Page 4

Marmorstykke, der menes at være et ben af alteret i kirken i Betlehem Haglilit. Foto: Hartvig Wagner.

ET IDYLLISK STED Landsbyen Betlehem Haglilit ligger i en frodig egn omgivet af olivenlunde og grønne marker. Naturen har lokket en del nybyggere til. Man ser nye huse i hyggelige haver. Også turister besøger byen. Der er restauranter, caféer, gaveboder, gallerier og et museum, som fortæller om landsbyens interessante fortid. Alt dette gør i sig selv stedet et besøg værd, selvom jeg ved selvsyn i 2006 måtte erkende, at Oshris udgravninger stort set alle er tildækket igen pga. mangel på økonomiske ressourcer til at fortsætte udgravningerne. Til gengæld som en lille trøst, så pryder forskellige arkæologiske genstande nu folks haver!

farerne også været på stedet, hvorefter en lang ret ubemærket periode fulgte. NY KRISTEN EPOKE I nyere tid oplevede byen en ny kristen epoke, da det tyske ”Tempel Selskab”, en sekt med særligt fokus på Kristi genkomst, i 1906 slog sig ned i landsbyen og flere andre steder i Israel. Der er dog ikke skriftlige kilder, som peger på, at man valgte dette sted på grund af formodning

om, at netop Galilæas Betlehem skulle være Jesu virkelige fødested, sådan som blandt andet Aviram Oshris fund i byen har givet ham og andre anledning til at mene. Der er gættet på, at sekten kan have valgt stedet, fordi det ligger kun 15 km fra Megiddo, det bibelske Harmageddon, hvor man har ment, at endetidens store kamp mod Antikrist skal finde sted (Åb 16,16). Tempelselskabet satte sit præg på

BETLEHEM HAGLILITS BEVÆGENDE HISTORIE Bethlehem i Galilæa er nævnt i Jos 19,15 som en af byerne i Zebulons stammeområde, og ifølge Dom 12,8-10 var dommeren Ibsan fra Betlehem i Israel, der må være samme by, hvor han også blev begravet. Op til Jesu tid har byen huset et jødisk samfund, som også må have overlevet Jerusalems ødelæggelse år 70. Byen er nemlig nævnt i den palæstinensiske Talmud (ca. 400 e.Kr.), hvilket tyder på, at stedet har haft betydning for udviklingen af den rabbinske jødedom. Under et vejarbejde i 1965 stødte man på et stort mosaikgulv fra en byzantinsk kirke fra ca. 500 e.Kr., som nu dekorerer en væg i paskontrollen i Ben Gurion Lufthavn. Byen har derfor også haft en tidlig kristen påvirkning, der sluttede med persernes erobring i 614. Senere har kors4

Godt gemt skilt ved hovedgaden i Betlehem Haglilit, som svarer til de også godt gemte fund. Skiltet er rejst ved Sheik Lah’ams grav, et arabisk overhoved i byen fra ottomansk tid 1517-1917. Foto: Hartvig Wagner.

Selskab for Bibelsk Arkæologi

Profile for Thomas Møller

TEL4_2007  

Fra stenbruddet er der ca. 4 km til Jerusalems gamle bydel, hvor også Tempelbjerget ligger. Ifølge arkæologen Yuval Baruch, der deltog i udg...

TEL4_2007  

Fra stenbruddet er der ca. 4 km til Jerusalems gamle bydel, hvor også Tempelbjerget ligger. Ifølge arkæologen Yuval Baruch, der deltog i udg...

Advertisement