Page 1

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | bibelskarkaeologi.dk

Nr. 3 | September 2006 | 17. årgang

ET S PA D ESTI K DY B E R E I BIBELENS VERDEN

Davids palads måske fundet Bagsiden | Nyt fra felten Side 4 | Er dette Davids palads? Side 11 | Davids palads – reaktioner fra andre arkæologer Side 12 | På udkig efter spor fra det bibelske Israel


Stor saltvandsindsprøjtning til udgravninger i Tiberias I sidste nummer af TEL præsenterede vi den nye store udgravning i Israel af Tiberias’ gamle bydel.

Siden har raketterne regnet ned over byen, og skal man tro den israelske avis, Haaretz, så vil penge også snart gøre det. Under et besøg i byen oven på urolighederne, lovede premierminister Ehud Olmert hele 22 mio. NIS til udgravning af teatret (ca. 30 mio. kr.). Teatret blev fundet i 1990 og en mindre udgravning langs den ene side ledte til en umiddelbar datering til det 3. århundrede. En fuld udgravning af teatret vil kræve, at den store pung skal frem, da det er fornemt bygget ind i skrænten over den gamle bydel, og derfor svært tilgængeligt, ligesom det nu er fuldstændig dækket til og ikke synligt med det

Læs mere her: >>> kortlink.dk/2z73 eller kortlink.dk/2z72

Selskab for Bibelsk Arkæologi Paghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø

resterne af et palads, som hun selv vover at tolke som Davids palads (Foto: © www.BiblePlaces.com).

Tlf. E-Mail: Internet: Bank: Norge:

Layout: DANgrafik, Herning, dryp.dk

7512 9021 info@bibelskarkaeologi.dk www.bibelskarkaeologi.dk Sydbank konto 7920-1014 846 Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.), Knud W. Skov, Carsten Vang Forsidefoto: Foto af den østvendte skråning i ”Davidsbyen”. Her ses midt på skråningen resterne af den 25 m. høje trappestruktur, som blev fundet tidligere. Ovenover har Eilat Mazar med stor sandsynlighed fundet

2

blotte øje. Men udbyttet ved en udgravning er stort. Godt nok blev det ved den første prøveudgravning dateret noget senere end Jesu tid, men en fuld udgravning kan sagtens ændre dette billede. Det skal blive spændende at se, hvad arkæologerne kommer frem til og om dette måske kan kaste lys over et andet teater i Galilæa, det i Sepphoris, der af nogle arkæologer dateres til Herodes Antipas’ periode, mens det af andre dateres til det 2. århundrede. Hverken NT eller andre skriftlige kilder nævner et teater i Tiberias (eller Sepphoris for den sags skyld), men en afklaring af dets datering vil være med til at kaste lys over det kulturelle klima i området på Jesu tid.

Tryk: Økotryk, Videbæk Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi. Kontingent: Danske kr. 145,- / norske kr. 160,(For unge under 26 år: kr. 95,- / norske kr. 105,-). Kontingent opkræves via PBS først på året. Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

Selskabets bestyrelse: Studentersekr., cand.theol. Klaus Vibe (formand), tlf.: 8612 0037 · kv@bibelskarkaeologi.dk Postdoc, ph.d., cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@bibelskarkaeologi.dk Overlæge Vagn Juhl Jensen (forr.fører, kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@bibelskarkaeologi.dk Cand.theol. Jacob Bank Møller, tlf.: 8615 3402 · jbm@bibelskarkaeologi.dk Netred., cand.theol. Thomas Bank Møller (webmaster), tlf.: 8678 7805 · tbm@bibelskarkaeologi.dk © SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827


SBA har fået ansigtsløft på nettet Af cand.theol. og netredaktør Thomas Bank Møller

SBA lancerede i foråret en kraftigt opdateret og forbedret udgave af sit ansigt på Internettet.

FØRERPOSITION SBA er førende på stof om bibelsk arkæologi i Danmark. Denne position har vi også på Internettet. Prøv for eksempel at indtaste ‘tel dan stelen’ eller blot ‘bibelsk arkæologi’ i Google og se, hvad der sker. I SBA vil vi gerne styrke denne position, og derfor har vi relanceret vores hjemmeside. NY WEBADRESSE For at signalere, hvad der ligger bag forkortelsen SBA, har selskabets hjemmeside taget navneforandring til www.bibelskarkaeologi.dk. Skulle man i fremtiden komme til at taste den gamle adresse, www.sba-dk.dk, viderestilles man til den nye adresse. NYT DESIGN OG NYE FUNKTIONER SBA’s hjemmesideside har med designer Dan Møller, der også er manden bag det TEL, du sidder med i hånden, fået et designmæssigt løft. Dette har gjort siden væsentligt mere overskuelig. Hjemmesiden er blevet lettere at finde rundt på, og der anvendes i højere grad end tidligere grafiske elementer. På forsiden tilbydes læseren nyhedsartikler om bibelsk arkæologi og foromtale af relevante arrangementer. Vi tilstræber at holde siden opdateret, så der hele tiden er noget at komme efter på bibelskarkaeologi.dk. Fra hjemmesiden er det nu en smal sag at blive medlem af SBA. Det eneste, det kræver, er, at man udfylder en formular og trykker send. Man finder fortsat artikler fra tidligere TEL-numre, og på sigt vil man kunne søge

på samtlige artikler bragt i TEL siden 1993. Artiklerne fra TEL vil være tilgængelige på hjemmesiden med et års forsinkelse fra udgivelsesdagen af hensyn til betalende medlemmer. Det vil også være muligt at finde tidligere TEL-numre, og på den måde læse teksten på hjemmesiden. På bibelskarkaeologi.dk finder man endvidere en ressourceside, hvorfra man kan finde artikler fra anden sammenhæng end TEL, billedmateriale om bibelarkæologiske emner og en ny multimedia. Se og hør for eksempel Morten Hørning Jensens foredrag fra SBA’s årsmøde i april. Som et nyt brugerinvolverende tiltag kan man snart fra hjemmesiden indsende spørgsmål om bibelsk arkæologi, som vil blive besvaret af SBA’s eksperter på området. Svar på læsernes spørgsmål vil blive offentliggjort på bibelskarkaeologi.dk SBA ønsker læseren god fornøjelse med den nye hjemmeside, og vi er selvfølgelig meget lydhøre over for justerings- og ændringsforslag. Disse kan sendes fra siden og vil gå til de ansvarlige.

