyrden, hverken er udt0mmende eller reprresentativt, men alene er udtryk for en selektiv udvrelgelse af eksempelmateriale, hvis formal tilsyneladende er at bekrrefte 0stergards egen teori. Oplysningen om universiteterne burde have vreret uddybet med an­ dre eksempler fra middelalderen; fx det f0lgende nrevnt af Zientara (1997:29): Med universiteteme som forbillede begyndte man fra 1274 ved kirkem0derne at inddele deItageme i nationer efter stats­ ligt/geografisk tilh0r. Der fandtes i begyndelsen otte nationer, bl.a. en fransk og en tysk. Den tyske indbefattede selvf0lgelig hele Mellemeuro­ pa, som h0rte under det sakaldte Hellige Romerske Rige. Den franske drekkede det franske rige. Ved kirkem0det i Konstanz (1414-1418) lod Lorraine, Savojen og Provence, der aIle var dele af det tyske rige, sig dog optage i den franske "nation" med henvisning til, at der i disse lande taltes fransk. Den rent po1itiske/geografiske defmition af nationen havde tabt til fordel for den sproglige/kulturelle! Man ser altsa, at 1800-tallets "konstruktion" af det nationale har dybe mdder. Men sadanne eksempler finder man altsa ikke i artiklen i POL. Det ville jo ogsa umuligg0fe dens postulater. Senere i artiklen er det dog, som om den modererer sig selv og nu antyder, at der faktisk fandtes folkeslag f0r den moderne tid (s. 108): "Nationen er altsa et relativt modeme frenomen. Eller rettere iden­ tifikationen af stat, folk og det nye politiske frellesbegreb nation i form af nationalstaten er ny". Det er uklart, hvad forfatteren her mener, men man aner en erkendelse af, at der maske alligevel fandtes nationer i forne tider. Dog star denne antydede indmmmelse temmelig alene. Hvad skyldes og hvori bestar artiklens strerke tendens? En md tract er det, at det nationale behandles som et problem, der skal l0ses. Artiklen interesserer sig mest for de teoretikere, der har fors0gt at fa t0jlet det na­ tionale. Der er derfor megen fokus pa 0strig-Ungarn og det Hellige Ro­ merske Rige. Sidstnrevnte fungerede if01ge POL-artiklen velordnet og fredeligt pa trods af, at det ikke var en nationalstat. Her er maske forkla­ ringen pa artikelforfatterens strerke tendens: Malet er at fmde en "10s­ ning" pa det nationale problem. Men hvad er motivationen? Hensynet til den Europreiske Unions fremtidsmuligheder? PMaldende er i hvert fald f0lgende udsagn:

213 [00'] det hellige romerske rige fortjener at blive hentet ind fra historiens losseplads og analyseret i forbindelse med bestrrebelseme pa at lave en demokratisk legitim farfaming for et Europa bestaende af samarbejdende nationale stater. Bedre farbillede for det enestaende eksperiment i Europa har vi ikke. [POL, s. 113]

De andre af de her unders0gte leksika er ikke sam POL ensidige i deres definition af, hvad en nation er. Bade MINI og SAMF undlader at komme ind pa diskussionen om, hvomar nationeme opstod, men definerer blot begrebet: nation Et svrert definerbart begreb. En gruppe af mennesker, en sam­ fundsgruppe, der p.g.a. frelles historie og kultur (og oftest sprog) f01er sig som en enhed. Denne gruppe Iwrer normalt til indenfor [sic!] et bestemt geografisk omrade, som, sammen med historie og kultur, giver gruppen en frelles identitet i forhold til andre g11lpper. [00'] [MINI, s. 101] nation. Befolkningsgruppe inden for et geografisk afgrrenset omrade, som bindes sammen af frelles solidaritet og f01elser om samh0righed. Ofte med frelles historie, sprog og kultur. [00'] [SAMF, s. 300]

