__MAIN_TEXT__

Page 1

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | bibelskarkaeologi.dk

nr. 3 | Oktober 2008 | 19. årgang

ET S PA D ESTI K DY B E R E I BIBELENS VERDEN

nY aRTIKelSeRIe

Familieliv i Bibelen Bagsiden | Dødehavsrulle i sten Side 3 Side 5 Side 12 Side 14

| | | |

Ny artikelserie om familieliv i Bibelen, introduktion Familie, hus og landsby Fra ens telte til forskellige huse Sidste nyt fra Herodion


’et spadestik dybere’ med SBas udgravningslegat Af postdoc, Morten Hørning Jensen, ph.d. I juli måned deltog Hans-Henrik Lærke og Peter C. Harry i dette års udgravning af tel Gezer med SBAs udgravningslegat i baglommen. Det blev til to spændende uger i selskab med udgravningens amerikanske leder og en perlerække af amerikanske volontører. Dette år blev der bl.a. fokuseret på området ved byporten, hvor der er fundet to store bygninger. Udgravningen er nu nået dybere end tidligere udgravninger. Nogle steder graves der nu i uberørte lag, og langsomt begynder puslespillet om disse bygningers omfang og datering at samle sig. Tel Gezer sidder nemlig med en af nøglerne til vores forståelse af Kong Salomos periode. Ifølge Bibelen byggede han i Gezer. Spørgsmålet er derfor, om disse nye udgravninger finder bygninger fra hans periode (det 10. årh. f.Kr.), eller om de store bygninger skal dateres senere. Derfor følger vi i TEL nøje med i udgravningerne og håber også at kunne sende flere volontører af sted. Peter C. Harry har produceret en lille introduktionsvideo til udgravningen, bl.a. med et interview med udgravningens leder, Steven C. Ortiz. Den kan ses via TELs linkside.

Selskab for Bibelsk Arkæologi Lykkegårdsvej 26, 6000 Kolding Tlf. E-Mail: Internet: Bank: Norge:

4826 3855 info@bibelskarkaeologi.dk www.bibelskarkaeologi.dk Sydbank konto 7920-1014 846 Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.), Carsten Vang Forsidefoto: Motiv fra Katzrin i Golan, hvor arkæologer har rekonstrueret et hus fra det fjerde eller femte århundrede e.Kr. Stilen svarer til fund fra Jesu tid. Foto: Morten Hørning Jensen.

2

Links i TEL: De fleste nyheder i TEL følges op af links til hjemmesider, hvor der kan læses mere. Disse links er samlet på vores hjemmeside www.bibelskarkaeologi.dk. Layout: Freehand, Herning, freehand.dk Tryk: Økotryk, Videbæk Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi. Kontingent: Danske kr. 155,- / norske kr. 170,(For unge under 26 år: kr. 105,- / norske kr. 115,-). Kontingent opkræves via PBS først på året. Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

Tel udgives med tilskud fra undervisningsministeriets tips- og lottobevilling. Selskabets bestyrelse: Studentersekr., cand.theol. Klaus Vibe (formand), tlf.: 8612 0037 · kv@bibelskarkaeologi.dk Postdoc, ph.d., cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@bibelskarkaeologi.dk Cand.theol. Christian Rasmussen, tlf.: 2511 1415 · cr@bibelskarkaeologi.dk Cand.theol. Jacob Bank Møller (kasserer), tlf.: 8615 3402 · jbm@bibelskarkaeologi.dk netred., cand.theol. Thomas Bank Møller (webmaster), tlf.: 8678 7805 · tbm@bibelskarkaeologi.dk © SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827

Selskab for Bibelsk arkæologi


nY aRTIKelSeRIe Motiv fra Nazareth Village, på besøg i tømrerens værksted. Foto: Morten Hørning Jensen.

Bibelens verden var familiens verden. alt fra sociale netværk til det retslige system og økonomiske forhold var baseret på familien som samfundets bærende søjle. Dette skinner tydeligt igennem i Bibelens skrifter, der

Familieliv i Bibelen i lyset af arkæologien og historien

fra først til sidst understøtter og beskytter familiens rolle. Dvs. med én mulig undtagelse: Jesus. Dette nummer af Tel ind-

leder en artikelserie, der beskriver familiens rolle i lyset af arkæologien og historien og på den baggrund søger at kaste nyt lys over passager i både GT og nT.

