__MAIN_TEXT__

Page 1

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | bibelskarkaeologi.dk

Aj

Nr. 2 | Juni 2008 | 19. årgang

ET S PA D ESTI K DY B E R E I BIBELENS VERDEN

– på jagt efter en bibelsk by

Bagsiden | Jezabels segl ... Side 2 | Reportage fra SBAs årsmøde Side 3 | Aj – på jagt efter en bibelsk by Side 10 | “Lunken” rigdom i Laodikea


Reportage fra

SBAs årsmøde Af Hans-Henrik Lærke SBA’s årsmøde 2008 i krypten under Nazaret Kirke (København) var bygget op over emnet: Fra Josva til Ne-

bukadnesar – hvad ved vi historisk-arkæologisk om Israel? Godt 30 mennesker blev taget med på en spændende rundtur i det gamle Israel, og det gik med raske skridt, så opmærksomheden var intens. Nicolai Winther-Nielsen tog sig af det første af to foredrag under overskriften Dommere, David og Demokrati. Målet var at se nærmere på den forandring, som lige pludselig dukker op i Israels bjergland omkring 1250 f.Kr. i såvel byggestil som kultur. Et interessant emne, hvor det var til stor hjælp, at der blev gjort brug af et stort billedmateriale, for at man ikke skulle være overladt til egne forestillinger om de eksempler på keramik og bygninger, der blev refereret til. Næste foredragsholder var Jens Bruun Kofoed, der tog fat i emnet Konge, Kult og Kalvesteg. Han stillede skarpt på det 10. århundrede f.Kr. og vi så nærmere på de fund og tekster, der bevidner en begyndende statsdannelse i Israel. Ved at trække de linjer, som viser sig i denne periode, blev der tegnet et billede af den magt-centralisering, der finder sted under kong David og hans søn Salomo - med centrum i Jerusalem og regionale centre i hhv. Megiddo, Hasor og Gezer. Foredragene satte gang i snakken mellem de tilstedeværende, mens pizzabudet var undervejs med den gode afslutning på en god dag. Nicolai Winther-Nielsen Jens Bruun Kofoed

Selskab for Bibelsk Arkæologi Lykkegårdsvej 26, 6000 Kolding Tlf. E-Mail: Internet: Bank: Norge:

4826 3855 info@bibelskarkaeologi.dk www.bibelskarkaeologi.dk Sydbank konto 7920-1014 846 Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion: Morten Hørning Jensen (ansv. red.), Hartvig Wagner (red. sekr.), Carsten Vang Forsidefoto: Luftfoto (fra nord) over det område, hvor Josva og israelitterne kæmpede mod indbyggerne i byen Aj. Khirbet el-Maqatir, som måske rummer resterne af Aj, ligger oven for den vej, der ses i midten af billedet. Vestfor liger en dyb dal, hvor en stor skare kunne lægge sig i baghold. © www.bibleplaces.com

2

Links i TEL: De fleste nyheder i TEL følges op af links til hjemmesider, hvor der kan læses mere. Disse links er samlet på vores hjemmeside www.bibelskarkaeologi.dk. Layout: DANgrafik, Herning, dryp.dk Tryk: Økotryk, Videbæk Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi. Kontingent: Danske kr. 155,- / norske kr. 170,(For unge under 26 år: kr. 105,- / norske kr. 115,-). Kontingent opkræves via PBS først på året. Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

Tel udgives med tilskud fra undervisningsministeriets tips- og lottobevilling. Selskabets bestyrelse: Studentersekr., cand.theol. Klaus Vibe (formand), tlf.: 8612 0037 · kv@bibelskarkaeologi.dk Postdoc, ph.d., cand.theol. Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@bibelskarkaeologi.dk Stud.theol. Christian Rasmussen, tlf.: 2511 1415 · cr@bibelskarkaeologi.dk Cand.theol. Jacob Bank Møller (kasserer), tlf.: 8615 3402 · jbm@bibelskarkaeologi.dk Netred., cand.theol. Thomas Bank Møller (webmaster), tlf.: 8678 7805 · tbm@bibelskarkaeologi.dk © SBA og artiklernes forfattere. Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives. ISSN 0905 - 5827

Selskab for Bibelsk Arkæologi


Aj – PÅ JAGT EFTER EN BIBELSK BY

Af Carsten Vang

Byen Aj har længe været et af bibelarkæologiens helt store mysterier, fordi arkæologiske fund på det traditionelle sted for byens lokalisering ikke stemmer med Bibelens skildring. Nye udgravninger på en lokalitet i nærheden ser imidlertid ud til at ændre dette billede fuldstændigt. Aj er efter al sandsynlighed blevet lokaliseret det forkerte sted.