Dermed er disse artikler mere vrerdifri end den, der findes i POL, og er for sa vidt ogsa mere anvendelige, idet de ikke afskcerer brugeren fra en bestemt indsigt og ej heller bibringer hamlhende en, der er misvisende eller ligefrem forkert. Tilstedevrerelsen af en f0rmoderne nation er ikke udelukket pa forhfmd, ligesom brugeren ikke bringes til at tro, at natio­ neme er skabt af ideologer i modeme tid. STAT ligger i sin fremstilling et sted midtimellem, da det ikke lige­ frem siges, at nationen er en moderne konstruktion, men dog antydes, at ordet nation ikke har vreret i brug f0r renressancen, idet der er en IiI Ie historisk gennemgang af ordets brug begyndende i denne periode. Til­ med fastslas det, at ordet nation i tiden indtil den franske revolution be­ tegnede de privilegerede strender, nemlig adelen og prresteskabet. F0rst senere kom ordet angiveligt til at betegne et "kulturfrellesskab". Som der allerede er givet eksempel pa, er dette ikke rigtigt. Ogsa i middelalderen kunne ordet nation betegne, hvad man kunne kalde kulturfrellesskaber. Hvad viser ovenstaende i henhold til den indledningsvis nrevnte am­ bition am pavisning, analyse og kritik af datamanipulation og/eller ten­ denti0s databehandling? At pavise fejl i leksika er ingen stor kunst, om end det ikke altid er lige let, ligesom det i enkelte tilfrelde rna siges at vrere srerIigt opsigtsvrekkende (fx nar det grelder et vrerk som STAT, der er udarbejdet af et hold bestaende af 63 eksperter fra hele Norden). At leksikonforfattere til tider ikke kan undga at lade det skrevne prreges af


214

egen verdensanskuelse, kan heller ikke siges at vrere sensationelt. Det er vist bredt accepteret i dag, at man ikke kan bedrive intellektuel virksom­ hed uden det mindste islret af ideologi. At manipulere med data, at for­ s0ge at pavirke i en bestemt retning, subjektivt, ensiriigt eHer saledes, at man pa forhand har taget parti, er derimod fagligt hhv. videnskabeligt og moralsk uforsvarligt. Personlige vurderinger b0f aldrig overskygge det videnskabelige pabud om den sa vidt muligt neutrale og objektive anskuelse. Leksikonforfatteren skal have fokus pa relationer og mang­ foldige sammenhrenge og sammenhrengsm0TIstre, dvs. i dette tilfrelde bade den nrere situation og de store politiske, historiske og organisatori­ ske sammenhrenge. Det er ogsa vigtigt at give perspektiver, at udrede baggrunde og ikke at forenkle komplekse sammenhrenge og konflikter, om end det ofte kan vrere n0dvendigt at bruge stereotyper.

6. Afpolitiserende sammenfatning: leksikograf, bUv ved din lrest! Det er interessant at se, at ikke et eneste af de her unders0gte leksika bringer sproglige oplysninger om de indeholdte lemmata, bortset fra at de med undtagelse af POL oplyser om den rette stavemiide (inkorporeret i lemmaangivelsen). Det politologileksikografiske landskab i Danmark fremviser saledes overvejende klassiske sagordb0ger hhv. kognitivt­ funktionelle ordb0ger. Det er tydeligt, at vrerkerne udelukkende er konciperet til at im0dekomme brugere med behov for hjrelp ved vi­ densproblemer. N0dvendigheden af polyfunktionelle ordb0ger pa rela­ tivt "sma" sprog som dansk turde vrere indlysende, hvorfor det fore­ kommer uhensigtsmressigt, at vrerkerne ikke indeholder lingvistiske data eller i det mindste tager mere h0jde for brugersituationen tekstrecep­ tion. 9 Om vigtigheden af sproglige oplysninger i fagordb0ger se bl.a. Bergenholtz (1994a; 1994b), her vii vi n0jes med f0lgende overordnede betragtning: Fagordsstof medtages normalt kun meget selektivt i aImen­ sproglige ordb0ger (vrerker som Nudansk Ordbog, Den Danske Ordbog, Retskrivningsordbogen osv.), og nar fagordb0ger fors0mmer at bringe lingvistiske data, bliver konsekvensen, at man som bruger ofte svrert eller undertiden overhovedet ikke kan :fa oplysning om den grammatiske konstitution og dermed fx om fleksionsmorfologien og den syntaktiske distribution af et fagord. Den f0fste rekalibreringsoption ligger derfor i en refundering og udvidelse af de genuine funktioner, specielt i retning

9 SAMF har dog rigtignok ogsa 'hjrelp ved tekstreception' som eksplicit funktion, jf. bemrerkningen "et vigtigt supplement til avislresningen" i forOl·del.

