Tænkebog om tro - Kvalitets sikring af det nord for kraveknappen

En tĂŚnkebog

2

Kvalitets sikring af det nord for kraveknappen

En bĂŚredygtig tro !1

Om Tænkebog 2 om det at kunne takle både modgang og medgang

Tro er en mærkelig størrelse, og noget som jeg dagligt møder i min snak med klienter. Ofte sker det med udtryk som; Den tror jeg ikke på eller Jeg tror det virker. Varianter er der mange af. Alle udtrykker en personlig mening om en given ting eller en tro eller ikke tro på et eller andet. Når jeg i mit arbejde som censor lytter på forklaringer fra de kommende fysioterapeuter, så siger de aldrig mere; " jeg tror … , men i stedet " Jeg tænker at.." Naturligvis er det blot mine observationer, men tro kan også sættes i en helt anden ramme, nemlig den at knytte troen til en fast overbevisning eller til det som præsten ind i mellem fortæller om troen.

Jeg husker, da jeg som 19 årig så min kære mor bliver båret ud af sit værelse.

Hun skulle på sygehuset for at dø, hendes ansigt var fredfyldt samtidigt med at hun var helt klar. Det gjorde indtryk, dog uden at jeg dengang forstod, hvordan noget sådan kunne ske. Hvorfor var der ingen udtryk for alle smerterne?, hvor var angsten henne?, og hvor var … Ser du, i mit hoved var alle anklagerne mod Gud, al sorgen over at miste, og alle spørgsmålene. Først mange år siden forstod jeg blot lidt om, det mor ikke blot forstod, men som også var blevet en del af hendes måde, at takle livet på.

Det er her denne bog kommer ind i billedet, fordi efter 40 år med klienter og undervisning på mange forskellige planer, så står begrebet en bæredygtig tro ganske klart for mig. Selv fik jeg et glimt af mit eget behov, da jeg 30 årig modtog 3 liter blod på intensiv akut afdeling i Roskilde. Siden er årene gået, og for vel 15 år siden opstod tanken om denne bog, netop om det at få skabt kvalitetssikring af den måde, som livet takles på.

For 4 år siden begyndte skriveriet, og her er gaven til dig. Et ufuldendt værk om det som måske kan være en hjælp til at få troen med i tankerne i arbejdet med at skabe et bæredygtigt liv.

Bogen er skrevet på basis af egne erfaringer og totalt uafhængigt af politiske eller religiøse interesser. Bogen er fra mig til dig, god læselyst, og husk ingen pegefingre eller glorie tænkning ligger bag min snak om det nord for for kraveknappen.

!2

Er spiritualismen kejserens nye klĂŚder eller hvad?

!3

Velkommen TIL EN SNAK OM DET NORD FOR KRAVEKNAPPEN

Livsstupiditet og livsintelligens

At tænke som hele mennesker

Spiritualitet og Erasmus-Logik Mindfulness og Buddhisme

Om:

Ingen frugt uden et træ

At undgå fundamentalisme Krisetider og ingen Noahs ark

At gå på vandet i stormvejr

At være online med Vorherre

Når Gud Fader ikke er nok, og Jahweh og Allah må give op

!4

"

Man må studse over, i hvor høj grad vores enorme kundskabsniveau som menneskehed tilsyneladende fører os ud i et stadig mere uregerligt kaos, som strengt taget kun har os selv som udgangspunkt og årsag Sognepræst Henrik Bang Møller,

Kristeligt Dagblad 19. maj 2014

! ! !

555

Personlig bæredygtighed handler om to platforme, nemlig både om det, som er nord for kraveknappen, og det ,som er syd for. Een perfekt helhed.

Der er den personlige sundhedsprofil og den personlige modstandskraft.

Piet Hein omtalte den personlige modstandskraft som måden at ta´ livet på, og det er godt sagt.

Andre bruger begrebet den emotionelle intelligens, men det er nu blot nye ord i en gammel kontekst.

Det er som katten om den varme grød.

Der mangler en åben erkendelse af det, som er mere end mental terapi, der mangler ordet tro, men måske er det inkluderet i den cirkel, som kaldes indre fred og balance. Det var den cirkel, som 68-generationen fik problemer med, fordi Gud af de kloge var blevet erklæret død, og derfor blev erstattet af New Age, guruer og "Nepal -ture". Mon ikke tiden er inde til at vende tilbage til det gamle ord tro?

Forklaring følger. Tro dækker over vor evne til at være omstillingsparat, træffe valg og udleve dem. Det drejer sig om vor indre tryghed i stormvejr, vor glæde og lyst til livet, og vor villighed til at give mere og kræve mindre. Det

kaldes at være altero-centrisk i stedet for ego-centrisk. Den nytænkning drejer sig om at få sat ord som tro og handling sammen. Det er det, der ligger i ordspillet Tro, Håb, og Kærlighed.

Bæredygtig tro er en overbevisning, et håb, en tillid, en vished om, at livet er bæredygtigt. Mening, fred og tryghed betyder noget. Store ord, men det skyldes ganske enkelt, at fattige ord ikke er nok til at beskrive noget, som kun kan erfares.

Alle kan have en tro, men ikke al tro er noget værd.

Personlig bæredygtighed handler om mere end gulerødder, klima og grøn økonomi. Den afhænger måske endnu mere af, hvilken tro man lever af. Tror og tænker hjernen bæredygtigt, så handler mennesket bæredygtigt.

Hvis vi fortsætter med at tro på, at den stærkeste overlever, så ender det snart med, at vi alle ligger i en støvbunke og afventer en ny omgang. Der findes en bedre tro, som både er intelligent og logisk. Det er troen på, at den mindste er den største, at den, som vil være leder, må skynde sig at blive tjener, at de, der er uenige, skal se at få gemt skyderne væk, og få den anden kind vendt til.

Jeg vil tage dig med ind i en tankeverden, hvor det er ok at tale om tro, om Vorherre, og om det at kunne magte livet. Det er en rejse, hvor fornuften, logikken og benene bliver på jorden, men hvor der også er plads til at tage Guds Ord alvorligt.

Velkommen og god rejse!

Jeg har sat min regnbue i skyerne. Den er tegn på mit evigtgyldige løfte til jer og til hele jorden… så vil jeg huske mit løfte til jer og de andre levende væsener: at der aldrig igen vil komme en oversvømmelse, som ødelægger alt liv. Når jeg ser regnbuen i skyerne, vil jeg huske min evige pagt med alle levende væsener på jorden. Regnbuen er tegnet på denne pagt.”

1 Mosebog 9:13-17

"

Ser du regnbuen på himlen, alle farverne, der lyser, de fortæller om Gud, Han, som skabte alt.

Ser du regnbuen på himlen, alle farverne, der lyser, de fortæller om Gud, Han, som gi’r os håb Ivar Skippervold (Norsk Musikforlag)

7

Livsstupiditet eller Livsintelligens?

Tror og tænker hjernen bæredygtigt, så handler mennesket bæredygtigt Et godt stykke nord for kraveknappen findes hjernen, og selv om man i visse situationer måske kunne fristes til at mene, at Vorherre kunne have gjort arbejdet bedre, så kan jeg berolige dig med, at hjernen er et mesterværk.

1. Overfladearealet er 2500 cm2 2. Vægt: ca.1350 g 3. Hukommelse mindst 1000 TB 3. Konstant foranderlig.

4. Totalt integreret Det er rent faktisk meget sjældent at finde bygningsfejl ved hjernen, men der er masser af brugerfejl. Det kan godt være, at de nye generationer bliver højere end tidligere, det kan også godt være, at det generelle kundskabsniveau øges, men noget halter virkelig bagefter.

Evnen til at vise mere ansvarlighed over for hinanden og vende den anden kind til har indtil videre ikke nydt godt af væksten på alle de andre områder. Det er da godt, at Guds sol stadig skinner over både "de dumme og de kloge", det giver da trods alt håb for, at lyset kan trænge ind bag hjerneskallen.

Mesterværket nord for kraveknappen har en elasticitet og en dynamik, som siger

8

spar to til alt andet. Hjernen kan stort set både tilpasse sig alle de tosserier, som brugerne finder på, ligesom den kan fravælge, modsætte sig og leve med det livet, byder på. Det er den genialitet, som er unik for mennesker, og det er det, som gør den store forskel på mennesker og dyr. Uanset om vi indimellem opfører os som abekatte, så måtte ambitions niveauet godt være lidt større. Vi er ikke udviklede abekatte, men måske skulle vi hellere erkende, at generation efter generation bliver gen-materialets kvalitet svækket, og mangfoldigheden i vor natur aftager. Alt det skal aberne vel ikke have skyld for. Vi har bildt os selv ind, at alt er et resultat af et kosmisk trafikuheld på mælkevejen. Den går bare ikke, fordi det grænser til livsstupiditet.

Tiden er ikke til evolutionssnak, men til erkendelse af, at på trods af generelt mere viden, så øges også vor sårbarhed.

Sandheden er måske, at der er tale om en flugt fra at tro på livets mening og ud i en kamp for egen overlevelse? Tænk på regnbuen, og den gamle fortælling !

Det er nord for kraveknappen, at bæredygtighed afgøres. Det handler om livsstupiditet eller livsintelligens.

Der er en sammenhæng mellem 14 livsstilsfaktorer og større sygdoms sekvens(se Tænkebog 1). Mængder af forskning viser, at antal leveår og sygdomsrisiko hænger sammen med den individuelle sundhedsprofil.

Et bæredygtigt liv er ikke primært et spørgsmål om de rette gener, men mere om det, som vi byder livet.

Det er ikke anderledes med det mentale helbred. Her er der på samme måde tale om en række faktorer, som har indflydelse på den mentale sundhedsprofil, men det er ikke bare tal, som tæller.

Nord for kraveknappen er fysikken ikke alt, fordi nattesøvnen også handler om at leve livet i fred med sig selv, sin næste og sin Gud. Det behøver du ikke at undres over, for mennesker fungerer nu engang som hele mennesker, og vor jord er en del af noget langt større.

Den måde vi handler på, det vi vælger og fravælger, afhænger af livssyn. Det har noget at gøre med, hvilken ånd der driver livet, fordi som der tænkes, handles der.

Hvad nytter det at skabe et CO2-frit samfund i år 2050, hvis flere og flere ikke magter livet? Hvorfor vente på

politiske beslutninger, som vi måske aldrig selv vil opleve? Der er noget, der kan ændres her og nu.

Vor egen co2-kvote kan jo ændres på meget kort tid, og det er muligt fra første dag at spare 33% på den personlige co2-kvote. Det kan gøres ved en kostændring, hvor døde dyr ikke længere kommer i madkassen.

Skolebørn kan, ved at gå fra fast food til salatbar, på kun otte dage ændre koncentrations- og indlæringsevnen markant. Ingen kan vel sige nej til sådanne tilbud, og måske er det derfor, at vegan- og vegetarkost buldrer frem. Det står værre til med vor evne til at takle livet, fordi antallet af stressramte og psykiske lidelser stiger i disse år.

Der er dumpekarakter i at kunne takle personlige kriser.

Den gode nyhed er at livsintelligens ikke kræver penge, men tid og vilje til at tænke før handling.

Livsintelligens handler mere om at turde tage konsekvenserne af, at 2+2 faktisk er 4.

Vil vi noget med vor jord, så må vi tro på livet, og tro på muligheden for at kunne vende om. En sådan tro har noget at gøre med det, som sker nord for kraveknappen.

9

Personlig Bæredygtighed

OM AT TÆNKE OG HANDLE HOLISME betyder helhedstænkning, ordet kommer fra det græske ord Holos, og underligt nok. Tanken: om en sund sjæl i et sundt legeme er fra det antikke Grækenland, hvor der på den ene side var nydelsen og på den anden side kropsdyrkelsen.

Det drejede sig om balancer og alt andet end helhedstænkning. Samme snak findes i et kinesiske yin-yang symbol, som udtrykker tanken om at sort og hvidt altid findes sammen.

Det er interessant, at dengang, godt 700 år f. vor tidsregning, da skrev en bibelskribent følgende: Ve jer, I, der påstår, at det rigtige er forkert, og det onde godt, at sort er hvidt, og rent er beskidt, at det sure smager sødt, og det søde surt. Esajas Bog 5: 20.

