Page 1

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | bibelskarkaeologi.dk

Jaffo

Nr. 4 | December 2006 | 17. årgang

ET S PA D ESTI K DY B E R E I BIBELENS VERDEN

– porten til Israel gennem tiderne

Bagsiden | Hvervekampagne Side 3 | Solopgangen fra det høje Side 6 | Jaffo – porten til Israel gennem tiderne Side 15 | Hoseas’ Bog – set under arkæologiens synsvinkel


Århundreders største arkæologiske skandale Uden at noget er sat på spidsen kandiderer konstruktionsarbejdet på tempelpladsen i Jerusalem til at blive århundreders arkæologiske skandale. TEL har en række gange omtalt, hvordan et stort underjordisk område i den sydlige ende af tempelpladsen er blevet gravet ud med maskiner for at give plads til en nedgang til en ny moske uden nogen form for arkæologisk supervision. Et held i skandalen var, at det lykkedes israelske arkæologer under ledelse af Gabriel Barkay at sikre en del af jordmaterialet. Disse jordbunker sies nu igennem håndfuld for håndfuld. Det er intet mindre end rystende fantastisk, hvad dette arbejde er begyndt at give af resultater: 1.000 antikke mønter, smykker i alle afstamninger, tøjtilbehør, f.eks. spænder, terninger og andre spilgenstande, statuetter, vægtlodder, seglringe og ikke mindst ting, der ligefrem kan relateres til templets ødelæggelse i år 70 i form af brændt vægplaster

og pilespidser. Det er ligeledes interessant at potteskårsmaterialet bevidner en konstant bosættelse i området tilbage til jebusitisk tid, perioden før David ifølge den bibelske kronologi indtog byen. Det epokegørende i disse fund forstås på baggrund af to ting: For det første er der så godt som aldrig foretaget kontrollerede undersøgelser endsige udgravninger af den indre del af tempelpladsområdet. Vores kendskab hertil stammer primært fra skriftlige kilder. For det andet er der ingen tvivl om, at der under tempelpladsen den dag i dag er materiale, der vil kunne afgøre nogle af de stridigheder om Bibelens historiske troværdighed, der raser blandt forskere. En lille flig af dette er nu ved at komme for dagens lys under omstændigheder, der under andre politiske forhold vil kunnet have været meget bedre! Billeder af nogle af de fundne genstande, oversigts-fotos og nærmere beskrivelse kan findes her: >>> kortlink.dk/387k >>> kortlink.dk/387m >>> kortlink.dk/387n

Her ses en af affaldsbunkerne fra konstruktionsarbejdet på tempelpladsen. I alt blev 12-15.000 ton affald dumpet i bl.a. Kedrondalen. (Foto: © www.bibleplaces.com)

Selskab for Bibelsk Arkæologi Paghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø

Layout: DANgrafik, Herning, dryp.dk

Tlf. E-Mail: Internet: Bank: Norge:

Tryk: Økotryk, Videbæk

7512 9021 info@bibelskarkaeologi.dk www.bibelskarkaeologi.dk Sydbank konto 7920-1014 846 Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.), Knud W. Skov, Carsten Vang Forsidefoto: Det gamle Jaffo ligger på et lille forbjerg, der stikker ud i Middelhavet. I det meste af Jaffos historie lå der en eller anden form for borg på toppen. (Foto: Jan Mortensen)

2

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi. Kontingent: Danske kr. 145,- / norske kr. 160,(For unge under 26 år: kr. 95,- / norske kr. 105,-). Kontingent opkræves via PBS først på året. Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA. Tel udgives med tilskud fra undervisningsministeriets tips- og lottobevilling.

Selskabets bestyrelse: Studentersekr., cand.theol. Klaus Vibe (formand), tlf.: 8612 0037 · kv@bibelskarkaeologi.dk Postdoc, ph.d., cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@bibelskarkaeologi.dk Overlæge Vagn Juhl Jensen (forr.fører, kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@bibelskarkaeologi.dk Cand.theol. Jacob Bank Møller, tlf.: 8615 3402 · jbm@bibelskarkaeologi.dk Netred., cand.theol. Thomas Bank Møller (webmaster), tlf.: 8678 7805 · tbm@bibelskarkaeologi.dk © SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827


Solopgangen fra det høje

Af pastor emer. Hartvig Wagner, Herning

Det er en udbredt antagelse, at Jesus er født år 7 før vor tidsregning. Samme år fandt en astronomisk begivenhed sted, som hele den daværende kulturverden var stærkt optaget af. Det viser samtidige kildeskrifter og arkæologiske fund.

I år 7 f.Kr. mødtes planeterne Jupiter og Saturn i Fiskenes stjernebillede og stod da ganske tæt ved hinanden hele tre gange. Denne konjunktion, som man kalder et sådant planetmøde, vakte særlig opmærksomhed, fordi man tillagde de to planeter en særlig betydning. Jupiter regnede man for ”verdensherskerens stjerne” og Saturn for ”jødefolkets stjerne”. At de to planeter mødtes i Fiskenes stjernebillede, det sidste i dyrekredsen, kunne derfor udlægges som tegn på, at endetidens verdenshersker skulle fødes i Israel. Det var måske netop den tolkning, der ledte vismændene til Jerusalem, da de oplevede mødet mellem de to planeter, som de måske også havde forudberegnet (Matt 2,2). Datidens astronomer var virkelig i stand til forud at beregne planeternes bevægelser på stjernehimlen ganske nøje. Det fremgår bl.a. af en lertavle med kileskrift, som er fundet i Sippar i det nuværende Irak, et af datidens astronomiske centre. Lertavlen viser sig at være en ka-

Man tillagde den dato en særlig betydning, hvor en stjerne for første gang viser sig lavt i øst lige før solopgang efter at være blevet ”overhalet” af solen under dennes østgående bevægelse i forhold til stjernerne. Her ses Jupiters og Saturns ”opgang” en morgen i april år 7 f.Kr. (Tegning: Hartvig Wagner)

lender for år 8 f.Kr. Heri er stjernehimlens udseende det kommende år opført og det forestående tredobbelte møde mellem Jupiter og Saturn i Fiskenes stjernebillede udtrykkeligt omtalt. ZAKARIAS LOVSANG Vi ved, at oldtidens mennesker holdt nøje øje med stjernehimlen. Den var så at sige hver mands gratis kalender, der kunne hjælpe folk til at holde rede på år, dage og

timer (1 Mos 1,14). På den baggrund kalder en strofe i præsten Zakarias’ lovsang (Luk 1,67-79) et spørgsmål frem. Mens han gjorde præstetjeneste i Jerusalems tempel, havde englen Gabriel bebudet, at han skulle få sønnen Johannes, der skulle berede vejen for frelseren. Da Johannes (Døber) var født, udbryder Zakarias: ”Og du, mit barn, skal kaldes den Højestes profet, for du skal gå foran Herren og bane hans veje og lære hans folk at kende frelsen i deres synders forladelse, takket være vor Guds inderlige barmhjertighed, hvorved solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke og dødens skygge.” Var Zakarias opmærksom på det forestående planetmøde og på den udlægning, der ledte de vise mænd til Jerusalem? Kun et halv år senere var frelseren født i Betlehem. Vi kan ikke vide, om Zakarias bevidst sigter til planetmødet. Men som præst har han i hvert fald været fortrolig med Det gamle Testamentes profetier om Messias, den lovede frelser. Han har kendt profeten Malakias’ profeti med Guds løfte: ”Men for jer, der frygter mit navn, skal retfærdighedens sol stråle frem, under dens vinger er der helbredelse” (Mal 3,20). SATURN OG ISRAEL

