__MAIN_TEXT__

Page 1

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | bibelskarkaeologi.dk

Nr. 4 | December 2007 | 18. årgang

ET S PA D ESTI K DY B E R E I BIBELENS VERDEN

Lå Betlehem i Galilæa?

Bagsiden | Fest i København ... Side 2 Side 8 Side 10 Side 14

| | | |

Jesu fødested til debat Var der et herberg i Betlehem? Til minde om et gennembrud Tel Reh.ov – en stor israelitisk by


Stenbrud til Jerusalems tempel fundet I Ramat Shlomo, et nyere boligkvarter nordvest for Jerusalems centrum, skal der opføres en skole. Forud for byggeriet har arkæologer tjekket området af. Det viser sig, at det er et gammelt stenbrud, hvor kæmpemæssige blokke af Jerusalems karakteristiske hvide limsten er blevet udhugget. Man har hidtil fundet adskillige stenbrud – også større end dette, men det er første gang, at et stenbrud relateres direkte til Herodes’ tempelbyggeri. Netop denne forbindelse finder Israel Antiquities Authority i dette tilfælde overvejende sandsynlig og udtaler, at nogle af de stenblokke, man har fundet, ligner de sten, der findes i den nedre del af bygningskomplekset på Tempelbjerget.

ekspert i netop denne periode, bekræfter antagelsen. ”Det vil være svært at finde nogen anden bygning, der skulle bruge sten af den størrelse.” Han tilføjer dog, at det kræver yderligere undersøgelser af stenbruddet at bekræfte forbindelsen.

Christian Rasmussen Læs mere og se flere fotos på linksiden på www.bibelskarkaeologi.dk.

Store stenblokke blev hugget ud her nord for Jerusalem og transporteret ind til templet. Foto: © www.ou.org.

4 KM FRA TEMPELBJERGET Fra stenbruddet er der ca. 4 km til Jerusalems gamle bydel, hvor også Tempelbjerget ligger. Ifølge arkæologen Yuval Baruch, der deltog i udgravningen, er de kæmpemæssige stenblokke sandsynligvis transporteret til Tempelbjerget af heste, kameler, okser eller massevis af slaver, idet han henviser til, at man - blot 100 m fra stenbruddet - for nylig har fundet en gammel hovedvej til Jerusalem. TEMPELFORBINDELSEN Mønter og potteskår fundet i stenbruddet dateres til den tid, hvor Herodes byggede templet, hvilket han påbegyndte i år 19 f.Kr. Konturerne af udhuggede sten på op til 8 meters længde vidner om, at det har været et stort og offentligt projekt, der har involveret hundredvis af slaver. ”Ingen privat mand kan stå bag dette. Dette er Herodes’ værk!” Dr. Stephen J. Pfann fra University of the Holy Land, der er

Selskab for Bibelsk Arkæologi Lykkegårdsvej 26, 6000 Kolding Tlf. E-Mail: Internet: Bank: Norge:

4826 3855 info@bibelskarkaeologi.dk www.bibelskarkaeologi.dk Sydbank konto 7920-1014 846 Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.), Carsten Vang Forsidefoto: I en sådan frodig egn i Nedre Galilæa ligger landsbyen Betlehem. Foto: © Morten Hørning Jensen.

2

Denne sten er den største fundet i Herodes’ tempel (og hele Mellemøsten for den sags skyld). Den anslås til at veje mellem 400 og 600 tons og blev sandsynligvis brugt til at stabilisere muren pga. indre hulrum under tempelpladsen. Foto: Morten Hørning Jensen.

Links i TEL: De fleste nyheder i TEL følges op af links til hjemmesider, hvor der kan læses mere. Disse links er samlet på vores hjemmeside www.bibelskarkaeologi.dk. Layout: DANgrafik, Herning, dryp.dk Tryk: Økotryk, Videbæk Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi. Kontingent: Danske kr. 145,- / norske kr. 160,(For unge under 26 år: kr. 95,- / norske kr. 105,-). Kontingent opkræves via PBS først på året. Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

Tel udgives med tilskud fra undervisningsministeriets tips- og lottobevilling. Selskabets bestyrelse: Studentersekr., cand.theol. Klaus Vibe (formand), tlf.: 8612 0037 · kv@bibelskarkaeologi.dk Postdoc, ph.d., cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@bibelskarkaeologi.dk Stud.theol. Christian Rasmussen, tlf.: 2511 1415 · cr@bibelskarkaeologi.dk Cand.theol. Jacob Bank Møller (kasserer), tlf.: 8615 3402 · jbm@bibelskarkaeologi.dk Netred., cand.theol. Thomas Bank Møller (webmaster), tlf.: 8678 7805 · tbm@bibelskarkaeologi.dk © SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827

Selskab for Bibelsk Arkæologi


Jesu fødested til debat – et besøg i Galilæas Betlehem Af pastor emer. Hartvig Wagner, Herning

I årene 1992-2002 har den israelske arkæolog Aviram Oshri gjort interessante fund i og omkring en mindre landsby, Betlehem Haglilit (Galilæas Betlehem) ca. 12 km nordvest for Nazaret. Disse fund har på ny rejst debat om Jesu fødested. Kan det tænkes, som nogle forskere hævder, at evangelisterne forvekslede Galilæas Bethlehem med Judæas? Det skal denne artikel undersøge i lyset af disse nye arkæologiske udgravninger.

Udsmykket sten, som menes at stamme fra kirken i Betlehem Haglilit. Foto: Hartvig Wagner.


Marmorstykke, der menes at være et ben af alteret i kirken i Betlehem Haglilit. Foto: Hartvig Wagner.

ET IDYLLISK STED Landsbyen Betlehem Haglilit ligger i en frodig egn omgivet af olivenlunde og grønne marker. Naturen har lokket en del nybyggere til. Man ser nye huse i hyggelige haver. Også turister besøger byen. Der er restauranter, caféer, gaveboder, gallerier og et museum, som fortæller om landsbyens interessante fortid. Alt dette gør i sig selv stedet et besøg værd, selvom jeg ved selvsyn i 2006 måtte erkende, at Oshris udgravninger stort set alle er tildækket igen pga. mangel på økonomiske ressourcer til at fortsætte udgravningerne. Til gengæld som en lille trøst, så pryder forskellige arkæologiske genstande nu folks haver!

farerne også været på stedet, hvorefter en lang ret ubemærket periode fulgte. NY KRISTEN EPOKE I nyere tid oplevede byen en ny kristen epoke, da det tyske ”Tempel Selskab”, en sekt med særligt fokus på Kristi genkomst, i 1906 slog sig ned i landsbyen og flere andre steder i Israel. Der er dog ikke skriftlige kilder, som peger på, at man valgte dette sted på grund af formodning

om, at netop Galilæas Betlehem skulle være Jesu virkelige fødested, sådan som blandt andet Aviram Oshris fund i byen har givet ham og andre anledning til at mene. Der er gættet på, at sekten kan have valgt stedet, fordi det ligger kun 15 km fra Megiddo, det bibelske Harmageddon, hvor man har ment, at endetidens store kamp mod Antikrist skal finde sted (Åb 16,16). Tempelselskabet satte sit præg på