Se, det er holisme, fordi ondt aldrig er godt. Et menneske er en sjæl, om du vil, og ikke omvendt, at et menneske har en sjæl. Der er simpelthen en himmel til forskel på de to syn. Det første er virkelighedens helhedssyn, og det sidste er spiritualismens falske helhedssyn. Spiritualismen er på alle områder dualistisk, en form for kosmisk livssyn, hvor alt er i alt, men alt kan også eksistere i sig selv.

Tegnene i yin og yang symboliserer altings iboende dualitet. Når der her tales om ånd og ånder, så er det blot som en kosmisk del af mennesket.

Spørg ikke mig, hvordan det skulle hænge sammen. Et stykke papir har to sider, og de kan være fuldstændig forskellige, både i farve og i tekst.

Hver side kan læses eller betragtes alene, men du kan aldrig skille et styk papir i to sider, fordi så har du to stykke papir, og du kan heller ikke lave et hul i papiret, uden at det gør noget ved den anden side. Det er virkeligheden, og det illustrerer, hvad helhed betyder. Det er derfor, at et menneskes sind og krop fungerer som en helhed.

De former på hver sin måde det hele menneske, som indgår i sociale relationer og åndelige relationer. Det med himmel og jord, det med engle, djævel og Gud hører ikke mennesket til, det er ej heller jordiske skabninger eller magter, og alligevel er det åndelige uundgåelig og uerstatteligt for menneskers liv.

Det er virkelighedens menneskesyn, at alle skabninger relaterer sig til hinanden, men de er ikke dele af hinanden, og Gud er over alt, men ikke i alt. Hvis du vil tale om en sjæl som ord for det indre menneske, så husk, at der altid skal være en krop.

Intet andet sted end netop nord for kraveknappen er helhedstænkning og konsekvenstænkning så vigtig og al spiritualisme så ødelæggende.

SOM HELE MENNESKER! 11

Monoteisme - virkelighedens spiritualitet Vor egen kristne kulturs reference er Bibelen, og det uanset, hvordan den tolkes, denne bog har altid været den skrevne reference kilde.

Bibelen præsenterer hele vejen igennem en monoteistisk spiritualitet, Gud er èn.

Derfor er monoteismen basis for den åndelige forståelse både for de før jødiske patriarker, for Ismaels og Isaks efterkommere samt for kristne. Det gælder såvel for Abrahams forløbere i troen, som for hans børn. Virkelighedens livssyn opfatter livet som en linje og som kun et liv. Kroppen kan ikke tænke, men giver signaler, som hjernen kan bearbejde. Krop er krop og sind er sind. Begge følger naturvidenskabens love. Spiritualiteten er konkret, logisk og sammenhængende. Den er bygget på både åbenbaring og sandhedens ord.

Spiritualisme - Mystikkens spiritualitet En ikke monoteistisk spiritualitet har eksisteret al den tid mennesker har eksisteret, og manifesteret sig både som ånder eller guder. Udtryksformen har været ritualer, åndemaneri, gudebilleder m.m. Spiritualismens livssyn opfatter livet som en cirkel, eller i en kosmisk sammenhæng. Spiritualismen er bygget på folkemunde uden et åbenbaret ord.

Det mystiske element kommer kraftigt frem. Det er symptomatisk for nutidsspiritualitet, at den er en erstatning for sekulær irreligiøsitet, og at den ikke vil kaldes en religion. Ord som meditation, og mental træning bruges flittigt, selv om det i høj grad ligner buddhisme og kirkelig mystik.

12

Det at tænke og handle i helheder er afgørende for at få bæredygtighed til at fungere på det personlige plan.

Siden Brundtlandrapporten om en bæredygtig udvikling kom ud i 1987, har alt drejet sig om miljø og klima.

Først i de senere år har der været en stigende interesse for også at se på den enkelte danskers personlige CO-2 kvote, og det er her, at helheds tænkning kan forhindre ekstremisme og fanatisme.

Har fremskridtet gjort danskerne mere lykkelige og mindre angste? Er danskerne blevet bedre til at takle personlige kriser?

Toppen af helhed udtrykkes i det gamle ord om at have fred med sig selv, med sin næste og med sin Gud. Mennesker fungerer simpelthen i tre dimensioner, den fysiske, den mentale og den åndelige. Det sidste handler specifikt om det indre menneske, men det har naturligvis indflydelse på det hele menneske.

Mange steder i verden har man i de seneste år gjort store fremskridt i videnskabelig forskning i emner som bøn, tro, åndelighed, og det er et faktum, at disse ting betyder noget for sundhed og tænkemåder.

På trods af det, og på trods af at hjernescanninger kan vise noget om, hjerneaktivitet i forhold til religiøsitet, så er tro og åndelighed stadig usynlig og oftest ikke målbar.

Virkningerne af bøn og meditation

afhænger af metode og tro, og det er interessant, at hjernens aktivitet under bøn viser sammenhæng mellem, hvordan bønnen foregår, og så hvor i hjernen der sker aktivitet. Bøn som samtale med Gud virker på hjernens frontallap, næsten som en slags kognitiv terapi, hvorimod Buddha meditation dæmper al hjerneaktivitet, og en karismatisk bøn virker næsten hypnotiserende. Naturligvis er det en generaliserring, men alligevel kan der drages konklusioner, med al respekt for forskningens begrænsninger på troens områder. På samme måde er det en kendt sag, at ændringer i holdinger og livsstil bedst indtræffer, når motivation og overbevisning er til stede. Det er derfor, at der i nogle gamle kirker hænger en due over talerstolen, og at der står et skriftord på siderne, fordi ord, ånd og bøn er elementerne i måden at tænke helhed på i dèt univers. Alt i alt tyder forskning faktisk på, at den gamle aftenbøn ikke er så tosset endda.

Gælder det om at finde ro i det indre, så er der en forskel på det at meditere eller det at samtale med Gud.

Når det kommer til det åndelige, så er der vild forvirring, og den korte forklaring er måske, at billedet af Gud er blevet ændret, og himlen er blevet til et børneeventyr.

Det er ikke interessen for det åndelige, der mangler;, det er logikken i det som bliver sagt, der halter gevaldigt.

Det er på tide at give det åndelige et konkret indhold, og her taler jeg ikke om en gang præstesnak.

13

Det moderne ord for det at skifte livsstil er U-turn, netop fordi det handler om at vende om. Det drejer sig om at flytte sig fra at ville til at gøre, om at få tanke og ønske til at blive til virkelighed. Det kaldes kvalitetssikring, og det gælder vel også nord for kraveknappen.Det handler om, tro, håb og kærlighed, og med det på lager, så er der meget, som går lettere.

Tro rækker ud over det synlige og målbare, den bringer håbet frem i lyset, og så er fundamentet skabt for, at kærligheden, det at gøre, kan blive til virkelighed. Nye boller på suppen kommer gennem nytænkning, og hverken ved skræmmekampagner eller af sig selv.

En overbevisning koblet på en aktiv tro på sagen, på idèen, i forbindelse med at være i personlig balance på alle fronter, er vel det optimale for en vellykket U-turn.

Det er det, jeg kalder at få "En ny ånd i det indre", om jeg må bruge de ord. Her er det ikke nok med teknikker og opskrifter. Ånd kan i de her tider være et farligt ord, fordi nogen kobler det til en ånd i glasset eller mystiske stemmer, men glem alt om den slags. Nu tilbage til det med åndelighed og det med åndelig forvirring. Gå ikke vild i begreberne om krop, sind og ånd.

Krop og sind hører os til, men det åndelige hører et andet univers til, og dog siger det gamle ord, at ånden i begyndelsen svævede over jorden, også her følger forklaring. Jeg nævner det, fordi velmenende 14

hjerneforskere stædigt fortæller, at det med Gud er indbildning, og at hjernen ikke har noget guds-spot.

Naturligvis kan man ikke forske i og scanne sig til at kunne finde noget, som kommer udefra.

Den åndelige dimension er en del af helheden ved et menneskeliv, men den er ikke en del af kroppen.

Andre taler om ånd som en sjæl, der kan af- og tilkobles kroppen, men her er jeg stået af, fordi så halter helheden igen. Her er vi jo næsten tilbage til ånden, der farer til himlen for at spille på harpe. Alle kan jo se, at det er eventyrsnak, og julemandstro. Der har efterhånden været alt for megen karma-og buddhasnak.

Ligesom religion i lang tid har været knyttet til alt det man ikke må, eller i den modsatte grøft, til en gang tom hjerneekstase eller en rockkoncert.

Der er dog flere grunde til forvirringen omkring det åndelige.

For det første er det noget som let forsvinder i en materialistisk verden, hvor alt drejer sig om at blive set, hørt eller at blive til noget.

Ambitioner er vel ok, men hvem kan ikke blive en smule træt, hvis ikke menneskelighed også får en naturlig plads i livet. For det andet så ændrede verden sig, da filosofferne begyndte at erklære Gud død; Stalins Rusland taler sit eget sprog.

Når dertil lægges Darwins idèer, så kan du godt glemme bæredygtighed og alt det med åndelighed og menneskelighed.

Det er en ærlig sag at være ateist, og tro på udviklingslæren, men hvis det er valget, så er konsekvensen ikke til at undgå. Der er simpelthen ikke plads til den åndelige dimension, og livs-og menneskesyn er totalt irreligiøst. Det er ren humanisme, siger man, men hvornår kom den til? Den er noget menneskene selv har fundet på, ingen aber kender til sådan noget.

Hvis du bliver træt af humanisme uden Gud, så er du tilbage du til at medregne det med Gud. Valget står her mellem monoteisme, det jeg kalder virkelighedens livssyn, og spiritualisme.

To helt basale livssyn. En gang blev det første livssyn kaldt civilisation og det andet primitiv religion. Den snak skal jeg ikke gå mere ind i, men når det handler om bæredygtighed nord for kraveknappen så er det vigtigt at vide at livssyn smitter af på alle dimensioner, både fysisk, mentalt og åndeligt. Det har betydning for, hvordan livet betragtes, og hvordan det leves.

Virkeligheden ved man, hvad er, fordi den kan tåle at blive set nærmere på.

Med spiritualismen står det andeledes til, her er det som med kejserens nye klæder; Den afsløres ved at stille spørsmål og ved at bruge en "teknik", der hedder konsekvenstesten.

Det handler om ikke at lade sig forføre af smukke ord og flotte tanker, men at se på konsekvensen af, hvad der bliver sagt.

Som jeg allerede har nævnt, så findes

der en tro, som både er intelligent og logisk. Men der findes måske endnu mere tro, som handler om helt andre ting; om magt, mystik, og pengetanke.

En narresut for den virkelige verden.

Fortvivl ikke; Vorherre er klogere end den slags, og alt vil blive afsløret.

Kejserens nye klæder var jo det rene ingenting.

Kan åndelighed og spirituel tænkning i virkeligheden være den rene Erasmus-logik ?

For at være konkret i vurderingen af spørgsmålet, om noget spiritualitet bygger på ren Erasmus-logi, har jeg valgt at se på nye fænomener i spirituel tænkning som mindfulness og såkaldt moderne kristen gudstro.

Jeg gør det med logik og åbenhed og i dyb respekt, også for dem jeg er dybt uenige med. Hvis du har glemt, hvad Erasmus-logik er, så handler det om den med, at "en sten kan ikke flyve, ergo er mor en sten".

Jeg undres, når der argumenteres med, at forskerne ikke har fundet noget "guds-spot", og derfor eksisterer Gud ikke. Igen er Erasmus på spil. Undskyld mig; forestiller man sig et sted, hvor der stod Reserveret til Gud? Forskernes konklusion er jo baseret på egne forestillinger om Gud. Ingen har påstået, at Gud hører mennesket til, og dermed skulle kunne findes i det menneskelige hjernevæv.

15

Mindfulness og buddhisme I dag er mindfulness et udbredt fænomen. Begrebet har fundet frem til livsstilsmagasiner og dameblade og til erhvervslivets bonede gulve, og det rimer på overskud og sund livsstil.