Aftegning af den stjernealmanak, der blev fundet ved Sippar i Mesopotamien, og som omtaler den særlige konjugation. (Efter A. Strobel, Der Stern von Bethlehem, 1985)

Planeterne bar i oldtiden forskellige navne. I Amos’ bog kaldes Saturn ”Sakkut, jeres konge, og Kefan, jeres gudestjerne” (Am 5,26), citeret i ApG 7,43 under navnet Raifan. Det viser, at Saturn har været sat i forbindelse med Israels folk, der ganske vist hos profeten bebrejdes, at man dyrkede Saturn som en guddom. Påfaldende er et andet navn. Man har i oldtiden også kaldt Saturn Retfærdighedens Sol, 3


De tolv Patriarkers Testamenter Det er navnet på et oprindeligt jødisk skrift fra omkring år 100 f.Kr. Det foregiver at indeholde testamenter fra Jakobs tolv sønner. I oldkirken er der kommet flere kristne tilføjelser til. Under alle omstændigheder hæfter man sig ved tre udsagn, som minder om Zakarias’ ord om ”Solopgangen fra det høje”: I Levis Testamente (18,3) hedder det om en ny præst, som Herren vil oprejse: ”Hans stjerne skal stige op på himlen som en konge, og den skal udsende erkendelsens lys som solen om dagen.” I Judas Testamente (24,1) er der tale om en messias med følgende ord: ”Og herefter skal der for jer opgå en

som tilfældet netop er hos Malakias. Det kunne tyde på, at Gud har villet bruge ikke bare profeters ord, men også den stjernehimmel, der er åben over alle, som en vejviser, der peger frem mod den frelse, der ikke bare gælder Israels folk, men alle folk på jorden. STJERNENS ’OPGANG’ Påfaldende i Zakarias’ lovsang er endvidere, at den græske grundtekst kun har ordet opgang, (græsk anatolæ), som den danske oversættelse gengiver ved ”solopgang”. Det anvendte græske ord er det astronomiske fagudtryk, som også anvendes i Matt 2,2. Det bruges om den dato, hvor en stjerne for første gang viser sig i øst lige før solopgang efter at være blevet ”overhalet” af solen under dennes østgående bevægelse i forhold til stjernerne. Zakarias kan altså med ordet opgang have hentydet til det øjeblik, da jødefolkets stjerne, planeten Saturn efter profetien bebuder frelserens nært forestående fødsel. Det betyder vel at mærke ikke, at Bibelen siger god for alle mulige astrologiske spekulationer og udsagn. Om Gud og hans rige, med andre ord om ”Himlen” (med stort), kan der kun tales i billeder. Og at ”himlen” (med lille) med sol, måne, planeter og stjerner inddrages i talen om Gud og hans underfulde veje er kun naturligt. Det sker også i Bileams kendte profeti om Jakobs stjerne: ”Jeg ser ham, dog ikke 4

stjerne i fred, og der skal fremstå et menneske af min sæd som retfærdighedens sol.” Efter at Israel har omvendt sig, hedder det i Zebulons Testamente (9,8): ”Og derefter skal Herren selv stige op for jer som et retfærdighedens lys, og helbredelse og barmhjertighed er gemt under hans vinger.”

Litteratur: De gammeltestamentlige Pseudepigrafer, Det danske Bibelselskab 2001.

Tre ejendommelige vidnesbyrd I året 66 e.Kr. begyndte jøderne oprøret mod romernes herredømme, som endte ulykkeligt med Jerusalems og templets ødelæggelse i år 70 e.Kr. Både den jødiske historieskriver Josefus (37-100 e.Kr.) og de romerske historieskrivere Tacitus (ca. 55-120 e.Kr.) og Suetonius (69-140 e.Kr.) nævner alle tre samme årsag til, at jøderne indledte oprøret. Josefus skriver: ”Hvad der dog især ansporede dem (jøderne) til krigen, var et tvetydigt orakel, som også fandtes i de hellige skrifter. Det sagde, at ”på netop dette tidspunkt ville en fra deres land komme til at herske over den beboede verden.” Josefus gør så opmærksom på, at jøderne tog fejl, idet oraklet i virkeligheden handlede om Vespasian, idet han blev proklameret som kejser i Judæa. Tacitus skriver noget helt tilsvarende. Suetonius kender til ”en gammel og vedholdende opfattelse, som havde bredt sig ud over hele Orienten gående ud på, at det af skæbnen var blevet forudbestemt, at mænd fra Judæa på dette tidspunkt skulle få herredømmet over verden.” Også Suetonius slår fast, at forudsigelsen refererer til den romerske kejser. Alle tre historieskrivere kender altså til et udbredt varsel om en jødisk verdenshersker. Om dette varsel hænger sammen med den store konjunktion i år 7 f.Kr., kan ikke afgøres, men det omtalte varsel hentyder klart til en messiasforventning i det jødiske folk, som man overalt i Orienten har kendt til.

Litteratur: Den nytestamentlige tids historie, red. Sigfred Pedersen, Aarhus 1994, s. 458f.


nu, skimter ham, men ikke nær. En stjerne træder frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel” (4 Mos 24,17). NYT ARKÆOLOGISK CENTER OG MUSEUM I JERUSALEM

TIDENS FYLDE Beretningen om vismændene og ordvalget i Zakarias’ lovsang kan derfor tages som udtryk for, at Gud har valgt at lade sin Søn føde netop i det år, da man i Israel og nabofolkene har været optaget af det sjældne og opsigtsvækkende planetmøde og spurgt: Hvad skal mon dette betyde? Måske er det netop den gunstige omstændighed, Paulus hentyder til med ordene: ”Da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde, født under loven” (Gal 4,4).

Se også artiklen om Betlehemstjernen i TEL 4/1998

Litteratur: O. Gerhardt, Der Stern des Messias, Leipzig/Erlangen 1922. August Strobel, Der Stern von Bethlehem, Fürth/Bay 1985. K Ferrari D’Occhieppo, Der Stern von Bethlehem, Giessen/Basel 1999.

Herodes den Store og stjernen På Jesu tid spillede astrologien en stor rolle overalt i det mægtige Romerrige. F. eks. skrev den romerske digter Vergil et berømt digt, hvori han varslede en helt ny lykkelig tidsalder for hele verden med henvisning til Jupiters og Saturns stilling. Digtet tilegnede han Asinius Pollio, som blev konsul i år 40 f.Kr. I hans familie ventede man derfor, at der skulle fødes en dreng, som kunne tilvejebringe den nye verdensorden. Herodes havde nære forbindelser til Pollio og lod to sønner opdrage hos ham i Rom. Netop i år 40 f.Kr. besøgte Herodes Rom og blev af senatet udnævnt til konge i Judæa. Det blev fejret i Jupitertemplet på Capitol. Samtidig lod Herodes en mønt lave med hans navn på forsiden og på bagsiden en stjerne flankeret af to palmegrene (symbol for Israel) anbragt over en krigshjelm. Mønten vidner om, at Herodes har overtaget de astrologiske signaler fra Rom og set sit eget liv i lyset heraf. På denne baggrund forstår vi, at vismændenes ankomst og spørgsmål har forfærdet Herodes, som mente, at han selv og ingen anden var opfylderen af forventningerne om den nye lykkelige tidsalder. Samme år anklagede Herodes de to af sine sønner, der var opdraget hos Pollio, for sammensværgelse mod sig og lod dem henrette.