BETLEHEM HAGLILITS BEVÆGENDE HISTORIE Bethlehem i Galilæa er nævnt i Jos 19,15 som en af byerne i Zebulons stammeområde, og ifølge Dom 12,8-10 var dommeren Ibsan fra Betlehem i Israel, der må være samme by, hvor han også blev begravet. Op til Jesu tid har byen huset et jødisk samfund, som også må have overlevet Jerusalems ødelæggelse år 70. Byen er nemlig nævnt i den palæstinensiske Talmud (ca. 400 e.Kr.), hvilket tyder på, at stedet har haft betydning for udviklingen af den rabbinske jødedom. Under et vejarbejde i 1965 stødte man på et stort mosaikgulv fra en byzantinsk kirke fra ca. 500 e.Kr., som nu dekorerer en væg i paskontrollen i Ben Gurion Lufthavn. Byen har derfor også haft en tidlig kristen påvirkning, der sluttede med persernes erobring i 614. Senere har kors4

Godt gemt skilt ved hovedgaden i Betlehem Haglilit, som svarer til de også godt gemte fund. Skiltet er rejst ved Sheik Lah’ams grav, et arabisk overhoved i byen fra ottomansk tid 1517-1917. Foto: Hartvig Wagner.

Selskab for Bibelsk Arkæologi


landsbyen. Jorden blev opdyrket og solide huse i tidens karakteristiske tyske stil blev bygget. De præger stadig bybilledet. Et af dem fungerer som museum. Egentlige kirkebygninger er derimod ikke blevet rejst. Da sekten havde nazistiske sympatier, deporterede englænderne efter udbruddet af anden verdenskrig en del af medlemmerne til Australien. I 1947 erobrede den jødiske organisation Haganah byen og sendte de sidste medlemmer af sekten samme sted hen. Siden har byen udviklet sig til en blomstrende jødisk landsby. ARKÆOLOG AVIRAM OSHRIS FUND Blandt de talrige fund kan nævnes et værksted fra Jesu tid, som tydeligt peger på jødiske beboere. I værkstedet har man fremstillet typiske stenkar til brug ved rituel rensning. Oshri hæfter sig særligt ved størrelsen af kirken. Den har målt 45 x 25 m, hvad der svarer til størrelsen af Fødselskirken i det traditionelle Betlehem 8 km syd for Jerusalem. Ved kirkens apsis fandt han en naturlig klippehule og et dåbsbassin med mere mosaik. Nordøst for kirken stødte han på en bygning med en olivenperse og en underjordisk hvælving, der gemte på en olielampe med et kors og mange svineknogler. Oshri formoder derfor, at der et tale om et kloster. I nærheden fandt han endvidere rester af en stor toetagers offentlig bygning med hestekrybber i underste etage og et fint mosaikgulv i loftetagen. Der kan muligvis være tale om en kro. Alle tre bygninger: kirken, klosteret og kroen synes at være ødelagt under den persiske invasion.

BEMÆRKELSESVÆRDIG MUR Rundt om byen fandt Oshri en solid ca. 1 m tyk forsvarsmur med tårne og en rampe. Hvad har den skullet tjene til? Oshri mener, at byens kristne, der levede omgivet af en ren jødisk befolkning, har villet sikre sig mod fjendtligsindede jøder ved hjælp af muren. Forklaringen på den store kirke mener Oshri, er den, at landsbyen meget tidligt er blevet anset for at være det autentiske Betlehem, Jesu fødeby. Som støtte herfor hæfter han sig ved, at der i det traditionelle Betlehem ikke er fundet spor af bebyggelse fra Jesu tid i modsætning til, hvad fundene i Galilæas Betlehem viser. OMBYTNING Oshri finder det usandsynligt, at den højgravide Maria skulle have kunnet klare

den flere dage lange anstrengende rejse fra Nazaret til det traditionelle Betlehem ca. 150 km længere mod syd. Han forestiller sig, at Josefs hjemby er det nordlige Betlehem, og at han har hentet Maria i Nazaret og bragt hende det lille stykke vej til sin egen fødeby. Her fødte hun sit barn i klippehulen, hvor siden kirken blev bygget til minde om fødslen. Oshri mener, at Matthæus ganske enkelt har ombyttet de to lokaliteter med samme navn. Matthæus har måske vidst om fødslen i Galilæas Betlehem, men for at gøre den kristne overbevisning om, at Jesus er Messias, troværdig for jøderne, skulle han i sin beretning have knyttet Josef til Betlehem i Judæa, Davids by og henlagt Jesu fødsel dertil. Her skulle jo Messias i følge profetien i Mika 5,1-3 komme.

De eneste ruiner, man umiddelbart kan se i byen, er rester af en lagerbygning fra den islamiske periode. Disse er beliggende syd for hovedgaden. Foto: Hans-Ole Bækgaard.

www.bibelskarkaeologi.dk

5


ARKÆOLOGI OG DEN BIBELSKE OVERLEVERING I tidens løb har mange teologer sat spørgsmålstegn ved fødselsberetningerne hos evangelisterne Matthæus og Lukas. Denne skepsis har fået ny næring gennem Oshris fund og hans tolkning af disse. Dermed er der givet en oplagt lejlighed til på ny at overveje den bibelske arkæologis rolle i forhold til den bibelske overlevering. Betlehem i Galilæa er rig på fund fra Jesu tid. Derimod er der hidtil ikke fundet tidlige skriftlige kilder, der peger på denne by som Jesu fødested. Det er derimod tilfældet med Betlehem i Judæa, som til gengæld siges ikke at vise spor af jødisk bebyggelse fra tiden omkring Jesu fødsel. RISIKABELT ARGUMENT Men at argumentere ud fra manglende arkæologisk materiale er en risikabel affære. At der hidtil ikke er fundet arkæologisk materiale fra Jesu tid i det sydlige Betlehem, er ikke et holdbart bevis på, at ingen boede på stedet, da Jesus blev født. Den senere tætte bebyggelse omkring Fødselskirken i Betlehem hindrer grundige arkæologiske undersøgelser. Tidlige skriftlige kilder støtter derimod, hvad både Matthæusog Lukasevangeliet trods forskellig fremstilling samstemmende siger, nemlig at Jesus er født i Judæas Betlehem. Den kristne forfatter Justin Martyr (100-165), der er født i Palæstina, skriver, at Josef ”gik ind i en hule nær landsbyen, og mens de var der, fødte Maria Kristus og lagde ham i en krybbe.” At Jesus skulle være født i en klippehule, sådan som traditionen til i dag har fastholdt, har Justin Martyr næppe grebet ud af den blå luft. Han var nemlig på vagt over for en dengang nærliggende fare for at forveksle Jesus med guddommen Mithras, som siges at være født i en klippehule. ANDRE VIDNESBYRD OM HULEN Den ukendte forfatter til det såkaldte Jakobs Forevangeliun, ligeledes fra 2. årh., skriver, at Josef spurgte Maria, da de nærmede sig Betlehem: ”Hvor skal jeg bringe dig hen og beskytte din blufærdighed, når stedet er øde?” ”Og han fandt en hule dér og førte hende ind i den,” fortsætter han. Kirkefaderen Origenes (185-254), som virkede i Cæsarea, fortæller, at man fremviste en hule i Betlehem, hvor Jesus er født. En anden kirkefader Hieronymus, der levede i Betlehem i ca. 40 år til sin død i 420, fortæller, at kejser Hadrian (år 135) indviede hulen til Adonis, Venus’ elsker. Det skete sikkert for at hindre kristnes valfart til Jesu fødested. Det er ikke sandsynligt, at evangelisternes og de senere kilders samstemmende vidnesbyrd om Jesus fødested ville have haft en chance for at overleve, hvis det havde været muligt for mennesker i samtiden at tilbagevise, at Jesus er født i Davids by, svarende til Mikas profeti. Hidtil er der ikke fundet vidnesbyrd om det, hvilket man godt kunne have ventet i betragtning af de første århundredes modstand mod den kristne overbevisning om, at Jesus er Messias, Davids søn.