Uanset om man kalder det religion eller spiritualitet, kan man sige, at hele mindfulnessbølgen er et typisk tegn på tidsånden Jørn Borup er lektor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet 18/8 2011 Religion.dk

Mindfulness er en træningsform for mental velvære. Formålet er at opøve evnen til at være nærværende og styrke evnen til objektivt at kunne forholde sig til følelser uden at reagere eller vurdere, eksempelvis ved "stress". Selv om det både lyder godt og til dels er bakket op af psykologisk forskning, så betyder det jo at kunne slippe kroppens reaktion, men ellers høre hvad, der siges.

Konceptet er som taget ud af en buddhistisk lærebog og så tilpasset som en terapi mod depression, stress, og kroniske smerter.

"Mindfulness er en del af den buddhistiske lære".

Lone Overby Fjorbacken, phd og leder af forskningsenhed på Århus Universitets Hospital

16

Jeg ved ikke, hvordan du ville ha´ det med en nærværende ven, som aldrig siger sin mening rent ud. Prøv at læse denne sætning fra en kendt forfatter i mindfulness: man er i sin krop frem for at være sin krop. citat fra 1/11 2011 Forfatter T Chem.

Pointen er at sende kroppen og dens smerter på ferie og derved skabe fred i det indre sind. Man kalder det holisme, jeg kalder det tågesnak. Jeg fristes jo til at spørge, hvor kroppen flyver hen, og hvad det er som bliver tilbage?

En kendt tibetansk buddhist udtalte, at hans religion var venlighed, og fortsatte så, dette er min simple religion. Intet behov for templer. Intet behov for kompliceret filosofi. Dit eget sind, dit eget hjerte er templet.

Stop lige her. Venlighed er jo ikke en religion men en egenskab, der er reelt ingen åndelig dimension, det er ens eget sind, som er guden, og der er intet reelt indhold i den slags spirituel tænkning.

"Mindfulness er symptomatisk for den samtids-spiritualitet, der ikke stiller sig tilfreds med sekulær irreligiøsitet, men som heller ikke vil tilskrive sig traditionel religion".

Sådan skriver religionsforsker Jørn Borup.

Se, det er intelligent tænkning. Mindfulness er en erstatning for den åndelighed, man længes efter.

Mental træning er ok, men ikke når der blandes en spirituel tænkning ind, som ødelægger kognitiv læring og reel problemløsning.

"

Gud har været erklæret død så længe, at tomheden er nødt til at blive fyldt ud! Derfor alt den spiritualisme.

Citat fra den snakken derhjemme

"

Hold dig fra den tåbelige og tomme snak, der kun fører mennesker bort fra Gud. Den slags er som kræft, der æder om sig.

"

Apostlen Paulus i brev til den unge Timotheus, år 60

Ve jer, I er som hvidkalkede gravkamre, der udvendigt ser fine ud, men indvendigt er fyldt op med skeletter og lig, der er gået i forrådnelse.

Jesus, den lovede Messias, år 31

17

“Jesus er ikke i ideologier, men i sin mildhed, sin kærlighed og sin godhed... Ideologier er altid ubøjelige, og troen mistes. Når kristne bliver disciple af en ideologi, ophører de med at være Jesu discipel. ... Det er en alvorlig sygdom, det med ideologiske kristne.”

Speaking at the Pontifical Academy of Sciences, the Pope made comments which experts said put an end to the “pseudo theories” of creationism and intelligent design.The theories of evolution and the Big Bang are real and God is not " a magician with a magic hand”

Pave Frans, Rom. Oktober 2013

Pave Frantz , Istanbul 28. okt.

2014

Kristen tågesnak Det andet eksempel på konkret forvirring omkring det med det indre menneske eller den åndelige dimension er taget fra to udtalelser fra en såkaldt kristen højborg. I 2014 holdt den hvide mand fra Rom en tale om kirkens forhold til evolutionslæren. Talen skulle afslutte en endeløs debat om skabelseslære kontra udviklingslære. Det blev gjort ved at afvise Gud som skaber og ved at gøre den gamle skabelsesberetning til en metafor. I 2013 talte han om forholdet mellem Guds Ord og Jesu mildhed, han gjorde det i forbindelse med et opgør med fundamentalisme, og her fik den ikke for lidt. Det var diplomati, men også kristen spiritualisme på højt plan.

Enten er der en Gud, og så er Han almægtig. Jeg går udfra, at den hvide mand også tror på det, men så er enhver snak om at sætte lighedstegn mellem en skabende Gud og en troldmand jo ren politisk diplomati.

Hvis troen adskilles fra Guds Ord, så er tro en ren indbildning og kan aldrig få praktisk virkning for den, som tror. I så fald er troen kun endnu en mindfulness teknik. En sådan tro ville aldrig kunne blive hverken bæredygtig eller himmelsk.

Den gode mand må jo ha` glemt Guds løfter om, at Han kan give et menneske en ny ånd i dets indre, og løfterne er jo netop det, som er konkrete i den kristne lære.

Mere om kristendommens nye Gud

1

“Tanken om, at Jesus kom for at redde menneskeheden ved at skabe forsoning mellem mennesker og Gud har ellers spillet en helt central rolle i kristendommen i cirka 2000 år. Men den forestilling er makaber. Den klassiske soningstanke er, at Gud sender sin søn til jorden for at ofre ham og dermed genoprette forholdet til os syndere. Det er efter min mening et meget mærkeligt gudsbillede, og jeg har ikke lyst til at tro på sådan en gud. “Korsfæstelsen skal snarere forstås sådan, at Jesus ofrer sig som forbillede for det at elske.

Sognepræst Kristine Stricker Hestbech, Havdrup Kirke Påskeprædiken 2014 (ref. KD. 18/4 2014).

Konsekvens: Hvis det er sandt, hvad skal vi så med frelse, himmel og dom? Hvis præstens udsagn er sandheden, så taler hun om en helt ny Gud, hvor Fader og Søn er den samme, og hvor ord som tilgivelse, synd og syndig natur er glemt. Det ligner mest en Yin-Yang teologi, hvor Bibelen opfattes som fortællinger, og budskabet er forvandlet til en blanding af lyse og mørke tekster,

Som evangelisk-lutherske kristne - tror vi ikke på Bibelen, som mange fejlagtigt tror. Vi tror på den treenige Gud. St. Catharina Kirken, Ribe Kirkeblad nr 1 2015

2

Konsekvens: Så man vil gerne tro på Gud men ikke på Hans ord, det er rendyrket spiritualistisk tænkning, som gør Gud til èn man tror på, men intet konkret har at sige om.

Det er alt andet end helhedstænkning.

Biskop kalder Det er smukke ord, men logisk tænkning er det kirken en ikke. Den kirkelige debat ligner ren forvirring.

Sådanne eksempler på den ny kristendom er hyggecafe ikke enkeltstående udtalelser, de er ( KD 13/7 2017), symptomatiske for den kristendom, som Sognepræsten dagens nye og meget udbredte kirkelige teologi protesterer står for.

Vil du vide mere: Den Nye Gud - Niels Grønkjær, Forlaget Anis

Kom dog til Fornuft „Kom, lad mig tale jer til fornuft,” siger Herren. „For selv om jeres synder er som røde blodpletter på jer, kan I blive uskyldsrene som nyfalden sne." Bibelcitat fra Esajas Bogen 1:18 Det er her, at du godt kan sætte et kryds i kalenderen, for det er ikke hver dag, at ordet fornuft bliver brugt omkring noget, der har med religion at gøre. Måske er der nogen danskere, der har misforstået noget, måske er den moderne fortælling om Gud ren bagtalelse. Gud er ikke bange for at lade mennesker bruge deres logik og fornuft, også når det handler om det spirituelle.

I 2013 var der 62 % af de indlagte på Rigshospitalet, som brugte bøn under indlæggelsen. 45 % af danske kvinder, tror på en gud mod 37 procent af mændene.(2013). Tallene siger dog ingenting om, hvilken slags Gud der så bedes til eller tros på. Andre studier viser, at kun 37 % af folkekirkens medlemmer tror på Gud som en person, eller såkaldt himmelsk Far, og under 5% tror på Jesus som Guds Søn, født af en jomfru, død på korset, og opstået fra de døde. Den spirituelle forvirring er total, og det jeg delte med dig på de forrige sider, illustrerer dette.

Skovgårds maleri, som kan ses i Viborg Domkirke, er malet i 1800tallet, og viser tilbedelse af en

trekant som billede på en mystisk trekantsguden.

I de gamle kalkmalerier fremstilles Gud derimod som en mand, siddende på en trone i sin himmel.

På de billeder præsenteres Gud som en kærlig Far og som en almægtig Gud i ental, og som udfører sit arbejde gennem sin Søn og Sin Hellige Ånd.

Så der er virkelig historisk forvirring

om, hvem og hvordan Gud er.

Gud er ikke i alt, men tilstede over alt, ja, sådan fremstiller den gamle sorte bog Gud som een, der er nærværende overalt med Sin Ånd, både usynlig og magtfuld som vinden, men samtidig en Gud, som er majestætisk, ophøjet og en virkelig hersker med trone, "hof, undersåtter og det hele." Når jeg taler om livets 3 dimensioner, det fysiske, det mentale, og det åndelige, så har åndelighed ikke noget med fysik og psykologi at gøre, men om hvilken "ånd der driver værket".

20

Vil du vide noget om Gud, så er det mod himlen, du må se, og dèr finde den "person", som står bag om alt.

Søg, så skal du finde, bank på, så lukkes der op. Men husk at bruge tænkeren, der findes både bedrag og sandhed. Du kan ikke måle og veje det åndelige, men den sande Gud vil faktisk gerne have, at du tænker, vurderer og vælger. Tro er en fast tillid til det, du håber, og en overbevisning om det, du ikke ser.

Udover det, så kan du også spørge Gud om at finde dig, og den historie kommer jeg til.

Det med Gud som en person er vigtig for sammenhængen, og den pointe er vigtig, fordi både trekants guden og idèen om Gud som en kosmisk energi, simpelthen gør det umuligt, at Gud kan tænke, og i så fald så kan Gud jo heller ikke tale os til fornuft. Det er jo ikke underligt , at kong David jublende sang:

Jeg er fuld af tillid til dig, Gud, jeg vil synge og spille til din ære. Jeg vil gribe min harpe og lyre, når befrielsens sol står op.

Jeg takker dig, Herre, blandt folkeslagene, jeg vil synge din pris for de fremmede. Din trofasthed fylder universet, din godhed når til skyerne. Herre, lad din storhed fylde himmelrummet, lad din herlighed komme over hele jorden.

Salme 108: 1-7

Den Gud jeg tror på, er levende, involverende og personlig, han styrer universet fra sin trone, men er overalt tilstede, fordi Guds Ånd er det usynlige nærvær af Gud selv.

Hør ,hvad nogle af bibelens profeter siger om Gud:

Herren siger: „Jeg er Herren, din Gud, som skabte himlen og dannede jorden. Jeg anbragte stjernerne på himlen, men ikke for at du skulle tilbede dem. Jeg er den, som førte dig ud af Egypten. Dengang kendte I ikke andre guder, og der findes ingen anden, der kan redde jer.

Hoseas Bog: 13:4

For ingen gud kan gribe ind og frelse, som denne Gud har gjort!”

Daniels Bog 3:29

Glem ikke, hvad jeg gjorde i gamle dage. For jeg er den eneste sande Gud. Der findes ingen som jeg.

Esajas 46:9

Gud har aldrig været tavs, og det bekræftes vel af netop dem, som kraftigt benægter og kæmper mod Guds eksistens. Kunne det være fordi Gud stadig lader "sin lille stemme" i naturen og i livet høre?

Den dag den stemme forsvinder, så er det slut, så hvorfor ikke give troen en chance nu og her?

Ingen frugter uden et træ

Kun eet træ giver liv

For nogle år siden havde jeg en samtale med en ung mand, som var troende og veluddannet. Han gav mig følgende ord med på vejen: “the world does not need more religious nuts, but spiritual fruits.” Jeg forstod budskabet, som oversat ligner noget i den her retning; Verden har ikke brug for flere religiøse nødder, men at erfare de åndelige frugter.

Jeg var dybt taknemmelig for den unge mands kommentar, den ramte plet, fordi det er jo, hvad alle længes efter.