215

af tekstreception, hvorved den eksteme datatilgrengelighed netop udvi­ des. Der er en tydelig tendens til, at danske politologileksika enten ingen oplysninger indeholder om (kriterieme for) lemmaselektionen, eller at de kun indeholder vage og fra et leksikografisk standpunkt utilstrrekke­ lige oplysninger herom. Det er problematisk, da lemmaselektionen, som allerede nrevnt, er af central betydning for etableringen af de eksteme datas0gningsruter. Der er tilsyneladende ogsa en tydelig tendens til, at danske politolo­ gileksika fremviser en diffus malgruppedefinition. Leksikografisk set er "alle, der interesserer sig" en problematisk st0rrelse. Ordb0ger og lek­ sika kan ikke konciperes til aile og til alle formal inden for et bestemt vidensomrade, in casu politologi hhv. samfundsvidenskab, men netop kun til bestemte brugergrupper og til drekning af bestemte brugerbehov. Den manglende brugerkalibrering betyder, at datatilpasningsdimensio­ nen kompromitteres: Hvordan kan datatilgang tilpasses, nar tilgangs­ behovene ikke ekspliciteres? Den pakrrevede rekalibrering indbefatter derfor en betydeligt skarpere analyse og udarbejdelse afbrugerprofiler. Den bedste kalibrering finder vi i SAMF. Dette vrerk har en skarpt og klart afgrrenset malgruppe, en h0j, velbegrundet og afbalanceret lemma­ bestand, dvs. godt sammensat i forhold til piitrenkt brugergruppe og for­ modede brugersituationer, en h0j trrefprocentsats, og vrerket opdateres jrevnligt pa nettet (www.samfundslex.gyldendal.dk). Opdateringen fungerer saledes, at de nye online-artikler erstatter dem i bogen og f01­ ger altsa ikke den traditionelle og lidet hensigtsmressige model for supp­ lementer, hvor brugeren er Mdt til at sla op flere gange under den samme s0gesession (f0rst i selve hovedvrerket, demrest i tillregsvrerket eller tillregsvrerkeme, safremt der er flere). SAMF foreligger desuden i digital form, idet der med bogen f0lger en cd-rom, som b1.a. giver mu­ lighed for fri- og fuldteksts0gning. Ud over muligheden for fri- og fuld­ teksts0gning er der imidlertid ikke meget godt at sige om den digitale udgave, som slet og ret er en papirordbog pa en computerskrerm og langt fra det potentielle digitaliserede leksikografiske vrerkt0j, der kunne abne for avancerede tilgangskalibreringsmuligheder - herunder en inter­ aktiv, behovsdefineret og behovstilpasset etablering af eksterne og in­ terne s0geprocesser og s0geruter. Ovenstaende kritiske gennemgang af danske politologileksika ved artusindskiftet har vist, at politik pa godt og ondt er et leksikografisk n0glebegreb. Der er gaet politik i den praktiske og i den teoretiske leksi­ kografi, og det gar ud over kvaliteten af de leksikografiske vrerkt0jer. Af handelspolitiske, sprogpolitiske, kulturpolitiske, forskningspolitiske el­


216 ler magtpolitiske og ideologiske grunde har der givetvis altid vreret po­ litik i leksikografien, og et samfund har maske kun de leksikografiske ressourcer, det fortjener. Kalibrering har til formal at 0ge kvaliteten af de leksikografiske vrerkt0jer ved at genoprette balancen i den leksiko­ grafiske treenighed - bruger, data, tilgang - pa basis af funktioneme. Afpolitisering af den politologiske leksikografi og den funktionelle kali­ brering slutter ringen og bringer os tilbage til den antikke skomager, vi indledte med, hvorved lreresretningen nu n0dvendigvis rna omformule­ res til: Leksikograf, bliv ved din lrest!