Ved siden af det i forvejen store og imponerende Israels Museum er der netop påbegyndt konstruktionen af et nyt arkæologisk center. Arkiverne under museerne bugner, så der er brug for mere udstillingsplads. Dette nye center skal f.eks. huse 15.000 stumper af Dødehavsrullerne, som indtil nu har ligget gemt på Rockefellermuseet i Østjerusalem. Som en særlig ting vil centeret have glaspartier ind til lukkede områder, hvor igennem besøgende kan iagttage forskere, mens de arbejder på de arkæologiske genstande. Se mere her: >>> kortlink.dk/383w >>> kortlink.dk/383x

© www.bibleplaces.com

For- og bagside af en mønt, Herodes d. Store lod præge i kroningsåret 40 f.Kr. Hans navn er på forsiden (tv). På bagsiden ses en stjerne flankeret af to palmegrene (symbol for Israel) over en krigshjelm. (Foto i A. Strobel, Der Stern von Bethlehem, 1985)

5


Jaffo – porten til Isr

Af cand.theol. Jan Mortensen

Selvom byen aldrig var under israelitisk kontrol længe ad gangen, spillede havnebyen Jaffo op gennem århundrederne en vigtig rolle som landets port til den store verden. Denne artikel inviterer læseren til et indblik i Israels spændende historie set gennem byen Jaffo.

6


rael gennem tiderne

SKØNNE JAFFO Umiddelbart syd for Tel Avivs travle strandpromenade brydes den ellers snorlige strandkant af en lille bjergknold. Det lille forbjerg, der hæver sig cirka 40 meter over vandet, læner sig ligesom ud over havet og tvinger stranden til at slå en blød bue i samme retning. Her – på højen – ligger gamle Jaffo. De gamle vejrbidte sandstenshuse, der klumper sig sammen op ad klippesiden, giver byen et middelalderligt præg. I det meste af Jaffos historie lå der også en borg på toppen, men i dag står gamle Jaffos skyline klædt i grønt – og kun Sct. Peter kirkens tårn og en enkelt minaret konkurrerer med palmerne om ærespladserne med himlens blå lærred som baggrund. Smukt ser det ud – og det har det måske altid gjort? I hvert fald kan byens navn tolkes sådan – for ”Jaffo” har samme rod som ”jafæ”- skøn. De græske myter forbinder interessant nok Jaffo med den skønne Andromeda, der blev bundet til et af klippeskærene ud for Jaffo som et led i en slags voldelig skønhedskonkurrence orkestreret af guderne. Kristne legender har forbundet byens navn med Noas søn Jafet. Mere håndfast har arkæologerne fundet spor tilbage til neolitisk tid, men de ældste rester af bebyggelse går kun tilbage til 1800 f.Kr. En inskription fra Ebla-arkivet, der lister byens handelsforbindelser i Kana’an omkring 2300 f.Kr., nævner dog Jaffo side om side med Salim (Jerusalem?), Hazor, Lakish, Megiddo, Gaza og Dor. Der må m.a.o. have været en etableret havneby allerede på dette tidspunkt.

Havnen har været Jaffos ankerpunkt gennem hele historien. Fra 1400-tallet og helt frem til moderne tid var Jaffos havn ganske enkelt porten til det Hellige Land. I dag er der kun en lille fiskerhavn og marina tilbage. (Foto: Jan Mortensen)

7


Uanset hvad – så var det uden tvivl den lille naturhavn i ly af klippen, der dengang trak bygherrerne til – sikkert også mere end stedets skønhed. Kun i Dor, Haifa og Akko mod nord byder geografien selv de havfarende velkommen på tilsvarende måde. Den lille naturhavn i Jaffo har endvidere det fortrin, at bølgerne brydes af en kæde af klippeskær udenfor forbjerget. Samme skær udgjorde dog også en fare, når bådene skulle navigeres ind i havnen under høj søgang. Det problem løste britterne siden med dynamit – så i dag ville det være svært at finde en egnet klippe til Andromeda. JAFFOS ANKERPUNKT Havnen har gennem hele Jaffos historie været byens ankerpunkt. Selv i perioder hvor byen lå i ruiner – var der liv i havnen. Lige siden 1400-tallet og frem til moderne tid var Jaffo porten til det Hellige Land for både handlende, pilgrimme og indvandrere. Mange berømtheder fra vore egne breddegrader kom denne vej – lige fra Erik af Pommeren til Carsten Niebuhr. Først i 1965 blev Jaffos havn overhalet af tiden. Nu er der kun en lille fiskerhavn og marina tilbage til at vidne om fortidens storhed. Netop Jaffos farverige fortid er blevet byens nye trækplaster. Den smukke gamle by gemmer på mange overraskende historier i selskab med nogle af historiens navnkundige skikkelser –Thutmosis III og Ramses II, kong Salomon og Herodes d. Store, profeten Jonas og et berømt havdyr, Simon Makkabæer og Simon Peter, Markus Antonius og Kleopatra, Richard Løvehjerte og Salah-adDin, Napoleon Bonaparte og Kejser Wilhelm II – for nu bare at nævne nogle ...

Kært barn... Den hebraiske bibeltekst kalder byen for Yafo (den danske oversættelse: ”Jafo”). Det er sikkert også byens gamle kana’anæiske navn, som egyptiske kilder gerne gengiver Yapu. Da det græske sprog blev toneangivende, blev byen kendt under navnet Yoppe, gengivet som ”Joppa” eller ”Joppe” (på dansk). På arabisk blev byen senere kaldt Yaffa ofte transskriberet med ”J” – hvilket har givet anledning til det engelske ”Jaffa” (udtalt ”djaffa”), byens internationale navn. På engelsk kan man også finde ”Japho” og ”Jaffo” (”djaffo”). Sidstnævnte, ”Jaffo”, er den kontinental-europæiske stavemåde – på tysk og dansk udtalt med ”j” som i ”jul”...

EN KANA’ANÆISK BYSTAT Det første glimt af Jaffos historie giver Ebla-arkivet os. Vi skal nok forestille os en befæstet by på linie med Akko på denne tid ned mod 2300 f.Kr. (EB III). Måske resterne af en udateret vold i område A – kan gå så langt tilbage? I hvert fald lå der en borg på toppen i 1800-tallet f.Kr. (MB II). Rester af en vold i område B indikerer en firkantet befæstning. Selve borgen er blevet ødelagt

Rekonstruktion af Ramses II’s port fra d. 13 årh. f.Kr. Fire stenblokke fra portens højre ben med hieroglyf inskriptioner gjorde det muligt for arkæologerne at rekonstruere hele porten efter tilsvarende porte fundet andre steder. Rekonstruktionen blev rejst i 1991. (Foto: Jan Mortensen)

Napoleons erobring af Jaffo i 1799 hører til et af de sorteste kapitler i byens historie. I dag har Napoleon fået tildelt en mere fredelig rolle som vejviser til det arkæologiske museum ... (Foto: Jan Mortensen)

8


Oversigtskort over gamle Jaffo med udgravningsområderne indtegnet.