Længslen efter det oprindelige, det store, det guddommelige har altid ligget i menneskets DNA, eller hvad man nu kalder det.

Alle ved det godt, det med, at der er noget mere mellem himmel og jord end det, man ser, og vi ved jo godt, at den åndelige dimension er der, hvordan du og jeg så forholder os til noget, vi godt ved er der, men hverken kan ses eller måles, se, det handler jo om, hvad man tror på. Nogen har en overbevisning, andre har ikke taget stilling, og stadig flere har måske blot lagt de tanker på hylden.

Før i tiden fik man svarene ind med "modermælken," og herefter drejede det sig om fravalg, tilvalg eller blot om at være ligeglad. I dag er den åndelige dimension henlagt til de dage, hvor livskriser truer, eller til tilfældige møder med eventuelle "guruer", alternative behandlere eller en god prædiken til konfirmanden. Mange er på uanmeldt udkig efter svar på det med spiritualitet, og så kigger de efter "frugter". Med det

mener jeg, at længslen efter at opleve åndelige frugter kan drive en person til at glemme at tænke og blot søge efter frugter. Det er en farlig vej, hvis du ikke stopper op og tjekker træet. Det var det, man glemte dengang i New Age60`erne, da man valfartede til Østens guruer, og vendte hjem som personlige vrag. Husk, der er ingen frugt uden et træ!

I vor civilisations første store fortælling er historien knap begyndt før, der kan læses om de to træer, det ene måtte der spises af og det andet skulle man holde fingrene fra. Det ene træ blev i billedsprog kaldt for livets træ og det andet for træet til kundskab om godt og ondt.

Længe var det en gåde for mig, hvorfor Vorherre ikke tillod spisning fra træet med kundskab om godt og ondt? Jeg skulle da mene, at det havde noget godt at byde på. Jeg skulle da mene, at en viden om godt og ondt ville have lettet sagens gang med at få Adam og Eva til opføre sig ordentligt i paradisets have. Guds tanker var endnu større, det drejede sig ikke om en modvilje mod viden, men om et ønske om, at de kun skulle kende til det gode, til livet.

I Guds verden er der kun "såre godt". Derfor er en bæredygtig tro afgørende. På trods af ondskaben i denne verden, så findes der en tro, som kan bevare dig fra det ondes magt over dig.

23

Hvis du ikke tror på den udlægning, så skulle du måske se lidt på Fadervor med de kendte ord " fri os fra det onde".

Som vi alle ved, så byder verden nu engang både på godt og ondt, og budskabet i fortællingen er ganske enkelt, at det onde er et fremmed element. Det onde er her, men det er et fremmedelement. Det onde vil en dag ophøre, ikke ved en politisk beslutning eller ved at du går i kloster, men ved at Gud griber ind. Den historie er fantastisk, men endnu mere fantastisk er Fadervor, netop på grund af sætningen "Fri os fra det Onde".

Gud tager sig af kampen, byrden og alt bøvlet med det onde, og lader os få håbet, glæden og freden, mens det buldrer løs udenfor.

Se, det kalder jeg ærlig snak.

Det er ikke sundt eller gavnligt, hverken for verdensfreden eller det indre menneske, stædigt at holde fast i holdninger og menneskesyn, som leder til kaos, når det, som alle ønsker ,er kærlighed, omsorg og fred. Det er en illusion, at tilfredshed, fred og glæde kan opleves, hvis alt kun drejer sig om at opfylde vores egne interesser, behov og begær. Der sker heller ingenting ved at slå i bordet. Igen kommer den gamle sorte bog med et forslag. Du og jeg må, hvis vi ellers vil noget i det her liv, erkende vor menneskelige svaghed og række ud efter en helt ny ånd i vort indre, og undskyld at jeg bruger ord fra de gamle bibelske løfter, men her er hele smøren.

Hvordan befrier Gud os her og nu fra det onde? Det er sagens kernen i snakken om en bæredygtig tro.

Jeg vil forandre jer indefra ved at give jer et helt nyt hjerte, der længes efter at gøre det rigtige, og en ny ånd i jeres indre, så I lærer at tænke på en helt ny måde. Jeg vil tage jeres gamle og stædige stenhjerte ud og give jer et nyt og lydigt hjerte. Jeg vil give jer min Ånd, så I adlyder mine love og gør, hvad jeg befaler jer

Bæredygtig tro kan bevare dig imens det onde buldrer og stormer, og en bæredygtig tro kan fri dig fra at ligge under for det onde.

Hvordan virker det?

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og er tynget ned af byrder —og jeg vil give jer hvile Mathæus Evangeliet 11:28

Det er derfor at tro giver bæredygtighed for det, som er nord for kraveknappen, ganske enkelt fordi tro knytter dig til løfterne fra himlen.

24

Troen er virkelig en privat sag, men med en kolossal social effekt. Det er, når det nord for kraveknappen får "indplantet" en ny ånd fra Gud, at der virkelig sker noget, og det er derfor, at det med træet og frugterne hører sammen. Alt afhænger af træet!

Længslen efter åndelige frugter uden en bevidsthed om træet er tom snak, men husk, at længslen er gudgivet.

Jeg bider ikke på den med, at vi er blevet for “kloge” til at tro på historien om livets træ, fordi i min optik må Vo r h e r r e j o h a ´ f o r s t a n d p å skaberværket Løftet om, at Gud griber ind, må ikke få os til at dagdrømme eller miste forstanden med en eller anden historie om et nyt fredsrige på denne jord. I første omgang så griber Gud ind, så snart du henvender dig til Ham. Gud griber ind ved, at du giver op, og overlader bolden til Ham. Det er nu, at tro kommer ind i billedet, men ikke din tro, men den tro Gud giver dig, se, den snak kom lidt senere.

Der er noget i barnetroens enkle fortællinger om Gud, Djævel og Jesus, som stadig kan give det moderne menneske noget brugbart.

De fortællinger handler om alt andet end Kejserens nye klæder, fordi det er ikke metaforer eller myter. Der er tidog steddokumentation ved stort set det hele. Alligevel er danskerne blevet grebet af idèen om at kaste den kristne bibel over bord. Det er roden til fundamentalisme, siger man, jeg siger bare, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de taler om.

Kunstneren Jens Galschiøt har lavet en stor cirkulær skulptur, præget af 14 store 3,5 meter høje bogstaver, bygget op af kobbermodeller af religiøse bøger fra Bibelen, Toraen og Koranen.

Ordet FUNDAMENTALISM dannes af bogstaverne.

Selv siger han, at det ikke er en kampagne imod re l i g i o n , m e n mod bøgerne, fordi de skaber ekstremister og fanatisme. Det er jo i sig selv en absurd tanke, at bøger er farlige.

Skulpturen er et eksempel på, hvordan fundamentalisme er blevet et fy-ord.

Der bliver sat lighedstegn med enhver troende, som holder fast i det skrevne ord og så det at være fundamentalist.

Det er Erasmus-logi, man skaber selv spørgsmålene og svarene. Politisk bruges begrebet fundamentalisme flittigt, fordi det kan være en billig måde til at skabe en folkestemning imod religion i det offentlige rum. Der er kræfter, som simpelthen vil af med absolutter for etik og moral, og i den kamp er såkaldte hellige skrifter jo en naturlig kæp i hjulet. Glemt er helt, at netop et regelsæt som de 10 bud har været en milepæl for opbygning af de vestlige samfund. Man glemmer, at mennesker faktisk kan tænke, og fortage en kristisk vurdering af, hvad de læser, og den gamle sorte bog tåler faktisk kritik og fornuft. Den har tålt det i 2000 år.

25

I over tusind år har dansk kultur og livsstil været præget af kristendom, og der findes knap nok en landsby uden en bygning med et kirketårn. Derfor er det helt fair, på trods af Luther og Kirkegård, at påstå, at den filosofi har fået chancen, men har den nu også det? Så vidt jeg husker, så står der på Harald Blåtands Jellingsten, at Harald gjorde danerne kristne. Der kunne jo være en reel mulighed for, at danerne slet ikke har fattet pointen, fordi de aldrig har valgt at blive kristne.

Hvorfor ikke prøve at se på den gamle bog med nye briller, og prøve at opdage virkeligheden, som den var på apostlenes tid. Se på hvordan troende mennesker oplevede bæredygtige liv.

Dengang var der ingen teologer, ingen kirker, men et stort fællesskab og mange slidte sandaler. Det er ikke mærkeligt, at budskabet om Jesus gik som varmt brød, og det på trods af modstand og fattigdom.

Hvor er modet til at tage skridtet ud af båden i tro? I overført betydning er det muligt at "gå på vandet" ? Det er jo det, den kristne tanke er, nemlig det at få givet en evne til i tro at kunne holde snuden oven vande, om det at få mere dybde og stabilitet i det indre menneske og dermed bedre kunne takle kriser og de personlige måder at reagere på.

Det at kunne stå når alt omkring dig falder, handler hverken om hypnose, psykolog samtaler, eller om at opstille en lang liste over tilladt og forbudt.

Bæredygtighed handler hverken om at gå i kloster eller om at feste og være ligeglad.

Bæredygtighed handler om at kunne overleve i virkelighedens verden

Èt er at beslutte sig for at få nye boller på suppen. Noget andet er, om man får det gjort uden at blive til en abekat, styret af ens egne tosserier eller at flygte fra problemerne. Det handler kort og godt om at kunne stå, uden at problemerne går dig på. Det handler om at have selvværd, selverkendelse, sjælefred, vished om, at du ikke er alene og ikke behøver at skulle klare alt selv. Det er derfor, at autentisk kristen lære har noget at komme med, fordi den lærer om en tro, der har alle de elementer udtrykt i løfter som disse fra himlens Gud:

Kom til mig, du, som er tynget af byrder, og jeg vil give dig fred Jeg vil aldrig forlade dig Alt, hvad du synes er umuligt, er muligt for Gud Et nyt hjerte giver jeg dig, en ny ånd i dit indre, så du…

Ham, der begyndte sit gode værk i dag, vil også fuldende det.

Alle disse vidunderlige løfter findes i en gammel sort bog, som mange har fået at vide kun er fundamentalisme på tryk.

Fakta er, at det, som den bog forkynder, har givet millioner af mennesker en bæredygtig tro, som hverken bål eller bandbuller kunne udslette.

T

itanic Nu står vi ved en skillevej, hvor der ikke er mere at ta´ af, vi er ved at løbe tør for vækst Det er ikke nok blot at tale om bæredygtighed, fordi skibet er simpelthen ikke bæredygtigt

Efter istiden opstod jægerkulturen med al dens kamp for at overleve de helt nye livsbetingelser. Alt havde ændret sig på vor jord, spisevaner, sociale vaner, ja hele måden at være menneske på ændrede sig. Ingen ved præcist, hvordan livet var før den store is kom til, vi kan gætte, vi kan tro på forskellige fortællinger eller vi kan fortolke på forskellige arkæologiske fund, men det er ikke den diskusion, jeg vil ta´ op her.

Faktum er, at vi stadig lever med jægerkulturen dybt forankret i vore hjerner og med os selv i centrum.

Ingen behøver at være professor for at indse, at vi må bevæge os fra jægerkulturens tanker om at være størst, vinde kampe, opfylde behov og begær, til at tænke og handle mere himmelsk. Nu står vi ved en skillevej, hvor der ikke er mere at ta´ af, vi er ved at løbe tør for vækst. Politisk tales der om menneskerettigheder, om det 27

social/liberale samfund, og om deleøkonomier. Den diskusion vil jeg heller ikke tage her. Hvad der sker politisk, det ta´r jeg mig af henne i stemmeboksen, men det med den personlige bæredygtighed oppe nord for kravebenet, det vil jeg se på nu og her.

Tro, håb, og kærlighed er langt større, og sådan noget kan der som bekendt ikke lovgives om på Christiansborg eller besluttes i forsamlingshuset.

Sagens kerne er, at det er muligt at blive fri for det onde i den forståelse, at alt det onde ikke behøver at få magten over dig eller drive dig til vanvid. Svaret er TRO - HÅB KÆRLIGHED. Det er tre enkle ord, hvor rækkefølgen betyder alt, hvis en bæredygtig tro skal blive resultatet.