EROBRINGEN AF AJ I Jos 7 og 8 fortælles, hvordan israelitterne med list erobrede byen Aj oppe i Bjerglandet, efter at de havde tilintetgjort Jeriko fuldstændigt. Josva lokkede Ajs konge til kamp i åbent terræn. Han lader sig slå på flugt, så kongen sætter efter de flygtende med alle sine folk i forventning om en hurtig sejr. Imidlertid har Josva lagt et baghold vest for byen. Den skjulte styrke erobrer hurtigt den forsvarsløse by og stikker den i brand. Da den israelitiske hovedstyrke ser røgen fra Aj mod horisonten, vender den sig mod forfølgerne, som nu bliver angrebet både forfra og bagfra, og de bliver overvundet. Hele byen bliver tilintetgjort ved brand (Jos 8,28).

Luftfoto af den store ruin et-Tell, set fra nord. Runinerne ses til højre og i midten af billedet. Foto: © www.bibleplaces.com

www.bibelskarkaeologi.dk

3


anfører, at israelitterne lagde Aj i aske. Det får de fleste bibelforskere til at konkludere, at Bibelens skildring af indvandringen ikke kan have nogen historisk basis under sig. Arkæologien synes at vise, at beretningen om Ajs fald er en myte milevidt fra den historiske virkelighed. Beretningen er måske blevet skabt, siger man, med det formål at give en forklaring på eksistensen af den imponerende ruinhøj et-Tell. TO FATALE FEJLTAGELSER

Kort over området. Kort: © Bible Mapper

HVOR LÅ AJ? Josvabogen er så fyldt med geografiske detaljer omkring denne kamp, at det skulle være en forholdsvis let sag at identificere byen. Den lå øst for Betel (7,2), var ganske lille (7,3; 10,2), var befæstet med bymur og blev totalt ødelagt ved brand. Tidsmæssigt befinder vi os i Senbronzealderens Kana’an (1550-1200 f.Kr.). Bibelforskerne lokaliserer gerne Aj til den store ruinhøj et-Tell (”tellen”), som ligger på randen af ørkenen, øst for Betel. Det er den eneste ruinhøj fra bronzealderen i området. De andre ruiner, arkæologerne har sporet i regionen, er alle væsentligt yngre, fra romersk tid eller senere. Der synes ikke at være andre kandidater for byen Aj end et-Tell. Yderligere 4

støtte for denne identifikation finder man i selve navnet Aj, som kan betyde ”ruin” på hebraisk, altså svarende til et-Tell. PROBLEMET Er denne identifikation rigtig, giver det store vanskeligheder. Det viser sig, at højen blev forladt allerede omkr. 2350 f.Kr., og den lå øde hen indtil ca. 1150, hvor en lille israelitisk landsby uden bymur lå der i ca. 100 år, inden den blev opgivet for bestandigt. Uanset hvornår man daterer indvandringen – enten til ca. 1400 f.Kr. (bibelsk datering) eller til ca. 1250 f.Kr. (den sædvanlige videnskabelige datering) – får man problemer med Aj. Et-Tell har simpelthen ligget som en øde ruin i henved 1000 år på det tidspunkt, hvor Jos 7-8

Den amerikanske geograf Edward Robinson rejste i foråret 1838 igennem Benjamins land på hesteryg og identificerede en række bibelske lokaliteter. Mange af hans identifikationer har vist sig troværdige og er blevet bekræftet af senere undersøgelser. Men da han ville udpege de to bibelske byer Betel og Aj, lavede han to fatale fejlslutninger, som har fulgt bibelarkæologien lige siden. For det første bestemte han sig for, at den lille arabiske landsby Beitin måtte være identisk med den bibelske by Betel. Det kan forekomme nærliggende i betragtning af ligheden mellem navnene Betel og Beitin. Senere samme dag nåede han ruinen Khirbet el-Maqatir sydøst for Beitin. Her gjorde han dagens anden fejltagelse. De lokale fortalte ham, at el-Maqatir var den bibelske by Aj. Robinson afviste imidlertid denne mulighed, fordi der på toppen af el-Maqatir, som han senere skrev i sin rapport, kun var resterne af en kirke fra det 5.-6. årh. e.Kr. Havde Robinson blot gået et stykke ned ad skråningen på el-Maqatir, ville han have fundet tydelige rester af en lille by fra indvandringstiden, siger arkæologen Bryant Wood. Og den bibelske arkæologi ville fra starten være sporet rigtig ind på Aj. Længere mod øst stødte Robinson på den store ruin et-Tell. Han bestemte den til at være Aj, da det var den eneste lokalitet øst for Beitin med rester af en ældgammel by. De allerfleste arkæologer og historikere i dag fastholder denne identifikation af Aj, selv om det giver store problemer i forhold til den bibelske beretning om indvandringen. BEITIN KAN IKKE VÆRE BETEL Alt tyder på, at Robinson tog fejl m.h.t. Selskab for Bibelsk Arkæologi