Denne flotte mur af soltørrede mursten var en del af Ramses II’s citadelbefæstning 13. årh. f. Kr. (område A). (Foto: Jan Mortensen)

af senere bebyggelse – især af Ramses II’s portområde, som skærer sig dybt ned i de tidligere lag. UNDER FARAONERNES ÅG I senbronzen var det faraonerne der satte dagsordenen i Kana’an. Thutmosis III (ca. 1479-1425) opregner de undertvungne kana’anæiske bystater på tempelmuren i Karnak. Jaffo er iblandt dem. Det berømte Harris Papyrus 500 (13. årh. f.Kr.) genfortæller (-digter?) historien: General Djehuti indtog byen ved en form for trojansk list. Jaffo forblev på egyptiske hænder frem til senbronzens slutning. I et af Amarna-brevene (14. årh. f.Kr.) erklærer Yabitiri, guvernøren over Gaza og Jaffo (”Yapu”), sin troskab til farao Amenhotep III. Anastasi I papyruset og et brev fra Ugarit fundet i Aphek (13. årh. f.Kr.) bekræfter billedet af Jaffo som egyptisk base. Da arkæologerne frilagde en 18 m. lang og 4 m. bred korridor ind til et (stadigt uudgravet) citadel i

område A, fandt de fire store sten indgraveret med Ramses II’s fem titler og en del af hans navn. Stenene havde siddet i en stor indgangsportal. Porten var blevet ødelagt ved brand engang efter midten af det 13. årh., men erstattet af en ny – som dog også gik til i en brand få årtier senere. Var det mon filistrene, der var på færde?

SØFOLKENE OG DE TOLV STAMMER Fra 1400-tallet og de næste århundreder frem trængte forskellige folkegrupper sig ind på de kana’anæiske bystater. Det er formentlig på denne tid Josva-bogens erobringer skal placeres, men nede langs kysten var det de berygtede Søfolk, især filistrene, der hærgede og efterhånden vandt sig et brohoved i området

Jaffo og Joppe i Bibelen Josva 19,40-48 2 Krøn 2,15 Ezra 3,7 Jonas 1,3 ApG 9,32-43 ApG 10,1-23

Dans område støder op til Jaffo. Salomos cedertræer sejles fra Libanon til Jaffo. Cedertræ til det 2. tempel sejles fra Libanon til Jaffo. Jonas sejler ud fra Jaffo. Simon Peter opvækker Tabitha i Joppe. Simon Peter får et syn på taget af Simon Garverens hus.

9


Jonas og havdyret er et yndet motiv i Jaffo - her fra Immanuelkirken. Glasmosaik af den norske kunstner Viktor Sparre, 1977. (Foto: Jan Mortensen)

mellem Egypten og Jaffo. Udgravningerne i område A afslørede et ”før-filistæisk” tempel fra 1300 f.Kr. Et løvekranium på gulvet har givet anledning til at tolke templet som centrum for en løvekult. På et tidspunkt i det 12. årh. må filistrene have overtaget Jaffo, for kort efter grundlægger de en ny by længere mod nord ved Jarkonfloden, i dag kendt som Tell Qasile. I Josva-bogen finder vi Jaffo nævnt for første gang i Bibelen. I forbindelse med grænsedragningen af Dans stamme nævnes en række byer på kystsletten, som tangerer de senere filistæiske bystater – hvorefter grænsen drejer af mod nord forbi Jaffo, før den følger Jarkon-floden ud til kysten (Josva 19,46). Som bekendt blev området ”for trangt” for Dan. Deres berømte helt, Samson, holdt stand mod filistrene i tyve år – men efter hans død brød dele af stammen op og indtog i stedet et område ved Hermonbjergets fod i nord. SALOMOS OG JONAS’ JAFFO Filistrene beholdt magten i Jaffo i hvert fald indtil det 10. årh. Tell Qasile er blevet brændt ned på dette tidspunkt – måske af kong David? Det er dog uvist, om Jaffo kom under israelittisk herredømme ved den anledning. 2 Krøn 2,15 fortæller ganske vist, at Salomos cedertræer til templet blev sejlet fra Libanon ”i flåder ad søvejen til Jafo”, men det betyder ikke nødvendigvis, at Salomo har haft kontrol med byen. Den fønikiske kong Hiram kunne være en anden kandidat. Der er heller ikke fuld klarhed over Jaffos tilhørsforhold i de første 200 år efter rigets deling i 930 f.Kr. (Jern II). Ifølge 2 Krøn 26,6 lykkedes det kong Uzziah (792/767-740) at slå filistrene

og indtage Gat, Jabne og Ashdod. Blev Jaffo underlagt Juda ved samme lejlighed? Profeten Jonas har virket på denne tid. 2 Kong 14,25-26 daterer hans virke til Jeroboam II’s tid (793-753). Mest kendt er Jonas naturligvis fra Jonas’ bog og beretningen om hans flugt fra Herrens kald til at forkynde for assyrerne i Nineve. Jonas sejlede ud fra Jaffo, men blev nogen tid senere under de velkendte mirakuløse omstændigheder leveret pænt tilbage på en strand ... ”Jonas rejste så til Ninive” ... ASSYRERNE REJSER TIL JAFFO Netop assyrerne fik stor indflydelse på den videre historie. I 722 blev Nordriget udslettet – og ifølge Esajas 20,1 indtog Sargon II

Fundamenterne til en borgbygning fra hellenistisk tid på toppen af Jaffo (område A). (Foto: Jan Mortensen)

10


senere Ashdod, hvilket Sargon også selv omtaler på en inskription (712 f.Kr.). Ved Sargons død i 705 gjorde kong Hizkija (716-687) og en række mindre bystater oprør. I 701 kom svaret. Assyrerkongen Sankeribs prisme beskriver operationen. Visse byer undgik voldelig overtagelse ved at betale tribut, bl.a. Ashdod. Andre blev taget med magt, bl.a. kong Sidka af Ashkelon og hans allierede – herunder netop Jaffo: ”Under mit felttog belejrede jeg og erobrede jeg Bet-Dagon, Jaffo, Bene-Berak, Azor, Sidkas byer, som ikke i hast havde bøjet sig i underkastelse for mine fødder; jeg førte deres skatte bort”. En vold i område B dateres til det 8. årh.

Udgravninger af Jaffo 1948-1950: P.L.O. Guy, Israel Department of Antiquities. Forberedende udgravning. 1952: J. Bowman og B.S.J. Isserlin, University of Leeds. Fortsættelse af Guys udgravning.

EN SIDONISK OG HELLENISTISK HAVNEBY Igennem det 7. årh. var hele kysten fra Gaza og nordover underlagt Assyrien. Derefter dukker Babylon op på scenen som ny stormagt. En række af oprør fra de lokale vasalstater i området fører til Nebukadnezars ødelæggende straffetogt i 586. Judæerne og bl.a. filistrene føres i exil; filistrene for aldrig at vende tilbage igen. Jaffo finder først sine ben igen i persisk tid (530-332).

1955-1974: J. Kaplan, Museum of Antiquities Tel Aviv-Jaffa. Område A, B, C, Y.

BOGANMELDELSE

Oskar Skarsaune Den ukendte Jesus. Nye kilder til hvem Jesus virkelig var? Lohse 2006. Fokal. I samarbejde med LogosMedia. 283 sider. 149,95 kr.