www.bibelskarkaeologi.dk

3


“HVeM eR DIn FaR?” ”Hvad laver du, så?” – lyder et typisk spørgsmål kort inde i en samtale med en ellers fremmed person. Når vi først har spurgt til navn og bopæl, så kan vi tillade os at spørge til arbejde. I vores kultur er det frem for alt vores arbejde, der definerer, hvem vi er: lærer, præst, læge, direktør eller måske arbejdsløs. ”Hvem er din far?” – ville have været et mere typisk spørgsmål på bibelsk tid. Når man kendte slægten, vidste man meget om personen. Bibelens verden var nemlig familiens verden. Velstand eller fattigdom, gode sociale forbindelser eller lav anseelse, mange brødre og fætre eller få. Det var alt sammen noget, der lå givet forud for den enkelte person – i familien. Alt fra sociale relationer til økonomiske forhold og religiøse tilhørsforhold var bestemt af familien. Derfor finder vi mange steder i Bibelen alenlange slægtstavler (f.eks. 1 Mos 5, Matt 1,1-17 og Luk 3,23-38). Det er også derfor, mange jødiske drengenavne begynder med ’bar’, der betyder søn. Barabbas, Bartimæus, Barsabbas, Barjesus betyder egentlig søn af Abbas, søn af Timæus, søn af Sabbas og søn af Jesus (jf. Mark 10,46, ApG 1,23, 13,6). Andre gange nævnes faderens navn efterfølgende: ”Simon, Johannes’ søn” (Joh 1,42). BIBelen eR FaMIlIenS BOG Hele vejen igennem Bibelen møder vi da også en positiv omtale af familien. Gud skabte mennesket til som ”mand og kvinde” at danne familie (1 Mos 1,27-28). Gud udvalgte ikke bare Abraham som enkeltperson, men hele hans familie og efterfølgende slægt, og selv kaldte han sig derefter ”Abrahams, Isaks og Jakobs Gud” (2 Mos 3,6). Mange af Moselovene omhandler familieforhold og fungerer som en beskyttelse af familielivet. Ikke mindst gælder det det femte bud: ”Ær din far og din mor” (2 Mos 20,12). I Ny Testamente er et af Jesu mest kendte udsagn: ”Lad de små børn komme til mig” (Matt 19,14), ligesom han fastholder budet om at ære sine forældre (Matt 15,4). Paulus er berømt for

Motiv fra Nazareth Village, piger på arbejde på marken. Foto: Morten Hørning Jensen.

sine ’hustavler’, der redegør for, hvordan hvert enkelt medlem af familien skal opføre sig (f.eks. Ef 5,21-6,9). Man kunne godt kalde Bibelen for familiens bog. ”Den, DeR IKKe HaDeR SIn FaR OG MOR …” Der synes dog at være én undtagelse: Samtidig med, at Jesus beskytter familiens orden, så kommer han flere steder med barske udsagn, der tilsyneladende bryder ’familiefreden’: ”Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han IKKE være min discipel” (Luk 14,26). Eller: ”Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sværd. Jeg er kommet for at sætte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand får sine husfolk til fjender” (Matt 10,34-36, jf. Luk 12,51-53). nY aRTIKelSeRIe Med Jesus introduceres så at sige en ny dimension i familielivet, som han beskriver med ord fra profeten Mika (7,6). Følgeskabet med Jesus har potentiale til at skabe konflikt i familien. Hvordan kan man være en discipel og være i familie? I dette nummer af TEL begynder en artikelserie om familieliv på bibelsk tid. I løbet af fire numre skal vi undersøge, hvordan arkæologien og historien kan bringe os ’et spadestik dybere’ i Bibelens verden og give os et godt afsæt for at fornemme hele denne situation, der på nogen måde er forskellig fra den kultur, vi lever i. Vi skal se på livet i familien omkring huset og landsbyen, på livet på marken og på jordens betydning, på ældreomsorg og begravelse, og på ære og skam. Med det som baggrund skal vi samtidig søge at forstå Jesu tilsyneladende barske ord om at være discipel og i familie.

4

Selskab for Bibelsk arkæologi


nY SenSaTIOnel InSKRIPTIOn FUnDeT En af sommerens spændende nye udgravninger har været den meget store ruinhøj Kh. Qeiyafa, som ligger i Terebintedalen i det vestlige Juda (1 Sam 17,2). Det særlige ved Kh. Qeiyafa er, at den aldrig har været udgravet før, at højen er væsentlig større end f.eks. Megiddo, og at den synes kun at rumme levn fra 1000-800 f.Kr. og fra hellenistisk tid. Ruinhøjens bibelske identitet er endnu ukendt. Ved sommerens udgravninger fandt man et stort potteskår med 4-5 linjer hebraisk tekst. Hvad teksten siger, er ikke offentliggjort endnu; men indholdet siges at være mere følsomt end Irans atomprogram ... Arkæologen Aren Maeir, som graver på en anden ruinhøj, tell es-Safi, har beskrevet dette fund som den vigtigste tekst fra Jernalderen, der er fundet i de sidste ti år. Efter vore oplysninger stammer teksten fra Davids eller Salomos tid (en tid, hvor vi har yderst få inskriptioner fra), og den vil give ny næring til diskussionen om Salomos kongedømme. TEL vil vende tilbage til dette fund, når det er blevet offentliggjort.

I sommeren 2008 blev byens port ud mod Terebintedalen frilagt (10. årh. f.Kr.). © Yosi Garfinkel og Hebrew University of Jerusalem.

www.bibelskarkaeologi.dk

5


Familie,

Familieliv i Bibelen Huset Jorden Begravelse Ære og skam

Af postdoc Morten Hørning Jensen, ph.d.