”Vi tilstræber at holde siden opdateret, så der hele tiden er noget at komme efter på bibelskarkaeologi.dk”

3


Er dette Davids palads? Eilat Mazar midt i udgravningerne i ”Davidsbyen” i Jerusalem. (Foto: © The Shalem Center)

EN SPIRENDE TANKE

Af Dr. Eilat Mazar, Jerusalem

Der kan ikke være megen tvivl om, at kong David havde et palads. Bibelen fortæller os, at Hiram af Tyrus (som senere hjalp Salomo med at bygge templet) byggede et palads for David (2 Sam 5,11). I en artikel i Biblical Archaeological Review skrev jeg for 9 år siden om, hvor resterne af Kong Davids palads kunne ligge.1 Jeg foreslog, at man skulle se i den nordlige del af det ældste område af Jerusalem, kendt som ”Davidsbyen”.

Jeg blev grebet af den tanke, mens jeg havde nogle andre opgaver omkring Jerusalems arkæologi. Der havde jeg bemærket de fund, den kendte arkæolog Kathleen Kenyon havde gjort i 1960’erne. I hendes område H i den nordlige ende af ”Davidsbyen” havde hun fundet en sektion af et massivt offentligt byggeri, som hun mente var en del af en ny kasematmur (dvs. en dobbeltmur med hulrum imellem, brugt til f.eks. opbevaringsrum), som var bygget af kong Salomo. Hun daterede muren til det 10. årh. f.Kr. ud fra de potteskår, der blev fundet. Det er netop kong Davids og kong Salomos tid iflg. Bibelen. Mine spekulationer gik på, om denne kasematmur i virkeligheden kunne være en del af Davids palads.

Den engelske arkæolog Kathleen Kenyon, der var en af de første til at foretage større udgravninger i Jerusalem i 1960’erne.

4


DAVIDS PALADS I BIBELEN I 1995, kort tid før min farfar, prof. Benjamin Mazar fra Hebrew University døde, talte jeg med ham om min ide. Jeg nævnte, at der var en stor sandsynlighed for at finde rester af kong Davids palads nær Kenyons område H. Ud over de arkæologiske fund, passer stedet ret godt med formuleringen i 2 Sam 5,17 om, at David i ”Davidsbyen” går ned fra sin bolig til citadellet eller fortet. Citadellet, som han går ned til, var den kanaanæiske/jebusittiske fæstning, klippeborgen (se 2 Sam 5,7). Den havde han erobret kort tid forinden. ”Davidsbyen”s topografi gør det klart, at David kun kunne være gået ned til citadellet fra nordsiden, da byen ellers på alle sider er omgivet af dybe dale. Det giver god mening, at den jebusittiske fæstning har været placeret på det højeste sted i ”Davidsbyen” – altså i den nordlige ende. Herfra ville fæstningen ikke bare kunne overskue alle byens områder, men også tage sig af byens forsvar på dens eneste svage side – nordsiden – som ikke havde et naturligt forsvar i dalsænkningerne. Hvis det var sagen, betyder det, at Davids palads var konstrueret på nordsiden af byen, efter at byen var indtaget og endda uden for byens nordlige befæstningsanlæg. KENYON MENTE ANDERLEDES Selv om Kenyon daterede resterne af det monumentale byggeri, som hun udgravede i område H, til Davids tid, overvejede hun aldrig muligheden for, at David byggede sit palads uden for grænsen af en befæstet by. Derfor var det heller ikke en mulighed for hende, at dette byggeri kunne have været en del af Davids palads. I stedet overvejede hun, om paladset kunne have været inden for bymuren. Det ville dog dels have krævet, at David havde ryddet et større område i den jebusittiske by, dels ville hans bolig ikke have været særlig stor, for der var simpelthen ikke plads til noget som helst stort derinde.2 LIGEFREM TANKE – FOR MIG For mig forekom det en meget logisk tanke, om David havde valgt et sted lige op ad den nordlige side af den jebusittiske fæstning. Han påtænkte allerede en yderligere nordlig udvidelse af byen med et tempel på det sted, der senere skulle blive Tempelbjerget. Det var her, David købte land fra jebusitten Araunah (2 Sam 24,18-25). I fredstider ville paladsets beboere ikke være udsat for nogen særlig fare, og i tilfælde af et næsten utænkeligt militært angreb kunne paladset forlades, og man kunne træde ned i den

Oversigtskort over ”Davidsbyen”. Her kan ses, hvor de vigtigste udgravninger i Jerusalem er foregået. (Skitse: © The Shalem Center)

barrikaderede bys fæstningsværk. Det er faktisk, hvad 2 Sam 5,17 (og kapitlet som helhed) refererer til, når det siger, at David ’drog ned til klippeborgen’ for at beskytte sig selv mod filistrene, som angreb, efter at han var blevet kronet til konge over hele Israel. David havde lavet en stærk alliance med fønikeren Hiram, konge af Tyrus, som byggede ham et nyt palads i Jerusalem. Da filistrene hørte, at David nu var den nykronede konge over hele Israel, drog de op i krig mod ham. Da David hørte om det forestående angreb, forlod han altså sit nye palads og drog ned til klippeborgen. OPBAKNING FRA TIDLIGERE FUND Da jeg fortalte min bedstefar min ide om den mulige placering af Davids palads, var hans reaktion meget entusiastisk. Han spurgte mig: ”Hvor var det, Kenyon fandt stablerne af kvadre (nøje lagte rektangulære sten) sammen med det proto-æoliske (til tider kaldt for proto-ioniske) søjlehoved? Var det ikke lige ved siden af det sted, du netop taler om?” Han havde helt ret. Da jeg undersøgte Kenyons udgravningsrapport, fik jeg bekræftet, at kvaderstenene og det elegante proto-æoliske søjlehoved var fundet stort set ved foden af den stejle skråning i område H. Det var netop den type unikke fund, man ville vente at finde i forbindelse med et 10 årh. f. Kr.-palads (som det var tilfældet på Megiddo).3

Det søjlehoved, som K. Kenyon fandt under sine udgravninger i 1960’erne. (© K. Kenyon)

5


til selve grundklippen (der på dette sted ligger ret tæt på jordoverfladen) uden at finde særligt meget. Derfor havde mange forskere også konkluderet, at det ikke var arbejdet værd at foretage nye udgravninger på stedet. Der gik derfor næsten et årti fra min første artikel, indtil det lykkedes at finde en sponsor og støtte til at gå i gang. For 4 år siden (2002 – red.anm.) fik jeg via mit engagement kontakt til en fondsbestyrelse i New York. De tog imod udfordringen til at støtte udgravningen, så den kunne begynde i midten af februar 2005. UMIDDELBARE FUND

Denne skitse viser, hvor Davids palads iflg. E. Mazars tanker kunne have ligget.