Hvor har vi de bedste kilder til den historiske Jesus? Umiddelbart vil mange svare, at det har vi da i de 4 evangelier i Ny Testamente. Dette svar er imidlertid ikke længere så selvfølgeligt. I mange nyere bøger er det kommet på mode at påstå, at svaret på, hvem Jesus virkelig var, måske snarere skal søges i såkaldte “skjulte” evangelieskrifter. Romanen “Da Vinci mysteriet” kan nævnes som et velkendt eksempel på denne opfattelse. Den norske kirkehistoriker, professor Oskar Skarsaune har sat sig for at gennemgå de forskellige teoriers påstande for at afdække, hvad der er historisk sandsynligt. Han gennemgår en række af de “evangelieskrifter”, som ikke kom med i Ny Testamentes kanon, f.eks. Thomasevangeliet, og påviser, hvordan de bedømt på historiske præmisser må siges at være væsentligt dårligere kilder end de fire evangelier. Ifølge Skarsaune giver Thomasevangeliet faktisk ikke et

eneste nyt udsagn, som giver historisk troværdig information om Jesus og hans lære. Skarsaune viser, hvordan forfatterne bag bøgerne “Da Vinci mysteriet” og “Helligt blod, hellig gral” selv er blevet ofre for et stort anlagt litterært fupnummer. Bøgernes udsagn om historiske forhold i kirkens tidligste historie bliver grundigt diskuteret og afvist som værende uden nogen historisk basis. Skarsaunes bog er en af de bedste bøger om Da Vinci mysteriet, gralslitteraturen og skjulte evangelier. Læseren tages med ind i den historiske forskning og får masser af information om de forskellige kilder. Kapitlet om “Q-kilden” vil nok være for teknisk for flere læsere. Men så kan man springe dette afsnit over og gå i lag med de andre. Bogen anbefales varmt. Carsten Vang

11


Eshmunazar af Sidon hævder på en inskription (5. årh.?), at den persiske konge skænkede ham Jaffo og Dor. Den græske sømand, Scylax, bekræfter Jaffos sidonidiske tilhørsforhold på denne tid (iflg. Herodot). Da de hjemvendte judæere går i gang med at genopbygge templet omkring 520, bliver cedertræ endnu engang bragt ”fra Libanon over havet til Jafo” (Ezra 3,7). Ruinerne af en stor lagerbygning i område A aflagde et imponerende vidnesbyrd om havnebyens handelsmæssige betydning på denne tid. I hellenistisk tid blev Jaffo – nu Joppe – koloniseret af grækerne; først under ptolemæerne (i Egypten) og siden – efter 200 f.Kr. – under seleukiderne (i Syrien). Byen havde også jødisk befolkning. I Zenon Papyruset giver en ægyptisk embedsmand et indtryk af Jaffo i 259-258. Flere fundamenter af borgbygninger fra denne tid blev afdækket i område A – samt rester af en smedje. På denne tid bredte byen sig ud over tellen. I område C fandt man en græsk inskription som nævner Ptolemæus IV. Skiftet fra ptolemæisk til seleukidisk overherredømme betød at Joppe gled i baggrunden i forhold til Ptolemais (Akko). JUDAS HAVN OG ET NAVNKUNDIGT TAG

Der graves stadig i Jaffo fra tid til anden. De seneste år har man gravet øst for tellen, når lejlighed byder sig. Her er arkæologerne i gang med at grave sig ned under en af gaderne ved markedspladsen i september 2006. Under denne gade er der fundet spor fra ottomansk tid tilbage til persisk tid. (Foto: Jan Mortensen)

Makkabæerbøgerne giver os indblik i Joppes historie omkring Makkabæeropstanden fra 167-142 f.Kr. 2 Makk 12 fortæller, hvordan de hellenistiske indbyggere i Joppe reagerede på den jødiske opstand. Omkring 200 jøder blev lokket ombord på skibe, som derefter blev sænket. Som hævn angreb Judas Makkabæer havnen og stak ild på skibene, men kunne ikke indtage selve byen. Det gjorde derimod Simon Makkabæer i 144 f.Kr. I 1 Makk 14 findes en lovsang til hans ære: ”Hans berømmelse voksede, da han erobrede Joppe; han gjorde den til udskibningshavn til havets fjerne øer”. Herefter tjente Joppe som Judas havn i hasmonæisk og romersk tid. En 2 m. bred kvaderstensmur og en kasemat-mur i område A dateres til hasmonæisk tid. Joppe kom dog igen under egyptisk kontrol en kort overgang. Markus Antonius skænkede byen til Kleopatra ... Efter slaget ved Actium i 31 f.Kr. gav kejser Octavian byen tilbage til Herodes d. Store. Joppe kom dog til at stå noget i skyggen af hans nye havn i Caesarea - færdig år 10 f.Kr. Det Ny Testamente knytter Simon Peter til Joppe. (ApG 9-10). Ved Peters bøn blev en kvindelig discipel, Tabitha, rejst fra de døde her. Peter blev efterfølgende boende ”i lang tid i Joppe hos en garver, der hed Simon” og ”hvis hus ligger ved havet”. Det var på denne garvers tag, at Peter fik sit berømte syn med de urene dyr. Simon Garverens tag vises frem den dag i dag, men bygningen er fra mamelukkisk tid (13-14. årh. e.Kr.)

JAFFOS TIDSLINIE

960 f.Kr. | Ced

2300 f.Kr. | Jaffo – en af Eblas handelsforbindelser i Kana’an 18. årh. f.Kr. | En befæstet kana’anæisk by

2300 f.Kr.

2200 f.Kr.

2100 f.Kr.

2000 f.Kr.

1900 f.Kr.

1800 f.Kr.

1700 f.Kr.

1600 f.Kr.

12-11 årh. f.Kr. | Filistrene overta

1500 f.Kr.

1400 f.Kr.

1300 f.Kr.

1200 f.Kr.

15. årh. f.Kr. | Thutmosis III indtager byen med list 15-13. årh. e.Kr. | Yapu – en egyptisk base

12

1100


og ligger ikke tættere ved havet end alle andre huse i Jaffo, så mon ikke denne tradition hører hjemme i samme kategori, som ”det sted Peter plejede at fiske”, som pilgrimme også fik forevist i middelalderen ...? I område C er der genuine spor fra romersk tid – fra tiden omkring den jødiske opstand (66-73 e.Kr.). Josefus beretter, at Cestius Gallus brændte Jaffo af og dræbte 8000 indbyggere. Vespasian måtte dog vende tilbage for at gøre arbejdet færdigt i 68. Han placerede en romersk garnison på stedet. Resten er historie ...

Forfatteren er bosiddende i Jaffo, hvor han virker som præst ved Immanuelkirken. Udsigt over en del af udgravningsfeltet på toppen af Tel Jaffo: område A. Til venstre skimtes Ramses II’s rekonstruerede port. Midt i billedet ses rester af fundamenterne til et citadel fra persisk tid. (Foto: Jan Mortensen)

Det arkæologiske museum på Qedomim square (fortidens torv) rækker fantasien en hjælpende hånd. Denne jødiske beboelse (i område C) blev forladt omkring år 68, da romerne under Vespasians ledelse slog det jødiske oprør ned. (Foto: Jan Mortensen)

Jaffa og appelsinerne Jaffa-appelsiner har med Jaffo at gøre. Selvom former for citrusfrugt blev dyrket i Israel siden hasmonæertiden, er det først i 1500-tallet, at appelsinen slår rod her. Fra midten af 1800-tallet og fremefter var der en stor produktion af den sort af søde og saftige appelsiner, som siden netop tog navn efter Jaffa ... Selve sorten Jaffa kan derfor købes under mange navne og fra mange lande. ”Jaffa” blev dog i 1920’erne også til et egentligt ”brand” for appelsiner fra Jaffo – og blev hurtigt meget efterspurgt i Europa. Det fik efter 1948 israelerne til at sælge appelsiner fra hele Israel under dette navn. I 1970’erne begyndte produktionen dog at gå tilbage og i 1990’erne valgte man derfor at sælge rettigheder til ”Jaffa”-brandet til appelsindyrkere i hhv. Syd Afrika og Spanien. Så alt i alt er der ikke længere de store chancer for, at ”Jaffa”-appelsinen på grønttorvet også rent faktisk har siddet på en grøn gren her i Jaffo ...