I det gamle Israel var folket inddelt efter stamme, familieslægt og fædrene hus. Mindste enhed var det fædrene hus, der bestod af en patriark, hans sønner, deres koner og børn og eventuelle ugifte døtre. Centrum for livet var familiens hus, der gik i arv fra generation til generation og fungerede som det sociale sikkerhedsnet under familiens enkelte medlemmer. Var man uden dette – som enten fattig eller udstødt – var man samtidig uden nogen form for sikkerhed.

Ruinerne af et typisk firerumshus. Fra indgangen forrest i billedet er der forbindelse fra det midterste rum til alle andre rum i huset. © Biblical Archaeological Review.


hus og landsby Spredt ud over Judæas bjerge, i det centrale højland og i Galilæa lå den ene landsby efter den anden. For en rejsende fungerede de nærmest som mærker på landkortet, der fortalte i hvilket stammeområde man befandt sig, hvilken slægt området tilhørte og hvilket fædrene hus, man stod over for. STaMMe, SlÆGT OG HUS Hver israelit havde nemlig et tredobbelt tilhørsforhold. Øverst var der stammen. Juda, Efraim, Manasse og de andre stammer efter Israels stamfar, Jakob. Dernæst kom slægten (hebraisk: mispachah). Hver stamme bestod af en række slægter, eller klaner, der udgjorde en sammentømret social og økonomisk enhed. Det var normalt inden for slægten, man fandt sin ægtefælle, så jord og andre værdier forblev i slægtens samlede besiddelse. Arkæologiske udgravninger har afdækket mange små landsbyer, der tilsyneladende voksede frem uden større byplanlægning sikkert som hjemsted for en enkelt klan og dens familier. Endelig var der det fædrene hus (hebraisk: bet av). Det var den mindste enhed i samfundet, også selvom det var større end vores kernefamilier. Bet av bestod nemlig af en patriark og alle hans sønner, svigerdøtre, egne ugifte døtre og børnebørn. Familien var selv i sin mindste form udvidet. Det skyldtes ikke mindst den store arbejdskraft, der skulle til for at overleve i et selvforsynende landbrug. Arbejdsopgaverne var så mange, at man kun i et stærkt kollektiv kunne løfte dem i fællesskab. Denne tredeling af samfundet skinner f.eks. igennem, da Gideon får et kald fra Herren til at lede Israel i krig. Det vil han ikke og underskylder sig med, at hans ”slægt (mispachah) er den mest ubetydelige i Manasse”, og at han selv er ”den www.bibelskarkaeologi.dk

yngste i min fars hus (bet av)”. Også på nytestamentlig tid var slægtsskabstraditionen den mest grundlæggende ramme i samfundet. Derfor måtte Josef og Maria drage til Betlehem for at lade sig indskrive i folketællingen, da Josef var af ”Davids hus og slægt” (Luk 2,4). Selv om Josefs slægt på et tidspunkt havde delt sig, og en gruppe var flyttet mod nord til Galilæa, der ca. 100 år forinden igen var blevet indlemmet i Israel, så var den gamle slægtskabsforbindelse dog så stærk, at romerne organiserede deres folketælling efter den. Og Josefs slægt havde altså adresse i Betlehem!

Denne mønt af kejser Augustus læser fra venstre til højre: Pater Patriae Cæsar Avgvstus. Augustus tiltulerer sig selv som ”fædrelandets far”. © Heinz-Joachim Krenzer. www.hjkrenzer.de

FUnD aF ROMeRSK TeMPel I SePPHORIS Under ledelse af den israelske arkæolog, Zeev Weiss, blev der denne sommer gjort et yderst interessant fund i byen Sepphoris ca. 6 km nord for Nazaret, nemlig af et romersk tempel fra det andet århundrede e.Kr. Vi har længe kendt til en bestemt mønt fra denne periode slået i byen, der afbilleder et tempel for de romerske guder Zeus og Tyche på forsiden, men først nu er ruinerne fundet. Det viser sig, at da byen senere blev kristen i det 4. århundrede, rev man templet ned og byggede en kirke over fundamentet i stedet for. Fundet er med til at give ny indsigt i forholdene i Galilæa i den periode, der fulgte efter

Handelsgaden i Sepphoris. Templet blev fundet i den sydlige ende af gaden med front ud mod den. Foto: Morten Hørning Jensen.

de jødiske krige mod Rom først i år 66-70 og senere 132-135. I perioden før disse var Galilæa hovedsageligt jødisk. Derefter sendte romerne store mængder soldater til området, mange andre ikke-jøder fulgte i kølvandet, og efterhånden opstod den situation, hvor jøderne blev en minoritet i Israel. Se mere på TELs linkside.