Et stykke af den metertykke forsvarsmur omkring Betlehem Haglilit. Foto. Aviram Oshri.

virke. Men at spille arkæologiske fund ud mod de tidlige skriftlige kilders vidnesbyrd er en betænkelig sag. Således kan f.eks. fundet af den store kirke i Galilæas Betlehem ikke bevise, at Jesus må være født her. For ganske nylig har man i Tiberias fundet en stor kirkeruin med et imponerende mosaikgulv fra samme periode. Og i 2005 fandt man i Megiddo ikke langt fra Betlehem i Galilæa en tilsvarende kirkeruin med fornem mosaik, der måske endda er endnu ældre. Kirkeruinerne viser blot, at kristne overalt i Jesu hjemegn har æret mindet om ham som Messias. Muren omkring Galilæas Betlehem kan også have haft anden betydning, end Oshri antager. Der er foregået mange kamphandlinger i Galilæa gennem tiderne, som byer har villet skærme sig imod. DAVIDS SØN Endelig er det værd at notere sig, at det jødiske skrift Salomos Salmer fra 1. årh. tegnede et billede af den kommende Davidssøn som en drabelig kriger. Jesus var alt andet. Når de kristne derfor ikke desto mindre forkyndte Jesus som Davids søn, må de have haft den tungtvejende grund til det, at han virkelig er født i Judæas Betlehem, som alle ærede som kong Davids by. Mange betragter spørgsmålet om Jesu fødested som ganske underordnet i forhold til, hvad Jesus sagde og gjorde. Men det er et aldeles afgørende spørgsmål. Er Jesus ikke født i Judæas Betlehem som opfylder af løftet til Israel, er han ikke den, han selv gav sig ud for at være, og som den kristne menighed altid har bekendt sig til.

Litteratur På TELs linkside på www.bibelskarkaeologi.dk kan du finde links til yderligere litteratur og internetmateriale.

SPÆNDENDE FUND Man kan kun ønske, at Aviram Oshri får økonomisk mulighed for at genoptage sine udgravninger i Galilæas Betlehem. Jo mere lys der kan kastes over livet i Galilæa på Jesu tid, jo mere lys vil der også falde over de nytestamentlige beretninger om hans liv og 6

Selskab for Bibelsk Arkæologi


BOGANMELDELSE

Udgravningslegat SBA udbyder igen i 2008 to udgravningslegater. Hvert legat er på kr. 4.000, hvilket dækker ca. halvdelen af prisen for to ugers udgravning i sommerferien. En udgravning i Israel er en enestående oplevelse. Skriv til SBAs formand, Klaus Vibe for yderligere oplysninger: kv@bibelskarkaeologi.dk. ANSØGNINGSFRISTEN ER 1. MARTS 2008. Mere information følger på vores hjemmeside først i 2008. Jesus and Archaeology ed. James H. Charlesworth. Eerdmans Publishing Company 2006 Pris: 31,50 $ (Amazon.com)

I sommeren 2000 blev der i Jerusalem afholdt en stor millenium-konference med fokus på Jesus og arkæologien under ledelse af James H. Charlesworth fra Princeton. Seks år efter har samme person nu haft held til at udgive en bog på næsten 800 sider med konferencebidragene herfra. Disse tæller indlæg af meget prominente forskere så som Avraham Biran, Sean Freyne, James Dunn, Dan Bahat, Bargil Pixner og Craig Evans. Emnerne, der bliver behandlet, spænder vidt fra generelle artikler om den historiske Jesus til artikler med et specifikt fokus på f.eks. teatret i Sepforis, udgravningerne i Kana, Betsaida, Tabor, Samaria mv. Niveauet på artiklerne er dog noget forskelligt lagt an. Nogle af artiklerne kan fint tjene som introduktion til deres emne, mens andre er meget detaljorienteret. Det virkeligt interessante ved denne artikelsamling er, hvordan den i sin helhed får vist, hvor vigtigt arkæologisk materiale er for forståelsen af Jesus og den tidlige kristendom. Mens man som turist ikke uden grund kan blive imponeret ved et besøg på Masada eller langs templemuren i Jerusalem, så er dette kun toppen af isbjerget. Hvert år producerer arkæologiske udgravninger så at sige sider til en førstehånds kildebog, der aldrig ser ud til at blive færdig. Selvom denne bog ikke er ment som en førstegangsintroduktion som sådan til dette arkæologiske materiale, så vil den for den interesserede læser give masser af ny indsigt i den verden, Jesus og hans disciple levede i.

NYE FUND PÅ TEMPELPLADSEN Gennem flere uger har muslimerne gravet en rende på Tempelpladsen for at kunne lægge nye elektriske kabler ned (se TEL 2007/3, s.5). Denne skandaløse opgravning foregår desværre uden arkæologisk opsyn. For nylig har israelske arkæologer inspiceret renden og fundet et sted, hvor der i siden er uforstyrrede lag af arkæologisk materiale fra det første tempels tid (960-587 f.Kr.). Genstandene, der består af skår fra krukker, olieflasker og skåle, ligger i deres oprindelige position og er ikke blevet forstyrret af senere tiders byggeaktivitet. Potteskårene kan dateres til det 8. og 7. årh. f.Kr. Stedet, hvor de blev fundet, er nær sydøsthjørnet af den hævede platform på Tempelpladsen. Det er overraskende nyt. For det første er det sjældent, at man i Jerusalem finder materiale fra Kongetiden i uberørte lag. For det andet har man aldrig før fundet lagdelt materiale fra før det første tempels ødelæggelse på Tempelpladsen. Fundet kan hjælpe med at bestemme omfanget af Tempelpladsen i det 8.-6. årh. f.Kr. Læs mere om sagen på www.bibelskarkaeologi.dk

Morten Hørning Jensen

www.bibelskarkaeologi.dk

7


HISTORISK OG ARKÆOLOGISK SIDELYS PÅ BIBELEN

Var der et herberg

i Betlehem?