Når det er sagt, så skal det huskes, at selvom jeg bruger ordet rækkefølgen, så er de alle tilstede samtidigt og hele tiden, men graden er forskellig.

Er det virkelig muligt at blive fri for det onde, i den forståelse, at alt det onde ikke behøver at få magten over dig eller drive dig til vanvid?

Ja, det er jo både min erfaring og påstand, men misforstå mig ikke, jeg er ikke mere hellig end andre, men min erfaring er at tro virker. Der er faktisk kun to måder at "bevise" det, enten ved at prøve det af, eller ved at se fornuften i det som bliver sagt om TRO, HÅB, og KÆRLIGHED.

Troen er dit kampmiddel, dit anker igennem alle kriser.

Det er troen, som griber fat i Gud og giver dig kraft. Det er overbevisningen om, at Gud er nær, og tilliden til, at Han vil lægge morgendagen tilrette.

Håbet er lyset, det knytter dig til alle løfterne, og minder dig om, hvad der vil komme.

Kærligheden er det himmelske "mindset" , som kommer i takt med, at du får fat i det med tro og begynder at gribe håbet.

Jeg har allerede fortalt dig, at kærligheden er størst, men troen må komme først, og så er der jo lige det med håbet. Det er det, som kan holde

dig oppe, mens du lever af tro og venter på at få fat i kærlighedens fylde.

I tro fatter vi, at det er muligt , at der er lys i den anden ende af tunellen, og i tro realiseres det, du har håbet på, og ved tro vil du dag for dag få mere og mere af det himmelske sindelag plantet dybt inde i det indre menneske.

Du spørger måske, hvad med min viljekraft? Det nytter ikke, det med at ville være kærlig ved at forsøge at være kærlig, fordi kærligheden er en frugt, som hører træet til. Du bliver gjort kærlig i Guds værksted. I det værksted arbejdes der på at give dig en ny ånd i dit indre og gøre dig til et nyt, befriet menneske.

Din vilje er nyttig, men brug den til at ville være med i processen, og ikke til at aflægge løfter og slå i bordet. Der er en selvforstærkende logik i det at vælge Gud til, og som kan vende op og ned på dit liv.

Dit selvværd vokser, mens "du" bliver mindre.

Din tryghed øges uanset vejrbetingelserne.

Dine indre sorger og spekulationer mindskes i takt med, at du lægger alt i Guds hænder.

Du ved, at du ikke skal stræbe efter at være god nok. På grund af det, Gud har gjort og gør for dig, er du god nok.

28

så er det vel tvivlsomt, om Gud fortsat vil bevare Danmark.

Den lille Kemper-havskildpadde bruger godt en halv time til at komme op af det varme sand på den amerikanske golfkyst og bevæge sig ned til det varme havvand. Derefter forsvinder den ud i det varme vand for at vende tilbage 16 år senere til samme sandstrand for at lægge sine æg. Prøv du nu bare at fortælle mig, hvordan den lærer den teknik, hvis den først i tusindvis af år ikke aner, hvor den skal svømme hen. Mon ikke slægten ville uddø, inden GPS´en blev indstillet.

Her er der ingen tilfældighedernes lov.

Det ville være klogere af de “kloge” at indrømme at intet kan eksistere uden en levende Gud, og så bruge deres evner til at lære af naturen og ikke bekymre sig om, hvorvidt de kan modbevise Guds skaberkraft. Det ville klæde klogskaben at holde op med at kæmpe mod logikken og så se at forlige sig med den tanke, at både de selv og verden i høj grad har brug for en skabende Gud. Statistikkerne fortæller, at 3-400.000 danskere er ramt af angst, omkring 420.000 danskere er på antidepressiv medicin, 5200 børn og unge bruger lykkepiller (2010-2012). Har danskere problemer med at takle sindets depressive kræfter? Mon danerne virkelig kan undvære den Gud som siger: “Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile” Hvis der siges nej til det tilbud,

No more Boats!

Engang for længe siden var jorden også på grænsen til udslettelse, og uanset hvad du mener om Noah og hans båd, og uanset hvad du mener om den fortælling, så er én ting sikkert. Denne gang kommer der ikke nogen ny båd.

Der er et valg, som ikke blot foregår på de bonede gulve, men i langt højere grad i dit og mit hoved. Det er et valg om, hvordan det er muligt at opleve stabilitet i det indre menneske i en krisetid. Det er det som, sand tro kan gøre noget med.

Ved tro kan den åndelige dimension blive synlig og konkret. Tro kan bringe dig online med Vorherre, i tro er det derfor muligt at tage skridtet ud af båden for at gå på vandet.

29

B T

æredygtig ro

T R O

Hvad er tro? Tro er en fast tillid til det, man håber på, en overbevisning om ting, man ikke ser.

Brevet til Hebræerne 11:1-2

Jeg skammer mig bestemt ikke over evangeliet, for ved det opdager vi Guds

retfærdighed , af tro til tro, og den, som ta´r imod, skal også leve af tro.

Romerbrevet 1:16-17

I tro byggede Noah en ark I tro faldt Jerikos Mure I tro reddede Rahab livet I tro døde…

I tro fik hun på trods af..

I Tro udvandrede …

I tro stolede hun på Gud Hebræerbrevet 11-4-19 alle tekster frit oversat

Måske er der noget om tro, som er værd at kikke ind i, fordi i tro kan øjne åbnes for en virkelighed, der indtil da har været skjult. I tro skabes det, som før var en umulig tanke. Læg mærke til, at tro er knyttet til ord som overbevisning, tillid, på trods af, død, udvandring, og … Her er ikke noget med at meditere sig bort på en lyserød sky. Tro er ikke en gang kejserens nye klæder. Tro er i den himmelske tanke det middel, som bringer håb og som også vil føre dig frem til målet. Tro gør det muligt at overleve på trods af umuligheden. Tro gør dig i stand til at være der, hvor du burde være, selv om du helst ville have været et andet sted. Selv tvivl eller mangel på at kunne tro, er ikke en hindring for at blive troende, fordi tro ikke afhænger af, hvad du har, men af ønsket om gerne at ville tro. Den, der banker på, vil få. Det er sådanne fakta, som holder mig oppe.

31

Gud har ikke glemt hverken dig eller mig!

Dog siger Zion: "Herren har svigtet mig, Herren har glemt mig!"

Glemmer en kvinde sit diende barn, en mor, hvad hun bar under hjerte?

Ja, selv om de kunne glemme, jeg glemmer ej dig.

Se, i mine hænder har jeg tegnet dig, dine mure har jeg altid for øje.

Esajas Bog 49:14-16

Det er meget lettere at anklage Gud end at tro på Ham, og igen er det jo menneskelig idioti, fordi Gud ryster på hovedet af sådan en dumhed. Derfor, når Gud anklages, så kan det jo simpelthen være, fordi Gud har været så meget bagtalt, at Guds karakter er blevet glemt. Alligevel er det lettere at anklage end at indrømme dumhed, og det er lettere at bruge fandens frem for gudskelov.

Gud vender det hele om; "Jeg har ikke glemt dig, men tegnet dig i mine hænder, og dine forhindringer kender jeg til." Gud har en fuldstædig anden måde at se verden på end den, vi kender til. Selv siger Han, at Hans veje er ikke vore og vore tanker ikke Hans.

For mig selv, ja, så fik jeg først meget sent fat i det her. Ser du, jeg er en af de heldige eller uheldige, hvad end du nu måtte kalde det, som havde tro med hjemmefra. Jeg havde fået lært både min bordbøn og min aftenbøn før, den store verden mødte mig. Jeg havde også lært det at kalde på Gud, "når der var behov for det." Jeg ville Gud, men alligevel så hører jeg til en af dem, der skulle gennem mange erfaringer, før min tro på Gud kom i

"væksthuset". Det er ikke nok med at have troen med hjemmefra, jeg måtte ha´ den fra Vorherre selv. For at det kunne ske, så måtte jeg lære det med at sige "Kære Gud" og få tilføjet et "det er mig". Det er mig, som gerne vil dig, hjælp min vantro, hr Gud. Det handlede ikke om jeg kunne tro, eller ikke om, hvorvidt jeg havde tro nok, men det handlede om, at Gud afventede mit eget ønske om at få mere fra Ham. Netop det er så fantastisk, at Gud altid er villig til at give mere. Det er ikke Gud, som lukker døre, men os.

Så når jeg nu bevæger jeg mig ind i at fortælle mere om TRO, og om hvad den gode, gamle bog fortæller om Guds tålmodighed og måde at arbejde på, så husk èn ting; Gud glemmer aldrig en eneste èn.

Når jeg´et inddrages, bliver tingene gjort personlige, og da flytter bønnen sig fra at være en påkaldelse af de højere magter til at blive en samtale, da åbnes himlens porte selv for den vantro, tro bliver til bæredygtig tro.

Fra tro, til tro, og til at leve af tro.

Det at du ved, på hvem og hvad du tror, betyder alt for din personlige stabilitet 32

"

Vor tro skal have en grund, som er Guds Ord og ikke sand eller mose, menneskevane eller menneskevĂŚrk.

Martin Luther, 1522

"

Guds barmhjertighed er som himmelen, som altid stĂĽr fast over os. Under dette tag er vi trygge, hvor vi end er.

Martin Luther, 1532

Tro er en privat sag men den er ikke "selfmade" eller medfødt. Den tro, som er hjemmelavet eller overtaget fra en anden, er ikke en bæredygtig tro.

Når danskerne taler om "jeg tror" så mener de ofte; "Jeg tror på, eller jeg tænker at". Den slags tro jeg skriver om, handler ikke om, hvad du mener, eller hvad du kommer med, men om at ville give slip og lade Gud komme til. Min tro handler om et venskab med Ham, som er livets ophav. Det handler om at begynde med at sige, "kære Gud, det er mig… " Derfor er tro i denne sammenhæng ikke knyttet til en kultur, kirke eller en forening, men til en forbindelse til Gud. Det kan godt være, at vi mennesker vender det døve øre til eller har bind for begge øjne. Men når der nu så smukt i den gamle skrift står, at på os er endda alle hovedhår talte, så frygt ikke, I er mere værd end mange spurve," mon så ikke, at der skulle være en chance for, at der èn Gud i Himlen, som også har set dig og mig.

Når tanken om Gud dukker op, så begynder længslen efter Gud også at dukke op, og netop da må det ikke bare blive til dagdrømmeri. Se i en fart at få tanken sendt op i hjernekassen, så tanke kan blive til vilje og ønske, så dit hjerte begynder at længes efter Gud. Sammen med en spirende parathed for den åndelige dimension begynder erkendelsen af Guds eksistens at dukke op. Hvad skulle nu hindre dig i handling? Vær ikke bange for at kalde op, Gud er klar ved telefonen, og Han giver dig øjeblikkeligt spiren til tro. Det betyder, at der plantes et frø for at få forbindelsen til at virke både bedre og hurtigere.

Det er ikke tro, som Gud spørger efter, men viljen til at ville Ham, og her er det ikke størrelsen af villighed, som betyder noget, men tanken og ønsket.

Tro er som et frø, der vokser fra at være parat til at tro, til at modtage troen, og videre til at leve af tro.

Parathed er et nøgleord i det at komme online med Vorherre. Der er både ren fornuft og pædagogik i det, der sker på troens linie. Det skal jeg fortælle lidt mere om.

Parathed, interaktion og ejerskab —— Fra tro til tro for at leve af tro

Tro er en fast tillid til det, som håbes på, og en overbevisning om ting, som ikke ses.

Troen er hverken noget, du har med dig, eller noget, du kan lære dig selv.

Troen er noget, der plantes hos dig i mødet med Gud. Du kan længes efter troen, du kan ønske og ville den, og ved du hvad, netop dèr begynder miraklet. Blot en tanke om at ville Gud, giver Gud mulighed for at røre dig.

Der er intet spiritistisk i det her, ej heller noget stort hallelujaråb, eller noget med at blive slået til jorden af noget, man kalder Helligånden. Parathed er en hjertens lyst og behov for nytænkning.