Nærmest fra udgravningens begyndelse kunne vi afdække oldtidsfund, der var bevaret i en utrolig flot stand. Samtidig blev det mere og mere vigtigt at holde paladsteorien i baggrunden, for i stedet at lade stenene ”tale for sig selv”, og på den måde finde frem til, om de ville støtte en paladsteori eller tale imod den. HUS FRA NTs TID

BIBELEN SOM KILDE En af de mange ting, jeg lærte af min bedstefar, var, hvordan det er muligt at relatere til den bibelske tekst. Det gælder om at fordybe sig i den igen og igen for derigennem at finde beskrivelserne af den genuine historiske virkelighed. Det er ikke bare et spørgsmål om at skelne mellem lag af tekstkilder, som er blevet stablet oven på hinanden over generationer, for det har vi ikke altid redskaberne til. Til gengæld er det klart, at i den bibelske tekst finder vi fragmenter af detaljerede historiske fakta. JAGT PÅ SPONSORER På det tidspunkt hvor jeg skrev min første artikel (på hebraisk) om disse ideer, var min bedstefar død. Jeg ønskede at få det ud så hurtigt som muligt, da der foregik så meget ombygning i byen, at jeg var bekymret for, om det mulige sted ville blive involveret. Kun ved at offentliggøre mine ideer, kunne jeg håbe på, at nogen ville rejse den nødvendige kapital til at udgrave stedet. Det ville endda kræve ikke blot en stor sum penge, men også en stor portion mod at støtte denne udgravning, da min rapport ikke havde fået nogen særlige venlig modtagelse i de arkæologiske kredse. De fleste mente, at det ikke ville være muligt at finde noget af særlig betydning oven på ”Davidsbyen”. Området havde været udgravet i flere omgange siden Kenyon, og man var kommet ned

Nordsiden af muren af Kenyons Jerusalem anes til højre i billedet. Nederst ses nogle af de store kvadersten, som var fundet der. Det viser, hvordan arkæologien som videnskab til stadighed står overfor at kunne give foranderlige resultater – for det, der engang var ’sikker viden’ om Jerusalem, er nu blevet helt umuligt at fastholde som fakta. (Foto: E. Mazar)

6

Vores udgravninger afdækkede først et hus fra den byzantinske periode bygget direkte oven på resterne af en stor bygning fra det 2. tempels periode (slutningen af første årh. f.Kr. – frem til Jerusalems fald år 70 e.Kr.). Det var tilsyneladende bygget som en bolig, men alt, der havde overlevet, var dele af kælderen, hvis gulv rummede en række vandindstallationer. Det var imponerende at finde en stor 8,5x3,5 m. pool, et rum med buet loft og et renselsesbad (en miqveh) med trin – alt sammen med fint pudsede vægge. I rummet var der en samling af lervarer, som kunne bekræfte, hvornår brugen var ophørt – nemlig år 70 e. Kr. Det var det år, hvor romerne ødelagde Jerusalem.5


Huset rummede også nogle ret store sten fra en endnu tidligere struktur. Og – rent faktisk – så lå huset fra det 2. tempels tid oven på et tidligere byggeri, der var karakteriseret ved imponerende store byggesten. Nogle af disse store sten var endog blevet genbrugt til byggeriet af det senere byzantinske hus. STOR-STENS-BYGGERI Vi begyndte at kalde bygningen under (og før end) huset fra det 2. tempels tid for ”Stor-stens-byggeriet”. Navnet holdt ved, så det stadig kaldes sådan, indtil vi en dag kan identificere det mere præcist. Vi fandt også dele af dette ”Storstens-byggeri” i de tidligere udgravninger. Udgraverne havde dengang tolket det som en jebusittisk mur, der var blevet ødelagt i forbindelse med Davids indtagelse af Jerusalem. Da de tolkede det som en mur, havde de ikke undersøgt den nøjere – eller havde ledt efter flere store sten, der nu blev fundet spredt ud over hele udgravningsområdet. Derfor havde de heller ikke opdaget, hvad vi så nu. Vi fandt enorme mure fra ”stor-stens-byggeriet” på mellem 2 og 3 meters bredde, som gik i hver sin retning ud fra vores udgravning.

FUNDETS SAMMENHÆNG Den østlige side af ”Stor-stens-byggeriet” følger den nordøstlige forsvarslinie af ”Davidsbyen”. Omkring 5-7 m under den mod syd findes den berømte sten-trappe-struktur, som er den største jernalder-struktur i Israel (i højde op mod 12 etager – bygget op ad bjergskråningen). Nu forekommer stentrappen som en del af det samme bygningskompleks som ”stor-stens-byggeriet”. Hidtil har de fleste forskere troet, at sten-trappe-strukturen støttede en kunstig platform under klippeborgen (2 Sam 5,7), som blot ikke havde overlevet til i dag. Nu ser det ud til at sten-trappe-strukturen også støttede ”Stor-stens-byggeriet”. Den nordøstlige side af ”Stor-stensbyggeriet” var bygget direkte på et 7 m højt udhugget klippefremspring, som Kenyon havde afdækket. Det var nedenfor den klippe, at Kenyon havde opdaget et lag af faldne kvadersten og det protoæoliske søjlehoved. De var altså faldet ned fra ”Stor-stens-byggeriet”. STORSLÅET BYGGERI ”Stor-stens-byggerinet” kan ses som et massivt byggeri, der er bygget på en høj skrænt, og som ikke bare var en offentligt

Oversigtsbillede over udgravningerne, som Mazar foretog i 2005 og igen denne sæson. Uden for udgravningen mod Hinnoms dal finder vi den trappestruktur, som Kenyon fandt.