530-332 f.Kr. | Jaffo - en del af den persiske koloni Sidon

dertræ til Salomos tempel sejles fra Libanon til Jaffo

332-152 f.Kr. | Joppe – under ptolemæerne og seleukiderne 35-40 e.Kr. | Simon Peter i Joppe

ager området

f.Kr.

1000 f.Kr.

701 f.Kr. | Assyrerkongen Sankerib indtager Jaffo

900 f.Kr.

800 f.Kr.

700 f.Kr.

760 f.Kr. | Jonas i Jaffo

600 f.Kr.

144-142 f.Kr. | Simon Makkabæer erobrer Joppe

500 f.Kr.

400 f.Kr.

300 f.Kr.

200 f.Kr.

100 f.Kr.

0

100 e.Kr.

520 f.Kr. | Cedertræ til det 2. tempel sejles fra Libanon til Jaffo

586 f.Kr. | Kong Nebukadnezar hærger Juda og fører befolkningen i eksil 68 e.Kr. | Ødelagt af Vespasian under den jødiske opstand

13


Velkommen til bibel-arkæologiske foredrag i København FREDAG D. 2. FEBRUAR Hans P. Pedersen: “Brevene fra Patmos” – Hvad blev der af den kristne kultur i Lilleasien? En rejse til arkæologiske udgravninger i byerne Efesos, Smyrna, Pergamon, Tyatira, Sardes, Filadelfia og Laodikæa i det vestlige Tyrkiet. FREDAG D. 2. MARTS Lene Dalsten: Bibelens folkeslag: Hittitterne. ENTRE: gratis for SBA-medlemmer, 40 kr. for ikke-medlemmer. Begge aftner begynder kl. 19 og holdes på Dansk Bibel-Institut, Frederiksborggade 1c. Aftnerne arrangeres af SBA-øst. For yderligere oplysninger, kontakt Anine Madvig Struer (oldgransker@gmail.com).

Med Hoffmeier til Egypten marts 2007

I 2005 var professor James Hoffmeier fra Trinity University, Chicago, hovedtaler på en SBA-konference. Han er førende inden for forskningen om forholdene i Egypten på udvandringstiden og leder en vigtig udgravning på Israels rejserute. Han inviterer nu SBA-medlemmer med på en rejse for studerende og andre interesserede den 1.-10. marts 2007. Følg med specialisten til Cairo, pyramiderne og sphinxen i Giza, oplev templerne ved Luxor og Kongernes Dal og kom med op på Sinaj Bjerg. Det er en individuel rejse, pris ca. 12.000. Margrethe og Nicolai Winther-Nielsen sørger for kontakten til Hoffmeier: send mail til nwn@dbi.edu.

14

FORTSATTE UDGRAVNINGER I SEPPHORIS Siden 1983 er Sepphoris i Galilæa blevet systematisk udgravet. Disse udgravninger har givet et stort indblik i det kulturelle miljø på Jesu tid. Men selv efter mange års indsats, gøres der stadig nye fund et par spadestik under jorden. Denne sommer fandt man f.eks. yderligere dele af byens store vandsystem og vejnetværk. Selvom Sepphoris ikke er nævnt i evangelierne, så kan det sagtens tænkes, at Jesus og hans familie jævnligt var på besøg i byen, da den lå under 6 km fra Nazaret. Læs mere her: >>> kortlink.dk/383z


HISTORISK OG ARKÆOLOGISK SIDELYS PÅ BIBELEN

Hoseas’ Bog

– set under arkæologiens synsvinkel

Af lektor Carsten Vang

Profeterne i Bibelen taler ofte gådefuldt. De fordømmer religiøse skikke og tager afstand fra forhold, som vi ikke længere kender. Her kan den bibelske arkæologi give værdifuld hjælp. Det gælder f.eks. Hoseasbogen, hvor arkæologien kan kaste nyt lys over profetens budskab.

Forgyldt statue af guden Ba’al, fundet i byen Ugarit i det nordlige Syrien. Ca. 1500-1200 f.Kr. (Foto: © Biblical Archaeological Review 27/3 (2001))

Hoseas’ offentlige tjeneste fandt sted i Nordriget mellem ca. 755 og 722 f.Kr., hvor han virkede som profet i en meget turbulent tid og nåede at opleve syv forskellige tronskifter og fire kongemord. Assyrerne, som var datidens absolutte stormagt, blev mere og mere truende. I 732 f.Kr. tog de størstedelen af landet og omdannede det til tre provinser i deres imperium. 10 år senere kom turen til hovedstaden Samaria, som blev erobret efter tre års belejring.

“DE OFREDE TIL BA’ALERNE” (11,2) Hoseas anklagede folket for at dyrke andre guder samtidig med deres tro på Gud. Man dyrkede bl.a. guden Ba’al. Hoseas siger, at selv om Gud havde velsignet Israel ved at give dem overflod og store rigdomme, brugte de dem på Ba’al (2,10). Overalt dyrkede man denne guddom, ofte ved fritstående altre på markante steder i landskabet (4,13). Og i 11,2 hedder det: “Israelitterne ofrede til Ba’alerne, tændte offerild for gudebillederne”. Ba’al var synonym med gudebilleder. Denne Ba’al var den kana’anæiske storm- og frugtbarhedsgud, som blev æret i by efter by over hele Mellemøsten. Han blev ofte afbilledet med løftet arm og med en tordenkile, rede til at bekæmpe enhver modstander. Han er den stærke kriger, der sikrer frugtbarhed i naturen. Han sørger for regnens komme og afgrødernes vækst. Han beskytter imod livets onde kræfter. I den store by Ugarit, som befandt sig i udkanten af det kana’anæiske område, er der fundet en Ba’al figur smykket med guld. Mange af gudebillederne på Hoseas’ tid har sikkert set tilsvarende ud. Gudebilledet har søgt at udtrykke Ba’als skønhed, styrke og kraft.

15


“GOLDE MODERLIV OG UDTØRREDE BRYSTER” (9,14) Ved siden af Ba’al dyrkede man ofte den kvindelige gud Ashera eller Astarte. Hun nævnes ikke i Hoseasbogen, men ofte i Kongebøgerne. Ashera blev tilbedt som frugtbarhedsgudinden, der sikrede mennesker, dyr og natur frugtbarhed. Overalt i lagene fra Israels og Judas byer finder arkæologerne små statuer, der er lavet af ler. De er særligt hyppige i perioden 8. til 6. århundrede f.Kr., herunder Hoseas’ tid. Statuerne er ca. 10 cm høje. De er nøgne, og deres kvindelige former er markerede; brysterne bliver fremhævede, undertiden ved at hænderne løfter dem op. Samtidig har disse statuetter konsekvent form som en cylinder fra brystet og nedefter. De er fundet i resterne af private huse og har stået i praktisk taget hvert hjem.