Alt begynder med at være parat til Gud, og derfra tager Gud over, hvis du ellers vil Ham fortsat og giver Ham lov. Det at tage Gud alvorligt betyder at samtale med Gud. Tænk, den store Gud ønsker, at stille sig i øjenhøjde med dig og lytte til dig. Det som alt handler om, er at fastholde glimtet af Gud for det indre øje og agere på det glimt. Her kan selv vantro forvandles til tro, og gradvist vil den tro skabe overbevisning og give indsigt. Husk, at Gud ønsker at tale os til fornuft, og at det her ikke foregår ved, at et uvidende barn bliver båret hen i kirken for at få lidt vand hældt over sig. Den handling kan være meget god, men det handler i realiteten mere om forældrene end om barnet, nemlig det, at de beder Vorherre velsigne barnet og give dem indsigt til at være vidner om Guds karakter overfor barnet. Se det var en lidt anden vinkel på barnedåb og forældrenes opgaver. Vil du spørge om det med dåbspagten, så er det en voksenting Troen kommer, når du røres af Gud. Det lyder stort, og det er det også, men på samme tid er det også meget enkelt. Stort, fordi Gud altid involverer sig, og det uden at presse dig eller at presse sig på, Han bare puffer til dig og minder dig om, hvem han er. Hvis tro skal blive til noget, så handler det om interaktion.

Tro er det, som gør den åndelige dimension virkelig, fordi tro er det virkemiddel, hvormed du kan gribe fat om alt det, der ikke kan ses, og alt det, som du håber på. Tro dannes i takt med, at overbevisning og tillid dannes. Gud må gøres virkelig i vore hoveder, og hr. Gud må blive til vor himmelske Far. Det er derfor, at hvis Gud gøres til en upersonlig kraft eller en mystisk flerhovedet guddom, så nytter det ikke at være parat til Gud, fordi der er jo ingen person at forholde sig til, og så falder al tale om en bæredygtig tro sammen, fordi sammenhængen, logikken og kraften forsvinder ud i den blå luft.

Løfterne kan ikke briste, hvis håbet fastholdes i tro Guds løfter kan ikke ændres, fordi Gud ikke ændrer sig, og det er jo en del af storheden, som gør den åndelige dimension virkelig. Gud er altid den samme og skifter aldrig mening. Der står, at Gud gav os et navn, allerede mens vi var foster, og sålænge tanken om Gud ikke kastes bort, så lyder løftet, at en fremmed ikke skal være fremmed for altid. Gud glemmer ikke nogen, og Han ser alle vore mure i vort liv. Er det flotte ord eller hvad? Det at Gud holder døren åben kaldes nåde, og det er muligheden for, at en fremmed, dvs. èn som endnu ikke tror, kan holde op med at være fremmed.

Det er jo tanker, som dem her, der kan gøre mig høj. Tænk, at der findes en Gud, som lover, at der altid er mulighed for at skifte position fra at være fremmed for Livet til at få Livet. Det er da en asyllovgivning, som vil noget.

Guds dør er stadig åben, Han lukker ikke grænsebommen. Det er derimod den, som ikke vil asyl, der lukker i. Teksten siger, at sålænge ønsket, tanken om at ville Gud eksisterer, sålænge er der en åben dør.

Mange kan godt tro på eksistensen af en Gud, men ser Gud som en guddom eller som en energi og nægter blankt at ville beskæftige sig med Gud i betydningen Vor himmelske Far. For mig er det modsat, fordi det netop er sådan en Gud, der er uforanderlig. Det er en person, jeg kan forholde mig til, og det er vel hele formålet med at indrage den åndelige dimension, nemlig at få èn som er større end sig selv, at forholde sig til. Det er altid godt at få en udefra at tale med, og een som kan se tingene lidt fra oven. Hvis tro skal have en chance, så må Gud accepteres som skaber og almægtig.

Skal der virkelig ske noget, dèr nord for kraveknappen, så er det troen, der gør den store forskel. Tro kan blive til en bæredygtig tro, når du forbindes med kraften. Tro åbner for interaktion mellem dig og Gud. Det betyder muligheden for at opleve indre fred, finde tryghed, opleve vished, tilgivelse, glæde, håb og kærlighed.

Jeg har allerede sagt dig, at kærligheden er størst, men troen er først. Træet kommer altid før frugten. Det er på den måde, at det frø, der er plantet, kan slå rod. Det handler om at blive kendt med hinanden, skabe tillid til hinanden og at blive overbevist om, at Gud rent faktisk findes og er værd at satse på. I alt det er Håbet det, som nærer troen.

Fra tro til tro, til at leve af tro Jeg fortalte dig om troens udvikling i det personlige liv, at det går fra parathed til interaktion og derfra til ejerskab. Nu lidt om ejerskabet. På gamle kristne billeder havde de guddommelige personer altid en glorie omkring hovedet, og alle englene havde vinger på. Alligevel kan du godt glemme drømmen om her på jorden at få en glorie sat på, og det med vingerne kan du indtil videre også lægge på hylden. Nok om det, fordi hvis du nogensinde tror, at du er færdiguddannet troende, så kan jeg fortælle dig med et kinesisk udtryk, at så er du virkelig færdig. Hvis du så spørger om, hvad det er med det ejerskab? Det skal jeg vise dig med et lille vers fra den sorte bog, som du vel snart har forstået burde være aldeles symbolsk malet hvid

Han råbte med høj røst til de fire engle, som havde fået magt til at skade både jord og hav:„Rør ikke jorden eller havet eller noget træ, før vi har mærket vores Guds tjeneres pander med hans segl.”

Johannes Åbenbaringen 7:3

Vi har alle kun eet liv, om det er en guds gave eller ej, skal jeg lade ligge, men èn ting er sikkert, at når det er slut, så er Gud også færdig med at uddele chancer, fordi alle er da blevet tildelt et segl til liv eller til død. Det er det, jeg taler om med ejerskab. Beseglet med sin tro, jeg synes det er et flot ord, og det er vel også det der ligger i begrebet en bæredygtig tro. En tro, som kan tage dig igennem, uden at du falde ud af Guds nåde. Endnu en lille illustrativ perle fra min gode bog.

Hvad intet øje har set og intet øre har hørt, det er hvad Gud har beredt for dem, som elske Ham .

2 Korintherbrev 2:9

Alle kommer jo igennem livet, og alle får vel mere eller mindre skrammer, men ikke alle oplever nogensinde at være tryg i nogle hænder, som aldrig slipper og altid omslutter dig. Ej heller er det alle, som oplever at have en himmelsk far, èn der tiltales kære Gud. Det er den slags, som jeg kalder ejerskab af en bæredygtig tro. Det er tro, som gør den åndelige dimension i livet til konkret tænkning og handling.

Tro - Håb - Kærlighed Det er tid til at erkende, at viden, penge og vækst har skabt et samfund, hvor fokus har fjernet sig fra så enkle ord som tro, håb og kærlighed. Nogle gamle vers er værd at se lidt nærmere på. Måske kender du de vers, de er taget fra kærlighedens ABC, skrevet af en ved navn Paulus i midten af det første århundrede.

Om jeg så var i stand til at tale alle de jordiske og himmelske sprog, men ikke havde kærlighed, da var jeg som en rungende gonggong eller et støjende bækken.

Om jeg kunne se ind i fremtiden, havde åbenbaring om alle mysterier og havde al kundskab, om jeg havde den tro, der flytter bjerge, men ikke havde kærlighed, da var jeg intet.

Om jeg gav alle mine ejendele væk, om jeg ofrede mit liv for at få ære, men ikke havde kærlighed, da ville det intet gavne mig.

Kærligheden er barmhjertig og venlig. Kærligheden er ikke misundelig, ikke pralende eller indbildsk. Den gør ikke andre mennesker skamfulde og er ikke selvisk. Den lader sig ikke ophidse og bærer ikke nag. Den sørger, hvis nogen lider uret, men glæder sig, når sandheden sejrer. Kærligheden holder altid

38

fast. Den er fuld af tillid, forventning og udholdenhed.

Kærligheden varer evigt.

Fred være med politik, men hvis du vil overleve som et helt menneske, så tænk på det indre forsvarsværk, som har noget med holdninger, fundament og livsintelligens at gøre.

Forsvarsværket hedder tro, håb og kærlighed.

Størst er naturligvis kærligheden, men hvad de fleste ikke tænker på, er, at troen er det første.

Tro handler om, hvad jeg bygger på, håb om det, som betyder noget, og om at vise kærlighed i alle mine relationer. Alle tre har de noget med den åndelige dimension at gøre. Men selvfølgelig, hvis du mener, at livet begyndte med et kosmisk trafikuheld, så kan tro, håb og kærlighed jo være ligegyldigt. Det er jo alligevel blot et uheld, at jeg er her, og så vil jeg blot sige held og lykke.

Bæredygtigt tro handler om at få forankret sin selvforståelse uden at blive forstokket og selvretfærdig

Vil du læse mere, så er det her, min snak om det nord for kraveknappen virkelig begynder. Når alt kommer til alt, så handler det vel om, hvordan det fungerer, det med at være online med Vorherre.

Er det virkelig muligt at blive fri for det onde, i den forståelse, at alt det onde ikke behøver at få magten over dig og ej eller drive dig til vanvid?

"

Jeg ved, at det lyder som en umulighed for den rest, som er tilbage af Judas folk, men det er ikke umuligt for mig, siger Herren.

Bibelcitat fra Zakarias´Bog 8:6

"

Jeg vil forandre jer indefra ved at give jer et helt nyt hjerte, der længes efter at gøre det rigtige, og en ny ånd i jeres indre, så I lærer at tænke på en helt ny måde. Jeg vil tage jeres gamle og stædige stenhjerte ud og give jer et nyt og lydigt hjerte. Jeg vil give jer min Ånd, så I adlyder mine love og gør, hvad jeg befaler jer.

Bibelcitat fra Ezekiels Bog 36:26-27

39

Tro er det, som gør den åndelige dimension til virkelighed. Åndelighed bliver gennem tro gjort konkret, "synlig" og "mærkbar".

Tro begynder med et " kære hr. Gud, det er mig!

Online med Vorherre

B a r n d o m m e n s b y

Vestjylland var i min barndom kendt som en indre missionsk højborg, men også for sine stærke kirkelige fritænkere, og derfor var tingene derovre meget sort/hvide. Den kristne tanke var enten indremissionsk eller grundtvigiansk. I skolen var der morgenbøn, præsten underviste i religion, og den sidste skoledag før jul gik både elever og lærere i optog til kirkepladsen for at synge julen ind. Så kom "Maren på a ´kjær", kulturen rykkede ind, og da Odin Teatret kom til byen, begyndte de nye tider. I dag har bodegaer overtaget missionshusenes plads, men da var jeg allerede fløjet, men i min barnesjæl var korset blevet plantet, og "det hå da æ` vært så ring".

Mange gange har jeg stoppet op, og spurgt mig selv, hvorfor den gamle kristendom tabte slaget om Holstebro og vel også om Danmark som land. Mit svar er nok både meget personligt og historisk. Begge svar er enkle, det sidste først.

Danerne blev gjort kristne af Harald Blåtand, og da Hans Tausen kom med reformationen, så fik kong Christian III travlt med at udnytte situationen politisk. Den cocktail med religion og statsmagt er gift for enhver åndelighed.

På den anden side — hvis det at tro på Gud er noget, som man er gjort til, og aldrig selv har valgt,

er det sjældent, at tro bliver til troen, og så forstår jeg nok lidt bedre, hvorfor vikingerne holdt fast ved Valhal. Over for den hjælper hverken vand eller konfirmation. Skal det med Gud blive til noget, som kan bære hele mennesker gennem et omskifteligt liv, så skal Gud tilvælges, og derefter skal Gud få lov til at gøre noget i det indre menneske.

Nøgleordet er omvendelse, som både består af et tilvalg, men også af en villighed til at stole på Gud i alle situationer. For mig selv gjorde det, som jeg lærte i barndommen, det let at tilvælge Gud, og hvad der derefter skete, var en lang onlineforbindelse, en dag for dag given slip og tagen imod, nogle dage sværere end andre, nogle i lys, andre i mørke, men min Gud kan bare det med tålmodighed.