DAVIDS PALADS?

DEN TRAPPEFORMEDE STRUKTUR

bygning, men et byggeri, der tydeligvis var resultatet af inspiration, forestillingsevne og betragtelig økonomisk investering. Det fremgår ikke bare af de store stens størrelse, men også af det næsten 2 m lange proto-æoliske søjlehoved, som må have været en del af bygningen. 7


Dette eksemplar er det smukkeste og mest elegante søjlehoved, der overhovedet er fundet i Israel. Så er det værd at forestille sig den søjle, der har båret dette hoved – og den bygning, hvor søjle/hovedet har haft sin plads. PLADSEN UNDER HUSET Ud over at området ikke havde været grundigt undersøgt, havde de tidligere udgravere ikke sat sig grundigt ind i området. Stedet var tydeligvis udenfor den kanaanæiske bys mure. Hvordan ved vi det? Under ”Stor-stens-bygningen” var grundklippen blevet jævnet i flere omgange – også enkelte steder fyldt efter med sten. Det havde skabt en jævn overflade med et åbent område, der fremstod adskilt fra omgivelserne. Der var ikke andre ruiner, der stødte op til. Her er også et af de mest interessante elementer i udgravningen. Tilsyneladende var der forud for byggeriet af ”Storstens-byggeriet” foregået et planeringsarbejde. Måske havde der på stedet været en form for kultisk plads? Det har endnu ikke været muligt at sætte nogen datering på planeringen af pladsen, men den er tydeligvis tidligere end ”Stor-stens-byggeriet” og går formentlig tilbage til senbronzealderen (ca. 1500 f. Kr.) – eller måske til mellembronzealderen (ca. 1800 f. Kr.).

stens-bygningen” i forskellige områder og i imponerende mængder.6 Det meste var hårdt slidt, hvilket kunne pege på, at det stammer fra slutningen af perioden, ikke begyndelsen. Opfyldningen har efter alt at dømme været der, da ”Stor-stens-bygningen” blev bygget. Spørgsmålet er blot – hvor længe efter selve planeringen er bygningen blevet til. FLERE BYGGEFASER I den sidste måned af vores udgravning fandt vi materiale, der hjalp os til et svar. I to rum i den nordlige del af ”Stor-stens-bygningen” opdagede vi ligesom en anden fase af byggeriet. I det nordøstlige hjørne kan der endda have været en tredje fase, som har haft til formål at styrke byggeriet ved at tilføje en indvendig mur. Potteskår, som relaterer til disse to senere perioder, kan dateres til Jernalder IIa. Det betyder, at bygningen havde i alt fald to, måske tre, byggefaser, som skete hen over en periode på mindre end to århundreder. Første fase, da bygningen blev bygget, må have været omkring begyndelsen af Jernalder IIa – formentlig omkring midten af det 10. årh. f.Kr., hvor Bibelen fortæller, at kong David regerede i Israels forenede kongerige. EN SORT-PÅ-RØD KRUKKE

DATERING VED POTTESKÅR På pladsen var der nogle rester, der hjalp os til at datere den sidste anvendelse af pladsen. Opfyldningen i hullerne var blandet op med store portioner af daterbart lertøj – for det meste kogegrej. Noget af dette var fra mellembronzen og lidt fra senbronzen – men størstedelen var fra jernalderen I (ca. 12. – 11. årh. f.Kr.). Lertøjet fra Jernalder I var tydeligt forskelligt fra det, der er fra Jernalder IIa (10. og 9. årh. f.Kr.). Det første er mere brunt, upoleret og uden en yderkant, imens det senere ofte er mere rødligt med en rød kant og er håndpoleret. I den næste periode bliver lertøjet drejet på en drejebænk. Ud over den forskel er der også en stilmæssig forskel, som bedst ses i profil. Vi fandt Jernalder I-lertøj under “Stor-

Der blev fundet rigtigt mange potteskår i de forskellige lag. Flottest var dog uden tvivl den sort-på-rød krukke, som blev fundet i Jernalder IIa-laget. (Skitse: © The Shalem Center)

8

En lille lerpotte er særlig vigtig. Det er en smuk sort-på-rød krukke, som har været importeret fra Kypern. Den er i en fin forfatning – næsten komplet - og ville ikke have overlevet under


Nogle af de mange segl, der blev fundet i nogle rum neden for trappestensstrukturen i Yigal Shilohs udgravning. (Foto: BAR 23-4)

Seglaftrykket Af Dr. Eilat Mazar, Jerusalem Foto af det segl, der genopliver den bibelske person Jukal fra at være en nærmest fuldkommen glemt biperson i Jeremias’ bog. (Skitse: © The Shalem Center)

VIGTIGT SEGLAFTRYK Det fund, som måske var vort bedste, kan dateres til den sidste periode, hvor bygningen har været i brug – lige før den babyloniske ødelæggelse. Det er et seglaftryk (kaldes en ”bulla”), som engang fungerede som segl på et dokument, som for længst er gået tabt. Som de fleste bullæ, er dette aftryk en udfladet klump ler på størrelse med en stor fingernegl. Seglaftrykket var ikke særligt nemt at finde – faktisk blev det kun fundet, fordi supervisoren i område A netop stod i den rette vinkel, da solens stråler ramte de afmærkede tegn. Uden et sådant skarpt lys ville det simpelthen have været overset. Selv når bulla’en belyses fra forskellige sider, kan kun dele af bogstaverne ses. Kun fra en bestemt vinkel er det muligt at se alle bogstaverne. KONGELIG MINISTER FUNDET Bulla’en rummer 3 linier med oldhebraisk. Supervisoren Yoav kunne hurtigt læse en del af et navn i den 2. linie ”SLM” (Shalem). Jeg tog bulla’en med hjem om aftenen, og da der var ro i huset, gav jeg mig til at studere den. Efter en tid kunne jeg læse navnet i den første linie som Yehuchal (Jukal i den danske Bibel). Kunne det være et bibelsk navn? Jeg huskede ikke nogen Yehuchal i Bibelen, men måske var min læsning af navnet forkert. Blot for at være sikker, tog jeg en bibelsk encyklopædi og fandt en person med det navn i Jeremias’ bog. Kong Sidkija sendte Jukal, Shelemjas søn til profeten Jeremias med besked om at bede for folket (Jer 37,3).7 I det efterfølgende kapitel møder vi, at den samme mand, som var en minister ved hoffet, hørte de ubehagelige forudsigelser om katastrofen fra Jeremias’ mund.8 Da jeg læste i encyklopædien om denne mand, blev jeg slået af overraskelse, for her havde jeg nærmest fået lov at opvække en mand direkte ud af Bibelen.