Bibliog~ati

Ordb(Jger/leksika Henningsen, Sven 1948: Internationalt Politisk Leksikon. Medarbejder: Erik Reske-Nielsen. Kortene er tegnet af M. Korber. Registret er ud­ arbejdet afThorkild Korsgaard. K0benhavn: Jul. Gjellerups Forlag. MINI = Andersen, Gorm Bagger 1996: Samjundsvidenskabeligt minilex. Ekstem redaktion: Jacob Graves S0rensen, Conni Steensgard. 1. ud­ gave, 1. oplag. K0benhavn: Gyldendal. Nedergaard, Peter 2004: EU Leksikon. Begreber, jorkortelser, institutio­ ner, personer og politikker i et udvidet EU. 1. udgave, 1. oplag. K0­ benhavn: Jurist- og 0konomforbundets Forlag. NLO = Bergenholtz, Henning/lise Cantell/Ruth Vatvedt Fjeld/Dag Gun­ dersen/Jon Hilmar Jonsson/Bo Svensen (med bidrag af Helgi Haraldsson, Hans Kristian Mikkelsen og Jaakko Sivula) 1997: Nor­ disk leksikograjisk ordbok. Oslo: Universitetsforlaget. POL = Knudsen, Tim (red.)/Rebecca Adler-Nissen/Carina S. Bischoff/ Karina Pedersen/Karsten RonitlBo Rothstein/Jens Peter Fmlund Thomsen/Marlene Wind/Uffe 0stergard 2007: Kernebegreber i poli­ tik. 2. udgave, 2. oplag. K0benhavn: Thomson. SAMF = Hansen, Peter NmbrekIPalle Qvist 2006: Samjimdslex. 3. ud­ gave, 1. oplag. K0benhavn: Gyldendal. STAT = Pedersen, Mogens N./Kjell Goldmann/0yvind 0sterud (red.) 1997: Leksikon i statskundskab. 1. udgave, 1. oplag. K0benhavn: Akademisk Forlag.

217

Anden litteratur Bergenholtz, Henning 1994a: Beispiele in Fachworterbuchem. 1: Burkhard Schaeder & Henning Bergenholtz (Hrsgg.): Fachlexikogra­ phie. Fachwissen und seine Reprasentation in Worterbiichern. Ttibingen: Nan, 421--439. Bergenholtz, Henning 1994b: Sproglige oplysninger. I: Henning Bergenholtz & Sven Tarp (red.): Manual i jagleksikograji. Udarbej­ delse aj jagordbeger - problemer og lesningsjorslag. Heming: Systime, 112-144. Bergenholtz, Helming 1994c: Lemmaselektion. I: Henning Bergenholtz & Sven Tarp (red), 99-105. Bergenholtz, Henning 2003: Die Entwicklung der Lemmaselektion. 1: Herbert Ernst Wiegand (Hrsg.): Untersuchungen zur kommerziellen Lexikographie der deutschen Gegenwartssprache. Band 1. Ttibingen: Max Niemeyer, 83-97. Bj0m, Claus et al. (red.) 1994: Nations, Nationalism and Patriotism in the European Past. K0benhavn: Academic Press. Dann, Otto 1986: Nationalismus in vorindustrieller Zeit. MUnchen: 01­ denbourg. Forde, Simon et al. (red.) 1995: Concepts oj National Identity in the Middle Ages. Leeds: School of English, University of Leeds. Hausmann, Franz Josef 1977: Einfiihrung in die Benutzung der neujran­ zosischen Worrerbiicher. Tubingen: Max Niemeyer. lIs0e, Harald 1991: Danskeme og deres fredreland. Holdninger og opfat­ telser ca. 1550-1700. I: Ole Feldbrek (red.): Dansk identitetshistorie. Bind 1: Fcedreland og modersmal 1536-1789. K0benhavn: C.A. Reitzel, 27-88. Jensen, J.V. 2008: Undervisning: Anbefalet afUndervisningsministeriet. I: Weekendavisen, 19. marts, 1. sektion, 1. Knudsen, Anders Leegaard 2000: 1nteressen for den danske fortid om­ kring 1300. En middelalderlig dansk nationalisme. I: Historisk Tids­ skrift 100:1, 1-34. Nielsen, Sandro 1989: Kritisk oversigt over engelske og danske juridi­ ske ordb0ger. I: Hermes - Tidsskriftjor Sprogforskning 2,55-75. Nielsen, Sandro 1990: Lexicographic Macrostructures. 1: Hermes ­ Tidsskrift jor Sprogforskning 4, 49-66. Olsen, Thorkil Damsgaard 1992: 01dtid og Middelalder. F0r 1536. I: Flemming Lundgreen-Nielsen (red.): Pa sporet aj dansk identitet. K0benhavn: Spektrum, 17--4].