både Betel og Aj. Fra sin læsning af den gamle kirkefader Euseb vidste han, at Betel skulle ligge 12 romerske mil nord for Jerusalem. Han målte denne strækning ud fra et skøn over, hvor lang tid hans hest skulle bruge for at trave denne distance. Det førte ham frem til Beitin. I dag ved vi, at Beitin ikke ligger 12, men 14 romerske mil nord for Jerusalem. Robinsons målemetode var alt for upræcis! Det forekommer forbløffende, at bibelarkæologien endnu den dag i dag vil lade lokaliseringen af Betel bero på en så upræcis bedømmelse af afstanden. Et godt bud på Betel er den arabiske by el-Bireh. I den østlige ende af denne by ligger en stor, uudforsket ruinhøj, som ligger 12 romerske mil nord for Jerusalem, og som meget vel kan gemme på resterne af den bibelske by Betel. PROBLEMET ET-TELL Hvad Aj angår, må det slås fast, at ingen af de bibelske informationer om Aj passer med et-Tell. For det første er højen meget større end byen Gibeon, mens Jos 10,2 angiver, at Aj skulle være mindre end Gibeon. De spejdere, Josva sendte ud for at rekognoscere området og indsamle informationer om, hvor stor en styrke, der var nødvendig for at erobre byen, meldte tilbage, at byen var ganske lille og kun krævede få ressourcer for at kunne løbes over ende (Jos 7,3). Konturerne af den byzantiske kirke på toppen af Kh. el-Maqatir kan lige anes. Foto: © www.bibleplaces.com

www.bibelskarkaeologi.dk

5


For det andet var der ingen befæstet by på et-Tell, da Josva og hans folk angreb Aj. Højen havde ligget øde hen i henved tusind år, da episoden med Aj fandt sted if. Bibelen. Endelig stemmer de topografiske informationer i Jos 8 dårligt med forholdene omkring et-Tell. Der er ingen flad, åben dal nord for et-Tell, sådan som Jos 8,11 kræver; derimod er der en dyb dal med stejle sider. KHIRBET EL-MAQATIR I 1981 gennemgik israelske arkæologer hele Benjamins land for arkæologiske steder, og her noterede de nogle beskedne ruiner neden for toppen af el-Maqatir. Arkæologen Bryant Wood fra Associates of Biblical Research har gravet der mellem 1995 og 2001. Den aktuelle konflikt mellem israelere og palæstinensere har desværre hindret senere udgravninger. Udgravningerne på el-Maqatir viser, at stedet har været en ganske lille by. Byen har været omgivet af en meget kraftig bymur, som på sine steder har været 4 m tyk. Byens formentlig eneste byport vendte mod nord. Dele af det venstre portrum og sokkelstenene til begge portfløje er blevet fundet. Foran porten ses mange store slyngesten, som kan være blevet brugt i forbindelse med et angreb på byen. I den sidste sæson fandt man tydelige tegn på, at byen blev ødelagt ved brand. Et askelag på 10 cm tykkelse blev afdækket i et af felterne. Brolægningen på gaden var tydeligt sværtet til af sod som efter en omfattende brand, keramikken på stedet var brændt hårdt, og grundklippen viste spor efter brand. Er det muligt at datere denne omfattende ødelæggelse? Keramikken i ødelæggelseslaget viser, at byen blev destrueret ved slutningen af Senbronze I, hvilket svarer til ca. 1400 f.Kr. Den lille by blev ikke bygget op igen. Omkring 1150, altså midt i Dommertiden, ses der en sporadisk bebyggelse uden for bymuren, hvor man har brugt resterne af den nordvestre bymur som bagvæg. 6

Gemt mellem træerne i den arabiske by el-Bireh ligger en stor ruinhøj. Overfladeundersøgelser af højen viser, at den har være beboet alle de perioder, hvor Betel er omtalt i Bibelen, inklusiv Senbronzealderen. Foto: © www.bibleplaces.com

Udgravninger af indersiden af bymuren i den lille by el-Maqatir. Bymuren, der dateres til Senbronze-I (1550-1400 f.Kr.) befinder sig under metermålet og til venstre for det. Til højre for muren er der et fyld af sten. Billedet viser med al tydelighed, at resterne af byen befinder sig lige under jordoverfladen. Foto: © Associates of Biblical Research og Michael Luddeni.

Selskab for Bibelsk Arkæologi


ER DET AJ? Det store spørgsmål er nu, om det virkelig er lykkedes Bryant Wood og hans stab at finde den bibelske by Aj. For at el-Maqatir kan komme i betragtning som Aj, skal flere forhold være til stede: 1) Byen skal ligge øst for Betel og være noget mindre end Gibeon (der er ca. 4 ha stor). 2) Det skal være en befæstet by, som blev ødelagt ved brand på indvandringstidspunket. 3) Det skal være muligt for en større hærstyrke at ligge i baghold umiddelbart vest for stedet (sml. Jos 8,9.13). 4) Der skal være et højdedrag nord for byen og en lav dal mellem dette højdedrag og selve byen (sml. Jos 8,11). Hvordan passer el-Maqatir på disse kriterier? Er det en bedre kandidat til at være Aj end et-Tell? ØST FOR BETEL

El-Maqatir ligger 3,5 km øst for den moderne arabiske by el-Bireh. Denne by har som sagt en stor, ikke-udgravet ruinhøj, som meget vel kan gemme på resterne af det bibelske Betel. El-Maqatir er et ganske lille sted, som kun har dækket et areal på ca. 1,2 ha. Den er altså væsentlig mindre end Gibeon, som skønnes at have været godt tre gange så stor.