ET SÆRLIGT SEGL Der er noget usædvanligt ved denne bulla. I fuld tekst står der: ”lyhwklb nšlmyhw bnšby” (Tilhører Jukal, søn af Shelemyahu, søn af Shovi). Her får vi oplyst navnet på både Jukals far og farfar, hvor det sidste er ganske usædvanligt. Måske var hans farfar en særlig fornem velkendt person af særlig betydning. Det særlige ved den benævnelse kan ses af, at Yigal Shiloh i 1980 fandt 45 bullæ i et ødelæggelseslag i et rum neden for ”Davidsbyen”, og ingen af disse rummer omtale af ejerens farfar, kun hans far. SIKKER DATERING Yair Shoham, som publiserede bullæ’ene fra Shilohs udgravning, var ikke bare arkæolog og epigraf, men også min afdøde mand (døde i 1997).9 Han efterlod en onomastikon (en oversigt over navne og deres former/oprindelse) over navnene på de bullæ, som han havde publiseret. Formen på bogstaverne fra de bullæ, som kom fra Shilohs udgravning, var den samme, som bogstaverne på den nye bulla. Dateringen på Shilohs bullæ var meget sikker – nemlig sammenfaldende med ødelæggelsen af det første tempel i Jerusalem, så vi kunne også datere den nye bulla til den samme periode. Den mest berømte af Shilohs bullæ tilhørte Gemaryahu ben Shafan, kongens skriver og minister på samme tid som profeten Jeremias (Jer 36). Jukal er altså den anden royale minister, hvis navn er fundet på en bulla fra en udgravning i ”Davidsbyen”.

9


disse forhold, hvis den havde været genstand for nogen særlige omvæltninger. Det ser derfor ud til, at den blev flyttet, da den indre mur blev tilføjet under byggeriets tredje fase. Krukkens smukke røde farve – og dens stil giver et sikkert dateringspunkt i det 10. årh. f.Kr. (Jernalder IIa). Det giver også en bekræftelse af vores datering af det lokale lertøj til den samme periode. I det nordøstlige hjørne af bygningen fandt vi lertøj fra Jernalder IIb (8. til 6. årh. f.Kr.). Det antyder, at bygningen var i brug indtil slutningen af det første tempels tid (som endte med den babyloniske ødelæggelse af Jerusalem i 586 f.Kr.). FUND MED FLERE MULIGHEDER I de kommende års udgravninger, håber vi at kunne fortsætte afdækningen af ”Storstens-bygningen”. Men ud fra det, der er fundet hidtil, hvad kan vi konkludere? Arkæologisk set forekommer bygningen rejst enten lige ved slutningen af Jernalder I eller ved begyndelsen af Jernalder IIa – dvs. lige omkring år 1000 f.Kr. Det er i samme tidsrum, David erobrede Jerusalem fra jebusitterne/kanaanæerne if. Bibelen. Der er ikke fundet rester af tidligere bygninger under den. I stedet ser det ud til, at dette område var uden for den jebusittiske by. Kunne bygningen have været et jebusittisk fort, som David indtog (måske det, der er nævnt i 2 Sam 5,6-10 som klippeborgen)? Det er ikke så

sandsynligt, for det ville betyde, at det ikke ville have eksisteret tidligere i byens jebusittiske periode, for det ville så være bygget i slutningen af deres regime. Det ville heller ikke stemme med den forandring, der kommer med den ændrede byggeteknik og det arbejde, der er lagt i konstruktionen af bygningen. INDSNÆVRING AF MULIGHEDER Hvis det er usandsynligt, at det er et jebusittisk fort, hvad kan det så være? Et nyt tempel? Her er det værd at hæfte sig ved den lange tradition, som også har arkæologisk støtte, at Moria-bjerget, hvor Abraham skulle ofre sin søn Isak (1 Mos 22), har været kultstedet, hvor templet blev bygget (2 Krøn 3,1) – stedet, som i dag kaldes Tempelbjerget, blot nogle hundrede meter nord for vor udgravning. Derfor er det usandsynligt, at ”Storstensbygningen” har været et tempel. KONG DAVID SPØGER Hvilke muligheder er tilbage? Kunne det være en visionær ny regents opfindelse, så han dermed planlagde at udvide byen med et tempel på bjergtoppen mod nord (Tempelbjerget)? Gav kong David fønikerne, som var kendt for deres evner til at bygge, tilladelse til at bygge sig et fantastisk nyt palads udenfor, men i sammenhæng med nordgrænsen for den gamle kanaanæiske by kort før tempelbyggeriet lige nord for blev sat i gang?

Den bibelske beretning forklarer for mig at se bedre de arkæologiske fund, som vi har afdækket, end nogen anden hypotese, der er bragt frem. Rent faktisk svarer de arkæologiske fund helt til den beskrivelse, som Bibelen giver os om Davids nedstigning til klippeborgen.

Noter til teksten kan læses på www.bibelskarkaeologi.dk

FUND FRA TEMPELPLADSEN I årene 1998-99 foretog de muslimske myndigheder på illegal vis en stor opgravning på Tempelpladsen. Jorden var fyldt med arkæologisk materiale fra fortiden. Ingen arkæolog fik dog lov til at overvåge opgravningen, og jorden blev i begyndelsen blandet op med husholdningsaffald og dumpet i Kedrondalen. Senere opgravninger blev kørt til Gaza, og ingen ved, hvor det blev smidt. Den israelske arkæolog Gabriel Barkay gennemgik sidste år den opgravede jord fra Tempelpladsen, som var smidt i Kedrondalen. Alt materialet blev omhyggeligt siet, og alle arkæologiske genstande lagt til side for nærmere undersøgelse. Selv om den arkæologiske sammenhæng, som tingene lå i under Tempelpladsen, er ødelagt, har Barkay og hans hold gjort vigtige fund. De har fundet mange potteskår, rester af smykker og mønter fra alle perioder mellem ca. 800 f.Kr. og langt op i islamisk tid.