Af generalsekretær, cand.theol. Bodil F. Skjøtt

Næsten alle, som har været med i en kristen børneklub, har oplevet et julekrybbespil, hvor den bekymrede Josef og den trætte Maria må gå fra dør til dør i Betlehem for at finde overnatning, efter at den ugæstfrie

Men modsat har næsten alle, som har opholdt sig bare kort tid i Mellemøsten, oplevet folks store gæstfrihed i form af indbydelse til at komme indenfor til en kop stærk kaffe eller sød te. Der har ikke bare været tid til gæster, men også plads, skulle de ønske at overnatte. Man kan derfor godt undre sig over Lukas’ beretning om den ugæstfrie krovært! Har den mellemøstlige mentalitet ændret sig, siden Josef og Maria kom til Betlehem, eller har vi læst Lukas’ fortælling forkert og derfor også skrevet manuskriptet til krybbespillet forkert? Eller var der måske slet ikke noget herberge i Betlehem dengang?

krovært har sendt dem bort med de ORDET HERBERGE hårde ord: ”Der er ikke er plads til jer i herberget”.

Det græske ord, der i Lukas 2 er oversat med ”herberg”, katalyma, findes to steder i Lukasevangeliet, nemlig her i Luk 2,7 og

så igen i Luk. 22,11 i forbindelse med Jesu sidste måltid sammen med sine disciple. Men mens det altså i Luk 2 oversættes ”herberget”, oversættes det i 22,11 med ”rum”. Disciplene er sendt af sted for at finde et rum til påskemåltidet og får anvist et ”rum”, der i det følgende vers beskrives som et ”stort rum ovenpå med hynder”, altså et ekstra rum – eller et gæsterum – stort nok til, at man kan ligge til bords på hynder. Her er der ikke tale om et sted, en kro eller et hotel, hvor man skal leje sig ind. Det har Lukas derimod et andet ord for i en tredje sammenhæng, nemlig i lignelsen om den barmhjertige samaritaner, hvor den forslåede mand bliver bragt til et pandokaion – et herberg. Dette tyder altså på, at det ikke var en egentlig kro, Josef og Maria kom til, men en almindelig familie, der i deres hus havde et ekstra gæsterum, som allerede var optaget.

Ruin af et beboelseshus med en klippegrotte i baggrunden. Fra udgravningerne ved Bebudelseskirken i Nazaret. Foto: Hartvig Wagner.

8

Selskab for Bibelsk Arkæologi


Motiv fra Nazareth Village. Foto: Morten Hørning Jensen.

GAMLE HUSE Besøger man gamle huse i landsbyerne i Israel og på Vestbredden – eller de rekonstruerede huse i Nazareth Village, ser man for det første ofte, at de har et rum ”ovenpå”, og at de for det andet er bygget ud fra en naturlig hule i klippen, så husets bagerste rum er en klippehule. Tænker vi dette med – og at det græske ord ”katalyma” ikke betyder et kommercielt hotelværelse, men snarere et stort gæsterum, kan vi fjerne den ugæstfrie krovært fra krybbespillet. Også på Jesu tid var gæstfrihed en del af kulturen. Det er derfor rigtig svært at forestille sig, at Josef, der jo havde familie i Betlehem, ikke blev inviteret indenfor, da han kom til byen og det endda med sin gravide forlovede. Den mellemøstlige gæstfrihed forbyder, at man afviser gæster. At afvise familiemedlemmer er ganske enkelt utænkeligt. IKKE AFVIST Men de to fik ikke plads i gæsterummet. Andre familiemedlemmer, som også skulle indskrives, var måske kommet først. I stedet blev de sidst ankomne henvist til det bagerste rum i huset, til klippehulen, hvor også dyrene holdt til i regntiden, og hvor der derfor var et fodertrug eller en krybbe. Sådan gik det til, at Jesus blev født i det, vi kalder en stald, og at Maria, da hun havde født ham, og efter at hun, som traditionen bød det, havde svøbt ham i klædestrimler, lagde ham i dyrenes fodertrug.

www.bibelskarkaeologi.dk

TIL SINE EGNE Det kan godt være, at okser og æsler har overværet fødslen, men det har familiens jordmoder helt sikkert også sammen med huset øvrige kvinder. At Maria svøbte Jesus, er et udtryk for den omsorg, han blev vist. Ligesom det modsatte – ikke at blive svøbt – kan bruges om Jerusalem som et udtryk for, at det spæde barn blev forkastet og under dom (Ezek 16,4). Jesus kom til sine egne – og han blev født som en af sine egne under omstændigheder, der var akkurat de samme som deres. Hverken mere simple eller mindre fornemme. Hans fattigdom var ikke stalden og de usle kår. Han blev ikke født i Herodes kongepalads, men hos sine egne og i et overfyldt hus. Derfor var der ikke var plads til den lille familie i gæsterummet. Hans fattigdom var, at han havde givet afkald på himlens herlighed. Det havde han gjort frivilligt. Grunden til de simple kår, som han blev født under, skyldtes ikke ugæstfrie mennesker, men syndige mennesker. Eller mere præcist skal vi måske finde grunden til hans fattigdom i hans egen kærlighed til syndige mennesker, os, som han ved sin fattigdom har gjort rige.

9


Til minde om et gennembrud Af lektor Carsten Vang

Året 701 før Kristus var et skæbneår for Jerusalem. Den assyriske stormagt havde besat det meste af landet og erobret næsten alle byer i Juda. Inden længe ville også Jerusalem blive belejret. Hvad skulle man gøre med Jerusalems eneste stabile vandforsyning, vandet fra Gihonkil-

HIZKIJAS TUNNEL I GT kan vi læse beretningen om, hvordan det faldt i kong Hizkijas lod at forsvare Jerusalem mod den assyriske stormagt. Som en vigtig forberedelse på en lang belejring sikrede han Jerusalems vandforsyning ved at lade en tunnel hugge tværs gennem klippen fra Gihonkilden til Siloa Dam. Det gamle udløb fra hulen blev lukket, så det ikke kunne findes udefra, og kildens vand flød nu gennem den ca. 533 m lange tunnel frem til dammen, der lå inden for murene. Jerusalems indbyggere kunne nu med sindsro gå en langvarig belejring i møde. Det har været en umådelig bedrift at designe tunnelen og at hugge den ud, og GT har flere korte notitser om begivenheden, ligesom det apokryfe skrift Siraks Bog omtaler den (Sir 48,17).

den, som udsprang i en hule på østsiden af Davidsbyen, uden for bymuren? Svaret blev en tunnel, hvori der blev indhugget en enestående indskrift.