7


FaMIlIen SOM SaMFUnDeTS RYG Betydningen af slægten, familien og huset som de bærende søjler i samfundet ses også af, at et af de mest brugte billeder på forholdet mellem Israel og Gud er hentet netop fra familielivet. Øverst over alle huse, slægter og stammer står Herren selv, og Israel betegnes mange steder som Guds slægt (5 Mos 32,5), hans førstefødte søn (2 Mos 4,22) og – til tider – hans ulydige børn (Es 1,2; 30,1-9). Også i det romerske samfund kunne man betragte hele riget som ét samlet hushold under kejseren som alles far. Én af de ærestitler kejseren kunne få af senatet, var derfor fædrelandets far (latin: Pater Patriae). Ligeledes taler også den græske filosof Aristoteles om, at samfundets orden opretholdes ved, at familiens orden består intakt, hvilket påhviler husfaderen. På samme måde understreger Paulus, hvordan en menighedstjener må kunne holde orden på sin familie, før han kan tage vare på en menighed (1 Tim 3,1-5). På den måde var det antikke samfund konstrueret rundt om familien som den bærende søjle, både i jødisk, græsk og romersk tradition. DeT ISRaelITISKe FIReRUMSHUS Basen for dette nøje tilrettelagte familieliv var huset. Modsat i dag, hvor huse kommer og går, var slægtens hus en base for generation efter generation. Her holdt familien til, og når der var behov for det, blev huskomplekset udvidet med ekstra rum og nye tilbygninger. Arkæologiske udgravninger afslører, hvordan særligt én type hus var udbredt i den gammeltestamentlige periode Jernalder I-II (år 1200-600), nemlig det såkaldte firerumshus. Tykkelsen på murene afslører, at huset som regel havde to etager, og da også taget blev brugt, skulle man være påpasselig med sikkerheden. Det er der faktisk taget højde for i Moseloven, der kræver, at en mand sætter gærde op på sit tag (5 Mos 22,8)!

Mulig rekonstruktion af firerumshuset. Fra det midterste rum var der adgang til alle andre rum. Nederst var der stalde og øverst beboelsesrum. © Biblical Archaeological Review.

Nederst, rundt om en åben gård, var der afdelinger til husdyrene. Øverst var der også en række mindre rum, hvor kernefamilierne i storfamilien holdt til. Huset var derfor nøje tilpasset behovene for familier, der levede af selvforsynende landbrug.

nYT SeGl FRa en BIBelSK PeRSOn Eilat Mazar, som har gravet flere år i Davidsbyen, har fundet endnu et seglaftryk, som kan forbindes med en af Bibelens personer. Aftrykket, der kun er én cm stort, bærer navnet ”Tilhørende Gedalja, Pashkurs søn”. I Jer 38,1 omtales en kongelig embedsmand med samme navn. Denne Gedalja var en af profeten Jeremias’ bitre modstandere og gjorde alt for at knække ham. Aftrykket, som kan dateres til Jeremias’ tid, lå i noget fyldmateriale omkring en mur fra eftereksilsk tid, men blev først opdaget, da man vaskede det udgravede materiale. Flere seglaftryk er blevet fundet i samme område. For to år siden fandt man i nærheden et aftryk med navnet på en anden person, som også er nævnt i Jer 38,1. ”Jukal, Shelemjas søn” stod der. Det er meget usædvanligt at finde seglaftryk på samme sted fra to personer, som er nævnt sammen i Bibelen.

© Eilat Mazar og Hebrew University of Jerusalem.

8

Selskab for Bibelsk arkæologi


nY STUDIeBIBel MeD aRKÆOlOGISKe ReKOnSTRUKTIOnSTeGnInGeR En af de mest udbredte engelske oversættelser af Bibelen, English Standard Version (ESV), udkommer d. 15. oktober i år i en ny studieversion, der indeholder mere end 200 rekonstruktionstegninger af arkæologiske fund og bygninger fra bibelsk tid. De fleste er tegnet af Leen Ritmeyer, der tidligere har tegnet nogle af de mest fabelagtige rekonstruktioner af bl.a. templet på Jesu tid. Et par smagsprøver på Ritmeyers nye tegninger kan ses på TELs linkside. Er man som TELs redaktion forgabt i arkæologiske rekonstruktionstegninger, så er der nok ingen vej uden om denne nye udgivelse…

Leen Ritmeyers rekonstruktion af Jerusalem på Jesu tid. © Leen Ritmeyer.

HUSe PÅ JeSU TID På Jesu tid var nye typer af huse blevet moderne. I landsbyerne var husenes funktion dog den samme: at være ramme omkring en storfamilie og dens aktiviteter med husdyr og markarbejde. Derfor er det mest kendetegnende træk ved husene stadig den organiske udvikling. Husene stod i generationer og blev konstant ombygget og udvidet. Det kan derfor være vanskeligt at tale om en egentlig stil. Den israelske arkæolog, Yizhar Hirschfeld, har dog foreslået en grundlæggende

tredeling i landsby sammenhæng. Nederst i hierarkiet findes det simple enrumshus. Dernæst kommer en mere kompleks type, hvor der er bygget flere vinger til det simple hus. Til sidst – i en landsby sammenhæng – kommer huset, der er udbygget rundt om en åben gård med fire sammenhængende vinger. Denne type havde mange små rum og kunne rumme en stor familie. Under udgravningerne i Kapernaum fandt man flere sådanne huskomplekser bygget op omkring en åben gård.