10

Blandt de mere specielle fund kan nævnes et lille seglaftryk i ler. Det stammer fra ca. 600 f.Kr., altså fra profeten Jeremias’ Jerusalem. Det lille aftryk rummer tre linjer tekst. I den sidste linje dukker navnet “Immer” op. Teksten har måske lydt: “Tilhørende Galihu, søn af Immer”. Jeremiasbogen beretter netop om, hvordan en præst af Immer-familien kraftigt misbilligede profetens forkyndelse (Jer 20,1-6). Barkays arbejde med at redde, hvad reddes kan, illustrerer den katastrofe, der skete arkæologisk set, da muslimerne lavede den store opgravning. Selv den smule, som har kunnet undersøges arkæologisk, giver dog vigtig information. >>> kortlink.dk/2zk5


Davids palads – reaktioner fra andre arkæologer Af cand.theol. Knud W. Skov

Eilat Mazars udgravning har både politiske og videnskabelige implikationer. Her er forsøgt at samle blot et par af de reaktioner, der har været.

Da det nye fund blev kendt, blev zionister forskellige steder i verden – både jødiske og kristne - ekstatiske. Hvis fundet kunne bekræftes som Davids palads, ville det være en modvægt til nyere påstande fra palæstinenserne om, at kong Davids kongerige bare er en politisk fiktion fra en tvivlsom bibeltekst. ”I adskillige år har der været dem, der fremførte, at der ikke er noget vidnesbyrd om offentlige bygninger i Jerusalem fra det 10. årh. f.Kr.” siger Mazar, der selv er glødende zionist, og fortsætter: ”Ud fra det påstår de, at David og Salomo ikke var de vigtige regenter, som Bibelen beskriver. Nu er der vidnesbyrd om sådanne bygninger og de, der minimerer Davids og Salomos betydning, må forholde sig til fakta. For at bygge sådan et bygningsværk må du have en stærk centralregering i Jerusalem. Det er ikke noget i stil med det, som minimalisterne beskriver”. Fundene har trukket Mazar ind i midten af en ophedet arkæologisk debat. Gabriel Barkai, professor v. Bar-Ilan University betegnede fx begejstret Mazars fund som uden fortilfælde: “Hun har for første gang efter mere end 150 års arkæologisk arbejde i Jerusalem fundet en massiv offentlig bygning, som kan dateres tilbage til det 10. årh. f.Kr.”. Andre arkæologer er mere skeptiske. ”Jeg er slet ikke sikker på, at dette er, hvad der er fundet,” siger arkæolog og prof. v. University of Haifa, Ronny Reich. Han har bidt mærke i, at hvis stedet virkelig er Davids palads, må pot-

teskår og mure være fundet i den samme kontekst – hvilket der stadig kan stilles spørgsmål til. Endnu mere kritisk er Israel Finkelstein, professor i arkæologi ved Tel Aviv University og en af de ledende fortalere for den “lave kronologi,” som påstår, at mange af de bygninger, der dateres til det 10. årh. f.Kr. og som tilskrives kong Salomo, i virkeligheden er yngre. Finkelstein karakteriserer den ståhej, der har været om Mazars fund som ”messianske fejltrin i bibelsk arkæologi”. Helt grundlæggende anfægter han Mazars bestræbelser på at forbinde Bibelen med arkæologisk research. ”Det at David tog to skridt ned og fire skridt op og så Batseba bade fra taget, beviser ikke, at du har fundet Davids palads,” sagde Finkelstein til The Jerusalem Post. ”Bibelsk arkæologi er den eneste forskningsdisciplin, hvor tiden stoppede for fire årtier siden, og siden er der ikke sket fremskridt”. Palæstinensiske arkæologer har også bidraget. Hani Nure el-Din, en arkæolog ved Al-Quds University i Jerusalem, sagde til The New York Times, at han og hans kollegaer regner den form for bibelsk arkæologi, der praktiseres af Mazar og andre, for at være en israelsk indsats for at “få det historiske bevismateriale til at passe ind i en bibelsk sammenhæng. De forsøger at forbinde alt, hvad de finder, med de bibelske beretninger. De har en knap – og så forsøger de at lave et sæt tøj ud af det”.

Eilat Mazar, der er en glødende zionist, kritiseres for at lave messianske fejltrin i den bibelske arkæologi. Kritikken har dog endnu ikke været i stand til at forholde sig til det faktiske arkæologiske materiale, da det endnu ikke er fuldt publiceret i videnskabelig form. (Foto: © The Shalem Center)

11


På udkik efter spor fra det bibelske Israel

Af stud.theol. Simon Nedergaard Olesen

I sommeren 2006 havde Dansk Bibel-Institut i samarbejde med SBA arrangeret en ti dages studietur til Israel. Målet var at lede efter det bibelske Israel og få en dybere forståelse af Det Gamle Testamente. Salomonisk 6-kammerport fra Tel Hazor. (Foto: © Jens Bruun Kofoed)

12


ENESTÅENDE VANDINSTALLATION FUNDET Ramat Rachel ligger ca. 4 km syd for Jerusalem. Her fandt man for 40 år siden resterne af et stort palads fra ca. 600 f.Kr. Måske dette er det prangende byggeri, som profeten Jeremias revser kong Jojakim for at have opført gennem en hensynsløs udnyttelse af arbejdskraften (Jer 22,13-17). Nye udgravninger har nu afdækket et stort vandanlæg, som er helt uden fortilfælde i Israel: mange damme, underjordiske cisterner, forbundet med lukkede og åbne kanaler. Det kongelige palads viser sig nu at være væsentlig større end hidtil antaget. Læs mere her: >>> kortlink.dk/2y6e og kortlink.dk/2yee