Bæredygtig tro er en interaktion med Gud og begynder med Kære Gud, det er mig.

Anna, 4 år, er et hjemløst barn. En sen aften bliver hun fundet i Londons dokker af havnearbejderen Fynn, der bliver hendes gode ven.

Hun optages i hans familie, og det går ikke stille af.

Omtale af bogen udgivet af Gads forlag l i 1974.

Anna er et usædvanligt barn.

Hun har sin egen opfattelse af hr. Gud og den verden, der er omkring hende. Hendes øjne ser de små og oversete ting i tilværelsen og oplever det snavsede og triste som en varm og levende verden.

Besværligheder anser hun blot for at være noget, der giver anledning til at gøre noget ved sagerne. Og hr.

Gud er en gammel bekendt, der altid står til disposition og bliver en helt naturlig del af hverdagen for Anna og dem hun omgås.

Et pragtfuldt eksempel på en aktiv tro. Ser du, det er muligt at have Gud som ven, og det med Gud behøver ikke at være en indbildning eller noget du selv finder på, fordi Gud har ingenting med kejserens nye klæder at gøre. Tro på Gud er ikke mental terapi eller en meditationsteknik. Når Gud er i røret, så er det aldrig en snak til en mur. Måske kan man godt ha´ fornemmelsen af det, men det skal du ikke lade dig gå på af. Forbindelsen er egentlig ganske stabil, der er bare nogle gange, man glemmer, at der er to ender på forbindelsen, og at der er aldrig fejl i Guds ende. Fortællingen om Noah og det store bådebyggeri har en pointe, fordi der står, at "i tro byggede Noah en ark" . Bæredygtig tro er altid knyttet til handling. Så når der kaldes op til Vorherre, så skal vi opfatte det som en onlineforbindelse. Derfor sagde Anna, kære hr Gud, og derfor kaldte de gamle Gud for "deres himmelske Far". Se, hvis du og jeg ikke har et Kære Gud-forhold, så glem det med at være online.

42

Så snart du har givet lyd fra dig, vil Gud lade sig finde. Ser du, det er en af de mange løfter, som er værd at huske på.

Naturligvis er det også fra min sorte bog, og hvis du måske er skeptisk over for Bibelen, så er det ok og fair nok, men for mig er den større og bedre end både kirke og præst. Den bibeltro jeg står for, bygger på intelligent tænkning, logik og åbenhed, og den har intet at gøre med fundamentalisme, ej heller med kirkelig propaganda.

Når Anna sagde "kære hr. Gud", så ville det for hende være et meningsløst opkald, om ikke der blev sat en afsender på henvendelsen, derfor et "det er Anna." På samme måde var det med "kære hr. Gud", så var det ikke et udtryk for, at Gud for hende var fjern, men fordi Gud for hende simpelthen var så ufattelig stor, og alligevel helt nær som hendes bedste ven.

Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine gerninger, det kender min sjæl til fulde. Mine ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i løndom, virket i jordens dyb; som foster så dine øjne mig.

Salme 139:15-16

Gud handler ikke som Udlændingestyrelsen

For Gud er alle, som et efterlyst barn.

Gud har længe søgt efter hver eneste af dem, det er en høj prioritet. Allerede inden du får taget dig sammen til at søge efter Ham, så har Gud haft dit liv for øje. Det er jo det, som teksten fortæller, men læser du videre, så oprulles en logik og konsekvens, der tog pusten helt fra mig, første gang jeg læste sammenhængen.

Ikke blot så Hans øjne mig som foster, et navn blev allerede da skrevet i Hans "bog". Endnu en efterlyst, endnu èn at finde. Anna var fire år, hjemløs og forhutlet, men Gud fandt hende.

Hvordan forstår vi ikke, men Anna vidste, at hun var blevet fundet. Der er ingen venteliste for Guds omsorg og svar. Allerede ved første opkald bliver du hørt og godkendt som ansøger til Guds Rige. I Guds verden gælder det ikke om at afvise asylansøgere, men om at få så mange ansøgere som muligt. Gud glemmer ingen, men afventer en respons fra hver af sine børn. Gud vil "flygtningene." Han ser dem som løbet hjemmefra.

Igen og igen i den gode bog opdages der nye beskrivelser af Guds karakter, og på alle parametre er de forskellige fra vor tankeverden, men det er netop det, som er stort.

Stærkt anbefalelsesværdig salme af David, skrevet ca år 1000 f.kr.

43

Kære hr. Gud - Det er MIG!

Det er, når jeget inddrages i forholdet til Nu tager jeg dig med lidt længere ind i Vorherre, at ting begynder at ske, fordi maskinrummet, og husk så lige, at det Gud kender alt for godt til høje råb, ikke er mig, der ved alt om det rum, ofringer og påkaldelse af højere magter, men jeg ved, hvad den gode bog og men venter på et " det er mig." mine egne erfaringer har lært mig.

Dine egne løfter og undskyldninger kan du godt glemme, de passer ikke rigtig Men Gud vil ikke lade det over for Gud. Istedet er der altid noget menneske dø, der endnu at fortælle Gud, trøst at få, et sted hvor ønsker og tænker, at en alt det tunge kan afleveres, en at sige tak til og nogen at bede for. Så brug fremmed ikke skal være fremmed for stedse. dine undskyldinger og anmodninger 2 Samuels Bog 14:14 om tilgivelse overfor dem, som du frit oversat efter 1931 bibeludg. måtte have såret.

Gud har tilgivelsen parat, før du Vi er tilfredse, hvis flygtningene bare henvender dig, Gud ønsker ikke snak, blev hjemme, hvor de kommer fra. Men men at du kommer, som du er, med alt Gud tager imod alle, der kommer, ja, det du har på hjerte. Hos Ham tæller Gud passer på dem, indtil de har handling, fordi det siger mere end ord. bestemt sig. Hvis blot tanken eller Men hvad nu hvis det er svært at få ønsket om at ville vende hjem til Gud samtalen i gang? Hvad nu hvis du slet stadig er tilstede, så passer Gud på det ikke kan få troen frem, eller hvad hvis menneske, som var det en skat. Det du rent faktisk tvivler på om, at der er skal ikke opfattes som en sovepude, nogen i den anden ende? fordi Gud ved, hvad Han gør, og stadig Der fortælles om en far, som kom med er der ingen fugl, som falder til jorden, sin sindslidende søn til Jesus, og til uden at Gud ved det. Et fantastisk sidst i samtalen, så udbryder han: "jeg billede. tror, hjælp min vantro." Det store er, at Men hør nu her; Bæredygtig tro er det selv en tvivler tager Gud imod, og tro perfekte fundament for et bæredygtigt deler Han ud helt gratis. Gud er faktisk liv, det er en kvalitetssikring både nord ganske gavmild på det område. og syd for kraveknappen.

44

P A G T E N

Det, som forbinder eller "connecter" menneske og Gud, er noget, som kaldes Tro, men den er en svær nød at knække. På den ene side er den en connector, og på den anden side også en hindring, fordi følelsen af ikke at have tro nok ofte er en undskyldning for ikke at ringe op til Gud. Netop derfor er det afgørende at se på tro gennem Guds briller. Tro følger en universets frihedspagt mellem Gud og skabningen.

Af Tro - Til Tro - Leve af Tro Hr Gud kræver ikke tro for at tage telefonen.

Hr Gud kræver dog et ønske om kontakt.

Hr. Gud ta`r faktisk gerne imod en tvivler.

Hr. Gud forventer dog åbenhed og ærlighed.

Hr. Gud hører alt, men venter på, at du forstår svaret Hr. Gud ved, at du er der, selv før du kalder, og bliver der, efter at du har lagt på.

Du bestemmer, om du vil ringe op, og Gud planter troens frø hos dig.

Du forvalter din tro, Gud giver din tro fylde.

Du aktiverer din tro, Gud garanterer effekten.

Naturligvis må der være et åbent ønske om at ville Gud, ellers må jeg vel ha` lov til at kalde det spild af tid. Men bortset fra det så er der en åben online.

Det er den forbindelse der er livlinen i en bæredygtig tro, den er bygger på universets frihedspagt.

Det er da godt nyt, og der skal ikke ringes på klokken for at få guden i tale. Der er simpelthen ingen anden gud som den levende Gud. Han er både langmodig og tålmodig, og det er der sandelig også brug for, når det drejer sig om at få os menneskebørn vundet tilbage.

45

"

Fundamentet for en bæredygtig tro handler om, at få spiritualitet gjort konkret, det betyder at få givet den åndelige dimension et ansigt og et navn derinde dybt i det indre menneske.

Bæredygtig tro virker, når Gud bliver taget med i livet med et; Kære hr Gud, det er mig .

Når morgen og aftenbønnen bliver bragt i aktion, så vil mure falde og døre åbnes, fordi tillid er blevet knyttet til én som er tillid værdig, og overbevisning om livsværdier og livssyn knyttes til én som ved, hvad der har værdi.

Når løgnen om, "at Gud er død, og jeg ved selv bedst" er blevet udskiftet med himlens kræfter, så er bæredygtig tro blevet til en realitet. med al respekt for uenighed, Torben Nybo

Appendix Når Gud Fader ikke er nok og Jahveh og Allah må give op.

46

Når Gud Fader af naturlige grunde ikke kunne, så løste "Sønnen"opgaven med at blive menneske. Se, den løsning ville Jødedommen og Islam ikke acceptere, og derfor måtte de give op.

Opgaven var at blive "den nye Adam", din og min stedfortræder.

"

Gud elskede nemlig verden så højt, at han gav sin eneste Søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men få det evige liv. Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden gennem ham kunne opleve frelst

Hilsen fra den eneste ene Gud Johannes Evangeliet 3:16

"

Min nåde er dig nok, for min kraft når sit mål gennem magtesløshed.”

Derfor vil jeg hellere fremhæve min magtesløshed, for at Kristi Kraft kan tage bolig i mig

Hilsen fra Jesus eneste ene Guds Søn

Pauli første brev til Korintherne 12:9

47

Når Gud Fader ikke er nok , og Jahweh og Allah må give op!

Naturligvis er Gud Almægtig, og naturligvis er overskriften ikke ment som en fornærmelse, men kun som et ordspil.

Det her er heller ikke en diskusion om Allah og Gud, for hvem ved, måske taler vi egentlig om den samme. Der er jo kun èn levende Gud. Jøder, kristne og muslimer tror alle på de fortællinger, Moses skrev om, kender til de salmer, som David digtede, og anerkender alle profeten Daniel som en klog mand. I tro byggede Noah en ark, i tro byggede Abraham et alter, i tro overlevede Hagar sin flugt i ørkenen. Hør nu her; Det kan godt være, at du har glemt de historier, men de ligger alle gemt i kulturarven til alle arabere, jøder og kristne.

Ja, det er om dem, jeg fortæller, fordi alle de andre gode mennesker har naturligvis samme muligheder, men de har ikke samme arv, når snakken er om Gud. I dag er der overalt vild forvirring om tro og Gud, fordi der er en fjende, som har blandet sig. Det er ham, som muslimerne symbolsk kaster sten på, når de vandrer mod Mekka.

Det er ham, som folkekirkefolket hver søndag nævner, når de i kor siger, at de forsager djævelen og alle hans gerninger. Det er ham, som jøderne symbolsk skaffer sig af med hvert efterår når de fejrer Yom Kippur. Abrahams børn har alle i deres arv en bekendelse af èn almægtigt Gud og en oprørsengel kaldet djævelen eller Satan.

Historien slutter dog ikke her, for hos alle Abrahams børn findes der også i arven en fortælling om en befrier, som den levende Gud ville sende for at redde alle trådene ud.

Denne Messias er hele vejen igennem ham, som gør det, Gud ikke kan selv, og han er også den, som gør, at "Jahweh og Allah" må give op. Simpelthen fordi både jøder og muslimer har solgt fundamentet i deres arv ved at sige nej tak til Jesus, den lovede Messias. Hvis du som kristen nu tror, at alt er godt, så må du tro om, for befrieren, Jesus, har de kristne såmænd også gemt langt væk.

Gud er Èn, og Hans krav er Èt "Hvilke ofre ønsker Gud, vi skal bringe ham?” spørger I. „Hvad kan vi give til den højhellige Gud? Måske kan vi give ham et brændoffer, de bedste kalve vi ejer.