2 Kong 20,20: Hvad der ellers er at fortælle om Hizkija, alle hans heltegerninger, hvordan han anlagde dammen og vandledningen og ledte vandet ind i byen, står jo i Judas Kongers Krønike. Sir 48,17: Hizkija befæstede sin by og ledte vand ind i dens midte. Med jern gennembrød han den stejle klippe og byggede damme til vandet (Se også 2 Krøn 32,4.30).

EN INDSKRIFT TIL MINDE Tilsyneladende var man også på Hizkijas tid stolte af projektet! I hvert fald blev der udfærdiget en indskrift til minde om begivenheden, der nærmest fastfryser det øjeblik, da de to tunnelhold, der havde hugget fra hver sin ende, endelig kunne mødes ansigt til ansigt og give hinanden hånden på veludført arbejde. Faktisk skulle der en tilfældighed til, før denne indskrift kom for dagens lys, da en dreng ved et uheld faldt i vandet i Siloa Dam i 1880. Inskriptionen sad på tunnellens ene væg ca. 20 m fra udløbet. I 1890 blev teksten hugget fri af væggen, og fordi tyrkerne herskede i landet dengang, blev den bragt til museet i Istanbul, hvor den befinder sig i dag.

Under trappen springer Jerusalems eneste stabile vandforsyning, Gihonkilden. Foto: © www.bibleplaces.com.

10

Selskab for Bibelsk Arkæologi


Selve inskriptionen, som nu befinder sig på et museum i Tyrkiet. © BAR 25/6 1999

TEKSTEN Indskriften består af 6 linjer skrevet med gammelhebraisk skrift. En revne ned midt i teksten gør, at flere bogstaver og ord mangler. Det er en af de længste ikke-bibelske tekster på hebraisk fra GTs egen tid. Indskriften er skrevet til minde om arbejdet med tunnelen. Den beskriver, hvordan man begyndte i hver sin ende, og hvordan det gik for sig, da de to huggehold mødtes på midten, og tunnelen begyndte at fungere.

omkring 700 f.Kr. (for mere om dette, se TEL 2003/4, side 3-8). Teksten, som beskriver den lykkelige gennemførelse af projektet, stammer med andre ord fra kong Hizkijas tid, den periode, hvor profeten Esajas virkede i Jerusalem.

Siloa-inskriptionen lyder i dansk oversættelse: ... gennembruddet. Dette er beretningen om, hvordan tunnelen blev gennembrudt. Mens [arbejderne brugte] deres hakker, enhver mod sin fælle, og mens der endnu var tre alen til gennembr[uddet], [hørt]es en stemme, enhver kaldte på den anden, fordi der var en sprække i klippen (der strækker sig) fra syd til [nord]. Så på gennembruddets dag ramte arbejderne enhver mod hinanden, hakke mod [ha]kke. Så løb vandet fra kilden til dammen, i en længde på 1200 alen. 100 alen var klippens højde over hovedet på arbejde[rne]. (Efter W.W. Hallo & K. Lawson Younger (red.), Context of Scripture vol. 2 (Leiden: Brill 2003), side 145-46. Tekst i skarp parentes betegner rekonstruktion) FRA PROFETERNES TID Indskriften er blevet lavet umiddelbart efter, at tunnelen var blevet færdig, og vandet begyndte at strømme gennem tunnelen fra kilden til dammen. Den nævner ikke nogen konge. Teksten giver derfor ikke nogen direkte pejlemærker for, hvornår den er fra. Da GT og Sir 48,17 flere gange omtaler, at kong Hizkija lod udhugge en tunnel for at lede vandet ind i byen, synes det oplagt, at tunnelen og teksten må stamme fra kong Hizkijas tid, hvor Jerusalem blev truet af assyrerne (701 f.Kr.). En ny undersøgelse af selve tunnelen, hvor man foretog en kulstof 14 datering af organiske rester fundet under tunnellens gulv, viser, at tunnelen blev lavet

www.bibelskarkaeologi.dk

Inskriptionen var oprindeligt hugget ind på klippen på dette sted, tæt ved udgangen af Hizkijas tunnel. © www.bibleplaces.com

11


SIDSTE NYT Israelerne har for nylig officielt anmodet om at få denne vigtige inskription tilbage til Jerusalem, og den tyrkiske ambassadør har luftet muligheden for et udlån af den. Det vil i givet fald betyde, at en af de vigtigste indskrifter med relation til GT igen vil være at finde i Jerusalem.

HVAD TEKSTEN SIGER Inskriptionen fortæller ikke om forløbet af tunnelbyggeriet fra start til slut, eller hvorfor dette store arbejde blev sat i værk. Den politiske baggrund for projektet antydes ikke med et ord. Teksten fokuserer bare på én bestemt begivenhed, nemlig på den særlige dag, hvor de to hold, der var begyndt fra hver sin ende, mødte hinanden. Dette højdepunkt kaldes for “gennembruddets dag”. Teksten beskriver, hvordan spændingen steg hos de to hold af arbejdere, da de kunne høre lyden fra det modsatte hold gennem klippen. I hast huggede man løs efter lyden, som blev mere og mere tydelig, og endelig blev der skabt hul, mens hakkerne stødte imod hinanden. Det var højdepunktet i det store arbejde med at hugge tunnelen. Siloa Dam teksten fortæller om tunnelbyggeriet fra en hel anden synsvinkel end GT. Mens GT overalt beskriver anlæggelsen af tunnelen ud fra kongens perspektiv – det var kongen, der anlagde vandledningen og dammen (2 Kong 20,20; 2 Krøn 32,4.30) – beskriver inskriptionen udelukkende sagen set fra arbejdernes side. Teksten afspejler deres stolthed over, at projektet kunne gennemføres. Det er meget usædvanligt i Nærorienten, at en inskription blev lavet ud fra den almindelige arbejders synsvinkel og ikke ud fra regentens. Teksten kommer til slut med visse tekniske detaljer om længden på tunnelen og om højden på den klippe, som arbejderne

Siloa Dam, som den ser ud i dag. Udgangen på tunnelen ses bagerst. © www.bibleplaces.com.

huggede sig igennem. Dette kunne tyde på, at indskriften er blevet til på befaling af den arbejdsleder, som designede forløbet af tunnelen. Han undlader ikke at nævne, hvordan vandet nu kunne løbe uhindret fra kilden til dammen. EN ALENLANG FORKLARING

Den dag i dag kan turister få sig en forfriskende tur gennem Hizkijas tunnel. Foto: Morten Hørning Jensen.