OPTAKTEN Det var en mørk og våd dag i februar måned i 2006, da en lille flok studerende og to lidt ældre studerende DBI-lærere samledes på Frederiksborggade 1. Sammen ville de i løbet af et halvt år gennemgå bogen A Biblical History of Israel af Provan, Long og Longman og lære om Israels historie og historiografi. Den ene af lærerne, Nicolai Winther Nielsen, ville også vise billeder fra de forskellige udgravninger, sten og ruiner, der var fundet i Israel. Efter et halvt år med gennemgang af Israels historie var de studerende blevet meget klogere på ord og begreber som københavnerskolen, analogislutning, historiografiske metoder, MBII, Kenneth Kitchen, og de havde også set tusindvis af billeder med gamle sten og ruiner. Nu var de klar – de ville af sted. Ned og se det med egne øjne.

indtog. Det er stedet, som diskussionen står om lige nu, når talen falder på Israels historie og David og Salomos eksistens. De studerende fik en grundig indføring i ældre forskning om Davidsbyen, samt hvad de nye fund (se dette nr. af TEL – red. anm.) kan betyde for synet på ”Davidsbyen”. For bedre at kunne forstå, hvordan Jerusalem så ud på Davids tid, blev der aflagt besøg ved en 3D-model af Jerusalem på Davids tid. Da de studerende var snilde, vidste de jo godt, at Israels historie begynder før David. Derfor drog de også ud for at se en model af Tabernaklet, som Moses lavede under ørkenvandringen. Med dette i baghovedet var de klar til at beskæftige sig med indvandringen og spørgsmålet om tidlig/sen datering af den.

RUNDT OM JERIKO Derfor drog de af sted til Jeriko bevæbnede med vandflasker og kameraer. Her fik de mulighed for at se både gamle bymure og det indvendige tårn. Da de lidt ældre studerende var lokket væk, begyndte de yngre at grave i en nedstyrtet mur, og her fandt de talrige potteskår. Desværre ingen med inskriptioner på. LIDT ARKÆOLOG VAR DER ALLIGEVEL I TEOLOGEN Efter besøget i Jerusalem og Jeriko gik turen op gennem Vestbredden og med militærets hjælp lykkes det den lille flok studerende at komme til at se Samaria/ Sebaste, der er 12 km NV for Nablus/Sikem, og som går tilbage til Akabs og Omris dage.

REJSEN Efter at have forladt København, inden solen stod op, drog de af sted til landet, der flyder med mælk og honning – og gode temperaturer. De første par dage blev brugt i Jerusalem. Her blev Israelsmuseet besøgt og Nic gav en tre timers gennemgang af de vigtigste fund fra de forskellige udgravninger i Israel. Fund fra de steder, som de studerende nu efterfølgende skulle ud at se. Det var endnu dunkel tale, men øjnene blev åbnet i løbet af turen. ”DAVIDSBYEN” En halv dag blev sat af til besøget i ”Davidsbyen”, som er stedet for det davidiske Jerusalem, jebusitterborgen, som David

I skudsikker bil med militæreskorte på vej til Samaria. (Foto: © Jens Bruun Kofoed)

13


er en stald eller et magasin. Dette blev en øjenåbner for de studerende. Arkæologien er ikke blot objektive fakta, men de forskellige fund må tolkes ind i sin sammenhæng for at kunne anvendes. ...OG LIGE ET SALOMO-LEVN MERE

Tel Arad i Judæas ørken. (Foto: © Jens Bruun Kofoed)

BESØG PÅ TEL HAZOR

ENDNU EN ’AHA’-OPLEVELSE

De følgende dage nød de studerende livet nord for Galilæa Sø. Her fik de bl.a. mulighed for at møde Anine M. Struer fra SBA på Tel Hazor, hvor man var i fuld gang med udgravninger. Det blev til en flere timers rundtur, hvor stort set alle tidligere fund blev endevendt, og de hørte nyt fra udgravningen denne sommer. Hasor kendte de studerende allerede fra Josvas erobringer og den lille bebyggelse, der var der på kongetiden. Særlig vigtigt var det at se den salomoniske port eller sekskammerporten. Disse er fundet i både det nordlige og det sydlige Israel og kan være med til at bekræfte det bibelske billede af et storrige på Salomos tid.

Da de studerende snart havde kørt det nordlige Israel tyndt, begav de sig sydpå og kom til Beersheba, hvor de straks begyndte at ihukomme Abraham og hans pagt, og hvordan de havde kørt fra Dan til Beersheba. I Beersheba kunne de studerende se, hvordan man havde bygget huse, og hvordan en by så ud. Selvom udgravningen er færdig, er diskussionen om tolkningen af fundene ikke ovre. Således diskuteres det stadig, om et af rummene

De endnu ikke mætte, men godt grydeklare røde studerende begav sig videre til Arad, hvor de bl.a. så et tempel fra det delte riges tid – en glimrende illustration på afgudsdyrkelsen på den tid. Samtidig fik de lejlighed til at se fæstningen, der var bygget for at beskytte mod edomitterne. Endnu inden de studerende skulle vende hjemad, tog de et smut forbi Gezer, hvor de endnu engang fik lejlighed til at se en salomonisk port. Byen havde de hørt om i forbindelse med indvandringen, men også i forbindelse med Salomo. Byen er især kendt for fundet af en kalender, der kan hjælpe til forståelse af kalendersystemer. HJEMME IGEN Således mætte af indtryk og overbeviste om det bibelske Israels eksistens drog de studerende hjem til Danmark igen. Og til deres glæde opdagede de, at det, der begyndte med en mørk og våd dag, nu var blevet til en solrig og varm sommer.

TEL DAN OG MEGIDDO De studerende var langt fra mætte af ruiner, så de begav sig videre til Tel Dan, hvor de så en mudbrick gate og en port fra Akabs tid. Endvidere så de stedet, hvor Tel Dan stelen er fundet. Denne stele nævner Davids hus og er et af de ældste skriftlige vidnesbyrd om Israel. Ligeledes så de stedet, hvor Jeroboams tyrekalve havde været. Ivrige efter at finde flere spor drog den lille gruppe videre og kom til Megiddo, som Salomo byggede. Her begejstrede det de studerende at finde endnu en salomonisk port, ligesom de også fandt et alter fra tidlig bronze og et større vandsystem. Kanaanæisk port fra Tel Dan. Porten er overdækket for at beskytte den mod vind og vejr. (Foto: © Jens Bruun Kofoed)

14


Kom til spændende bibel-arkæologiske fordrag i SBA-Øst 6. OKT. 2006 ”Judea som romersk provins” v/ Jan Dalsten Sørensen.