Luftfoto af wadi Sheban set mod sydøst. Denne dybe og langstrakte dal ligger vest for Kh. elMaqatir. Her kan en stor hærstyrke uden vanskeligheder ligge i baghold uden at blive set fra el-Maqatir, som ligger på den anden side af bakketoppen til venstre i billedet. Jf. også forsiden. Foto: © www.bibleplaces.com

SJÆLDENT FUND AF TEMPELSKAT-MØNT Det har altid været lidt af en gåde, hvorfor der ikke blev slået jødiske sølvmønter under hasmonæerne og herodianerne. Først under den jødiske krig i år 66-70 begyndte jøderne at slå deres egne sølvmønter. Ellers slog de kun de mindre værdifulde bronzemønter. Når det er overraskende, skyldes det, at tempelskatten, som alle jøder skulle betale én gang årligt, skulle betales med en sølvmønt svarende til en halvshekel (jf. 2 Mos 30,11-16). Men hvad betalte jøderne med på Jesu tid, når der ikke var en lokal jødisk sølvmønt? Svaret er efter al sandsynlighed, at de brugte tyriske sølvdrakmer. Det overraskende i det er, at de ofte var prydet med byen Tyrus’ gud, Melqart, der svarede til den kana’anæiske Ba’al. De jødiske bronzemønter undgik ellers strikte brugen af billeder af mennesker og dyr. Men at det var den tyriske drakme, der vandt hævd som tempelskatmønten, blev for nyligt understreget, da man fandt en sådan mønt under udgravninger i Davidsbyen i Jerusalem i et udgravningslag dateret til Jesu tid. Mønten er dateret til år 22 e.Kr. og bærer på den ene side billedet af Melqart og på den anden en ørn. Det var altså efter al sandsynlighed en mønt som denne, Peter fandt i en fisks mund til brug for tempelskatsbetaling (Matt 17,27), og mønter som disse, Judas fik 30 af for at forråde Jesus (Matt 26,15). Læs mere på TELs linkside.

www.bibelskarkaeologi.dk

7


Udsigten mod nord fra el-Maqatir mod den arabiske landsby Beitin. Billedet er taget med telelinse hen over den brede dal nord for el-Maqatir. Afstanden til Beitin er ca. to km. Foto: © Hartvig Wagner

ØDELAGT VED BRAND

Kh. el-Maqatir er fyldt med keramik, der er typisk for Senbronze-I perioden. Byen har derfor været beboet mellem 1550 og 1400 f.Kr. Byen var omgivet af en meget kraftig bymur, og ud fra murens tykkelse ved fundamentet skønner man, at den kan have haft en imponerende højde på ca. 12 m. Byens port vendte mod nord (jf. Jos 8,11-13). Omkring 1400 bliver byen fuldstændig ødelagt ved en omfattende brand, og den bliver ikke bygget op igen. Ifølge den bibelske kronologi finder indvandringen sted ca. 1400 f.Kr. ET BAGHOLD VEST FOR BYEN Vest for el-Maqatir er der en dyb dal – wadi Sheban –, hvor et baghold let kan skjule sig uden at blive set fra byen eller

fra el-Bireh (Betel) mod vest. Dalen er så dyb, at en større gruppe af krigere kan gemme sig i nærheden af el-Maqatir og kan angribe den, så snart der gives signal. HØJDEDRAG NORD FOR BYEN Kun 1½ km nord for byporten i ruinen er der et plateau, Jebel Abu Ammar. Fra dette højdedrag er der en storslået udsigt over hele området og dermed over byen og dens forsvarsværker. Mellem højdedraget og byen finder vi en bred dal. Denne dal er synlig fra el-Maqatir (jf. Jos 8,13). Også andre topografiske forhold i området stemmer med den bibelske skildring af erobringen af Aj. ER AJ MON FUNDET? Bedømt på disse kriterier forekommer Kh.