12

Ifølge indskriften havde tunnelen en samlet længde på 1200 alen. Ud fra denne information kan vi nu regne ud, hvor lang en “alen” var i kongetidens Jerusalem. Da tunnelen er ca. 533 m lang, betyder det, at en “alen” dengang var ca. 44,5 cm. Vi ved fra arkæologiske fund, at en alen i Babylon og i Egypten var lidt længere end i Israel. Siloa Dam teksten gør, at mange af de steder, hvor GT angiver “alen”, kan omregnes til vores længdemål (f.eks. 1 Kong 6,2; 2 Kong 14,13). Siloa Dam teksten supplerer det, som vi kan læse om Hizkijas tunnel i Bibelen. Den foreviger det øjeblik, hvor de to hold mødtes, og antyder glæden hos arbejdslederen over, at sliddet blev kronet med ren succes. Byens indbyggere havde nu adgang til masser af rent vand i tilfælde af belejring.

Selskab for Bibelsk Arkæologi


NY UDGRAVNING AF MAGDALA I STØBESKEEN Under ledelse af franciskanske arkæologer er en ny udgravning af Magdala ved Genesaret sø i støbeskeen. Byen er mest kendt for to ting: dens berømte datter, Maria Magdalene, som var med i følget omkring Jesus (Luk 8,2) samt sine salte fisk, der ifølge romerske kilder fra det første århundrede blev eksporteret til hele Romerriget. Udgravningen, der også har til formål at åbne stedet for besøgende, må imødeses med spænding. Bl.a. fandt man ved de tidligere udgravninger i 1970’erne et hus, som man antog for at være en synagoge fra det første århundrede. Dette vil i givet fald være en af de få synagoger fra denne periode. Siden er denne identifikation dog blevet draget i tvivl. Dette og meget mere ved vi forhåbentligt mere om, når denne udgravning begynder at give resultater.

Denne bygning blev af arkæologerne bestemt til at være en synagoge. Foto: © BAR 33/5 2007.

www.bibelskarkaeologi.dk

13


Tel Reh.ov – en stor israelitisk by Luftfoto af tel Reh.ov set mod øst, med Jordandalen og Gileads bjerge i baggrunden. Foto: Dubi Tal, Albatross.

Af prof. Amihai Mazar, Det hebraiske Universitet i Jerusalem

Byen Reh.ov, som gemmer sig i den store ruinhøj Tel Reh.ov, er ikke omtalt i Gammel Testamente. Alligevel giver fundene fra tellen ny viden om GT, f.eks. om befolkningens sammensætning på Davids og Salomos tid. Desuden leverer fundene afgørende bidrag til den aktuelle debat om Det forenede Kongedømme. Var David og Salomo blot sagnkonger, eller fandtes der et israelitisk storrige, sådan som GT beskriver det?

14

Den løbende diskussion om Davids og Salomos storrige går bl.a. på dateringen af en bestemt type lertøj, som er fundet i udgravninger på Megiddo og Hasor. Nogle forskere vil datere denne type til David og Salomos tid, mens andre vil datere den senere, hvorved Davids og Salomos periode stort set “forsvinder” arkæologisk set. Netop denne lertøjstype fandt man på tel Reh.ov, og som denne artikel vil vise, har vi haft held til vha. præcise kulstof14 analyser at datere typen til David og Salomos tid. Tel Reh.ov (ofte stavet Re ob, på arabisk: Tell es-Sarem) er den største høj i Bet-Shan dalen og dækker et areal på mere end 10,4 ha. Den ligger i dalen mellem Jordanfloden mod øst og Gilboas bjerge mod vest, 5 km syd for tel Bet-Shan. Her lå Reh.ov, hovedstaden i en lokal kana’anæisk bystat. Byen kendes fra forskellige egyptiske dokumenter fra senbronzealderen (f.eks. farao Seti den Førstes stele fundet i Bet-Shan og papyrus Anastasi I) og fra dokumenter skrevet på akkadisk (breve fra byen Ta’anak fra det 15. årh. f.Kr. og Amarnabrevene fra det 14. årh. f.Kr.). Byen bliver nævnt blandt de steder, som farao Shishak den Første erobrer i slutningen af det 10. årh. f.Kr. – omtalt efter ”Dalen” og før ”Bet-Shan”. Alligevel er den ikke nævnt i Bibelen, selv om andre bibelske byer optræder under samme navn både i det vestlige Galilæa og i Syrien1. Selskab for Bibelsk Arkæologi


Syv sæsoner med udgravninger er blevet gennemført på tel Reh.ov mellem 1997 og 2005, under ledelse af forfatteren og på vegne af det arkæologiske institut på Det hebraiske Universitet i Jerusalem, støttet af mr. John Camp. Højen består af en nedre del, hvor vi åbnede fem udgravningsområder, og en øvre del, hvor vi åbnede fire udgravningsfelter. Udgravningerne har givet en mængde information, især om begyndelsen af Kongetiden. Her vil jeg præsentere få af de væsentlige resultater fra den periode. REH . OV I SENBRONZEALDEREN En skakt, som blev gravet i skråningen på den nedre høj, har vist, at Reh.ov virkelig var en vigtig kana’anæisk by i senbronzealderen (1500-1200 f.Kr.). Mens mange byer i Mellemøsten brød sammen og ophørte med at eksistere ved slutningen

af senbronzen, fortsatte Reh.ov med at blomstre som en kana’anæisk by gennem det 12. og det 11. årh. f.Kr. Dette fænomen kendes også fra flere andre byer i Jizre’eldalen og på den nordlige kystslette. Det interessante er, at dette træk passer med den bibelske tradition omkring disse områder, hvor det siges, at israelitterne ikke kunne erobre dem ved indvandringen (Dom 1,27-28).

Del af den nedre og den øvre høj på tel Reh.ov, set mod syd. Foto: Dubi Tal, Albatross.

REH . OV I JERNALDEREN De fleste fund på tel Reh.ov relaterer sig til det 10.-8. årh. f.Kr., særligt det 10. og 9. århundrede, nemlig Det forenede Kongedømmes tid under David og Salomo og Omridynastiets tid. Efter at historikere og arkæologer begyndte at diskutere, om Det forenede Kongedømme nu er historisk, giver de rige nye fund fra tel Reh.ov vigtig materiale ind i denne debat.