Indgang

Indgang

Mulig rekonstruktion af ’Peters hus’ i Kapernaum fundet under den ottekantede kirke.

Gårdsplads

Gårdsplads

meter

Under udgravningen af den ottekantede kirke i Kapernaum, bedre kendt som ’Peters hus’, fandt arkæologerne i den tidligste fase et åbent gårdhus med denne grundplan. Det ses, hvordan mange rum efterhånden var bygget op rundt omkring en åben gård. © Biblical Archaeological Review.

www.bibelskarkaeologi.dk

Ikke mindst konkluderede de franciskanske arkæologer, at det sted, der senere blev ombygget til en ottekantet kirke, oprindeligt var et gårdhus. Det forklarer umiddelbart, hvordan det var muligt for Peter og hans bror Johannes at huse Jesus og alle disciplene (se f.eks. Mark 1,29; 2,1-2; 9,33). HUSlØS = HJÆlPelØS Hus og familie var altså den mest grundlæggende enhed i den antikke bibelske verden. Det var den virkelighed, der gik forud for den enkelte og på forhånd tilrettelagde ens livsbane. 9


Denne rekonstruktion af et hus fra det 3. eller 4. årh. e.Kr. i Katzrin giver en god fornemmelse af huse på Jesu tid. Foto: Morten Hørning Jensen.

Uden for familien var der intet. Var man af en eller anden grund faldet ud af sin familie og blevet hjemløs, var der ikke noget sikkerhedsnet at falde tilbage på. At blive hjemløs var et udtryk for enten desperat fattigdom eller social udstødelse. Det var præcis den skæbne, der overgik Kain efter mordet på Abel. Da Gud erklærer ham for ”fredløs og flygtning”, svarer han derfor ”min straf er for stor at bære” (1 Mos 4,12-13). Senere blev hjemløshed brugt som et billede på straffen over Israel for ulydighed mod Gud. ”Tanken om min lidelse og hjemløshed er malurt og gift,” siger Klagesangenes forfatter (3,19, jf. 1,7 og Jer 4,1). Også Jobs bog beskriver, hvor frygtelig den hjælpeløse hjemløses skæbne var: ”Om natten ligger de nøgne, uden klæder, uden noget at hylle sig i mod kulden. Gennemblødt af skybrud fra bjergene trykker de sig ind til klippevæggen uden at finde ly. Faderløse rives fra moders bryst, og hjælpeløses spædbørn tages som pant. Nøgne går de omkring, uden klæder, sultende må de slæbe på neg; i middagsheden må de arbejde på terrasserne, de må træde persen, mens de tørster.” (24,7-11). Derfor var det også en prøve på folkets barmhjertighed, om det tog sig af ’den faderløse og enken’ (5 Mos 24,17; Es 1,17; Jer 7,6). Den rette gudsdyrkelse kendes på om ”du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler” (Es 58,7). 10

”Se, VI HaR FORlaDT alT” På grund af husets store betydning som socialt sikkerhedsnet var det derfor en af familiefaderens fornemste opgaver at bevare dets værdi til næste generation. ”En god mand efterlader sine børnebørn arv,” lyder et visdomsord (Ordsp 13,22). I lyset af dette fornemmes noget af det umulige i Jesu fordring til den rige unge mand: ”Gå hen og sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så vil du have en skat i himlen. Og kom så og følg mig!” (Mark 10,21). Det kunne han strengt taget ikke! Det var ikke hans rigdom erhvervet via en heldig hånd på børsen, men arvet rigdom, han skulle forvalte under ansvar for familiens navn og ære. Der er ikke noget at sige til, at vi efterfølgende læser, hvordan ”disciplene var rystede over hans ord” (10,24). Peter, frisk som altid, siger dog til Jesus: ”Se, vi har forladt alt og fulgt dig” (10,28). Jesu svar viser, at det faktisk kan være tilfældet for en discipel: ”Der er ingen, der har forladt hjem eller brødre eller søstre eller mor eller far eller børn eller marker på grund af mig og på grund af evangeliet, som ikke får det hundreddobbelt igen.” At forlade far, mor, søskende og marker var mere end blot at rejse til byen for at studere eller prøve lykken. Det var at forlade ”alt” – sikkerhedsnet, familierelationer, navn og ære. Ifølge evangelierne var så meget på spil i discipelforholdet til Selskab for Bibelsk arkæologi