el-Maqatir at være en mere nærliggende kandidat for byen Aj end et-Tell. Både de arkæologiske fund og de topografiske forhold omkring de to steder giver el-Maqatir en klar fortrinsstilling. Går man ud fra den bibelske kronologi vedr. indvandringen (ca. 1400 f.Kr.), kan man ikke undgå at bemærke den umiddelbare sammenhæng mellem denne og tidspunktet for ødelæggelsen af el-Maqatir. Fortalerne for den sene datering af indvandringen (d.e. ca. 1250 f.Kr.) vil derimod se en vanskelighed her. Som i så mange andre tilfælde inden for arkæologien kan vi ikke være fuldstændig sikre. Kun hvis der bliver fundet en inskription på stedet med byens navn på, vil vi opnå fuld sikkerhed. Dette skete, da man under udgravingerne af ruinen el-Jib i 1950’erne fandt vinkrukker med navnet ”Gibeon” på hankene. Udgraveren kunne dermed konstatere, at stedet, som man mente skulle være den bibelske by Gibeon, med sikkerhed også var det. En sådan inskription mangler fra el-Maqatir. Det ændrer imidlertid ikke ved, at stedet er et rigtig stærkt bud på det bibelske Aj. Og at beretningen om israelitternes indvandring dermed forekommer noget mere autentisk, arkæologisk og historisk.

Læs mere... Litteratur om emnet kan findes på TELs linkside på www.bibelskarkaeologi.dk. Nicolai Winther-Nielsen har tidligere skrevet om Aj i TEL 1995-4, side 6-7. Se også Gary Byers artikel i TEL 1998–4 s. 8-10.

8

Selskab for Bibelsk Arkæologi


1242 ÅRS UDGRAVNINGER MANGLER ENDNU I EFESOS Udgravningerne i Efesos er blandt de største i verden. Faktisk er byen blevet udgravet uafbrudt i 138 år. For nylig gik en af dens store udgravere på pension, østrigeren Friedrich Krinzinger. I den forbindelse udtalte han, at trods 138 års ihærdig indsats er kun mellem 10 og 15 procent af byen undersøgt. Der mangler altså med andre ord hele 1242 års udgravning endnu – i værste fald… Dette illustrerer meget godt, dels hvor fragmentariske og foreløbige arkæologiske udgravninger er, og dels, hvorfor vi stadig kan forvente store epokegørende arkæologiske fund. Der er ganske enkelt langt mere at finde endnu, end der er fundet.

BLOGS OM NYE UDGRAVNINGER Blogs, d.v.s. internet-fora, hvor en person eller gruppe lægger materiale ud til information og debat, er ved at vinde indpas også inden for bibelarkæologien. I flere år har udgravningerne på Tell es-Safi, formentlig den bibelske by Gat, haft en meget velskrevet og informativ blog. Nu vil de genoptagede udgravninger på Tel Dan følge efter med en blog, hvor arkæologerne løbende vil beskrive, hvad de finder, og hvordan de tolker det. Har man ikke mulighed for selv at tage til Israel for at grave efter fortiden, kan man på disse blogs kigge arkæologerne over skulderen. Hvem ved: Måske de til sommer finder flere stumper af Tel Dan stelen? Find internetadresserne på TELs linkside på www.bibelskarkaeologi.

www.bibelskarkaeologi.dk

9


HISTORISK OG ARKÆOLOGISK SIDELYS PÅ BIBELEN

’Lunken’ rigdo

Laodik Af postdoc Morten Hørning Jensen

Menigheden i Laodikea i Lilleasien modtog hele to breve nævnt i Ny Testamente. Et fra Paulus og et af de syv menighedsbreve i Åbenbaringsbogen. Det sidste rummer en tung afsløring af menigheden for at være blevet sløvet af rigdom. Der bruges flere billeder til illustration af menighedens situation, og som vi skal se i denne artikel, får disse billeder en ekstra dimension i lyset af lokale forhold i Laodikea.

PAULUS OG LAODIKEA Lilleasien – det nuværende vestlige Tyrkiet – var i det første århundrede et centrum for kristen mission. Ifølge Apostlenes Gerninger gjorde Paulus sit længste ophold på sine rejser i Efesos, der fungerede som hovedstad for Lilleasien og var den store udskibningsby ved havet. Herfra blev varer fra Øst sendt af sted mod det umættelige forbruger-Mekka: Rom, og fra Efesos førte

10

de veje ind i Lilleasien, der udgjorde en hovedfærselsåre til lands mellem øst og vest. På disse veje rejste der andet og bedre end luksusvarer på vej mod Rom, nemlig evangelister udsendt af bl.a. Paulus. Noget kan ligefrem tyde på, at Paulus under sit lange ophold i Efesos ændrede sin strategi en anelse, så han nu i højere grad udsendte evangelister til det store område omkring Efesos frem for selv at rejse rundt. Paulus skriver nemlig om, hvordan han har kæmpet for kolossenserne ”og for dem i Laodikea og for alle andre, der ikke har truffet mig” (Kol 2,1, egen kursivering), og om, hvordan hans to udsendinge, Tykikos og Onesimos, skal fortælle om, hvordan han har det. Paulus, derimod, koncentrerede sine kræfter om at føre daglige ”samtaler i Tyrannos’ skole”, der måske kan kaldes for kirkens første discipeltræningsskole (ApG 19,9)! På den måde kom evangeliet til Laodikea, måske via Epafras, der også plantede en menighed i nabobyen, Kolossæ (jf. Kol 1,7). Vi læser ligefrem i Kol 4,16, at Paulus skrev et brev til menigheden i Laodikea, der enten er gået tabt for os, eller også er det brev, vi kender som Efeserbrevet, der sandsynligvis var et fællesbrev til mange menigheder i Lilleasien. ET TUNGT BREV I ÅBENBARINGEN Til gengæld er det andet brev til menigheden i Laodikea med sikkerhed bevaret. Vi finder det som et af de syv menighedsbreve i Johannes’ Åbenbaring. Disse breve er alle adresseret til menigheder i det vestlige Lilleasien fra den opstandne Jesus