LANDET, DER FLYDER MED HONNING ! I 2007 gjorde man et nyt, meget spændende fund på tel Reh.ov: I et bebygget område i byen fandt man flere rækker af bikuber, som viser, at byen har haft en industri for produktion af honning. Bikuberne var anbragt i tre lange rækker med mindst tre lag af kuber. Mellem rækkerne var gange, så man kunne tilse kuberne. Hver bikube var lavet af en cylinder af ubrændt ler og strå, ca. 40 cm i diameter og 80 cm lang. Den ene ende af kuben var lukket til, men havde et lille hul, så bierne kunne flyve ind og ud. Den anden ende af kuben havde et låg af voks, som kunne tages af. Folk med forstand på biavl skønner, at installationen havde en sådan størrelse, at Reh.ovs indbyggere kunne producere mere end 500 kg honning om året. Ved kulstof-14 analyse har man dateret bikuberne til 950-890 f.Kr., altså til kong Salomos regeringstid og den første tid efter, at hans rige blev splittet i to dele. Hvor usædvanligt dette fund er, kan illustreres ved, at det er første gang overhovedet i hele Nærorienten, at man har fundet bikuber i en arkæologisk udgravning. Man kender til bikuber fra græsk og romersk tid, men de er ikke fundet på deres oprindelige plads i en bigård. En industriel fremstilling af honning i oldtiden var også helt ukendt før fundene på Reh.ov. Dette enestående fund illustrerer den udbredte talemåde i Bibelen, at Israels land flyder “med mælk og honning” (f.eks. 2 Mos 3,8). Indtil nu har man mest forstået dette udtryk således, at “honning” måtte være honning fra daddel og figner. Fundet af bigården i byen Reh.ov viser imidlertid, at honning fra bier absolut var muligt på gammeltestamentlig tid. Læs mere om dette fund og se et video-interview med prof. Mazar på www.bibelskarkaeologi.dk.

Udblik over bigården, med tre rækker af bistader. Foto: Tel Reh.ov Expedition.

www.bibelskarkaeologi.dk

Et låg af ler for en af bikuberne. Foto: Tel Reh.ov Expedition.

15


Et tværsnit i skråningen på den nedre høj (område D). Det udgravede snit viser en række beboelseslag fra det 13. (nederst) til det 10. årh. f.Kr. (øverst). Foto: Tel Reh.ov Expedition.

Tre hovedlag (strata) fra en velplanlagt by blev bestemt til at være fra denne periode: strata VI, V og IV. Snesevis af kulstof-14 dateringer af korn og olivensten, de fleste af dem udført af universitetet i Groningen, har givet os en præcis datering af disse strata. Stratum VI stammer helt sikkert fra det 10. årh., stratum V er højst sandsynlig fra 2. halvdel af det 10. årh., og stratum IV er fra det 9. årh. f.Kr. En voldsom ødelæggelse af stratum IV, hvorefter den nedre bydel blev opgivet, kan tilskrives Damaskus’ konge Hazaels krige mod Israel efter Omridynastiets fald (efter 841 f.Kr.). Afslutningen på stratum V kom måske med farao Shishaks felttog ca. 920 f.Kr., selv om denne identifikation ikke er så sikker. I denne periode var byen tæt bebygget efter en velordnet plan med parallelle blokke af bygninger; dog er der ikke fundet befæstningsanlæg. Arkitekturen adskiller sig fra andre israelitiske byer ved, at husene var bygget af mursten uden noget fundament af sten. I stratum V og IV lavede man fundamenter af træ både til mure og gulve, mens der ikke anvendes søjler af sten eller træ, hvilket ellers er karakteristisk for israelitiske bygninger. Denne specielle arkitektoniske tradition rejser spørgsmålet om, hvor befolkningen kom fra. Blandt fundene er en friluftshelligdom ved siden af et af beboelsesområderne. Den skulle måske tjene nabolaget og blev brugt i forfaderdyrkelsen. I et andet område i stratum V fandt vi i en bygning cylinderformede bikuber af ler. De er de første af deres art, som er fundet i den gamle Nærorient. 16

Selskab for Bibelsk Arkæologi


Udgravede rester af bygninger fra det 10.-9. årh. f.Kr., afdækket i den nedre by (stratum X). Foto: John Camp

REHOV I KONGETIDEN stratum VI stratum V stratum IV stratum III stratum II

10. årh. f.Kr. 950-920 920-840 840-732 732-700 (ca.)

www.bibelskarkaeologi.dk

HVAD POTTESKÅRENE VISER De rige og varierede fund fra det 10. og 9. årh. omfatter hundredvis af krukker, som udgør et særligt regionalt aspekt ved materialkulturen i Nordriget i Jernalderen. Keramikken er karakteriseret ved en rødlig overflade, poleret i hånden, samtidig med at en grov, malet dekorering stadig findes, hvilket peger på en vis kontinuitet med kana’anæiske traditioner. Fund af fønikisk, cypriotisk og græsk keramik afslører international handel. Af særlig interesse er flere græske proto-geometriske og mellem-geometriske potteskår, som er sjældne importartikler i de østlige Middelhavslande. De er specielt vigtige for studiet af græsk jernalder kronologi og af de internationale forbindelser. Mange genstande har sammenhæng med den lokale kult. De indbefatter en gruppe altre lavet af keramik og forsynede med horn2. Nogle af dem har nøgne kvindefigurer på forsiden. Disse altre fastholder traditioner, som kendes fra Syrien (især tel Meskene = Emar og dets omegn) i slutningen af senbronzealderen. En model i keramik af en helligdom var dekoreret med en unik figur på taget, som viste et sammenkrøbet dyr, liggende med forpoterne på to groteskformede hoveder. Mange af lerfigurerne tilhører den

kana’anæisk-fønikiske tradition; andre er typiske for det nordlige Israel, f.eks. flere eksempler af “den kvindelige trommespiller”. En unik figur lavet i en grov, lokal stil viser en nøgen kvinde, der ligger på knæ. SEGL OG SJÆLDNE FIGURER Mange segl og seglaftryk på håndtag til krukker repræsenterer dyr (antiloper, strudse, krabber, fugle), og et seglaftryk forestiller to menneskeskikkelser på hver side af et palmetræ. Firkantede seglaftryk på krukkehanke, som viser skematiske figurer (guder?), er formet i en typisk lokal stil og var måske lavet på et lokalt værksted. Af andre genstande kan vi nævne en sjælden genstand af elfenben, som viser en menneskeskikkelse på en trone, måske en konge, klædt i en lang klædning. Genstanden er hul, idet hovedet, hænderne og benene (som ikke er bevarede) blev lavet særskilt og sat på kroppen. Byens særlige materialkultur kan tyde på, at størsteparten af dens befolkning kunne være efterkommere fra den foregående jernalder I’s kana’anæiske indbyggere (1200-1000 f.Kr.) og måske også nytilflyttere fra det nordlige Syrien, selv om byen nu var en del af den israelitiske geopolitiske sammenhæng.

17


Typisk lertøj fra det 10. og 9. årh. på tel Reh.ov. Foto: Gabi Laron

FLERE TEKSTER

BYENS SENERE HISTORIE

Tre alfabetiske inskriptioner ridset ind på krukker er en kærkommen tilføjelse til de få inskriptioner, som vi kender fra den periode. En af dem nævner navnet nmš = Nimshi. Dette navn er også fundet på en samtidig krukke fra det nærliggende tel `Amal. Nimshi kendes fra Bibelen som kong Jehus far eller bedstefar, som må have levet på samme tid, som da de to krukker blev indskrevet. Derfor må Reh.ov have været en af de vigtigste byer i Nordriget i det 10.- 9. årh. f.Kr.