Jesus. Det er en omkostning, Jesus gør klar for sine tilhørere, som da en glad person kommer og siger til ham: ”Jeg vil følge dig, hvor du end går hen”. Jesu svar lyder: ”Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved” (Luk 9,57-58). Hvilestedet, huset, sikkerhedsnettet under livet er i spil omkring Jesus. Selv dyr er bedre stillet. Samtidig gør Jesus det også klart, at evangeliet er prisen værd. Det giver ”hundreddobbelt igen” både i ”denne verden” i form af en ny familie omkring Jesus og i ”den kommende verden” i form af evigt liv (Mark 10,29-30 og Matt 19,29).

læs mere... Litteratur til videre læsning om artiklens emne findes på TELs linkside.

en oversættelsesfejl i Joh 14,2? I Johannesevangeliet 14,2 taler Jesus kort før sin død med sine disciple om, at han går bort for at gøre en plads rede til dem på forhånd. Den danske autoriserede Bibel fra 1992 oversætter dette vers en anelse ubehjælpeligt: ”I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer?” Kan et hus have mange boliger? Det græske ord, oikia, er rigtigt nok oversat ”hus”. Men ordet oversat med ”boliger”, mone, betyder egentlig blot et sted man opholder sig (fra det græske, meno, opholde sig), altså et ”rum”. Billedet, Jesus bruger, er taget lige ud af den virkelighed, disciplene kendte fra f.eks. Kapernaum med komplekse huse bygget rundt om en åben gård med masser af rum til storfamilien. Der er ikke tale om separate boliger, men om et hus med rum til mange personer. En mere præcis oversættelse vil altså være: ”I min fars hus er der mange rum” (som f.eks. i Wierøds danske oversættelse af NT fra 1997).

Rekonstrueret køkken fra Katzrin. Foto: Morten Hørning Jensen.

www.bibelskarkaeologi.dk

11


HISTORISK OG aRKÆOlOGISK SIDelYS PÅ BIBelen

Fra ens telte til forskellige huse – om en rød tråd af kritik mod havesyge i familiens navn

Af postdoc Morten Hørning Jensen, ph.d.

arkæologiske udgravninger afslører tydeligt for os, hvordan der på bibelsk tid var stor forskel på rig og fattig. Der var umådeligt langt fra de ringeste lerhytter til de fornemste byhuse. Selv i landsbyerne var der store udsving.

I Jerusalem har arkæologer gjort fantastiske fund fra det første århundrede, som blev bevaret for eftertiden pga. romernes ødelæggelse år 70 e.Kr. Særligt iøjnefaldende er ét hus i den nederste del af den nuværende jødiske bydel tæt på tempelpladsen og kan ses i Wohls Museum. Huset havde over 600 m2 under tag og en mængde rum, eget renselsesbad og vægge udført med flotte romersk inspirerede ornamenter. Efter al sandsynlighed boede der her en af de rige saddukæiske familier, der tjente godt på at kontrollere handlen på tempelpladsen. Bibelen beskriver, hvordan denne ulighed satte ind kort tid

F.eks. gjorde udgraverne af Jotapata et bemærkelsesværdigt fund i 1997, da de i denne helt almindelige landsby fandt et hus fra Jesu tid, der var dekoreret med vægge i fornem italiensk stil, der indtil da kun var fundet i Israel i Herodes den Stores paladser og i rigmandshusene i Jerusalem.

Denne sfinks udskåret af elfenben er én ud af adskillige elfenbensudskæringer, som blev fundet i Nordrigets hovedstad Samaria. Den illustrerer Amos’ anklage mod Israels herskere for at ”ligge på elfenbenslejer” (Amos 6,4). © BAR 11/5 (1985).

12

Selskab for Bibelsk arkæologi


Under udgravningen af Jotapata fandt arkæologerne til deres store overraskelse et hus dekoreret i fornem romersk stil, der indtil da kun var kendt fra Herodes den Stores paladser og de rige huse i Jerusalem. Foto: Mordechai Aviam.

efter indvandringen i Kana’an. I ørknen, da Israel endnu var ung, stod brud og fulgte Herrens lov (Jer 2,2), boede alle i telte, og hver samlede præcis, hvad der var brug for og ikke mere (2 Mos 16). Da teltene blev skiftet ud med huse, begyndte en proces med ophobning af rigdom hos få og nød hos mange, og det på trods af skrappe økonomiske love i Mosebøgerne mod at tage åger og renter (2 Mos 22,24; 3 Mos 25,36; 5 Mos 23,20). Den sociale ulighed tog kun til i styrke, da Israel blev til et kongerige. Profeten Amos er skånselsløs i sin kritik af elitens jagt efter større, flottere og flere huse, mens den fattige døde af sult uden for dørtærsklen. Derfor lyder Herrens ord gennem Amos: ”Jeg knuser både vinterbolig og sommerbolig, elfenbenshusene går til grunde, og de store huse forsvinder, siger Herren” (3,15). De rige i Samaria ”ligger på elfenbenslejer, henslængt på deres divaner … skråler til harpespil … drikker vin af pokaler” (6,4-6) samtidig med, at de ”tramper på den svage og kræver kornafgift af ham”. Derfor skal de nok ”bygge kvaderstenshuse, men ikke selv bo i dem” (5,11). Esajas retter den samme kritik mod Israels folk, når det på den ene side bringer ofre i templet, men på den anden ikke tager sig af den fattige og hjemløse. Guds første ønske er, at ”du deler dit brød med den sultne, giver husly til hjemløse stakler, at du har klæder til den nøgne og ikke