Selskab for Bibelsk Arkæologi


om i Laodikea

kea Š Bible Mapper

www.bibelskarkaeologi.dk

11


nedskrevet af apostlen Johannes, der sad som fange ikke langt fra Efesos på øen Patmos omkring år 95. Siden Paulus’ dage er det ikke gået godt for menigheden. Mens de andre seks byer i disse menighedsbreve modtager både ros og kritik, så er der kun negativt at sige om menigheden i Laodikea. Tre afslørende ting påpeges. Først anklages menigheden for at være lunken frem for varm eller kold: ”Gid du var enten kold eller varm! Men nu, da du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund” (3,15-16). Dernæst udpeges den grundlæggende årsag til problemet, nemlig rigdom og materialisme. Menigheden siger ved sig selv: ”Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet”, mens den i virkeligheden er ”elendig og ynkelig” (3,17) og i stedet burde ”købe guld, der er lutret i ild” hos Jesus (3,18).

Udsigt fra det kolossale teater i Efesos med havnegaden i forgrunden, hvor gods blev udskibet til Rom. Foto: Morten Hørning Jensen.

12

Endelig udpensles denne situation med en tredobbelt beskrivelse af menigheden som ”fattig og blind og nøgen” (3,17), hvorefter der gives et modsvarende tredobbelt råd om at ”købe guld …, og hvide klæder at iføre dig …, og salve til at salve dine øjne med …” (3,18, egen kursivering). Det interessante er nu, at disse tre kritikpunkter alle får en særlig betydning i lyset af Laodikeas historie og lokale forhold omkring byen. RIG PÅ GULD Laodikea berømmes af de antikke historieskrivere for sin rigdom. Den skyldtes ikke mindst byens placering på det mest strategiske sted i Lykosdalen, hvor vejen mellem øst og vest løb. Derfor sværmede det med handelsrejsende i Laodikea. Ud af dette voksede der videre en stærk bankvirksomhed. I år 51 f.Kr. gjorde den berømte romerske forfatter, Cicero, f.eks. bankforretninger i byen. Der var store reserver af guld bag de lukkede porte. Rigdommen gjorde byen stolt. Den romerske historieskriver, Tacitus, fortæller således, hvordan Laodikea højst udsædvanligt

Selskab for Bibelsk Arkæologi


afslog at modtage hjælp til genopbygning af byen efter et stort jordskælv år 60 e.Kr. Så Laodikea var byen rig på guld med rigeligt forråd i alle huse. RIG PÅ EFTERTRAGTEDE VARER Rigdommen kom ikke alene fra handelsog bankaktiviteter, men også fra bestemte eftertragtede varer, der blev produceret i Laodikea. For det første var Laodikea berømmet i hele Romerriget for at producere en bestemt type ravnsort blank uld, der blev brugt til fremstillingen af nogle meget eftertragtede ’designer’-kapper. To romerske forfattere fortæller os om det. Vitruvius siger, at en særlig egenskab i egnens vand gør fårene sorte. Strabo tilføjer, at stoffet er så eftertragtet, at produktionen giver stor profit. For det andet var Laodikea også hjemsted for en lige så rost lægeskole, der bl.a. producerede en berømt øjensalve, kendt som frygisk pulver. En af byens læger, Demosthenes Philalethes, skrev en bog om øjet, der var kendt og brugt langt ind i middelalderen, og bystyret var så stolte over deres læger, at nogle endda blev nævnt på byens mønter. Derfor kunne øjensalven fra Laodikea også sælges vidt omkring. Så Laodikea var byen for designerkapper og øjenlægemidler, og det sidste sted man var ’nøgen og blind.’

I 2003 blev udgravningerne i Laodikea genoptaget og byens cardo rekonstrueret. Selve gaden var 6,2 m bred og havde på hver side en portico (halvtag) med butikker bagerst. Foto: © www. holylandphotos.org.