Efter den store ødelæggelse (ca. 840-830 f.Kr.) blev den nedre by opgivet, og byen blev reduceret til halvdelen af sin tidligere størrelse. Den øvre høj blev i det 8. årh. omgivet af en 9,5 m bred mur af mursten (stratum III). Meningen med muren var sandsynligvis, at den skulle holde stand mod den militære trussel fra assyrerne. Faktisk endte denne by også sine dage med en dramatisk ødelæggelse, hvor fundene bl.a. viser mennesker, der blev myrdet i deres huse. Dette skete højest sandsynlig ved den assyriske erobring under ledelse af Tiglat Pileser i 732 f.Kr. Flere grave med assyrisk keramik så vel som spredte spor efter bosættelse (stratum II) vidner om en kort periode med aktivitet efter den assyriske erobring. Imidlertid blev stedet snart efter forladt.

2 Kong 9,2 “opsøg Jehu, Nimshis søn, Joshafats sønnesøn”

TEL REHOVS STORE BETYDNING De rige fund på tel Reh.ov giver et væld af ny information til studiet af materialkulturen i det nordlige Israel gennem Jernalderen. De mange rester fra det 10.

og 9. årh. er af største betydning for den igangværende debat om statens opståen i Israel. Keramikken fra vore strata V og IV ligner meget den keramik, som er fundet i forbindelse med de monumentale bygninger på Megiddo og Hasor. Yigael Yadin og hans elever daterer disse strata til kong Salomos tid. For tiden benægter flere forskere eksistensen af Salomos stat, og de foreslår, at disse strukturer på Hasor og Megiddo skal dateres til Omris dynasti i det 9. årh. f.Kr.3 Imidlertid viser fundene på tel Reh.ov, som er tidsfæstede ud fra præcise kulstof-14 dateringer, at den type keramik begyndte at dukke op i det 10. årh. og fortsatte et stykke ind i det 9. årh. Efter min opfattelse skal den mulighed derfor ikke udelukkes, at de monumentale bygninger på Hasor og Megiddo blev opført

HVILKET ÅRHUNDREDE? David og Salomo Omris dynasti

18

1000-930 f.Kr. 885-841 f.Kr.

10. årh. 9. årh.

Selskab for Bibelsk Arkæologi


i løbet af det 10. årh. f.Kr. I lyset af, at den type keramik holdt længe både i det 10. og det 9. årh., er det en utrolig vanskelig opgave at afgøre, hvilke af de to teorier er den korrekte. I al fald viser tel ­Reh.ov, at der var blomstrende byer i det nordlige Israel i det 10. årh. f.Kr., og derfor skal Yadins synspunkter omkring Salomos æra ikke kasseres for hurtigt.

Oversættelse og noter: Carsten Vang

Et alter af keramik, med horn på dets hjørner og med nøgne kvindefigurer (gudinder?). 10. årh. f.Kr. Foto: David Harris

Noter: GT omtaler dels en by Reh.ov i Asers stammeområde ved Akkosletten (Jos 19,28.30; 21,41; Dom 1,31), dels en anden by under

1

samme navn i det nordlige Syrien (4 Mos 13,21; 2 Sam 10,8). 2

Om horn på altre, se artiklen “Alterets horn” i TEL 2006/2, 11-14.

3

Se mere om dette emne i “Det forenede kongedømme i Israel. Del

2”, TEL 2002/2, 8-10.


Afsender: Jacob Bank Møller Lykkegårdsvej 26 6000 Kolding

Eftersendes ved varig adresseændring

Magasinpost B

Adresseændring meddeles til: jbm@bibelskarkaeologi.dk

Fest for dansk bibelarkæologi Af lektor Nicolai Winther-Nielsen

Fredag den 12. oktober var der fest for dansk bibelsk arkæologi i København. Vi fejrede 75 års jubilæet for afslutningen af den til dato eneste dansk finansierede og ledte udgravningsekspedition i Palæstina/Israel, nemlig af byen Shilo.

Dansk bibelsk arkæologi fik et tragisk foreløbig endeligt den 29. september 1932. Udgraveren af Shilo, inspektør og vicedirektør på Nationalmuseet Hans Kjær, pådrog sig en alvorlig sygdom under udgravningsarbejdet og døde i Jerusalem. Med Hans Kjær døde drømmen om dansk finansierede udgravninger i Det hellige Land, og der har aldrig siden været penge til at genoplive den. Selskab for Bibelsk Arkæologi har dog siden 1990 sendt mange danske volontører af sted på udgravning til Israel. På festaftnen vakte journalist Bjørn Andersen mindet om sin morfars bror Hans Kjær til live ved receptionen. Bjørn og jeg har sammen en årrække arbejdet på at gøre de danske udgravninger

Bjørn Andersen inspicerer udgravningerne. Foto: Nicolai Winther-Nielsen

i Shilo kendte. Den engagerede slægtning fortalte om Hans Kjær som menneske og forsker. Ambassaderåd Dan Oryan fra Israels Ambassade kastede glans over dagen med en hilsen. Takket være støtte fra Israel kunne vi invitere docent og institutleder, Dr. Avraham Faust fra Department of Land of Israel Studies and Archaeology ved BarIlan University. Avraham Faust er en af de største autoriteter på dommertiden, som mange af fundene fra Shilo stammer fra. Han holdt en spændende forelæsning om de berømte ”halskravekrukker” (engelsk Collared-rim Jars), der for første gang blev fundet i en arkæologisk sikker kontekst i 1929 på Shilo. Disse værdifulde krukker kan vi i dag kun se på fotografier. De blev efter sigende stjålet under transport til Jerusalem, og ingen ved noget om dem i dag. Hans Kjærs halskravekrukker findes i Samarias Bjerge fra begyndelsen af jernalderen (1200 f.Kr), og går helt af brug efter år 1000 f.Kr. Brugte israelitterne dem til opbevaring af korn og vand? Men hvorfor findes krukkerne så også uden for dette område? Faust løser denne gåde ved at påpege, at de forekommer i byer, hvor israelitterne tilsyneladende bosatte sig sammen med kana’anæere. På den måde festede vi for et lille dansk bidrag til den bibelske arkæologi, der faktisk viste sig at gøre fund, der stadig har stor betydning for forskningen den dag i dag!

Shilos gamle byhøj i baggrunden.

Dr. Avraham Faust forelæser.

Profile for Thomas Møller

TEL4_2007  

Fra stenbruddet er der ca. 4 km til Jerusalems gamle bydel, hvor også Tempelbjerget ligger. Ifølge arkæologen Yuval Baruch, der deltog i udg...

TEL4_2007  

Fra stenbruddet er der ca. 4 km til Jerusalems gamle bydel, hvor også Tempelbjerget ligger. Ifølge arkæologen Yuval Baruch, der deltog i udg...

Advertisement