Små figurer af ler, som findes overalt i lagene fra det 8.-6. årh. Denne type var særligt udbredt. Efter at jøderne vendte tilbage fra eksilet, forsvandt disse figurer fuldstændigt. Der er ikke fundet en eneste kultfigur fra den eftereksilske menigheds tid. (Foto: © Biblical Archaeological Review 27/3 (2001))

16

Mange fortolkere har foreslået, at de mange små statuer kan være frugtbarhedssymboler, der skal fremstille gudinden Ashera. Er det rigtigt, kan det illustrere Hoseas’ ord om, at “Efraim er bundet til gudebilleder” (4,17). Andre fortolkere mener, at de små statuer snarere har været udtryk for kvinders bøn om velsignelse af moderlivet. Med disse statuer har kvinder villet fremføre en bestandig bøn om beskyttelse af moderskab og amning. Er det mon det, Hoseas har i tankerne, da han udtaler sit grumme ønske om, at Gud som straf måtte give kvinderne i folket “golde moderliv og udtørrede bryster” (9,14)? At han med andre ord ville ønske, at alle folkets mange bønner og små statuer med fremhævede bryster må føre til det stik modsatte.

ISRAELITTERNE “STØBER SIG GUDEBILLEDER” (13,2) Ved siden af de mange gudebilleder nævner Hoseas ét bestemt billede: en tyrekalv. Den første konge i Nordriget, Jeroboam I, lod fremstille to tyrekalve af guld; den ene blev stillet op i den sydligste by, Betel; den anden fik fast placering i byen Dan længst mod nord. Disse to kalve skulle repræsentere Israels Gud. Man søgte til disse byer og tilbad ham i skikkelse af en tyr. Hoseas henviser til, at folket på hans tid ærede tyrekalven højt og stolede på den, som om den var en gud (8,4-6; 10,5); dog ville den ende med at blive ført væk som simpelt krigsbytte. Tyren var et velkendt og udbredt symbol på guddommens styrke og evne til at give frugtbarhed. I den kana’anæiske fore-


NYE UDGRAVNINGER I JERUSALEM I september måned 2006 genoptog Eilat Mazar sine udgravninger i Davidsbyen, som, efter hvad der oplyses, skal løbe over de næste seks måneder. Sidste sommer gjorde dr. Mazar et meget bemærkelsesværdigt fund på stedet. Hun fandt resterne af en stor bygning med kraftige mure og mange rum. Bygningen stammer ifølge hende fra 1100-1000 f.Kr., og hun mener, at bygningen kan være resterne af det palads, som kong David byggede, da han havde erobret Jerusalem. Denne tolkning er dog omstridt, og flere arkæologer indvender, at bygningen må være 100-150 år yngre. Se TEL nr. 3/2006. Planen med de nye udgravninger er at få mere information om den store bygning og finde entydige spor af, hvornår den er opført. Læs mere her: >>> kortlink.dk/387h

Resterne af det helligsted i byen Dan, hvor den ene tyrekalv stod opstillet. Denne platform dateres gerne til Jeroboam IIs tid, som er omtalt i Hos 1,1. Byen Dan med dets helligsted blev ødelagt i 732 f.Kr. (Foto: © www. bibleplaces.com)

stillingsverden blev Ba’al ofte skildret som den unge tyr. Stormguden Hadad blev også ofte gengivet som en tyr. De to guldkalve i Betel og i Dan er forsvundet. Dog har arkæologerne fundet flere eksempler på kalve lavet af bronze eller sølv. Et særligt smukt eksemplar blev fundet for en del år siden i Dor, i Samarias bjergland. Ud fra de lag, som figuren blev fundet i, bliver tyren dateret til ca. 1100 f.Kr. Kalven er usædvanligt smukt udført, 17 cm lang og 12 cm bred. Allerede fra gammel tid havde israelitterne figurer af tyre. Det understreger Hoseas’ ord om, at israelitterne “støber sig gudebilleder” (13,2). “SMUKKERE STENSTØTTER” (HOS 10,1) Ved hvert eneste helligsted stod der mange altre og mange stenstøtter. “Jo bedre det gik deres land, des smukkere stenstøtter lavede de” (Hos 10,1). Profeten ser dem som udtryk for frafaldet i landet (10,2). Arkæologien har givet os et indblik i dette fænomen. “Stenstøtter” var store opretstående sten, som blev stillet i templerne eller på offentlige arealer i byen. De kunne stå i grupper på to eller flere sten sammen på række.

Tyrekalven af bronze, fundet ved et åbent helligsted i nærheden af Dor. Tyren var et meget udbredt symbol på stormog frugtbarheds guden. (Foto: © Biblical Archaeological Review 20/3 (1994))

17


Undertiden står de sammen to og to, en større sten med en mindre sten ved sin side. Måske skulle den store sten symbolisere den mandlige guddom, og den lille repræsentere den kvindelige guddom. Stenstøtter kendes fra Kana’an og fra Syrien tilbage til 4000 f.Kr. Der er tale om en gammel skik, som israelitterne overtog fra deres naboer og tilpassede deres tro på Gud. Sådanne stenstøtter er fundet i mange sammenhænge. Som regel er stenene utilhugne. De har ingen skikkelse eller ansigt. I Hasor har man fundet stenstøtter i alle de kana’anæiske templer, som er fundet fra Mellem- og Senbronzealderen (1800-1200 f.Kr.). På tel Dan har udgravninger afsløret rækker af opretstående sten både i byens port og lige uden for byporten. Fund af offerskåle og brændte knogler foran stenene viser, at de må have haft religiøs betydning. Man har ofret i deres umiddelbare nærhed. De religiøse sten er fundet i de lag, som stammer fra assyrernes ødelæggelse af byen Dan omkring 732 f.Kr. Stenene har altså stået der på Hoseas’ tid. Sandsynligvis repræsenterer stenene en eller flere guddomme. På vej ind i byen Dan er rejsende og byens egne indbyggere standset op for at ofre til de guddomme, som stenene repræsenterer. Fundene i Dan illustrerer Hoseas’ tale om de mange stenstøtter i landet. “DE SKAL FALDE FOR SVÆRDET” (14,1) Hoseas forkynder, at Israel vil blive løbet over ende af fjenden, og at deres befæstede byer og stærke fæstningsanlæg vil falde. Fjendens soldater vil ødelægge fæstningerne, og ingen af dem vil kunne holde stand (10,14). Befolkningen ville blive tvangsflyttet til Assyrien, hvor de skulle blive urene ved landets fødemidler (9,3). Kvinder og børn i Samaria skulle opleve krigens forfærdelige gru på nærmeste hold og blive dens ofre (10,14; 14,1). Dette blev virkelighed i flere omgange: først i 733-32, da assyrerne erobrede størsteparten af landet, og senere i 722, hvor

Ved byporten i Dan er der fundet mange stenstøtter, såkaldte masseber. (Foto: © Biblical Archaeological Review 24/5 (1998))

18

samme skæbne overgik hovedstaden Samaria med dens opland. De, som overlevede krigen, blev forflyttet med magt til Assyrien. Arkæologerne har gravet i flere af de store kongebyer i Assyrien. I resterne af de kongelige paladser er der fundet adskillige relieffer hugget ud i sten. Her skildrer assyrerne, hvordan de erobrer byer og gør ende på indbyggerne. Man har ikke fundet relieffer, som viser erobringen af Samaria i 722. Men assyriske relieffer fra erobringen af andre byer giver et dramatisk billede af, hvordan Samaria og andre af Israels befæstede byer blev løbet over ende. Vi ser på billedet ovenfor, hvordan pansrede, mobile rambukke på hjul hamrer løs på byens mure, så de til sidst må give efter


Assyrerkongen Tiglat Pileser (745727 f.Kr.) og hans hær belejrer en befæstet by. Han og hans to efterfølgere spredte rædsel, ødelæggelse og død i Israels byer. (Foto: © Archaeology Odyssey 2004/1.)