ET NYT JORDSKÆLV PÅ VEJ I ISRAEL? Jordandalen er et af de mest unikke geologiske fænomener i verden med Det døde Hav som det absolutte højdepunkt, eller snarere, lavpunkt ca. 415 m under havets overflade. Dalen er en lille del af den lange dalsænkning, der strækker sig fra Syrien i nord til Kenya i syd kendt som den syrisk-afrikanske dalsænkning. Her støder to kontinentalplader sammen. Og det går som altid

MEN FATTIG PÅ LIVSVIGTIG VAND

ikke stille af. Op igennem historien har Israel derfor oplevet dramatiske jord-

Byen havde dog en akilleshæl. Måske lokket af muligheden for store handelsindtægter havde dens grundlæggere placeret Laodikea et sted uden permanent adgang til drikkevand. Ca. 10 km mod øst lå byen Kolossæ, der var kendt for sit kolde kildespring. Og i synlig afstand mod nord lå Hierapolis, der var – og er den dag i dag – berømt for sine varme kilder, der er så fyldt af mineraler, at det har formet klipperne, i hvad der ligner kaskader af forstenet vand. Og præcist som i dag er det hhv. koldt og varmt vand, der kan bruges til hhv. at drikke og bade i.

skælv kendt både fra skriftlige kilder og arkæologiske udgravninger. F.eks.

www.bibelskarkaeologi.dk

kan man ved besøg i Bet-Shan se, hvordan arkæologerne fandt søjler væltet i samme retning efter et stort jordskælv. Faktisk har der været et stort jordskælv med ca. 400 års mellemrum i gennemsnit: i år 31 f.Kr., år 363 e.Kr., i 749 og 1033. Men siden da har der kun været mindre jordskælv. Det har fået den israelske geolog Shmulik Marco til at advare om, at et stort jordskælv er nært forestående.

13


Udsigt over udgravningerne i Laodikea med rester af vandrørssystemet forrest. Foto: © www.bibleplaces.com.

SE VIDEO OM FUNDENE PÅ TEMPELPLADSEN De illegale udgravninger på tempel-

Laodikea derimod havde ikke noget naturligt kildespring, hverken koldt eller varmt. Selvom alle detaljer vedrørende byens vandforsyning ikke kendes på baggrund af de nuværende udgravninger, tyder meget på, at Laodikea måtte hente sit vand i rør fra et varmt kildespring ca. 8 km mod syd. Rester af de vandrør, der fragtede

vandet til byen, er fundet i arkæologiske udgravninger. Man kan med det blotte øje se, hvordan vandet var fyldt af kalk og andre stoffer, der gennem årene har aflejret sig som tykke ringe og formindsket rørenes diameter betragteligt. Dermed blev vandledningens effektivitet formindsket år for år, og noget kunne tyde på, at det var én af grundene til, at Laodikea fik lunkent vand. Når rørene stoppedes til af aflejringer, løb vandet langsommere og langsommere og ankom dermed til byen mere og mere lunkent. Så mod nord lå Hierapolis kendt for sine lægende varme kilder. Mod øst lå Kolossæ kendt for sit livgivende kolde vand. Men Laodikea var byen, der for ’guldets’ skyld var grundlagt ved handelsruten og derfor måtte nøjes med lunkent vand fyldt med sedimenter. SOM BY SÅ MENIGHED Brevet til menigheden i Laodikea afslører, hvordan menighedens tilstand var et spejlbillede af den by, den holdt til i. Rigdom og guld fik lov at sætte dagsordnen frem for adgangen til den livsvigtige ’kilde.’

pladsen foretaget i forbindelse med opførslen af en underjordisk moske har ført til ødelæggelse af uvurderlige arkæologiske lag. Det er lykkedes ihærdige arkæologer at sikre sig de fjernede jorddynger, og netop nu pågår et møjsommeligt arbejde med at si disse bunker kilo for kilo. Man kan melde sig som volontør og give en hånd med. En video, der viser, hvordan arbejdet udføres, kan ses via TELs linkside.

De varme kilder i Hierapolis (ved den moderne by Pamukkale) er stadig i dag en stor attraktion. Det store mineralindhold i vandet former disse bassiner af limsten. I baggrunden ses den frugtbare Lykosdal. Foto: © www.holylandphotos.org.

14

Selskab for Bibelsk Arkæologi


Laodikeas vandledning mod syd. Læg mærke til de meget omfattende indre forkalkningsringe og aflejringer. Foto: © www.holylandphotos.org.

Læs mere... TEL har tidligere bragt en serie over byerne i de syv menighedsbreve skrevet af Hans Pedersen, se TEL 1996-3 (s. 1-3), 1996-4 (s. 4-5), 1997-1 (s. 8-9), 1997-2 (s. 5-10), 1997-3 (s. 4-7), 1997-4 (s. 4-6). Hartvig Wagner har i TEL 2005-1 også skrevet om Laodikea. Her kan læses mere om byens historie Litteratur til artiklen kan findes på TELs linkside på www.bibelskarkaeologi.dk.