Tegn og Vind Vær med til at gøre SBAs blad, TEL, endnu mere kendt! Tegn et eller flere nye medlemmer og giv dig selv mulighed for at vinde en flot gave. Frem til årsmødet 2007 giver hvert nyt abonnement et lod i en pulje om et gavekort til en programrejse hos Felix Rejser på 5000 kr. (eller 4000 kr. til en flybillet formidlet af Felix Rejser). Jo flere abonnementer du tegner, jo flere lodder! Til den, der tegner flest nye medlemmer, venter der ét års avisabonnement på Kristeligt Dagblad (værdi 2745 kr.)! Endelig trækker vi lod blandt de nye medlemmer om tre af Kenneth Baileys bøger, ”Jakob den fortabte”, fra Credo forlag. Alt du skal gøre er at sende navn og adresse på det nye medlem til Vagn Juul Jensen, Paghs Alle 5, 6705 Esbjerg Ø eller på email: vjj@sba-dk.dk. Vi fremsender derefter et velkomstbrev til det nye medlem med girokort for indbetaling af abonnement. Prisen for ét års abonnement er fortsat 145 kr. for voksne og 95 kr. for unge under 26 år (oplys alder). Som særligt indmeldelsestilbud tilbyder SBA bogen, Dagligt liv på Jesu tid til en samlet pris på 195 kr. (145 kr. for unge) for bog og ét års abonnement. Grav et spadestik dybere i Bibelens verden!

3. NOV. 2006 ”Alexander den Store” v/ Jon Gissel. Alle foredrag afholdes på Dansk Bibel-Institut, Frederiksborggade 1B, Kbhvn. K, fra kl. 19.00-21.30. Gratis for medlemmer af SBA. Ikke-medlemmer 40 kr. For mere information kontakt Lene Dalsten, tlf.: 3833 3015, mail: lene.dalsten@mail.dk

SPONSORER: www.felixrejser.dk

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger: www.kristeligt-dagblad.dk/tilbud

»ORDET OG ISRAEL« Aktuelle nyheder fra Israel • De bibelske profetier Messianske jøder • Bibelens jødiske baggrund Nyt fra Ordet og Israel i Jerusalem og Tiberias Resten af 2006 for kun 150 kr. For unge: gratis indtil du fylder 26 år! (oplys fødselsår ved bestilling) kontor@ordetogisrael.dk · 86 98 79 12 www.ordetogisrael.dk

www.credo.dk

15


Afsender: Vagn Juhl Jensen Paghs Allé 5 6705 Esbjerg Ø

Eftersendes ved varig adresseændring

Magasinpost B

Adresseændring meddeles til: vjj@bibelskarkaeologi.dk

NYT FRA FELTEN

Nyt fra de arkæologiske udgravninger

sommeren 2006

Af Knud W. Skov

Krigen mellem Israel og Hizbollah på grænsen mod Libanon fik sat sine mærker på det arkæologiske arbejde denne sæson. De fleste udgravninger i området fra Genesaret Sø og nordpå måtte lukke hurtigst muligt og sende volontørerne hjem.

TEL HAZOR Anine Madvig Struer, der var af sted som en SBA-kontakt på Tel Hazor, har efter sin hjemkomst fortalt: ”Det er jo næppe gået nogens næse forbi, at der var lidt “varmere” end normalt i Israel denne sommer. Vi blev da også nødt til at afbryde arbejdet, da Hizbollahs katyushaer begyndte at falde omkring os efter kun godt to ugers arbejde og resten af sæsonen måtte aflyses. En del af voluntørerne rejste hjem, mens enkelte fortsatte på andre udgravninger længere sydpå. Da jeg var en del af sta-

ben, blev jeg i landet tiden ud, men vi blev af gode grunde ikke tilladt at tage op på tellen. Vi efterlod frygtelig frustrerende alt midt i en arbejdsdag, og det er nødvendigt at rydde op og lukke af samt færdiggøre et par af områderne inden vinteren. Jeg går ud fra, at lederen Amnon Ben-Tor og de af staben, der har mulighed for det (læs: de af israelerne, der ikke var indkaldt til hæren) er taget derop nu med våbenhvilen for at se tingene an. Da jeg rejste dernedefra, var vi ikke engang klar over, om tellen var blevet ramt. Der nåede dog ikke at komme nogle nævneværdige resultater ud af de to ugers reelt arbejde.” Udgravningslederen på Tel Hazor, Amnon Ben-Tor, har overfor et amerikansk tidsskrift sagt, at da der er ting, der skal gøres færdige på Tel Hazor, så vil han forsøge at få udgravningen til at køre i godt en uge, så snart det bliver muligt. Samtidig ser han frem til, at det i 2007 skulle blive muligt at genoptage udgravningen.

I Libanon var resultatet af krigen, at oldtidshavneanlæggene i Byblos, Sidon og Tyrus blev ramt af bombardementer, og de udgravninger, der i øvrigt var i området, blev hårdt beskadiget. Uden at forholde sig til årsag og formål med krigen, må vi beklage, at der på begge sider af grænsen har været uheldige konsekvenser af krigen. Forhåbentlig er der ikke sket ødelæggelser på udokumenterede genstande.

ANDRE UDGRAVNINGER Ud over Tel Hazor var bl.a. også udgravningerne på Tel Dan (stedet, hvor man tidligere fandt den berømte Davids-Hus-inskription), Sepphoris og Betsaida tvunget til at lukke. Disse udgravninger nåede ikke at finde nævneværdige genstande.

Port-ruinen, der er fundet på Tel Hazor, dateres til kong Salomos tid. (Foto: © www.BiblePlaces.com)

TEL3_2006  

© SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827 tæller os, at Hiram af Tyrus (som...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you