De overlevende må drage i landflygtighed. Fra relieffet over belejringen af byen Lakish. (Foto: © Archaeology Odyssey 2004/1)

og kollapser. Assyriske bueskytter står beskyttet bag palisadehegn og beskyder byens forsvarere med pile. Andre soldater stormer bymurene med stormstiger. Byens forsvarere står hjælpeløse og ofrer i deres desperation et menneske til deres gud i håb om dennes hjælp. Nederst på relieffet ser vi, hvordan de overlevende indbyggere bliver slagtet ned. Overalt ligger der dræbte. I baggrunden bliver overlevende soldater spiddet på pæle til skræk og advarsel for andre. Dette illustrerer på stærkeste vis Hoseas’ udsagn om, at Samarias indbyggere “skal falde for sværdet” (14,1).

magten samme år, som Samaria blev løbet over ende, omtaler i flere inskriptioner, hvordan han deporterede indbyggerne i Samaria og genbosatte dem mange hundrede km fra deres hjemstavn. Arkæologien giver os således dramatiske billeder af den virkelighed, som profeten Hoseas talte ind i. Gennem fund af tekster, relieffer, byer og genstande fra de sidste år af Nordrigets levetid kastes der lys ind over de korte og knappe

udsagn i Hoseasbogen. Arkæologien formidler både et indtryk af gudsdyrkelsen på Hoseas’ tid og af truslen om angreb og deportation.

Læs også artiklen “Arkæologisk lys over Amos’ bog” af Jan Mortensen i TEL juni 2003, der kaster lys over Amos’ bog ud fra arkæologien og historien.

“DE SKAL FLAKKE OM BLANDT FOLKENE” (9,15) De, som overlevede erobringen af en by, måtte se en grum skæbne i øjnene. Nogle blev slået ihjel, andre blev tortureret. Derefter blev indbyggerne deporteret til andre dele af det assyriske rige, og assyrerne tvang folkeslag til at bosætte sig i de områder, som nu var blevet tømte for indbyggere. På den måde ville de kvæle ethvert tilløb til nye oprør. På et relief, som skildrer erobringen af den judæiske by Lakish i 701 f.Kr. – få år efter Hoseas’ tid – ses, hvordan indbyggerne drager ud af en byport for at drage i eksil. Samarias borgere kom ud for det samme. Assyrerkongen Sargon II, som kom til

Den assyriske konge Sargon II skriver om sin erobring af hovedstaden Samaria (Nimrod prisme D og E):

Nimrod-prismet, hvor Sargon II fortæller om erobringen af Samaria og deportationen af dets indbyggere i 720 f.Kr. (Foto: © Biblical Archaeological Review 29/6 (2003))

“Samarias indbyggere ... kæmpede jeg imod med de store guders kraft, mine herrer. Som bytte talte jeg 27.280 mennesker, sammen med deres stridsvogne og guder, som de stolede på. Jeg dannede en enhed med 200 af deres stridsvogne til min kongelige styrke. Resten bosatte jeg i midten af Assyrien. Jeg genbefolkede Samaria mere end før.” Gengivet efter The Context of Scripture. Monumental Inscriptions from the Biblical World. Vol. 2 (Leiden: Brill 2003)

19


Afsender: Vagn Juhl Jensen Paghs Allé 5 6705 Esbjerg Ø

Eftersendes ved varig adresseændring

Magasinpost B

Adresseændring meddeles til: vjj@bibelskarkaeologi.dk

Store vinderchancer på lækre præmier Der er store præmier i vente for dem, der tegner flest nye TEL-abonnenter - og der er gode chancer for at vinde. Se hvilke præmier, du kan vinde her til højre. TEL har fået 30 nye abonnenter i år, men der er plads til mange flere. Jo flere nye medlemmer du tegner, des sværere gør du det for andre at vinde. Du finder ikke bedre odds til høj gevinst andre steder. TEL kan også gives som årets bedste julegave. Skriv til os på vjj@bibelskarkaeologi.dk, så fremsender vi vores julegave, som du kan glæde en anden med: Årets sidste to numre (2006-3 og 4). Vi vil herefter fremsende alle fire numre i 2007 til vedkommende. Du får det hele for ét års medlemspris - og deltager selvfølgelig i konkurrencen. TEL går altid et spadestik dybere i Bibelens verden!

Hjælp os med at gøre TEL og bibelskarkaeologi.dk bedre Hvad er din generelle vurdering af TEL? Skal der være flere bibel–arkæologiske nyheder på SBA’s hjemmeside? Skal der efter din mening være flere kortere artikler i TEL med hjælp til det personlige bibelstudie?

Tegn og Vind Vær med til at gøre SBAs blad, TEL, endnu mere kendt! Tegn et eller flere nye medlemmer og giv dig selv mulighed for at vinde en flot gave. Frem til årsmødet 2007 giver hvert nyt abonnement et lod i en pulje om et gavekort til en programrejse hos Felix Rejser på 5000 kr. (eller 4000 kr. til en flybillet formidlet af Felix Rejser). Jo flere abonnementer du tegner, jo flere lodder! Til den, der tegner flest nye medlemmer, venter der ét års avisabonnement på Kristeligt Dagblad (værdi 2745 kr.)! Endelig trækker vi lod blandt de nye medlemmer om tre af Kenneth Baileys bøger, ”Jakob den fortabte”, fra Credo forlag. Alt du skal gøre er at sende navn og adresse på det nye medlem til Vagn Juul Jensen, Paghs Alle 5, 6705 Esbjerg Ø eller på email: vjj@bibelskarkaeologi.dk. Vi fremsender derefter et velkomstbrev til det nye medlem med girokort for indbetaling af abonnement. Prisen for ét års abonnement er fortsat 145 kr. for voksne og 95 kr. for unge under 26 år (oplys alder). Som særligt indmeldelsestilbud tilbyder SBA bogen, Dagligt liv på Jesu tid til en samlet pris på 195 kr. (145 kr. for unge) for bog og ét års abonnement. Grav et spadestik dybere i Bibelens verden! SPONSORER:

www.felixrejser.dk

www.credo.dk

SBA har inden for det sidste år udviklet et nyt design for sine to hovedaktiviteter, TEL og hjemmesiden. Vi er meget tilfredse med resultatet i begge tilfælde, men vil samtidig bestræbe os på at blive endnu bedre. Derfor vil vi gerne høre din mening! Vi har udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse, som vi nu beder dig som læser af TEL at deltage i.

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger: www.kristeligt-dagblad.dk/tilbud

Undersøgelsen vil SBA bruge som pejlemærke for, hvad du som læser mener om vores blad og hjemmeside. Du har i undersøgelsen også mulighed for at komme med ideer og ønsker til forbedringer af vores udgivelser.

SBA’s årsmøde i 2007 afholdes den 14. april i Århus.

Gå ind på internetadressen www.bibelskarkaeologi.dk, udfyld spørgeskemaet og hjælp os med at gøre TEL og bibelskarkaeologi.dk bedre.

Vi får besøg af professor Richard D. Averbeck fra USA. Mere info følger i næste nummer af TEL.

TEL4_2006  

© SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827 lender for år 8 f.Kr. Heri er stj...

Advertisement