218

219

PaIfi. Lonind-Levente 2007: Om registervrerket til Hermes. I: DF Revy, argo 30, nr. 6,10-12. Smith, Anthony D. 1991: National Identity. London: Penguin Books. Tarp, Sven 2006: Leksikografien i grcenselandet mellem viden og ikke­ viden. Generel leksikografisk teori med scerligt henblik pa 19rnerleksikografi. Bind 1. Arhus: Center for Leksikografi. Tarp, Sven 2008: Leksikografi i gar, i dag og i morgen. I: DF Revy, argo 31, nr. 4, 4-7. Tipton, C. Leon (red.) 1972: Nationalism in the Middle Ages. [Uden sted; uden forlag]. Serie: European Problem Studies. Wagner, Adam 2001: Dansk identitet i den tidlige middelalder. I: Sag­ nir. Timarit um soguleg efni, argo 21,2000,68-78. Wagner, Adam 2003: Sven Aggesens danskhed. I: Nomos, argo 1, nr. 1, 43-59. Zientara, Benedykt 1997: Friihzeit der europaischen Nationen. Die Ent­ stehung von Nationalbewuj3tsein im nachkarolingischen Europa. Os­ nabmck: Fibre. Lonlnd-Levente Palfi Forskningsassi stent Center for Leksikografi Handelsh0jskolen, Aarhus Universitet Fuglesangs Aile 4 DK-8210 Aarhus V IIp@asb.dk

Patrick Leroyer, cand.phil., ph.d. Lektor Center for Leksikografi Handelsh0jskolen, Aarhus Universitet Fuglesangs Aile 4 DK-8210 Aarhus V pl@asb.dk

Adam Wagner Overbygningsstuderende (historie) Nedergardsvej 8, B0Strup 5953 Tranekrer adamwagner@stud.ku.dk

Spiros Divaris Vesterdahl cand.jur., cand.scient.soc., Master of Laws Konsulent Vesterdahl International Trianglen 7 C, 4. t.v DK-2100 Kebenhavn 0 spiros@divaris.eu

Marit Hovdenak

Dei norske LEXIN-ordbokene InnIeiing

LEXIN-prosjektet begynte som eit tiltak for a skaffe innvandrarar i Sverige tospraklege ordb0ker fra svensk til dei ulike morsmala. Svenske styresmakter gay dei andre nordiske landa tilbod om fri tilgang til det svenske materialet, og det blir no arbeidd med det i Noreg, Danmark og pa Island. I Noreg kom arbeidet med LEXIN i gang i 1996, og det norske LEXIN omfattar no ei einsprakJeg norsk nettordbok (bokmal) og ordb0ker fra norsk bokmal til ei rad innvandrarsprak, i alt ti nettord­ b0ker og fire trykte ordb0ker. Neste produksjon blir ei nynorsk nettord­ bok. Den norske LEXIN-serien blir utvikla av Aksis ved Universitets­ forsking Bergen pa oppdrag fra Utdanningsdirektoratet. Eg viser til artiklar av prosjektleiar Tove Bj0meset og nettstaden http://skolenettet. no/lexin for oversikt over ordb0kene, om bakgrunnen for prosjektet, om overf0ringa av materiale fra svensk til norsk osv. LEXIN har yore presentert pa fleire konferansar, og det er hovudtema i LexicoNordica 6­ 1999. Det norske prosjektet har kunna dra nytte av aile erfaringane fra det svenske arbeidet gjennom snart tre tiar, jr Gellerstam (1999) og Malmgren (1999). Dei norske LEXIN-ordb0kene er nok ikkje svrert godt kjende, men dei siste ara har bruken av nettsidene auka kraftig. Brukartala for LEXIN ved utgangen av 1. kvartal 2008 er sette opp nedanfor saman med tilsvarande tal fra sommaren 2005 (aile opplysningar fra Bj0meset i e-post 16.6.2008):

Gjennomsnirtleg tal vitjingar pr. dag Tal unike brukarar pr. manad Vitjingar pr. manad (IP-nummer)

2005

2008

1389 24736 46276

5282 69104 163444

Bruken av nettordb0kene er altsa om lag tredobla pa knapt tre ar. Dette er samla tal, ikkje ~plitta pa dei enkelte ordb0kene. Pa nettstaden til LEXIN har ein gratis tilgang til nettordb0kene. I logoen star "ordb0ker for innvandrarar" som undertittel. I dei trykte

LexicoNordica 15 - 2008

Om politologiske leksika, politik i leksika og leksikografiske værktøjer  

This paper seeks to give a critical overview of Danish dictionaries of political science published at the turn of the 21st century. The meth...