www.bibelskarkaeologi.dk

vender ryggen til dine egne” (Es 58,7). Også Jesus kritiserer sin samtids jagt på rigdom. ”Saml jer skatte i himlen … I kan ikke tjene både Gud og mammon”, siger han (Matt 6,20-24). Specielt er han hård i kritikken af forvaltningen af templet, som de rige saddukæere og præster gjorde til base for umådelig rigdom. Efter indtoget i Jerusalem jager han handlende

ud fra tempelpladsens forgårde, hvor eliten tjente stort på salg af offerdyr og veksling af penge (Matt 21,12-13), og præcist vendt mod de rige i Jerusalem fremhæver Jesus en fattig enkes gave til templet bestående af to af de mindste småmønter i omløb som langt mere end deres større gaver givet ud af overflod (Luk 21,1-4).

læs mere... Læs mere om Amos’ kritik af rigdom i TEL 2003-2.

Rum og interiør i det paladsagtige hus fundet i den øvre bydel af Jerusalem fra før templets ødelæggelse i år 70. Foto: Morten Hørning Jensen.

13


Sidste nyt fra Herodion

Af Hartvig Vagner

Den nordøstlige side af Herodion. De blå solduge viser, hvor nye udgravninger er i gang lidt th. for mausoleet. Foto: Hartvig Wagner.

I juli måned havde jeg på en rundrejse til arkæologiske udgravninger i Israel den fornøjelse at møde professor ehud netzer på Herodion, hvor netzer i 2006 efter mange års søgen fandt Herodes den Stores grav. Herodion ligger på palæstinensisk område ca. 7 km sydøst for Betlehem.

Med de mange beretninger om Herodes den Store fra både Ny Testamente og historikeren Josefus i baghovedet var det yderst interessant at stå ved resterne af det pompøse mausoleum, hvori brudstykker af Herodes’ store knuste sarkofag blev fundet. Selv om der fra visse sider er rejst tvivl om, hvorvidt det drejer sig om den store konges sidste hvilested, må man ved selvsyn på stedet umiddelbart tilslutte sig Netzers overbevisning om her at have fundet stedet. Mausoleet er bygget af fint tilhugne og delvist dekorerede sten og ligger halvvejs oppe ad bjergets nordside vendt direkte imod Jerusalem. Netzer mener, at Herodes netop på den måde har ønsket at tilkendegive sin samhørighed med byen, som han gav et tempel, hvis lige næppe fandtes i hele Romerriget. Netzer har nu iværksat udgravninger i omegnen af mausoleet og venter i november at kunne offentliggøre resultaterne heraf. Læs i TEL 2007/2 mere om fundet og om historieskriveren Josefus’ fantastiske skildring af Herodes’ spektakulære begravelse netop på Herodion, et af hans mange imponerende bygningsværker. 14

Ehud Netzer viser et stykke af sarkofagen frem på pressekonferencen i Jerusalem. Foto: © Ulrich W. Sahm, www.usahm.info

Mausoleet set fra en platform, der er tilgængelig for publikum. Foto: Hartvig Wagner.

Selskab for Bibelsk arkæologi


Tidshistorie på dansk

BOGanMelDelSe

Få enestående overblik over årstal, politiske udviklinger, religiøse strømninger og meget mere gennem Hartvig Wagners nytestamentlig tidshistorie. Ny pris: 180 kr. portofrit tilsendt. BeSTIllInG VeD HenVenDelSe TIl Hartvig Wagner Revlingens Kvarter 74 7400 Herning Tlf. 97 21 52 27 E-mail: hw@bibelskarkaeologi.dk

”Wagners tidshistorie er et fantastisk arbejdsredskab, som jeg holder inden for en arms rækkevidde fra skrivebordet for et hurtigt opslag! Kan varmt anbefales til enhver, der ønsker oversigt over den verden, Jesus blev født ind i.” Morten Hørning Jensen, redaktør af TEL.

life in Biblical Israel Philip J. King og lawrence e. Stager WJK london 440 sider. Pris: 30 $ på amazon.com

nYe UDGRaVnInGeR PÅ KH. el-MaQaTIR Selskabet Associates for Biblical Research meddeler, at de vil genoptage udgravningerne på Kh. el-Maqatir i maj-juni næste år. Udgraverne mener, at el-Maqatir rummer løsningen på en gåde, som har præget bibelarkæologien i årtier, og at stedet sandsynligvis er den bibelske by Aj, som israelitterne erobrede i forbindelse med indvandringen (se mere herom i TEL 2008-2). Som følge af den palæstinensiske opstand blev udgravningsarbejdet indstillet i 2000. Hvis de israelske arkæologiske myndigheder giver tilladelse til at grave, vil man fortsætte undersøgelsen af el-Maqatirs byport og mursystem.