Som byens vandrør langsomt – sikkert næsten umærkeligt – var blevet tilstoppet af bundfald, var menighedens forbindelse til Gud blevet sløvet af rigdom og jagt efter guld. I det ydre var menigheden og byen stolt af sit guld, sit designertøj og lægemidler, men overfor Gud var den blevet fattig, nøgen og blind. EN CHANCE MERE TIL LAODIKEA Der er dog stadig håb for menigheden i Laodikea. Jesus slutter brevet med at række ud til dem med en invitation: ”Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig” (3,20). Også dette billede er hentet fra lokale forhold i Laodikea. Ordet ”dør” kan nemlig også oversættes ”port.” Menigheden er bag den lukkede port inde i byen, og Jesus kommer nu i mængden af rejsende og banker på. Porten kan kun åbnes indefra. Spørgsmålet for menigheden i det rige, pulserende Laodikea med masser af daglig ’banken på porten’ fra de handelsrejsende bliver dermed: hører de hans banken i vrimlen og støjen?

www.bibelskarkaeologi.dk

15


Afsender: Jacob Bank Møller Lykkegårdsvej 26 6000 Kolding

Eftersendes ved varig adresseændring

Magasinpost B

Adresseændring meddeles til: jbm@bibelskarkaeologi.dk

Dronning Jezabels segl Af Carsten Vang

Den mest berygtede af de dronninger, som er omtalt i Bibelen, er uden tvivl Jezabel. Hun var datter af den fønikiske konge Etba’al og blev gift med kong Akab (1 Kong 16,31-33). Ifølge GT var hun en særdeles handlekraftig dronning, der personligt stod bag indførelsen af en aggressiv dyrkelse af Ba’al og Ashera i Israel (1 Kong 18-19).

Nu mener den hollandske forsker Marjo C.A. Korpel, at hun kan identificere et kendt segl som værende Jezabels segl. I en artikel i martsudgaven af tidsskriftet Biblical Archaeology Review fremlægger hun sine overvejelser om, hvorfor dette segl med stor sandsynlighed må have tilhørt dronningen. ET USÆDVANLIGT SEGL Seglet er usædvanligt stort, 1,3 cm fra top til bund. Man ved ikke, hvor det er fundet. Det har tilhørt en privat samler, som i 1960’erne forærede det til Israels Museum. Det har fire hebraiske bogstaver indgraveret mellem de mange symboler på seglet: Y-Z-B-L. Det minder stærkt om dronning Jezabels navn, som på hebraisk hedder ’-Y-Z-B-L. Det første bogstav ’ (som står for en konsonant, der ikke findes på europæiske sprog) mangler med andre ord på seglet, og derfor har man hidtil afvist, at der kunne være nogen sammenhæng til den famøse dronning. FØNIKISKE SYMBOLER De mange symboler på seglet viser, at hovedpersonen må have tilhørt den absolutte top i kongefamilien, og at vedkommende har haft stærke fønikiske rødder. Øverst på seglet ses en liggende sfinks med kvindehoved og Isiskrone på hovedet. Isis var en kvindelig egyptisk guddom. Ved sfinksens poter ses det egyptiske tegn for liv, ankh-tegnet. Under

stregen ses en solskive med udbredte vinger. En falk i egyptisk stil er omgivet af to kobra-slanger. Den dobbelte kobra var et typisk symbol for fremtrædende kvinder ved hoffet i Egypten. Dette tyder stærkt på, at ejeren har været en dronning med stor indflydelse. Bogstaverne på segDette usædvanlige segl har måske tilhørt let er imidlertid hebraiske, dronning Jezabel. © BAR 34/2, 2008 men med enkelte fønikiske træk. Seglet har derfor sandsynligvis tilhørt en dronning med en stærk fønikisk identitet. De fønikiske kongedømmer havde i århundreder været under egyptisk kulturel påvirkning og indoptaget mange af de klassiske egyptiske religiøse symboler. JEZABELS SEGL? Problemet står imidlertid tilbage: De hebraiske bogstaver passer ikke helt til navnet Jezabel. Marjo Korpel har dog en løsning på denne vanskelighed. Seglet har foroven en skade, og dette hul er netop stort nok til, at det manglende bogstav ’ kan have stået der. Desuden finder hun, at der også er plads til et foranstillet ”L” (= ”tilhørende”), som ofte indleder tekster på segl. Sat sammen med de fire eksisterende bogstaver giver det sætningen ”Tilhørende Jezabel”. Selv om det ikke kan bevises, har Korpel her fremlagt en overbevisende argumentation. Måske vi her kigger på det segl, som dronning Jezabel brugte, når hun skrev breve for at fremme sine personlige affærer.

Læs mere... Marjo C.A. Korpel, ”Fit for a Queen: Jezebel’s Royal Seal”, Biblical Archaeology Review 34/2 (2008), 32-37. 80.

Profile for Thomas Møller

TEL2_2008  

Foredragene satte gang i snakken mellem de tilstedeværende, mens pizzabudet var undervejs med den gode afslutning på en god dag. SBA’s årsm...

TEL2_2008  

Foredragene satte gang i snakken mellem de tilstedeværende, mens pizzabudet var undervejs med den gode afslutning på en god dag. SBA’s årsm...

Advertisement