Nej, menneske, du har fået at vide, hvad der er godt, og hvad Herren forlanger af dig: Du skal gøre det rette i trofast kærlighed, og altid være villig til at vandre med Herren.

Mikas Bog 6:6

Uanset hvad Abrahams børn, og for den slags skyld hvad ethvert andet menneskebarn bekender sig til, så handler livet om at opføre sig ordentligt overfor sig selv, sin næste og sin Gud. Problemet er bare, at det har vi allesammen meget svært ved. Det er derfor, at Guds krav til Abrahams børn, og naturligvis til os allesammen, ikke bare er at gøre det rigtige i trofast kærlighed, men også at vandre villigt med Herren. Se, det er visdom.

Den almægtige skaber og Gud, hvad navnet så end er, knytter det at leve ret sammen med det at vandre med Herren. Årsagen er ganske enkel; alt det med at opføre sig ordentligt er umuligt, om ikke man vandrer med Herren.

Både de religiøse og de som íkke vil Gud, og alle Abrahams børn har altid troet, at de kunne få folk til at opføre sig ordentligt ved at give dem langelange lister over må og må ikke, eller ved at give dem "en trylledrik," så alt kunne lykkes. Men den slags er noget sludder, og Gud ved det, og derfor siger Han det lige ud. Det kan kun ske ved at vandre med Herren, men hvem er så det ?

Det er Messias, den lovede befrier, Ham Gud selv ville sende!

Da Messias en uge før sin død så ud over Jerusalem, så sagde Han til alle Abrahams børn; Åh, Jerusalem, og da Han sagde det, græd Han. Teksten kommer her;

49

Hvorfor gik Abrahams børn så galt i byen ? Åh, Jerusalems indbyggere, I som dræber Guds profeter og stener hans sendebud, hvor ofte har jeg ikke villet tage jer under mine vinger, som en høne samler kyllingerne under sine vinger? Men I ville ikke! Derfor bliver jeres hus øde og forladt, for det siger jeg jer: Fra nu af får I mig ikke længere at se, før I anerkender mig som den, Gud har sendt.”

Matthæus evangeliet 23:37-39

Kort og kontant fortælles her hvorfor, hvordan og hvornår om det med på det åndelige område at gå galt i byen.

Det handler om ikke at ville være under Jesu "vinger", om at ville lave sin egen religion, men også om det med at komme tilbage under vingerne.

Overalt er der Abrahams børn, og mange af dem kender deres plads under Jesu vinger, men op gennem tiden har endnu flere fejlet, både kollektivt og som individer.

Her er de korte fakta: 722 f. kr.

10 af Israels 12 stammer erobres af Assyrerne.

586 f.kr De sidste 2 stammer erobres af Babylon

Alt kan dokumenteres og meget, meget mere. ( Se www.7plus.dk) I vore dage er samlingen af Abrahams børn det helt store emne, men vær sikker på èn ting; heller ikke her er guds veje vore veje.

Hvad var det, Messias (Jesus) sagde?

1.

De faldt ud af deres position som Abrahams sande børn ved ikke at ville tage imod Jesus. Jøder og Arabere afviste ham som Guds Søn, og den pseudokristne kirke gjorde Jesus til en del af en mystisk trekantsgud.

2.

Konsekvensen ville være, at deres "kirke" ville blive forladt af Guds Ånd, læg mærke til ordet øde.

Folk vil simpelthen forsvinde. fordi de gennemskuer hykleriet.

3.

De sande Abrahams børn vil samles, når de igen, som de autentiske kristne, anerkender, at Jesus er sendt af Gud.

457 f. kr - år 34 Jøderne kommer tilbage til Palæstina, men efter 490 års nåde forkastes Jesus som guds Søn.

70-325 frafald blandt den autentiske kristne bevægelse

325-538 En pseudokristen kirke formes Ca. år

622

Profeten Muhammed står op imod afguder, både i det civile samfund og i datidens kristne kirke. Bevægelsen ændres hurtigt til en samfunds revolte, og Messias afvises som Guds Søn.

År 1798 Samlingen af Guds folk begynder.

Gud har styr på det hele, men vil du og jeg give Ham lov at komme til roret i vore egne liv. Det begynder dèr.

Hvad er det med den Messias?

"Hvorfor er de fremmede folk så rasende?

Deres konger gør sig klar til kamp.

Hvorfor lægger folk nytteløse planer? Deres ledere samles til rådslagning.

De kæmper imod Herren selv, de angriber hans udvalgte tjener. „Lad os bryde de snærende bånd,” siger de. „Lad os sprænge de tunge lænker.” Men han, som troner i Himlen, ler, han ryster på hovedet ad deres planer.

Så taler han til dem i vrede, de skælver af rædsel ved hans ord: „Jeg har allerede indsat min konge, han skal regere fra Zion, mit hellige bjerg.”

Salme 2 : 1-6

Når Gud hører på , hvad ateisten siger, så ryster Gud på hovedet, men ikke i foragt. Læg mærke til teksten ovenfor; "de angriber min udvalgte tjener". Læg mærke til den sidste bemærkning fra Gud; "Jeg har allerede indsat min konge."

Pointen er, at Jesus, den lovede Messias, er Guds svar til at kunne takle livet. Bæredygtig tro kommer først endeligt i mål, når Jesus anerkendes som Guds løsning på livsstupiditet.

Tro på den ene sande Gud bringer stabilitet og et holdepunkt ind i livet, det som vi alle jo længes efter. Men Gud vil mere med sine børn, Gud vil bringe evnen til at elske næsten som sig selv tilbage, bringe glæden ved livet tilbage.

Den almægtige sendte sin egen søn ,Messias, for at gøre det, Han ikke i egen person kunne gøre. Både Toraen, Koranen og de gamle bibelske skrifter har talt om befrieren Messias, og evangelierne og apostlene vidner om Ham med en helt uovertruffen kraft.

Både jøder og muslimer har aldrig taget imod Messias, og mange kristne

har afvist ham eller gemt ham væk i en mystisk guddom.

Derfor hersker spiritualismen, og der er øde land omkring Guds Ord. Skal det helt store mirakel ske, så må tro og håb blive til kærlighed. Det er det mirakel, Jesus, den lovede Messias, kan gøre.

Autentisk kristendom er enestående, fordi Gud her handler, før tilbederen handler, og Gud ikke blot handler, men Han tager også ansvar ved at give istedet for at kræve. Gud er aldrig passiv, og det store ragnarok får aldrig lov til at ske igen, Jesus vil komme igen i skyerne. Alt det er fortalt, og måske ville det ikke være det dummeste i sit liv at skynde sig at finde hjem.

Autentisk kristendom er intelligent og smart, samtidig med at "dummies" kan forstå hvert et ord.

"Her gælder det om udholdenhed, om at holde Guds bud og få fat i Jesu tro" Åbenbaringens Bog 14:12

Hvad er det med den Jesus?

Mine gode, sorte bog fortæller, fra første side til det sidste ord, om befrieren Messias, senere kaldet Jesus.

I Det Gamle Testamente mest i billeder og symboler, og i Det Nye Testamente om, da Jesus kom som menneske, døde og opstod, for i al evighed at være hovedet for den menneskelige race.

„Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og er tynget ned af byrder—og jeg vil give jer hvile. Tag imod det åg, som jeg lægger på jer, og tag ved lære af mig, for jeg er ydmyg og selvopofrende. Så vil I finde ro i sjælen.

Matthæus 11:28-29

Jesus har fra evige tider været hos Gud. Men da det onde opstod i himlen og balladen senere flyttede til jorden, så gav Gud sin Søn den elskede opgaven med at få standset det idioti. Derfor blev Jesus menneske, for at vise, at Gud er kærlighed og er sand, men også for at blive en af os og dermed blive "stamfar", om du vil, til alle, der vil fødes påny i Jesus Navn.

Det var godt nok en lang smøre, undskyld, men i det her tillæg er der lidt præstesnak. Tyg nu på det, og så fortsætter jeg med en ny påstand.

Hvis Gud virkelig vil befri os fra det onde, så kunne Gud jo bare tage orlov fra himlens tronsal og komme herned og få tingene sat på plads. Beklager, den går

ikke. Med Gud på orlov til jorden ville alt i Jesus svarede dem og stjernehimlen falde sammen, og Gud ville blive til en

sagde: "Det siger jeg jer, søg mig, og det jeg vil give jer, fordi Menneskesønnen har Faderen, Gud selv, beseglet."

Nyoversat Johannes Ev. 6:27

Den, som har modtaget Jesu vidnesbyrd, har beseglet, at Gud er sand Nyoversat Johannes Ev. 3:33

diktator. Derfor blev Kristus udsendt for at tage sig af problemerne med de forvirrede menneskebørn, derfor gav gudssønnen afkald på himlen for at vise, at det er muligt at vende den anden kind til. Jesus opgav selve livet, men døden havde intet krav på ham, og Gud opvakte ham, for at han kunne fortsætte som vor eneste repræsentant i himlen. Når alt er gjort færdigt, så kommer Jesus igen.

Derfor Jesus: 1.fordi Gud ikke kunne ta´ orlov.

2.fordi Djævelen skulle afsløres 3.fordi kun Jesus kan vaske tavlen ren, 4.fordi kun Jesus kunne vise, hvordan Gud er 5.fordi kun Jesus kan give menneskene en ny ånd i deres indre.

Jeg har flere gange skrevet, at tro åbner for interaktion mellem dig og Gud, og når den så er kommet i gang, så det, at Gud viser dig Jesus Kristus.

Når et menneske modtager Jesus Kristus som sin stedfortræder både i liv og død, så er det, at den nye fødsel sker. Det er bl.a. her, at også mange kristne går fejl i byen med hallelujamøder og Helligånds snak, stadig al respekt for det enkelte menneskes frie valg af tro. Men Jesus går stille med dørene, og når Jesus bliver budt indenfor, så sker det ikke uden en bekendelse af egne fejl og svaghed. Kun Jesus kan vaske tavle ren, han kommer med tilgivelse, tryghed, fred, løfter og styrke. Når Han træder til, giver han dig selvværd og rejser dig op. Jesus gør troen konkret og Guds kærlighed åbenbar. Jesus var Gud lig, Han er jo "sønnen", og han blev mennesker lig, for som "guds mennesket " at gøre det umulige muligt for hver og èn, som tager imod Ham.

En ny Ånd giver jeg dig, Jeg tager det gamle jeg bort og giver dig et nyt.

Frit oversat bibeltekst

Hvis du tror, at det her handler om, at du kan få en glorie på, så kan jeg fortælle dig, at du snart skal til fysioterapeut. Du får ganske enkelt så sindsygt ondt i armen af at pudse glorien, at du vil ønske den derhen, hvor peberet gror. Den gode nyhed

er, at Jesu tro fjerner både glorie og enhver stræben efter at få sådan èn.

Hvis du vil være stor, så bliv lille, hvis du vil have magt, så bliv tjener, spørger nogen om noget, så giv dobbelt op, og vil nogen slås, så vend den anden kind til. Gud giver dig evnen til at tro, og derefter giver Gud dig mulighed for at få omvendt hjernen.

Lad det samme sind være i jer, som var i Jesus, han som var Gud lig og blev en tjener, blev som et menneske. Han var lydig indtil døden, og nu har Gud ophøjet ham for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig.

Nyoversat fra Filipperbrevet 5:5-8

Nytænkning kan kun ske, når der kommer en ny "Ånd" i det indre, fordi så begynder du også at handle nyt. Det handler om både en "ny fødsel," og om at genskabe guds billedet. For at gøre netop det muligt behøves en stedfortræder, både til at tage det bort, som tynger sindet, og for at kunne indplante en ny ånd i det indre menneske. Der er behov for "et nyt stamtræ," i billedsprog fortalte Jesus om, hvorfor han var dukket op blandt mennesker. Jomfru Maria, Jesu mor, fik det at vide, til hyrderne på marken blev det fortalt, og i skriftrullerne var det forlængst skrevet ned. Jesus kom for at frelse, og det betyder at give menneskene muligheden for en ny begyndelse.

53