To kendte arkæologiske eksperter i Bibelens verden, Philip King og Lawrence Stager, har i fællesskab udgivet en utroligt spændende bog om dagligt liv på Det gamle Testamentes tid. Ud fra deres mangeårige kendskab til det arkæologiske materiale gennemgås emner som det israelitiske hus, familiens struktur, landbrugsforhold, kvinders arbejde, landsbyer og byer, tøj, musik, religiøse institutioner, begravelsesskikke og mere til. Hele vejen igennem gives der en mængde eksempler på fund, der præsenteres for læseren i farvebilleder. Selvom bogen ikke er bygget op omkring de bibelske skrifter, refereres der til disse masser af steder. Faktisk er der hele otte siders indeks bagerst med skriftstedsreferencer til bogen. Samlet set giver King og Stager en meget kompetent indføring i den verden dommerne, kongerne, profeterne og menigmand levede i på bibelsk tid. Den minder på mange måder om Alan Millards fantastiske bog Fund fra Jesu tid – blot for Det gamle Testamentes periode.

Morten Hørning Jensen

www.bibelskarkaeologi.dk

15


afsender: Jacob Bank Møller Lykkegårdsvej 26 6000 Kolding

Eftersendes ved varig adresseændring

Magasinpost B

Adresseændring meddeles til: jbm@bibelskarkaeologi.dk

en ny dødehavsrulle på sten Af lektor Carsten Vang

debat i sommerens løb. Den minder

sias?). Gud vil vise sin herlighed for sit folk Israel. En afgørende hændelse vil indtræffe ”om tre dage”. Teksten rummer mange vendinger fra Gammel Testamente, og den synes at citere både Haggajs Bog og Danielsbogen.

i sprog og indhold stærkt om Døde-

”eFTeR TRe DaGe”

en ny inskription har skabt voldsom

Den israelske professor Israel Knohl har fremført en ny tolkning af teksten, som medfører en afgørende ændring i vores forståelse af Jesus. Ved at gengive et ulæseligt ord i linje 80 som ”jeg vil genopvække” siger prof. Knohl, at Gabriel her lover at ville genrejse Israels Messias fra de døde efter tre dage. Med andre ord er evangeliernes tale om Jesu opstandelse efter tre dage ikke noget enestående nyt, men har i virkeligheden rod i samtidens forventninger.

havsrullerne, men er modsat dem skrevet på sten og ikke på læder.

Desværre ved ingen præcist, hvor stenen er fundet, selvom visse spor peger på kongeriget Jordan. Den er nemlig ikke fundet ved en arkæologisk udgravning, men ved en illegal plyndring af en grav. For ca. 10 år siden blev den solgt til en samler i Schweiz. Interessant er det, at ingen ekspert stiller spørgsmål til tekstens ægthed. Ud fra bogstavformen og sproget daterer den israelske skriftekspert Ada Yardeni den til mellem år 50 f.Kr. og 50 e.Kr. Den er altså samtidig med Dødehavsrullerne. Ud fra sit indhold minder den også meget om dem. Den 1 meter høje og 37 cm brede kalksten rummer to kolonner med mindst 87 linjer tekst. Da teksten er skrevet med blæk, er meget af den falmet bort i tidens løb. Indledningen og afslutningen er forsvundet, og der er store huller i de linjer, som kan læses.

eR DeT SanDSYnlIGT? Israel Knohls kontroversielle tolkning har fået megen opmærksomhed i medierne, og vi vil sikkert komme til at høre mere til den. Det skal dog huskes, at hans forståelse bygger på noget, som han læser ind i et hul i teksten. Det er hans rekonstruktion. Desuden er det på ingen måde klart ud fra sammenhængen, at den, som Gabriel muligvis vil genoplive efter tre dage, er Messias. Det kan lige så gerne være ”de hellige”, sådan som Dan 12 taler om det. Endelig er det svært at forklare, hvorfor Jesu disciple ikke kunne forstå hans tale om opstandelse efter tre dage, hvis det har været en almindelig tanke i datiden.

GaBRIelS VISIOn Den handler om ærkeenglen Gabriel, der i Guds navn meddeler indholdet af en åbenbaring til Guds tjener David (Mes-

Stenen med Gabriels vision. © BAR 2008/1.

Profile for Thomas Møller

TEL3_2008  

I juli måned deltog Hans-Henrik Lærke og Peter C. Harry i dette års udgravning af tel Gezer med SBAs udgravningslegat i baglommen. Det blev...

TEL3_2008  

I juli måned deltog Hans-Henrik Lærke og Peter C. Harry i dette års udgravning af tel Gezer med SBAs udgravningslegat i baglommen. Det blev...

Advertisement